Lægeforeningen vil have krav om hurtigere udredning af børn i mistrivsel
 

Men,..........

KL mener garanti øger risiko for mistrivsel.

phhmw.

Den lader vi lige stå, så eftertankerne får mulighed for at tænke nærmere over påstanden, fra den magtfulde private interesse og konsulent firma KL, Kommunernes Landsforening.

Et område, hvor handicappede ikke går i skole halve og hele år.

Et område, som ikke høre under Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 hvor vi voksne altid, på kommunens hjemmeside, skal finde vores sagsbehandlingstid, til der skal være truffet en kommunal afgørelse.

https://dagensmedicin.dk/laegeforeni...yKrrJSDxRYvoSM

Lægeforeningen vil have krav om hurtigere udredning af børn i mistrivsel – KL mener garanti øger risiko for mistrivsel


I dag venter børn og unge i mistrivsel alt for længe på at blive udredt af PPR, mener Lægeforeningen, der vil have indført en ret til vurdering i løbet af 30 dage. Men Lægeforeningen har ikke øje for bredden af PPRs arbejde eller konsekvenserne af en garanti, siger formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Børn med symptomer på psykisk lidelse eller mistrivsel venter for længe på at få lavet en vurdering af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), og det betyder, at egentlig diagnosticering af for eksempel ADHD bliver forsinket. Den lange ventetid er en helt urimelig forsinkelse, mener Lægeforeningen, der vil indføre en grænse for 30 dage fra henvisning til vurdering.

»Vi ved, at et stigende antal børn og unge mistrives. Og vi ved, at en del børn og unge udvikler symptomer, enten på en udviklingsforstyrrelse eller psykisk sygdom. Og ventetiden i PPR er simpelthen for lang. I den ventetid risikerer de at få forværret deres tilstand,« siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, i en pressemeddelelse.

Derfor vil Lægeforeningen nu have indført en ‘vurderingsret’, der betyder, at børn og unge får krav på en hurtig vurdering inden for 30 dage. I 6 ud af 10 kommuner er der ifølge Lægeforeningen mere end to måneders ventetid på en pædagogisk-psykologisk vurdering. I knap 4 ud af 10 kommuner må børn vente tre til seks måneder og enkelte steder op til et år.

Samtidig foreslår foreningen, at praktiserende læger i alle dele af landet skal kunne henvise børn med psykiske problemer direkte til PPR eller – i de mest alvorlige tilfælde – direkte til børne- og ungdomspsykiatrien udenom PPR.

KL: PPR-vurdering er ikke første greb
Formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), er enig i, at det er vigtigt, at der bliver handlet hurtigt, når børn og unge mistrives, men han har et andet og bredere perspektiv på, hvad der skal til.

»Når et barn eller en ung har brug for hjælp, er det uhyre vigtigt, at der hurtigt kommer skub i tingene, og det arbejder de dygtige psykologer, pædagoger, lærere og sagsbehandlere i kommunerne også på hver eneste dag. En PPR-vurdering er ikke det første greb, hvis et barn er i mistrivsel. Det er vigtig at kigge på de sammenhænge, som barnet indgår i i dagtilbud og skole. PPR arbejder derfor også sammen med det pædagogiske personale med at understøtte stærke børnefælleskaber, som er afgørende for, at et barn trives. Det er ofte hér, løsningerne skal findes,« siger han i et skriftligt svar til Dagens Medicin.

Uenighed om PPRs funktion
Lægeforeningen mener, at retten til hurtig vurdering hos PPR vil være med til at sikre hurtigere afklaring af årsagerne til mistrivsel, hvad enten er ligger familieproblemer eller en psykiatrisk diagnose bag. Hvis den opgave skal løftes, så vil det ifølge lægeformanden kræve både kompetenceløft og flere hænder i PPR – og flere penge til begge dele. Men de penge vil være godt givet ud, mener Camille Noelle Rathcke.

»Børn med udviklingsforstyrrelser er i vækst. Og et barn, der som ni-årig får stillet diagnosen ADHD og får den rette hjælp, er ikke dårligere stillet. Men hvis man først, når personen er blevet 18 eller 20 år, finder ud af, at han eller hun har ADHD, så har personen måske startet et misbrug og er faldet ud af uddannelsessystemet,« siger hun.

KL er ikke enig i Lægeforeningens regnestykke. Deres syn på PPR er alt for snævert og kan måske risikere at gøre mere skade end gavn, siger KL.

»Når Lægeforeningens stiller forslag om en ventetidsgaranti for en PPR-vurdering, så har de ikke øje for bredden af PPR’s pædagogiske og psykologiske arbejde. En ventetidsgaranti giver en risiko for at skævvride PPR’s arbejde væk fra blikket på fællesskabet og ind i et behandlingsblik af den enkelte. Faren ved, at denne balance tipper, er, at endnu flere børn kommer i mistrivsel. Hvis man indfører en ventetidsgaranti, skal man desuden have for øje, at det vil kræve betydeligt mange flere ressourcer – både økonomisk og i antallet af ansatte pædagoger,« siger Thomas Gyldal Petersen.


Hilsen Peter :confused::evil::confused::evil:

Handicapformænd: KL kompromitterer magtens tredeling
 

#enmillionstemmer v Monica Lyllof udtaler på Facebook:

Kommunernes Landsforening (KL) har sneget sig ind og påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det er et stort og bekymrende problem.

Det er vi gået sammen med Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund om at få sat fokus på.

Det vækker alvorlig bekymring hos os som borgere, når KL påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt, til skade for borgernes retssikkerhed.

Som borgere mener vi, at det er bydende nødvendigt at få dissekeret, hvem der egentlig har magten i dette land, og særligt hvilken magt der tillægges den private interesseorganisation KL.
#enmillionstemmer

https://www.altinget.dk/kommunal

KL udfordrer som privat interesseorganisation Grundlovens magtdeling ved at udøve indflydelse på en række statslige beslutninger. Det bør kulegraves af en kommende magtudregning, skriver formænd fra Muskelsvindsfonden, Dansk

Hilsen Peter :evil::evil::evil::evil::evil::evil::evil:

Hvem der styrer vores land? Politikere elle private foreninger?
 

Nyt indlæg på monica lylloff


Vi er nødt til at tale om, hvem der styrer vores land
af Monica #enmillionstemmer

Der er noget, der optager mig meget. Nemlig hvem der egentlig styrer vores land og hvordan?

"I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug.

Princippet er lovfæstet i Grundlovens §3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten.

Den private interesse- og medlemsorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer alle landets 98 kommuner og varetager deres interesser, ses at have indflydelse på magtens tredeling."

Sådan starter et indlæg, jeg og Margit, Nina, Sara og Peter fra kontaktgruppen i #enmillionstemmer har skrevet sammen med Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund. Hele indlægget kan læses her: https://www.altinget.dk/kommunal/art...tens-tredeling

Det er et alvorligt demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem, at borgerne i dette land køres over af en organisation, der agerer offentlig myndighed, men som ikke er underlagt de love og principper, som offentlige myndigheder er.

Hvor stiller det os som borgere, når ulven har taget fåreklæder på?

Samtidig kører KL videre med spin-maskinen. Dette er nyeste eksempel: https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...e-de-modtager/

Læg mærke til, at ifølge KL er er de fleste borgere tilfredse med den hjælp, de får.

Men hvem er blevet spurgt og hvornår? VIVE udtaler selv omkring undersøgelsen, som KL henviser til: "Svarprocenten har været lav, og frafaldet er skævt fordelt. For at give et mere retvisende billede, har VIVE benyttet "statistiske vægte" i analysen. Resultaterne bør imidlertid ses i perspektivet af disse forhold, og kan ikke med sikkerhed siges at være fuldt ud repræsentative for hele målgruppen".

Samme dag, som vores indlæg i Altinget blev bragt, var socialminister Astrid Krag ude og oplyse, at den forkromede evaluering af handicapområdet er blevet udskudt igen.

Den evaluering, som har været undskyldningen for nul handling siden valget. En syltekrukke. En joke. Et bedrag. En undskyldning for ikke at gøre noget som helst. Jeg har bare lyst til at råbe: "Hvad sagde jeg".

Jeg håber, at flere vil kaste sig ind i kampen om at få sat fokus på, hvad der foregår i vores lille yndige land, hvor flere og flere må kæmpe mod et system, og hvor flere og flere svigtes og bliver syge af det svigt. Det er på ældreområdet, sundhedsområdet, børneområdet, handicapområdet, beskæftigelsesområdet.

Vi har et af verdens højeste skattetryk, men har tydeligvis en struktur og en organisering, der ikke formår at forvalte pengene ansvarligt, rigtigt og forsvarligt.

De borgere, der endnu ikke har haft brug for hjælp, betaler den høje skat i den tro, at pengene går til hjælp, hvis de får brug for det.

Men det er et bedrag. For det gør det ikke. Bare ærgerligt. Lang næse. Men hvad går pengene så til? Administration, udvalg, undersøgelser og evalueringer i cirkler.

Det må altså stoppe nu. Den brede befolkning er nødt til at vågne op og stille krav om ansvarlighed, og at der bliver taget ansvar.

TAK, til Monica Lylloff og teamet bag #enmillionstemmer

Hilsen Peter :evil:

Regeringen og KL i åbent angreb på retssikkerheden
 

Anno 2011 igen og igen frem til nu 2021 og snart 2922:

https://www.lev.dk/viden-om/nyheder/...OPKMIp60UAnXMg

Regeringen og Kommunernes Landsforening har netop afsluttet forhandlingerne om en økonomiaftale for 2012 som indeholder et fatalt angreb mod ankesystemet. Regeringen har med aftalen lovet, at ændre lovgivningen, så kommunale serviceniveauer skal medtages i forbindelse med vurderingen af klagesager.

- Vi har længe vidst, at KL har udset sig ankesystemet som den nye prügelknape for økonomien i kommunerne. Men jeg er mildest talt forbløffet over, at regeringen er med på den vogn. Et uaf*hængigt ankesystem, der alene forholder sig til lovgivningens bogstav og intention, er det eneste reelle værn om den enkelte borgers retssikkerhed. Hvis KL kommer igennem med det her, sætter regeringen på lange strækninger serviceloven - og dermed Folketinget - ud af kraft. Det er pinagtigt at se, hvordan en privat interesseorganisation som KL nærmest tildeles rollen som lovgiver.

Regeringens imødekommelse af KL's angreb på ankesystemet er ikke et enkeltstående tilfælde. I 2010 vedtog regeringen og DF lovgivningen om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar (handle- betalings- og opholdskommune). Denne lovgivning er også et frontalt angreb på retssikkerheden for mennesker med handicap - og igen var den bestilt af den private interesseorganisation KL.

Hilsen Peter :evil:

KL, hvis interesser varetager denne private forening?
 

KL afviser at smittede plejehjemsansatte går på arbejde

Som altid er medlemmer af det private konsulentfirma, ansatte som de få politikere der nyder godt af deres lille job i KL, Kommunernes Landsforening, hurtige til at forsvare egne interesser.

Smittede plejehjemsansatte går da ikke på arbejde, blandt ældre svagelige. Punktum.

https://www.berlingske.dk/danmark/kl...ar-paa-arbejde

“"Det er ikke rigtigt, at coronasmittet plejepersonale går på arbejde, fordi der mangler hænder.
Det siger Kristian Vendelbo, administrerende direktør i Kommunernes Landsforening.”"


Det ser vi ofte. Kan I huske Brønderslev-sagen med misbrugte børn?

Ingen problemer, som vi ikke kan tackle i Brønderslev. Dengang var det socialudvalgsforkvinden i Kommunernes Landsforening der udbad sig om en ordentlig tone i angrebet på Brønderslev kommune, hvor alt kørte efter bogen.

Aldrig ser vi KL Kommunernes Landsforening forsvare de svageste borgere i Danmark.

Selv når Retssikkerhedsloven skal skærpes af Folketinget kommer Kommunernes Landsforening med utilstedelige argumenter imod en skærpelse i deres Høringssvar.

Jeg er vred og træt af at være tvunget til at betale livslang kontingent til denne private forening.

UPS!


https://www.dr.dk/nyheder/indland/sm...ldsomt-dilemma

Fagforening kritiserer, at coronasmittede medarbejdere går på arbejde for at passe smittede beboere.

Udbrud på landets bosteder og plejehjem betyder flere steder, at ansatte, der er testet positive for corona, men uden symptomer, går på arbejde for at passe beboere, der også er smittede.

Det kom frem på myndighedernes pressemøde, hvor Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, oplyste, at man lige nu har kendskab til smitteudbrud på 214 plejecentre og 234 bosteder.
- Specielt på bostederne har der været en kraftig stigning de sidste par dage, sagde hun.

- Vi ved for eksempel, at der er steder, hvor der er medarbejdere, der er testet positive. De går på arbejde på trods af, at de har en positiv test.

Kan vi få et dementi og en undskyldning af Kommunernes Landsforening?

Nej, KL vil fortsætte deres utroværdige spin, 24/7 365 dage om året

Vrede hilsner til KL`s politikere og ca 400 ansatte specialkonsulenter, direktører etc:evil:

Skal vælgerne fortsætte med passivt, at se på KL`s fremfærd?
 

https://danskhandicapforbund.dk/da/n...eBqg#gsc.tab=0

DEBAT I ALTINGET: KL KOMPROMITTERER MAGTENS TREDELING

KL udfordrer som privat interesseorganisation Grundlovens magtdeling ved at udøve indflydelse på en række statslige beslutninger. Det bør kulegraves af en kommende magtudredning, skriver formænd fra #enmillionstemmer, Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund i Altinget fredag.

26. nov. 2021

I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug. Princippet er lovfæstet i Grundlovens § 3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten.

Det skriver Monica Lylloff fra #enmillionstemmer, Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden, og Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund i Altinget fredag.

Den private interesse- og medlemsorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer alle landets 98 kommuner og varetager deres interesser, ses at have indflydelse på magtens tredeling.

Det er vigtigt, at interessegrupper- og organisationer kan bidrage til den politiske proces, men vi mener, det er relevant at kaste et kritisk blik på, at en privat interesseorganisation, som repræsenterer udøvende myndigheder (den stærke part), får afgørende indflydelse på en statslig styrelses arbejde og dermed kompromitterer magtens tredeling.

Når kommunernes interesser bliver styrende
På handicapområdet er der som udgangspunkt to parter:

På den ene side borgeren, der søger om hjælp på grund af et handicap eller psykisk sårbarhed.

På den anden side kommunen, der har til opgave at bevilge hjælpen, såfremt betingelserne for den ansøgte hjælp er opfyldt.

Kommunen skal anvende og overholde de love, som Folketinget har vedtaget.

Ved uenighed mellem borgeren og kommunen om en afgørelse kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som er klageinstansen på handicapområdet, og som i vores optik bør være uafhængig og upåvirkelig af den udøvende part (kommunerne).

Vi ser imidlertid nogle meget klare eksempler på, at dette ikke er tilfældet.

Eksempel 1: Ændring i serviceloven i 2020

Der fastsættes aldersgrænse for mulighed for overvågning i eget hjem for at undgå, at det bliver for dyrt for kommunerne.

Den 18. juni 2020 var social- og ældreminister Astrid Krag i samråd om en ny paragraf i serviceloven. https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/S...81/samraad.htm

Paragraffen skulle give borgere med svære handicap, der risikerer at dø, mulighed for at få overvågning i eget hjælp om natten. Men politikere fra andre partier undrede sig over, hvorfor paragraffen var blevet begrænset til kun at omfatte unge mellem 18 og 23 år.

Under samrådet kom det frem, at grænsen på de 23 år var et resultat af en uenighed og forhandling med KL. KL var kommet frem til, at det ville blive for dyrt at udvide målgruppen.

I Altinget kunne man den 25. juni 2020 læse, at KL reelt ikke kendte den eksakte udgift, men havde følgende opfattelse: “at flere personer uundgåeligt vil søge mod ordningen, når det bliver muligt at yde hjælp til overvågning i eget hjem”.

Eksempel 2: Økonomiaftalen for 2021

KL får mulighed for at påvirke afgørelser, der træffes af en såkaldt uafhængig myndighed.

Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der er sat i verden for at sikre borgernes retssikkerhed.

Den 25. juni 2020 kunne man i Altinget læse følgende overskrift: “KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser.”

I økonomiaftalen for 2021 https://fm.dk/media/18036/aftale-om-...i-for-2021.pdf mellem kommunerne og regeringen blev det aftalt, at KL nu fik mulighed for at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser.

Det blev besluttet at etablere et nyt permanent underudvalg i Ankestyrelsen – et underudvalg kun bestående af KL og Ankestyrelsen, “som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne”.

Det er værd at bemærke, at KL repræsenterer en af parterne i en klagesag og har nu fået ret til at sidde alene med den klagemyndighed, der ellers skulle være uafhængig, for at drøfte rækkevidden af de afgørelser, der vedrører borgerne.

Vi ser, at Ankestyrelsen stadfæster afgørelser, hvor kommuner giver afslag på en bestemt type hjælp, selvom borgerne, efter vores vurdering, klart opfylder betingelserne. https://muskelsvindfonden.dk/artikle...-leve-mit-liv/

Eksempel 3: Økonomiaftalen for 2022

KL og regeringen bliver enige om, at det specialiserede socialområde forankres bedst hos kommunerne. Støttepartierne involveres ikke i drøftelserne.

Siden 2016 har der været dokumentation på, at kommunerne laver fejl og ulovlige afgørelse i omkring halvdelen af de påklagede sager på handicapområdet. https://sm.dk/danmarkskort

Hertil kommer alle ulovlighederne i de sager, der aldrig bliver klaget over. Stikprøver har vist, at der findes 25-50 procent fejl i disse sager. https://www.advokatsamfundet.dk/nyhe...kal-forbedres/

#enmillionstemmer har indtil videre indsamlet og udgivet 738 vidnesbyrd, der beskriver situationen. http://www.k10.dk/showpost.php?p=372010&postcount=146

Både handicaporganisationer og borgergrupper har i mange år råbt op om den manglende retssikkerhed på området.

KL overtrumfer evaluering

I 2019 fik mange borgere med handicap og deres pårørende et fornyet håb om forandring på denne situation, da følgende fremgik af forståelsespapiret samt finansloven for 2020:

“En ny regering vil i samarbejde med relevante aktører gennemføre en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.”

Herefter blev en større evaluering sat i gang.

I økonomiaftalen for 2022 mellem kommunerne og regeringen fremgår det, at det specialiserede socialområde er bedst forankret i kommunerne.

Det undrer os, at en sådan aftale kan indgås med KL, mens der ligger en aftale med støttepartierne (Radikale Venstre, SF og Enhedslisten) om en evaluering, som gerne skulle føre til en styrkelse af området – herunder en mulig ny organisering.

En opgave for ny magtudredning

Det vækker alvorlig bekymring hos os som borgere, når KL påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt til skade for borgernes retssikkerhed.

Som borgere mener vi, at det er bydende nødvendigt at få dissekeret, hvem der egentlig har magten i dette land, og særligt hvilken magt der tillægges den private interesseorganisation KL.

Dette spørgsmål, mener vi, må indgå som en central del af en kommende og forhåbentlig bred magtudredning, da det kan være tegn på en alvorlig glidning i magtstrukturer og dermed en trussel mod grundlæggende demokratiske principper.

Hilsen Peter :evil:

KL fornægter forhold, der sender sygemeldte ud i selvmord
 

https://www.altinget.dk/sundhed/arti...erEIrorJ4JjQLs

Debat
Lægeformand: KL fornægter forhold, der sender sygemeldte ud i selvmord

REPLIK: Det er ikke i orden, at KL's Thomas Kastrup-Larsen benægter jobcentrenes rolle i sygemeldtes selvmord. Lægernes varsler skal tages alvorligt og ikke udglattes med retoriske vendinger, skriver Anders Beich.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Anders Beich
Praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

”Vi skal rette op på, at nogle borgere føler sig glemt og klemt i jobcentrene. Men at påstå, at jobcentre skubber syge borgere ud i selvmord, er over stregen.”

Det skriver Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, 27. januar 2020 i en kommentar til Lisbeth Riisager Henriksen og Lena Dahl Møllers velbegrundede kronik "Vi frygter, at jobcentrene bidrager til selvmord" fra 23. januar 2020.

Thomas Kastrup-Larsen gør sig dermed skyldig i dobbelt fornægtelse af veldokumenteret skade i sit forsøg på udglatning af de forhold, som møder landets syge borgere på mange jobcentre.

Sygemeldte mister livsmodet

For det første er det dokumenteret, at rigtig mange borgere bliver glemt og klemt i jobcentrene, det er ikke kun noget, de føler. Mange eksempler på objektivt set udmattende, stressende og fornedrende behandling af svært kronisk syge borgere er beskrevet de senere år.

For det andet er det påvist, at mange sygemeldte mister livsmodet og får selvmordstanker som følge af oplevelser med jobcentersystemet. I en undersøgelse fra Psykiatrifonden og Sind oplever godt 20 procent, at de har mistet lysten til at leve, og knap 10 procent har overvejet selvmord. Selvmordstanker øger risikoen for selvmord.

Man kan aldrig bevise, hvorfor et menneske tager sit eget liv, som nærmest er det, Thomas Kastrup-Larsen kræver for at ville tage kritikken alvorligt. Jeg har som læge oplevet, at en af mine meget svært syge patienter tog sit liv, da hun fik muligheden for at overdosere sin medicin.

Hun efterlod et afskedsbrev, hvori hun skrev, at hun ikke længere kunne holde til de uendelige krav om afprøvning og at være under evig mistanke for at ville snyde systemet. Hun var rigtignok meget syg på alle måder, så syg, at det alene ville kunne få nogle til at vælge selvmord.

Hun var dog gjort af et meget sejt stof, men det ikke at blive taget alvorligt som svært syg og mistænkt for at være en snyder af jobcentret var altså det, der tog hende ifølge hende selv. Det er et selvmord for meget i min optik.

Udglatningsmetoder

Selvfølgelig er der ingen, der påstår, at jobcentrene bevidst går efter at skubbe nogen ud i selvmord. Men at reagere med klassiske retoriske udglatningsmetoder som at reducere det hele til følelser og kræve beviser for sammenhænge, som ikke er mulige at bevise, det er bare ikke i orden.

Her er, hvad Thomas Kastrup-Larsen kunne have svaret, og som ville have været i orden:

”Vi skal rette op på, at nogle borgere bliver glemt og klemt i jobcentrene. Alene mistanken om, at jobcentre skubber syge borgere ud i selvmord, er nok til, at vi skal handle omgående.”

Lægers oplysninger om borgernes helbredsmæssige tilstande og generelle funktionsevner skal tages alvorligt, hverken mere eller mindre, især så længe syge medborgeres sagsbehandling foregår i centre, hvor det handler om at aktivere flest muligt.

Hilsen Peter :evil:

KL Ulrik Wilbek vil have flere med handicap i job: Historisk høj beskæftigelse giver
 

https://www.altinget.dk/social/artik...sa5P1cQdws-nNA

Der er momentum til at få endnu flere personer med handicap i job og til at løse udfordringerne med manglede arbejdskraft. Det kræver, at virksomhederne og kommunerne arbejder sammen om at løfte opgaven, skriver Ulrik Wilbek (V).

Ledigheden er på sit laveste og beskæftigelsen historisk høj.

Virksomhederne hungrer efter arbejdskraft. Alligevel er der 49.000 personer med et handicap, som er ledige. Derfor har vi lige nu en unik mulighed for at få flere mennesker med handicap i job.

Og hvis vi skal have flere mennesker med handicap i job, stiller det store krav til det gode samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene. Det kræver nemlig de helt rigtige rammer at hjælpe mennesker med handicap i job.

En analyse fra Vive viser, at en stor andel af mennesker med større fysisk og psykisk handicap er kommet i beskæftigelse mellem 2012 og 2020. Det skyldes blandt andet, at mange mennesker med handicap er kommet i fleksjob.

Fleksjobordningen er vokset markant de sidste ti år, og hele 100.000 mennesker er i dag visiteret til fleksjob. I samme periode er andelen af mennesker med handicap på førtidspension faldet drastisk.

Udviklingen på området er derfor allerede positiv. Der er lige nu momentum til at få endnu flere personer med handicap i job og samtidig bidrage til at løse udfordringerne med manglede arbejdskraft.

Men det kræver, at virksomhederne og kommunerne arbejder sammen om at løfte opgaven. Stigningen af borgere i fleksjob afspejler tydeligt det store ansvar, som virksomhederne tager i dag, og den høje grad af fleksibilitet, som de udviser.

Det kræver også fortsat en stor indsats fra alle arbejdsgivere, offentlige såvel som private virksomheder, hvis vi skal have endnu flere mennesker med handicap ud på arbejdsmarked.

Arbejdsgivernes betænkeligheder
Jobcentrenes opgave her er at hjælpe arbejdsgiverne med de usikkerheder, der kan opstå, når der ansættes mennesker med handicap. De skal være med til at bidrage til at bryde nogle af de barrierer, der eksisterer.

Samarbejdet mellem jobcentrene og den gode virksomhedsservice er derfor essentielt for at komme i mål med målgruppen. Heldigvis er tilfredsheden blandt virksomhederne også stor. Det er altafgørende for samarbejdet med virksomhederne, at jobcentrene har en stor blanding af ledige, herunder de forsikrede ledige.

Det er med til at sikre, at jobcentrene har mulighed for at formidle en bred skare af kandidater med de efterspurgte kvalifikationer til virksomhederne. Samtidig åbner det for, at ledige med behov for fleksibilitet og hjælpemidler får samme muligheder hos virksomhederne. Den gode dialog og det stærke samarbejde mellem virksomheder og jobcentre er derfor en hjørnesten i at få flere mennesker med handicap i job.

Et samarbejde mellem alle aktører
I kommunerne er der allerede fokus på ordninger, som giver gode muligheder for at tilpasse beskæftigelse til den enkelte.

Det gælder både de handicapkompenserende ordninger og isbryderordningen, som giver unge med handicap mulighed for at få en bedre start på arbejdslivet. Samtidig er der et stærkt samarbejde med civilsamfundet og socialøkonomiske aktører. De er med til at løfte opgaven og har specialiseret sig på målgrupperne.

Danske Handicaporganisationer foreslår en national databank, som skal hjælpe med at skabe overblik over ledige med handicap efter personers overordnede handicapniveau. Det er et forslag, som vi i KL er åbne for, hvis det kan bidrage til at skabe mere gennemsigtighed på markedet og øge virksomhedernes opmærksomhed på mulighederne.

Vi vil gerne i dialog om de gode løsninger, og hvordan vi sammen kan løfte opgaven. For at komme i mål med ambitionerne om flere personer med handicap i job kræver det et solidt samarbejde mellem virksomheder, kommuner og organisationer.

Derfor vil KL invitere alle aktører på området til et samarbejde, så vi kan blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe flere ledige med handicap i job.

Hilsen Peter :evil:

Broderlogen KL får ny formand....
 

En ultraliberal af slagsen.

En borgmester, som det tog 5 år at vinde over Kalundborg kommunes dumstædige ulovlige holdning til Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 via Ankestyrelsens TILSYN.

https://ast.dk/filer/tilsynet/sagsbe...ale-omrade.pdf

Kommunernes Landsforening nye formand Martin Damm V. borgmester i Kalundborg kommune har ikke min tillid.

Kalundborg kommunes ULOVLIGE og mangelfulde sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 https://www.kalundborg.dk/kommunen/kontakt/svarfrister

https://www.kommunefokus.dk/article/...campaign=daily

KL har netop præsenteret ny formand og næstformand. Det skete torsdag aften i forbindelse med organisationens Kommunalpoltiske Topmøde, som finder sted i disse dage i Aalborg.

Ganske som ventet blev det Martin Damm, der indtil nu har været næstformand, der i de næste fire år skal sidde i formandsstolen.

Det oplyser KL i en pressemeddelse.

Næstformand i perioden bliver Jacob Bundsgaard, der før var formand. Dermed har formand og næstformand byttet plads.

Bestyrelsen også på plads
Den øvrige bestyrelse på 17 medlemmer har også konstitueret sig.

De er som følger:

Socialdemokratiet (A):

Jacob Bundsgaard (næstformand), borgmester Aarhus Kommune

Birgit Stenbak Hansen, borgmester Frederikshavn Kommune

Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester Holbæk Kommune Her bliver det spændende at følge Christinas ærlige måde at lede på

Peter Rahbæk Juhl, borgmester Odense Kommune

Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester Københavns Kommune

Thomas Gyldal Petersen, borgmester Herlev Kommune

Radikale Venstre (B):

Johan Brødsgaard, byrådsmedlem Silkeborg Kommune
Det Konservative Folkeparti (C):

Frank Schmidt-Hansen, borgmester Vejen Kommune

Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup Kommune

Sofia Osmani, borgmester Lyngby-Taarbæk Kommune
SF (F):

Tonni Hansen, borgmester Lolland Kommune
Venstre (V):

Martin Damm (formand), borgmester Kalundborg Kommune

Erik Flyvholm, borgmester Lemvig Kommune

Jens Ive, kommunalbestyrelsesmedlem, Rudersdal Kommune

Jesper Frost, borgmester Esbjerg Kommune

Ulrik Wilbek, borgmester Viborg Kommune

Enhedslisten (Ø):

Per Clausen, kommunalbestyrelsesmedlem Aalborg Kommune
KL’s formandskab

På bestyrelsesmødet blev det desuden besluttet, hvem der skal sidde i KL’s formandskab. Formandskabet består af KL's formand og næstformand samt yderligere tre bestyrelsesmedlemmer.

Medlemmerne af KL's formandskab er:

Formand Martin Damm (V), Kalundborg Kommune

Næstformand Jacob Bundsgaard (A), Aarhus Kommune

Sophie Hæstrup Andersen (A), Københavns Kommune

Johan Brødsgaard (B), Silkeborg Kommune

Tonni Hansen (F), Langeland Kommune

Derudover deltager Michael Ziegler (C) fra Høje-Taastrup Kommune, i sin egenskab af formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i formandskabsmøderne.

Hilsen Peter :confused:

Handicapformænd: KL kompromitterer magtens tredeling
 

https://www.altinget.dk/kommunal/art...82560M6tLaNlhk


Monica Lylloff
Forfatter, foredragsholder, medstifter af #enmillionstemmer, jurist, TT Advokater
Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden
Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Handicapformænd: KL kompromitterer magtens tredeling

KL udfordrer som privat interesseorganisation Grundlovens magtdeling ved at udøve indflydelse på en række statslige beslutninger. Det bør kulegraves af en kommende magtudredning, skriver formænd fra Muskelsvindsfonden, Dansk Handicap Forbund og #enmillionstemmer.

I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug. Princippet er lovfæstet i Grundlovens §3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten.

Den private interesse- og medlemsorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer alle landets 98 kommuner og varetager deres interesser, ses at have indflydelse på magtens tredeling.

Det er vigtigt, at interessegrupper- og organisationer kan bidrage til den politiske proces, men vi mener, det er relevant at kaste et kritisk blik på, at en privat interesseorganisation, som repræsenterer udøvende myndigheder (den stærke part), får afgørende indflydelse på en statslig styrelses arbejde og dermed kompromitterer magtens tredeling.

Når kommunernes interesser bliver styrende
På handicapområdet er der som udgangspunkt to parter:
På den ene side borgeren, der søger om hjælp på grund af et handicap eller psykisk sårbarhed.

På den anden side kommunen, der har til opgave at bevilge hjælpen, såfremt betingelserne for den ansøgte hjælp er opfyldt.

Kommunen skal anvende og overholde de love, som Folketinget har vedtaget.

Ved uenighed mellem borgeren og kommunen om en afgørelse kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som er klageinstansen på handicapområdet, og som i vores optik bør være uafhængig og upåvirkelig af den udøvende part (kommunerne).

Vi ser imidlertid nogle meget klare eksempler på, at dette ikke er tilfældet.

Eksempel 1: Ændring i serviceloven i 2020
Der fastsættes aldersgrænse for mulighed for overvågning i eget hjem for at undgå, at det bliver for dyrt for kommunerne.

Den 18. juni 2020 var social- og ældreminister Astrid Krag i samråd om en ny paragraf i serviceloven.

Paragraffen skulle give borgere med svære handicap, der risikerer at dø, mulighed for at få overvågning i eget hjælp om natten. Men politikere fra andre partier undrede sig over, hvorfor paragraffen var blevet begrænset til kun at omfatte unge mellem 18 og 23 år.

Under samrådet kom det frem, at grænsen på de 23 år var et resultat af en uenighed og forhandling med KL. KL var kommet frem til, at det ville blive for dyrt at udvide målgruppen.

I Altinget kunne man den 25. juni 2020 læse, at KL reelt ikke kendte den eksakte udgift, men havde følgende opfattelse: “at flere personer uundgåeligt vil søge mod ordningen, når det bliver muligt at yde hjælp til overvågning i eget hjem”.

Eksempel 2: Økonomiaftalen for 2021
KL får mulighed for at påvirke afgørelser, der træffes af en såkaldt uafhængig myndighed
Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der er sat i verden for at sikre borgernes retssikkerhed.

Den 25. juni 2020 kunne man i Altinget læse følgende overskrift: “KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser.”

I økonomiaftalen for 2021 mellem kommunerne og regeringen blev det aftalt, at KL nu fik mulighed for at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser.

Det blev besluttet at etablere et nyt permanent underudvalg i Ankestyrelsen – et underudvalg kun bestående af KL og Ankestyrelsen, “som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne.”

Det er værd at bemærke, at KL repræsenterer en af parterne i en klagesag og har nu fået ret til at sidde alene med den klagemyndighed, der ellers skulle være uafhængig, for at drøfte rækkevidden af de afgørelser, der vedrører borgerne.

Vi ser, at Ankestyrelsen stadfæster afgørelser, hvor kommuner giver afslag på en bestemt type hjælp, selvom borgerne, efter vores vurdering, klart opfylder betingelserne.

Eksempel 3: Økonomiaftalen for 2022
KL og regeringen bliver enige om, at det specialiserede socialområde forankres bedst hos kommunerne. Støttepartierne involveres ikke i drøftelserne

Siden 2016 har der været dokumentation på, at kommunerne laver fejl og ulovlige afgørelse i omkring halvdelen af de påklagede sager på handicapområdet.

Hertil kommer alle ulovlighederne i de sager, der aldrig bliver klaget over. Stikprøver har vist, at der findes 25-50 procent fejl i disse sager.

#enmillionstemmer har indtil videre indsamlet og udgivet 738 vidnesbyrd, der beskriver situationen.

Både handicaporganisationer og borgergrupper har i mange år råbt op om den manglende retssikkerhed på området.

KL overtrumfer evaluering
I 2019 fik mange borgere med handicap og deres pårørende et fornyet håb om forandring på denne situation, da følgende fremgik af forståelsespapiret samt finansloven for 2020:

“En ny regering vil i samarbejde med relevante aktører gennemføre en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.”

Herefter blev en større evaluering sat i gang.

I økonomiaftalen for 2022 mellem kommunerne og regeringen fremgår det, at det specialiserede socialområde er bedst forankret i kommunerne.

Det undrer os, at en sådan aftale kan indgås med KL, mens der ligger en aftale med støttepartierne (Radikale, SF og Enhedslisten) om en evaluering, som gerne skulle føre til en styrkelse af området – herunder en mulig ny organisering.

En opgave for ny magtudredning
Det vækker alvorlig bekymring hos os som borgere, når KL påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt, til skade for borgernes retssikkerhed.

Som borgere mener vi, at det er bydende nødvendigt at få dissekeret, hvem der egentlig har magten i dette land, og særligt hvilken magt der tillægges den private interesseorganisation KL.

Dette spørgsmål mener vi må indgå som en central del af en kommende og forhåbentlig bred magtudredning, da det kan være tegn på en alvorlig glidning i magtstrukturer og dermed en trussel mod grundlæggende demokratiske principper
Monica Lylloff


Hilsen Peter :evil:

KL`s syn på retssikkerhed RSL § 3 stk.2
 

Jeg fik i 2009 gennemført, at Folketinget skærpede Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 ved tidligere minister for området Velfærdsminister Karen Jespersen, V.

http://www.k10.dk/showpost.php?p=39973&postcount=11

RSL § 3 stk.2 handler om, at du skal kende til din sagsbehandlingstid, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Fristerne skal findes på din kommunes hjemmeside i dag.

Før stod der i loven, at det var "KOMMUNEN" som skulle vedtage og offentliggøre disse vigtige frister. Brochure eller andet som var vanskeligt for borgeren at orienterer sig om.

Ordet "KOMMUNEN" blev misfortolket af de kommunale forvaltninger, naturligvis.

"KOMMUNEN" blev fortolket, som om, at borgerens sagsbehandler repræsenterede kommunen og derved bestemte, hvornår der skulle træffes en afgørelse i din sociale sag.

Hvilket aldrig har været hensigten med RSL § 3 stk.2 eller "ånden" i loven.

Karen Jespersen V lyttede til min argumentation og fangede problemstillingen og efterfølgende kom med et teknisk lovforslag, hvor ordet "KOMMUNEN" blev udskiftet med "KOMMUNALBESTYRELSE"

http://www.k10.dk/showpost.php?p=39973&postcount=11

Lovforslaget blev stemt igennem, imod KL`s ønske.

Hvilket syn på borgernes retssikkerhed har den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening?

KL`S Høringssvar til Karen Jespersens lovforslag om at styrke borgernes retssikkerhed kan du læse her, hvor KL ikke ønskede at det skulle være politikerne i de 98 kommunalbestyrelser, som vedtog og offentliggjorde sociale sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2

LÆS side 2:11 her om KL synspunkt i deres Høringssvar:

https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...g/1/637651.pdf

CITAT"KL er af den opfattelse, at den forslåede ændring af formålsbestemmelsen, kunne lede til den fejlagtige opfattelse at kommunalbestyrelsens ansvar på dette område er større og juridisk anderledes end på andre områder, som ikke indeholder en tilsvarende fremhævelse af kommunalbestyrelsens ansvar.

Det er derfor KL`s opfattelse, at dette forslag bør udgå” CITAT slut

KL ønskede ikke at ændre tingenes tilstand imod lovens ånd og borgernes retssikkerhed.

Efterfølgende efter at Folketinget opfandt "Danmarkskortet" som alle 98 kommunalbestyrelser skal tage op til debat og løsninger een gang om året.
https://sm.dk/danmarkskort

Her oplyser KL følgende:
https://www.kl.dk/media/30548/hoerin...ember-2021.pdf

CITAT""KL og kommunerne ønsker at styrke retssikkerheden
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at kommunalbestyrelserne tager borgernes retssikkerhed meget alvorligt, og har løbende drøftelser af Danmarkskortet, Ankestyrelsens klagestatistik og kommunens kontinuerlige arbejde med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. KL bakker således op om intentionerne med forslaget.""CITAT slut

senere mener KL:

CITAT""KL mener ikke, at danmarkskortet er det rigtige middel til at opnå den ønskede styrkelse af retssikkerheden og øget kvalitet i sagsbehandlingen. At antallet af omgørelser ikke er faldet kan skyldes dette. KL mener ikke, at skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet vil føre til, at omgørelsesprocenterne vil falde.""CITAT slut

"Danmarkskortet" viser for første gang hvordan udviklingen er med forkerte afgørelser, til glæde for borgernes retssikkerhed.

Bedøm selv din egen mening om KL`s troværdighed.

Hilsen Peter :evil:

Er borgmesteren i Aarhus kommune ikke professionel nok?
 

Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374013&postcount=44

SPØRGSMÅL

Denne Borgmester kræver nu ikke 250.000 kr men "kun" 150.000 kr

Med begrundelsen: CITAT"Helt banalt et udtryk for eftertanke,« hedder det i en skriftlig kommentar til Lokalavisen fra borgmesterens kontor."" CITAT slut

Vil det sige at denne borgmester ikke helt er "Tiltrække professionelle""? S.U.

Hilsen Peter :o

KL skal blande sig uden om.
 

KL den private interesseforening og konsulentfirma skal ikke give borgerne eller meningsdanner dårlig samvittighed.

Her et eksempel på at KL på enhver måde forsøger at varetage forkerte interesser.

Lad Folketinget om at bestemme hvornår hurtige stramninger skal ske.

Folketinget vedtog, professionelt og hurtige beslutninger, i Coronatiden, hvor de udsendte en NødBekendtgørelse hvor flere punkter i Retssikkerhedslovens blev sat på Standby. Naturligvis.

For at hjælpe kommunerne og sundhedsvæsnet.

Her forsøger en KL politiker at give os dårlig samvittighed hvis vi ytre og, kræver aftaler overholdt etc.

KL vi lever i et retssamfund med ytringsfrihed, trods vi har krig i nærområdet.

Så lad Folketinget ordne deres arbejde og bland Jer uden om.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...aerinteresser/

Debatindlæg: Vi har et samfund, der skal hænge sammen – det nytter ikke at fokusere på særinteresser
Det nytter ikke at fokusere på særinteresser som kvadratmeterkrav og klasselofter, når vi står over for en hidtil uset stor opgave med integration af omkring 11.500 flygtningebørn i dagtilbudsalderen, skriver formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

4.229.

Så mange flere pædagogiske medarbejdere har kommunerne ansat i landets dagtilbud de sidste 2 år.

Det vidner om en markant prioritering af området og høje ambitioner for at sikre vores børn et godt børneliv.

Derfor ærgrer det mig også, når BUPL’s formand Elisa Rimpler i et debatindlæg her på Altinget siger, at kommunerne skruer ned for ambitionerne for et godt børneliv i denne situation, hvor tusindvis af ukrainske børn kommer til landet og har brug for vores hjælp.

Ifølge regeringen skal vi forberede os på et scenarie med 100.000 fordrevne flygtninge. Man regner med, at godt halvdelen er børn, og heraf vil omkring 11.500 være i dagtilbudsalderen. Det er nogenlunde det samme antal børn, som går i 200 daginstitutioner.

Det er jo en hidtil uset stor opgave. Læg dertil, at det er børn, som er helt nye i vores samfund, ikke kan sproget – og måske bærer på traumer og kan have særlige behov.

Det er altså ikke en opgave, vi kan løse inden for normalområdet alene. Og det kommer til at kunne mærkes for alle de andre børn, der skal have et godt børneliv.

Vores nok største udfordring er manglen på arbejdskraft. Den rammer bredt på alle velfærdsområderne og også på dagtilbudsområdet. At kommunerne så alligevel har ansat over 4.000 flere medarbejdere, er flot. Men det ændrer ikke på, at opgaven med så mange flygtningebørn kræver en kraftanstrengelse.

Det er en kæmpe udfordring. Det er jeg helt enig med BUPL’s formand i. Og vi skal være kreative og ambitiøse i vores løsninger både på kort og langt sigt. Men det er altså at stikke forældrene blår i øjnene at sige, at det ikke kommer til at påvirke de pædagogiske tilbud – både for børnene i vores dagtilbud og for de ukrainske børn. At tage et stort ansvar i en alvorlig flygtningekrise vil komme til at påvirke os alle på tværs af velfærdssamfundet. Det er uærligt at påstå andet. Opgaven er at finde de bedst mulige løsninger.

Og derfor er det så vigtigt, at kommunerne får så fleksible rammer som muligt til at levere et godt dagtilbud til børnene. Både til de danske børn og de ukrainske. Det handler ikke om at være uambitiøse på børnenes vegne, men om at være realistiske. Det nytter ikke noget, at vi skal leve op til rigide regler om fx kvadratmeterkrav eller klasselofter. For holder vi fast i dét, mister vi muligheden for at tænke kreativt og løse opgaven på den måde, man bedst kan lokalt under de her ekstraordinære forhold. Til børnenes bedste.

Dagtilbudsområdet er ét område, der bliver påvirket af den nuværende situation. Så er der skoleområdet. Ældreområdet. Sundhedsområdet. Boligområdet. Og mange flere. Vi har et samfund, der skal hænge sammen – på tværs. Det er en samlet opgave – ikke kun for os i kommunerne, men for alle parter. Vi kan ikke nøjes med at fokusere på særinteresser. Om vi så postede alverdens penge ud i systemet, så kan vi ikke skaffe hænderne.

En forudsætning for at finde en fælles løsning er en fælles forståelse af omfanget og kompleksiteten af opgaven. Kun sådan kan vi finde de bedste svar. Det handler om at give de nytilkomne ukrainere ordentlige forhold og om at passe bedst muligt på vores velfærdssamfund.

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 20. april, 2022.

Hilsen Peter :evil:

Ro på, nu lysner det. KL holder fagkonference
 

KL kompromitterer magtens tredeling
 

Handicapformænd: KL kompromitterer magtens tredeling

KL udfordrer som privat interesseorganisation Grundlovens magtdeling ved at udøve indflydelse på en række statslige beslutninger. Det bør kulegraves af en kommende magtudredning, skriver formænd fra Muskelsvindsfonden, Dansk Handicap Forbund og #enmillionstemmer.

https://www.altinget.dk/kommunal/art...bPMgGPiggsF3N0


Monica Lylloff
Forfatter, foredragsholder, medstifter af #enmillionstemmer, jurist, TT Advokater
Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden
Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug. Princippet er lovfæstet i Grundlovens §3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten.

Den private interesse- og medlemsorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer alle landets 98 kommuner og varetager deres interesser, ses at have indflydelse på magtens tredeling.

Det er vigtigt, at interessegrupper- og organisationer kan bidrage til den politiske proces, men vi mener, det er relevant at kaste et kritisk blik på, at en privat interesseorganisation, som repræsenterer udøvende myndigheder (den stærke part), får afgørende indflydelse på en statslig styrelses arbejde og dermed kompromitterer magtens tredeling.

Når kommunernes interesser bliver styrende
På handicapområdet er der som udgangspunkt to parter:
På den ene side borgeren, der søger om hjælp på grund af et handicap eller psykisk sårbarhed.

På den anden side kommunen, der har til opgave at bevilge hjælpen, såfremt betingelserne for den ansøgte hjælp er opfyldt.

Kommunen skal anvende og overholde de love, som Folketinget har vedtaget.

Ved uenighed mellem borgeren og kommunen om en afgørelse kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som er klageinstansen på handicapområdet, og som i vores optik bør være uafhængig og upåvirkelig af den udøvende part (kommunerne).

Vi ser imidlertid nogle meget klare eksempler på, at dette ikke er tilfældet.

Eksempel 1: Ændring i serviceloven i 2020
Der fastsættes aldersgrænse for mulighed for overvågning i eget hjem for at undgå, at det bliver for dyrt for kommunerne.

Den 18. juni 2020 var social- og ældreminister Astrid Krag i samråd om en ny paragraf i serviceloven.

Paragraffen skulle give borgere med svære handicap, der risikerer at dø, mulighed for at få overvågning i eget hjælp om natten. Men politikere fra andre partier undrede sig over, hvorfor paragraffen var blevet begrænset til kun at omfatte unge mellem 18 og 23 år.

Under samrådet kom det frem, at grænsen på de 23 år var et resultat af en uenighed og forhandling med KL. KL var kommet frem til, at det ville blive for dyrt at udvide målgruppen.

I Altinget kunne man den 25. juni 2020 læse, at KL reelt ikke kendte den eksakte udgift, men havde følgende opfattelse: “at flere personer uundgåeligt vil søge mod ordningen, når det bliver muligt at yde hjælp til overvågning i eget hjem”.

Eksempel 2: Økonomiaftalen for 2021
KL får mulighed for at påvirke afgørelser, der træffes af en såkaldt uafhængig myndighed
Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der er sat i verden for at sikre borgernes retssikkerhed.

Den 25. juni 2020 kunne man i Altinget læse følgende overskrift: “KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser.”

I økonomiaftalen for 2021 mellem kommunerne og regeringen blev det aftalt, at KL nu fik mulighed for at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser.

Det blev besluttet at etablere et nyt permanent underudvalg i Ankestyrelsen – et underudvalg kun bestående af KL og Ankestyrelsen, “som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne.”

Det er værd at bemærke, at KL repræsenterer en af parterne i en klagesag og har nu fået ret til at sidde alene med den klagemyndighed, der ellers skulle være uafhængig, for at drøfte rækkevidden af de afgørelser, der vedrører borgerne.

Vi ser, at Ankestyrelsen stadfæster afgørelser, hvor kommuner giver afslag på en bestemt type hjælp, selvom borgerne, efter vores vurdering, klart opfylder betingelserne.

Eksempel 3: Økonomiaftalen for 2022
KL og regeringen bliver enige om, at det specialiserede socialområde forankres bedst hos kommunerne. Støttepartierne involveres ikke i drøftelserne

Siden 2016 har der været dokumentation på, at kommunerne laver fejl og ulovlige afgørelse i omkring halvdelen af de påklagede sager på handicapområdet.

Hertil kommer alle ulovlighederne i de sager, der aldrig bliver klaget over. Stikprøver har vist, at der findes 25-50 procent fejl i disse sager.

#enmillionstemmer har indtil videre indsamlet og udgivet 738 vidnesbyrd, der beskriver situationen.

Både handicaporganisationer og borgergrupper har i mange år råbt op om den manglende retssikkerhed på området.

KL overtrumfer evaluering
I 2019 fik mange borgere med handicap og deres pårørende et fornyet håb om forandring på denne situation, da følgende fremgik af forståelsespapiret samt finansloven for 2020:

“En ny regering vil i samarbejde med relevante aktører gennemføre en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.”

Herefter blev en større evaluering sat i gang.

I økonomiaftalen for 2022 mellem kommunerne og regeringen fremgår det, at det specialiserede socialområde er bedst forankret i kommunerne.

Det undrer os, at en sådan aftale kan indgås med KL, mens der ligger en aftale med støttepartierne (Radikale, SF og Enhedslisten) om en evaluering, som gerne skulle føre til en styrkelse af området – herunder en mulig ny organisering.

En opgave for ny magtudredning
Det vækker alvorlig bekymring hos os som borgere, når KL påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt, til skade for borgernes retssikkerhed.

Som borgere mener vi, at det er bydende nødvendigt at få dissekeret, hvem der egentlig har magten i dette land, og særligt hvilken magt der tillægges den private interesseorganisation KL.

Dette spørgsmål mener vi må indgå som en central del af en kommende og forhåbentlig bred magtudredning, da det kan være tegn på en alvorlig glidning i magtstrukturer og dermed en trussel mod grundlæggende demokratiske principper


Hilsen Peter :evil:

Det er en ommer, kl
 

Af Christopher Trung
Byrådsmedlem og lokalpolitiker i Slagelse Kommune for Det Konservative Folkeparti.

DET ER EN OMMER, KL! 👎

https://www.facebook.com/photo?fbid=...10144180217254

Det er rent ud sagt en joke, når Kl - Kommunernes Landsforening konkluderer, at kommunerne laver færre fejl i handicapsager end hvad tallene fra Ankestyrelsen viser.

Anført af Ulrik Wilbek, formanden for KL's Socialudvalg, har KL de seneste dage turneret rundt i forskellige medier, i hvad der ligner et forsøg på at lægge låg på den sønderlemmende kritik af kommunernes håndtering af sager på både børne- og voksenhandicapområdet.

Det sker ud fra Kommunernes Landsforening egen undersøgelse, der hviler på et yderst spinkelt datagrundlag. KL nøje har udpeget 12 kommuner, hvorfra de har valgt kun at forholde sig til afgørelser der er truffet i ugerne "43-36 i 2021". (Sådan står det skrevet i artiklen)

Jeg undrer mig over at KL har fravalgt nogle tal for visse kommuner i deres undersøgelse..

Eksempelvis er Sønderborg Kommune en af dem der indgår i KLs undersøgelse, men hvor KL kun har taget tallene fra voksenområdet. Det er beskæmmende, når man i Ankestyrelsens danmarkskort kan se at Sønderborg Kommune faktisk lavede fejl i mere end halvdelen af de ankede børnehandicapsager, imens de på voksenhandicapområdet "kun" har lavet fejl i en tredjedel af ankesagerne.

I Gladsaxe Kommune har KL også kun taget tallene or voksenhandicapområdet med, selvom der i Gladsaxe har været langt flere ankesager på børnehandicapområdet.

I Rebild Kommune har KL valgt kun at tage børnehandicapområdet med, til trods for at Rebild Kommune har en omgørelsesprocent på 100% på voksenhandicapområdet, og 14% på børnehandicap.

Kan I se mønsteret?

Derfor er konklusionen klar for mig:
KLs undersøgelse er et forsøg på at konstruere en virkelighed der ikke findes, via cherry-picking. Undersøgelsen er vist ikke meget mere værd, end det papir den måtte være printet på.

At det er en konstrueret virkelighed, har Danske Handicaporganisationer også erklæret sig enige i.

Så.. Det er en ommer, KL! Det er jeg sikker på at I kan gøre langt bedre.

#handicap #retssikkerhed
#enmillionstemmer Se mindre
— følte sig frustreret.

TAK til Christopher Trung

Hilsen Peter :evil:

BILAG
https://www.nb-social.dk/2022/09/06/...Pi9JubqHrX8Wnk

Ny kritiseret KL-undersøgelse vil rense kommunernes handicapindsats

Ny KL-undersøgelse tegner et helt andet billede af kommunernes indsats på handicapområdet end Ankestyrelsens Danmarkskort over omgørelser. Danske Handicaporganisationer kalder det en konstrueret virkelighed.

Af Mads Høyer Hansen, Journalist, [email protected]

Kommunerne laver markant færre fejl på handicapområdet, viser en ny intern undersøgelse fra KL, der tegner et noget andet billede end Ankestyrelsens Danmarkskort. Det skriver Danske Kommuner.

I fire uger har 12 kommuner set nærmere på deres afgørelser på handicapområdet. Her blev kun 1,1 procent af afgørelserne på børneområdet omgjort, mens det drejede sig om 2,28 procent på voksenområdet.

“Det er jo, synes vi sel...

KL fortsætter med at tilbyde netværksmøder 9.595 kroner ex. moms pr deltager
 

Guderne må vide hvem der betaler?

https://www.kl.dk/nyheder/socialomra...lomraade-2023/

Tilmeldingen til KL's netværk for konsulenter på det specialiserede socialområde 2023 er nu åben

KL indbyder kommunale konsulenter på det specialiserede socialområde til at blive del af et mindre fagligt netværk for konsulenter på det specialiserede socialområde. Netværket drives og faciliteres af KL.

Netværket har til formål at styrke kommunale konsulenters og forvaltningers opgaveløsning på det specialiserede socialområde. I netværket arbejder vi med nogle af de større nationale dagsordener og faglige trends på området og den kommunale konsulents rolle i dét komplekse felt mellem politik og praksis.

Mon Danmarkskortet vil blive drøftet?

Mon de udsatte børn som ikke går i skole bliver drøftet?

Pris og tilmelding
https://tilmeld.kl.dk/socialkonsulen...sk-information

Der er begrænset antal pladser i netværket, da det er centralt for udbyttet af netværket, at der kan skabes et fortroligt rum for sparring og vidensdeling.

Som deltager forventes det som udgangspunkt, at man deltager i alle fire møder. Tilmelding til netværket er af planlægningshensyn bindende. Pladsen kan dog overdrages til en kollega inden opstarten af netværket, såfremt man bliver forhindret i at deltage.

Prisen for at deltage i netværkets fire møder er 9.595 kroner ex. moms. Forplejning til alle møder samt overnatning i forbindelse med det andet møde er inkluderet i prisen.

Netværket oprettes kun, hvis der er min. 20 tilmeldte deltagere.

Ved praktiske spørgsmål ang. tilmelding til arrangement kontaktes student Sille Marie Vesterby Sørensen på mail: [email protected] eller mobil 2365 4279

Spørgsmål om netværket i øvrigt kan stilles til chefkonsulent Anna Gillett på mail: [email protected] eller til chefkonsulent Tina Levysohn på mail: [email protected].

Hilsen Peter :evil:

Bilag

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374366&postcount=216

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374351&postcount=214

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374361&postcount=215

KL er nogle pjok
 

Når skarpe journalister tilbyder KL at blive hørt i alvorlige sager, får journalisten disse svar:

https://www.facebook.com/photo?fbid=...58796379046190

NEJ
NEJ NEJ
NEJ
NEJ NEJ

Anna Munch:kram:

Det er altså smart at have en interesseorganisation til at frikende en, hvis man begår lovbrud.
Og det har Solrød Kommune heldigvis.
For kommunen følger altså ikke loven, når byrådet de sidste knap 5 år ikke har taget stilling til deres mange sagsbehandlingsfejl i handicap- og socialsager. Det mener et byrådsmedlem, en tidligere chefjurist og sågår ophavskvinden til bemeldte lovgivning, tidligere socialminister, Mai Mercado (K).

Men Solrøds borgmester Emil Blücher (LA) nægter at have brudt loven. For kommunen har nemlig bedt deres egen interesseorganisation - Kommunernes Landsforening - vurdere sagen.

Og KL har altså pure frifundet Solrød Kommune.

I det her vilde interview påstår Solrøds borgmester at kommunens tidligere kommunaldirektør lyver og anklager samtidig konservatives Mai Mercado for at have dannet alliance med det konservative byrådsmedlem Mads Silberg:
https://podcasts.apple.com/.../den-hvor.../id1593226458...
Som blikfang får I her en herlig potpourri af KLs afvisninger om at stille op til interview i fire forskellige historier på Reporterne de seneste fire måneder - inklusiv denne:


Hilsen Peter :evil:

Har KL taget magten fra politikerne?
 

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374380&postcount=2

Hilsen Peter :evil:

Jura: Har KL taget magten fra politikerne?
 

Jura:
Den udøvende magt ( = regeringen, regionen, kommunen)
må intet uden en tilladelse i en lov. (Legalitet)
af Mikael Hertig på Facebook

Peter Hansen

Men,.... jurister ved Ankestyrelsen kan udsende, uden om Folketinget, Principafgørelser som er øverste myndighed, som alle skal følge. Eksempelvis Principafgørelse 108-13 "Gældende" https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729 trods Folketinget ved lov, https://www.ft.dk/samling/20181/lovf...L180/index.htm har forbudt tvang i den sociale sagsbehandling:

Lumbale operationer for diskusprolaps, Elektrochok, Indtage stærkt vægtforøgende psykofarmaka, Tabe sig under tvang

og hvis patienten ikke ønsker de foreslåede såkaldte "Behandlingstilbud, kan sagsbehandleren stoppe patientens sygedagpenge, indtil patienten bliver mør. Med venlig hilsen

Bilag Hvor det bizarre dokumenteres https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Mikael Hertig
Peter Hansen

Ja, og det er et skråplan. Der går en streg mellem lov og bekendtgørelse som direkte hjemmel og afgørelser og vejledninger nedenunder, som kan laves om uden politisk indblanding.
Navnlig Ankestyrelsen, som er under massiv indflydelse fra KL, er dette betænkeligt. KL har ellers ingen lovgivningskompetence.

Tak, til Mikael Hertig(y) hvid kommentator, cand, scient, pol.

Hvem er Ankestyrelsen? Bør læses!
https://www.aquut.com/2020/08/01/ank...#comment-17830

Af Peter hansen, menneske.:

Danmark er et demokrati, et retssamfund.

Vælgerne vælger politikerne, både til kommunalbestyrelserne og Folketinget. Vælgerne er øverste myndighed af alle.

Folketingets love, kan de omgås, ændres af ansatte jurister i Ankestyrelsen?

Ja, ved at udsende Principafgørelser, som skal følges af alle.

Hvad er en Principafgørelse?
https://ast.dk/for-borgere-med-en-kl...sag-principiel


Kun en lovændring af Folketinget eller en civilretslig dom, kan ændre en Principafgørelse.

Eksempel.

Principafgørelse 108-13 “Gældende” i skrivende stund trods Folketinget har nedlagt forbud imod tvang i den sociale sagsbehandling i forhold til Sygedagpengeloven.

https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729

I dag kan ingen patienter mere tvinges, for at bibeholde sygedagpenge til:

Lumbale operationer

Elektrochok

Indtage vægtforøgende psykofarmaka.

Tabe sig under tvang, hvis kommunen vurderer at patientens BMI er for højt.

Vi ved, at et privat konsulentfirma som KL Kommunernes Landsforening udsender Vejledninger for at påvirke. Lovligt.

Vi ved at KL ønskede at sidde med ved bordet FØR Ankestyrelsen udsender en Principafgørelse. Det gør KL så i dag.

Hvilket vil sige, at Vejledninger og Principafgørelser kan ændres, formuleres, uden om Folketinget.

Hvor er vi på vej hen?

Med venlig hilsen:confused:



Mere af Peter Hansen, menneske.:

Om det private konsulentfirma KL Kommunernes Landsforening.

Har KL taget magten fra politikerne?

Må en privat forening udsende Vejledninger, for at påvirke sagsbehandlerne?

Tror du at KL udsender Vejledninger?

Sidder KL med ved bordet FØR Ankestyrelsen udsender nye Principafgørelser? Som er øverste myndighed, som alle skal følge.

Går KL ind for fratrædelsesgodtgørelser ?

Går KL ind for “no cure, no pay” Handicapkonsulenter?

Går KL ind for skærpelse af Retssikkerhedsloven i deres Høringssvar til Folketingets lovforslag?

Har KL taget magten fra politikerne?

Hilsen Peter :evil:

KL bør stoppes i deres fremfærd
 

KL er blevet for magtfuld kære borgere.
Hvem er Ankestyrelsen?

"Kunne du forestille dig, at en uafhængig domstol, der før den fremsagde en dom der kendte en kommunes afgørelse ulovlig, lige skulle konsultere kommunen først for at spørge, om den kunne lide den? Dommeren spørger den mulige taber i sagen, om vedkommende kan lide, hvis afgørelsen ser sådan og hvordan ud, og hvordan den nu passer bedst.? Det er lige præcis, hvad man gør i dette dialogforum. Det kan handle om tvangsfjernelser af børn. Det kan handle om sanktioner overfor en borger."

Man bliver klogere og klogere af, at læse Mikael Hertig betragtninger og synsvinklinger

https://www.aquut.com/2020/08/01/ank...#comment-17830

KL og Social- og Indenrigsministeriet er blevet enige om, at før Ankestyrelsen udsender principafgørelser, så skal kommunerne kunne udtale sig om ønskeligheden af dem. Det ligger i Kommuneaftalen mellem KL og regeringen.

phhmw

En Principafgørelse er den øverste myndighed, som alle skal følge.

En Principafgørelse skulle gerne udsendes uvildigt, uden indblanding af den eventuelle "skyldige"

Noget er rivende galt, hvis den private interesseforening skal høres FØR en Principafgørelse udsendes.

Hilsen Peter :evil:

Hvad er det kommunale chefer ikke forstår?
 

"Du har jo dit udseende imod dig"(sagsbehandler til borger)

Sagsbehandlerens selvopfattelse

"Hvordan har jeres sexliv det, når du har så dårlig ryg?"


Når du kan tage dig af din dødssyge hjemmeboende handicappede datter har du ressourcer nok"

Du er for klog til førtidspension"

Når sagsbehandleren leger doktor:

"Jeg tror, du lever dig lidt for meget ind i rollen som syg. Der er jo mange, der bliver syge, men de bliver raske igen efter noget tid. Tror du ikke, det er blevet en identitet, du påtager dig?"

“Du har smerter fordi du er tyk...Det kan heldigvis arbejdes væk” (Diana)

Du ser jo ikke syg ud, så derfor må du jo være arbejdsparat" (Sarah)

" Du ser jo godt ud. Du kan da ikke fejle noget" (Jeanne)

Beskyldning for at være sindssyg: "Hører du stemmer og ser ting ingen andre ser? (Kirsten)

"Jeg ville aldrig komme i din situation, jeg ville bare gå ud og tage hvilket som helst arbejde"

"Du kan da bare tage dig sammen
“Så må du fanme se at komme i omdrejninger” (Trine)

"Du har jo dit udseende imod dig"

Jeg kan se her du er 37 år , kan vi så ikke godt være enige om at du burde kunne styre din økonomi selv ?"

Ja, men du kan jo ikke blive ved med at gå og være ked af at være blevet voldtaget" (Hannah)

"Du skal bare tabe dig så du kan få er job". (Heidi)

Naval Billie "Det vil være egoistisk og uansvarlig af dig at blive gravid nu, mens du er på kontanthjælp ! "

Jeg har prøvet at straffe dig så meget jeg kan, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere” (Trana)

"Måske sku du have din søn i aflastning så du havde kræfter til at arbejde" (Lotte)

Zara: "At jeg burde forlade landet da jeg ikke hørte til her"

https://www.aquut.com/2019/07/07/de-...#comment-20580



HVORFOR følger kommunale chefer ikke hvad den private interesseforening Kommunernes Landsforening gode råd til ledelse?

https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id..._G6uZWHx8zPME0

CITAT”
Som leder er det dit ansvar at sikre, at også dine medarbejdere møder borgerne og brugerne med respekt og at de lytter til deres ønsker og behov samt at I har fokus på, hvordan I kan efterkomme dette i videst muligt omfang.

God service handler om, at borgerne oplever, at kommunen gør, hvad den kan for at håndtere borgerens situation på en respektfuld og anerkendende måde. Det handler ikke nødvendigvis om at kunne give borgerne præcis, hvad de beder om.

Hilsen Peter :evil:

Bilag

https://www.bt.dk/samfund/brian-ydmy...SbKIT6Fot5XsaU

Brian ydmyget på jobcentret: »Vis os hvordan du tørrer dig i numsen«

Vis os hvordan du tørrer dig i numsen

Vis os hvordan du tørrer dig i numsen

Vis os hvordan du tørrer dig i numsen

Vis os hvordan du tørrer dig i numsen

»På et tidspunkt siger min sagsbehandler: 'Det er bemærkelsesværdigt, at du ikke kan mere.' Inden jeg når at svare, siger virksomhedskonsulenten: 'Hvordan børster du dine tænder?' Og så kommer spørgsmålene sådan - bum bum bum - lige oven i hinanden.«

»'Hvordan drikker du af et krus'?' Og så: 'Hvordan tørrer du din numse?',« siger en tydelig berørt Brian Larsen til B.T., der besøger ham i hans sirligt julepyntede hjem i Løsning.

KL er et PRIVAT konsulentfirma, ej lovgivende, magtfuld...
 

.... sidder med ved bordet, før Ankestyrelsen udsender nye "Principafgørelser" og udsender Vejledninger til sagsbehandlerne.

Mon Ankestyrelsen er 110% uvildig?

https://frederiksbergliv.dk/artikel/...pg5g3TtKoXUAOo

Kommunernes Landsforening bør betale Frederiksberg Kommune over 100.000 kroner tilbage

Sine Heltberg (S), gruppeformand :kram:

Debat: Det er for længst dokumenteret, at Frederiksberg Kommune har begået alvorlige fejl i 363 børnesager, og der er sendt en undskyldning til de berørte borgere.

Nu har vi i kommunalbestyrelsen besluttet, at borgerne på Frederiksberg Kommunes hjemmeside skal kunne se, hvilke muligheder de har for at få deres sag afprøvet med henblik på erstatning.

Blandt andet skal der oplyses om muligheden for at få bistand hos Børns Vilkår.
Vi har også besluttet, at rådgivere i kommunens familieafdeling skal oplyse borgerne om muligheden for at søge erstatning.

Undervejs i dette sagsforløb blev Frederiksberg Kommune rådgivet af Kommunernes Landsforening (KL) om, at kommunen ikke måtte åbne sager af egen drift.

Indenrigs- og Boligministeriet har efterfølgende afvist denne vurdering.


Med andre ord: Frederiksberg Kommune har lovhjemmel til at gennemgå tidligere børnesager for egne fejl og et muligt erstatningsansvar, hvilket vi nu har gjort.

Men tilbage står, at kommunen har betalt over 100.000 kroner til KL for et juridisk notat, der viste sig at være fejlbehæftet.

De penge vil vi nu rette henvendelse til KL for at få refunderet.

Endelig har vi besluttet, at der nu skal gennemføres en uvildig undersøgelse af det politiske og ledelsesmæssige ansvar i hele denne sag. Det er på høje tid, at hele dette uværdige forløb bliver kulegravet, så vi kan lære af fejlene og sikre, at det ikke gentager sig.


phhmw

KL Kommunernes Landsforening med ca 400 ansatte jurister, kontorchefer er vist adskillige gange, hvordan de råder kommunerne, i en grad, der er usmagelig

Vi, borgerne er tvunget til at betale KL livslang kontingent, trods disse urimelige rådgivninger, som KL tager sig godt betalt

Usmagelig råd, som her, hvor misbrugte børn, nu som voksne anlægger sag imod groft sviget at kommunen, nu som voksne:

"KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :

»NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«.

https://politiken.dk/indland/art5615...erstatningssag

samt

https://mail.k10.dk/showthread.php?t=17409&page=17

Tak, til Sine Heltberg (S), gruppeformand

Hilsen Peter :evil:

KL har en formåls§, at de ønsker politisk indflydelse
 

Er den politiske mangt blevet over tålegrænsen?

https://www.kp.dk/nyheder/nyt-kl-not...oguddannelsen/

Nyt KL-notat skaber problemer på meritpædagoguddannelsen
Kommunerne må ikke længere udbetale løn til pædagogmedhjælpere, som begynder på meritpædagoguddannelsen. Dekan Annegrete Juul frygter, at det får konsekvenser for optaget.

10. JANUAR 2023

Københavns Professionshøjskole og kommunerne i hovedstadsregionen har i årevis haft et stærkt samarbejde om meritpædagoguddannelsen, hvor dygtige og engagerede pædagogmedhjælpere får et fagligt løft.

En del af de studerende vælger en studiemodel, hvor de studerer fuldtid det første år og derfor ikke kan arbejde samtidig. I denne periode har mange kommuner valgt at lønne deres studerende, da muligheden for at have et forsørgelsesgrundlag det første år, for mange er forudsætningen for at kunne påbegynde uddannelsen.

Nu har et nyt notat fra Kommunernes Landsforening (KL) dog skabt problemer på denne del af meritpædagoguddannelsen, for ifølge KL må kommunerne ikke betale løn til pædagogmedhjælperne, mens de uddanner sig til pædagoger på Københavns Professionshøjskole. I notatet skriver KL bl.a.:

”Forudsætningen for udbetaling af løn i henhold til KL’s overenskomster er, at lønnen betales for medarbejderens udførelse af arbejde mv. i den stilling, hvori medarbejderen er ansat. Der er ikke i de gældende overenskomster på det pædagogiske område hjemmel til at yde løn for deltagelse i meritpædagoguddannelsen, hvor den ansatte uddanner sig ud af den stilling den pågældende er ansat i”

KL NOTAT
https://www.kp.dk/wp-content/uploads...022.pdf?x41299

KL skal samtidig understrege, at aftaler, der måtte være indgået i strid med ovenstående regler, ikke er gyldige og som udgangspunkt ikke kan oprethol- des.
KL er opmærksom på, at det kan give store problemer for de kommuner, som allerede måtte have indgået sådanne uhjemlede aftaler. KL vil derfor snarest muligt søge dispensation i Kommunernes Lønningsnævn til bagud- rettet lovliggørelse af individuelle aftaler indgået før d.d. om løn under ud- dannelse til meritpædagog. Det gælder både individuelle aftaler, hvor 1) ud- dannelsen allerede er gennemført, 2) individuelle aftaler, hvor uddannelsen er påbegyndt, men endnu ikke afsluttet samt 3) individuelle aftaler, hvor ud- dannelsen endnu ikke er påbegyndt, men er nært forestående. Det er natur- ligvis op til Kommunernes Lønningsnævn, om og i hvilket omfang dette kan imødekommes.

Uhjemlede aftaler indgået efter datoen for denne mail kan ikke forventes godkendt – og de falder dermed bort.

KL vil i løbet af december vende tilbage med nærmere information om, hvor- når Kommunernes Lønningsnævn forventes at behandle sagen og om sa- gens udfald.

Hilsen Peter :evil:

KL`s 100% private konsulentfirma KLK
 

""[I]KLK er de kommunale ledelsers betroede rådgiver, når det gælder udfordringer af styringsmæssig, organisatorisk eller ledelsesmæssig karakter. Vores konsulenter har masser af erfaring fra kommunerne – både som chefer
og specialister – og masser af erfaring med rådgivning. KLK er en selvstændig konsulentvirksomhed, men vi står samtidig på hele KL’s viden og kompetencer, når vi løser opgaver for landets kommuner.

Vi tilbyder rådgivning inden for følgende områder[/I]:

https://klk.kl.dk/media/17071/klk-pj...darbejdere.pdf

Hilsen Peter (y)

Bilag

Kommunernes Landsforening bør betale Frederiksberg Kommune over 100.000 kroner tilbage

https://frederiksbergliv.dk/frederik...kroner-tilbage

Debat: Det er for længst dokumenteret, at Frederiksberg Kommune har begået alvorlige fejl i 363 børnesager, og der er sendt en undskyldning til de berørte borgere.
Nu har vi i kommunalbestyrelsen besluttet, at borgerne på Frederiksberg Kommunes hjemmeside skal kunne se, hvilke muligheder de har for at få deres sag afprøvet med henblik på erstatning. Blandt andet skal der oplyses om muligheden for at få bistand hos Børns Vilkår.
Vi har også besluttet, at rådgivere i kommunens familieafdeling skal oplyse borgerne om muligheden for at søge erstatning.

Undervejs i dette sagsforløb blev Frederiksberg Kommune rådgivet af Kommunernes Landsforening (KL) om, at kommunen ikke måtte åbne sager af egen drift. Indenrigs- og Boligministeriet har efterfølgende afvist denne vurdering.
Med andre ord: Frederiksberg Kommune har lovhjemmel til at gennemgå tidligere børnesager for egne fejl og et muligt erstatningsansvar, hvilket vi nu har gjort. Men tilbage står, at kommunen har betalt over 100.000 kroner til KL for et juridisk notat, der viste sig at være fejlbehæftet. De penge vil vi nu rette henvendelse til KL for at få refunderet.
Endelig har vi besluttet, at der nu skal gennemføres en uvildig undersøgelse af det politiske og ledelsesmæssige ansvar i hele denne sag. Det er på høje tid, at hele dette uværdige forløb bliver kulegravet, så vi kan lære af fejlene og sikre, at det ikke gentager sig.

KL om "Danmarkskortet"
 

KL`s Høringssvar som alle bør følge med i.
https://www.k10.dk/showpost.php?p=362319&postcount=636



http://www.kl.dk/Social-service/KLs-...&section=31275

Forslaget indeholder følgende:

Sagsbehandlingsfrister skal omfatte hjemviste sager: Det foreslås, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen i forvejen har pligt til at fastsætte, også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen skal regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister: Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt være let tilgængeligt.

Danmarkskortet gøres permanent og skal behandles politisk i kommunalbestyrelsen: Det foreslås at det lovfæstes, at børne- og socialministeren en gang om året offentliggør et danmarkskort over kommunale omgørelsesprocenter inden for servicelovens område, samt at danmarkskortet en gang om året skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde.

Danmarkskortet over fejl i klagesager på socialområdet

http://socialministeriet.dk/nyheder/...ocialomraadet/

KL har afgivet et foreløbigt høringssvar den 18. januar 2018. I det foreløbige høringssvar har KL bl.a. tilkendegivet følgende:

KL er imod, at børne- og socialministeren årligt skal offentliggøre et kommuneopdelt danmarkskort med det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven

KL mener ikke, at offentliggørelse af danmarkskortet fremmer læring i kommunerne og forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Danmarkskortet giver borgerne et misvisende indtryk af, at kommunerne begår mange fejl i sagsbehandlingen. Dette fremmer ikke den gode dialog og samarbejdet mellem borger og kommune

KL anbefaler, at servicelovens regler forenkles, så det bliver tydeligere for borgerne og kommunen, hvordan reglerne skal forstås og kommunens socialfaglige skøn skal udøves. Det vil kunne medvirke til, at færre sager påklages og omgøres

KL anbefaler, at Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed fastholdes, forbedres og udvikles så den i højere grad bidrager til, at kommunerne kan forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen på det sociale område og kan drage læring ud af de klagesager, der behandles i Ankestyrelsen

phhmw.

Hvis interesse varetager den private interesseorganisation KL?

Borgerne eller de kommunale ansatte ledelser, som vægter kommunens budget højt?

Høringsvar generelt fra KL:

http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/arkiv/64897

Hilsen Peter :evil:

KL har krav til Ankestyrelsen Principafgørelser 2023
 

HVAD ØNSKER DEN PRIVATE INTERESSEFORENING KL Kommunernes Landsforening med ANKESTYRELSEN, før de udsender Principafgørelser?


KL Kommunernes Landsforening privat interesseforening ønsker, at drøfte nye “Principafgørelser” før den uvildige Ankestyrelse med Tilsyn udsender disse “Principafgørelser”

Hvordan er den faktiske situation?. Sidder KL med ved bordet sammen med Ankestyrelsen under forberedelser og senere udsendelse af den øverste myndighed “Principafgørelser” FØR de er udsendt?


HVAD ØNSKER KL KOMMUNERNES LANDSFORENING?:

https://www.altinget.dk/artikel/kl-s...se-og-kommuner

KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens Principmeddelelser

DEBAT: Ankestyrelsens principmeddelelser er afgørende for kommunernes arbejde med socialt udsatte. Men styrelsen tolker loven vidtgående, skriver KL's socialformand, Thomas Adelskov (S).
Af Thomas Adelskov (S)
Formand for KL's Socialudvalg og borgmester i Odsherred Kommune

Kommunernes afgørelser på det specialiserede socialområde har stor betydning for de 180.000 udsatte børn og unge, børn med handicap og deres familier, voksne med nedsat funktionsevne samt socialt udsatte voksne, som hvert år får bevilget hjælp fra kommunen.

Reglerne i serviceloven er komplekse og vanskelige at administrere, blandt andet fordi der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons livssituation og behov. Det er nødvendigt, at reglerne er fleksible, fordi hver person, der søger om hjælp, er unik.


Derfor er det godt, at borgere, som ikke oplever at få den hjælp, som de har behov for, kan klage til den uafhængige klageinstans Ankestyrelsen. Ankestyrelsens jurister ser på borgerens sag igen og skal forsøge at vurdere, om kommunen har truffet den rigtige afgørelse.

Ankestyrelsen træffer konkrete afgørelser i borgernes sag. Derudover udsender de også principmeddelelser, som sammenfatter, hvad der er gældende praksis på et område. Principmeddelelserne er bindende retskilder for kommunerne på lige fod med Folketingets love og ministeriernes bekendtgørelser.

I økonomiaftalen for 2021 har vi aftalt med regeringen, at vi har brug for en øget dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen for at sikre en drøftelse af indhold og rækkevidden af de principmeddelelser, som Ankestyrelsen sender ud. Det handler ikke om at antaste Ankestyrelsens uafhængighed, tværtimod.

Hvor skal ressourcerne komme fra?
Formålet med Ankestyrelsens principmeddelelser er at hjælpe kommunerne med til at tydeliggøre, hvordan reglerne skal forstås og administreres. Det kan være guld værd for kommunerne, ikke mindst på de mest komplekse områder.

Men det er et problem, når Ankestyrelsen træffer afgørelser, der i deres ordlyd er meget vidtgående i fortolkningen af loven – og yderst vidtgående i forhold til den eksisterende praksis.

Dermed fastsættes et serviceniveau af jurister i Ankestyrelsen, uden at der følger økonomi med til at håndtere opgaven i kommunerne.

Resultatet er, at vi ikke kan leve op til de forventninger, der skabes. Samtidig kan vi blive nødt til at tage pengene fra andre områder for at kunne give borgerne på dette område den indsats, som Ankestyrelsen fastsætter. Det, mener vi ikke, er rimeligt.


HVAD MENER FORENINGEN LIGEVÆRD?
https://www.ligevaerd.dk

https://www.altinget.dk/artikel/fore...til-diskussion
Ligeværd: Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion

DEBAT: Principmeddelelser fra Ankestyrelsen er en rettesnor for fremtidige sager. De bør ikke kunne modereres, som kommunerne foreslår, skriver direktør og konsulent i Ligeværd.
Af Julie Fabian og Esben Kullberg
Socialfaglig konsulent og direktør, Ligeværd

Den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen for 2021 rummer kommunernes ønske om at drøfte fremtidige principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Det ønske vækker både undren og bekymring i Ligeværd

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden for borgerne – både for dem, der klager, og for dem, der ikke har overskud eller evner til at klage over kommunens afgørelse.

Den særlige formulering, som vi falder over, er, at "enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL (…) er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne".

Det er værd at minde om, at principmeddelelser har en særlig retlig status, som ikke bare sådan lige er til diskussion. En principmeddelelse er nemlig en bindende retskilde, som kommunerne skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager.

Med principmeddelelserne går klagenævnet således ikke kun ind i de enkelte sager og udbedrer kommunernes fejl og mangler i afgørelserne, de sikrer også retssikkerheden for borgeren i kommende tilsvarende sager, fordi de er, som navnet også antyder, et princip til efterfølgelse.

Retssikkerheden eller økonomien?
Det er Ankestyrelsen, der afgør, om en klagesag bliver en principmeddelelse.

En sag er for eksempel egnet, hvis der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis klagenævnet skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på området.

Hvis Ankestyrelsen igennem deres klager erfarer, at der er en general kommunal problematik, er principmeddelelserne værktøjet til at påvirke den kommunale sagsbehandling.

Ankestyrelsens principmeddelelser er den praktiske rettesnor for senere afgørelser i kommunerne. Som selvfølgelig også hjælper kommunerne til at styre den kommunale praksis og dermed deres egen økonomi og sagsbehandling.

Særligt brug for Ankestyrelsen lige nu
At Ankestyrelsens afgørelser også har stor betydning for kommunerne på den noget udfordrende måde, kan man forvisse sig om ved at læse Advokatrådets nye rapport ’Retssikkerhed for udsatte borgere’.

Rapporten peger på, at kommunerne har så mange fejl i deres myndighedsafgørelser, at det udgør en stor retssikkerhedsmæssig udfordring for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp.

Advokatrådets rapport er bekymrende læsning, for virkeligheden for udsatte borgere og deres mellemværende med de kommunale myndigheder er stærkt udfordret.

Rapporten konkluderer blandt andet, at 42 procent af de borgere, der klager, får medhold i deres klage over kommunens afgørelse, samt at på børnehandicapområdet er over halvdelen af klagerne berettiget.

Kvaliteten af den sagsbehandling, som sårbare og udsatte borgere og familier mødes med, når de kommer til kommunen for hjælp og støtte, er kritisabel.

Oven i de skræmmende tal, som Advokatrådet henter fra Ankestyrelsens afgørelser, kan rådet konstatere, at der findes et lige så skræmmende mørketal.

Stikprøveundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget i de sager, der ikke finder vej til Ankestyrelsen, viser, at her er der lige så mange fejl og mangler.


Der er behov for at gentænke retssikkerheden
På baggrund af rapporten er det svært at være uenig i, at der er et retssikkerhedsproblem.

Vi tror ikke, at vejen går gennem, at Ankestyrelsens principmeddelelser skal modereres. Der er derimod behov for at gentænke retssikkerheden for udsatte borgere samt at genskabe tilliden mellem borgere og velfærdsinstitutioner.

Erfaringer fra Ligeværds rådgivning for forældre til børn og unge med kognitive udfordringer viser det samme billede som Advokatrådets rapport. Vi oplever alt for mange sager med dårlig sagsbehandling og mangelfulde procedurer.

Det mest indlysende behov lige nu er, at der kommer betydelig mere fokus på en ordentlig sagsbehandling, der sikrer, at de forvaltningsretlige procedurer i arbejdet med borgerne står lysende klart for såvel socialrådgivere som borger.

Der er rigtig nok behov for en dialog, men det er en anden type dialog. En dialog, der kan genskabe borgernes tillid til myndighederne. Den tillid bygger naturligvis på, at enhver borger, der har brug for velfærdssamfundets hjælp, som minimum kan forvente, at de myndigheder, der afgør hjælpen og støtten, afgør sagen redeligt efter gældende regler.

Det kræver, at Ankestyrelsen fortsat er et sikkert bolværk mod dårligt forvaltningsarbejde.

HVAD DRØFTER FOLKETINGET?

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...1888/index.htm

Social og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2020 - 6539
Doknr.
269632
Dato
17-08-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 576 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 576:
”Vil ministeren kommentere artiklen

”KL: Vi er nødt til at drøfte
rækkevidden af Ankestyrelsens principafgørelser”

på www.altinget.dk den 22. juni
2020 og redegøre for sine forventninger til konsekvenserne for Ankestyrelsens
principafgørelser som følge af en øget dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen,
som aftalt i økonomiaftalen for 2021, og vil ministeren desuden oplyse, hvordan denne
dialog i praksis skal foregå?”

Svar:
Som det fremgår af artiklen fra Altinget af den 22. juni, er reglerne i serviceloven
komplekse og kan være vanskelige for kommunerne at administrere. Blandt andet fordi der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers livssituation og behov. Som det også fremgår af artiklen, er det nødvendigt, at reglerne i serviceloven er fleksible, fordi hver person, der søger om hjælp, er unik. Serviceloven er med andre ord en rammelov, og kommunerne skal træffe skønsprægede afgørelser ud fra en konkret og individuel vurdering i hver sag.
Derfor kan der opstå tvivl om, hvornår en afgørelse ligger inden for lovens rammer, og netop derfor er Ankestyrelsens principmeddelelser vigtige rettesnore for kommunernes afgørelser.

Borgere kan klage over en kommunes afgørelse til Ankestyrelsen, hvorefter Ankestyrelsen træffer afgørelse i borgernes sag. Principmeddelelser er afgørelser, som Ankestyrelsen offentliggør i anonymiseret form med henblik på at koordinere praksis på landsplan - fordi de har principiel betydning eller almen interesse (principielle afgørelser). De er bindende retskilder - det vil sige, at kommunerne skal anvende dem som rettesnor i tilsvarende sager. Formålet med principmeddelelserne er at fortolke og vejlede om gældende regler og således hjælpe kommunerne med at omsætte reglerne i serviceloven i praksis. Det har vist sig, at Ankestyrelsens principmeddelelser i nogle tilfælde har givet anledning til usikkerhed i kommunerne om, hvordan reglerne skal
administreres, hvis Ankestyrelsen melder en praksis ud, som ikke er i overensstemmelse med den måde, som en kommune har håndteret et givent område på.

Principmeddelelserne er en del af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed.
Ankestyrelsen har på det kommunale område pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Som led i Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed har Ankestyrelsen løbende fokus på vejledning af og dialog med kommunerne.

Det ses blandt andet i Ankestyrelsens strategi, ved Ankestyrelsens udvalg af kursustilbud og andre formidlingsaktiviteter for kommunale sagsbehandlere, gennem resultatplanen mellem Ankestyrelsen og departementet og gennem den økonomiaftale, som hvert år indgås mellem regeringen og kommunerne.

Også i aftale om kommunernes økonomi for 2021 har KL aftalt med regeringen, at der skal være fokus på dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen. Konkret er det aftalt, at der skal etableres et permanent underudvalg til Ankestyrelsens Dialogforum, hvorKL og kommunale praktikere deltager. Underudvalget vil, med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed, kunne drøfte allerede offentliggjorte principmeddelelser på social-og ældreområdet, herunder hvordan principmeddelelserne skal forstås, og hvordan formidlingen kan styrkes til gavn for kommunernes implementering af den retstilstand, der fremgår af principmeddelelserne.

Jeg håber, at underudvalget kan bidrage til, at kommunerne får den hjælp og vejledning, de har brug for med henblik på at kunne træffe rigtige afgørelser på social- og ældreområdet, og at der opnås en gensidig forståelse, så de bliver brugt rigtigt og efter hensigten i kommunerne.

Dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen er essentielt for at sikre, at borgerne får den rigtige afgørelse i første instans, og at ensartede sager resulterer i ensartede afgørelser på tværs af landet. Min forventning er, at det permanente underudvalg er endnu et skridt på vejen til at sikre den gode dialog.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

HVAD OPLYSER ANKESTYRELSEN?
https://www.ft.dk/samling/20201/almd...4387/index.htm




HVAD OPLYSER DEN PRIVATE INTERESSEFORENING KL KOMMUNERS LANDSFORENING?

https://sekretariatmidtjylland.vibor...g-kommuner.pdf

Kommissorium for dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommuner

Baggrund

I kommuneøkonomiaftalen for 2019 aftalte regeringen og KL, at KL og Ankestyrelsen i samarbejde vil etablere en ny dialogstruktur for, hvordan fremtidige udfordringer kan håndteres i dialog og samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne.

På baggrund heraf har KL og Ankestyrelsen besluttet at etablere et fælles dialogforum mellem kommunerne, KL og Ankestyrelsen.

Formål

Formålet med dialogforummet er at drøfte kommunale problemstillinger, udfordringer og muligheder med henblik på at bidrage til at styrke kvaliteten i kommunernes myndighedsarbejde på social- og beskæftigelsesområdet.

Dagsorden for møderne sammensættes ud fra følgende:

– Ønsker fra kommunerne, KL og Ankestyrelsen til drøftelse af aktuelle principielle og/eller generelle problemstillinger vedr. sagsbehandling i

kommunerne eller i Ankestyrelsen

– Ankestyrelsens systematiske registreringer i såvel

klagesagsbehandlingen som ved diverse læringsbesøg, Task Force-

forløb, undersøgelser, webinarer og lokale dialogmøder

– Andre aktuelle politiske emner og initiativer, der berører Ankestyrelsens

og kommunernes virksomhed

Forummet har ingen afgørelseskompetencer, men dialogen mellem parterne kan danne grundlag for bedre dialog om større udfordringer og tendenser og give anbefalinger til fremadrettede initiativer.

Forummet skal ikke behandle konkrete klagesager eller afgørelser. Eventuel dialog om disse skal fortsat tages bilateralt mellem den enkelte kommune og Ankestyrelsen.

Medlemmer

Dialogforum etableres af Ankestyrelsen og sammensættes således:

– Fem kommunale direktører eller centerchefer, udpeget af den

administrative styregruppe i hvert af de fem kommunekontaktråd (KKR)

– En repræsentant fra Børne- og Kulturchefforeningen

– En repræsentant fra Socialchefforeningen

– Tre repræsentanter fra Ankestyrelsen

– En repræsentant fra KL

Organisationerne udpeger deres egne repræsentanter og har mulighed for at udpege en navngiven suppleant.

Ankestyrelsen sekretariatsbetjener forummet.

Mødefrekvens

Forummet mødes ordinært 2 gange årligt, hhv. forår og efterår på skift hos Ankestyrelsen og KL. Der er mulighed for at aftale ekstraordinære møder og nedsætte arbejdsgrupper, som mødes efter behov.

Dato: 20. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06008 Dok. ID: 2673138

MEDLEMMER I DIALOGFORUM 2023

https://socialsekretariatet.dk/wp-co...9fb3847ecb.pdf
Medlemmer af Dialogforum 2023

14. december 2022

Navn Titel Udpeget af Organisation

Jacob Hess

Vicedirektør med ansvar for de kommunale social- og beskæftigelsessager

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen

Morten Starch Kontorchef Ankestyrelsen Ankestyrelsen Lauritsen Ledelse og Økonomi

Pernille Fejfer Ankechef Ankestyrelsen Ankestyrelsen

Julie Bloch Ankechef Ankestyrelsen Ankestyrelsen Vingaard

Henrik Horster Chef fra Center for Ankestyrelsen Ankestyrelsen Læring og Analyse

Pia Ulv Direktør Kommunale Lemvig Kommune Helleland Velfærdschefer

Helle Støve Direktør Børne og Holstebro Kulturchefforeningen Kommune

Claus Direktør KKR Syd Varde Kommune Fjeldgaard

Anne Mette Direktør KKR Syd Vejle Kommune Lund

Anette Holm Socialchef KKR Midt Holstebro Kommune

Henrik Aarup- Direktør KKR Nord Brønderslev Kristensen Kommune

Mette Olander Direktør KKR Sjælland Roskilde Kommune

Gitte Bylov Direktør KKR Hovedstaden Gladsaxe Kommune

Janet Samuel Kontorchef KL KL

Sekretariat

Pernille Packert Martensen, Ankestyrelsen Rigmor Lond, KL

REFERAT
https://im.dk/media/6822/sammenfatni...ialomraade.pdf

Samtidig vil KL og Ankestyrelsen i samarbejde etablere en ny dialogstruktur for, hvordan fremtidige udfordringer kan håndteres i dialog og samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne. Dette kan fx være i form af etab- lering af et dialogforum mellem KL, Ankestyrelsen og relevante ministerier.

GÅR KL IND FOR SKÆRPELSE AF RETSSIKKERHEDSLOVENS § 3 STK:.2 I DERES HØRINGSSVAR?
NEJ1

GÅR KL IND FOR “DANMARKSKORTET”?
NEJ

NÅR EN BORGER KLAGER TIL ANKESTYRELSEN OVER ULOVLIGHEDER, BESVARES KLAGEN MED 8 MÅNEDERS SAGSBEHANDLINGTID?

JA 8 MÅNEDER trods OMBUDSMANDENS KRAV OM MAX 5 MÅNEDER.

HVAD OPLEVER BORGERNE MED ANKESTYRELSENS AFGØRELSER OG ADFÆRD?

Bekymrende at Ankestyrelsen taber så ofte ved de civilretslige domstole.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

HVAD FORVENTER BORGERNE; FORÆLDRE MED HASNDICAPPEDE BØRN?

Ordentlighed, retssikkerhed og overholdelse af Folketingets love.
Hver dag.
Hver time.
Hver eneste sag

Med venlig hilsen:evil:

Kan der søges aktindsigt ved KL? Privat forening.?
 

Relevant spørgsmål, fordi den private interesseforening KL indgår i "Dialogmøder" med Ankestyrelsen, omhandlende bla udsendelse af nye "PRINCIPAFGØRELSER" som har konsekvenser for borgerne.

Ombudsmanden udtaler om anden privat forening:

https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2022/28

2022-28. Anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 30, nr. 2, og § 33, nr. 3, på organer mv. uden for den offentlige forvaltning

En borger klagede til ombudsmanden over, at en konsulentvirksomhed havde givet afslag på aktindsigt i dokumenter og oplysninger vedrørende en analyse, som konsulentvirksomheden havde udarbejdet for en kommune.

Konsulentvirksomheden var en privat forening, der ikke var omfattet af den offentlige forvaltning. Den havde imidlertid en medlemskreds, der udelukkende bestod af kommuner. Konsulentvirksomheden var derfor omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1, som et overvejende offentligt ejet selskab.

Da konsulentvirksomheden ikke var en del af den offentlige forvaltning, rejste sagen et spørgsmål om, hvorvidt virksomheden kunne anvende offentlighedslovens § 33, nr. 3, om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt af hensyn til det offentliges økonomiske interesser til at undtage oplysninger om egne drifts- og forretningsforhold fra aktindsigt.

Ombudsmanden mente ikke, at konsulentvirksomheden kunne anvende offentlighedslovens § 33, nr. 3, på sådanne oplysninger.

Om oplysningerne kunne undtages fra aktindsigt, måtte i stedet bedømmes efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, om undtagelse af oplysninger om en virksomheds drifts- eller forretningsforhold mv.

Sagen rejste endvidere et spørgsmål om ekstrahering af såkaldte funktionsfakta.
(Sag nr. 22/01602)



I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen:

Ombudsmandens udtalelse

1. Kort om sagen

KL’s Konsulentvirksomhed (KLK), nu Komponent, udarbejdede en analyse af specialundervisning for Frederiksberg Kommune i 2020. Analysen er offentliggjort på Frederiksberg Kommunes hjemmeside som ”Analyse af specialundervisning og skoleområdet, Frederiksberg Kommune, 11. december 2020”.

I afgørelser af 21. januar og 10. marts 2022 gav Komponent dig delvist afslag på aktindsigt i dokumenter og oplysninger vedrørende den nævnte analyse.

Komponent identificerede 83 akter som omfattet af din aktindsigtsanmodning og vedlagde en liste til dig over disse dokumenter.

I afgørelsen af 21. januar 2022 fik du udleveret 55 dokumenter i deres helhed. Komponent undtog flere dokumenter fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter. Komponent fandt ikke, at de interne dokumenter indeholdt oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne eller interne faglige vurderinger, der skulle udleveres i medfør af offentlighedslovens §§ 28 eller 29. I andre dokumenter undtog Komponent en række oplysninger i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 1, om enkeltpersoners private forhold, og § 33, nr. 3, om det offentliges økonomiske interesser, og gav aktindsigt efter § 34 i de oplysninger, der ikke var undtaget fra aktindsigt. Komponent fandt ikke grundlag for at meddele meraktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 14, stk. 1.

Du klagede den 31. januar 2022 til mig over Komponents afgørelse af 21. januar 2022. Jeg sendte din klage til Komponent, der i en afgørelse af 10. marts 2022 udleverede nogle oplysninger som ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28. Komponent gav desuden aktindsigt i videre omfang i medfør af offentlighedslovens § 14, stk. 1, om meroffentlighed. Komponent henholdt sig i øvrigt til sin afgørelse af 21. januar 2022.

Den 29. marts 2022 klagede du til mig over Komponents afgørelser af 21. januar og 10. marts 2022. Du har i forbindelse med din klage anført, at offentligheden har en klar og åbenbar interesse i at kunne få indblik i grundlaget for Komponents anbefalinger til Frederiksberg Kommune, og at denne interesse bør have forrang i forhold til hensynet til Komponents konkurrencemæssige forhold og økonomiske interesser.

Komponent er en privat forening, der ikke er omfattet af den offentlige forvaltning. Foreningen har imidlertid en medlemskreds, der udelukkende består af kommuner, der er medlemmer af KL. Foreningen er derfor omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1, som et overvejende offentligt ejet selskab, hvilket betyder, at loven – bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 – finder anvendelse.

Jeg har den 1. juli 2022 i medfør af ombudsmandslovens § 7, stk. 4, bestemt, at Komponent skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed, i samme omfang som Komponent er omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Det fremgår af § 7, stk. 4, at såfremt selskaber, institutioner, foreninger mv. ved lov eller administrativt helt eller delvis inddrages under de regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning, kan ombudsmanden bestemme, at de pågældende organer i samme omfang skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed.

Komponent har den 26. august 2022 afgivet en udtalelse om sagen.

2. Dokumenter undtaget efter offentlighedslovens § 23

Komponent har som nævnt undtaget flere dokumenter fra aktindsigt i medfør af § 23, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Ӥ 23. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses

1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,

(…)”

Komponent har i sin afgørelse af 21. januar 2022 og i udtalelsen af 26. august 2022 oplyst, at der er tale om interne mødereferater og notater vedrørende oplæg.

De omhandlede dokumenter vedrører bl.a. referater fra arbejdsgruppe- og styregruppemøder samt noter, der er nedskrevet i forbindelse med afviklingen af såkaldte valideringsworkshops.

Jeg har forstået Komponent således, at de omhandlede dokumenter er udarbejdet af medarbejdere hos Komponent, og at dokumenterne ikke har været afgivet til udenforstående, herunder f.eks. til Frederiksberg Kommune.

Det giver mig herefter ikke anledning til bemærkninger, at Komponent har undtaget dokumenterne som interne.

Se om ekstrahering i pkt. 3 nedenfor.

3. Ekstrahering

Som omtalt i pkt. 1 ovenfor udleverede Komponent ved afgørelsen af 10. marts 2022 nogle oplysninger som ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28.

3.1. Retsgrundlag

Offentlighedslovens § 28 har følgende ordlyd:

”§ 28. Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen. Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, i det omfang

1) det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug,

2) de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigten, eller

3) oplysningerne er offentligt tilgængelige. ”

Pligten til at ekstrahere oplysninger om en sags faktiske grundlag er nærmere beskrevet i forarbejderne til offentlighedsloven. Af forarbejderne til bestemmelsen i § 28 fremgår bl.a. følgende (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013, s. 97, som kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2012-13, tillæg A):

”Til § 28

…

Det afgørende for, om en oplysning skal ekstraheres efter bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., er – i lighed med, hvad der følger af gældende ret – om der er tale om egentlige faktuelle oplysninger eller andre oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag.

Udtrykket oplysninger om en sags faktiske grundlag i stk. 1, 1. pkt., omfatter på den baggrund ’egentlige faktuelle oplysninger’, som f.eks. oplysninger i et internt dokument om, at der på en motorvejsstrækning passerer 20.000 biler dagligt eller en oplysning – der bygger på undersøgelser og analyser – om, at der på samme motorvejsstrækning tidligere passerede mellem 20.000 og 50.000 biler dagligt, samt andre oplysninger, der medvirker til at skabe klarhed om sagen, herunder oplysninger om de metoder og forudsætninger, som en forvaltningsmyndighed har anvendt ved fastlæggelsen af de ’egentlige faktuelle oplysninger’.

Ekstraheringspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke interne og eksterne faglige vurderinger samt politiske og strategiske udtalelser, ligesom ekstraheringspligten ikke omfatter tilkendegivelser af standpunkter, argumenter eller vurderinger med hensyn til en sags afgørelse eller oplysninger, der isoleret set gengiver generelle objektive kendsgerninger, der ikke direkte vedrører sagen, f.eks. oplysninger om indholdet af gældende ret. ”

Offentlighedslovens § 28 viderefører med visse sproglige og redaktionelle ændringer bestemmelsen i den tidligere offentlighedslovs § 11, stk. 1.

I betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 556 f., fremgår bl.a. følgende om denne bestemmelse:

”5.2.3. Nærmere om udtrykket ’faktiske omstændigheder’

Ekstraheringspligten efter § 11, stk. 1, gælder – i lighed med notatpligten efter lovens § 6, stk. 1 – for oplysninger om faktiske omstændigheder. (…)

Med hensyn til det nærmere indhold af udtrykket ’faktiske omstændigheder’ kan der på denne baggrund henvises til følgende beskrivelse i bemærkningerne til § 6, stk. 1, om notatpligt, Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 217:

’Efter den gældende lov omfatter notatpligten ’faktiske oplysninger’. Efter forslaget omfatter notatpligten ’oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder’. Ændringen betyder, at notatpligtens udstrækning ikke i første række er afhængig af, om en oplysning efter sit indhold må karakteriseres som faktisk eller ej, men i højere grad beror på, hvilken funktion oplysningen har i myndighedens sagsbehandling. Afgørende for, om en oplysning skal noteres ned, er, om oplysningen er af en sådan karakter, at den bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske omstændigheder. Notatpligten vil således også kunne omfatte oplysninger, der indeholder en subjektivt præget stillingtagen til et forhold, for så vidt vurderingen er af betydning for den administrative bevisoptagelse. Tilkendegivelse af standpunkter, argumenter eller vurderinger med hensyn til en sags afgørelse vil derimod ikke, lige så lidt som efter den gældende lov, være omfattet af notatpligten. Det samme gælder oplysninger, der isoleret set gengiver objektive kendsgerninger som f.eks. indholdet af gældende ret. ’

Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en oplysning om faktiske omstændigheder, beror således ikke alene på oplysningens indhold, men også på oplysningens funktion i den konkrete sag. Oplysninger, som indeholder en mere subjektivt præget stillingtagen, vil dermed kunne være omfattet af ekstraheringspligten i § 11, hvis oplysningerne bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt har til formål at skabe klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder. ”

FOB 2014-21 drejede sig om, hvorvidt oplysninger i en APV (arbejdspladsvurdering) udarbejdet i Transportministeriet var ekstraheringspligtige. Transportministeriet havde undtaget APV’en fra aktindsigt i sin helhed. Mange af oplysningerne i APV’en var sammenfatninger af medarbejdernes vurderinger af eller holdninger til bestemte spørgsmål. Ombudsmanden konkluderede, at resultaterne af målingerne i APV’en var ekstraheringspligtige. Han lagde vægt på, at selv om resultaterne havde et subjektivt præg, var de en del af det grundlag, som skulle bruges til at vurdere, hvilke tiltag der var nødvendige for arbejdsmiljøet i ministeriet.

Ombudsmandens udtalelse af 30. oktober 2017 i sag nr. 17/02086 (offentliggjort på www.offentlighedsportalen.dk) omhandlede en intern rapport, som Midt- og Vestjyllands Politi havde udarbejdet, om nær- og landpolitiets opgavevaretagelse i politikredsen. Rapporten byggede på interviews med politikredsens nær- og landbetjente. Ombudsmanden fandt, i lighed med FOB 2014-21, at sammenfatninger af de tilkendegivelser, som medarbejderne var kommet med i forbindelse med interviews, var ekstraheringspligtige.

FOB 2010 18-3 handlede om aktindsigt i nogle observationer, som den daværende Skolestyrelse havde nedskrevet i forbindelse med et tilsynsbesøg på en friskole. Iagttagelserne skulle danne grundlag for en rapport om yderligere tilsyn. Friskolen fik delvist afslag på aktindsigt efter forvaltningsloven, da styrelsen mente, at ”vurderingsafsnit” ikke var omfattet af ekstraheringspligten. Ombudsmanden udtalte, at vurderingsafsnittene i meget væsentligt omfang indeholdt oplysninger om sagens faktiske omstændigheder.

3.2. Nærmere om valideringsworkshops

Karakteren af en valideringsworkshop er omtalt generelt i dok.nr. 59 ”Analyse 1: Specialundervisning”, som du fik udleveret ved Komponents afgørelse af 21. januar 2022.

Det fremgår heraf, at der i analysens fase 3 om ”Validering” afholdes en valideringsworkshop af en dags varighed. Workshoppen har fokus på at kvalificere og validere data, observationer og indtryk, som KLK (nu Komponent) har indsamlet under dataindsamlingen.

Om workshoppens valideringsproces fremgår det, at KLK fremlægger observationer, der går på tværs af sagerne, og som fortæller noget om tendenserne i kommunens visitation og faglige praksis. Det vil f.eks. være observationer vedrørende sagsgange, dokumentation og praksis for overgange, førvisitation, visitation og revisitation. Derudover fremlægger KLK observationer og hypoteser om, hvilke incitamenter der styrer valget af indsatser forud for og undervejs i visitationsprocesserne.

Om workshoppens deltagerkreds er det anført, at KLK foreslår, at deltagerne i workshoppen er de samme deltagere i form af ledere og medarbejdere, som har bidraget i dataindsamlingsfasen.

3.3. Min vurdering

Efter min opfattelse kan der i forhold til nogle af de dokumenter, som Komponent har undtaget efter § 23, stk. 1, nr. 1, jf. pkt. 2 ovenfor, rejses spørgsmål om, hvorvidt de indeholder yderligere oplysninger, som må anses for ekstraheringspligtige i medfør af offentlighedslovens § 28 og derfor som udgangspunkt skal udleveres.

Jeg har i den forbindelse navnlig fokuseret på dok.nr. 43, der – må jeg forstå – indeholder notater fra en medarbejder i Komponent om de drøftelser mv., der fandt sted på en valideringsworkshop den 28. september 2020 vedrørende specialområdet. Der henvises om karakteren af en sådan workshop til pkt. 3.2 ovenfor.

Om der er tale om en oplysning om en sags faktiske grundlag, beror ifølge forarbejderne til offentlighedslovens § 28 ikke alene på oplysningens indhold (om oplysningen er faktuel eller ej), men også på, hvilke funktioner oplysningen tjener i den konkrete sag (om oplysningen supplerer sagens bevismæssige grundlag mv.), jf. pkt. 3.1 ovenfor med omtale af retsgrundlaget.

Efter min gennemgang af dok.nr. 43 sammenholdt med Komponents generelle omtale af valideringsworkshops, hvorefter disse gennemføres med henblik på at kvalificere og validere data, observationer og indtryk, som Komponent (tidligere KLK) har indsamlet under dataindsamlingen, må jeg forstå det således, at dokumentet er en del af det grundlag, som Komponent har bygget sin analyse og sine anbefalinger mv. på, og at dokumentet derved supplerer sagens bevismæssige grundlag.

Det er på den baggrund min opfattelse, at dokumentet i væsentligt omfang indeholder oplysninger, der er ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1.

Jeg har derfor henstillet, at Komponent i lyset af det, som jeg har anført, foretager en ny vurdering af, hvilke oplysninger i dok.nr. 43 der er ekstraheringspligtige.

Samtidig har jeg henstillet, at Komponent tager stilling til, om der er lignende ekstraheringspligtige oplysninger (funktionsfakta) i dok.nr. 49 og 50, der ligeledes ses at omhandle en valideringsworkshop.

4. Oplysninger undtaget efter offentlighedslovens § 30, nr. 1

Komponent har undtaget oplysninger i to dokumenter (dok.nr. 44 og dok.nr. 53) med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 1. Komponent må herved have forudsat, at disse dokumenter ikke kan undtages fra aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 23 om interne dokumenter.

I afgørelsen af 21. januar 2022 og sin udtalelse har Komponent anført, at der er tale om oplysninger om enkeltpersoners helbredsmæssige og sociale forhold, der er fremkommet i forbindelse med observation af visitationsmøder og interne overvejelser på specialområdet.

4.1. Retsgrundlag for så vidt angår offentlighedslovens § 30, nr. 1

Offentlighedslovens § 30, nr. 1, har følgende ordlyd:

Ӥ 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold (…)”

Ved vurderingen af, hvilke oplysninger der kan anses at vedrøre ”private forhold”, må der ifølge bestemmelsens forarbejder tages udgangspunkt i, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.

Det fremgår også at forarbejderne, at i det omfang et dokument indeholder oplysninger omfattet af nr. 1, bør forvaltningsmyndigheden efter anmodning fra den aktindsigtssøgende gennemføre en anonymisering af de pågældende oplysninger efter et princip svarende til meroffentlighedsprincippet i § 14, hvis anonymiseringen kan foretages uden nævneværdig brug af myndighedens ressourcer. Det er dog en betingelse, at en eventuel anonymisering er tilstrækkelig effektiv.

Jeg henviser til lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 om forslag til lov om offentlighed i forvaltningen, s. 102 f., og til betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel 17, pkt. 5.2.2 (s. 703 ff.) om bl.a. effektiv anonymisering.

Oplysninger om, hvilke personer der har truffet afgørelse, og hvem der i øvrigt har medvirket i sagsbehandlingen, kan ikke undtages fra aktindsigt, med henvisning til at oplysningerne vedrører den ansattes private forhold, da deltagelsen i sagsbehandlingen i en sag vedrører den ansattes tjenstlige forhold. Se Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (2022), s. 671, FOB 2015-20 og overblik #16 om aktindsigt i navne på medarbejdere i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.

4.2. Min vurdering

Det kan i forhold til en række oplysninger i de to omhandlede dokumenter ikke give mig anledning til bemærkninger, at Komponent har undtaget disse i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Der er dog også oplysninger, som er undtaget i de to dokumenter, og som efter min opfattelse ikke kan undtages efter § 30, nr. 1.

Dok.nr. 44 vedrører observation af visitationsmøder. Efter min opfattelse vedrører nogle af de undtagne oplysninger forhold, som ikke synes at kunne henføres til konkrete personer. Det gælder f.eks. oplysninger under overskriften ”Generel arbejdsgang og observationer” fra mødet den 28. august 2020.

I samme dok.nr. 44 er endvidere navnene på mødedeltagerne til mødet den 28. august 2020 undtaget fra aktindsigt. Bestemmelsen i § 30, nr. 1, om beskyttelse af private forhold, kan imidlertid ikke anvendes som grundlag for at tilbageholde oplysninger om navne på medarbejdere. Det skyldes, at oplysninger om navne på sagsbehandlere mv. ikke anses for at være oplysninger om enkeltpersoners private forhold, jf. pkt. 4.1 ovenfor.

For så vidt angår dok.nr. 53 om ”Pointer og overvejelser på special” har jeg umiddelbart vanskeligt ved at se, at den sidste sætning under overskriften ”Indsatser:” kan undtages fra aktindsigt efter § 30, nr. 1, allerede fordi sætningen ikke ses at kunne henføres til konkrete, identificerbare personer.

Jeg har derfor henstillet, at Komponent foretager en ny vurdering af de to dokumenter i lyset af det, jeg har anført.

5. Oplysninger undtaget efter offentlighedslovens § 33, nr. 3, alternativt § 30, nr. 2

Komponent har som anført i pkt. 1 ovenfor undtaget en række oplysninger i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 3. Det drejer sig om oplysninger i dok.nr. 4, 16, 20-25, 28, 37, 45, 63 og 67-68. Undtagelsen fra aktindsigt er begrundet i hensynet til at beskytte Komponents virksomhed, der udøves som egentlig forretningsvirksomhed i konkurrence med andre private virksomheder. Det drejer sig om oplysninger om Komponents forretningsmæssige tilrettelæggelse, metoder til at foretage analyser samt oplysninger om Komponents afgivne tilbud, herunder prisoplysninger.

Frederiksberg Kommune har ikke udtalt sig imod, at du meddeles aktindsigt.

5.1. Retsgrundlag

Offentlighedslovens § 33, nr. 3, har følgende ordlyd:

”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

(…)

3) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed. ”

Af bestemmelsens forarbejder fremgår det, at § 33, nr. 3, er identisk med bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5, i offentlighedsloven fra 1985 og har til formål at beskytte hensynet til det offentliges økonomiske interesser. Bestemmelsen er omtalt nærmere i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 678 ff.

Offentlighedslovens § 30, nr. 2, har følgende ordlyd:

Ӥ 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

(…)

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes. ”

Det fremgår af forarbejderne til § 30, at bestemmelsen i § 30, nr. 2, er begrundet i hensynet til private erhvervsinteresser mv. (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 om forslag til lov om offentlighed i forvaltningen, s. 102). Af forarbejderne (s. 103) er endvidere anført følgende om bestemmelsen:

”Bestemmelsen i nr. 2 er enslydende med den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen forudsætter – i modsætning til nr. 1 – at forvaltningsmyndigheden foretager en konkret vurdering, der falder i to led. Myndigheden skal først tage stilling til, hvorvidt der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold mv. Er det tilfældet, skal myndigheden dernæst foretage en vurdering af, om aktindsigt i disse oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af nogen betydning.

Der vil i forhold til oplysninger, der er omfattet af nr. 2, gælde en klar formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. ”

Det er i sagen FOB 2005.285 lagt til grund, at oplysninger om en forvaltningsmyndigheds egne forhold ikke var omfattet af 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 (nu § 30, nr. 2). Det skyldtes, at formålet med § 12, stk. 1, nr. 2, var at beskytte virksomheder eller tredjemand, hvis forhold var omtalt i dokumenter, der beror hos den pågældende forvaltningsmyndighed, hvorimod oplysninger vedrørende myndighedens egne forhold ikke kunne antages at være omfattet af bestemmelsen. Oplysningerne kunne derimod efter omstændighederne være omfattet af 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5 (nu § 33, nr. 3) om beskyttelse af offentlige økonomiske interesser.

Som anført i pkt. 1 ovenfor er Komponent ikke en del af den offentlige forvaltning. Sagen rejser derfor et spørgsmål om, hvorvidt Komponent på samme måde som en forvaltningsmyndighed kan anvende offentlighedslovens § 33, nr. 3, om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt af hensyn til det offentliges økonomiske interesser til at undtage oplysninger om egne drifts- og forretningsforhold fra aktindsigt, eller om en eventuel undtagelse af sådanne oplysninger i stedet vil skulle ske efter bestemmelsen i lovens § 30, nr. 2.

Spørgsmålet er ikke alene af citeringsmæssig interesse, men må antages at have praktisk betydning, idet anvendelsen af henholdsvis § 30, nr. 2, og § 33, nr. 3, efter omstændighederne kan føre til forskellige resultater, bl.a. fordi den formodningsregel, som er indeholdt i forarbejderne til den førstnævnte bestemmelse, ikke genfindes i § 33, nr. 3.

Jeg har tidligere (mit sagsnr. 19/06316) taget stilling til anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 33, nr. 3, og § 30, nr. 2, i forhold til organer mv., som ikke er en del af den offentlige forvaltning, men hvor offentlighedslovene finder anvendelse.

Jeg var i den forbindelse enig med Justitsministeriet – som ressortansvarlig myndighed for offentlighedsloven – i, at oplysninger om forretningsforhold mv. i forsyningsvirksomheder og lignende, jf. offentlighedslovens § 3, stk. 2, og overvejende offentligt ejede selskaber, jf. lovens § 4, skal vurderes efter offentlighedslovenes bestemmelser om virksomheders drifts- og forretningsforhold mv. og dermed efter § 30, nr. 2.

Jeg lagde i den forbindelse vægt på, at det ikke fremgår af offentlighedsloven, at det forhold, at de nævnte organer mv. er inddraget under lovenes aktindsigtsregler, indebærer, at de dermed fuldt ud skal behandles på samme måde som forvaltningsmyndigheder.

Det indgik også i min vurdering, at § 33, nr. 3, i offentlighedsloven af 2013 kun giver hjemmel til at tilbageholde oplysninger under hensyn til ”det offentliges” økonomiske interesser. Nogle af de privatretlige organer, som er inddraget under lovens §§ 3-4, behøver imidlertid ikke have en offentlig ejerkreds for at være undergivet aktindsigtsreglerne. Antager man, at aktindsigt i disse virksomheders forretningsforhold mv. skulle reguleres af § 33, nr. 3, uanset om ejerkredsen var privat, ville man kun kunne beskytte virksomhedernes forhold, såfremt man fortolkede bestemmelsen imod sin ordlyd.

Endelig må udtrykket ”virksomhed” i offentlighedslovens § 30, nr. 2, efter en almindelig sproglig forståelse antages at omfatte såvel forsyningsvirksomheder mv., jf. lovens § 3, stk. 2, og overvejende offentligt ejede selskaber, jf. lovens § 4.

Denne retsopfattelse har støtte i den forvaltningsretlige litteratur, jf. Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (2022), s. 683 f. og s. 774 f., Sten Bønsing, ”Aktindsigt i offentligt ejede selskaber” i Trine Baumbach mfl. (red.), Ret på flere felter – Forvaltning, Governance, Retssikkerhed – Festskrift til Carsten Henrichsen (2015), s. 197 ff. (på s. 210 f.), og Carsten Henrichsen, ”Offentlighedsprincippets anvendelse på offentlig-privat virksomhed – En kommentar til Offentlighedskommissionens betænkning” i Carsten Henrichsen mfl. (red.), Ret, informatik og samfund: Festskrift til Peter Blume (2010), s. 463 ff. (på s. 476).

Se også udtalelse af 23. august 2022 fra Ankestyrelsen til Nyborg Kommune, hvor Ankestyrelsen fandt, at Nyborg Kommune ikke kunne afslå aktindsigt i oplysninger i et tilbud fra Komponent med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 3, da Komponent efter Ankestyrelsens opfattelse ikke er omfattet af begrebet ”det offentlige” i offentlighedslovens § 33, nr. 3. Udtalelsen er offentliggjort på Ankestyrelsens udtalelsesdatabase.

5.2. Min vurdering

På baggrund af det anførte i pkt. 5.1 ovenfor er det min opfattelse, at Komponent ikke kan anvende offentlighedslovens § 33, nr. 3, om beskyttelse af det offentliges økonomiske interesser, til at undtage oplysninger om – og af hensyn til – Komponents egen forretningsvirksomhed.

Sådanne oplysninger vil kun kunne undtages fra aktindsigt, i det omfang betingelserne i offentlighedslovens § 30, nr. 2, er opfyldt.

Komponent har ikke i de trufne afgørelser over for dig foretaget en vurdering af, om de nævnte oplysninger om Komponents egen forretningsvirksomhed vil kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Foreningen har imidlertid i sin udtalelse til mig gjort gældende, at oplysningerne – hvis offentlighedslovens § 33, nr. 3 ikke kan anvendes – vil kunne undtages fra aktindsigt efter § 30, nr. 2. Komponent har forklaret, at oplysningerne giver indsigt i Komponents metoder mv., som er udviklet af Komponent. Det vil ifølge Komponent kunne påføre forretningsmodellen væsentlig skade, hvis metoderne mv. til at foretage analyser bliver gjort offentligt tilgængelige. Disse metoder vil kunne anvendes direkte af en konkurrent, og en imødekommelse af aktindsigtsanmodningen vil kunne give konkurrenter et detaljeret indblik i Komponents analysemetoder med deraf følgende væsentlige skadevirkning for Komponent. Af samme grund vil også prisoplysninger, tilbud mv. kunne påføre Komponents forretningsmodel væsentlig skade, hvis de gøres offentligt tilgængelige.

For at undtage oplysninger efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, skal der foretages en konkret vurdering, der, som beskrevet i pkt. 5.1 ovenfor, falder i to led.

Det må først vurderes, hvorvidt der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold mv. Er dette tilfældet, må det dernæst vurderes, om aktindsigt i oplysningerne må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af betydning.

På det foreliggende grundlag må jeg stille mig tvivlende over for, om Komponent i udtalelsen til mig har foretaget en korrekt vurdering af, om (alle) de oplysninger, som Komponent har undtaget fra aktindsigt, med rette kan undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Efter min opfattelse er der således oplysninger, hvor det må anses for tvivlsomt, om disse vedrører Komponents forretningsforhold mv.

Som et eksempel kan nævnes oplysninger, der handler om Komponents opgaveforståelse. Det fremgår således, at Komponent i det dokument, der indeholder tilbuddet af 10. august 2020 om udførelse af analysen (tilsyneladende identiske dokumenter i dok.nr. 28, 67 og 68) har undtaget oplysninger fra aktindsigt, som vedrører Komponents (dengang KLK’s) forståelse af opgaven.

Komponent har i øvrigt i det samme tilbud af 10. august 2020 undtaget en række oplysninger, som imidlertid i et vist omfang fremgår af andre dokumenter, som er udleveret til dig – jf. dok.nr. 59 ”Analyse 1: Specialundervisning” og dok.nr. 1 ”Analyse 2: Almen folkeskole, SFO og klub”. Der synes i øvrigt i de tre tilsyneladende ens tilbud (dok.nr. 28, 67 og 68) ikke at være foretaget en ensartet undtagelse af oplysninger fra aktindsigt. Det gælder f.eks. i forhold til oplysninger om projektets organisering og Frederiksberg Kommunes rolle.

Endvidere er der eksempler på, at Komponent har undtaget oplysninger, der omhandler forhold i Frederiksberg Kommune. I dok.nr. 22, der på aktlisten har titlen ”Diskrepans regnskab Frederiksberg check med jvej udregning.xlsx” har Komponent således undtaget oplysninger om antal elever fordelt på forskellige undervisningstilbud mv. i Frederiksberg Kommune samt økonomiske oplysninger herom.

Jeg har henstillet, at Komponent foretager en ny vurdering af, om der i de relevante dokumenter (dok.nr. 4, 16, 20-25, 28, 37, 45, 63 og 67-68) er grundlag for at undtage oplysninger fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Hilsen Peter (y)

…

Uretfærdighed for alle!
 

Mads Silberg, konservativ kommunalpolitiker Solrød kommune

https://www.facebook.com/photo/?fbid...98726730393455


URETFÆRDIGHED FOR ALLE!

...noget om hvor hårdt din kommune vil kæmpe for fratage dig din ret.

Der er noget helt skævt ift. det ressourceforbrug som vores kommuner anvender, i deres forsøg på at unddrage sig; deres ansvar, indrømme sine svigt og give en undskyldning til forulempede borgere.

I Slagelse Kommune bad tre søstre om en erstatning på sammenlagt 300.000 kr. for kommunens svigt ifm. deres anbringelse og de overgreb de blev udsat for i forbindelse hermed. En erstatning som de måtte helt i Landsretten for at blive tilkendt:

"Slagelse Kommune har således betalt 133.250 kr. til sin første advokat på sagen, Thurø Wegener, 124.554 kr. i konsulenthonorar til kommunernes forening KL og godt 2 mio. kr. til advokatfirmaet Norrbom Vinding, som førte sagen i landsretten.”

https://jyllands-posten.dk/indland/E...HZ3zF_tfNnBHAA

Det er ret tydeligt at advokatfirmaet Norrbom Vinding er kommunernes foretrukne "tæskehold", i sager hvor forurettede borgere forsøger at holde kommunerne ansvarlige for ulovligheder og krænkelser.

https://www.sn.dk/holbaek-kommune/kr...aOSuHyBe8NjxgU

Det er blandt andet dem som har repræsenteret Hjørring Kommune i sagen om Bom-søstrenes ulovlige anbringelse i Hjørring Kommune.

En sag hvor regningen fra Norrbom Vinding til Hjørring Kommune, lyder på mere end 600.000 kr. En regning som de anbragte børn nu er blevet pålagt at betale deres del af.

En sag hvor de tre søstre bad Hjørring Kommune om 15.000 kr. og en undskyldning pr. næse for 1,5 års ulovlig anbringelse, men hvor borgmesteren helt åbenlyst og uden at blinke udtaler:

"*Han mener, at det ville være forkert af kommunen at søge et forlig i sagen.
Vi skal også tænke på, at hvis vi indgår et forlig i sådan en sag, hvad får det så af retsvirkning i andre lignende sager.

At det har været nødvendigt at kigge mod København for at finde de rigtige advokater til at gå op mod pigerne, forklarer Hjørring-borgmesteren på følgende måde:

Vi har i samråd med KL sagt, at det her er en sag, der er ret vigtig og væsentlig, og den skal landes på den rigtige måde for alle parter. Og så er der jo ikke noget at sige til, at vi også kigger på, hvad det er for et firma, vi skal have til at hjælpe os, siger Arne Boelt.*”

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjyl...SmRGoMJkKBc8fA

Det kunne være interessant at finde ud af hvor mange penge KL og kommunerne har brugt på at føre sager, som kunne være klaret med en undskyldning og et - i forhold til advokatregningerne - symbolsk beløb i erstatning til de forurettede borgere. Så de ikke, udover de overgreb de har været udsat for, også skal trækkes igennem en opslidende retssag for at kæmpe for en lille smule berigtigelse og retfærdighed.


Noget tyder på at det er med fuldt overlæg, at man på intet tidspunkt har tænkt sig at give efter for en borgers krav om tortgodtgørelse og berigtigelse. En indstilling som sætter nye rekorder i forråelse, og udviser en katastrofal mangel på forståelse og respekt for hvem det reelt er, som er arbejdsgiver for de kommunale forvaltninger og kommunalbestyrelserne.

TAK, til Mads Silberg

Phhmw

Slagelse-pigerne bliver mødt med ublu rådgivning som sin modstander tager imod med kyshånd, KL Kommunernes Landsforening:

CITAT”” Slagelse sagen.

KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :

»NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«.

https://politiken.dk/indland/art5615...erstatningssag

Hilsen Peter :evil:

Bilag

https://norrbomvinding.com/da/

Muskelsvindfonden: KL vil tage rettigheder fra mennesker med handicap?
 

https://www.altinget.dk/social/artik...nm5dfbB9xci8lk

Forhandlingerne mellem regeringen og KL om næste års økonomi lægger op til en gyser, der bliver et spørgsmål om ondt eller værre. Står det til KL, kan mennesker med handicap nemlig miste en del af deres rettigheder, skriver Simon Toftgaard Jespersen.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at handicapområdet i kommunerne er presset.

Derfor går Kommunernes Landsforening (KL) ind til forhandlingerne med regeringen om næste års økonomi med krav om enten flere penge eller begrænsning af rettighederne for mennesker med handicap.

I min optik er flere penge til området en elementær nødvendighed, men vinden blæser ikke for alvor i den retning, og derfor frygter jeg i den grad alternativet: begrænsning af rettigheder og de nedskæringer, det måtte betyde.

Økonomi før rettigheder
Bagtæppet for forhandlingerne er, at kommunerne endnu en gang har oplevet stigende udgifter. Det fremgår i en artikel i Altinget, hvor KL-formand Martin Damm er interviewet. https://www.altinget.dk/social/artik...kal-haandteres

Holdningen er, at udgifterne til mennesker med handicap ikke kan fortsætte med at stige, og at KL har behov for at kunne sætte foden på bremsen. I den situation er logikken, at man derfor er nødt til at begrænse menneskers rettigheder, så kommunerne kan holde udgifterne nede og inden for lovens rammer.

Umiddelbart et ret ligefremt argument, og i en kold og kynisk verden forstår jeg KL’s ræsonnement.

Problemet er bare, at for Muskelsvindfonden og vores medlemmer er tanken om fortsatte nedskæringer ikke til at bære. Og ja, jeg skriver "fortsatte nedskæringer", for KL's billede af stigende udgifter kan vi i vores hjørne af det kommunale system absolut ikke genkende. Tværtimod faktisk.

Faldende udgifter på området
På de tre områder, der fylder mest i Muskelsvindfondens afdeling for rådgivning og hjælp til medlemmer i ankesager, kan der over de seneste fem år dokumenteres dramatiske nedskæringer.

Nedskæringer, der har store menneskelige konsekvenser i forhold til alt fra arbejde, familie til venner og i sidste ende livskvalitet.

De tre områder er nødvendig praktisk hjælp i hverdagen i form af hjælperordninger. Det er støtte til handicapbilen, der for mange er den eneste mulighed for at komme rundt. Og det er økonomisk kompensation for de ekstra udgifter (såkaldte merudgifter), der følger af at have et omfattende fysisk handicap.

På disse tre områder har vi over en længere årrække oplevet konkrete, dokumenterbare nedskæringer. Færre mennesker får tilkendt eller har en hjælperordning. Færre får støtte til handicapbil. Alene i forhold til merudgifter har kommunerne de seneste fem år sparet over en kvart milliard kroner årligt i udbetalinger.

At gøre ondt værre
De pågældende nedskæringer kan ikke forklares med ændret lovgivning, men blot praksisskred og besparelser. Jeg afviser bestemt ikke, at der er stigende udgifter på andre dele af det specialiserede socialområde, men på vores bord ser tallene anderledes ud.

Min pointe er derfor, at de eventuelt stigende udgifter andre steder ikke kan og må bruges som argument for at skære yderligere på den hjælp til mennesker med fysisk handicap, som de seneste år er beskåret mere end rigeligt.

Jeg vil med glæde tale om rettigheder med KL, da de er grundlæggende for vores velfærdssamfund, men det bliver aldrig med udgangspunkt i at svække dem.

Jeg oplever i modsætning til KL, at der er behov for at få genoprettet rettighederne for mennesker med handicap, der efterhånden er smuldret væk i mærkværdig sagsbehandling og en på vores område dårligt fungerende Ankestyrelse. Får KL held med at fjerne nogle rettigheder, vil det for mennesker med handicap gøre ondt værre.

Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden

FACEBOOK

Peter Hansen
TAK, Simon Toftgaard Jespersen. �� Muskelsvindfonden: KL vil tage rettigheder fra mennesker med handicap?

https://www.altinget.dk/.../muskelsv...en-kl-vil-tage...

FAKTA

KL Kommunernes Landsforening er et 100% privat konsulentfirma, interesseforening for de 98 kommuner, læs forvaltninger.

KL Kommunernes Landsforening en privat forening, magtfuld med formåls§ om større politisk indflydelse, hvor borgerne er tvunget til livslang kontingent.

KL Kommunernes Landsforening som ofte rådgiver indstævnede kommuner, som er havnet i retssalen med uværdige råd, hvor borgerne tydeligvis er KL`s juridiske fjende:��

CITAT”” Slagelse sagen.

KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :

»NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«.

https://politiken.dk/indland/art5615...6-OgSVMrxddOMY

KL Kommunernes Landsforening er magtfuld men ikke lovgivende.

KL udsender i dag Vejledninger ud til kommunale sagsbehandlere for at påvirke dem.

Magtfuld fordi KL sidder med i kontoret hvor Ankestyrelsen udsender nye Principafgørelser.:mad:

En vanvittig tanke i et retssamfund, hvor alle påstår at Ankestyrelsen er uvildig.

Et TILSYN, som siden 2013 ikke har gjort brug af deres sanktionsret, dagbøder, etc., så de bevidste kommunale ulovligheder vil naturligvis fortsætte.

Kommunernes Landsforening burde sættes på plads af politikerne, handicaporganisationer, fagforeninger så deres store magt bliver reduceret, til niveau, hvor KL hører hjemme.

Viden gør stærk, læs om KL her:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=17409

Med venlig hilsen��

Martin Damm Kalundborg kommune kører sin forvaltning helt efter eget hoved
 

"”Alle vil gerne køre en Mercedes, men nogle må nøjes med en Skoda.” .

..er beskeden til en hjerneskadet patient, som med sin GOP Genoptræningsplan i hånden må findes sig i denne bevidste ulovlighed.

Hvad siger Folketingets love:

CITAT”” Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.”” CITAT slut

Bekendtgørelse, som ikke kan stå alene uden en lov: “Gældende” https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

Ankestyrelsen Tilsynet gør ikke mere brug af deres sanktioneret, siden 2013, så der findes i dag ingen konsekvens af hvad Borgmester Martin Damm, Kalundborg kommunes forvaltning helt bevidst forsøger på.
Denne situation er ikke raketvidenskab, ganske enkelt at forstå, hvis man bare gider at læse på Folketingets love.

Baggrund

Sidste år tog livet en drejning for Jan, da han fik en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side.

Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en klar behandlingsplan, der anbefalede, at han skulle genoptrænes på et specialiseret niveau.

Men til trods for en klar behandlingsplan så valgte man i Kalundborg Kommune ikke at lytte og sendte i stedet Jan til et helt andet tilbud inden for kommunen, hvor de ikke havde den rette ekspertise til at hjælpe Jan med genoptræning.

Jan fortæller selv, hvordan en medarbejder fra kommunen til et af deres møder fortalte, at: ”Alle vil gerne køre en Mercedes, men nogle må nøjes med en Skoda.”

Han var i chok, og det endte med, at Jan startede op på genoptræningen, som skulle vise sig at være et hårdt forløb, hvor Jan ikke fik den rette hjælp.

Selv mener Jan, at hans tilstand er blevet væsentlig forværret af at vente så længe på den rette hjælp, og dertil har det været hårdt, opslidende og frustrerende for ham at kæmpe med kommunen om den rette hjælp.

I øjeblikket er vi en lang række af organisationer, der er ude med en hård kritik af nogle nye anbefalinger fra et ekspertudvalg på socialområdet. For hvis politikerne vælger at følge nogle af anbefalingerne, så vil vi få langt flere eksempler som Jans.

Én af ekspertudvalgets anbefalinger er nemlig, at økonomi må vægte højere end borgernes behov.

Det vil være et kæmpe tilbageskridt på socialområdet og for de borgere og ansatte, der er i berøring med systemet. Og derfor har DH og 36 andre organisationer også sendt et brev til partilederne på Christiansborg og advaret dem om at lytte til udvalgets anbefalinger.

Jan har efter flere klager til kommunen fået medhold fra Styrelsen for Patientklager i sin sag. Det er ført til, at Jan kom et bedre sted hen og modtager den rette specialiserede støtte. Allerede nu kan Jan mærke en klar forskel, da han også får langt mere genoptræning.

I sidste ende bliver det jo endnu dyrere for kommunen at skulle køre en lang sag og muligvis stå med en borger, der får forværret sin situation.
Jeg ønsker også at bruge pengene bedst muligt på handicapområdet og har forståelse for en presset økonomi i kommunerne. Og det betaler sig at give den rigtige hjælp første gang.

Kalundborg kommune SKAM JER

Hilsen Peter :o

Gratis webinar om kommunal adgang til Sundhedsjournalen
 

https://www.kl.dk/nyheder/sundhed-og...V5iHrORK8CSoC8

Alle kommuner har nu mulighed for at få direkte adgang til Sundhedsjournalen.

Sundhedsjournalen indeholder journaler fra sygehusene, herunder epikriser og diagnoser, laboratoriesvar, billedbeskrivelser, FMK, vaccinationer, aftaler og stamkort. KL afholder dette webinar for at give kommunerne en indsigt i, hvilke oplysninger de kan se, hvilke krav der stilles til adgangen, erfaringer med adgangen mv.

Den nye adgang til Sundhedsjournalen

Alle kommuner har nu mulighed for at få direkte adgang til Sundhedsjournalen. Sundhedsjournalen indeholder journaler fra sygehusene, herunder epikriser og diagnoser, laboratoriesvar, billedbeskrivelser, FMK, vaccinationer, aftaler og stamkort.

Den nye adgang betyder, at sundhedspersoner i kommunerne nu kan tilgå relevante patientoplysninger i Sundhedsjournalen. Disse patientoplysninger kan hjælpe til, at kommunerne kan igangsætte behandling, pleje, træning og omsorg så hurtigt som muligt efter borgerens udskrivning fra sygehus.

Adgangen sker gennem det fagsystem/ elektronisk omsorgsjournal, som kommunen anvender. Dette sker via en såkaldt ”knapløsning”. Følgende kommunale fagsystemer udbyder en knapløsning:

Netcompany (Modulus)
Dedalus (Vitae Suite)
Systematic (Cura)
KMD (Nexus)

Ansatte i kommunerne må foretage opslag på Sundhedsjournalen, hvis det er relevant for deres konkrete arbejdsopgaver, og hvis den ansatte har borgeren i aktuel behandling.

Medarbejdere med en sundhedsfaglig autorisation har rettigheder til at tilgå Sundhedsjournalen.

For medarbejdere uden sundhedsfaglig autorisation er det kommunen, der beslutter hvem, der skal have rettigheder til at tilgå Sundhedsjournalen.

Dette styres via brugerrettigheder i EOJ-systemet.

Herudover er det et krav, at alle, som skal kunne tilgå Sundhedsjournalen, skal have et medarbejdercertifikat med tilknyttet CPR-nummer.

Hilsen Peter :evil:

KL formand borgmester i Kalundborg kommune specialskoler autisme ADHD
 

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag.

Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine.

Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende?

Sammen med sin mand stod hun med tre børn, som var i massiv mistrivsel i deres skole. Tics, ondt i maven, fingre, der blev kradset til blods, hallucinationer. Afleveringer med gråd og fysisk ubekvem. »Traumatisk,« som Maria Larsen siger det.

Men det var slet ikke slut.

For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole.

I dag har de det alle tre godt.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag, der kan få store konsekvenser for den måde, hele skolesystemet er indrettet.

Målet er klart.

Vinder familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring.

https://www.berlingske.dk/samfund/en...vaegring-efter familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring.

Maria Larsen er »slet ikke« i tvivl om, det er inklusionsloven, der har afholdt hendes børn fra at få den undervisning, de har ret til.

En ting er, at den almene folkeskole ifølge hende ikke kan rumme børn med diagnoser. En anden ting er, at de børn ikke får lov at forlade skolen igen.

»I det øjeblik de er inde, kommer de ikke derfra, før de har det så skidt, at der ikke er anden udvej,« siger hun.

Kanariefuglenes kvidren

Da inklusionsloven blev indført i 2012, fremstod den som et nybrud.

Den betød, at kommunerne i videst muligt omfang begyndte at indlemme elever, der før skulle have været på specialskoler, i den almene folkeskole.

Men 2012 er langt væk. I 2013 var der stillet 83.000 diagnoser til børn og unge. I 2022 var det 113.000.

Med andre ord: Antallet af diagnoser er i kraftig vækst, og det samme er behovet for specialundervisning.

Inklusionen bliver af eksperter benævnt som en af årsagerne til, at mistrivslen blandt unge stiger. Og at skolevægring, hvor børn mistrives så voldsomt, at de nogle gange slet ikke kan komme ud af sengen, er i fremdrift landet over.

Berlingske har den seneste måned igennem en række konkrete sager beskrevet, hvor svært det er at få hjælp, når ens barn bliver ramt af skolevægring.
https://www.berlingske.dk/samfund/et...oern-det-er-en

Skolevægring kan ramme alle, men børn med diagnoser er særligt udsatte.
https://www.berlingske.dk/samfund/ja...r-historien-om

Inklusionsloven foreskriver, at de helst skal være i den almene folkeskole.
På samme tid er den almene skole forandret. Der er ofte øredøvende larm og mange børn med forskellige behov.
https://www.berlingske.dk/node/66702...amp=1679564383


Og når børnene bliver syge, udebliver hjælpen i form af sygeundervisning, som de ellers har krav på.
https://www.berlingske.dk/samfund/en...vaegring-efter


Alt dette har givet børn med skolevægring kaldenavnet mistrivslens kanariefugle med henvisning til de gamle kulminearbejderes fugle, der som de første faldt om, hvis der var gasudslip og miljøet var fjendtligt.

Det var også det, der skete med Maria Larsens børn.

»De fik ondt i maven, hovedpine, græd. Vi har oplevet, når det var svært, at de mistede lysten til at leve,« siger hun og understreger, at det ikke skal forstås sådan, at de var selvmordstruede.

Lysten, glæden og gnisten var bare væk.

Et kafkask forløb

Maria Larsen er uddannet lægesekretær, og hendes mand, Peter Larsen, arbejder med it.

Deres tre børn – to piger på henholdsvis 18 og 16 og en dreng på 15 år – har alle fået en autismediagnose i dag.

Familien ønsker ikke, at børnene nævnes ved navn.

Igennem et årti strittede skole og kommune mod det, alle ifølge moderen kunne se: At hendes børn, der er almindeligt begavede, ikke kunne holde til at gå i den almene skole.

»Vi gik til møder, afleverede papirer og beskrev forløb, mens vores børn fik det dårligere. Men de fandt hele tiden nye undskyldninger for ikke at sende os videre,« siger Maria Larsen.

Hun kalder forløbet »kafkask«.

»Så fik vi at vide, at der både skal være problemer i hjemmet og på skolen, før de ville gøre noget. Så var børnene pludselig for dygtige fagligt eller for højt begavede til at få hjælp. De trak hele tiden i langdrag,« siger Maria Larsen.

I mellemtiden gav andre instanser udtryk for, at børnene havde alvorligt brug for hjælp.

Blandt andet familiens læge og Børnepsykiatrisk Klinik, der kunne se børnenes åbenlyse mistrivsel, der kom til udtryk i fingre, der var kradset til blods, voldsomme ticks og andre fysiske reaktioner.

»Psykiatrien gjorde, hvad den kunne. Og jeg gjorde alt, hvad jeg overhovedet kunne finde på. Men vi løb hele tiden panden mod en mur. Der var hele tiden en skoleleder eller en PPR-medarbejder (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, red.), der kastede os tilbage i uvisheden,« siger Maria Larsen.

Det står rundt regnet på i ti år – fra deres første barn kommer i skole i 2010 og så indtil 2020, hvor et brev fra Ankestyrelsen bliver et vendepunkt.

Advokat: Vanvid

Familiens advokat, Mads Pramming, kalder sagen »vanvittig« og mener, at den er principiel.

I offentligheden er han blandt andet kendt for at have ført sagen for de tidligere børn på drengehjemmet Godhavn, der fik godtgørelse og en undskyldning fra staten for årelang misbrug, svigt og overgreb i deres barndom.

På grund af den principielle karakter i sagen vil Mads Pramming og familien som det første erklære sagen sendt i landsretten. Den vurdering bakker Institut for Menneskerettigheder i øvrigt op om i en skrivelse om sagen.

Men Mads Prammings øjne er også stift rettet mod inklusionsloven.

»Med inklusion har man puttet adgangen til diagnosticering og udredning over i skolevæsenet. Og skolen nægter adgang, for hver gang de sender et barn til test, koster testen, og når resultatet kommer, bliver det endnu mere dyrt. Det er et strukturelt problem,« siger han.

»Det er simpelthen økonomisk attraktivt at holde folk fra døren. Det skaber angst og sygdom hos mange børn,« siger advokaten.

Han mener, at inklusionsloven »har fejlet totalt«.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201113L00103

»Man har gjort uoprettelig skade på helbredet blandt mange børn. Man må erkende, at det har fejlet. Man må give op og kaste håndklædet i ringen,« siger han.

Hvis familien Larsen vinder sagen, bliver det reelt umuligt at lade inklusionsloven stå urørt, mener han. For tusindvis af forældre vil i så fald stå foran godtgørelse eller have et styrket krav om et tilbud om specialskole.

Sidste år blev inklusionsloven endevendt af en arbejdsgruppe, der opfordrede regeringen til at give loven med grovfilen.

Men siden er intet sket.

Ordet inklusion er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det har mange steder skabt bekymring for, hvorvidt der er ændringer på vej.

Vendepunktet

Gennembruddet kom i flere etaper for familien Larsen.

Men først og fremmest dumpede et brev fra Ankestyrelsen ind i indbakken i oktober 2019.

Her skrev myndigheden, at de ikke kunne behandle klagen, fordi børnene slet ikke havde fået oprettet en sag. Maria og Peter Larsen tabte deres kæber.

Så klagede de igen. Til højre og venstre, alle instanser. Og denne gang skete der noget. For hvordan kunne de have fået henvisninger, deltaget i møder og skrevet indberetninger i årevis, uden der var oprettet en sag?

Derfra tog det fart.

Dog var børnene på det tidspunkt så ramt af angst og skolevægring, at de i første omgang heller ikke kunne deltage i skolegangen på den specialskole, de blev henvist til. Men i dag er alle tre børn i et tilbud, de trives i.

Den ældste er i et forløb på STU (forløb tilpasset unge med særlige uddannelsesbehov, red.), mens de to yngste stadig er i et andet specialtilbud i grundskolen.

Men forløbet har ifølge Maria Larsen trukket store veksler og også fået hende selv til at tvivle på, om de gjorde nok.

»Som forælder tænker man, at man har svigtet. Jeg er blevet gaslighted (manipuleret, red.) så meget af et system, der insisterer på, at jeg er problemet. Men jeg ved jo nu, hvor jeg kender systemet og lovgivningen, at det er systemet, der er sygt,« siger hun.

Hun mener, forløbet er »traumatisk«.

»Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp.«

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.


phhmw

Skolebørn med funktionsnedsættelse autisme, ADHD etc. som ikke er udredt, kan vente adskillige år på at en ansat, skoleleder giver accept på henvisning til udredning, der kan kan være 3 - 5 op til 7 år, fordi skolelederen har ansvar for sit eget budget og de andre "raske" elever, så skolelederens eget budget skal jo overholdes.

Skolebørn med funktionsnedsættelse er ikke underlagt Serviceloven, som ikke nævner diagnoser for at få hjælp. Skoleloven er de underlagt

Skolebørn er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 og familien kender ikke deres sagsbehandlingstid, som alle andre i samfundet. Manglende retssikkerhed.

Lad os alle håbe, at domstolene dømmer med retfærdighed, indsigt, beviser så vi ikke mere fodre børn med ødelagt barndomme. Helt bevidst.

Netop i denne tid hjemkalder kommunerne deres børn i Specialskoler, Behandlingsskoler til egne skoler, efter KL Kommunernes Landsforenings vejledninger. Mellemformer https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer

VIVE: Intet om trivsel blot økonomisk råd til besparelser

Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning

https://www.vive.dk/da/udgivelser/fa...ning-3x88m4xo/

Min mening og erfaring:

Børn, skolebørn med autisme, ADHD skoleværing, angst, skoletilbud etc. har vi i dag den fulde viden om, hvordan vi skal gøre og hvad vi ikke skal gøre, i denne tid, hvor kommunerne opretter deres egne specialskoler, men desværre i den almindelige skole.

KL Kommunernes Landsforening 100% privat interesseforening, magtfuld ej lovgivende her om "Mellemformer":

https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer

""Eksempler på mellemformer
KL har samlet en række kommunale eksempler, som viser den mangfoldighed, der er i arbejdet med mellemformer.""

Hilsen Peter:evil:

Ikke en arbejdsskade mente KL
 

Kommunernes Landsforening mente ikke det var en arbejdsskade, at en 30-årige social- og sundhedsassistentelev blev vaccineret på jobbet mod COVID-19 og fik kratige senfølger af vaccinen, da en arbejdsgiver kan ikke tvinge sine medarbejdere til at lade sig vaccinere. En arbejdsgiver kan kun komme med anbefalinger, hvilket kommunen også gjorde. Derfor var der heller ikke tale om arbejdsskader jævnfør Kommunernes Landsforenings anbefalinger.


I dag er 30-årlig førtidspensionist med bl.a. konstante hovedsmerter, koncentrationsbesvær og nærmest kronisk træthed. Hendes tab af erhvervsevne er vurderet til 90 procent, og det har ifølge Fagbladet FOA netop udløst en erstatning på cirka 11 mio. kr.

Med henvisning til blandt andet arbejdsskadesikringsloven har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) nu underkendt kommunen og dermed KL og fastslået, at arbejdsgiveren havde en særlig interesse i, at den 30-årlige blev vaccineret.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...r-i-erstatning

Dybt usympatisk! Martin Damm, KL
 

https://www.facebook.com/monica.lylloff

Dybt usympatisk!

Formanden for KL udtaler, at det specialiserede socialområde, altså nogle af de mennesker med mest behov for hjælp i dette land, æder kommunernes penge.

Æder af børneområdet og ældreområdet.

Skam jer KL. Igen! At omtale mennesker på den måde er så ekstremt usympatisk og hører simpelthen ikke hjemme nogen steder.

Samtidig med, at KL udskammer særlige grupper af mennesker, som de samtidig holder krampagtigt fast i, indfører kommunerne uhyggelige besparelser på området, så mennesker med handicap bla må ligge eller sidde i egen urin mv

Samtidig med denne udskamning laver kommunerne fejl og lovbrud i ca halvdelen af sagerne på området.

Samtidig plæderer KL for indskrænkning af menneskers mulighed for et liv i overensstemmelse med både handicapkonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Fx ønsker KL, at kommunerne bare skal kunne tvangsflytte mennesker med handicap, der bor på botilbud. Lige nu har de fået overtalt regeringen til at stoppe muligheden for frit valg, når det gælder botilbud.

Indtil nu har kommunerne ikke prøvet at overholde gældende lov. Jeg tør godt vædde på, at der findes mange penge i ingen, forkert, for dårlig og for sen hjælp.

Hvilket land vil vi være?

Og til Martin Damm, Formand for KL:

Undskyld vi stadig er her

https://socialmonitor.dk/nyheder/art...rmand-handling

Det specialiserede område æder kommunernes budget. Nu kræver KL-formand handling

Ifølge de seneste budgetter ser det igen ud til, at kommunerne må spare andre steder for at finansiere det specialiserede socialområde. Situationen er uholdbar, mener KL-formand Martin Damm.

Hilsen Peter :evil:

Behov for ”dummebøder” og gabestok til kommunerne
 

KL’s retorik forskyder fokus fra løsninger til skyld
 

https://socialmonitor.dk/debat/art97...nger-til-skyld

Selveje Danmark: KL’s retorik forskyder fokus fra løsninger til skyld
Spørgsmålet om, hvem er skyld i udgiftsstigningen på det specialiserede socialområde er trættende, fordi det skygger for løsninger for, hvordan vi bedst – menneskeligt og økonomisk – sikrer borgere den rette hjælp og støtte, mener Jon Krog fra Selveje Danmark.

En stor del af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde kan tilskrives private botilbud. Det synspunkt fremførte formanden for KL, Martin Damm, i Socialmonitor den 19. januar.

Men er det synspunkt rigtigt eller relevant?

På langt størstedelen af det specialiserede socialområde er det nemlig kommunerne selv, der visiterer borgerne. Udgiftsstigningerne må derfor skyldes, at kommunerne enten i højere grad anvender de ikke-offentlige tilbud, eller at kommunerne i videre omfang visiterer borgere med mere komplekse behov til de specialiserede ikke-offentlige tilbud.

En kortlægning fra Vive i 2022 viser for eksempel, at cirka to ud af tre kommuner er enige i, at borgere i eksternt købte pladser gennemsnitligt har et mere komplekst og højere specialiseret støttebehov end egne borgere i egne tilbud. Og en analyse fra KL viser, at kommunerne i stigende omfang køber pladser til borgere i private og selvejende tilbud.

Martin Damm fremfører derfor en unuanceret, men også uberettiget kritik – for hvordan kan det være de private leverandørers skyld, at kommunerne vælger at visitere deres borgere til ikke-offentlige bosteder, hvis de samtidig bedst imødegår borgernes behov?

Skyldsspørgsmål skygger for central udfordring
Spørgsmålet om, hvem er skyld i udgiftsstigningen, er trættende, fordi det skygger for den egentlige udfordring, nemlig at vi i disse år oplever, at flere og flere mennesker har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte.

Et langt mere væsentligt spørgsmål er, hvordan vi som samfund håndterer og handler på dét – og hvordan vi sikrer os, at mennesker også fremadrettet modtager den hjælp og støtte, de har behov for og krav på.

Det vedvarende fokus på skyld bringer os ikke nærmere mulige løsningsforslag og tegner samtidig et meget stigmatiserende billede af de mennesker, der har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte. I den aktuelle offentlige debat er det desværre mere reglen end undtagelsen, at mennesker med handicap og psykiske udfordringer omtales som en udgift, der både presser kommunerne og velfærden.

Dialogen skal foregå på et oplyst grundlag
Det er selvfølgelig helt legitimt at tale om de stigende udgifter på det specialiserede socialområde og åbne op for en dialog om, hvordan vi bedst håndterer udgiftspresset.

Men samtalen bliver nødt til at foregå på et reelt og oplyst grundlag.

Derfor har vi i Selveje Danmark igennem mange år peget på nødvendigheden af sammenlignelige og gennemsigtige takster på tværs af offentlige, private og selvejende velfærdstilbud. Og derfor mener vi også, at KL bør få overblik over egne beregninger og økonomi på tilbudsniveau, inden de beskylder de ikke-offentlige tilbud for at være for dyre og drive udgifterne op.

I Selveje Danmark vil vi meget gerne bidrage og tænke med på, hvad vi kan gøre for at skabe større forudsigelighed og budgetsikkerhed for kommunerne, styrke kvaliteten af de specialiserede socialtilbud, og sikre at borgere bliver visiteret til det rette tilbud første gang.

Men KL’s aktuelle retorik gør ikke andet end at forskyde fokus fra løsninger til placering af skyld. Og så skygger den for den helt centrale udfordring og dialog om, hvordan vi bedst – menneskeligt og økonomisk – håndterer, at flere og flere mennesker har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte.

Martin Damm, formand for KL Kommunernes Landsforening, borgmester Kalundborg kommune, udtaler:

https://socialmonitor.dk/nyheder/art...rmand-handling

Det specialiserede område æder kommunernes budget. Nu kræver KL-formand handling

Ifølge de seneste budgetter ser det igen ud til, at kommunerne må spare andre steder for at finansiere det specialiserede socialområde. Situationen er uholdbar, mener KL-formand Martin Damm.

Kalundborg kommune stævnet

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine. Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole. Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

»Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp.«

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.

Hilsen Peter :evil:

Oprør mod KL-bestyrelse om økonomiaftale til topmødet punkteres
 

https://www.nb-okonomi.dk/2024/02/08...ST_EMAIL_ID%5D

Oprør mod KL-bestyrelse om økonomiaftale til topmødet punkteres

Meget peger på, at et direkte oprør mod KL-bestyrelsens linje i økonomiforhandlingerne på det kommunale topmøde i marts har tabt pusten.

Men stort mindretal kan blive et problem for KL-bestyrelsen.

Når 1500 deltagere i marts mødes til KL's topmøde i Aalborg vil der helt usædvanligt være et lille forslag fra en kommune, som kun kan opfattes som et direkte oprør mod KL-bestyrelsen. Forslaget kommer fra Bornholms Regionskommune, hvor de Konservative og Enhedslisten står bag.

Forslaget vil binde KL's bestyrelse til at afvise en økonomiaftale, som ikke i "væsentligt omfang" tager h...

Betalingsmur.

Hilsen Peter :confused:

Når historien gentager sig
 

Efter at kommunerne overtog handicapområdet, har vi oplevet afspecialisering, nedskæringer og forringelser for mennesker med handicap. Nu er der risiko for, at historien gentager sig, når kommunerne skal stå for det nære sundhedsvæsen. Her bliver taberne især de svage ældre borgere med komplekse sygdomsforløb, skriver Thorkild Olesen i denne blog

Tillad mig at prøve mig i spåmandsbranchen. Meget kort tid efter at Folketinget har givet kommunerne ansvaret for det nære sundhedsvæsen, vil vi opleve tre ting.

For det første vil KL påstå, at de ikke har fået økonomi nok med til at løse opgaven. Derfor er de nødt til at prioritere i indsatsen. Ikke alle vil kunne få indsatser og så videre…

For det andet og som en udløber af punkt ét vil KL mene, at staten styrer det nære sundhedsvæsen alt for meget med krav om behandlings- og kvalitetsstandarder. Det betyder, at kommunerne ikke kan prioritere i indsatserne og give den nære og dermed den gode indsats, hver enkelt kommune har opfundet uden sundhedsfaglig evidens.

For det tredje vil KL mene, at borgerne har for mange rettigheder i sundhedsvæsnet. Det bliver alt for svært for kommunerne at give den rigtige, nære indsats, når borgerne har sådan noget som rettigheder. Det må afskaffes, og økonomien må ind som det styrende


https://arbejderen.dk/blog/naar-historien-gentager-sig/

Kommunerne skal lave opgørelsen om minimumsnormeringer en gang om året. Aftalen var, at opgørelsen skal laves sådan, at man kan se, hvordan normeringen er i hver enkelt institution.
Men nu har Kommunernes Landsforening (KL) aftalt med regeringen, at det skal stoppe. Fremover bliver normeringer opgjort på kommuneniveau, ikke på institutionsniveau.
- Det er en unødig administrativ opgave at gøre normeringen op for hver eneste institution. Og når vi skal spare 700 millioner kroner på bureaukratiet, så er vi nødt til at fjerne unødige opgaver, ellers kan det ikke lade sig gøre, siger Thomas Gyldal Petersen (S), Herlevs borgmester og formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

3 trins planen går jo netop ud på:



For det første vil KL påstå, at de ikke har fået økonomi nok med til at løse opgaven.

For det andet og som en udløber af punkt ét vil KL mene, at staten styrer det med alt for meget. Det betyder, at kommunerne ikke kan prioritere i indsatserne.

For det tredje vil KL mene, at borgerne har for mange rettigheder i deres børns institution. Det bliver alt for svært for kommunerne at give den rigtige, nære indsats, når borgerne har sådan noget som rettigheder, som at kende normeringen nede i børnehaven. Det må afskaffes, og økonomien må ind som det styrende.

Tænk hvis alle de ansatte i KL, som er kolde hænder, kom ud og gjorde noget nyttigt i de forskellige institutioner, tænk om vi nedlagde KL, sikke mange penge vi kunne spare, som på mange måder kunne komme borgerne tilgode:evil: