K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Forvired - sagsforløb (https://www.k10.dk/showthread.php?t=8990)

Hejdien 13-09-2009 23:13

Prøv lige at se hvad jeg har fundet og se om ikke det kan bruges på en eller anden måde (og ja jeg fik min aktindsigt til sidst :) )

Citat:

Klager over krav om personligt fremmøde i forbindelse med aktindsigt

Patientklagenævnet modtager relativt ofte klager over, at en sundhedsperson stiller krav til patienten om, at aktindsigten kun vil blive gennemført, hvis patienten møder op til en konsultation med henblik på en gennemgang af journalen sammen med sundhedspersonen i klinikken eller på afdelingen.

Nævnet kan oplyse, at patienten har krav på at få udleveret en afskrift eller kopi, hvis dette ønskes. Sundhedspersonen kan således ikke stille krav om, at patienten møder til personligt gennemsyn af journalen på stedet, heller ikke hvis sundhedspersonen finder det betænkeligt at udlevere afskrift eller fotokopi til patienten uden lægelig vejledning.

Nævnet har derfor i disse sager fundet anledning til at kritisere den pågældende sundhedsperson, idet der ikke kan stilles krav om forudgående, personlig gennemgang af journalen, førend der udleveres afskrift eller fotokopi af journalen. Dette illustreres i nedenstående afgørelse.

En 53-årige kvinde havde telefonisk kontaktet sin egen læges sekretær, idet hun ønskede kopi af sin journal. En uge efter kontaktede hun atter lægen, hvor hun spurgte til sin anmodning. Lægen anmodede hende om at møde op i klinikken, så de kunne gennemgå journalen sammen.

En måned efter henvendte patienten sig på klinikken, idet hun ønskede journalen tilsendt. Lægen tilbød i stedet, at de kunne gennemgå journalen sammen, hvilket patienten afslog, idet hun ville have journalen tilsendt.

En måned efter fik hun tilsendt en kopi af det samlede journalmateriale.

Der blev klaget over, at lægen ikke gav kvinden aktindsigt i hendes journal, første gang hun anmodede herom.

Nævnet fandt, at lægen havde overtrådt § 21, stk. 2 i lov om patienters retsstilling, og lagde herved vægt på, at lægen som svar på anmodningen om aktindsigt havde tilkendegivet, at de kunne gennemgå materialet sammen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgår af § 21, stk. 2 i lov om patienters retsstilling, at en læge ikke kan stille krav om, at aktindsigten gives i forbindelse med en personlig gennemgang, medmindre der foreligger helt særlige forhold.


Nævnet fandt, at der ikke forelå helt særlige forhold, og lagde herved vægt på, at journalens indhold var sparsomt.
Læs evt det hele her http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag..._2002_19_39741


Jeg afleverede en sådan her hos lægen...

Citat:

Jeg skal efter Lov om patienters retsstilling hermed anmode om at jeg får aktindsigt, og jeg henviser her til kapitel 4 § 21 stk 2.

I det jeg tidligere har bedt om aktindsigt og har fået oplyst at jeg kan komme op til lægen og gennemgå mine sagsakter skal jeg oplyse at jeg IKKE ønsker at gennemse dem ved lægen, men at jeg ønsker kopi af min sag.

Hvis dette ikke imødekommes inden for ti dage som loven foreskriver, forventer jeg inden for samme tidsrum at modtage en skrivelse om at man ikke ønsker at udlevere mine sagsakter og hvorfor og igen henviser jeg til Lov om patienters retsstilling.

Yderlig gør jeg opmærksom på nævns afgørelser 0122715A hvoraf det fremgår at ..

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgår af § 21, stk. 2 i lov om patienters retsstilling, at en læge ikke kan stille krav om, at aktindsigten gives i forbindelse med en personlig gennemgang, medmindre der foreligger helt særlige forhold.


I det der ikke fra læge (lægens navn) er redegjort for disse særlige forhold formoder jeg at de er ikke eksisterende og må igen insistere på at kopier af mine journal tilsendes mig straks.

Hvis ikke jeg opnår enten at få min aktindsigt eller gennemgang af mine akter hvor jeg så kan få de kopier jeg syntes er nødvendige (det er dem alle) skal jeg gøre opmærksom på at jeg agter at gå til patientklagenævnet da jeg mener at lægens beføjelser klart overskrides her ..
(dette understøttes af div nævns afgørelser)

Med venlig hilsen
Nu har jeg skrevet den lidt om , da jeg fik mine sagsakter med det samme jeg sagde §21 stk 2 :)

og reagere din læge ikke på det her så ville jeg med det samme gøre alvor af det og klage over det til patient klagenævnet .. du kan sende en online klage via denne side http://www.pkn.dk/

Jeg vil dog sige at hvis du stadig har den læge så ville jeg nok ikke gå så bombastisk til værks jeg havde skiftet læge da jeg gjorde det , men på den anden side har du en læge der ikke vil give dig aktindsigt så ville jeg skifte med det samme :D

forvired 14-09-2009 17:15

Jeg fik lægejournal fra reumatologen. YES!!!!
 
Hej
jeg fik i dag kopi af reumatolog lægejournal med alle undersøgelser og diagnoser. Lægesekretæren, uden problemer, har udskrevet journalen, hvor det står sort på hvid: :rolleyes:

"Pt. MR-scanning viste:
Bouchards artrose i højre hånd.
Artrose forandringer i carpus mellem ......i venstre håndled.
Periostale belægninger i MTP 1 led.
Objektivt:
Bevægelighedssmerter og præpatellare hævelser i bevægeapparatet i hænder, håndled, albuer, skuldre, hofter, knæ, forfødder.
Klikfænomen i hø. hofte, højre springehofte.
Periostale belægninger i MTP 1 led.
Pt. viser tegn på hypermobillitet i albueled, tommelen, knæled (begge sidder)og fremadbøjning af kroppen.
Diagnose:
Polyartrosis
Hypermobillitet."

Polyartrosis = slidtgigt i mange led.

Og min "kære læge" har skrevet i attest til jobcenter bl.a.: "reumatolog mente, det drejede sig om en lettere slidgigttilstand, idet en del undersøgelser ikke havde vist tegn på nogen egentlig ledsygdom.....Led/muskelsmerterne er ikke af alvorlig karakter...." .

Hvad skal jeg gøre med min "kære læge" nu :cool:? I morgen sender jeg til ham (anbefalet) skrevet af Hejdien anmodning om kopi af min lægejournal. Det gør jeg en anden gang - sidst i august.
Nu forventer jeg flere overraskelser i den.
Bagefter skifter jeg læge igen, med det samme.

Jeg er ikke mere frustrered - JEG ER BARE VRED :mad::mad::mad:

Hejdien jeg takker meget for din hjælpsomhed. Vi kan ikke undvære dig her.
Så hvis vi ubevist laver noget forkert - skal du bare påpeje det. Mange tak.

forvired 17-09-2009 21:48

Hvad kan Jobcentret finde på?
 
Sidste lørdag har jeg modtaget skriftlig opfølgningsplan fra Jobcentret, at jeg skal forsætte min arbejdsevne afklaring på kursus.
I dag fik jeg at vide fra kursusleder, at jeg skal stoppe næste fredag, da sagsbehandler mener jeg blev afprøvet nok. Kursusleder skal bare lave min arbejdsevne vurdering. Hun har sagt, at hun er klar over hvordan jeg har det. På 9 uger har jeg deltaget 56 timer, mod 255 kursus timer i alt. Resten af tiden var jeg sygemeldt eller sov på gæstesengen.
Ha´sendt mail til sagsbehandleren og spurgte om hvad det betyder for mig. Det vil jeg gerne vide, især da jeg er under nedtrapning af antidepressiv medicin for at finde ud at arm rystelser bliver mindre eller store.
Usikkerhed er meget anstrengende for mig. Fik svaret at det er hendes chef, der bestemmer og hun kan ikke få fat i hende i morgen.

Min ”kære læge” ha´ skrevet i en generel helbredsattest i beskrivelse af funktionsevnen, at diskusprolaps, led- og hjertesmerter er ”...næppe arbejdshindrende i ikke fysisk krævende erhverv.... Depressionen er ikke helt velbehandlet og er muligvis årsag til de grove rystelser af ve. arm.”

Så min dagbog og smerteskala vejer ikke så meget. Hvad med arbejdsprøvning?

Nu fik jeg endeligt min journal fra lægen, så kan jeg skifte lægehuset på mandag. Jeg er ved at læse min journal og allerede nu kan jeg se at jeg fik diagnose om bækkenløsning som jeg har aldrig fået at vide. Lægen ha´ fortalt mig at smerter var fra ryggen.
Ligesom han skriver i sin attest ”en del undersøgelser ikke havde vist tegn på nogen egentlig ledsygdom.”. Trods reumatolog diagnose i januar 09: Polyarthrosis, dvs. slidgigt i flere led og hypermobillitet som han havde hellere ikke skrevet om i sin attest til Jobcentret. Men hvad kan jeg gøre med ham?:mad:

Med min kontoruddannelse, betyder det nok, at de kan finde på at sende mig på arbejde med en ikke rystende hånd, efter lægens udtalelser. Det ved jeg simpelthen ikke hvordan jeg kan klare det, hvis de gør det? :eek:

Så det bliver igen slemt weekend for mig med mange spekulationer :mad:.

forvired 07-10-2009 18:49

Brev fra kommune og mail fra sagsbehandler
 
Fik brev fra kommune med orientering om varighedsbegrænsning. Udbetalingen af sygedagpenge ”skal ophøre senest den 31/12.09” :p.

Jeg har sendt brevet til min sagsbehandler på jobcenter. H*n skrev tilbage, at alt nu afhænger af lægen :confused:. Desuden skal jeg starte ny kursus i uge 44.

Lider meget af stærke rygsmerter det sidste. Har startet ny smertestillende Norspan i depotplastre, da maven ikke vil modtage flere tabletter. Kvalme og svimmelhed kommer igen. Ellers ”bedøver” mig godt.

Har været hos psykiater, som kan ikke udtale sig om noget som helst, når jeg er sådan påvirket af Norspan :mad:. Skal mødes igen med ham om 16 dage.

Ved ikke hvad jeg skal gøre nu. Hvis jeg fortsætter Norspan, så historien med psykiater gentage sig og så har jeg kun 2 måneder sygedagpenge tilbage. Og hvad skal jeg lave af og købe medicin for? Hvis jeg stopper Norspan så skal jeg starte tabletter igen og kan ikke klare smerter. Jeg kan valge mellem pist og kolera :mad::mad::mad:.

futtefreja 07-10-2009 21:07

Hej Forvired.

Er der ikke mulighed for du kan få noget andet medicinplaster:confused:
Får selv det samme plaster som dig, jeg har ingen bivirkning, men det er jo forskelligt, hvordan medicin virker på mennesker.
Hvis du ikke får forlænget dine sygedagpenge, ryger du på kontanthjælp:mad:
Men håber inden det når dertil, at kommunen har fundet ud af, om du er flex eller pensionsberettiget.
Ellers husk du kan søge pension pgr.17 på det foreliggende grundlag, lige før dine sygedagpenge ryger, så kan du få sygedagpenge lidt længere.

forvired 25-02-2010 02:28

Hej, så er jeg på igen, efter en lang pause
 
Jeg har haft meget dårlig periode med sygdomsforvering og en ny arbejdsprøvning, som tog alle mine kræfter fra mig. Derfor hold jeg pause med at følge med på K10.

Vil gerne nu sige hej til de bekendte på K10 og til de nye brugere.

Siden, har jeg fået forlænget sygedagpenge om 6 mdr indtil 30.06.10.
Efter anden arbejdsprøvning fik jeg anden udtalelse om at jeg kan ikke klare mig på almenlig arbejdsmarked.
Fik lægeattest fra min psykiater, at jeg har en kronisk depressiv lidelse, som må betragtes som stationær, der er ikke yderligere behandling mulig og han vurdere at jeg har ingen reel erhversevne.
Min egen læge skriv at begrænsninger i arbejdsevnen skyles især den kroniske depression, mine bevægeforstyrrelserne, diskusprolaps, smerter, føle-forstyrrelserne i venstre arm og de kroniske gigtforandringer især i hænderne. Han kan således ikke se, hvordan mine meget ringe erhvervsevne vil kunne udnyttes.
Jeg har talt med min sagsbehandler fra kommunen og sagsbehandler fra anden arbejsprøvningstedet og vi blev enige om at hun vil søge ftp til mig.
Hun har opdateret min resourceprofil og hun vurderer i den at aflarings-forløbende påviser at mine faktiske ressourcer ikke kvalificere mig til genindtræden på arbejdsmarkedet.
I går har hun sendt ansøgning om ftp. Hun mener at sagen kommer i behandling senest den 04.03.10.
Nu sider jeg helt elektrisk og kan ikke sove, helt klar over at det hjælpe ikke.

En gang hilsen til alle.

forvired 26-02-2010 10:38

Jeg fik besked i dag - har fået førtidspension
 
og kan ikke tro på det.
Blev ringet op af min sagsbehandler, at fra på mandag er jeg pensionist.

Og tak til alle her på K10, der har været stor hjælp i min sag med sine råd.

Hurra!!!

popiae 26-02-2010 10:58

Stort tillykke herfra med den nye titel.
VH Popiae

Florken 26-02-2010 11:32

Kære forvired

Rigtigt mange gange TILLYKKE med det !!!

K.H. Florken

Huldra 26-02-2010 12:26

ej for den da.. det gik hurtigt.. tillykke med det.. og muligheden for lidt ro.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:19.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension