|
Papir er taknemmeligt. Ankestyrelsens tilsyn
Ankestyrelsens tilsyn
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/47 "Gældende" § 47. Tilsynet med kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, varetages af Ankestyrelsen. Stk. 2. Ankestyrelsen er i udøvelsen af tilsynet ikke undergivet økonomi- og indenrigsministerens instruktioner. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte generelle forskrifter for udøvelsen af Ankestyrelsens beføjelser som led i tilsynet. § 48. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder ansættelsesretlige regler. Stk. 3. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. § 48 a. Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. § 49. Kommunalbestyrelsen og styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60, skal tilvejebringe og meddele Ankestyrelsen de oplysninger og udlevere de dokumenter, Ankestyrelsen forlanger om forhold i kommunen henholdsvis det kommunale fællesskab. Stk. 2. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende revisionens beretninger og om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60. Stk. 3. Ankestyrelsen kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Ankestyrelsen kan, når det er påkrævet, forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Stk. 5. Ankestyrelsen kan anmode andre offentlige myndigheder om inden for deres sagsområde at yde den vejledning og bistand, der er nødvendig for tilsynets udøvelse. § 50. Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. § 50 a. Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan Ankestyrelsen sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan Ankestyrelsen midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis 1) en part over for Ankestyrelsen skriftligt fremsætter begæring herom, 2) der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og 3) væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke taler herimod. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af kommunalbestyrelsens formand efter § 31, stk. 1. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg efter § 22, stk. 2, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder endvidere tilsvarende for en beslutning truffet af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60. § 50 b. Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder. Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for medlemmer af økonomiudvalget, et stående udvalg og en magistrat i sager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sager, hvor formanden undlader at indkalde medlemmerne af kommunalbestyrelsen til kommunalbestyrelsens ordinære og ekstraordinære møder, jf. § 8, stk. 1 og 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sager, hvor formanden undlader at give medlemmet henholdsvis stedfortræderen og de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at medlemmet henholdsvis stedfortræderen ikke er valgbar på grund af straf eller har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 101, stk. 3, 8 og 9, i lov om kommunale og regionale valg. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for medlemmer af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60. § 50 c. Ankestyrelsen kan anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme. Stk. 3. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem under en erstatningssag efter stk. 1 findes erstatningsansvarligt for et tab, som den pågældende under udførelsen af sit hverv har påført kommunen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde, i det omfang det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for medlemmer af økonomiudvalget, et stående udvalg og en magistrat. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 31, stk. 1. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 22, stk. 2. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for medlemmer af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60. § 50 d. Ankestyrelsen kan frafalde sagsanlæg efter § 50 c mod, at den pågældende inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til kommunen henholdsvis det kommunale fællesskab. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Hvis den pågældende indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende. § 51. Ankestyrelsen kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse, der har truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, eller undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, eller hvis beslutning Ankestyrelsen har sat ud af kraft eller midlertidigt suspenderet, jf. § 50 a. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat i sager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 31, stk. 1. Stk. 1 gælder tilsvarende for en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 22, stk. 2, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60. phhmw Ankestyrelsens Tilsyn har ikke brugt deres sanktioneret fra 2013 og frem til skrivende stund aug 2022 Hilsen Peter :evil: |
Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder
https://ast.dk/tilsynet/artikler/det...eV-RFfGn2BO10I
I denne artikel fortæller vi om, hvordan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed kan reagere over for kommuner og regioner. Vi fortæller blandt andet om Ankestyrelsens muligheder for at pålægge sanktioner. Af souschef Maiken Christensen Om det kommunale tilsyn Den 1. april 2017 blev det kommunale og regionale tilsyn en del af Ankestyrelsen. Tilsynet fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven. Tilsynet tager sager op, når der er ”anledning” til det Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder. Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt. Det kan også være, fordi vi vurderer, at der er tale om en enkeltstående fejl, eller at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold. Der er også sager, vi afviser at behandle, fordi vi ikke har kompetence til at behandle dem. Det kan for eksempel være, fordi der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen. Vejledende udtalelser Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse udtaler tilsynet sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej. Vores tilsyn retter sig mod kommunalbestyrelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være kommunalbestyrelsen, vi hører, hvis vi har brug for oplysninger i en sag. Det gælder også, selv om det er en sag, som kommunalbestyrelsen ikke allerede er involveret i eller kender til. Når vi afgiver en vejledende udtalelse om, at en kommune har handlet ulovligt, vil vi typisk følge op på, om kommunen retter op på det ulovlige forhold. Vi beder derfor kommunen (evt. kommunalbestyrelsen/regionsrådet) om at oplyse, hvad den vil gøre i anledning af vores udtalelse. En vejledende udtalelse kan også være forudgående - det vi kalder en forhåndsudtalelse. Tilsynet kan på den måde udtale sig om dispositioner og undladelser, som kommunalbestyrelsen eller andre på kommunalbestyrelsens vegne påtænker at gennemføre. Der skal være en vis konkretisering af indholdet af den disposition eller undladelse, der påtænkes gennemført. Beslutningen om dispositionen eller undladelsen skal også være aktuel og forestående. Tilsynet har en målsætning om at komme med forhåndsudtalelser inden for tre måneder. Hvis en kommune gerne vil have en forhåndsudtalelse, beder vi kommunen om at bruge et skema. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt. Skemaet findes her på Ankestyrelsens hjemmeside. Skema til forhåndsudtalelse Sanktioner Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af §§ 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar. Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre. Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ”fogedfunktion” i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder. Læs mere om Ankestyrelsens fogedfunktion i vores artikel ”Når Ankestyrelsen agerer foged” Ankestyrelsen kan også anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Alternativt kan Ankestyrelsen fastsætte et beløb under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmet kan betale, mod at Ankestyrelsen frafalder sagsanlæg. Fælles for sanktionerne er, at Ankestyrelsen kun kan anvende dem, hvis der foreligger en ulovlighed fra kommunens side. Sanktionerne skal også være nødvendige i det konkrete tilfælde. Der skal altså være proportionalitet mellem mål og middel. Det vil altså som udgangspunkt ikke være relevant at anvende sanktioner, hvis en vejledende udtalelse til kommunen er tilstrækkelig for at få rettet op på det ulovlige forhold. I praksis er det sjældent nødvendigt for tilsynet at gå så langt som at anvende sanktioner, fordi kommunerne retter op på eventuelle ulovligheder, når tilsynet retter henvendelse til dem. Ugyldighed I modsætning til almindelige klageinstanser og domstolene har Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed ikke mulighed for at statuere, at en kommunes afgørelse er ugyldig. Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse for eksempel har truffet en ulovlig afgørelse i et habilitetsspørgsmål, kan tilsynet ikke tage stilling til, om den beslutning, som blev truffet af blandt andet det inhabile kommunalbestyrelsesmedlem, er ugyldig. Men Ankestyrelsen kan sætte beslutningen ud af kraft, hvis betingelserne for det er opfyldt. Det betyder blandt andet, at annullationen skal være nødvendig i det konkrete tilfælde. Tilsynet vil også ved annullationsvurderingen kunne inddrage synspunkter, der svarer til de synspunkter, domstolene anvender ved afgørelsen af, om retlige mangler skal medføre ugyldighed. Vil du vide mere om tilsynets praksis? Ankestyrelsens tilsyn har fået en ny database, hvor du kan få viden om tilsynets praksis. Databasen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside her: Ankestyrelsens udtalelsesdatabase Du kan læse vejledende udtalelser fra tilsynet fordelt på forskellige emner. Det er også muligt at finde sager, hvor tilsynet har taget stilling til anvendelse af sanktioner. Sidst opdateret 17.11.2020 Hilsen Peter :confused::eek::evil:(y) |
Hvorfor bruger Ankestyrelsen ikke deres sanktioneret?
LYT nøje
https://web.24syv.dk/audio_clips/293...jhdlZQiX9cVpfE Den med Ankestyrelsen og de 30 selvmordsforsøg Reporterne Endnu en minister er kaldt i samråd oven på Reporternes dækning af sagerne om lovbrud og fejl i børnesager. Denne gang handler det om Ankestyrelsen, der på trods af en halv million klagesager ikke har sanktioneret kommunerne én eneste gang de seneste 10. Og det er gået udover borgere som Marie. Gæster: Torsten Geil, folketingsmedlem for Alternativet Niels Åkerstrøm, professor i offentlig og politisk ledelse ved CBS Marie, borger. Vært: Cecilie Lange Reportere: Anna Munch Heydorn Razan El-Nakieb Redaktør Oliver Bærentsen Hilsen Peter :mad: |
Her i tekst om Ankestyrelsen så nu må naiviteten stoppe
KLAR tale. Glem ikke at Ankestyrelsen har IKKE gjort b rug af deres sanktionsmulighed, dagbøder etc., fra 2013 og frem til nu okt 2022
TAK til Bitten Vivi Jensen LYT eller LÆS lidt om Ankestyrelsen https://web.24syv.dk/audio_clips/293...jhdlZQiX9cVpfE TEKST om Ankestyrelsen så du forstår din manglende retssikkerheds: CITAT "Ankestyrelsen dør, hvis de overholder retssikkerheden! Læs 24syvs AFSLØRING af Ankestyrelsen og tragikomedien fra det vilde Vesten den 1. oktober 2022 - her transskriberet af Jeanette Strauss.:kram: Vært: Cecilie Lange:kram: Gæst: professor i offentlig ledelse på CBS, Niels C. Åkerstrøm.:kram: : Ankestyrelsen ville bryde sammen hvis den begynder at sanktionere kommunerne, og det mener han altså er årsag til, at de undgår at gøre det. I det øjeblik man bruger sanktionsmulighederne så får Ankestyrelsen ansvaret for at pege på hvad det er for konkrete beslutninger kommunen skal lave. Så siger kommunen: men hvad skal, hvad vil du have mig til at gøre præcist? Og den, det ansvar vil Ankestyrelsen ikke have. Hvis den får det fra alle kommunerne, * så dør Ankestyrelsen af overarbejde. Man har kun positionen magtoverlegen så længe man kan få de andre (de underlegne) til at lave arbejdet. Der har man ved hele tiden at opretholde en dialog hvor der er en trussel om sanktion, men hvor man helst aldrig bruger den. Lidt ligesom forholdet imellem leder og medarbejder. Øh medarbejderen lytter til hvad lederen siger fordi man ved godt at i sidste ende kan man få en advarsel eller blive fyret. Men hvis lederen bliver ved med at råbe og udstede advarsler og sådan noget, så siger medarbejderen: ja men så må du sige nøjagtig hvad jeg skal gøre, og så mister lederen magt. Så magt har man kun så længe man ikke bruger sanktionen. Vært: Det vi kan se er at kommunerne jo ikke virker til at være skræmte af Ankestyrelsen fordi de så bare fortsætter, f.eks. ulovlig sagsbehandling. Gæst: Ja altså, der må man så sætte sig ind i hvordan fungerer en kommune egentlig? Og øh på de allerfleste områder så er der et hav af regler og derfor skal man afveje, hvad har vi i det hele taget råd til og hvad kan vi gøre i denne her situation? Man lytter til Ankestyrelsen men man kan ikke altid gøre som de vil have det. Man ved egentlig godt hvad der er ret, * men man kan, øh de praktiske muligheder for at kunne gøre det er der ikke. Vært: Ville man få kommunerne til at rette ind hvis de blev sanktioneret økonomisk? Gæst: Det der nok ville ske ville være, altså de ting hvor der vil være et meget klart økonomisk incitament til at følge reglerne, så ville man gøre det, og så vil det have den konsekvens at en masse andre reglers opfyldelse ville man være nødt til at nedprioritere. Altså grundlæggende set er kommunerne jo i den situation at man beder dem om at gøre mere end de faktisk har midler til. Mange af de her regler er jo en lille smule uklare så de giver jo en masse øh et fortolkningsrum for kommunerne som de prøver at udnytte, så der er også en,.. øh man skal jo ikke være blege for altså det er også en kamp om hvordan skal de her regler fortolkes hvor der er forskellige interesser? Vært: Har Ankestyrelsen ikke brug for bare engang imellem og statuere et eksempel for at kunne opretholde den trussel den gerne vil være? For også at blive taget seriøst med den? Gæst: Det ku man måske godt overveje. Vært: Så skal de jo ændre deres praksis som Ankestyrelsen har dømt til at være uretmæssig. Gæst: Ja, og det lyder utroligt let og øh det tror jeg ikke det er fordi kommunerne i deres konkrete praksis står ikke kun med ét sæt regler, men med et hav af sæt regler, og med et hav af hensyn som de lovmæssigt er bundet til at afveje imod hinanden, og hvis den ene regel så bliver sanktioneret og siger den bliver forfulgt sådan på en meget bogstavelig måde, og de andre ikke gør, det skaber altså kaos. Lovgivere har typisk formuleret lovene så de er lidt uklare sådan at man kan både blæse og have mel i munden, altså man kan love at det her kan godt lade sig gøre samtidig med at det ikke kan lade sig gøre. Vært: Er det det man har gjort med Ankestyrelsen? Fordi fra borgernes perspektiv, så tænker man at her jeg har jeg en klageinstans som vil varetage en objektiv vurdering af min sag og hvis jeg er blevet uretmæssigt behandlet så vil de gå tilbage til kommunen og bede dem lm at gøre noget andet. Men på jeg hører dig sige her så er det på papirer sådan men i praksis er det ikke sådan? Gæst: Ja, det er jo helt klart sådan i dag at med lovgivningen lover man borgerne en hel masse som de ikke får fordi at der simpelthen ikke er ressourcer til at give dem det, og eksempelvis øh som i har haft oppe tidligere i programmet, eksempelvis med specialtilbud til børn i skolen, så går de penge der går til specialtilbud, det går fra de andre børn, så ved at styrke den enes retssikkerhed, så underminerer man den andens retssikkerhed og derfor øhm får vi i det hele taget i den offentlige sektor, sådan et spil med at holde en vis uklarhed,.. øhm.. Vært: Hvad betyder det for retssikkerheden!? Gæst: Det er jo tydeligt i alle de her tilfælde at folk oplever at deres retssikkerhed er svag, øh men Ankestyrelsen vurderer at der er mere magt i at bevare dialogen med kommunerne om hvor det her skal bevæge sig hen, end at få sanktioneret og stadfæstet én sag. Vært: Hvorfor vil ministeren ikke undersøge om Ankestyrelsen svigter dens ansvar når den ikke sanktionerer? Gæst: Øh,. Det ville være en meget meget stor kommunikation at melde ud at man ikke stoler på sine egne myndigheder og det er lidt igen den samme logik øh departementet, hvis den kommunikerer at den ikke stoler på styrelsen, på sin styrelse, så al det ansvar den har lagt ud og dedikeret til styrelsen, al den ansvar ender så oppe i departementet, og det kan man simpelthen ikke have, og det er lige præcis det man prøver at undgå med delegering af magten til nogen der er under én, det er at smide en kompleksitet af overvejelser nedad fordi det frigør energi opadtil. Ministeren vil miste magt ved at sætte sådan en undersøgelse i gang. Vært: Nogen vil jo mene at det i sidste instans er hans ansvar så hvis kommunerne har svigtet og begået ulovligheder og Ankestyrelsen ikke træder ind overfor de ulovligheder så er det jo nødt til at gå videre op i magten ikke? Så er der nødt til at være en eller anden som siger hov hov det duer ikke. Gæst: Ja i sidste ende så siger ministeransvarlighedsloven at ministeren er ansvarlig for alt hvad der foregår i ministeriet hele vejen ned, og så kan man jo overveje, er det så en succes eller ikke en succes? Det afhænger af hvor du ser det fra, og ser fra den enkelte borger som oplever at man ikke får det som man retmæssigt er,… har krav på, da bliver ens tillid til sådan nogle kontrolinstanser, den bliver jo væsentligt svækket og så kan man konkludere at hvad skal jeg så ked dem? Det er jo en narresut. Vært: Kan systemet holde til denne her praksis på sigt? Gæst: Øhm,.. det har holdt igennem mange år ved at hele tiden at kaste bolden rundt, ved hele tiden at flytte ansvaret rundt. Vært: Hvad skal vi gøre ved det her, hvad er løsningen på det her? Gæst: Vi bør have en debat om øh den underminering der lige nu finder sted omkring retssikkerheden og øh om ikke det er en for høj pris at betale, fordi det producerer frustration, skuffelser og afmagt for så mange borgere. Vært: Tusind tak til Niels C. Ågerstrøm:kram: (Der hvor der er en * er der hvor han selv griner…) ...[Meddelelsen er forkortet] Se hele meddelelsen CITAT slut Hilsen Peter :mad::o |
Lisbeth Riisager Henriksen på Facebook om Ankestyrelsen
RETSUSIKKERHED ER AFTALT SPIL MELLEM REGERING, KOMMUNER OG ANKESTYRELSE, SIGER PROFESSOR I POLITISK LEDELSE
24syv bragte den 30. september et meget rystende program om manglende retssikkerhed på social- og beskæftigelsespolitikkens område. Det handlede om det forhold, at Ankestyrelsen trods ca. 500.000 klage- og ankesager igennem de seneste 10 år ikke har sanktioneret kommunerne én eneste gang. Det har social- og beskæftigelsesordfører for Alternativet, Torsten Gejl, haft indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen i åbent samråd om i sidste uge, og ministeren sagde, at de manglende sanktioner var et succeskriterium. Det svar blev Torsten Gejl naturligvis rystet over. Reporterne på 24syv har så efterfølgende talt med både Torsten Gejl, en konkret borger Marie, der har været udsat for et tab af hjælp, som hun ellers havde retskrav på, og professor i offentlig og politisk ledelse ved CBS, Niels Åkerstrøm Andersen. Den pågældende kvinde fortæller om et treårigt forløb, hvor hun som alvorligt psykisk syg ikke fik den hjælp til et botilbud, som psykiatrien havde anbefalet. Konsekvensen var, at hun blev endnu mere syg; så syg, hun hun har haft 30 selvmordsforsøg. Niels Åkerstrøm fortæller, at kommunerne reelt ikke har råd til at overholde lovgivningen på social- og beskæftigelsespolitikkens område. Derfor har man en uskrevet aftale om, at lovgiverne formulerer lovgivningen, så den rummer et stort fortolkningsrum - det vil sige, at man bevidst formulerer lovgivningen utydelig og elastisk. Så overlader man det til kommunerne at fortolke lovgivningen på en måde, der kan komme borgeren til skade, og så kan borgeren klage til kommunen eller til Ankestyrelsen, og bolden med ansvaret kan skubbes frem og tilbage. Ankestyrelsens magt består i at være en trussel for kommunerne, men at uddelegere ansvaret og arbejdet nedad. Den har ikke muskler til at gå ind og sanktionere kommuner, for så skulle den selv anvise svar til kommunerne på, hvad de i stedet skal gøre, og det er selvsagt en for stor opgave med i gennemsnit 50.000 ankesager om året. Tilbage står, at borgere altså snydes for det, de har retsmæssigt krav på, og at både kommuner og Ankestyrelsen bevidst bryder lovgivning. Og alle ved det. Hvis dette ikke er en enkelt professors modige udlægning af mekanismerne bag det retssikkerhedsmæssige morads på social- og beskæftigelsespolitikkens resort, men der rent faktisk arbejdes med en sådan "konvention", så er det altså meget, meget alvorligt. For så har vi simpelthen et aftalt spil mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt - magtfordrejning - som udformer og forvalter lovgivning, så borgeren loves rettigheder, som, man samtidig indretter lovgivningen til, borgerne uden saglig begrundelse kan forholdes. Det er ikke, hvad man forventer af et retssamfund! Det er heller ikke, hvad man forventer af retssikkerhed! Det er endnu mere alvorligt og rystende retsløst, end jeg allerede har vidst igennem ti år. TAK til Lisbeth Riisager Henriksen Hilsen Peter :evil: |
Hvordan kan tilsynet reagere?
https://ast.dk/tilsynet/sadan-behand...lsynet-reagere
Hvordan kan tilsynet reagere? Den mest anvendte reaktion er en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse står der, om en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har tilsidesat lovgivningen. Det er sjældent, at tilsynet anvender de mulige sanktioner. Kommuner og regioner følger i langt de fleste tilfælde tilsynets udtalelse. Hvis en udtalelse ikke efterleves af kommunen/regionen, kan tilsynet gøre forskellige ting. Tilsynet kan sætte kommunens eller regionens beslutning ud af kraft, hvis den strider mod loven. I særlige tilfælde kan tilsynet sætte beslutningen ud af kraft, mens sagen bliver behandlet. Medlemmerne af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan få tvangsbøder, hvis de ikke gør, som de efter loven har pligt til. Det er de medlemmer, som er ansvarlige for undladelsen, der kan få tvangsbøden. Tilsynet kan lægge sag an om erstatning mod de medlemmer af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen, der har ansvar for et tab. Tilsynet kan opgive sagen om erstatning, hvis den ansvarlige betaler et beløb til kommunen eller regionen inden en bestemt dato. Tilsynet kan anlægge søgsmål om anerkendelse mod et regionsråd eller en kommunalbestyrelse, der har besluttet noget ulovligt. Det kan også ske, hvis bestyrelsen eller rådet ikke har handlet, som det havde pligt til. Så bliver det en sag for domstolene. Sidst opdateret 08.02.2022 Hilsen Peter :confused: fordi Tilsynet har ikke gjortbrug af deres sanktioneret siden 2013 og frem til nu okt 2022 Bilag https://ast.dk/tilsynet/sadan-behandler-tilsynet-en-sag Tilsynets kompetence og fokus Her kan du læse mere om Tilsynets kompetence og fokus. Hvordan behandler tilsynet en sag? 18.07.2018 Hvis vi vælger at tage en sag op, starter vi med at vurdere, om oplysningerne er tilstrækkelige. Hvordan kan tilsynet reagere? 18.07.2018 Den mest anvendte reaktion er en vejledende udtalelse. Planen for tilsynet i 2022 02.10.2019 Se udvalgte temaer for tilsynet i linket nedenfor. Planen opdateres hvert kvartal. Hvornår rejser tilsynet en sag? 18.07.2018 Der kan være forskellige grunde til, at tilsynet rejser en sag. Sager om aktindsigt 31.03.2017 Sidst opdateret 08.02.2022 |
AKTINDSIGT ved STUK vs Herlufholm
Kære STUK rette vedkommende.
https://www.stukuvm.dk/om-styrelsen AKTINDSIGT. CC.: Offentliggørelse i det offentlige rum samt andre interessenter I forbindelse med problemstillinger vs Herlufholm kostskole udviste STUK omgående lederskab og truede med sanktioner imod Herlufholm og tilbageholdelse af tilskud på millioner, med krav om, at problemer skulle løses hurtigt. Alle reagerede omgående, hvilket er prisværdigt https://herlufsholm.dk/media/7906/pr...7-maj-2022.pdf https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-...-mener-ekspert https://herlufsholm.dk/media/7937/pa...le-og-gods.pdf “"Styrelsen vil vurdere skolens efterlevelse af ovenstående påbud i januar 2023, hvor også resultatet af skolens egne undersøgelser må forventes at foreligge. Styrelsen skal henlede skolens opmærksomhed på, at det følger af § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og fri- og privatskolelovens § 21, stk. 2, at manglende overholdelse af på- bud kan begrunde anvendelse af tilskudsmæssige sanktioner, herunder tilbageholdelse af tilskud, helt eller delvis bortfald af tilskud eller krav om helt eller delvis tilbagebetaling af tilskud. Styrelsen skal anmode om at modtage skolens eventuelle bemærkninger til styrelsens fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og styrelsens foreløbige vurdering senest den 8. august 2022, hvorefter styrelsen vil træffe afgørelse i sagen.”” STUK udviser en hurtig og professionel adfærd, hvilket er prisværdig. Ankestyrelsen Tilsynet er derimod stoppet med at bruge deres sanktioneret, dagbøder etc, fra 2013 udenom Folketinget, hvilket er bekymrende. AKTINDSIGT Jeg søger hermed fuld aktindsigt i hvilke sanktioner STUK har tildelt Herlufholm skole. Ikke trusler om tilbagebetaling af tilskud men den reelle sanktion som STUK har tildelt Herlufholm. Jeg er bevidst om, at Julen banker på, så en udsættelse af min ansøgning om aktindsigt må STUK gerne afvente med at afsende til begyndelsen af det nye år 2023. Med ønsket om en Glædelig Jul og et lykkebringende Nytår 2023 Med venlig hilsen Peter Hansen(y) |
Klage til Ombudsmanden over Tilsynet
Til Folketingets Ombudsmand
Hillerød den 28. november 2022 Klage over Tilsynets afgørelse j.nr. 20-51657 Hillerød kommune, Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 Vi er tidligere af Ombudsmanden blevet vejledt (dok.nr. 20/4520-2) i at ”Tilsynet er undergivet Ombudsmandens kompetence”, og når afgørelsen var truffet kunne denne og tilhørende dokumenter sendes ind. Ombudsmanden bedes venligst vurdere om Tilsynets afgørelse (vedhæftet, bilag 1). Tilsynet har ikke besvaret vores henvendelse af 11. april 2021 til Ombudsmanden (dok.nr. 20/04520-2/PK), vedr. borgerrådgivers beretning 2020 som ikke er kommenteret eller nævnt i afgørelsen. Tilsynet har i et brev til Høje Taastrup kommune i marts 2020 listet op, hvilke lovgivninger der er omfattet af Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...2-8817ad5508ee (vedhæftet, bilag 2) Hillerød kommunes hjemmeside ser sådan ud d.d.: Sagsbehandlingstider og samtaler (hillerod.dk) (vedhæftet, bilag 3) Ankestyrelsens (Tilsynet) brev til Hillerøds byråd den 10. februar 2022 behandlet på byrådsmøde 30. marts 2022: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?...8-d479372c133c (vedhæftet, bilag 4) hvor det bl.a. fremgår i Tilsynets spørgsmål at “der skal fastsættes sagsbehandlingsfrister af byrådet for ALLE ansøgnings§§ inden for det sociale område”. Hvad mener DUKH og Folketinget? https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning (vedhæftet, bilag 5) Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Men denne sidste skærpelse af RSL § 3, stk. 2 er umulig at efterleve, hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager og offentliggør samtlige frister på samtlige ansøgningsparagraffer i de omfattede lovgivninger, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Som borger forventer vi at Tilsynet som minimum: - Træffer afgørelser ud fra egne tidligere udtalelser og breve iht. den praksis man selv har udstukket til kommunalbestyrelserne - Laver et aktuelt tjek af kommunens hjemmeside om det kommunen har skrevet, er opfyldt, før der træffes afgørelse og denne sendes ud til kommune og borger - Anvender de oplysninger borger har sendt ind, fx oversigten med alle de §§ byrådet mangler at fastsætte sagsbehandlingsfrister på Det vil tage Tilsynet få minutter at slå op på Hillerød kommunes hjemmeside, og erfare at kommunalbestyrelsen fortsat ikke opfylder Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009 og 3 gange i 2018. Det er uacceptabelt at Tilsynet under Ankestyrelsen ikke har orienteret sig på Hillerød kommunes hjemmeside og undersøgt om svarbrevet til høringsbrevet fra kommunen maj 2022 er opfyldt. Forældregruppen har sendt en mail den 29. maj 2022 (vedhæftet, bilag 6) med oplysninger om de §§ vi mener, der mangler sagsbehandlingsfrister på (tillæg skrevet med kursiv på oversigten, vedhæftet, bilag 7). Tilsynet har været 3 år og 7 måneder om at træffe en afgørelse, som stiller borgerne i Hillerød skak-mat over for beviselige dokumenterede ulovligheder. Der gik 2 år og 10 måneder før kommunalbestyrelsen modtog et høringsbrev om mulig tilsynssag. Sagsbehandlingstiden er langt fra acceptabelt iht. Ombudsmandens udtalelse om Tilsynets sagsbehandlingstid, FOB 2018-11. Forældregruppen er bekendt med at Tilsynet p.t. har (haft?) ca. 21-22 henvendelser i j.nr. 20-51657 om 17 forskellige kommuner vedr. nøjagtig samme problemstilling. Juristen ved Tilsynet kan med den foreliggende afgørelse vel ikke komme med anden afgørelse i alle de andre kommuners sager, når man tager det for længst skrevne fra kommunalbestyrelsen for sandhed – uden at tjekke op på kommunens hjemmeside, når der også er spørgsmål, der er flere år gamle, og lovgivninger er undervejs er ændret? Vi ser frem til Ombudsmandens vurdering af Tilsynets afgørelse, herunder tidligere videresendte spørgsmål fra Ombudsmanden til Ankestyrelsen, som ikke ses besvaret, fx om borgerrådgivers beretning. Hvordan kan Tilsynet vurdere at Hillerød kommunes sagsbehandlingsfrister/oversigt er lovlige, når kommunalbestyrelsen til byrådsmødet i juni 2022 har besluttet at "De fastsatte frister gælder også for sager, som Ankestyrelsen har hjemvist til fornyet behandling og afgørelse.”? Tilsynet er gjort særskilt opmærksom på at alle fristerne skal være besluttet for alle ansøgningsparagraffer ift. teksten om hjemviste sager fra Ankestyrelsen, i mail den 15. juli 2022 (vedhæftet, bilag 8), men man har ikke anvendt oplysningen ifm. afgørelsen eller svaret på spørgsmålet d.d. Der mangler beslutning om mange ansøgningsparagraffer, hvorfor Tilsynet ikke har forholdt sig til at tjekke om oversigten er i orden. Dette håber vi Ombudsmanden kan give os et fyldestgørende juridisk svar på. Byrådet lever derfor fortsat ikke op til Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 og Retssikkerhedsbekendtgørelsen § 1, stk. 1, når de ikke har besluttet sagsbehandlingsfrister på samtlige ansøgnings§§ i alle de lovgivninger, der hører under kommunen. Vi ser frem til at modtage Ombudsmandens vurdering af Tilsynets sagsbehandling og afgørelse. Hilsen Peter (y) |
Klage over Tilsynet til Ombudsmanden
Til Ombudsmanden
VEDR.: Klage over Tilsynets afgørelse J.nr.19-33925 Gribskov kommune CC.: Offentliggørelse samt interessenter Ombudsmanden bedes venligst vurdere om Tilsynets afgørelse ( vedhæftet) er korrekt. Tilsynet har i et brev til Høje Taastrup kommune i marts 2020 listet op, hvilke lovgivninger der er omfattet af Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...2-8817ad5508ee Gribskov kommunes hjemmeside ser sådan ud d.d.: https://gribskov.dk/om-kommunen/ramm...og-svarfrister Ankestyrelsens (Tilsynet) brev til Hillerøds byråd den 10. februar 2022 behandlet på byrådsmøde 30. marts 2022: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?...8-d479372c133c hvor det bl.a. fremgår i Tilsynets spørgsmål at “der skal fastsættes sagsbehandlingsfrister af byrådet for ALLE ansøgnings§§ inden for det sociale område”. Hvad mener DUKH og Folketinget? https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning “"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” HJEMVISNINGER fra Ankestyrelsen tilbage til kommunerne er en udbredt praksis for at trække tiden ud. Men denne sidste skærpelse af RSL § 3 stk.2 er umulig at efterleve, hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager og offentliggør samtlige frister på alle lov-§§, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Som borger forventer jeg at Tilsynet som minimum: - Træffer afgørelser ud fra egne tidligere udtalelser og breve iht. den praksis man selv har udstukket til kommunalbestyrelserne - Laver et aktuelt tjek af kommunens hjemmeside om det kommunen har skrevet, er opfyldt. Hvilket ville tage Tilsynet ca 37 SEKUNDER at checke om Gribskov kommunalbestyrelse opfylder RSL § 3 stk.2, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009 og 3 x i 2018. Det er uacceptabelt at Tilsynet under Ankestyrelsen ikke har orienteret sig på Gribskov kommunes hjemmeside og undersøgt om oplysningerne fra kommunen den 29. august 2019 er opfyldt. Derimod er Tilsynet over 3 år om at komme til en afgørelse, som stiller borgerne skak-mat over for beviselige dokumenterede ulovligheder. Jeg kan yderligere oplyse, at Tilsynet p.t. har minimum 21-22 henvendelser i j.nr. 20-51657 om 17 forskellige kommuner vedr. nøjagtig samme problemstilling. Juristen ved Tilsynet kan med den foreliggende afgørelse, i min 3 år gamle klage, vel ikke komme med anden afgørelse i ovenstående uafsluttede sag med bl.a. Gribskov kommunalbestyrelse. Jeg ser frem til Ombudsmandens mening om denne min henvendelse. Med venlig hilsen Peter Hansen Tilsynets afgørelse over min klage, 3 år med mange mail om at Tilsynet har travlt og vender tilbage 3 - 5 - 8 måneder, hvor Tilsynet efter 3 års venten afviser min klage. I stedet for at bruge 37 SEKUNDER på at slå op på kommunens hjemmeside og med egne øjne konstaterer om min klage er berettiget eller ej. Det rene vanvid og manglende retssikkerhed Tilsynets afgørelse Henvendelse om Gribskov Kommune Ankestyrelsen har i dag sendt et brev til Gribskov Kommune. Vi vedlægger en kopi af brevet til orientering. Venlig hilsen Linda Søndergaard Christensen 12. september 2022 J.nr. 19-33925 Henvendelse om Gribskov Kommune (kommunens sagsnr. 85.00.00-G01-15-19) Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Gribskov Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Konklusion På baggrund af Gribskov Kommunes udtalelse finder Ankestyrelsen ikke anledning til at rejse en tilsynssag. Vi gør derfor ikke mere i sagen. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Vi vurderer, at oplysningerne i sagen ikke giver anledning til at rejse en tilsynssag. 12. september 2022 J.nr. 19-33925 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 [email protected] [email protected] EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Vi lægger vægt på Gribskov Kommunes oplysninger om, at der har været igangsat et arbejde med at indsamle og få et overblik over sagsbehandlingsfristerne. Vi lægger også vægt på, at sagsbehandlingsfrister har været offentliggjort på Gribskov Kommunes hjemmeside siden den 30. august 2019. Sagens oplysninger Peter Harald Hansen skrev til Ankestyrelsen den 4. juli 2019. Peter Harald Hansen oplyste bl.a. følgende: ”Gribskov kommune har ikke vedtaget og offentliggjort sociale sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 på deres hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. I 2018 havde jeg en god og professionel kommunikation med kommunens medarbejder, som overdrog problemstillingen, til politisk behandling. I dag, efter et års venten, er der desværre ikke vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingsfrister, på kommunens hjemmeside, som loven og adskillige lov-skærpelser har krævet.” Ankestyrelsen bad den 18. juli 2019 Gribskov Kommune om en udtalelse. Gribskov Kommune har den 29. august 2019 sendt en udtalelse. Følgende fremgår af udtalelsen: ”På Gribskov Kommunes hjemmeside har der gennem længere tid været offentliggjort enkelte sagsbehandlingsfrister. Det er imidlertid korrekt, at kommunen ikke har levet op til Retssikkerhedslovens §3, stk. 2 om, at der skal offentliggøres frister på alle områder, hvor der falder kommunale afgørelser. Det er meget beklageligt. Via en borgerhenvendelse blev Gribskov Kommune i sommeren 2018 gjort opmærksom på de manglende sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden. På grund af et uheldigt sammenfald af organisatoriske ændringer og fratrædelser blandt kommunens juridiske medarbejdere i løbet af efteråret 2018 og foråret 2019, har der desværre ikke været et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på opgaven. Hen over foråret og sommeren 2019 har der været igangsat et arbejde med at indsamle og danne overblik over alle sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingsfristerne vil den 30. august 2019 blive offentliggjort på Gribskov Kommunes hjemmeside.” Men det skete aldrig Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i § 48 a i kommunestyrelsesloven. Når vi overvejer at rejse en tilsynssag, kan det have betydning, om sagen har aktuel betydning, og om kommunen har en forkert forståelse af lovgivningen. Formålet med at rejse en tilsynssag vil typisk være at standse en aktuel ulovlig handling i kommunen. Det kan også være at gennemtvinge en lovlig handling i de tilfælde, hvor kommunen har undladt at opfylde en handlepligt. Venlig hilsen Linda Søndergaard Christensen Kopi er sendt til: Peter Harald Hansen Vi har anvendt: Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) nr. 47 af 15. januar 2019 Hilsen Peter :evil: |
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
https://www.retsinformation.dk/eli/l...HmkA_7Xhq3nTXo
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ""Gældende" Kapitel 1 Lovens formål og område § 1. Formålet med denne lov er at 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område, 3) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, 4) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 5) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager. § 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen. Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov. Stk. 3. Social- og ældreministeren bestemmer, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for. Kapitel 2 Borgeren § 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. § 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. § 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. § 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. phhmw Hele Bekendtgørelsen bør læses. Hilsen Peter (y) |
Har Ankestyrelsen svigtet sit ansvar som kommunernes tilsynsmyndighed?
https://24syv.dk/episode/har-ankesty...FF_QRQ6fTuBwV4
Beskrivelse Det lykkedes endelig Reporterne at få et interview med Ankestyrelsen, som er kommunernes tilsynsmyndighed, efter vi for tre uger siden afslørede, at 70 ud af 98 kommuner i ét eller flere år har brudt loven om danmarkskortet. Dengang ville Ankestyrelsen ikke stille op til interview på trods af, at det er Ankestyrelsens opgave og formål at sørge for, at kommunerne overholder loven. Loven om danmarkskortets formål er at nedbringe antallet af fejlagtige afgørelser fra kommunerne på social- og handicapområdet. I interviewet med Ankestyrelsen har vi forsøgt at finde svar på, om Ankestyrelsen har levet op til sit ansvar som tilsynsmyndighed, når størstedelen af kommunerne i årevis kunne bryde loven om danmarkskortet. Og hvordan har så mange kommuner i så mange år kunne bryde loven uden konsekvenser fra tilsynsmyndigheden? Gæster: Jacob Hess, vicedirektør i Ankestyrelsen med afdelingsansvar for Social og Tilsyn Vært: August Stenbroen Tilrettelæggere:Peter Marstal Anna Munch Heydorn Producer: Camilla Michelle Mikkelsen Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsen – mere end en klagemyndighed
https://www.facebook.com/search/top/...feldt%20opslag
Af Mads Silberg, konservativ kommunalpolitiker i Solrød kommune. ANKESTYRELSEN – MERE END EN KLAGEMYNDIGHED …er titlen på en pjece fra 2020 som Ankestyrelsen opfordrer besøgende på deres hjemmeside til at downloade. Men den er efterhånden også blevet en ironisk kommentar til styrelsens mangel på handlekraft, i forbindelse med at afdækningen af den kommunale håndtering af det specialiserede socialområde, frembringer det ene horrible brud på borgernes retssikkerhed efter det andet. For er Ankestyrelsen reelt mere end en klagemyndighed? På side 20 i pjecen beskrives Tilsynet, i overskrift, som værende en instans der; ”sikrer at kommuner og regioner overholder loven”, hvilket uddybes med sætningen; ”Ankestyrelsen styrker tilliden til den offentlige forvaltning ved at føre tilsyn med, at regioner og kommuner overholder loven.” Postulater som må siges at være kraftigt udfordret, i forbindelse med at Reporterne på 24syv har afdækket, at stort set alle kommuner i Danmark ikke overholder lovgivningen ifm. kommunalbestyrelsens ledelsestilsyn med den juridiske kvalitet af sagsbehandlingen på socialområdet – behandlingen af det såkaldte Danmarkskort. VICEDIREKTØREN I den forbindelse havde Anna Munch og Peter Marstal fra 24syv, sat vicedirektør i Ankestyrelsen, Jacob Hess, stævne. Et interview som blev bragt i tirsdags, den 14. marts 2023. I interviewet bliver Jacob Hess foreholdt, hvorledes Ankestyrelsen har levet op til sin pligt som tilsynsmyndighed, overfor kommunalbestyrelserne ifm. behandlingen af Danmarkskortet. 5 minutter og 5 sekunder inde i udsendelsen udtaler Jacob Hess: ”I 2022 har Ankestyrelsen været i gang med en omfattende opfølgning på kommunernes behandling af Danmarkskortet. Alle 98 kommuner har i september fået et brev fra Ankestyrelsen om reglerne om hvordan Danmarkskortet skulle anvendes, og vi har bedt dem om at indsende referater fra kommunalbestyrelsens behandling, og dem er vi ved at gennemgå nu. Så Ankestyrelsen har siden – i hvert fald siden foråret 2022, været i gang med at planlægge og gennemføre en omfattende tilsynsmæssig opfølgning på alle 98 kommuners behandling af Danmarkskortet.” 21 minutter og 26 sekunder inde i udsendelsen udtaler Jacob Hess endvidere: ”Vores fornemmeste pligt i Tilsynet, det er at sikre at kommunerne overholder loven, og det vi kan se nu det er, vi har skrevet til dem i september 2022, følger op overfor alle 98 kommuner, og vi kan se at de har behandlet det korrekt i vid udstrækning. Så det har haft en effekt. De har taget bestik af det vi har skrevet til dem. Skærpelsen - kan man sige - har de hæftet sig ved. Så det der er Tilsynets formål, det er ikke at give bøder, men det er at sikre overholdelse af lovgivningen, og det tænker vi er tilgodeset med denne her.” 22 minutter og 17 sekunder inde i udsendelsen udtaler Jacob Hess endelig: ”Altså i forhold til Danmarkskortet, så er det vi kan se, at det har haft en effekt det vi har skrevet til dem i september 2022 og forklaret hvordan loven skal forstås, og fulgt op ved at sige at de skulle sende kommunalbestyrelsesreferaterne ind til os, så vi kunne se at de har behandlet det korrekt og det var behandlet i kommunalbestyrelsen. Det er tilstrækkeligt i denne her sag til at sikre overholdelse.” EN MERE PRÆCIS UNDERSØGELSE I al beskedenhed, har jeg jo også foretaget en undersøgelse, hvor jeg ligeledes har gennemgået referater fra kommunalbestyrelsernes behandling af Danmarkskortet i 2022. Modsat Ankestyrelsen - som stadig er ved at gennemgå dem - så har jeg været ALLE 98 kommuner igennem, og jeg kan se at der er; 1) 6 kommuner som slet ikke har behandlet Danmarkskortet på et møde i kommunalbestyrelsen. 2) 11 kommuner som har behandlet Danmarkskortet, på et møde i kommunalbestyrelsen, men ikke taget stilling til hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. 3) 38 kommuner som har behandlet Danmarkskortet, på et møde i kommunalbestyrelsen, taget stilling til hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, men alene brugt omgørelsesprocenten som grundlag. Hvilket er stik imod den læsevejledning som ministeriet udgav den 21. juni 2022, hvoraf det fremgår, at omgørelsesprocenten ikke kan bruges til; ”at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.” 4) 92 kommuner som har overladt behandlingen af Danmarkskortet til udvalg. Kriterier, som ALLE, er nævnt i lovtekstens beskrivelse af hvordan Danmarkskortet skal behandles i kommunalbestyrelserne. Det rejser jo unægtelig nogle spørgsmål, som det kunne være rart at få afklaret: Hvilke kriterier har Ankestyrelsen mon lagt til grund ift. til sin vurdering af kommunalbestyrelsernes lovmedholdelighed ifm. behandlingen af Danmarkskortet i 2022? Hvor mange referater fra kommunalbestyrelsernes behandling har Ankestyrelsen nået at gennemgå op til, Jacob Hess udtalelser om kommunalbestyrelsernes lovmedholdelighed? Helt præcist, hvor mange kommuner drejer det sig om, som ifølge Ankestyrelsens vurdering, behandler Danmarkskortet korrekt, når Jacob Hess udtaler; ”vi kan se at de har behandlet det korrekt i vid udstrækning.”? Og i forlængelse af spørgsmål 3, hvor mange kommuner behandler, ifølge Ankestyrelsens vurdering, så IKKE Danmarkskortet korrekt? Desuagtet fremstår det som et noget skrøbeligt grundlag vicedirektøren udtaler sig på, og jeg har selvfølgelig sendt spørgsmålene afsted til Ankestyrelsen - med diverse ordførere fra Folketinget som Cc. FALLIT De første fire ord i Ankestyrelsens pjece – udover dem på forsiden – er; ”Ankestyrelsen styrker borgernes retssikkerhed” Men hvis man som tilsynsmyndighed overser, at samtlige kommuner bryder den lovgivning der af Folketinget er vedtaget med henblik på – lige præcis - at styrke borgernes retssikkerhed på det sociale område, så løser man jo ikke sin opgave. Særligt pinligt bliver det, når man tager i betragtning, at der, i 2021, som led i aftalen om Barnets Lov, er afsat ressourcer til en organisationsændring i Tilsynet som skal sikre et mere proaktivt tilsyn, og som har ledt til, at Tilsynet, siden januar 2022, har haft igangsat en treårig; ”fokuseret indsats på handicapområdet, der blandt andet vil undersøge, om kommunerne overholder lovgivningen ved at følge op på Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskorts overblik over omgørelsesprocenter.” Ankestyrelsen har spillet fallit. Deres mangel på tilsyn med kommunernes ageren står krystalklart - og hvad skal man bruge en tilsynsmyndighed til, som ikke fører tilsyn, og på ingen måde lever op til sit formål om at "styrke borgernes retssikkerhed"? Med det in-mente er der ikke noget at sige til at vicedirektøren har bevæget sig ud på tynd is - skarpt forfulgt af to ihærdige journalister. For som sådan har han og Ankestyrelsen ikke noget at tabe ved at forsøge at holde gode miner til slet spil, sikkert i håb om at arbejdsgiver – Folketinget – ikke opdager noget. LINKS: Ankestyrelsens pjece: (VERDEN VIL BEDRAGES: phhmw) https://ast.dk/om-ankestyrelsen/hove...umudJeBMvkktg4 Reporterne på 24syv’s udsendelse: https://24syv.dk/episode/har-ankesty...0ZJ7jADRKrPVfo Undersøgelse af kommunalbestyrelsernes behandling af Danmarkskortet: https://1drv.ms/b/s!ApweehcrExXUge01...PyiRQ?e=UavgRq https://onedrive.live.com/? authkey=%21AGqZUZg1W7D8okU&id=D415132B177A1E9C%213 0389&cid=D415132B177A1E9C&parId=root&parQt=sharedb y&o=OneUp Ankestyrelsens fokuserede tilsyn: https://ast.dk/tilsynet/artikler/sad...krioAyec3gWW4E & https://ast.dk/til-myndigheder/retss...nibCTGOq8GZf8I phhmw TAK til Mads Silberg. Ved samme lighed kan vi oplyse, at samme problematik også er gældende for de 98 kommunalbestyrelser, som undertegne sammen med Elizabeth #enmillionstemmer, har meldt til Ankestyrelsen Tilsynet, fordi ingen af de 98 kommuner overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk 2 omhandlende sagsbehandlingstider, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009 samt 3 x i 2018. Tilsynet er indklaget til Folketingets Ombudsmand, vedr Tilsynets adfærd hvor de ikke fører tilsyn med beviselige ulovligheder. Vi ser hvad fremtiden bringer, men vi er godt rustet til at Ombudsmanden er tvunget til at gribe ind. Dette indlæg beviser at Ankestyrelsen med Tilsyn ikke passer deres forretning indsigt fører tilsyn med kommunernes beviselige bevidste ulovligheder. Hilsen Peter :mad: Bilag https://24syv.dk/episode/ankestyrels...erne-i-hovedet Ankestyrelsen: Det er ikke vores opgave at “slå myndighederne i hovedet” 24. feb. 2023 Beskrivelse Reporterne kunne i onsdags afsløre, at 70 ud af 98 kommuner i årevis har brudt loven om danmarkskortet siden den blev indført i 2018. Ankestyrelsen, som er kommunernes tilsynsmyndighed, har ikke sanktioneret én eneste kommune for sine lovbrud, selvom de er blevet bekendt med dem. Ifølge en aktindsigt fra Bornholms Kommune, har Ankestyrelsen fortalt kommunens velfærdsdirektør, at de ikke vil sanktionere Bornholms Kommune for lovbrud, fordi det ikke er deres opgave at “slå myndighederne i hovedet”. Professor i forvaltningsret er uenig. Borgere i en række andre kommuner har også underrettet Ankestyrelsen om kommunernes lovbrud af danmarkskortet, uden at Ankestyrelsen har reageret med hverken tilsyn eller sanktioner. Det har Reporterne også fået dokumentation på. Vært: Ida Gaunø Tilrettelæggere: Anna Munch Heydorn Peter Marstal Producer: Camilla Michelle Mikkelsen Redaktør: Mille Ørsted |
Tematiseret løftet pegefinger fra Ankestyrelsen
Samtlige 98 kommunalbestyrelser er meldt til Tilsynet, fordi ingen af dem overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2
Trods Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998. Skærpede loven i 2009 så det alene var kommunalbestyrelserne, som havde ansvaret for overholdelse af loven. Loven ble skærpet påny 3 x i 2018 Men NU træder Ankestyrelsen i karakter ved at tilsende alle kommuner en tematiseret skrivelse i 2023 :mad::confused: Ankestyrelsen forsøger, uden succes, at træde i karakter, uden brug af deres sanktioneret, som Ankestyrelsen ikke har brugt siden 2013. Nu modtager alle 98 kommuner en tematiseret skrivelse…….. og så kan kommunerne fortsætte deres bevidste ulovligheder, helt uden konsekvens ANKESTYRELSEN https://ast.dk/tilsynet/sadan-behand...ilsyn.pdf/view Download “”Planen for det fokuserede tilsyn 2023” “"Kommunernes udmelding om sagsbehandlingsfrister RSL § 3 stk.2 Kommunernes fastsættelse af sagsbehandlingsfrister efter Retssikerhedslovens § 3 stk.2 Vi vil i 2023 fortsætte en tematiseret indsats med fokus på, om kommunerne fastsætter sagsbehandlingsfrister i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens §3 stk.2. Indsatsen vil omfatte alle landets kommuner”" Her 25 år efter Folketinget vedtog loven, ser vi at kampen vil fortsætte mange år endnu. Hilsen Peter:mad: |
Ankestyrelsen arbejder uden om Folketinget
Hvordan arbejder Ankestyrelse, når de ønsker, uden om Folketinget, at devaluerede hvad Folketinget har vedtaget ved lov?
Man udsender en ny Principafgørelse, som kan tage borgerne 5 år, at få Folketinget til at ændre. Vi ser det med TVANG i den sociale sagsbehandling, hvor en kommunal sagsbehandlere kunne kræve “Behandlingstilbud”: Elektrochok Lumbale operationer Indtage vægtforøgende psykofarmaka Tabe sig,hvis sagsbehandleren vurderede at borgerens BMI var forstort Hvis patienten var utryg og ikke ønskede de krævede “Behandligstilbud” stoppede sagsbehandleren patientens sygedagpenge, indtil borgeren blev mør Folketinget var 5 år om at nedlægge forbud imod TVANG i den sociale sagsbehandling, men kun i forhold til sygedagpengeloven Principafgørelse 108-13 er stadig “Gældende” trods Folketinget forbud, vedtaget ved lov. https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729 Først 5 år senere vedtog Folketinget forbud mod tvang i den sociale sagsbehandling: https://www.ft.dk/samling/20181/lovf...L180/index.htm Når mørket falder på, danser katten på bordet Ankestyrelsen vil nu forsøge med endnu en Principafgørelse at omgå Folketinget love ved at udsende endnu en Principafgørelse der devaluerer Folketingets tilbud til borgerne Principafgørelse 4-23 “Gældende” hvor Servicelovens § 102 samt “KAN” og “SKAL" bestemmelserne er under angreb af Ankestyrelsen, uden om Folketinget. https://ast.dk/afgorelser/principafg...9-db9e2e29f3a8 DUKH § 102 https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102 DUKH om “KAN” og “SKAL” bestemmelserne: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...MRoZ8i_oAuBbok Principafgørelse 4-23 “Gældende” Principmeddelelsen fastslår "Hvis en kommune vælger at anvende servicelovens § 102,”” "Servicelovens bestemmelse i § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Kommunen har efter bestemmelsen mulighed for, men er ikke forpligtet til, at bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven. Der er ikke krav om, at kommunen skal træffe en generel beslutning om at anvende servicelovens § 102, men kommunen er bundet af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.” Med venlig hilsen:evil: |
Månen er en grøn ost – hvis kommunen siger det
phhmw tillader sig at oversætte overskriften:
Ankestyrelsen med dens adfærd er blevet et Tilsyn imod borgerne, så kommunerne kan fortsætte deres bevidste og ulovlige adfærd. https://muskelsvindfonden.dk/artikle...nen-siger-det/ Ankestyrelsen nægter at tilsidesætte kommunale skøn, også i sager, hvor disse skøn er i strid med fakta. En katastrofe for retssikkerheden, mener Muskelsvindfonden. 4 år. 500 siders dokumentation indeholdende alt fra måling af højde og længde på hæk, udtalelser fra lægelige instanser om nødvendigheden af medicin, oversigter over dagspriser på brændstof, statistisk materiale fra Danmarks Statistik om bilrådighed, udskrifter af CTR-saldoer fra apoteket, udskrifter fra elselskabet over strømforbrug, henvisninger til vandforbrug for en vaskemaskine, skrivelser fra fysioterapeuter og meget, meget mere. Et ukendt antal mandetimer i kommunen. Et lige så ukendt antal mandetimer i Ankestyrelsen. 4 medarbejdere i Muskelsvindfonden, som på skift har siddet med sagen. Og så midt i det hele: Julie. Julie på 30 år med muskelsvind, som er smerteplaget døgnet rundt på grund af en rygoperation, som slog fejl. Julie, som burde have en medalje. For at holde fast, for at kæmpe, for at blive ved og ved med at leve op til de absurde dokumentationskrav, for at stå til rådighed i dage, måneder og år og samtidig lægge ryg til påstande om manglende samarbejdsvilje, når hun har vovet at forholde sig kritisk til alle de spørgsmål og krav fra kommunens side. Julie, som ikke har haft noget valg, fordi hun uden en merudgiftsbevilling fra kommunen ikke har råd til at betale for den medicin, hun har brug for, fordi hun er førtidspensionist. Julie får ikke nogen medalje. Og i skrivende stund får hun heller ikke dækket sine merudgifter. For Ankestyrelsen har stadfæstet den del af afgørelsen, som handler om, hvorvidt Julie i den alder og livssituation, hun nu har, ville have haft bil alligevel, hvis hun ikke havde muskelsvind. Det mener kommunen, hun ville. Og så mener Ankestyrelsen det også. På trods af at der i Julies husstand allerede er én bil, som tilhører Rasmus, Julies kæreste. Statistik og biler Danmarks Statistik mener det modsatte. De har endda undersøgt det i detaljer, og deres oplysninger siger helt utvetydigt, at når man bor i landområde i Hjørring Kommune, er 30 år gammel, er kvinde, og er en del af et par, så er det under hver tredje, der har bil i det hele taget. Mere præcist 32 procent. Så al logik taler for, at endnu færre i den målgruppe har bil nr. 2 i samme husstand. Den statistik har Julie sendt med i klagesagen af flere omgange. Kommunen har al muligt incitament til at mene, at Julie nok ville have haft bil nr. 2 i husstanden alligevel. For så bortfalder reglen om, at de udgifter, der følger af at have en bil, som hun kun har pga. sit handicap, kan dækkes som merudgift. Det holder Julies merudgifter under den lovfastsatte bagatelgrænse på 7068 kroner om året, som hun skal have i sandsynliggjorte merudgifter, for at få dækket merudgifter overhovedet. Er man over bagatelgrænse, får man 1000 kroner om måneden, er man under, får man ingenting. Kommunen henviser til statistik, der viser, at 17 procent (altså under hver 5. familie) i Rebild, Hedensted, Skanderborg og Favrskov har 2 biler. Det siger forbavsende lidt om Hjørring. Kommunen henviser også til karakteristika for familier med høj bilrådighed. Fælles for disse er: De er topledereDe har børnDe har flest penge til forbrug Det siger forbavsende lidt om Rasmus og Julie, som ikke har børn, ikke er topledere og bestemt ikke har ret meget til forbrug. Ankestyrelsens blåstempler kommuners skøn Men hvorfor omstøder Ankestyrelsen så ikke kommunens afgørelse, når Julie kan dokumentere, at det i hendes alder og livssituation ikke er normalt at have bil, og da slet ikke bil nummer 2? Og når kommunens vurdering så tydeligt ikke holder vand? Jo, se det er her, det bliver både interessant og tragisk på samme tid, for Ankestyrelsen skriver i afgørelsen: ”Vi er også opmærksomme på dine oplysninger om, at 30 % af kvinder i din aldersgruppe, som bor i et landområde i Hjørring Kommune, råder over bil. Dette ændrer ikke ved resultatet, da vi ikke finder grund til at tilsidesætte kommunens samlede skønsmæssige vurdering af, at du i din husstand ville have haft to biler, hvis ikke du havde en funktionsnedsættelse.” Aha. Så når kommunen skønsmæssigt vurderer, at månen er en grøn ost, så er det i bund og grund lige meget, at al forskning og dokumentation siger, at månen er en planet eller en naturlig satellit alt efter, hvor nørdet man er. Efterhånden fast praksis hos Ankestyrelsen Det er interessant, fordi det efterhånden er blevet fast praksis hos Ankestyrelsen, at de ikke vil ”tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering”. Muskelsvindfonden ser netop den formulering i et hav af sager og som påvist også sager, hvor kommunens skønsmæssige vurdering er helt hen i vejret. Og netop i merudgiftssager er det dybt urimeligt, da der netop her IKKE er et lovkrav om, at borgeren skal kunne dokumentere noget som helst. Borgeren skal sandsynliggøre sine merudgifter, og der skal laves et ”overslag” over disse. Hvis kommunen mener, at borgeren tager fejl i den sandsynliggørelse, så må forpligtelsen til at dokumentere, at det forholder sig anderledes, ligge hos kommunen. Men Ankestyrelsens praksis, som nægter at udfordre kommunens skøn, har den konsekvens, at bevisbyrden havner hos borgeren. Den borger, som jo alt andet lige er den svage part i sagen. En katastrofe for retssikkerheden Det er selvsagt et kæmpestort, retssikkerhedsmæssigt problem. Og det er uden tvivl også den altoverskyggende årsag til, at den samlede udgift til handicapbetingede merudgifter på voksenområdet er faldet med 73 millioner kroner hen over de sidste 4 år, svarende til en tredjedel. Det er også i strid med lovens ånd, som oprindeligt gik ud på, at mennesker med handicap skulle have en kompensation for de ”vanskeligt opregnelige småudgifter”, der følger af at have det handicap. Fordi man vasker mere, fordi man slider mere på sit tøj, fordi man har udgifter til en bil, man kun har, fordi man har et handicap. Det er tragisk for Julie, fordi hendes sag viser, at selv om man helt indlysende har handicapbetingede merudgifter, så ender man efter 4 års intens kamp i en situation, hvor man ikke har råd til nødvendig medicin og til at fylde brændstof på den bil, som man er nødt til at have, fordi man er ude af stand til at tage bussen. Det er tragisk for alle dem, som giver op ved kommunens første afslag, fordi de ikke har en handicaporganisation i ryggen til at udfordre afgørelsen. Det er tragisk for samfundet, fordi det er afsindig dyrt i ressourcer både hos kommunen, borgeren, læger, fysioterapeuter, elselskaber, handicaporganisationen, haveselskaber, vinduespudsere og alle mulige andre, som skal bruge tid på at regne ud, hvor lang en hæk er, og hvad det vil koste at klippe den, tælle vinduer som skal pudses, lave dokumentation, der bekræfter, at Julie har brug for netop denne her medicin og ikke kan nøjes med noget andet. Meget, meget dyrere end de 1000 kroner, Julie ville få pr. måned. Den bedste løsning: Fjern bundgrænsen Den bedste løsning ville være helt at fjerne bundgrænsen for dækning af merudgifter. Det burde i stedet være sådan, at har du et handicap, og har du udgifter, der udelukkende skyldes det handicap, får du standardbeløbet. Færdig. Videre. Så slap vi for at bruge 4 år på at diskutere, hvorvidt månen er en grøn ost eller en planet. Så kunne vi nøjes med at konstatere, at månen er der Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsens kursusvirksomhed.... ja, du læste rigtigt
Danmark har udviklet sig til et fattigt land, styret af ansatte, styrelser, private interesseforeninger, som KL, uden om Folketing.
Hvad kan vi gøre? Hvad skal vi gøre? Muskelsvindfonden oplyser: https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aarner-sig-op/ Kursus i nedskæringer ""At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune: ”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.”" Problemerne med Ankestyrelsen tårner sig op Af redaktionen 16. okt 2023 Der er brug for en hurtig uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen, mener Muskelsvindfondens politiske chef På en række områder har Ankestyrelsens praksis ændret sig. Kommunale afgørelser, der tidligere blev ændret, bliver nu i stedet stadfæstet. Resultatet er, at borgere med handicap ikke får den nødvendige hjælp. Desuden holder Ankestyrelsen kurser, som inspirerer kommunerne til at skære ned. ”Beviserne er ved at være så mange og klare, at de ansvarlige politikere ikke længere kan holde kikkerten for det blinde øje,” mener Muskelsvindfondens politiske chef Thomas Krog. Kursus i nedskæringer At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune: ”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.” Muskelsvindfondens medarbejdere i politisk afdeling havde også tilmeldt sig Ankestyrelsens kursus om BPA, men fik besked om, at de ikke var velkomne. ”Enhver påstand om, at Aarhus Kommune inden 2022 tilkendte flere BPA-ordninger, end de burde, er useriøs. De nedskæringer, vi taler om nu, rammer mennesker, der helt åbenlyst har brug for en BPA-ordning for at kunne opretholde et aktivt liv med selvbestemmelse. Deres livsmuligheder bliver ødelagt. Og det er den såkaldt ”uvildige” Ankestyrelse, der er inspirationen,” siger Thomas Krog. Konkrete eksempler på praksisændringer Ankestyrelsen er højeste ankeinstans. Ingen holder øje med, hvordan styrelsen bruger sin magt til at fastlægge praksis inden for de rammer, som lovgivningen udstikker. Men billedet er desværre krystalklart. Praksis har de senere år ændret sig, så Ankestyrelsen i en række tilfælde har udvidet kommunernes muligheder for at skære ned på hjælpen til mennesker med handicap. Ifølge Thomas Krog kan Muskelsvindfonden ud fra en lang række konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen se, hvordan styrelsens praksis har ændret sig. ”Vi har f.eks. enslydende sager om tilkendelser af BPA-ordninger. I 2018 blev kommunens afslag på BPA hjemvist til kommunen med det resultat, at borgeren fik sin nødvendige BPA-ordning. Ankestyrelsens argument var, at kommunen ikke havde beskrevet, hvordan borgerens behov for hjælp kunne dækkes efter de øvrige paragraffer, som kommunen havde henvist til. Det modsatte sker i 2021. Her fastholder Ankestyrelsen i en tilsvarende sag kommunens afslag med begrundelsen, at borgeren ikke tilstrækkeligt konkret har beskrevet, hvilke hjælpebehov han ikke kan få løst med kommunens bevilgede hjemmehjælp og ledsagerordning. Altså er bevisbyrden blevet vendt om. Nu kræver Ankestyrelsen, at det er borgeren, der skal dokumentere, hvad han ikke kan med sin nuværende hjælp.” Også i sager om el-kørestol som sportshjælpemiddel og dækning af merudgifter ved at have en handicapbil kan Muskelsvindfonden dokumentere en klar praksisændring fra Ankestyrelsen, selv om lovgivningen er uændret. Læs mere om sagerne og dokumentationen https://muskelsvindfonden.dk/politik...retssikkerhed/ Minister kan ikke forklare ændringerne På merudgiftsområdet har kommunernes og Ankestyrelsens ændrede praksis givet sig udslag i et markant fald i antallet af borgere, der bliver kompenseret for de ekstra udgifter, de har på grund handicap. Det fik SF’s Charlotte Broman Mølbæk til at spørge Social- og boligministeren om en forklaring på, at antallet af modtagere er faldet så dramatisk. Ministerens svar var klart: ”Social-, Bolig- og Ældreministeriet har hverken tal eller undersøgelser, der kan forklare faldet i antallet af mennesker med handicap, der modtager hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 i den nævnte periode. Der er ikke i perioden gennemført ændringer af lovgivningen, som har berørt afgrænsningen af merudgiftsydelsens personkreds.” Ekstern uvildig undersøgelse er påkrævet ”Alene det, at der foregår massive nedskæringer over for mennesker med handicap, som ministeren ikke kan forklare, burde være grund nok til en ekstern, uvildig undersøgelse,” siger Thomas Krog. En undersøgelse, som han mener, bl.a. skal kigge på: I hvilket omfang ledelsens fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden går ud over kvaliteten i Ankestyrelsens afgørelser.En kortlægning af, hvad der er årsagen til, at Ankestyrelsen gennem de senere år har ændret praksis, så kommunernes spillerum inden for Serviceloven og dermed mulighed for nedskæringer over for mennesker med handicap er markant større. Ifølge Muskelsvindfonden er målet med en grundig og uvildig undersøgelse klart: Den skal danne grundlaget for at genoprette Ankestyrelsen som uvildig instans, der står mellem borger og kommune. Flere eksempler på Ankestyrelsens ændrede praksis, nederst: https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aarner-sig-op/ Hilsen Peter :evil: |
Klage til Ombudsmanden over Tilsynets ADFÆRD
26. december 2023
Klage til Ombudsmanden, Tilsynets adfærd ATT Karsten Loiborg, Kommitteret Til Ombudsmanden ATT. Karsten Loiborg, Kommitteret. CC.: Offentliggørelse samt til udvalgte interessenter. KLAGE Ombudsmandens dokumentnummer 22/04429-3/HSI af 24. marts 2023. Ref Tilsynets J.nr. 23-447 og 22-20424 af 18. december 2023, samt 19-33925 af 12. september 2022. Klage over Ankestyrelsen, Tilsynets adfærd . Tak, for Ombudsmandens tilbud, om ekstra 8 ugers klagemulighed, efter modtagelse af Tilsynets nye afgørelsesbrev af 18. december 2023, om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister iht. Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som hermed udnyttes. Folketinget har pålagt kommunalbestyrelsen at fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område, så borger før indgivelse af sin ansøgning kan orientere sig på kommunens hjemmeside om, hvor lang tid man skal vente på at modtage en afgørelse fra kommunen. Klagepunkter: 1) Gribskov kommune, en ud af mange, mangler fortsat frister på ansøgnings§§ på hjemmesiden. 2) Tilsynets adfærd a) Første afvisning af Tilsynssag, klage indgivet sommer 2019 b) Høringsbrevet 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§ c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023 d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere RSL blev vedtaget gældende fra 1. juli 1998, er skærpet fra 2010, 3 x i 2018 og i 2022, og kommunalbestyrelsen efterlever fortsat ikke lovbestemmelsen. Ad 1) Gribskov kommune pr. 18. december 2023 Hjemmesiden mangler for socialområdet, fastsættelse af ansøgnings§§ Serviceloven: 13, 32 a mangler stk. 1, 32 a, stk. 6, 79, 101 a, 117 (hvis den anvendes af kommunalbestyrelsen) og 122 mangler frist. Dagtilbudsloven: 16 a stk.3, 63, 76, 85 og 85 a mangler “a” Lov om seniorjob: § 5. Tilbageholdelsesloven: § 1 Lov om Seniorpensionsenheden: § 4 Ad 2) Tilsynets adfærd a) Første afvisning af klage indgivet sommer 2019 Klageren modtager adskillige udsættelsesbreve hver 6. måned for en afgørelse, grundet travlhed. 3,2 år efter klagens indberetning, afvises klagen og sagen lukkes. Dette klages der over til Ombudsmanden, som sender klagen tilbage til Tilsynet. Dette i strid med Ombudsmandens tidligere udtalelse i FOB 2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/ CITAT” Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017. “CITAT slut. b) Høringsbrevet af 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§ (som en række andre kommunalbestyrelser har modtaget for 1 år siden) Vi bemærker at Ankestyrelsen Tilsynet, af egen drift, fastslår at frister skal være alle "ansøgning§§”, men i deres generelle “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” forsøger at gå tilbage til den tidligere formulering “sagsområder” til skade for borgernes retssikkerhed. c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023 Hvor kommunalbestyrelsen lover Tilsynet at udvalget 7.februar 2023 behandler revisionen af frister, som er tæt på at være afsluttet. Hvor vi konstaterer, at RSL § 3 stk.2 ej heller på daværende tidspunkt blev overholdt. Vi har efterfølgende tilsendt både kommunalbestyrelsen og Tilsynet oversigter med sagsbehandlingsfrister der mangler, primært på socialområdet. Vores ressourcer har ikke været til at kontrollere beskæftigelsesområdet. d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere Tilsynet agerer, som sædvanlig, med at være tilfreds med kommunens svar, uden at bruge 37 SEKUNDER på at scanne kommunernes hjemmesider igennem. 98 i antal. For at verificere om borgernes klager er relevante. Konklusion: Vi konstaterer, at Tilsynet nu har brugt 5,5 år siden første indberetning om manglende sagsbehandlingsfrister, og de lukker (igen) en indberetning om en mulig Tilsynssag, selvom Gribskov kommunalbestyrelse fortsat ikke efterlever RSL § 3, stk. 2. anno 2023 Vi erfarer, at Ankestyrelsen Tilsynet med deres “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” på 33 sider, igen og igen devaluerer borgernes retssikkerhed, ved at oplyse, at først i 2. halvår 2024 vil Tilsynet foretage stikprøver af udvalgte kommunernes hjemmesider. Som bekendt har en borger mulighed for i op til 1 år, at klage til Ombudsmanden, efter Ankestyrelsen/Tilsynet har truffet afgørelse. Dette indebærer, at hvis Ombudsmanden vælger ikke at iværksætte en undersøgelse efter denne klage over Tilsynets adfærd, har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage over 98 kommuners manglende overholdelse af lovbestemmelsen, til og med hele år 2024. Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998, for 26 år siden, skærpet i 2009, 3 x i 2018 samt 1 x i 2022, ved Tilsynets adfærd kommer vi nu op på 28 år før, bare en mulighed for at loven kan blive overholdt. Det kan vi tillade os, at kalde for “[I]den cirkulære ansvarsfraskrivelse[/I]”, som betyder: “"[I]at frigøre sig på forhånd, helt eller delvis[/I]”” hvor konsekvensen bliver, at kommunalbestyrelserne er fredet minimum de næste 2 år, Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat. Det beskrevne i denne klage over Ankestyrelsen Tilsynets ADFÆRD er ikke et retssamfund værdigt. Dels er Folketingets love ikke efterkommet og mange familier med sygdom, handicaps, børn som voksne, lider ondt, meget ondt, under denne manglende ordentlighed og retssikkerhed. Vi ser frem til, at Ombudsmanden tager stilling, til ovenstående. Med dette ønsker vi Ombudsmanden et Lykkebringende Nytår. Med venlig hilsen Elizabeth Christensen på vegne af #enmillionstemmer & Peter Hansen på vegne af k10.dk Bilag. 3 stk. Hilsen Peter :evil: Mandag den 12.februar 2024 modtaget fra Ombudsmanden: Jeres henvendelse til Folketingets Ombudsmand Den 9. februar 2024 har du og Elizabeth Christensen bedt om at få en bekræftelse af, at jeg har modtaget jeres klage af 26. december 2023. Jeg bekræfter hermed, at jeg har modtaget jeres mail af 26. december 2023, jeres mail af 5. januar 2024 og jeres tre mails af 19. januar 2024. Jeg har sendt et enslydende brev til Elizabeth Christensen. Jeres sag er fortsat ikke fordelt til en sagsbehandler. Men I skal nok høre fra mig. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige noget om, hvornår I kan forvente, at sagen er behandlet færdig. Men I kan læse mere om mine forventede sagsbehandlingstider på www.ombudsmanden.dk under punktet Vil du klage, Inden du klager, Hvornår svarer ombudsmanden, Mål for sagsbehandlingstider. I vil under alle omstændigheder blive underrettet om sagens status, hvis der går mere end 3 måneder, inden jeg har haft lejlighed til at tage stilling til, hvad der skal ske i sagen. Med venlig hilsen for ombudsmanden 12. februar 2024 Dok.nr. 23/07052-8/SKH Bedes oplyst ved henvendelse Folketingets Ombudsmand Hilsen Peter (y) |
Institut for Menneskerettigheder finder 25.000 fejl i handicapsager
https://www.berlingske.dk/danmark/in...-handicapsager
Institut for Menneskerettigheder finder 25.000 fejl i handicapsager Instituttet har i et nyt notat gennemgået klagesager på voksenhandicapområdet og fundet over 25.000 fejl. Institut for Menneskerettigheder har i et nyt notat gennemgået klager til Ankestyrelsen på voksenhandicapområdet og fundet over 25.000 fejl. Det skriver Politiken torsdag. Fejlene er fundet i sager fra 2014 til 2022. Det kan for eksempel være sager om hjælp til genoptræning, ledsagelse eller hjælpemidler. De 25.089 fejl, som Institut for Menneskerettigheder har fundet, falder i to grupper. I 6605 sager fandt Ankestyrelsen, at afgørelsen var direkte forkert. I 18.484 sager var der tale om, at sagen blev hjemvist. Det vil sige, at den blev sendt tilbage til kommunen, fordi der var fejl i sagsbehandlingen eller manglende oplysninger. Begge dele er problematiske for retssikkerheden, mener Rasmus Brygger, som er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder. - Vi kan frygte, at de 25.000 fejl kun er toppen af isbjerget. Det kræver overskud at klage, så der kan ligge sager, som burde være omgjort, men som der aldrig bliver klaget over, siger han til Politiken. Institut for Menneskerettigheder har i notatet også opgjort, at 14.357 af de fejlbehæftede sager handler om hjælp, som ikke kan betales tilbage til borgeren. Hvis borgeren for eksempel ikke har fået et hjælpemiddel eller ledsagelse ud af hjemmet, kan borgeren ikke få hjælpen med tilbagevirkende kraft, men vil have levet uden hjælpen og vil have oplevet det, instituttet kalder et "velfærdstab", skriver avisen. Formanden for Kommunernes Landsforenings socialudvalg, Ulrik Wilbek (V), påpeger i en skriftlig kommentar til Politiken, at klagesagerne udgør et lille udsnit af de tusindvis af sager, kommunerne afgør, og at nogle af de sager, som sendes tilbage til kommunen, alligevel i sidste ende falder ud til kommunens fordel, så borgeren ikke har mistet hjælp. Når det gælder ydelser, som borgeren ikke kan kompenseres for, påpeger Ulrik Wilbek, at de ofte får en anden ydelse, mens sagen behandles. Alligevel medgiver han overfor Politiken, at det "aldrig er godt nok, når sager bliver omgjort." /ritzau/ Som sædvanlig kommer KL Kommunernes Landsforening med deres rutinemæssige dårlige undskyldninger ved Ulrik Wilbek. Skræmmende og amatøragtig Hilsen Peter :evil: Bilag Institut for Menneskerettigheder https://menneskeret.dk/nyheder/ny-an...ndicapomraadet 29. december 2023 Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgere med handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de har brug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sager, lider borgerne et velfærdsstab, som følge af at hjælpemidlerne ikke kan efterbetales. Bør studeres, Høringssvar etc. https://menneskeret.dk/viden OM.: https://menneskeret.dk/om-os Institut for Menneskerettigheder er en selvejende statsinstitution. Vi har mandat til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet. Vi er Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. Vi har også til opgave at være nationalt ligebehandlingsorgan i forhold til race og etnisk oprindelse og i forhold til køn. Vi har desuden en særlig rolle på handicapområdet, hvor vi skal fremme og overvåge gennemførelsen af FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap. |
Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder
Bemærk venligst at via aktindsigt har Tilsynet oplyst at de ikke brugt disse muligheder siden 2013. Hvilket kan undre.
https://ast.dk/tilsynet/artikler/det...ionsmuligheder Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder I denne artikel fortæller vi om, hvordan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed kan reagere over for kommuner og regioner. Vi fortæller blandt andet om Ankestyrelsens muligheder for at pålægge sanktioner. Af souschef Maiken Christensen Om det kommunale tilsyn Den 1. april 2017 blev det kommunale og regionale tilsyn en del af Ankestyrelsen. Tilsynet fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven. Tilsynet tager sager op, når der er ”anledning” til det Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder. Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt. Det kan også være, fordi vi vurderer, at der er tale om en enkeltstående fejl, eller at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold. Der er også sager, vi afviser at behandle, fordi vi ikke har kompetence til at behandle dem. Det kan for eksempel være, fordi der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen. Vejledende udtalelser Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse udtaler tilsynet sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej. Vores tilsyn retter sig mod kommunalbestyrelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være kommunalbestyrelsen, vi hører, hvis vi har brug for oplysninger i en sag. Det gælder også, selv om det er en sag, som kommunalbestyrelsen ikke allerede er involveret i eller kender til. Når vi afgiver en vejledende udtalelse om, at en kommune har handlet ulovligt, vil vi typisk følge op på, om kommunen retter op på det ulovlige forhold. Vi beder derfor kommunen (evt. kommunalbestyrelsen/regionsrådet) om at oplyse, hvad den vil gøre i anledning af vores udtalelse. En vejledende udtalelse kan også være forudgående - det vi kalder en forhåndsudtalelse. Tilsynet kan på den måde udtale sig om dispositioner og undladelser, som kommunalbestyrelsen eller andre på kommunalbestyrelsens vegne påtænker at gennemføre. Der skal være en vis konkretisering af indholdet af den disposition eller undladelse, der påtænkes gennemført. Beslutningen om dispositionen eller undladelsen skal også være aktuel og forestående. Tilsynet har en målsætning om at komme med forhåndsudtalelser inden for tre måneder. Hvis en kommune gerne vil have en forhåndsudtalelse, beder vi kommunen om at bruge et skema. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt. Skemaet findes her på Ankestyrelsens hjemmeside. Skema til forhåndsudtalelse Sanktioner Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af §§ 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar. Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre. Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ”fogedfunktion” i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder. Læs mere om Ankestyrelsens fogedfunktion i vores artikel ”Når Ankestyrelsen agerer foged” Ankestyrelsen kan også anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Alternativt kan Ankestyrelsen fastsætte et beløb under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmet kan betale, mod at Ankestyrelsen frafalder sagsanlæg. Fælles for sanktionerne er, at Ankestyrelsen kun kan anvende dem, hvis der foreligger en ulovlighed fra kommunens side. Sanktionerne skal også være nødvendige i det konkrete tilfælde. Der skal altså være proportionalitet mellem mål og middel. Det vil altså som udgangspunkt ikke være relevant at anvende sanktioner, hvis en vejledende udtalelse til kommunen er tilstrækkelig for at få rettet op på det ulovlige forhold. I praksis er det sjældent nødvendigt for tilsynet at gå så langt som at anvende sanktioner, fordi kommunerne retter op på eventuelle ulovligheder, når tilsynet retter henvendelse til dem. Ugyldighed I modsætning til almindelige klageinstanser og domstolene har Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed ikke mulighed for at statuere, at en kommunes afgørelse er ugyldig. Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse for eksempel har truffet en ulovlig afgørelse i et habilitetsspørgsmål, kan tilsynet ikke tage stilling til, om den beslutning, som blev truffet af blandt andet det inhabile kommunalbestyrelsesmedlem, er ugyldig. Men Ankestyrelsen kan sætte beslutningen ud af kraft, hvis betingelserne for det er opfyldt. Det betyder blandt andet, at annullationen skal være nødvendig i det konkrete tilfælde. Tilsynet vil også ved annullationsvurderingen kunne inddrage synspunkter, der svarer til de synspunkter, domstolene anvender ved afgørelsen af, om retlige mangler skal medføre ugyldighed. Vil du vide mere om tilsynets praksis? Ankestyrelsens tilsyn har fået en ny database, hvor du kan få viden om tilsynets praksis. Databasen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside her: Ankestyrelsens udtalelsesdatabase Du kan læse vejledende udtalelser fra tilsynet fordelt på forskellige emner. Det er også muligt at finde sager, hvor tilsynet har taget stilling til anvendelse af sanktioner. Sidst opdateret 17.11.2020 Hilsen Peter :confused::confused::confused::confused::evil: |
Bodsordning for kommuner, der ikke overholder deres lovgivningsmæssige forpligtelser
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20222BB00081
Fremsat den 16. marts 2023 af Katrine Daugaard (LA), Lars-Christian Brask (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA) Forslag til folketingsbeslutning om en bodsordning for kommuner, der ikke overholder deres lovgivningsmæssige forpligtelser Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2023 om en bodsordning, hvor Ankestyrelsen kan pålægge en kommune at betale en bod til en borger, hvis kommunen ikke har overholdt sin lovgivningsmæssige forpligtelser og dette har påført borgeren et væsentligt økonomisk tab eller et velfærdstab. Bemærkninger til forslaget FORKASTET Afstemning: Forslaget blev forkastet. For stemte 26 (DD, LA, DF, ALT og NB), imod stemte 82 (S, V, M, SF, KF, EL og RV), hverken for eller imod stemte 0. Forslagsstillerne ønsker at indføre en bodsordning, som giver Ankestyrelsen mulighed for at pålægge kommuner at betale en bod til borgere, når kommunen har begået alvorlige fejl. En sådan ordning tjener en række forskellige formål. Af Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskort fremgår omgørelsesprocenterne i klagesager på henholdsvis socialområdet generelt, voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet. Kortlægningen viser generelt en høj omgørelsesprocent og en væsentlig kommunal variation. Den gennemsnitlige omgørelsesprocent var over 30 pct. på alle tre områder i 2021 og væsentlig højere i en række kommuner (»Danmarkskort med kommunale sammenligninger«, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, juni 2022). Selv om en omgørelse ikke nødvendigvis er et udtryk for, at en materiel afgørelse er forkert og skal ændres, men lige så godt kan skyldes, at formelle sagsbehandlingsregler ikke er overholdt, f.eks. at en sag ikke er tilstrækkelig oplyst, finder forslagsstillerne det generelt utilfredsstillende, at kommunerne i gennemsnit har lavet sagsbehandlingsfejl, som fører til en omgørelse i mere end 30 pct. af sagerne. Som eksempel kan nævnes en sag fra Langeland Kommune, hvor en mor uberettiget har fået tvangsfjernet sine to børn. Sagen er bl.a. omtalt i artiklen »Kommunen skifter mening, og Sandie får sine to børn tilbage: – Det er stadig helt uvirkeligt, men de skulle jo ikke have fjernet dem« på faa.dk den 9. december 2022. Omgørelsesprocenten bør også ses, i lyset af at en klage i første omgang sendes fra borgeren til kommunen, som derved får mulighed for at rette op på sine eventuelle fejl. Til trods for dette underkendes 30 pct. af afgørelserne alligevel af Ankestyrelsen. Dertil kommer, at der givetvis findes mørketal på området, fordi ikke alle borgere kan overskue en klageproces, eller fordi de ikke ved, at de har ret til en anden behandling. Der er situationer, hvor borgere i dag efter langvarige og konfliktfyldte forløb med kommuner oplever, at det ikke får konsekvenser for kommunerne, når der er begået alvorlige fejl i deres sag. Selv i sager, hvor der er begået meget grove fejl, oplever borgere, at kommunen ikke vil indrømme sine fejl, hvilket kan opleves som ekstremt uretfærdigt. Som eksempel kan der henvises til artiklen på faa.dk den 17. december 2022: »Borgmester afviser, at kommunen har fjernet to børn ved en fejl: – Der et eller andet helt skørt i den her fortælling, mener advokat«, som ligeledes omhandler den ovenfor omtalte sag fra Langeland Kommune. Efter forslagsstillernes opfattelse bør det være sådan, at hvis en kommune begår fejl, skal kommunen erkende det over for borgeren. Og i tilfælde, hvor fejlen er alvorlig, skal borgeren kompenseres økonomisk. Det vil bidrage til en oplevelse af, at systemet er retfærdigt. Et formål med beslutningsforslaget er også, at kommuner ikke skal have et økonomisk incitament til at træffe forkerte afgørelser til skade for borgeren. Hvis kommunen f.eks. på et forkert grundlag nægter en borger en service eller et hjælpemiddel, som borgeren har krav på, bør den ikke have økonomisk fordel af denne beslutning. Uagtet om kommuner faktisk spekulerer i forkerte afgørelser, er det et stort problem, hvis det opleves, at der gives usaglige afslag, og at kommunerne har en økonomisk vinding heraf. Af en aktindsigt fra Bornholms Regionskommune fremgår det, at Ankestyrelsen har fortalt kommunens velfærdsdirektør, at man ikke vil sanktionere et konkret lovbrud, fordi det ikke er Ankestyrelsens opgave »at slå myndigheder i hovedet« (»Ankestyrelsen: Det er ikke vores opgave at »slå myndighederne i hovedet««, Reporterne, radio24syv.dk, februar 2023). Forslagsstillerne finder det problematisk, hvis den udtalelse er et udtryk for, hvordan Ankestyrelsen mere generelt vurderer sin opgave. I næsten enhver tvist mellem en borger og en kommune har kommunen en lang række fordele i kraft af faglige kompetencer og økonomi. Når kommunen begår fejl, bør Ankestyrelsen fungere som en uafhængig vagthund, som bringer balance i forholdet mellem borger og kommune. I fraværet af en forfatningsdomstol, som findes i de fleste andre europæiske lande, må Ankestyrelsen påtage sig den opgave, at »slå myndighederne i hovedet«, når de ikke følger lovgivningen. Endelig mener forslagsstillerne, at en bodsordning kan bidrage til et skærpet fokus på kvalitet i kommunernes sagsbehandling. Skriftlig fremsættelse Katrine Daugaard (LA): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en bodsordning for kommuner, der ikke overholder deres lovgivningsmæssige forpligtelser. (Beslutningsforslag nr. B 81) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. Hilsen Peter (y) Bilag hvor du kan læse argumenterne imod dette lov-forslag der kunne styrke retssikkerheden for de familier, som er ramt af sygdom og funktionnedsættelser for børn osv. osv. https://www.ft.dk/samling/20222/besl...orhandling.htm Læs hvad Social- og boligministeren Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil mener. Læs hvad Ordfører Socialdemokratiet Maria Durhuus (S) mener Læs hvad Ordfører Anni Matthiesen (V) mener. Læs hvad Ordfører Rosa Eriksen (M) mener. Læs hvad Ordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Læs hvad Ordfører Peder Hvelplund (EL) Jeg gentager: Ankestyrelsen Tilsynet har ikke brugt deres sanktioneret, dagbøder etc. siden 2013. Så faktuelt findes der i dag 2024 ingen konsekvenser overhovedet, ved ulovligheder fra kommunernes side af. På vegne af k10 og #enmillionstemmer er samtlige 98 kommunalbestyrelser indklaget for Tilsynet for ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 omhandlende din ret til at kende til din afgørelsesdato for en given ansøgning om kommunal hjælp, trods loven blev vedtage af Folketinget 1998 og skærpet adskillige gange siden. Intet har indtil nu hjulpet på den manglende retssikkerhed |
Vedtager Folketinget lov, at love skal overholdes? V 28 Om kommunernes efterlevelse
Vedtager Folketinget lov, at love skal overholdes?
V 28 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis. Vedtaget 66 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 49 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget https://www.ft.dk/samling/20121/vedt.../V28/index.htm F 16 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis. https://www.ft.dk/samling/20121/fore.../f16/index.htm Forespørgslen: Hvad kan ministeren oplyse om kommunernes manglende efterlevelse af love, regler og ankepraksis på specielt det sociale område, og hvilke initiativer vil regeringen tage med henblik på at få kommunerne til at leve op til love, regler og ankepraksis? (Her i 2022 er det et faktum, at Ankestyrelsen ikke har brugt deres sanktioneret, dagbøder etc siden 2013) Trods det oplyses: “"Samling: 2012-13 Status: Vedtaget Om forslag til vedtagelse Sagsgang Fremsat 05-02-2013 Forslag til vedtagelse Det er afgørende for borgernes retssikkerhed, at lovgivningen efterleves, når myndighederne træffer afgørelse på det sociale område. Folketinget understreger, at hjælpen skal tilrettelægges efter en konkret, individuel behovsvurdering. Retssikkerheden skal sikres gennem et effektivt klagesystem. Folketinget konstaterer, at det kommunale tilsyn kan give de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen dagbøder, hvis kommunen ikke vil efterleve en endelig afgørelse truffet af de sociale klageinstanser.”” Her har Ankestyrelsen besluttet at sanktionsretten ikke skal bruges siden 2013 Med venlig hilsen Bilag https://www.k10.dk/showthread.php?t=26742 |
Hvad har kanoner med borgerens retssikkerhed at gøre?
Hvem styre vores lille land Danmark, en retsstat?
Styrelser, embedsmænd, private interesseforeninger KL,….. eller Folketinget? Kanoner der ikke kan skyde, hvad har det med borgernes retssikkerhed at gøre? Krigsskibe har ikke kunnet skyde i 15 år. Grønland er til grin, Rusland griner https://www.dr.dk/nyheder/indland/kr...inger-bekymrer Forsvarsministeren ser måbende på, han vidste intet trods……. …….Folketinget har bevilget penge til kanoner, der kan skyde. For 15 år siden. 42.000.000 kr Hvad har det med syge og handicappedes retssikkerhed at gøre? Folketinget vedtager lov, der kræver at love skal overholdes. 2013 https://www.ft.dk/samling/20121/vedt.../V28/index.htm V 28 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis. Vedtaget 66 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 49 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget Alle 98 kommunalbestyrelser er indklaget til Ankestyrelsen Tilsynet, fordi ingen overholder Retssikkerhedsloven, § 3 stk.2 Ankestyrelsen Tilsynet har sanktioneret, dagbøder etc. Hvis styrelsen møder ulovligheder på sin vej. De er sat i Verden til at fører tilsyn med kommunerne og regionerne. Men siden 2013 har Tilsynet ikke brugt deres sanktioneret. Til skade for borgernes retssikkerhed. Direktøren for Ankestyrelsen Ingeborg Gade udmelder til offentligheden: CITAT”"Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion. (Sanktionsret, dagbøder osv.). Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område. Og ikke mindst, hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet. Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere.””CITAT slut Men,……… De ansatte i Ankestyrelsen besvare en aktindsigt, at Ankestyrelsen Tilsynet, hverken har brugt eller truet med sanktioner, siden 2013. Mon tiden er inde til at Folketinget tager magten tilbage, fra styrelser og embedsmænd, så borgernes retssikkerhed han genetableres Med venlig hilsen:evil: Bilag Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed 50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed Ankestyrelsen har lige fejret sit 50 års jubilæum. Det er en stor dag for en styrelse, men det er også en stor dag for retssikkerheden. Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden på det samlede velfærdsområde. Det var formålet med etableringen af Ankestyrelsen i 1973, og det er formålet i dag. Det har ikke ændret sig i de sidste 50 år. Men det er stort set det eneste ved Ankestyrelsen, der ikke har ændret sig. Ankestyrelsen er vokset over årene. Fra at have ca. 100 ansatte til at behandle ca. 6000 sager om året i 1973 til 600 ansatte, som behandler knap 50.000 sager om året i dag. Udgangspunktet for etableringen af Ankestyrelsen i 1973 kan man finde i en betænkning afgivet af socialreformkommissionen i 1969, hvor man sigtede mod ”en mere koordineret struktur, som bedre ville være i stand til, at danne rammen om en moderne socialpolitik hvilende på en helhedsopfattelse.” Dengang var der alt andet end helhed i klagesystemet. Der var 14 sociale love med 20 forskellige ankesystemer, hvori der indgik 15 forskellige centrale organer, som beskæftigede sig med ankespørgsmål. Den komplicerede opbygning af ankesystemerne gjorde ikke ankemulighederne særligt overskuelige for borgeren. Det gav anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, og det er ikke til at se, at socialreformkommissionens overvejelser om retssikkerhed og tillid er skrevet for mere end 50 år siden. For de er højaktuelle den dag i dag. Kommissionen fastslog blandt andet, at det er en væsentlig forudsætning for socialt arbejde, at befolkningen har tillid til de sociale myndigheder. Og at ankesystemet derfor må være opbygget, så det medvirker til at fremme tilliden. Derefter fastslog Kommissionen, at en hovedbetingelse for at ankesystemet kan få denne virkning er, at der faktisk skabes retsbeskyttelse, men også at befolkningen opfatter systemet som retsbeskyttende”. Kommissionen sondrer altså mellem det at skabe retsbeskyttelse og det at opfatte systemet som retsbeskyttende og fastslår, at man skal lykkes med begge dele for at skabe tillid til systemet. Kommissionen sætter også ord på, hvad der skal til for at lykkes med begge dele. Systemet skal være så enkelt, at borgeren kan finde ud af det, og klageinstansen skal være så uafhængig og sagkyndig, at borgeren føler sikkerhed for, at der sker en reel prøvelse af, om borgeren har fået den hjælp, lovgivningen tilsiger. Man etablerede således med lov om Den Sociale Ankestyrelse én central klageinstans på det sociale område. Uafhængigheden blev bl.a. sikret ved, at det står i loven, at styrelsen er uafhængig af instruktion vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Det er i øvrigt en bestemmelse, som alle de ministerier, styrelsen har hørt under gennem tiden, har respekteret og stået vagt om. Herudover sikrede man sagkundskab ved i loven at stille krav til ankechefers uddannelse og knyttede den fornødne specialsagkundskab til styrelsen, som kunne rådgive om andre spørgsmål end de juridiske. Og man sikrede, at beskikkede medlemmer, udpeget af bl.a. arbejdsmarkedets parter og kommunerne, deltog i afgørelserne. Det stod i lovforslaget, at formålet var at sikre, ”at der tilføres socialretten en viden om befolkningens levevilkår og opfattelse.” Og sådan sikrede man enkelhed, uafhængighed, sagkundskab og jordforbindelse i klagesystemet fra start. |
Torsten Geil
https://politiken.dk/debat/debatindl...qRtxHTiD6bFb7E
Torsten Geil: Jeg er nået frem til en dyster konklusion under min stresssygemelding fra Christiansborg Det er på tide at få forhandlinger og beslutninger ud af ministeriernes lukkede magtrum og tilbage på Christiansborg. Min stresssygemelding gav mig en ufrivillig pause fra arbejdet på Christiansborg. Da jeg fik det hele lidt på afstand, havde jeg anledning til at reflektere over, hvordan vi har indrettet vores folkestyre, og hvem der egentlig tager beslutningerne på Borgen. Min konklusion er desværre, at det ser dystert ud. Vi står som samfund over for en nedadgående spiral for vores demokrati, hvor både tillid, indsigt og engagement undergraves hos vælgerne. Det er dokumenteret igen og igen, at Folketinget og civilsamfundet står stadig svagere over for regeringen og embedsværket. Vi ser det blandt andet i folketingssalen og i udvalgene, som burde være vagthund i forhold til regeringen og demokratiet, men som i stigende grad har udviklet sig til skueprocesser. Hilsen Peter (y) |
Ombudsmanden irettesætter Ankestyrelsen. Ankefrist. Digitalt frist.
Digital ankefrist, som skal forstås:
https://www.k10.dk/showpost.php?p=375266&postcount=2 Hilsen Peter (y) |
Ankestyrelsen har svigtet deres ansvar!
https://www.facebook.com/permalink.p...eric&ref=notif
Jeanette Gjørret, Advokat er her: Christiansborg. 10 t. · København, Region Hovedstaden · Temaet til konferencen afholdt igår af RIFT, var ankestyrelsens rolle i børnesager. Spørgsmålet er; iagttager ankestyrelsen forældre og børns retssikkerhed; Det mener jeg ikke! Jeg brugte mine ca 20 min s oplæg på, at forsøge at påvise at Ankestyrelsen; - ikke prøver sagerne til bunds og bare stadfæster på et forkert grundlag - og på ingen måder lever op til deres rolle og ansvar - at det er dybt problematisk at man ikke kan få sekund opinion på forældrekompetenceundersøgelser ligesom Ankestyrelsen ikke kigger kritisk på disse undersøgelser. Idag er jeg på farten og på vej til klient møde i endnu en sag hvor Ankestyrelsen har svigtet deres ansvar! Tak til alle som sammen med RIFT og Stage advokatfirma kæmper for at der sker en systemændring! Lige nu er der børn som er anbragt og adopteret på et forkert grundlag - det er ikke en retsstat værdig! God weekend derude 🌹 Hilsen Peter :evil: Bilag https://rift.center/om%20rift/ |
Ankestyrelsens rolle i anbringelsessager under beskydning
https://sermitsiaq.ag/node/249013?fb...vx_0dEuIRQD76U
Der mangler en reel klageinstans over afgørelser og problematisk sagsbehandling i børnesager herunder i sager med grønlandske familier. Ankestyrelsens rolle som klageinstans er stærkt problematisk, siger organisation i Danmark, der står bag en konference på Christiansborg. 410 børn mellem 0-17 år med grønlandsk baggrund er aktuelt anbragt uden for hjemmet i Danmark. Det fremgår af tal fra Social- og Indenrigsministeriet. Og de grønlandske familier rammes på samme måde som danske familier af manglende kvalitet i sagsbehandlingen og manglende overholdelse af lovgivningen. Det skriver avisen Sermitsiaq. Det mener den danske forening RIFT (Retssikkerhed I Familiers Trivsel), der kritiserer Ankestyrelsen for ikke at udføre deres arbejde som reel klageinstans for forældrene godt nok. Ankestyrelsen behandler hvert år cirka 4.200 sager om kommunale tvangsanbringelsesforhold for børn og unge. Lang sagsbehandlingstid Kritikken går for det første på sagsbehandlingstiden, der ofte er på 6-12 måneder, hvilket har store konsekvenser for børn, unge og forældre, fordi sagerne går helt i stå i kommunerne. Det har betydning for eksempel i sager, hvor Ankestyrelsen skal tage stilling til øget samvær eller mere støtte mellem forældre og børn. RIFT https://rift.center Hilsen Peter :confused::evil: |
Analyse af Ankestyrelsen og Tilsynet
Af Martin Wæver
https://www.facebook.com/photo?fbid=...eric&ref=notif Fredag d. 19. januar, var jeg til denne konference på Christiansborg, om Retssikkerhed i kommunernes løsning af velfærdsopgaven, og om Ankestyrelsens rolle i børnesager, m.m. Konferencen var etableret af RIFT - Foreningen Retssikkerhed I Familiers Trivsel og havde Katrine Daugaard - Liberal Alliance som vært. Blandt et fagligt, politisk og juridisk kompetent panel, var også Ankestyrelsen repræsenteret. Det var kort sagt en fremragende konference! RIFT har gjort et grundigt og ambitiøst forarbejde, og en seriøst indsats ift. at skabe en konference, der objektivt og indsigtsfuldt skitserede, hvor alvorligt retssikkerheden på det hele det sociale område er kompromitteret af og i kommunerne, af Kommunernes Landsforening, KL, af det politiske spektrum, og af og i Ankestyrelsen selv. Repræsentanten for Ankestyrelsen var, med skeptisk konstatering, naturligvis "firmaets mand" og udlagde Ankestyrelsens perspektiv, uden at skjule dette. Men det var både modigt og værdigt, at repræsentanten for Ankestyrelsen deltog, og vedkommende tog med åben pande imod den ret omfangsrige og multifacetteret kritik, der tegnede fra panelets øvrige deltage og lød fra publikum i salen, med appel og inderlighed. Retssikkerheden ér alvorligt kompromitteret. Det er der ingen tvivl om, og med rets- og juridiske eksperter til at opridse de retslige og rettighedsmæssige misforhold, de retssamfundsmæssige udfordringer, de strukturelle og organisatoriske modsætningsforhold, og det Velfærdssamfundsmæssige lavpunkt og status quo for borgernes retssikkerhed, så står tre ting lysende klart. (Med mine lægmands termer). 1. Ankestyrelsens uafhængighed og uvildighed er uafviseligt kompromitteret af KL's tilstedeværelse i, samarbejde med Ankestyrelsen, og indflydelse på styrelsens praktiske virke og funktion, som klageinstans for borgerne. At en kommunalpolitisk interesseforening er organisatorisk og institutionsstrukturelt integreret i den klageinstans som Ankestyrelsen bør være for borgerne, er en retssikkerhedskompromitterende konstruktion per definition, og den konstruktion burde ikke kunne forefindes i en demokratisk ledet Velfærdsstat. 2. Konstruktionen, altså KL's politisk forankret plads i Ankestyrelsen, er en kunstigt etableret, alternativ rets"myndighed", konstrueret fordi Danmark ulig hovedparten af resten af Europas nationer, IKKE har en Forvaltningsdomstol, der kan føre borgeres sager mod staten. Forvaltningsdomstole sikrer i andre lande borgernes retssikkerhed, ved at være uafhængige retsorganer, fri af politisk magt. I kontrast dertil, har KL foruden plads i, relation til og samarbejde med Ankestyrelsen, også bestemmelsesret i klageinstansens faglige og ansættelsesmæssige sammensætning. Det er, per definition, en retssikkerhedskompromitterende konstruktion, og retssikkerhedens status quo i Danmark viser, at vi som stat, retssamfund, Folketing, Regering og kommuners Borgmestre IKKE har kunnet løfte det politiske og retslige ansvar for sikring af retssikkerheden, med denne konstruktion i Ankestyrelsen. 3. Kritikken er ved at få fodfæste. Denne konference, i al sin singulære ydmyghed, viste, at borger- og pårørendegrupper og foreninger, faggrupper og fagforeninger nu møder en meget konkret juridisk og også lokalpolitisk anerkendelse, af dokumentationen for det eksisterende retssikkerhedssvigt. De konstruktive aspekter ved konferencen i fredags er næsten rørende. Tæt på bevægende, hvis man ved hvor længe borgere i dette kollapsede velfærdssamfund har råbt om hjælp og undsætning, for samfundets døve øre. Intet mindre! Men heller ikke mere. Nu starter en ny uge, og retssikkerheden er intet mindre kompromitteret, end i fredags. Nu starter håbet, om at RIFT og de stærke, enkeltstående politikere, juristerne og fagfolkene, og alle der slås for retssikkerheden, fik skabt yderligere ansats til gehør hos befolkningen. Så vi står mindre alene end vi gjorde i sidste uge. Mod dem, der intet ændrer. ����✊��❤️ #enmillionstemmer Borgernes Talerør Se mindre — følte sig motiveret. RIFT https://rift.center/om%20rift/ Hilsen Peter (y) |
Ankestyrelsen om sig selv
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed
50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed Ankestyrelsen har lige fejret sit 50 års jubilæum. Det er en stor dag for en styrelse, men det er også en stor dag for retssikkerheden. Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden på det samlede velfærdsområde. Det var formålet med etableringen af Ankestyrelsen i 1973, og det er formålet i dag. Det har ikke ændret sig i de sidste 50 år. Men det er stort set det eneste ved Ankestyrelsen, der ikke har ændret sig. Ankestyrelsen er vokset over årene. Fra at have ca. 100 ansatte til at behandle ca. 6000 sager om året i 1973 til 600 ansatte, som behandler knap 50.000 sager om året i dag. Udgangspunktet for etableringen af Ankestyrelsen i 1973 kan man finde i en betænkning afgivet af socialreformkommissionen i 1969, hvor man sigtede mod ”en mere koordineret struktur, som bedre ville være i stand til, at danne rammen om en moderne socialpolitik hvilende på en helhedsopfattelse.” Dengang var der alt andet end helhed i klagesystemet. Der var 14 sociale love med 20 forskellige ankesystemer, hvori der indgik 15 forskellige centrale organer, som beskæftigede sig med ankespørgsmål. Den komplicerede opbygning af ankesystemerne gjorde ikke ankemulighederne særligt overskuelige for borgeren. Det gav anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, og det er ikke til at se, at socialreformkommissionens overvejelser om retssikkerhed og tillid er skrevet for mere end 50 år siden. For de er højaktuelle den dag i dag. Kommissionen fastslog blandt andet, at det er en væsentlig forudsætning for socialt arbejde, at befolkningen har tillid til de sociale myndigheder. Og at ankesystemet derfor må være opbygget, så det medvirker til at fremme tilliden. Derefter fastslog Kommissionen, at en hovedbetingelse for at ankesystemet kan få denne virkning er, at der faktisk skabes retsbeskyttelse, men også at befolkningen opfatter systemet som retsbeskyttende”. Kommissionen sondrer altså mellem det at skabe retsbeskyttelse og det at opfatte systemet som retsbeskyttende og fastslår, at man skal lykkes med begge dele for at skabe tillid til systemet. Kommissionen sætter også ord på, hvad der skal til for at lykkes med begge dele. Systemet skal være så enkelt, at borgeren kan finde ud af det, og klageinstansen skal være så uafhængig og sagkyndig, at borgeren føler sikkerhed for, at der sker en reel prøvelse af, om borgeren har fået den hjælp, lovgivningen tilsiger. Man etablerede således med lov om Den Sociale Ankestyrelse én central klageinstans på det sociale område. Uafhængigheden blev bl.a. sikret ved, at det står i loven, at styrelsen er uafhængig af instruktion vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Det er i øvrigt en bestemmelse, som alle de ministerier, styrelsen har hørt under gennem tiden, har respekteret og stået vagt om. Herudover sikrede man sagkundskab ved i loven at stille krav til ankechefers uddannelse og knyttede den fornødne specialsagkundskab til styrelsen, som kunne rådgive om andre spørgsmål end de juridiske. Og man sikrede, at beskikkede medlemmer, udpeget af bl.a. arbejdsmarkedets parter og kommunerne, deltog i afgørelserne. Det stod i lovforslaget, at formålet var at sikre, ”at der tilføres socialretten en viden om befolkningens levevilkår og opfattelse.” Og sådan sikrede man enkelhed, uafhængighed, sagkundskab og jordforbindelse i klagesystemet fra start. 25 års jubilæet Med socialreformen, der trådte i kraft på dagen for Ankestyrelsens 25 års jubilæum i 1998, indskrænkedes klageadgangen til Ankestyrelsen, så der alene var fri klageadgang til Ankestyrelsen i arbejdsskadesager. Alle andre sagstyper på det sociale område kunne Ankestyrelsen kun behandle, hvis de rejste spørgsmål var af generel eller principiel karakter. Ankestyrelsens rolle ændrede sig derfor grundlæggende. Fra at sikre en effektiv retsbeskyttelse af borgere i den enkelte klagesag fik Ankestyrelsen en supplerende opgave med at koordinere kommunernes praksis ved principmeddelelser om lovfortolkning, ved praksisundersøgelser og vejledning. Vi skulle ikke behandle de konkrete klagesager, men fik en ny rolle med koordinering af praksis, hvor formålet er at sikre, at ens sager behandles ens i alle dele af landet. 40 års jubilæet På dagen for Ankestyrelsens 40 års jubilæum blev styrelsen den 1. juli 2013 den eneste administrative klageinstans på social og beskæftigelsesområdet. Det betød, at de regionale nævn blev en del af Ankestyrelsen, og at Ankestyrelsen skulle til at behandle konkrete klagesager igen. Og det var mange klagesager. Reformen betød, at Ankestyrelsen klagesagsbehandling voksede betydeligt i omfang - til 50.000 sager. Med ændringen ønskede lovgiver at få en mere ensartet praksis for afgørelser på tværs af landets kommuner, en højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering hos Ankestyrelsen og kortere sagsbehandlingstid med mere effektiv ressourceudnyttelse. 50 års jubilæet Selv om det ikke er sket på selve jubilæumsdagen, så har Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion. phhmw. Ankestyrelsen Tilsyn har IKKE gjort brug af sin sanktioneret, fogedfunktion siden 2013 oplyst i min ansøgning om aktindsigt. Så der i dag ikke findes en konsekvens af bevidste ulovligheder. Ydermere har vi på vegne af #enmillionstemmer klaget til Ombudsmanden, over Ankestyrelsens ADFÆRD trods de har fået anvisning fra Ombudsmanden og alligvel følger sine helt egne regler om op til 5 års ventetid for borgerne. Ombudsmandens FOB 2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...8-11/#cp-title ""En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017. Under behandlingen af sagen gav det kommunale tilsyn borgeren fem underretninger. Forud for flere af underretningerne havde borgeren rykket det kommunale tilsyn for svar i sagen. Det fremgik af de to sidste underretninger, at det ikke var muligt at oplyse nærmere om, hvornår sagen forventedes færdigbehandlet. Ombudsmanden udtalte, at det kommunale tilsyn burde have underrettet borgeren i yderligere omfang end sket og på eget initiativ. Ombudsmanden mente også, at nogle af det kommunale tilsyns underretninger var utilstrækkelige. Ombudsmanden var enig med det kommunal tilsyn i, at der ikke skal gives en præcis angivelse af, hvornår en afgørelse kan foreligge, hvis det ikke er muligt. Efter ombudsmandens opfattelse bør myndigheden dog oplyse om, hvad sagen venter på. Ombudsmanden mente også, at det følger af god forvaltningsskik, at der i myndighedernes underretninger bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår en sag ud fra bl.a. de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type kan forventes færdigbehandlet. Ombudsmanden henstillede derfor til det kommunale tilsyn, at tilsynet fremover udformede sine underretningsbreve, så de var i overensstemmelse med det, som ombudsmanden havde anført i udtalelsen. (Sag nr. 17/02564) Links Hele teksten som PDF Hele teksten i Retsinfo"" Men hvad Ombudsmanden ønsker, kræver betyder intet for Tilsynet, som vælger en sagsbehandlingstid på 5,5 år før de reagerer over borgernes klage over en kommunalbestyrelses bevidst ulovlighed, Vi vender tilbage når Ombudsmanden har afsluttet sine overvejelser over Gribskov kommunalbestyrelse og Tilsynets ADFÆRD. Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område. Og ikke mindst hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet. Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere. For med tilsynet kan vi nemlig også reagere på generelle ulovligheder i kommunerne som vi bliver opmærksomme på via konkrete klagesager eller i pressen. Det gavner også de borgere, der ikke klager, at kommunerne retter ind og træffer afgørelser i overensstemmelse med reglerne. I dag Ankestyrelsens indsats for at sikre retssikkerheden anno 2023 står på tre ben: klagesagsbehandlingen, praksiskoordineringen og tilsynet. Med behandlingen af borgernes klagesager sikrer vi, at den enkeltes borgers sag bliver afgjort korrekt og til tiden. Med praksiskoordinering af kommunernes afgørelser undersøger vi de ikke-påklagede sager, og understøtter på forskellige måder førsteinstanserne i at træffe korrekte afgørelser, så borgere ikke behøver at klage for at få en rigtig afgørelse. Og med tilsynet sikrer vi efterlevelse af vores afgørelser, vi undersøger mere generelle spørgsmål om sagsbehandlingen i kommunerne, og vi beder kommunalbestyrelserne forholde sig til det, vi ser, og rette op på det. Så Ankestyrelsen bidrager på flere fronter til, at borgere får det, de har ret til efter loven. Det er pejlemærket for alt, hvad vi gør, og det står lysende klart for hver eneste ansatte i styrelsen. Den oplevede retssikkerhed Men i 2023 er det ikke nok at arbejde for at sikre borgernes retssikkerhed i gængs forstand. Skal borgeren have den fuldstændigt afgørende tillid til systemet, så skal vi også forholde os til borgernes oplevelse af retssikkerhed. Der har vi stadig lidt vej at gå. Det er der mange årsager til. Nogle af dem er svære at gøre noget ved. Noget af det ligger i tiden. Vi er som borgere ikke længere så autoritetstro som tidligere. Og de stærke borgere stiller kritiske spørgsmål til myndighederne. Vi har høje forventninger, og vi har let adgang til viden bl.a. på internettet og udveksler gode råd og erfaringer. Mange er blevet eksperter i deres egen sag, hvilket er er en positiv udvikling. Det gør os handlekraftige, og det bidrager til retssikkerheden, for vi kender vores rettigheder. Men det stiller utvivlsomt også nye krav til den måde, vi myndigheder løser vores opgaver på. Og så er der alle de borgere, der ikke kan overkomme at klage eller kræve deres ret. Man risikerer, at de bliver efterladt på perronen, hvis vi myndigheder ikke er opmærksomme, og så kan sund skepsis forvandle sig til mistillid. Derfor har vi i vores nye strategi gjort det til vores ambition at styrke ikke bare retssikkerheden, men også tilliden til den offentlige forvaltning. Det vil vi gøre ved at løse vores kerneopgaver åbent, effektivt og i høj kvalitet. Vi vil arbejde for, at vi opleves som værdiskabende for borgerne, så der fortsat er tillid til, at vores opgaveløsning styrker retssikkerheden på velfærdsområdet. Og vi tror på, at et vigtigt element i det, er at sikre, at borgerne oplever, at de er aktive og værdifulde deltagere i deres egen klagesag, og at vi i løsningen af vores øvrige opgaver agerer involverende, åbne og helhedsorienterede. Vi vil også opfattes som en åben og transparent styrelse, som yder vidensbaserede bidrag til samfundsdebatten. En del af det er at være i dialog med vores interessenter og samarbejdspartnere. At have indsigt i deres arbejde og føling med dagsordener, hvor der kan være behov for at dele vores viden. Vi tror nemlig på, at gennemsigtighed og tilgængelighed i klagesagsprocessen og i øvrigt, sammen med åbenhed om ankestyrelsens rammer; muligheder og begrænsninger, vil kunne bidrage til tilliden til systemet, og til at borgerne også har en opfattelse af, at der er retssikkerhed på velfærdsområdet. Det vil Ankestyrelsen arbejde med i de kommende år. Sidst opdateret 14.06.2023 Hilsen Peter :confused: |
Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion
Ligeværd: Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion
DEBAT: Principmeddelelser fra Ankestyrelsen er en rettesnor for fremtidige sage. De bør ikke kunne modereres, som kommunerne foreslår, skriver direktør og konsulent i Ligeværd. https://www.altinget.dk/artikel/fore...bOilVRSnOpdzdE Af Julie Fabian og Esben Kullberg Socialfaglig konsulent og direktør, Ligeværd Den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen for 2021 rummer kommunernes ønske om at drøfte fremtidige principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Det ønske vækker både undren og bekymring i Ligeværd. Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden for borgerne – både for dem, der klager, og for dem, der ikke har overskud eller evner til at klage over kommunens afgørelse. Den særlige formulering, som vi falder over, er, at "enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL (…) er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne". Det er værd at minde om, at principmeddelelser har en særlig retlig status, som ikke bare sådan lige er til diskussion. En principmeddelelse er nemlig en bindende retskilde, som kommunerne skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager. Med principmeddelelserne går klagenævnet således ikke kun ind i de enkelte sager og udbedrer kommunernes fejl og mangler i afgørelserne, de sikrer også retssikkerheden for borgeren i kommende tilsvarende sager, fordi de er, som navnet også antyder, et princip til efterfølgelse. Retssikkerheden eller økonomien? Det er Ankestyrelsen, der afgør, om en klagesag bliver en principmeddelelse. En sag er for eksempel egnet, hvis der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis klagenævnet skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på området. Hvis Ankestyrelsen igennem deres klager erfarer, at der er en general kommunal problematik, er principmeddelelserne værktøjet til at påvirke den kommunale sagsbehandling. Ankestyrelsens principmeddelelser er den praktiske rettesnor for senere afgørelser i kommunerne. Som selvfølgelig også hjælper kommunerne til at styre den kommunale praksis og dermed deres egen økonomi og sagsbehandling. Særligt brug for Ankestyrelsen lige nu At Ankestyrelsens afgørelser også har stor betydning for kommunerne på den noget udfordrende måde, kan man forvisse sig om ved at læse Advokatrådets nye rapport ’Retssikkerhed for udsatte borgere’. Rapporten peger på, at kommunerne har så mange fejl i deres myndighedsafgørelser, at det udgør en stor retssikkerhedsmæssig udfordring for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp. Advokatrådets rapport er bekymrende læsning, for virkeligheden for udsatte borgere og deres mellemværende med de kommunale myndigheder er stærkt udfordret. Rapporten konkluderer blandt andet, at 42 procent af de borgere, der klager, får medhold i deres klage over kommunens afgørelse, samt at på børnehandicapområdet er over halvdelen af klagerne berettiget. Kvaliteten af den sagsbehandling, som sårbare og udsatte borgere og familier mødes med, når de kommer til kommunen for hjælp og støtte, er kritisabel. Oven i de skræmmende tal, som Advokatrådet henter fra Ankestyrelsens afgørelser, kan rådet konstatere, at der findes et lige så skræmmende mørketal. Stikprøveundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget i de sager, der ikke finder vej til Ankestyrelsen, viser, at her er der lige så mange fejl og mangler. Der er behov for at gentænke retssikkerheden På baggrund af rapporten er det svært at være uenig i, at der er et retssikkerhedsproblem. Vi tror ikke, at vejen går gennem, at Ankestyrelsens principmeddelelser skal modereres. Der er derimod behov for at gentænke retssikkerheden for udsatte borgere samt at genskabe tilliden mellem borgere og velfærdsinstitutioner. Erfaringer fra Ligeværds rådgivning for forældre til børn og unge med kognitive udfordringer viser det samme billede som Advokatrådets rapport. Vi oplever alt for mange sager med dårlig sagsbehandling og mangelfulde procedurer. Det mest indlysende behov lige nu er, at der kommer betydelig mere fokus på en ordentlig sagsbehandling, der sikrer, at de forvaltningsretlige procedurer i arbejdet med borgerne står lysende klart for såvel socialrådgivere som borger. Der er rigtig nok behov for en dialog, men det er en anden type dialog. En dialog, der kan genskabe borgernes tillid til myndighederne. Den tillid bygger naturligvis på, at enhver borger, der har brug for velfærdssamfundets hjælp, som minimum kan forvente, at de myndigheder, der afgør hjælpen og støtten, afgør sagen redeligt efter gældende regler. Det kræver, at Ankestyrelsen fortsat er et sikkert bolværk mod dårligt forvaltningsarbejde. Hilsen Peter (y) |
Behov for ”dummebøder” og gabestok til kommunerne
Af Mikkel Rosenstand Faurholdt, selvstændig lobbyist og kommunikationsrådgiver
Kun ved at straffe kommunerne kontant for de utallige fejl og lovbrud kan vi komme systemets ulovlige behandling af borgere til livs. https://www.sn.dk/sjaelland/behov-fo...il-kommunerne/ I ly af søndagens tronskifte og uden at have det mindste med EM i håndbold at gøre, udspiller der sig en sag – en skandale – hvis omfang burde trumfe de to øvrige begivenheder i opmærksomhed. Eller i hvert fald – med al respekt – i væsentlighed. Hvad en stribe organisationer, politikere, enkeltpersoner og hele underskoven af ofre gennem pressen i ny og næ har råbt og skreget om, har nu fået endnu større vægt. I juledagene kom det frem, at endnu en tung og troværdig aktør nu har meldt sig i koret af kritikere af, hvordan de danske kommuner forvalter handicapområdet. Det er ingen ringere end Institut for Menneskerettigheder. I en dugfrisk rapport konstaterer instituttet, at den er helt gal: De har gennemgået sagerne i Ankestyrelsen fra 2014-22. Alene på voksen-handicapområdet har instituttets eksperter talt omkring 25.000 kommunale fejl. Altså fejl – store og små – som kommunerne har begået i behandlingen af borgernes rettigheder efter serviceloven. Det er groteske tal, som det atter en gang er ufatteligt, at dette land vil være bekendt. Måske er der én eller anden i læserkredsen, for hvem temaet og disse linjer virker genkendelige. Hertil er blot at sige: Ja, desværre! Jeg har tidligere her besværet mig over, at langt, langt de fleste kommuner i dette land igen og igen bryder de love og regler, som Folketinget har vedtaget for at beskytte nogle af de mest udsatte borgere. Hvad er så effekten af de afsløringer, der igen og igen ser dagens lys? Ingenting! Der mangler noget, før systemet virker: At kommunerne straffes hårdt, kontant og mærkbart, når de berøver borgerne de rettigheder, som loven bogstav ellers giver dem. Et system uden sanktioner er for svagt og får dokumenterbart ikke kommunerne til holde sig inden for lovens rammer. I virkeligheden er dette jo helt absurd konstatering: At vi har borgernære myndigheder, der i ekstremt stort omfang ikke følger loven. Ramaskriget har i årevis lydt fra ADHD-foreningen, Autismeforeningen, det tværgående initiativ #enmillionstemmer og mange andre. Og altså nu også fra Institut for Menneskerettigheder. Hvordan reagerede Kommunernes Landsforening (KL) så på den seneste lammende kritik? Ved at gå engageret ind i sagen, tage tyren ved hornene og stille sig i spidsen for en hurtig proces, der genopretter moralen og retssikkerheden for de mange tusinde borgere, der bliver svigtet igen og igen? Næ, KL gjorde såmænd, som de plejer… De sendte Viborgs afgående borgmester Ulrik Wilbek (V) – som formand for KL’s socialudvalg – på banen med en djøf-agtig kommentar om, at klagesagerne jo kun udgør en mindre del af det samlede antal sager. At det selvfølgelig ikke er ”godt nok”, men at ”kommunerne hele tiden arbejder på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, som borgerne får den rigtige afgørelse”. Godaw, do… Ikke nok med, at kommunerne bryder loven i et rystende omfang, og som i særlig grad rammer svage borgere, der i forvejen er under stærkt pres: handicappede, familier til børn med diagnoser osv. KL tillader sig samtidig den arrogance ikke at stille op til et interview og forklare de uhyrlige fakta og dokumentationen. Ved blot at maile et par citater til pressen med intetsigende svar, som er formuleret af KL-funktionærer på vegne af kommunalpolitikerne, sender myndighederne det signal, at borgernes rettigheder og velbefindende i bedste fald kommer i anden række. Vi bliver nødt til at indføre et system, hvor kommunerne virkelig kan mærke det på pengepungen og i den offentlige gabestok, når de bryder loven og svigter borgernes tillid. Bliver man som almindelig bilist knaldet for at køre lidt mere end moderat for hurtigt vanker der ikke blot bøde og klip i kortet, men også et tvangsbidrag til den såkaldte ”offerfond”. Også selv om ingen reelt er ofre for forseelsen. Men hvorfor er myndighederne beskyttet mod sanktioner, når de forbryder sig mod borgernes rettigheder? Hvorfor ikke indføre en tilsvarende ordning, når en kommune bryder loven: Borgeren skal naturligvis have sin fulde ret og kompenseres for de ekstra udgifter, som det kommunale lovbrud har medført. Men samtidig skal kommunen betale et klækkeligt strafbeløb til en offerfond. Det er penge, der skal blive i systemet for at støtte dem, der har været ramt af kommunernes svigt og økonomiske spekulation. Er beløbet til fonden højt nok vil det have en disciplinerende effekt. Og én gang årligt skal de kommunale ”dummebøder” offentliggøres så borgerne kan se, hvor mange skattekroner der kunne være sparet, hvis ellers kommunen havde opført sig ordentligt og holdt sig inden for lovens rammer. Det er ikke for at trække kommunerne gennem sølet – som de ellers fortjener. Men det er en effektiv vej til at sikre, at landets svageste borgere reelt kan få de rettigheder og den støtte, som de har krav på. Og vi har brug for landspolitikere af den rette støbning til at indføre dummebøde/gabestok-ordningen. Der er mindre end to år til næste kommunalvalg. Det er tid for kommunalpolitikere med hjertet på rette sted og et moralsk kompas i hånden nu at stemple ind og vise, at vi fremadrettet kan have tillid til landets kommuner. Se, dét vil være en begivenhed af kongelige dimensioner. phhmw Tænk over, at formanden for KL, Kommunernes Landsforening Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune gentagne gange lader omgivelserne forstå, at “Danmarkskortet” er noget plat. Trods det er Folketinget, som kræver at kommunalbestyrelserne skal tage stilling til “Danmarkskortet” og meddele Ankestyrelsen hvis ikke kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for de mange dokumenterede uhyrligheder “Danmarkskortet” frembringer af dokumentation. Kalundborg kommunalbestyrelse har gennem flere årtier ikke indordnet sig under Folketinget vedtagne Retssikkerhedslov især § 3 stk.2 omhandlende sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en afgørelse til borgeren. Hjulpet godt på vej af det tidligere Statsforvaltning senere nu Ankestyrelsen Tilsynet, som ikke tidligere har trådt i karakter mod beviselige og dokumenterbare bevidste ulovligheder. Adskille klager over disse forhold endte dog ud med en korrekt afgørelse, som går Kalundborg kommune imod https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf I dag er de 98 kommunalbestyrelser, herunder Kalundborg kommunalbestyrelse, indklaget til Ankestyrelsen Tilsyn for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 trods loven blev vedtaget af Folketinget i 1998, skærpet i 2009, med retsvirkning 2010, samt flere skærpelse siden af Folketinget. I skrivende stund dd findes der ikke en kommune som har 100% orden i overholdelse af RSL § 3 stk.2. Så kan man spørge sig selv om, hvornår tiden er inden til sanktioner til de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer? Med venlig hilsen(y) Bilag Når borgerne stævner en kommune, her Kalundborg kommune, var tiden måske inde til at kommunalbestyrelsen tænker lidt over Folketingets vedtagne love. https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den “"På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende? For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole. I dag har de det alle tre godt. Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.”” Institut for Menneskerettigheder https://menneskeret.dk/nyheder/ny-an...ndicapomraadet Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgeremed handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de harbrug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sagerlider borgerne et velfærdsstab, som følge af athjælpemidlerne ikke kan efterbetales. |
Advokater er utilfredse med Ankestyrelsen i børnesager
Advokatsamfundet.
https://www.advokatsamfundet.dk/nyhe...0b0dBSf6kgVGls Publiceret: 02.02.2024 En konference på Christiansborg den 19. januar satte fokus på en række fejlbehandlede sager om tvangsanbringelse af børn, og Ankestyrelsen fik kritik for behandlingen af klagesager. Det pustede liv i debatten om, hvorvidt der bør indføres en forvaltningsdomstol. ”Hvorfor skal børn have dårligere prøvelse end gamle biler?” Sådan lød ordene fra advokat Hanne Ziebe, som var mødt op på Christiansborg 19. januar til oplæg og debat om Ankestyrelsens rolle i børnesager. Som advokat har hun i mange tilfælde erfaret, at hverken Ankestyrelsens eller domstolenes prøvelser af sager om anbringelser udfører tilstrækkelige tryktest, som de skal, og deraf faldt sammenligningen med et bilsyn, som hun mener bliver udført med langt større grundighed. ”Når jeg ser på prøvelserne, er de ikke grundige nok. Der er cirka 20 minutter til prøvelse i hver instans. I Børn- og Ungeudvalget er der 20 minutter. I Ankestyrelsen er der også sat 20 minutter af. I retten oplevede jeg, at der var en time til to sager med hver to børn. Min oplevelse er, at der alene er tale om formalitetsprøvelser. Vi har ikke tid til at forklare, kontraafhøre, fremlægge nye oplysninger mv. Vi oplever til stadighed formalitetsprøvelser uden vidneafhøringer. Børn bliver behandlet dårligere, end hvis det var en gammel bil, der skulle vurderes,” sagde Hanne Zieber. Hun blev bakket op af flere advokater og tilhørere, der deltog i konferencen. Én kommenterede, at selvom byretten har fuld prøvelse, er det kun de skriftlige dokumenter, der bliver indbragt fra sagen, der prøves. Det er for eksempel mere reglen end undtagelsen, at vidner bliver afvist af retten. Det er derfor begrænset, hvad der kan tilføjes af nye oplysninger i en sag. Tal vækker undren Ankestyrelsen har til opgave, at sikre retssikkerheden på velfærdsområdet, men det mener flere aktører, for eksempel foreningen Rift (Retssikkerhed i familiers trivsel) som arrangerede konferencen, og en række advokater altså, at den ikke lever op til, når det drejer sig om tvangsanbringelser af børn. Det viser sig, at 70 procent af Ankestyrelsens afgørelser i sager om tvangsanbringelser af børn også ender med at blive indbragt for domstolene. Her bliver 99 procent af sagerne stadfæstet. Og 97 procent af de klagesager Ankestyrelsen modtager om sagsbehandlingen i kommunerne, ender de med at stadfæste. Men flere advokater fastholder, at sagerne ikke bliver prøvet ordentligt hverken af Ankestyrelsen eller byretterne. Tallene vakte også undren blandt de folketingsmedlemmer, der var tilstede. ”Det er for vildt med de procenter, når man ser de mange fejl, der er i sagsbehandlingen i kommunerne,” bemærkede folketingsmedlem Katrine Daugaard, næstformand for Socialudvalget (LA). Henrik Horster, Ankechef, repræsenterede Ankestyrelsen og sagde til at starte med, at man gerne vil diskutere Ankestyrelsen rolle i børnesager. Han understregede at: ”Klagesagsbehandlingen skal være i orden, juridisk holdbar og forståelig.” Han fremlagde Ankestyrelsens opgaver og ansvar, som udover at håndtere klagesager, er, at være praksis- koordinerende myndighed, og at fortælle kommunerne hvordan de skal vurdere sagerne samt at føre tilsyn med kommunerne. ”Vi bruger meget tid på praksiskoordinering,” sagde han. Henrik Horster henviste til Børnesagsbarometret, som er en årlig undersøgelse af retstilstanden i sagsbehandlingen generelt i Danmark. Den viser, at der er udfordringer med sagsbehandlingen i kommunerne. ”Det kniber i kommunerne med at overholde frister, at inddrage børn, unge, forældre og netværk, og det kniber med de faglige udredninger. Sagsbehandlingen er præget af langsommelighed, der er mangel på begrundelser og socialfaglige vurderinger i sagerne.” ”Der er et kæmpe behov for kompetenceudvikling i kommunerne. Socialrådgiverne vil det godt, men har ikke helt de fornødne kompetencer.” I forhold til Ankestyrelsen egen rolle anerkendte han, at det ér et problem med den nedadgående tillid til Ankestyrelsen. Men han afviste, at der et generelt problem med prøvelserne og henviste til det høje tal for stadfæstelser af afgørelserne, som et tegn på, at de er rigtige. ”Nogle gange er sagsforløbet så langt, at en anbringelse kun er tilbage. Det sker så på trods af fejlbehandling af sagerne år tilbage,” sagde han og tilføjede senere: ”Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad retssikkerhed betyder for os.” Ikke grundigt nok To advokater fra hver sit kontor, Thomas Taguchi fra TT advokater og Jeanette Gjørret fra Stage advokatfirma, holdt dernæst hver sit oplæg om de mange problematikker, de ser i Ankestyrelsens sagsbehandling. Thomas Taguchi havde fokus på ankesager om støtte til børn med særlige behov eller handicap. ”Ankestyrelsen gør det godt i mange sager, men nu skal vi kigge på hullerne i osten, og der er tre kritikpunkter: kvaliteten i afgørelserne, sagsbehandlingstiden og håndteringen af de forkerte afgørelser. Han lagde særlig vægt på, at begrundelserne for Ankestyrelsens afgørelser generelt ikke var grundige nok. ”Vi savner at få at vide, hvordan Ankestyrelsen er kommet frem til deres beslutning. Hvad er mellemregningerne, og hvilke overvejelser har de gjort sig, ” spurgte han og opfordrede Ankestyrelsen, til at inddrage advokaternes erfaringer i deres videre arbejde med forbedringer. Jeanette Gjørret, advokat med speciale i adoption og anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, samt bestyrelsesmedlem i Rift fremlagde også en række retssikkerhedsmæssige udfordringer i Ankestyrelsens sagsbehandling og præsenterede konkrete cases, der dokumenterede dette, blandt andet den meget omtalte Sandie-sag fra Langeland, som var et klokkeklart eksempel på, at Ankestyrelsen stadfæstede på et foreliggende grundlag, som var forkert. ”Det her er bare en enkelt sag. Der ligger de første 100 lignende sager på mit bord. Der sker simpelthen ikke en ordentlig prøvelse i Ankestyrelsen af afgørelser fra Børne- og ungeudvalgene,” sagde hun. Jeanette Gjørret betvivlede Ankestyrelsen objektivitet og nævnte blandt andet, at ved Ankestyrelsens egen drift sager, er der ikke mulighed for forberedelse, ingen opsættende virkning (lange berammelsestider i retten), Ankestyrelsen partshører sjældent forældre og børn om påtænkt afgørelse, forældre og børn har maks 30 min til partshøring i Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen vægter ikke forældre og børns dokumentation. Hun udtrykte også kritik af de undersøgelser, der ligger til grund for afgørelserne: forældrekompetenceundersøgelser, tilknytningsundersøgelser og de børnepsykologiske undersøgelser, som ikke altid er af tilstrækkelig kvalitet, men som er de tungeste beviser i børnesagerne. ”Det, vi advokater oplever i Ankestyrelsen, er, at når der sker sagsbehandlingsfejl, og vi påpeger dem, så er der stor forskel på, hvor meget de bliver vægtet, ” sagde hun og ridsede Ankestyrelsens opgave med prøvelser op: Når Ankestyrelsen får en klage, skal de vurdere, om der er sket overholdelse af reglerne generelt. De skal trykprøve sagen, dvs. foretage partshøring, undersøge om sagen er oplyst korrekt og tilstrækkeligt, og om det er de rigtige begrundelser for afgørelsen. ”Det jeg stiller spørgsmålstegn ved er, hvordan vurderer Ankestyrelsen en forældrekompetenceundersøgelses validitet. Hvordan bliver den trykprøvet? Vi ved heller ikke hvilke dokumenter, der danner grundlag for afgørelsen.” Jeanette Gjørret pointerede, at når der sker fejl i sagsbehandlingen, så har det i praksis ingen juridiske konsekvenser, som det er nu, hvilket også er et retssikkerhedsmæssigt problem. Forvaltningsdomstol som trussel Det gav anledning til en debat om, hvordan klagesystemet kan forbedres, og mulige alternativer til det nuværende system. Om eksempelvis en forvaltningsdomstol, som man ser det i mange andre europæiske lande, er vejen frem? Frederik Waage, professor dr.jur. fra Syddansk Universitet var en af oplægsholderne om dette på konferencen og uddyber overfor Advokaten: ”Konferencen gav anledning til en overordnet diskussion, om det er muligt at løfte klagesystemet. Eller om vi skal have et nyt. Ikke fordi Ankestyrelsen skal afskaffes, men meget af det, vi har talt om, ville blive løst ved en forvaltningsdomstol. Det er dog meget langt fra at være en virkelighed. Der er mange, som er kritiske overfor det. Det vil jo betyde, at man skal omkalfatre hele den måde, man organiserer retssager på. Når det er sagt, så kan man aldrig vide. Hvis der kom et politisk flertal for at gøre noget, så står det direkte anført i grundloven, at det kan indføres under paragraf 63.” Frederik Waage ser mere samtalen om en forvaltningsdomstol, som et middel til at forbedre det nuværende. ”Det er nyttigt til at vise som et reelt alternativ, som en trussel i baghånden om, at hvis vi ikke finder ud af at lave nogle ordentlige løsninger for borgerne, så er det en mulighed. På den måde kan den være en god rettesnor for at se på nogle af de mangler, der er i det danske retssystem. Det giver en prisme at se det i - at det kan gøres anderledes andre steder, og det giver en styrke til at gøre det nuværende system bedre, ” mener Frederik Waage. Han tilføjer: ”Det viser, at vi ikke bare skal affinde os med den løsning vi har nu, som forekommer meget ineffektiv på nogle punkter - blandt andet fordi det er børn, der bliver tvangsfjernet over årevis, før de finder løsninger.” På konferencen fremlagde han et eksempel på, at forvaltningsdomstolen i Tyskland kan agere hurtigt og effektivt i sager, der berører borgere og virksomheder. ”Under corona-epidemien gik byggemarkedet Bauhaus til forvaltningsdomstolen i Tyskland og fik hurtigt udfordret myndighedernes restriktioner på afstandskrav, og hvordan man skulle gebærde sig på f.eks. byggemarkeder. De domstole fungerer nærmest i realtid, og det er jo meget nyttigt i sager om tvangsfjernelse og lign. Men det handler om, at de har en domstol, der kan lave umiddelbare prøvelser af de her ting. De har også særlige børne- og unge domstole, som tager sig af børnesager, så der er en særlig specialisering oveni. Det giver en helt anden dynamik, hvis beslutningstagerne i kommunen ved, at en beslutning kan blive tilsidesat om et øjeblik af en domstol, og så tænker man sig mere om. Men i Danmark I skal man altid vente tre eller fire år på en endelig afklaring. Det aspekt er egentlig det mest interessante - kan man lære noget af det, og kan man tage noget derfra?” Hilsen Peter:evil::confused:................................................. ....................., .....som desværre har samme tillid til Ankestyrelsen Tilsynet, som den manglende tillid til den 100% private interesseforening KL, Kommunernes Landsforening |
Ankestyrelsen stævnet, igen igen. BPA
𝐀𝐧𝐤𝐞𝐬𝐭𝐲𝐫𝐞𝐥𝐬𝐞𝐧 𝐬𝐭æ𝐯𝐧𝐞𝐭 𝐢 𝐞𝐧 𝐚𝐟 𝐝𝐞 𝐯𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐬𝐭𝐞 𝐬𝐨𝐜𝐢𝐚𝐥𝐫𝐞𝐭𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐬𝐚𝐠𝐞𝐫 𝐝𝐞 𝐬𝐢𝐝𝐬𝐭𝐞 𝟏𝟎 å𝐫
TT Advokater (Socialretsadvokaterne) har på vegne af en af vores klienter netop stævnet Ankestyrelsen i et principielt forhold, som efter vores opfattelse kan få afgørende betydning for flere tusinde mennesker med funktionsnedsættelser, der gennem flere år har modtaget fast støtte fra kommunen. Den centrale problemstilling i sagen - som potentielt set kan sætte en stopper for at mange mennesker med funktionsnedsættelser må leve i konstant frygt for kommunens årlige genvurderinger af deres støttebehov – er, om myndighederne har ret til at skære i borgernes støtteniveau (eller helt fjerne støtten), selvom borgerne har haft den samme form for eller omfang af støtten gennem mange år. Selve sagen omhandler specifikt en yngre mand, som i 15 år var tildelt en BPA-ordning med døgnstøtte, men hvor kommunen efter alle disse år foretog en genvurdering, hvor kommunen valgte at skære en væsentlig del af hans BPA-støtte væk. TT Advokater mener, at offentlige myndigheder er afskåret fra dette blandt andet på grund af det forvaltningsretlige grundprincip om berettigede forventning, der i relation til sociale ydelser efter vores opfattelse skal fortolkes således, at borgerne må være beskyttet fra ændringer i den støtte, som de tidligere har fået tildelt, hvis borgeren efter flere år har indrettet deres liv efter at have modtaget denne støtte, og der altså ikke er sket hverken ændringer i borgerens personlige forhold (fx at borgerne har fået det bedre og dermed ikke længere har behov for samme omfang af støtte) eller de lovregler, som regulerer dette. Dette gælder således for alle socialretlige ydelser (og ikke bare BPA-ordninger), hvor myndighederne foretager opfølgninger/genvurderinger af den støtte, som borgerne har fået tildelt. Ankestyrelsen mener dog ikke, at dette beskyttelsesprincip finder anvendelse blot fordi, at kommuner har ret til at foretage opfølgninger/genvurderinger af den støtte som de har givet tidligere – også selvom borgernes forhold slet ikke har ændret sig. Dette mener vi i TT Advokater er så evident forkert, at Ankestyrelsen altså nu er blevet stævnet ved domstolene. Sagen og det, som den repræsenterer, er efter vores opfattelse en af de vigtigste socialretlige sager de sidste 10-20 år, og kan få bred betydning på tværs af hele handicapområdet. Som specialiseret advokatfirma indenfor handicapområdet ser vi hver dag, hvordan familier lever i en konstant frygt for, at kommunerne (med Ankestyrelsen som blåstempler) vil fratage dem den støtte, som de har været helt afhængige af i årevis – og at myndighederne også i flere sager gør dette blot fordi, at de tilfældigvis nu har en anden holdning til folks behov for hjælp end den, som de havde for 10-20 år siden, hvor støtten blev givet. Det mener vi skal stoppes, og imødeser derfor en retlig afklaring af dette forhold, som forhåbentlig ender ud med, at familier ikke længere efter flere år skal rammes af den vilkårlighed, som synes at foreligge i dag, og leve i frygt for, at deres liv vil blive slået ud af kurs. Sagen føres af advokat Thomas Taguchi fra TT Advokater, og spørgsmål om sagen og lignende forhold kan rettes til ham på telefonnummer 53570333 eller mail [email protected] Hilsen Peter (y) |
Problemerne med Ankestyrelsen tårner sig op
https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aarner-sig-op/
Der er brug for en hurtig uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen, mener Muskelsvindfondens politiske chef På en række områder har Ankestyrelsens praksis ændret sig. Kommunale afgørelser, der tidligere blev ændret, bliver nu i stedet stadfæstet. Resultatet er, at borgere med handicap ikke får den nødvendige hjælp. Desuden holder Ankestyrelsen kurser, som inspirerer kommunerne til at skære ned. ”Beviserne er ved at være så mange og klare, at de ansvarlige politikere ikke længere kan holde kikkerten for det blinde øje,” mener Muskelsvindfondens politiske chef Thomas Krog. At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune: ”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.” Muskelsvindfondens medarbejdere i politisk afdeling havde også tilmeldt sig Ankestyrelsens kursus om BPA, men fik besked om, at de ikke var velkomne. ”Enhver påstand om, at Aarhus Kommune inden 2022 tilkendte flere BPA-ordninger, end de burde, er useriøs. De nedskæringer, vi taler om nu, rammer mennesker, der helt åbenlyst har brug for en BPA-ordning for at kunne opretholde et aktivt liv med selvbestemmelse. Deres livsmuligheder bliver ødelagt. Og det er den såkaldt ”uvildige” Ankestyrelse, der er inspirationen,” siger Thomas Krog. Konkrete eksempler på praksisændringer Ankestyrelsen er højeste ankeinstans. Ingen holder øje med, hvordan styrelsen bruger sin magt til at fastlægge praksis inden for de rammer, som lovgivningen udstikker. Men billedet er desværre krystalklart. Praksis har de senere år ændret sig, så Ankestyrelsen i en række tilfælde har udvidet kommunernes muligheder for at skære ned på hjælpen til mennesker med handicap. Ifølge Thomas Krog kan Muskelsvindfonden ud fra en lang række konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen se, hvordan styrelsens praksis har ændret sig. ”Vi har f.eks. enslydende sager om tilkendelser af BPA-ordninger. I 2018 blev kommunens afslag på BPA hjemvist til kommunen med det resultat, at borgeren fik sin nødvendige BPA-ordning. Ankestyrelsens argument var, at kommunen ikke havde beskrevet, hvordan borgerens behov for hjælp kunne dækkes efter de øvrige paragraffer, som kommunen havde henvist til. Det modsatte sker i 2021. Her fastholder Ankestyrelsen i en tilsvarende sag kommunens afslag med begrundelsen, at borgeren ikke tilstrækkeligt konkret har beskrevet, hvilke hjælpebehov han ikke kan få løst med kommunens bevilgede hjemmehjælp og ledsagerordning. Altså er bevisbyrden blevet vendt om. Nu kræver Ankestyrelsen, at det er borgeren, der skal dokumentere, hvad han ikke kan med sin nuværende hjælp.” Også i sager om el-kørestol som sportshjælpemiddel og dækning af merudgifter ved at have en handicapbil kan Muskelsvindfonden dokumentere en klar praksisændring fra Ankestyrelsen, selv om lovgivningen er uændret. Læs mere om sagerne og dokumentationen Minister kan ikke forklare ændringerne På merudgiftsområdet har kommunernes og Ankestyrelsens ændrede praksis givet sig udslag i et markant fald i antallet af borgere, der bliver kompenseret for de ekstra udgifter, de har på grund handicap. Det fik SF’s Charlotte Broman Mølbæk til at spørge Social- og boligministeren om en forklaring på, at antallet af modtagere er faldet så dramatisk. Ministerens svar var klart: ”Social-, Bolig- og Ældreministeriet har hverken tal eller undersøgelser, der kan forklare faldet i antallet af mennesker med handicap, der modtager hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 i den nævnte periode. Der er ikke i perioden gennemført ændringer af lovgivningen, som har berørt afgrænsningen af merudgiftsydelsens personkreds.” Ekstern uvildig undersøgelse er påkrævet ”Alene det, at der foregår massive nedskæringer over for mennesker med handicap, som ministeren ikke kan forklare, burde være grund nok til en ekstern, uvildig undersøgelse,” siger Thomas Krog. En undersøgelse, som han mener, bl.a. skal kigge på: I hvilket omfang ledelsens fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden går ud over kvaliteten i Ankestyrelsens afgørelser.En kortlægning af, hvad der er årsagen til, at Ankestyrelsen gennem de senere år har ændret praksis, så kommunernes spillerum inden for Serviceloven og dermed mulighed for nedskæringer over for mennesker med handicap er markant større. Ifølge Muskelsvindfonden er målet med en grundig og uvildig undersøgelse klart: Den skal danne grundlaget for at genoprette Ankestyrelsen som uvildig instans, der står mellem borger og kommune. Flere eksempler på Ankestyrelsens ændrede praksis Hilsen Peter :evil: |
Underretning til Tilsynet om 54 kommuner bryder loven
https://www.facebook.com/photo?fbid=...98726730393455
Tilsynet 54 kommuner erkender overfor DR i 4 artikler i dag, at de helt eller delvist ikke overholder sagsbehandlingsfristerne på børneområdet, der er: - lovbundne (fx. børnefaglige undersøgelser, som Tilsynet allerede har gennemført, samt andre) - lokalpolitisk fastsatte/vedtagne iht. retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 Det er et generelt problem i flertallet af vores 98 kommuner erkender, at sagsbehandlingsfristerne ikke (kan) overholdes. Dette betyder, at mange kommunalbestyrelser ikke fører tilsyn med, om kommunen overholder de lovfrister Folketinget har vedtaget eller de sagsbehandlingsfrister, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen/fastsat af kommunen (hvis opgaven er uddelegeret til administrationen). I dag er udsendt 4 artikler på DR.dk, og vi er bekendt med at der kommer flere i denne uge, som vi mener Tilsynet bør agere på: Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister | Indland | DR Opkald om 'udvidet indsats' kom ud af det blå: 'Jeg knækkede fuldstændig sammen' | Indland | DR "'STÆRKT BEKYMRENDE' Generelt risikerer sårbare familier landet over at vente for længe på at få hjælp fra de kommunale familieafdelinger. I en rundspørge, vi i DR har lavet, svarer 54 kommuner, at de enten generelt eller i perioder har udfordringer med at overholde tidsfrister på børneområdet. Det er også tilfældet i denne sag." Jurist: Alt for mange kommuner laver alvorlige fejl i børnesager | Indland | DR Socialministeren er ikke overrasket over, at kommune har problemer med at overholde tidsfrist | Nyheder | DR Vi beder Tilsynet om tage stilling til, om der er behov for en generel udtalelse til alle 98 kommunalbestyrelser om deres ansvar (reaktionspligt ved lovbrud https://www.ft.dk/samling/20171/almd...5REWmYDEafxQ2v og hvordan kommunalbestyrelserne fremadrettet har sikret, at kommunen overholder de lovbundne sagsbehandlingsfrister, samt reviderer de lokalpolitisk fastsatte sagsbehandlingsfrister, retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som Ombudsmanden senest har præciseret i FOB2015-10 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2015-10/ og som Tilsynet nævner i jeres generelle udtalelse 15. december 2023 om sagsbehandlingsfrister. Tilsynets kvittering og vurdering imødeses. Med venlig hilsen På vegne #enmillionstemmer Hilsen Peter & Elizabeth #enmillionstemmer og k10.dk |
Klage Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyns ADFÆRD
Folketingets Ombudsmand
Att: kommitteret Karsten Loiborg c.c. offentliggørelse Klage over Tilsynets adfærd, sagsbehandlingsfrister retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 Vi beder Ombudsmanden vurdere Tilsynets adfærd ifm. vores klager (sammenhæng med dok.nr. 23/07052-7/SKH, Gribskov). Tilsynet har afskåret os muligheden for at klage (generelt) over manglende sagsbehandlingsfrister, ved udsendelsen af den generelle udtalelse 15. december 2023. Konkret har Tilsynet afvist (afgørelse vedhæftet) vores nye 80 indberetninger den 26. februar 2024 (se nedenfor). Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat, når Tilsynet giver sig selv 1 år og 14 dage til at følge op på fristerne. Begrundelse: Tilsynet lavet stikprøvekontrol i 2. halvår 2024. Således har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage til Ombudsmanden over deres afgørelser (afvisning) om manglende vedtagelse af sagsbehandlingsfrister frem til den 1. januar 2025. Herefter kan man starte forfra med at indberette til Tilsynet, når kommunalbestyrelsen (i fremtiden, fortsat) mangler frister på 27. år. På denne måde trækker Tilsynet tiden ud i årevis, til skade for borgerne, og der oprettes et nyt journalnummer med forventet 8 måneders sagsbehandlingstid, der forlænges hver 6. måned, ind til kommunalbestyrelsen har svaret på et høringsbrev, at de retter ind efter loven. Ombudsmanden har udtalt sig FOB2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...8-11/#cp-title om Tilsynets sagsbehandlingstid. Denne handlede om et enkelt journalnummer for en kommune, men vi oplever at samme mangler fortsætter i nye journalnumre. Vi ser frem til at høre fra Ombudsmanden. Med venlig hilsen:evil: På vegne #enmillionstemmer Peter Hansen og Elizabeth Christensen Bilag: 80 kommuner oversigt Sagsbehandlingsfrister socialområdet, vores forslag Afgørelse (afvisning) 13. marts 2024 fra Tilsynet |
Evaluering af Ankestyrelsens
20.8.1. Om evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn.
https://resumedatabase.im.dk/resumed...gionale-tilsyn Social- og indenrigsministeren oversendte ved brev af 12. august 2020 Ankestyrelsens og Social- og Indenrigsministeriets evaluering af betydningen af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, som trådte i kraft den 1. april 2017 ved lov nr. 176 af 21. februar 2017. https://resumedatabase.im.dk/Media/6...sjura%20it.pdf Formålet med lovændringen var bl.a. at give Ankestyrelsen mulighed at spille en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommuners og regioners aktiviteter, at forbedre Ankestyrelsens sagsbehandlingstid på området, at give Ankestyrelsen bedre mulighed for at prioritere blandt sagerne og at understøtte synergieffekter mellem Ankestyrelsen som klagemyndighed og Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed i det kommunale og regionale tilsyn. https://resumedatabase.im.dk/Media/6...02020%20it.pdf Juni 2020 Evaluering af Tilsynet. phhmw Skrevet af Ankestyrelsen og Tilsynet som kræver mange spørgsmål fra borgerne og deres virkelighed. Hilsen Peter :evil: |
500.000 klager til Ankestyrelsen på 10 år uden én eneste sanktion til kommunerne:
https://hsfo.dk/debat/500-000-klager...-er-et-problem
Karin B. Nissen, Kragelundvænget 30, Børkop, privat socialrådgiver, folketingskandidat for SF i Sydjylland 500.000 klager til Ankestyrelsen på 10 år uden én eneste sanktion til kommunerne: Mistillid til myndighederne er et problem Tirsdag 27. september var indenrigs- og boligministeren indkaldt til samråd om kommunernes fejl eller lovbrud i tusinder af sager på voksen- og børnehandicapområdet uden Ankestyrelsens sanktionering. Kommunernes sagsbehandlingsfejl og Ankestyrelsens praksis omkring sanktionering er et stort retssikkerhedsmæssigt problem, som afstedkommer mistillid til myndighederne blandt borgerne - ikke kun på handicapområdet. Af samme grund tog jeg f.eks. hul på diskussionen omkring borgernes mistillid i det lokale handicapråd i Vejle. Her var udgangspunktet, at Ankestyrelsen i en undersøgelse havde fundet fejl i 10 ud af 11 beskæftigelsessager i jobcentret i Vejle Mistillid til myndighederne er et problem ikke mindst blandt borgere, der har været udsat for fejlbehæftet eller mangelfuld sagsbehandling. Oplever man så efterfølgende Ankestyrelsens fremgangsmåde og kom*munikation som mangelfuld, er vejen banet for et problem for vores demokrati. Hilsen Peter :evil: |
KL`s Høringsvar Ankestyrelsens sagsbehandlingsfrister
KL's høringssvar til bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 18. januar 2024 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. https://www.kl.dk/hoeringssvar/boern...ociale-omraade Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet. KL har følgende bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område: Det fremgår af § 15, stk. 4, at Ankestyrelsen "så vidt muligt" skal træffe afgørelse inden 8 uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget en anmodning efter § 98, stk. 3, eller § 101 i barnets lov. KL undrer sig over, at der for Ankestyrelsen gælder en mere lempelig frist for at træffe afgørelse, end der gælder for kommunerne. "Så vidt muligt" betyder ifølge Den Danske Ordbog: I det omfang det (overhovedet) kan lade sig gøre, muligvis, hvis muligheden byder sig etc. Hvis afgørelsen "så vidt muligt" skal træffes inden for fristen, er der en vis grad af fleksibilitet i forhold til at opfylde fristen, hvilket kan åbne op for undtagelser eller forlængelser afhængigt af situationen. Hvorimod hvis afgørelsen "skal" træffes inden for fristen, som det gælder for kommunerne, betyder det, at kommunerne er forpligtet til at gøre deres bedste for at opfylde fristen, medmindre der er særlige omstændigheder. Efter KL's opfattelse, er barnet, den unges og deres forældres retssikkerhed udfordret når afgørelsen "så vidt muligt" skal træffes inden for fristen. For børnene, de unge og deres forældre bliver der en større usikkerhed omkring, hvornår de vil modtage afgørelsen, herunder om fristen overhol-des. Da der er tale om en Second Opinion i sager om skift af anbringelsessted og hjemgivelse, vil ventetiden kunne skabe frustration og usikkerhed og kan også have negative konsekvenser for børnene og de unges trivsel. På baggrund af ovenstående vil KL anbefale, at både Ankestyrelsen og kommunerne skal overholde de fastsatte frister. phhmw Mon KL er bevidst om, at de nu går imod deres venner i Ankestyrelsen og Tilsynet? KL har en sjælden gang ret i deres ønsker. Men KL udviser også en dobbeltmoral, der kræver en kommentar: Da borgerne fik Folketinget til at skærpe RSL § 3 stk 2 nedstemte KL borgernes retssikkerhed. Samtlige kommunalbestyrelser er indklaget for Tilsynet for netop i 25 år ikke har ønsket at følge RSL § 3 stk. 2 Ankestyrlsen har udsendt 33 sider med deres egne fortolkninger om hvordan loven skal fortolkes. Tilsynet fører ikke TILSYN og i skrivende stund 2024 bliver loven ikke overhold i mange kommuner. Ankestyrelsens Tilsyn er indklaget for Folketingets Ombudsmand pga deres ADFÆRD hvor Tilsynet hverken overholder loven OG Ombudsmandens FOB 2018-11 som kræver, at Tilsynet ikke må være over 2 år om en sag, for til sidst at afvise en sag. I dette tilfælde over 5 år om at afvise en sag. Hilsen Peter :evil: |
Spørgsmål # 446 til ministeren
https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../446/index.htm
Spørgsmål 446 Vil ministeren oplyse de 5 mest indklagede typer afgørelser fra Ankestyrelsen de seneste 10 år indenfor følgende områder: Børnehandicapområdet, voksenhandicapområdet, børneanbringelsesområdet, jobcenterområdet, flygtningeområdet, integrationsområdet, ligebehandlingsområdet, herberger og krisecentre? Af: Torsten Gejl (ALT) Til: social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Dato: 25-04-2024 Status: Ikke besvaret Hilsen Peter (y) |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:23. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension