Interessekonflikt...
 

Hej alle i skønne mennesker på K10. Nu har jeg brug for en smule sparring igen.

Nu skal min sag endelig forelægges rehabiliteringsteamet - men det er bestemt ikke sket uden sværdslag - og min allerbedste ven, Karnov, i hånden. Derudover har jeg ligeledes en advokat med speciale i socialjura på sidelinjen.

Men i forbindelse med min ansøgning om støtte til køb af bil og øvrige hjælpemidler (manuel kørestol og hjælp til støvsugning og gulvvask), havde jeg for anden gang, besøg af den visiterende terapeut. Jeg kunne allerede ved hendes ankomst fornemme en vis modvilje mod min ansøgning. Hun var af den opfattelse, at min funktionsevne kunne forbedres væsentligt ved målrettet træning. Endvidere satte hun spørgsmålstegn ved min smertebehandling, som hun mente kunne optimeres. Jeg gjorde hende opmærksom på, at jeg var optimalt smertebehandlet - og det næste præparat, der i så fald skulle hives ned fra apotekets hylde - ville være morfin eller morfinlignende præparater - hvilket ikke var en option for mit vedkommende.

Jeg spurgte hende efterfølgende, om det var kommunelægen, som havde vejledt hende i henhold til optimering af smertestillende og yderligere træning, hvortil hun svarede hun; Ja. Jeg vil herunder nævne, at kommunelægens anvisning om optimering af medicin og træningindsats - er i modstridende med min reumatolog og praktiserende læges og fysioterapeuts anvisning - som henviser til, at det kan karakteriseres som lægefagligt uansvarligt.

I min sag vedr. rehabiliteringsteamet, har jeg heldigvis fået 2 nye sagsbehandlere - i øvrigt gæve og proaktive kvinder. De havde, som de første sagsbehandlere i 18 måneder, bedt om en et uvildigt lægeskøn fra en ekstern lægekonsulent, som arriverede i fredags. Pågældende lægeskøn understøtter 100 procent min reumatologs diagnoser - og øvrige anvisninger vedr. behandlingsmuligheder samt træningsintensivitet. Skriver endvidere følgende i lægeskønnet:

Jeg er enig i vurderingen fra reumatologen om, at lidelserne er kroniske, irreversible, uden yderligere behandlingstilbud og at de medfører et varigt nedsat funktionsniveau. Den samlede helbredstilstand vurderes i bedste fald at være stationær på nuværende tidspunkt. Sagen vurderes tilstrækkeligt lægeligt belyst. Jeg finder det meget sandsynligt, at borgeren ville kunne profitere af varmtvandstræning. Dels da det af sagsakterne fremgår, at hun finder varmt vand lindrende på symptomerne, og dels at det generelt viser sig at have en lindrende effekt på smerter blandt patienter med degenerativ ledlidelse (’slidgigt’) og inflammatorisk ledlidelse (bl.a. psoriasisgigt). At der samtidig pågår træning findes positivt, da dette kan være med til at vedligeholde funktionsniveauet, såfremt træningen gradueres passende.

I lægeskønnet fremgår det ligeledes, at der i sagen foreligger to lægeskøn fra kommunallægen. Jeg har naturligvis bedt om aktindsigt i pågældende lægeskøn. Endvidere har jeg naturligvis mailet det uvildige lægeskøn til den visiterende terapeut.

Nu kan jeg pludselig forstå sammenhængene med 18 måneders behandlingstid hos Jobcenteret i henhold til at søge hjælp, og 11 måneders behandlingstid hos visitationen vedr. hjælpemidler - hvor jeg udelukkende er blevet mødt med mistillid. Min tidligere sagsbehandler spurgte mig endda for ½ år siden, om jeg virkelig mente, at hun skulle sende lægelig dokumentation til uvildig vurdering hos ekstern lægekonsulent - på så lavt et grundlag!

Jeg kan ikke andet end at formode, at det er kommunelægen, som har "kokkereret" og ageret "orakel" i henhold til min sag - hvilket jeg finder forkasteligt og ikke mindst ualmindelig uanstændigt.

Har netop talt med min advokat og en konsulent fra DUKH, som sammenstemmende oplyste mig om, at en kommunelæge udelukkende må oversætte den lægelige dokumentation for kommunens medarbejdere. Kommunelægen må ikke diktere ændringer i den medicinske behandling eller diktere intensivering af træning eller drage den konklusion, at en slankekur vil kunne forbedre funktionsevnen. I tvivlstilfælde skal Jobcenteret/Visitationen rette henvendelse til borgerens praktiserende læge eller den behandlende speciallæge med forespørgsel om pågældende ændringer vil katalysere forbedringer af funktionsevnen. Kommunallægens skøn må ikke ligge til grund for et eventuelt afslag, hvilket desværre ofte sker.

Jeg glæder mig til at modtage aktindsigt og notatindsigt i min sag hos Visitationen og Jobcenteret i henhold til kommunallægens lægeskøn og notater i øvrigt.

Har nogen af jer oplevet lignende - og hvilke konsekvenser fik det for udfaldet af jeres sag?

Man må undrer, ikke mindst må jeg undres over dele af min egen sag.
Da jeg blev bevilliget hjælp til støvsugning og gulvvask foregik det ved at der kom en visitator, hun gik i øvrigt så dårligt at hun nærmest kravlede op ad trappen, og jeg tænkte at nu var slaget slået og ingen hjælp til mig.
MEN
Jeg skulle blot vise hvordan jeg brugte støvsugeren og hvordan jeg vaskede gulv, så var den bevilling i hus.
Siden har jeg blot skulle ringe hvis jeg havde behov for ekstra hjælp i en periode, har fået det bevilliget begge gange blot ved telefonopkald.

Jeg forstår det heller ikke...

Visitationen ligger inde med samtlige oplysninger i henhold til såvel ergo- og fysioterapeutisk funktionsevnevurderinger samt flere statusattester, som er udarbejdet af min reumatolog.

Den visiterende terapeut sad med et spørgeskema, som hun refererede til.

Det samme var jeg igennem for 4 måneder siden, da hun var til det første besøg. Derudover skulle hun evaluere min gangdistance.

Men overordnet finder jeg sagsbehandlingen af min sag, herunder i såvel Jobcenteret samt visitationens regi, som besynderligt og grotesk.

Hvor ser du noget på tryk om en "kommunelæge"?

Når du kommer for rehabiliteringsteamet, er det regionens kliniske funktion, der "kører" løbet.

Nej, ikke endnu. Men har søgt aktindsigt .