K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Hjælpemidler til handicappede (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=40)
-   -   Invalidebil/trivselsbil (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4678)

Abraxus 24-09-2012 19:20

Nogen der kender svaret på dette?

phhmw 21-02-2013 18:36

Ny bilguide fra RYK
 
http://www.ryk.dk/bilguide_forside

Hvor man også kan købe "On the Road Again - efter en rygmarvsskade"

"En flot portrætbog med fokus på BILEN. Bilister med bevægelseshandicap vil blive inspireret, og professionelle kan hente menneskelig indsigt og nyttig viden i RYKs bog: ON THE ROAD AGAIN – - efter en rygmarvsskade. Gennem 16 portrætter berettes om en variation af praktiske løsninger og bilens personlige betydning, når man til daglig er begrænset af kørestolens hastighed og distance. Portrætterne varierer mellem lange interviews og korte, personlige statements. Bogen er illustreret af fotograf Mads Eneqvist, der har fundet spændende locations til de mange og flotte helsidefotos."

Hilsen Peter ;)

KBR 28-02-2013 20:07

Citat:

Oprindeligt indsendt af Abraxus (Send 242177)
Jeg er ikke med på hvad forskellen mellem en bevilget erhvervsbil og trivselsbil?

En erhvervsbil kan man fåbevilliget, hvis man er i arbejde eller under uddannelse f.eks. for at du ikke er udtrættet, når du når frem til arbejde/uddannelses sted. Det kan man måske blive med offentlig transport. Trivselsbil søges, hvis man er ude af arbejdsmarkedet, og er vanskeligere, at få tildelt.

phhmw 04-03-2013 12:39

Anvendelse af overskud ved salg af handicapbil
 
http://www.dukh.dk/netradgivning/tra...af-handicapbil

"Nej, I må ikke selv bestemme, hvordan pengene I får for den gamle bil skal bruges. I kan ikke bare disponere over disse penge til at købe en dyrere bil for.
Hvis I selv har lagt penge oveni bevillingen på den gamle bil og købt en dyrere bil, har I imidlertid krav på at få en forholdsmæssig del af provenuet som I kan bruge som I vil, herunder til at købe en dyrere bil for."

Hilsen Peter ;)

LM Fyn 04-05-2013 15:08

Citat:

Oprindeligt indsendt af Stoktoft (Send 26851)
Hej Allesammen :)

Da jeg formoder, at andre måske kunne være interesseret i emnet invalidebil/trivselsbil, starter jeg denne tråd.

I forbindelse med min egen søgen efter oplysninger, om hvordan det foregår når man søger invalidebil, har jeg kun kunnet finde love og paragraffer, men desværre ingenting der kunne beskrive hele processen, og hvad man skal igennem.

Jeg har dags dato været ved min egen læge, for at være sikker på, at hun støtter mig i ansøgningen om invalidebil, jeg har da fundet ud af, at egen læge bliver spurgt, f.eks. om en generel helbredsattest. Forskellige personer har anbefalet mig at søge om dytten, der i blandt ergoterapeut, fys osv.

I morgen mellem kl. 8 og 9 starter jeg med ansøgningen, da ergoterapeuten der har med bilansøgning at gøre har telefontid.

I denne tråd vil jeg løbende fortælle hvad der sker, og hvad jeg bliver trukket igennem;). Dette gør jeg for at andre forhåbentlig kan få gavn af det, og fordi jeg vil blive glad for input fra andre der måske har erfaringer med området.

Jeg ansøger om en bil på det trivselsmæssige grundlag, d.v.s. at jeg ikke skal bruge den til arbejde eller uddannelse, men udelukkende til trivselsmæssige forhold, så som fritid, behandlinger, familiebesøg, læge, frisør, kørsel med børn og så videre.

Jeg håber I kan få gavn af dette, og jeg vil gøre mit bedste for at beskrive det hele så alle kan forstå det, ellers må i jo spørge.:confused:

Det kan jo gå hen og blive et negativt resultat, men jeg håber i kan bruge mine beskrivelser alligevel.

:kram: til jer alle

Stoktoft



Hej

Jeg skal til denne samtale her i starten af juni, så jeg følger din tråd, for jeg skal bruge den til det samme som dig :)

phhmw 05-05-2013 22:14

Bilvejldning Tjekliste for konsulent
 
http://hmi.dk/default.aspx?id=800&dummy=1#ta_wkufm

OBS!
Dette er en ældre afsluttet tråd, som jeg bruger til at samle alle relevante faktuelle love og regler i.


Checkliste:

Funktionsevnen
Diagnose?

Beskrivelse af funktionsnedsættelsen:
Hvor langt kan brugeren gå?
Hvordan er gangen?
Bruges der stok, rollator eller andet ved gang?
Bruges der kørestol?
Hvilken slags kørestol?
- Manuel transportkørestol
- Manuel kørestol
- Elektrisk kørestol
Kan brugeren forflytte sig fra kørestol og over på et bilsæde?
Hvordan er prognosen for de næste 6 år?
Behov for bil
Hvad skal bilen bruges til?
Erhverv?
Uddannelse?
Trivsel?
Hvem skal bruge bilen og hvor ofte?

Hvor er boligen placeret i forhold til transportbehov?
Job eller uddannelse:
Afstand?
Antal timer om ugen?
Nærmeste offentlige transport:
Afstand fra bopæl?
Kan offentlig transport anvendes til at komme på arbejde eller på uddannelse?
Hvor lang tid ville det tage?
Fritidsaktiviteter:
Nævn hvilke fritidsaktiviteter, hvor ofte brugeren deltager i dem, og hvor langt væk de er.
Kan offentlig transport anvendes til fritidsaktiviteterne?
Hvor lang tid ville det tage?
Indkøb:
Beskriv indkøbsmønster – hvor foretages daglige indkøb, og hvor langt væk foregår de?
Kan offentlig transport anvendes til indkøb?
Hvor lang tid ville det tage?
Lægebesøg:
Hvor langt er der til lægen?
Hvor ofte foretages lægebesøg?
Kan offentlig transport anvendes til lægebesøg?
Hvor lang tid ville det tage?
Besøg hos familie og venner:
Hvor ofte besøges familie og venner?
Kan offentlig transport bruges til besøgene?
Hvor lang tid ville det tage?
Skal der hjælpemidler med i bilen?
Hvilke?
Aktiviteter i forbindelse med at anvende bil – undersøgelse af krav til bilen
Er der påtegninger i brugerens kørekort?
Hvilke?
Hvordan kommer brugeren ind og ud af bilen? I forbindelse med afprøvning, tjek følgende punkter og beskriv krav:
Sædehøjde og sædets placering i bilen – sidder sædet godt til brugeren?
Pladsforhold under rattet – er der plads nok til benene?
Indstigningskant – kan brugeren komme hen over den?
Dørens størrelse, åbning, plads og greb – kan brugeren lukke døren?
Sikkerhedssele – kan brugeren betjene den?
Udsyn og indretning:
Udsyn fra førerplads – er det godt for brugeren?
Placering af rattet – kan brugeren betjene det?
Kontakterne på instrumentbrættet – kan brugeren nå dem og betjene dem?
Kan brugeren åbne og lukke vinduerne?
Kan brugeren indstille spejlene?
Bilsædet:
Sidder brugeren godt og stabilt i sædet?
Kan sædet indstilles, så kørestillingen kan varieres, og magter brugeren det?
Er der behov for et drejesæde?
Bagagerum:
Skal brugeren medbringe hjælpemidler eller andet i bagagerum?
Kan brugeren gå fra bagagerum til førersæde?
Kan brugeren læsse tingene ind over bagagerumskanten?
Er læssehøjden passende?
Er der plads nok i bagagerummet til hjælpemidlerne?
Andre relevante oplysninger
Diagnose?
Hørelse?
Syn?
Kognitiv funktion?
Hvilke ressourcer har brugeren i forhold til at anskaffe og køre bil?

Analyse og vurdering
Fundene i undersøgelsen listes op – derved fremkommer krav til bil og til indretningen.
De fundne krav vurderes, og bilmarkedet undersøges med henblik på at finde den billigst egnede bil. De nødvendige indretninger beskrives.

Forslag til løsning
Der kan være flere løsninger at vælge imellem – løsningerne prioriteres. Den endelige løsning findes ved afprøvning i praksis.
Til top
Spørgeskema til ansøger

Download Spørgeskema til ansøger i Word-format her (åbner nyt vindue)

Formålet med dette skema er at sikre, at ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af sagen bliver så korrekt som muligt.

Hilsen Peter ;)

phhmw 26-05-2013 09:07

Velkommen til bil.socialstyrelsen.dk
 
http://bil.socialstyrelsen.dk/

Netværket bil.socialstyrelsen.dk er et fagligt forum for terapeuter og sagsbehandlere, der arbejder med servicelovens §114 dvs. støtte til køb af bil til personer med nedsat funktionsevne.

Formålet med netværket er at stille en platform til rådighed, så deltagerne får let adgang til:
videns- og erfaringsudveksling
samlet information på området
juridisk bistand.

Venligst ingen videre debat på denne gamle tråd!

Den bliver brugt til at indsamle faktuel viden om §114.

Hilsen Peter ;)

phhmw 09-06-2013 20:28

Tro og love-erklæring bla §100 lægeerklæring betaling
 
https://www.retsinformation.dk/Forms...d=139224&exp=1

"Stk. 3. Ved genbevilling efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure, hvor afgørelse træffes uden, at der indhentes yderligere oplysninger i forbindelse med ansøgning og genbevilling af bil. Proceduren kan anvendes, hvis ansøgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsen sidst traf afgørelse om støtte til køb af bil, og ansøgeren underskriver en tro og love-erklæring herom."

Baggrund
http://scleroseforeningen.dk/netraad...se-af-kørekort

Jeg lider af dissemineret sclerose. Jeg fik det konstateret som 16 årig men lever godt og er i fuldtidsarbejde. Nu har jeg lige skulle forny mit kørekort. Det har jeg tidligere fået gjort - uden omkostninger - men da jeg kom til lægen denne gang kostede det 500 kr. Jeg er netop kommet fra sygehuset, hvor sygeplejersken synes det lød mærkeligt, når man nu har en kronisk sygdom. Er det nye regler, der er vedtaget?"

http://scleroseforeningen.dk/merudgifter-pga-handicap

Bedste hilsner
Peter ;)

Venligst ingen debat i denne gamle tråd. Vidensbank.

phhmw 03-07-2013 15:28

Vægttab ved ansøgning til invalidebil...
 
Varigt nedsat funktionsevne - og betydningen af overvægt

For at få støtte til bil og merudgifter til voksne efter serviceloven skal borgeren have en varig nedsættelse af funktionsevnen, som ikke kan forbedres ved behandling.

En kommune kan i sager om merudgifter og støtte til køb af bil som udgangspunkt stille krav om vægttab, hvis begrænsningen af funktionsevnen helt eller delvist er forårsaget af overvægten. Borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen, hvis det har betydning for funktionsevnen.

Ved vurderingen af, om overvægt i sager efter serviceloven er en varig lidelse uden mulighed for behandling, kan der som udgangspunkt lægges vægt på mulighederne for behandling af overvægt under forudsætninger, som er nærmere beskrevet i Principafgørelsen.

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...ni/083-13.aspx

"Det skal være dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på funktionsevnen"

Hilsen Peter :confused:

Venligst ingen debat, da tråden er gammel og bruges som vidensbank. ;)

popiae 03-07-2013 22:22

Ligesom der også skal forelægge en relevant behandlingsmulighed/plan for evt vægttab.

VH Popiae

phhmw 01-08-2013 16:12

Socialministeren til kommunerne: Brug den forenklede procedure!
 
http://muskelsvindfonden.dk/handicap...ede-procedure/



"Ofte klager kommunerne over, at Folketinget pålægger dem alt for meget administration. Det er dyrt og tidkrævende, siger de.

Ikke desto mindre viser det, at kommunerne selv er de første til at indføre et ekstra lag administration og kontrol, ud over hvad Folketinget kræver. Og når Folketinget har givet kommunerne mulighed for at forenkle sagsbehandlingen, har kommunerne fravalgt muligheden
.

Det gælder for eksempel sager om genbevilling af hjælpemidler og handicapbiler. Eller sager om merudgiftsydelse. Eller sager hvor praktisk hjælp sammensættes efter flere forskellige paragraffer, hvor kommunerne har mulighed for at bevilge al hjælpen samlet efter én paragraf.

Ikke blot strider det mod den kommunale DNA at afstå fra kontrol med borgerne, men det er også dyrt, for hurtigere sagsbehandling fører til hurtigere afgørelser, som fører til hurtigere udgifter.

Problemstillingen har netop – igen – været berørt i Folketinget. Anledning var et spørgsmål fra tidligere socialminister Benedikte Kiær til nuværende socialminister Karen Hækkerup.

I den forbindelse udtalte Karen Hækkerup blandt andet:

Netop for at gøre sagsbehandlingen så hurtig som mulig, har kommunerne i forbindelse med sager om genbevilling af et hjælpemiddel og en handicapbil mulighed for at bruge en forenklet sagsbehandlingsprocedure, hvor der ikke indhentes yderligere oplysninger. Det forudsættes, at ansøgerens funktionsnedsættelse og behov i al væsentlighed er uændret siden kommunens seneste afgørelse, og at ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love.

Hun tilføjede dog, at det er den enkelte kommune, der vurderer, om det er hensigtsmæssigt at anvende den forenklede sagsbehandlingsprocedure. Hvis en kommune vurderer, at det er nødvendigt at oplyse en sag yderligere, skal den naturligvis kun gøre det i det omfang, det er nødvendigt for at træffe en korrekt afgørelse.

Afslutningsvis opfordrede socialminister Karen Hækkerup kommunerne til, “hvor det konkret giver god mening at anvende den forenklede sagsbehandlingsprocedure, både af hensyn til borgerne, men også af hensyn til kommunernes sagsbehandlingstider.”

Spørgsmål og svar i fuld ordlyd kan læses ved at klikke her."


Ingen debat på denne gamle tråd, vidensbank. TAK!

Hilsen Peter ;)

phhmw 21-08-2013 10:35

Sativex og Marinol. Hvad med kørekortet?
 
Vennerne fra Scleroseforeningen oplyser:

http://scleroseforeningen.dk/nyhed/j...3%B8rekortssag

"I forbindelse med uklarheden omkring, hvorvidt det er lovligt, at køre bil, når man indtager præparaterne Sativex og Marinol, stillede Scleroseforeningen allerede tilbage i juli sidste år spørgsmål om, hvorvidt tingene forholdt sig. Det har vi nu endelig fået officielt svar på, og efter at have haft foreningens advokat til at se svaret igennem, er der klarhed over visse ting."

Sundhedsstyrelsen mener:

http://scleroseforeningen.dk/nyhed/s...vex-og-marinol

”Den sundhedsfarlige vurdering er, at behandling med THC (Marinol eller Sativex) vil kunne bringe færdselssikkerheden i fare.”

Når du beskæftiger dig med invalidebil og kørekort, er mit råd, at du skal vide ikke tro. Du skal kende reglerne og have dokumentation. Tag det roligt, fordi reglerne er fornuftige og mere lempeligere end man umiddelbart går og tror. Derfor tag det roligt og indhent fakta og lyt ikke til hvad andre tror.

VENLIGST INGEN DEBAT PÅ DENNE GAMLE TRÅD, SOM BRUGES SOM VIDENSBANK!

Hilsen Peter :evil:

phhmw 24-08-2013 20:40

Socialstyrelsen Bilvejledning
 
Giver en god orientering omkring selve bilen og den indretning.

http://shop.socialstyrelsen.dk/colle.../bilvejledning

ISBN: 87-88548-56-2

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat på denne gamle tråd. Vidensbank.

phhmw 05-09-2013 17:10

Krav om 100 m gangdistance på kommunernes hjemmeside fjernes.
 
Dansk Handicapforbund skriver på side 11/48 at der nævnes på en del kommunale hjemmesider, at man IKKE kan bevilges invalidebil, hvis ens gangdistance er over 100 meter.

Hvilket IKKE er korrekt, men indgår, som en del af en større helhedsvurdering.

Kreativiteten og fortolkningsevnen, i mange kommuner, er udbredt og grænsende til det ulovlige og ikke særligt sympatisk.


http://issuu.com/danskhandicapforbun...p_nyt_1-2013/1

side 11/48

Hilsen Peter ;)

Ingen debat på denne gamle tråd.

phhmw 20-09-2013 21:18

Denne tråd er kun til indsamling af viden
 
Venligst ingen debat her fremover. Tak!;)

Hvis du har spørgsmål til invalidebil etc, og du ikke kan finde svaret her, så start op en ny tråd.

Bedste hilsner

Peter ;)

phhmw 21-09-2013 15:30

Hani`s trivselssag
 
http://www.k10.dk/showthread.php?t=27996

Hvor borgeren står dårligere end da sagen startede med afslag og nu begrænsninger i kørekortet, som gør at nu har borgeren ingen bil som tilfredsstiller politiet og sundhedsstyrelsens krav om automatgear.

Hilsen Peter :evil:

Venligst ingen debat på denne gamle tråd, kun til vidensbank.

phhmw 05-10-2013 18:54

Status over virkeligheden 2013
 
Markant fald i antallet af handicapbiler.

Så dine forventninger skal afstemmes med virkeligheden. Du skal sætte dig ind i reglerne 100% inden du søger om handicapbil. Du skal kende konsekvenserne hvis du modtager afslag.

http://muskelsvindfonden.dk/handicap...handicapbiler/

"Mere overraskende gives der afslag til hele 25% af ansøgningerne om genbevilling. Det overraskende er, at når bevillingsreglerne reelt har været uændrede i årevis, så må kommunerne mene, at hver fjerde person med handicapbil har fået det bedre siden forrige bevilling."

"Til gengæld er sagsbehandlingstiden steget fra 28,8 uger til 29,8 uger ved ansøgninger om genbevilling. Dette er påfaldende, fordi Folketinget – efter ønske fra kommunerne! – har indført mulighed for en enklere sagsbehandling ved genansøgninger; men som så ofte før, så ønsker kommunerne ikke nogen forenkling i sagsbehandlingen, når det kommer til stykket. Problemet er blandt andet, at jo hurtigere en sag behandles, jo hurtigere skal kommunen af med penge."

Folketinget ønsker.

http://www.ft.dk/samling/20121/almde...04/1234199.pdf

"Kommunerne kan fremover tilbyde borgere med handicap, at de blot skal skrive under på en tro- og love-erklæring i stedet for at skrive en hel ny ansøgning for at få genbevilliget et hjælpemiddel."

BEMÆRK at som oftest brugers ordet "KAN" i stedet for "SKAL" og derved har kommunernes embedsfolk "serveretten" og således bliver det som embedsmænd ønsker det.

Hilsen Peter :evil:

Venligst ingen debat i denne gamle tråd, som er en vidensbank!

phhmw 25-11-2013 21:44

Gode informationer til forståelse af din situation
 
http://www.dukh.dk/om-dukh/om-dukh/p...mber-2006/view

Download som PDF

"Denne artikel søger at opsummere nogle af de væsentligste erfaringer, DUKH har, når det gælder sagsbehandling i forbindelse med støtte til bil. Vi har valgt at rette fokus på syv områder indenfor sagsbehandlingen: Betingelse for støtte, udmåling, oplysningsgrundlag, helhedsvurdering, borgerinddragelse, begrundelse, klagevejledning og vejledning."

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat her.

phhmw 11-02-2014 17:56

Unge med handicapbil har ikke altid råd til at køre i den
 
Ny socialminister ser på bilregler.

Muskelsvindfonden informerer:
http://muskelsvindfonden.dk/handicap...paa-bilregler/

http://www.ft.dk/samling/20131/almde...00/1330984.pdf

Stine Brix rejste også spørgsmålet i Folketinget for et år siden, men fik et noget intetsigende svar fra daværende socialminister Karen Hækkerup.

Hvilket i enhver situation er en vane for denne tidligere minister.:evil:

Vi holder øje med udviklingen.

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne gamle tråd.

phhmw 08-04-2014 13:59

Gen-ansøgning af invalidebil efter 6 år.
 
https://scleroseforeningen.dk/netraa...af-handicapbil

"Jeg fik bevilliget en handicapbil for snart 6 år siden. Jeg kører på arbejde - fleksjob - og den har snart kørt 240.000 km. Fra arbejde til hjem = 130 km. Jeg har gået i den tro, at den efter 6 år kunne skiftes ud. Men fik at vide på kommunen, at hvis den ikke fejler noget, kan jeg jo sagtens køre i den. Men jeg ved også, at den snart skal have en "ordentlig" tur på værksted bl.a. gearkassen. Og det har jeg ikke råd til. Jeg er dybt afhængig af den for at kunne komme til og fra arbejde, da jeg ikke kan bruge det offentlige. Jeg har håbet, at den kunne klare sig til efteråret, hvor jeg så har haft den i 6 år. Men hvordan er jeg stillet, kan man ikke få en ny handicap-bil efter 6 år?"

Her ser vi endnu engang en kommune, der ikke overholder sin vejledningspligt samt ansatte, hvem det så måtte være, der har taget sin egen mening med på arbejde.

I svaret mangler oplysningen om kommunens mulighed for at bruge "Tro- og love" erklæring.

HUSK! - at når du søger om bevilling af invalidebil, skal du kende lovgivningen, som du kan læse om i denne tråd, ned til mindste detalje.

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne gamle tråd.

phhmw 17-06-2014 22:57

Medicin og neuroligiske diagnoser vs kørekort
 
Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160914

Stærk smertestillende medicin (ATC-kode N02A):

https://www.retsinformation.dk/Forms...id=160914#Bil1


Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=158670

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd

phhmw 14-07-2014 19:47

Epileptikere håber på genvurdering af kørekortssager
 
http://www.avisen.dk/epileptikere-ha...sa_276425.aspx

"En afgørelse fra Rigspolitiet blev erklæret ugyldig i sag om en epileptiker og generhvervelse af et kørekort.

Byretten i København har nemlig 3. juli erklæret Rigspolitiets afgørelse ugyldig i en sag, hvor en epileptisk chauffør af politiet fik frataget sit gruppe to-kørekort, som gælder til lastbiler og busser
."

http://www.epilepsiforeningen.dk/

Chauffør vandt i byretten

http://www.epilepsiforeningen.dk/nyh...dt-i-byretten/

Brev til ministeren:

http://www.epilepsiforeningen.dk/nyh...s/-cd16479ed9/

Kørekort generelt.

http://www.epilepsiforeningen.dk/soc...ning/korekort/

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd.

phhmw 20-07-2014 22:41

Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort
 
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Pub...sygd_kkort.pdf

Denne vejledning henvender sig primært til læger, som behandler patienter med neurologiske sygdomme.

Vejledningen beskriver lægens pligt i relation til patienternes evne som førere af motorkøretøjer, ligesom reglerne på områ det er beskrevet og det i vejledningen er præciseret, hvornår lægen skal medvirke ved udstedelse af kørselsforbud, hvornår der skal ske anmeldelse til embedslægen,og hvornår det lokale motorkontor skal orienteres.

Vejledningen knytter sig til § 44 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisations af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed.

Mine bemærkninger:

Læs hele Vejledningen med mange gode fakta.

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 28-07-2014 20:41

Merudgifter til reparation af en handicapbil efter 6 år?
 
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...bil-efter-6-ar

"Efter servicelovens § 41 kan der kun ydes hjælp til sandsynliggjorte nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Det er vores umiddelbare opfattelse, at udgifter til reparation ikke kan anses for at være nødvendige, hvis de kunne have været undgået ved udskiftning af bilen efter reglerne herom. Om det er tilfældet, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde."

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 17-08-2014 11:50

At tabe sig, invalidebil & §100
 
Ankestyrelsen Principafgørelse 83-13

Ankestyrelsens principafgørelse 83-13 om bil - trivselsmæssigt grundlag - behandlingsmuligheder - vægttab - merudgifter

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160413

Principafgørelsen fastslår

"For at yde støtte til bil og merudgifter til voksne efter serviceloven skal borgeren have en varig nedsættelse af funktionsevnen, som ikke kan forbedres ved behandling.

En kommune kan i sager om merudgifter og støtte til køb af bil som udgangspunkt stille krav om vægttab, hvis begrænsningen af funktionsevnen helt eller delvist er forårsaget af overvægten. Borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen, hvis det har betydning for funktionsevnen.

Ved vurderingen af, om overvægt i sager efter serviceloven er en varig lidelse uden mulighed for behandling, kan der som udgangspunkt lægges vægt på mulighederne for behandling af overvægt under følgende forudsætninger:

Der skal foreligge konkrete oplysninger om forslag til realistisk vægttab, som kan medføre forbedring af funktionsevnen

Det skal være dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på funktionsevnen

Der skal være lægelig indikation for, at vægttab vil forbedre funktionsevnen

Behandlingen må ikke indeholde væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed. Der kan ikke lægges vægt på muligheden for operativt indgreb, hvis borgeren ikke vil medvirke, da operation kan indebære risiko for liv og førlighed.

Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af funktionsevnen
"

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 26-08-2014 12:00

Årsstatistik 2013: Støtte til køb af handicapbiler
 
http://ast.dk/publikationer/arsstati...12cc8-83690617

Fald i antallet af ansøgninger om handicapbil.

Ankestyrelsens bilstatistik 2013 over antallet af afgørelser om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 viser, at:

der er sket et fald på 2 procent i antallet af ansøgninger, fra 2.884 ansøgninger i 2012 til 2.823 ansøgninger i 2013.
i 2013 fik 1.677 bevilget en handicapbil, hvoraf 1.083 var genbevilling af ny bil.
hovedparten af bevillingerne gives til trivselsbiler.

Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle kommuner var for førstegangsansøgninger faldet med 0,7 uger fra 2012. I 2012 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 33,4 uger, mens den var faldet til 32,7 uger i 2013. I ansøgninger om genbevilling er sagsbehandlingstiden faldet med 1,6 uger - 29,8 i 2012 til 28,2 uger i 2013.

Store forskelle mellem de enkelte kommuners sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstider. 60 kommuner afgjorde sagerne mellem 21 og 40 uger. 18 kommuner afgjorde sagerne under 21 uger, og 20 kommuner havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på over 40 uger, hvoraf 7 kommuner havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mere end ét år.

På side 19:25 kan den skarpe læsere, sammenligne med de politiske vedtagne sagsbehandlingsfrister på din personlige kommunes hjemmeside og se hvilke kommuner der ikke overholder Retssikkerhedslovens §3 stk.2

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat, kun viden indsamling!

phhmw 27-08-2014 22:55

Konsekvens ved at søge om automatgear og invalidebil.
 
Når du søger om hjælp til invalidebil og/eller særligt udstyr, skal du vide at i det øjeblik at din ansøgning er afleveret, så er der en konsekvens som du skal have med i dine overvejelser.

En konsekvens de færreste bliver vejledt om og som kan have store økonomiske konsekvenser, hvis du får afslag på din ansøgning.

http://www.k10.dk/showthread.php?p=312308#post312308

Tråd # 6:

"Hej phhmw.

Jeg skal prøve at besvar dine spørgsmål så godt som muligt.

Først ang. ansøgning om bil med autogear. Ja så tog kommunen sgu røven på mig. Snakket med en flinke flinke kvinde som havde set på min sag og mente HELT klart at jeg var berettiget til hjælp. Men jeg skulle lige gå til min læge og få ham til at skrive at jeg ikke kunne klare at køre bil med manualgear og at det skulle stå i mit kørekort, så ville kommunen helt sikker hjælpe.

Gik til min læge som aldrig have hørt om dette og tog en snak med hende, hvor hun fastholder dette krav. Min læge, som er verdens bedste læge, gør som hun siger og jeg få det i mit kørekort.

Ja ja så kommer denne "venlige"kvinde til en samtale med mig og først der begynder hun at mene at jeg ikke er berettige til hjælpen. Får afslag og anker og får afslag igen. Så nu stod jeg med håret i postkassen, da det nu står i mit kørekort. Ja så vi måtte selv ud og købe en bil med autogear.

Så føler man sig røvrendt af kommunen JA. Bare man da havde optaget den samtale med hende i telefonen, hvor hun sagde at hun helt klart mente at jeg var berettige
"

Hilsen Peter :evil:

Venligst ingen debat i denne tråd, kun til indsamling af viden!

phhmw 13-09-2014 10:55

Kørekort Sunhedsstyrelsen opdateret april 2014
 
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundh...kort/koerekort


Kørekort

Opdateret 10. april 2014

Ved nyerhvervelse eller fornyelse af kørekort forelægger Politiets Kørekortkontor sagen for embedslægerne, hvis lægeerklæringen indeholder oplysninger om sygdomme hos ansøgeren. Politiet sender lægeerklæringen til den regionale embedslægeinstitution.

Embedslægerne skal herefter rådgive politiet ud fra helbredsoplysninger såsom lægeattesten og eventuelle speciallægeudtalelser. På baggrund heraf vurderer embedslægerne, om der kan anbefales kørekort eller ikke.

Ofte vil kørekort blive anbefalet på særlige vilkår, som for eksempel tidsbegrænsning i kørekortets gyldighed eller udstedelse under særlige betingelser som eksempelvis brug af briller under kørsel.

Du kan finde hyppigt stillede spørgsmål i menuen og relevant lovgivning nedenfor.
Kørekort- og diabetesattest

Kørekortattest
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundh...1D98F2422.ashx

Diabetesattest
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundh...CE537D5DB.ashx

Relevant lovgivning

Bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=145040

Bekendtgørelse af færdselsloven, LBK nr. 1386 af 11. december 2013
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=158005

Cirkulære 1H nr. 9045 af 1. februar 2013 om kørekort (til politiet og kommunerne)
https://www.retsinformation.dk/Forms...d=145313&exp=1

Vejledning nr. 9584 af 10. oktober 2013 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer
https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=158670

Vejledning nr. 9009 af af 27. december 2013 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160914

Du husker, at checke din kommunes sagsbehandlingsfrist, både for nyanskaffelse samt gen-bevilling, som kan klares med en "Tro- og love erklæring"

http://www.ft.dk/samling/20121/almde...04/1234199.pdf

http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne gamle tråd!

phhmw 13-09-2014 18:55

En kommune havde ikke ret til at frakende bilstøtte til en borger
 
Principafgørelse 47-12

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153621

En kommune havde ikke ret til at frakende bilstøtte til en borger, som tidligere var bevilget støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse, og som nu ansøgte kommunen om særlig indretning til bilen.

I forbindelse med behandlingen af ansøgningen om særlig indretning vurderede kommunen, at det var nødvendigt at vurdere borgerens ret til bilstøtte og afgjorde herefter, at borgeren ikke havde ret til bilstøtte. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var væsentlige faktiske eller retlige ændringer, som kunne begrunde, at sagen skulle vurderes på et nyt grundlag.


Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til, om du fortsat vil være berettiget til støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse, når din nuværende bil skal udskiftes.

Hilsen Peter :evil:

Ja, går den så går den!

Venligst ingen debat i denne tråd.

phhmw 01-10-2014 12:59

principafgørelse 52-14 om bilstøtte - nedsat funktionsevne - skånebehov - kørselsbeho
 
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=164871

Principafgørelsen 52-14 fastslår

Personer med varigt nedsat funktionsevne har ret til støtte til køb af bil, hvis personen har et omfattende skånebehov og risiko for akut nedsættelse eller forværring af funktionsevnen, som medfører, at denne ikke hensigtsmæssigt kan anvende offentlige transportmidler.

Når en person søger om støtte til bil på trivselsmæssigt grundlag, er det samtidig en betingelse, at der er et omfattende kørselsbehov, som ikke kan tilgodeses med andre kørselsordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel.

Når en person søger om støtte til bil på erhvervsmæssigt grundlag, er det også en betingelse, at kørselsbehovet skyldes kørsel til og fra arbejde og ikke arbejdets særlige karakter.

I sag nr. 1 havde en ansøger på grund af blødersygdommen Hæmofili A i svær grad et skånebehov, som medførte ret til støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag. Ankestyrelsen vurderede, at kørselsbehovet var så omfattende, at det ikke kunne tilgodeses med andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel.

I sag nr. 2 havde en ansøger på grund af blødersygdommen Hæmofili A i svær grad et skånebehov, som medførte ret til støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag. Ankestyrelsen vurderede, at ansøgeren ikke kunne fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet uden bil. Ansøgeren kunne ikke benytte offentlig transport på grund af risiko for blødningsepisoder.

Omfattende skånebehov kan skyldes flere forskellige lidelser. Hvis en person med blødersygdommen Hæmofili A i svær grad anvender offentlige transportmidler, kan det medføre en risiko for ledblødninger og ledskader med deraf følgende risiko for aftagende funktionsevne og svær invaliditet. Der kan også være en risiko forbundet med at færdes gående over længere distancer. Ansøgere med Hæmofili A i svær grad kan have behov for at kunne komme til hurtig behandling ved akutte blødninger for at skåne bevægeapparatet og bevare førlighed, for at undgå yderligere fysisk funktionsnedsættelse, samt for at forebygge unødig medicinering.


Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 01-10-2014 13:04

principafgørelse 53-14 om bil - særlig indretning - udskiftning efter behov - automat
 
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=164872

Principafgørelsen 53-14fastslår

"Den seksårige bevillingsperiode, der som udgangspunkt gælder for støtte til køb af bil, kan indgå som et element i vurderingen af, hvorvidt der er behov for udskiftning af en særlig indretning.

Dette indebærer ikke, at en særlig indretning skal udskiftes efter seks år, eller at behov for hyppigere udskiftning af en særlig indretning ikke kan forekomme. Der skal således altid foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er behov for udskiftning af en særlig indretning. Behovet for udskiftning af en særlig indretning kan både opstå som følge af forhold ved den særlige indretning og af forhold ved den bil, som den særlige indretning sidder i
"

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 19-10-2014 15:01

Invalide - og trivselsbil, sagsbehandlingstid 2 - 4 år
 
Her er et skoleeksempel på hvordan og hvorfor kommunerne ikke ønsker at overholde Retssikkerhedslovens §3 stk.2 om sociale sagsbehandlingsfrister.

Sagen kompliceres yderligere, da borgeren bliver forkert vejledt og tvinges ud i en flytning af kommune, under forløbet. Ankestyrelsen har tilbagevist sagen pga manglende dokumentation i første kommune.

Ansøgeren bliver tvunget til speciallægeerklæring ved psykiater 100 km væk.

Smart.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30100

Hilsen Peter :evil:

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 02-11-2014 14:19

ADVARSEL! Du skal kende de forskellige konsekvenser af søge og genansøge invalidebil.
 
Store dele af de handicappedes omgivelser, mener ofte og udtaler sig gerne om, hvor let det er at få bevilget invalidebil, arbejds- som trivselsbil iht Servicelovens § 114.

Intet er mere forkert.

Tiderne nu i 2014 er yderligere blevet skærpet på alle områder og tonen er blevet hård og afslagene voldsomme i antal.

Kommunernes sagsbehandlere sagsbehandler ofte efter deres helt private og ulovlige meninger og krav til både ansøgeren og deres familier samt alle brugerne af bilen.

Sagsbehandligstiderne er et helt specielt kapitel for sig, hvor retssikkerheden fuldstændig tilsidesættes.

Derfor er det så vigtigt, at netop du kender til de mange konsekvenser der findes, når du søger eller genansøger om invalidebil.

Alle disse konsekvenser skal du kende til, før du ansøger, ellers kan du blive meget overrasket over de økonomiske fælder du havner i.

Scleroseforeningen konstaterer:

https://scleroseforeningen.dk/netraa...8gning-til-bil

Spørgsmål.

Jeg har handicapbus/bil. Den er 6 år gammel, og jeg ved at jeg kan søge ny bus/bil. I den anledning har jeg et spørgsmål, som jeg håber I kan svare på. Nogen har fortalt mig, at hvis jeg søger og får afslag, skal jeg betale afgift på den bus/bil jeg har, hvorfor man fraråder mig at søge ny bus/bil. Er dette rigtigt? Skal jeg virkelig betale afgift ved afslag på ansøgning? Det lyder helt hen i vejret i mine øre. Men er måske rigtigt.

Svar.

Hvis du søger udskiftning af bil og på denne baggrund får et afslag, bortfalder bevillingen på din nuværende bil. Det betyder helt konkret, at kommunen sender besked til SKAT om, at bevilling er bortfaldet. SKAT beregner registreringsafgift, afhængig af bilens alder. Det har været et ret højt beløb i de afgørelser, jeg har set. Du kan finde reglerne i lov om registreringsafgift på Retsinformation.dk.

https://www.retsinformation.dk/Forms...?id=161267&#P2

Du kan jo med rette spørge, hvad du så skal gøre. Jeg kan ikke vide om du opfylder betingelserne for støtte til bil på nuværende tidspunkt, men kan oplyse, at der nu lægges meget vægt på andre befordringsordninger, der jo er blevet væsentlig mere omfattende end tidligere.

Skrevet d. 26 september 2014


Hvis du har en almindelig bil, manuel gear, og søger om invalidebil og du under sagsbehandlingen bliver bedt om en "vejledende køreprøve" og der her bliver sat krav om anmærkninger i dit kørekort, at du må kun køre bil med automatgear, som er det gældende, fremover.

Hvis du så modtager afslag på invalidebil, arbejds- trivselsbil, så må du ikke mere køre i din gamle oprindelige bil med manuelt gear. Men udelukkende bil med automatgear.

Dette eksempel, som sker mange gange, overrasker ansøgeren, men bordet fanger.

Derfor, kend reglerne og lovgivningen samt konsekvenserne, før du ansøger om invalidebil iht Servicelovens § 114.


Hilsen Peter :evil:

Venligst ingen debat i denne tråd.

phhmw 07-12-2014 10:59

Kørekort og afhængighedsskabende medicin 2013- 2014
 
https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...bende-medicin/

Generelle regler
https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...in/#headerAAAA

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=157211

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 31-12-2014 13:04

Fordeling af provenu fra salg af bil, man selv delvis har betalt.
 
http://muskelsvindfonden.dk/handicap...is-har-betalt/

"Handicapbiler er ikke noget, man får foræret."

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=165699

Ankestyrelsens principafgørelse 62-14 om bil - udskiftning - beregning - nettoprovenu ved salg af tidligere bil

Når kommunen bevilger udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, og der ved købet af den gamle bil er foretaget merkøb, skal provenuet fra salget af den gamle bil fordeles efter den samme fordelingsnøgle som kommunen og borger betalte bilen efter, da bilen blev købt.

Ved kommunens beregning af borgers andel af provenuet fra salget af den gamle bil, skal den afdragspligtige del af lånet til den gamle bil ikke betragtes som en del af borgers egenbetaling.



Handicapbiler er ikke noget, man får foræret

Hilsen Peter :evil:

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 05-02-2015 16:34

Automatgear vs Særlig indretning
 
https://scleroseforeningen.dk/netraa...retning-af-bil

Spørgsmål

Jeg fik afslag på at få udskiftet trivselsbil i december 2014, men har ret til særlig indretning = automatgear. Vil salget af den gamle bil skulle modregnes i den nye bils automatgears pris, altså så jeg får mindre end de ca. 24.000 kr. udbetalt?

Svar.

Jeg forudsætter, at restgæld er indfriet i din tidligere handicapbil, ligesom afgiftsfritagelse er ophævet.

Ved køb af bil er du omfattet af reglerne i bekendtgørelse om støtte til bil § 13

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=152363


Tilskud til særlige indretninger

§ 13. Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, uanset om der kan ydes støtte til køb af bil efter §§ 1-4, hvis

1) politiet har stillet krav om det,

2) hvis ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller

3) hvis det letter ansøgerens placering i bilen.

Stk. 2. Tilskud til automatisk transmission, der udgør 23.764 kr.(takst i 2015 24.192 kr.), er dog betinget af, at bilen er under 1 år og er forsynet med indretningen fra fabrikken.

Stk. 3. Tilskuddet kan ydes til flere inden for samme husstand. Tilskud er betinget af, at bilen tilhører ansøgeren eller en anden person inden for husstanden, og at bilen ikke er forsynet med indretningen fra fabrikken.

Stk. 4. Hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig indretning efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 ydes efter behov.

Stk. 5. Der ydes ikke efter servicelovens § 114 hjælp til udgifter, som følger af brug af den særlige indretning, fx til rengøring eller vedligeholdelse

Der vil således ikke kunne gøres krav i provenu i nuværende bil. Vær opmærksom på, at sagsbehandleren orienterer dig om reglerne i § 13 stk. 4.

https://scleroseforeningen.dk/netraa...%C3%A6ldre-bil

Spørgsmål

Jeg skal høre, om det er rigtigt, at man kun kan få tilskud til automatgear, når man køber ny bil? Jeg købte bil for knap 2 år siden, og mit venstre ben har fået det værre siden. Jeg har svært ved at koble ind og ud, og derfor har jeg brug for automatgear, men har jo ikke nødvendigvis råd til at købe en ny bil. Kan man få tilskud til at sætte automatgear i min nuværende bil?

Svar.

Reglerne fremgår af bekendtgørelse om støtte til køb af bil § 13

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=152363

Tilskud til særlige indretninger

§ 13. Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, uanset om der kan ydes støtte til køb af bil efter §§ 1-4, hvis
1) politiet har stillet krav om det,
2) hvis ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller
3) hvis det letter ansøgerens placering i bilen.
Stk. 2. Tilskud til automatisk transmission, der udgør 23.764 kr.(takst 2015 24.555 kr.), er dog betinget af, at bilen er under 1 år og er forsynet med indretningen fra fabrikken.
Stk. 3. Tilskuddet kan ydes til flere inden for samme husstand. Tilskud er betinget af, at bilen tilhører ansøgeren eller en anden person inden for husstanden, og at bilen ikke er forsynet med indretningen fra fabrikken.
Stk. 4. Hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig indretning efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 ydes efter behov.
Stk. 5. Der ydes ikke efter servicelovens § 114 hjælp til udgifter, som følger af brug af den særlige indretning, fx til rengøring eller vedligeholdelse.

Kommunen har pligt til at vejlede dig og skal undersøge, om du kan være berettiget til støtte til bil. Selvom det er meget sjældent, at der søges om nødvendig indretning i form af automatisk transmission til en bil, der er over 1 år gammel kan det bevilges. Jeg har studeret vejledningen om støtte til bil nærmere, og det fremgår rent faktisk af vejledningens pkt. 207, at der kan være en mulighed se pkt. 3:

207. Borgerens indkomstforhold er uden betydning for tilskuddet, der ydes ved dækning af de faktiske udgifter til indbygningen.

Forinden særlige indretninger iværksættes, skal tilbud indsendes til godkendelse hos kommunalbestyrelsen. Er der alternative muligheder, må sådanne overvejes. Der kan også være tale om overflytning af tidligere ydede indretninger.

Der kan ydes tilskud til nødvendige indretninger i en tidligere registreret bil, hvis det skønnes rimeligt under hensyn til bilens stand og alder, udgiften ved indretningen og borgerens forhold i øvrigt, dog normalt under forudsætning af, at den foreslåede løsning formodes at være brugbar i en 6-årig periode.

Selve vejledningen finder du her på Retsinformation.dk.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=135335

Det er således ikke tilskuddet efter § 13. stk. 2 (24.555 kr.) men den faktiske pris. Ankestyrelsen har tidligere tilkendegivet, at "indretningen skal være økonomisk hensigtsmæssig", det vil sige, at man skal forholde sig til bilens pris og prisen på den særlige indretning. Det er muligt, at din kommune vil stille sig tvivlende overfor min fortolkning, men så må du bede dem om at indhente vejledning evt. via Socialstyrelsen/Ankestyrelsen.


Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd

phhmw 06-02-2015 11:54

Støtte til køb af bil, valg og indretning
 
http://shop.socialstyrelsen.dk/products/bilvejledning

Forskellige indretningsmuligheder.

Denne bilvejledning kan bruges som en opslagsbog og til inspiration, når en bilansøgning skal vurderes, og valg og indretning af bil skal ske.

I dag findes et meget stort udbud af hjælpemidler og tilpasninger, som gør det muligt for mennesker med endog store funktionsnedsættelser at komme ud at køre bil. Det store udbud og den komplekse lovgivning, kan gøre en sag uoverskuelig og svær at håndtere.

Vejledningen forsøger dels at anskueliggøre den proces, en borger skal igennem, når der søges om støtte til køb af bil, og dels at beskrive hvad der kan installeres og tilpasses i en bil.

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 10-02-2015 12:53

Indretning særlig, bør ses
 
Hvor svært kan det være? ALT er muligt, hvis viljen er til stede.

https://www.youtube.com/watch?v=bHw1DMS86Y4

https://www.youtube.com/watch?v=30nQl4H_iZs

Søg andre muligheder.

Segway.

Som tager ca 37 sekunder`s øvelse, så føler man sig 100% tryg

https://www.youtube.com/watch?v=OXlAXwD_KA0

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 11-02-2015 10:45

Gode råd til dig, der skal have fornyet kørekortet
 
Kollegaerne i Scleroseforenigen oplyser:

https://scleroseforeningen.dk/nyhed/...%C3%B8rekortet

Når du skal forny dit kørekort, enten hvis du er fyldt 70 år eller derover, gyldighedsperioden udløber eller på grund af helbredstilstand, er det en rigtig god ide at bede lægen om at udfylde kørekortattesten grundigt.

Jo flere detaljer, lægen får skrevet i kørekortattesten, jo mindre er sandsynligheden for, at der skal indhentes yderligere oplysninger hos en speciallæge i neurologi. Prisen for neurologens udtalelse varierer, og bliver fastsat af den enkelte praktiserende neurolog, men koster op til cirka 1500 kroner. Udtalelsen er en privat ydelse og står derfor uden for sygesikringen, hvilket vil sige, at du selv skal betale.

Råd 1: Udfyld ’Supplerende oplysninger’

Bed din praktiserende læge udfylde feltet med supplerende oplysninger, der kan have betydning for din kørsel. Det kan eksempelvis være oplysninger, der siger noget om dine symptomer, din sygdomsudvikling de seneste år, antal attakker og om du er stabil eller om sygdommen er hurtigt progredierende. Lægen kan også tilføje, om det er hans vurdering, at du kan køre bil.

Råd 2: Vedlæg journalnotater

Den praktiserende læge må gerne indhente og vedlægge journalnotater eller andet materiale fra en neurolog, som siger noget om dit sygdomsforløb og/eller nuværende tilstand. Det letter vurderingen hos kørekortmyndigheden.

Ansøgningsprocessen

Når du vil forny dit kørekort, sender du en ansøgning til kommunen, som indeholder en kørekortattest fra din praktiserende læge. Kommunen sender ansøgningen til politiet, der fornyer kørekortet. Men hvis politiet er i tvivl om din føreregnethed på grund af sclerose, sender de ansøgningen til Sundhedsstyrelsen.

Hvis heller ikke Sundhedsstyrelsens embedslæger på baggrund af kørekortattesten kan vurdere, om kørekortet skal fornyes eller ej, anbefaler de, at der skal indhentes supplerende oplysninger om din føreregnethed fra en speciallæge i neurologi, eller også anbefaler de en vejledende helbredsmæssig køretest.

Udtalelse om føreregnethed – ikke fuld speciallægeerklæring

Vær opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen aldrig stiller krav om en fuld speciallægeerklæring, som kan koste op imod 10.000 kroner, men derimod krav om en udtalelse om tilstand og føreregnethed fra en speciallæge i neurologi.

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!

phhmw 20-02-2015 17:47

Sativex og Marinol, sclerose kørekort-forbud pt
 
https://scleroseforeningen.dk/nyhed/...-k%C3%B8rekort

https://scleroseforeningen.dk/nyhed/...bilk%C3%B8rsel

Et nyt studie af evnen til at køre bil, når man har indtaget spasticitetsmidlet Sativex, viser, at medicinen for mange ikke har betydning for deres køreevner

https://scleroseforeningen.dk/nyhed/...vex-og-marinol

http://www.ft.dk/samling/20141/almde...99/1495756.pdf

Jeg følger udviklingen.

Hilsen Peter ;)

Venligst ingen debat i denne tråd!


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:26.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension