K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Lægekonsulenternes Rolle (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=71)
-   -   Min klage over lægekonsulenten (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4354)

bumblebee 11-03-2008 21:58

Min klage over lægekonsulenten
 
Jeg har d.d efter at have læst lidt omkring lægekonsulenter skrevet flg. klage. Om det er berettiget at klage ved jeg ikke jvf. loven - men for mig som person er det vigtigt.

herunder mit klagebrev. :eek: ...nu får jeg nok en plads i kommunens sorte bog, som ulydig borger :D
*****

Klageskrivelse vedr. lægeskøn skrevet af lægekonsulent XXXX

Jeg modtog d. 13 februar 2008 kopi af lægeskøn. Efter en grundig gennemgang af dette, forekommer det mig vigtigt at gøre opmærksom på en række væsentlige forhold i nævnte lægeskøn. Lægekonsulentens personlige meninger og holdninger har jf. regelsættet, ikke relevans for min sag, da han udelukkende skal oversætte de lægefaglige udtalelser, således at sagsbehandleren forstår disse ret. Jeg har herunder med fed skrift påpeget eksempler hvori jeg er uenig med lægeskønnet.

Jf. regelsæt:
”Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat i kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser."


Jeg citerer fra side 3, afsnit 3 linie 5:
”Undertegnede er bekendt med psykiaterens udtalelse, at alle behandlingsmuligheder syntes udtømte. Undertegnede er dog ikke umiddelbart enig i denne betragtning.”
Ligeledes i afsnit 1, side 3 linie 2.
”Psykiateren angiver godt nok, at behandlingen udelukkende er lindrende, men undertegnende er dog nok mere af den mening at såfremt angsten dæmpes, vil funktionsevnen forbedres.”

Jf. regelsæt:
”Det er vigtigt at pointere, at læger ikke har det fornødne socialfaglige kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning m.v. til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension.”

Alligevel vælger XXXXXX, at udtale sig om mine arbejdsforhold, samt kommer med forslag til hvilke erhverv jeg kan forvente at afprøves i, dette til trods for at speciallæge fraråder arbejdsprøvning af nogen art. Han henviser til min samtale med jobkonsulent hvor jeg i en presset situation har tilkendegivet at en sidste mulighed, kunne være en let arbejdsprøvning i hjemmet. Dette fremgår mig bekendt ikke af nogle lægeattester, og bør i så fald ikke høre hjemme på XXXXXX bord. ( Afsnit 3, side 3)

Samtidig konkluderer XXXXXX slutteligt:

Ansøgers tilstand må generelt konstateres at være dårlig. Faktum er at undertegnede er af den mening at funktionsevnen er varigt nedsat, og ansøger vil næppe kunne fungere på det alm. Arbejdsmarked. Revaliderings vurderes urealistisk på nuværende samt i fremtiden.”
På den ene side modsiger XXXXX sig selv, ved i afsnit 3, side 3 ikke umiddelbart at være enig i psykiaterens vurdering af, at alle behandlingsmuligheder syntes udtømte, hvor han efterfølgende samtidigt konkluderer at faktum er, at funktionsevnen er varigt nedsat og revalidering vurderes urealistisk på nuværende samt i fremtiden.

Udover disse eksempler på selvmodsigelser, bevæger XXXX sig jf. regelsættet, ud over sine beføjelser, som dikterer at han udelukkende skal fungere som oversætter af det lægetekniske sprog. Det virker stærkt bekymrende og er med til at forværre min i forvejen belastede tilstand.
Jeg ønsker derfor en mere tydelig redegørelse som svarer overens med min i forvejen tydelige udredning fra speciallægen.
Jeg ser frem til at høre fra Jer desangående.

zuza 11-03-2008 22:14

Det er godt formuleret.;)

Ja, gad vide, hvad de vil svare dig på det brev.;)

Sikken gyser.

:kram:

bumblebee 11-03-2008 22:29

Ja...men de ligger som de har redt. Jeg gider efter 7 års trækken rundt i cirkus-offentlig ikke danse ét minut mere efter deres pibe.

* jeg har sat fagforeningen på sagen :D

* jeg har søgt aktindsigt :D

* jeg har skrevet en skriftelig "en over næsen" til fru fisefornem jobkonsulent :D

* jeg har sendt klageskrivelse over lægekonsulenten :D

* har ponket dem for at få opdateret min 2 år gamle ressorceprofil NU :D


Indtil videre har de forlænget mine dagpenge til 31.4...fordi de ellers ikke kan nå at ordne alle mine klager og hundsen rundt. :cool:

jeg har pr. d.d ophøjet mig selv til at være en rigtig autodidakt paragrafrytter ;)

zuza 11-03-2008 22:36

Bare det hjælper dig at være autodidakt paragrafrytter.;)

Men så har du i det mindste kæmpet.

Beklager, men jeg er ikke altid optimistisk, når jeg læser, hvor mange gange loven ikke overholdes.

Men måske virker det i din kommune og i din sag.

Dejligt, at du ikke står alene.

:kram:

bumblebee 11-03-2008 22:49

Alternativet er at de smider mig på kontanthjælp...så jeg har intet at tabe, og kan ligeså godt bruge min opsparede frustration på noget fornuftigt i tiden der kommer.

Louise 11-03-2008 23:37

Det er virkeligt godt gjort bumblebee. God klage du har skrevet!
Man skal kæmpe til det sidste.:D
Louise:kram:

Hejdien 11-03-2008 23:40

bumblebee giver dig 110% ret uanset hvordan det går så er det godt at klage og klage over det rigtige og de rigtige steder, gøre opmærksom på at love og bekendtgørelser ikke overholdes og gøre opmærksom på at man ikke gider finde sig i deres jusk mere :)

Har det selv lige som dig, jeg vil også hellere blive ved med at være en pain in the ass end bare at acceptere , og hvem ved, det kan jo være at det lykkedes, jeg gør det samme når der er noget der ikke passer mig i min sag og jeg har kun haft positivt resultat ud af det ....

Og om ikke andet så kan det da være at der er nogen der bliver lidt klogere og at hvis dine klager ikke kommer dig til gavn så kan det være at det kommer den næste borgere til gavn.... :D

syntes generelt at alle skal klage over deres sager hvis der er uregelmæssigheder i den (sagde hende der har været sygemeldt siden sep uden opfølgning ;) )

og syntes også du har fået skruet et godt brev og en god plan sammen og rigtig nok ... hvis du alligevel havner på kontanthjælp , ja så kan du jo lige så godt forsøge alt du kan komme i tanke om (og husk er der ikke sket noget inden 14 dage før stop af dagpengene så søg en førtidspension selv , så du kan beholde dine sygedagpenge lidt længere)

Og så kan man nok ikke sige meget andet til dig end godt gået og god arbejdslyst ... glæder mig til at følge med i det hele :D

Stoktoft 12-03-2008 09:48

Hej Bumblebee
 
FLOT brev, ski...godt formuleret, og i en pæn tone:cool:.
Jeg syntes det burde give en hurtig reaktion, men ved godt, at kommunerne ikke er kendt for dette:D
God vind glæder mig til, at høre hvad resultatet bliver.
:kram: til dig fra mig.
Stoktoft

Ninja 12-03-2008 10:59

Dejligt når man kan læse om andres mod og klagebreve, synes selv man får blod på tanden til at gøre det samme.
Jeg glæder mig til at følge med i svaret for kommunen - synes du har formuleret dig på sådan en måde at den bliver svær for kommunen at redde sig ud af.

bumblebee 12-03-2008 14:22

Ja, uanset om det kommer ens egen sag til gavn, så skylder vi hinanden at klage og sætte fokus på dette voldsomt undertrykkende system.

Jo mere jeg læser, des mere hidsig og gal bliver jeg på samfundet. Mange får jo ligeså lidt hjælp, som havde de boet i et samfund hvor man ikke betaler skat til sociale ydelser og sikkerhedsnet.

Nææ bliver jeg en dag så rask at jeg får kræfter til det, så kunne det være man skulle blive politiker.

Hmmm kunne vi sørge for at Anders Fogh tilfældigvis fik et par sindslidelser, et par blodpropper og et piskesmæld ? :D


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:11.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension