K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Dit og Dat (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=17)
-   -   Paragraffer vedr. førtidspension. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4700)

Mikael 18-04-2008 02:23

Paragraffer vedr. førtidspension.
 
Af ren nysgerihed kunne jeg godt tænke mig at vide hvad de enkelte paragraffer betyder omkring det at søge førtidspension? Selvfølgelig hvis der er nogen af jer der ved det.

Jeg søgte selv førtidspension, men syntes ikke det blev gjort klart for mig hvilken paragraf jeg søgte efter. Eller også har jeg bare sovet i timen.

Jeg kan jo se, at der er noget der hedder paragraf 17. Er det mon den jeg har søgt efter?

I brevet jeg fik, stod der at jeg var blevet tilkendt førtidspension efter paragraf 20. Er det mon den jeg har søgt efter?

Er der også en paragraf 18 og 19 der bliver anvendt?

Og så lige et spørgsmål uden for sammenhæng. Hvorfor hedder siden her K10?

:confused:

Hejdien 18-04-2008 03:13

Citat:

Oprindeligt indsendt af Mikael (Send 27067)
Af ren nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig at vide hvad de enkelte paragraffer betyder omkring det at søge førtidspension? Selvfølgelig hvis der er nogen af jer der ved det.

Jeg søgte selv førtidspension, men syntes ikke det blev gjort klart for mig hvilken paragraf jeg søgte efter. Eller også har jeg bare sovet i timen.

Jeg kan jo se, at der er noget der hedder paragraf 17. Er det mon den jeg har søgt efter?

Mikael gode spørgsmål ;) det er heller ikke til at hitte rede i ...

Hvis du gik på din kommune og sagde jeg ønsker en pension og de så vurderede det på de papir de havde liggende så er der søgt efter en § 17 altså på forliggende grundlag ..



Citat:

I brevet jeg fik, stod der at jeg var blevet tilkendt førtidspension efter paragraf 20. Er det mon den jeg har søgt efter?

at du får en pension efter § 20 betyder blot at pensionen er bevilliget som der står i loven om socialpension § 20

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om tilkendelse af førtidspension, når det efter en
samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger
må anses for dokumenteret, at en person
ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen
kan samtidig beslutte, at en
sag skal genoptages til vurdering på et senere
fastsat tidspunkt.


og som du så kan se så betyder § 16 at den kan genoptages senere på et fastsat tidspunkt ..

En § 18 det er hvis din sagsbehandler siger til dig , jeg kan ikke se nogen muligheder for at få dig på arbejdsmarkedet hverken ved revalidering eller fleks feks , så indhenter hun alle papir for at understøtte dette og sender dig evt til flere undersøgelser , derefter indstiller hun dig til en pension, det vil sige at kommunen indstiller dig :)


Citat:

Er der også en paragraf 18 og 19 der bliver anvendt?
Ja § 18 det er som skrevet kommunen der indstiller til en pension men begrebene kan godt blive lidt blandet for mange sagsbehandler har det med at blive grebet af panik når en borger søger en §17 og så vil de lige have borgeren til at prøve det eller det , og så kan man godt få den opfattelse at det er en § 18 fordi de indhenter yderlige oplysninger , men det er stadig en §17 man søger , og man kan til hver en tid sige , nej jeg gider ikke flere undersøgelser , se så at få behandlet den sag ....

§ 19 orv det har jeg aldrig tænkt over den må jeg lige undersøge :)


Citat:

Og så lige et spørgsmål uden for sammenhæng. Hvorfor hedder siden her K10?

:confused:
Det kan jeg da svare på uden at slå op nogen steder hi hi ...

det gør den fordi webmaster som er min kæreste har et flip med at samle på korte domæner ... og så tænkte jeg hvis han skal så vil jeg også , og så var k10 et kort domæne som jeg købte til mine mail adresser og ellers ikke anede hvad jeg skulle bruge til :)

Så da vi var nogle der syntes der manglede et forum for sådanne som os, så var det meget nærliggende at bruge det domæne og da vi så lokkede web til at bygge det hele op til os på det domæne ja så kom vi til at hedde k10 ;)

bagefter har vi så snakket om at det er meget passendene mange af os husker som en hullet si , og selv vi kan huske et k og et 10 tal .... smart :D

så noget fancyt og gennemtænkt er der ikke i det navn og nu har webmaster overtaget både side og domæne ... så nu er jeg på jagt efter et andet og nyt kort domæne til mine mail , nogen der kender nogle korte domæner der er til salg ???? :D:D

Ihh nu kan jeg ikke falde i søvn fordi jeg ikke ved hvad §19 betyder så jeg måtte lige hitte ud af det og sætte det ind...

og det er bare en § der fortæller hvad der skal være opfyldt og undersøgt for at man kan få pension


§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension
skal bestå af
1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan
forbedres,
2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer
samt mulighederne for at anvende og udvikle
dem. Redegørelsen skal udarbejdes i
samarbejde med den pågældende, og dennes
egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig
være anført,
3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes
arbejdsevne anses for varigt nedsat,
4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen
ikke lader sig anvende til selvforsørgelse
uanset mulighederne for støtte efter den sociale
eller anden lovgivning, eller
5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner,
den pågældende med sin nedsatte
arbejdsevne anses for at kunne udføre

Mikael 18-04-2008 13:41

Tusind tak for dit uddybende svar, Hejdien.

Det var rart at få sat tingene på plads.

Dog bliver jeg da lidt nervøs over den der paragraf 16... Den håber jeg sandelig ikke de gør brug af.

Historien omkring navnet K10, havde jeg aldrig gættet. Men egentlig er det jo genialt. Det klinger godt og man glemmer det aldrig.

Stoktoft 19-04-2008 10:52

§ 16
 
Hvis kommunen ville gøre brug af § 16 i din sag Mikael, så skulle de have gjort dig opmærksom på det i din tilkendelse, eller fortalt dig det ved det møde du var til hvor i beregnede din pension.

Jeg havde hørt om det inden, det med at de kunne genoptage den, jeg kunne ikke lige finde ud af, at læse mig frem til det i tilkendelsen, så jeg spurgte om det til mødet efterfølgende, puha jeg var en af de heldige:D jeg skal aldrig genvurderes, jeg har min ftp indtil den dag hvor jeg overgår til folkepension.

Stoktoft

Mikael 19-04-2008 11:44

Tak Stoktoft, det var en rar besked.. Nu kan jeg vist godt række armene i vejret igen :)

I min tilkendelse står der intet om § 16.

Jeg har nu ikke været til noget møde omkring beregningen af min pension. Rent faktisk har jeg ikke været til møde, overhovedet, mens sagen stod på.

Den sidste kontakt jeg havde med kommunen var da jeg, før julen 2006, telefonisk meddelte min sagsbehandler, at jeg ville søge førtidspension. Jeg kan huske hans reaktion var, at det ville han absolut ikke råde mig til. Men jeg gjorde det nu alligevel :D

zuza 19-04-2008 12:10

Har du hverken fået oplysning om "mimrekort"... billigere offentlig transport, pensionsopsparing for førtidspensionister eller andet?

Det forstår jeg ikke.

Du skulle være oplyst om, at du har mulighed for en pensionsopsparing, hvor du indbetaler 1/3, og kommunen 2/3.

Har du denne pensionstype? Eller har du sagt den fra?

:kram:

Mikael 19-04-2008 13:28

Citat:

Oprindeligt indsendt af zuza (Send 27140)
Har du hverken fået oplysning om "mimrekort"... billigere offentlig transport, pensionsopsparing for førtidspensionister eller andet?

Nej, jeg har ikke fået oplysninger om "mimrekort", offentlig transport eller noget andet.

Citat:

Oprindeligt indsendt af zuza (Send 27140)
Du skulle være oplyst om, at du har mulighed for en pensionsopsparing, hvor du indbetaler 1/3, og kommunen 2/3.

Har du denne pensionstype? Eller har du sagt den fra?

Troede egentlig, jeg havde lidt styr på det her :(

Jeg betaler en andel (81 kr.) til ATP, men umiddelbart er det nok ikke det du mener.

Jeg har en kopi af en blanket der hedder 'Til- og framelding til den Supplerende Arbejdsmarkedspension'. Den må jeg have valgt fra.
Det er 3/4 år siden jeg fik min pension, og alligevel kan jeg ikke huske en brik... Det er sgu da utroligt :rolleyes:

Som sagt har jeg ikke snakket (fysisk) med nogen under min sag.
På papir har jeg min tilkendelse og det forudgående brev om, at man havde påbegyndt en pensionssag. Derudover har jeg intet skriftligt.

zuza 19-04-2008 14:01

Det er den, jeg mener.

Citat:

'Til- og framelding til den Supplerende Arbejdsmarkedspension'
Der indbetaler du 1/3 og kommunen 2/3, indtil du pensioneres.

Det er vist cirka 400,- i alt pr. måned, inkl. kommunens bidrag.

Det kan da blive til lidt ekstra, når du pensioneres, hvis de ikke ændrer lovgivningen igen.

Jeg er usikker på, om du skal betale ATP.

Det synes jeg, du skal spørge om.

På kommunen kan du bede om et bevis på, at du er førtidspensionist.

Et 3-måneders kort til hele hovedstadsområdet koster cirka 400 kroner, mens et tilsvarende ellers ville have kostet over 1.000 kroner for EEN MÅNED.

Så det er MEGET billigt som førtidspensionist.

Læs mere om "mimrekort" her:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=4419

Læs mere om førtidspensionister og andet her:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=3941

:kram:

Mikael 19-04-2008 14:22

Tak for super vejledning.

Jeg tror da, at jeg hurtigst muligt skal have tilmeldt mig den Supplerende Arbejdsmarkedspension.

Og så skal jeg da helt sikkert have fat i et bevis på, at jeg er førtidspensionist.

Jeg forstår ikke, at man ikke får alle muligheder (goder) oplyst i det øjeblik man er blevet tilkendt pensionen. Men så er der jo K10 som et glimerende alternativ.

Stoktoft 19-04-2008 14:42

ATP er ikke frivilligt, det skal man indbetale, den supplerende er frivilligt, men en god ordning, det giver lidt ekstra den dag du bliver folkepensionist.

Mikael, efter du blev tilkendt ftp, blev du da ikke indkaldt til et møde, ved pensionskontoret (eller hvad det nu hedder), hvor i skulle beregne hvor meget du ville få i pension:confused:, ved min indkaldelse var der også en pjece med, hvor der stod lidt af hvert, om ATP, suppl. og andre ting der kunne være en mulighed, at få hjælp til såsom varmehjælp (hvis du bor i lejebolig), der stod også, at nedsat licens er kun for dem efter de gamle regler. det var også til det møde jeg fik pensionsbevis, og en attest så jeg kunne gå ned til DSB og få et "mimrekort"
Der stod også i brevet, at jeg skulle oplyse hvis jeg havde en anden pension jeg fik pension fra (det havde jeg en fra min gamle arbejdsplads) og mandens oplysninger skulle de jo også bruge, jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis du ikke har været til sådant et møde.

:kram: fra en undrende :confused:

Stoktoft


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:53.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension