K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Revalidering og lejeindtægt (https://www.k10.dk/showthread.php?t=32607)

halmbal 11-09-2015 00:29

Revalidering og lejeindtægt
 
Hej,
Jeg er aktuelt i virksomhedspraktik via revalidering og modtager revalideringsydelse af kommunen. Nu er det sådan at jeg gerne vil udleje min lejlighed og i stedet bo hos en ven. Jeg bliver nu bekymret for om kommunen kan modregne min lejeindtægt i min revalideringsydelse? For det er jo B indkomst. Hvad er reglerne? Jeg er klar over at jeg ikke behøver at fortælle det til nogen, men vil gerne vide hvordan jeg står hvis SKAT pludselig beskatter min udlejningsindtægt og registrerer det som B-indkomst. Kommer kommunen efter mig?
Tusind tak for hjælp til svar!
Hilsen
Niels

stampe 11-09-2015 09:34

Er det en ejer- eller andelslejlighed?

En lejelejlighed kan kun fremlejes under ganske særlige omstændigheder.

Se fx her

http://www.lejerneslo.dk/asp/vispjece.asp?Id=13

Pip 11-09-2015 09:49

Du skal være klar over at det kan være meget svært at få en lejer ud igen, også selvom du har lavet lejemålet tidsbegrænset.

En tidsbegrænsning kan kun laves under særlige forhold, og lejer kan vælge at underkende den og sende den i bolignævnet.

Hvis det er lejebolig kan du ikke bare udleje, og hvis det er en ejerbolig er f.eks det at du vil sælge, ikke opsigelsesgrund. Eneste mulighed er ofte at man selv flytter tilbage med 1 års varsel.

Med hensyn til at fortælle det, så vil ny lejer registrere sig på adressen, og du skal også melde adresseændring på folkeregistret.

Hvis det er for at have en vej tilbage og det er en almen bolig, ved jeg at nogle tilbyder at man for et beløb kan stå forrest i køen til en bolig i et år mod et mindre beløb.

http://www.boligportal.dk/boligudlej...g/Skatteregler

halmbal 11-09-2015 09:57

Det er andelsbolig og jeg er helt indforstået med lejeloven. Mit spørgsmål går på om kommunen kan modregne min lejeindtægt i min revalideringsydelse. Jeg håber at nogen kan hjælpe med dette spørgsmål.

stampe 11-09-2015 10:17

Ja ikke lige dit spørgsmål, men tjek foreningens vedtægter.

halmbal 11-09-2015 10:37

Jeg prøver lige igen: Mit spørgsmål går på om KOMMUNEN kan modregne min lejeindtægt i min revalideringsydelse. Jeg håber at nogen kan hjælpe med dette spørgsmål.

MistyMiss 11-09-2015 10:45

Paragrafferne om beløbene for revalidering, står i lov om aktiv socialpolitik.
Ved ressourceforløbsydelse står der at §33 gør sig gældende til den ydelse, men det står der ikke ved revalidering. Så spørgsmålet er om man kan gå ud fra at §33 som udgangspunkt gælder alle ydelserne der er nævnt i den lov.
HVIS den gør, så lyder noget af §33 nemlig således:
"§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
10) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i. "

Så kontakt din kommune, spørg om de modregner, og hvis de siger nej, så bed om at få det på skrift.
Hvis de siger nej, så henvis til Lov om aktiv socialpolitik §33 nr 10 :)

Pip 11-09-2015 13:22

Hvis du har lejeindtægter fradrages de krone for krone i ressourceforløbsydelsen, da du ikke selv bor i lejligheden.

http://star.dk/da/Ydelser-og-ferie/R...gsforloeb.aspx

Men kig på det link jeg satte ind tidligere, du kan jo vælge flere løsninger i forhold til beskatning, og tænker at hvis du vælger den sidste løsning de beskriver, kan det være at det kun er evt. overskud der regnes som indtægt.

Du skal skrive til udbetaling danmark for at få et bindende skriftligt svar på om det kun er det overskud du beskattes af der skal modregnes.. eller om det er hele beløbet.

MistyMiss 11-09-2015 13:49

Pip

Ressourceforløbsydelse? Vedkommende modtager revalideringsydelse :)
men rigtigt nok, hvis man ikke bor der, så modregnes det (som der netop står i den paragraf jeg fandt :) )

stribe 11-09-2015 13:54

'
vi har haft udlejet midlertidig og det kan godt lade sig gøre 1 gang . vi havde en 2 årig lejekontrakt , da vi vidste vi skulle bruge lejemålet ,

det var via advokat lejekontrakten blev lavet , godkendt og underskrevet .

man skal bare sørge for ALT er iorden , inden du udlejer lejemålet .

stribe ftp .


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:10.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension