Så syge er borgere på sygedagpenge
 

I Hjørring har der været mange fejl i sygedagpengesagerne.:mad:

Det værste er, at de fleste er meget, meget syge... een er endda DØD!!!!:eek:

Prøv at læse en statistik over, hvor syge borgerne er - og det er i sager, der ikke har overholdt loven. Der var fejl i 17 ud af 18 sager.:mad:

Kun EEN er raskmeldt.:mad:

Citat:

Revisionen har set på 18 tilfældigt udvalgte :eek:sager, og i de 17 blev der fundet fejl i sagsbehandlingen To af borgerne er i dag på revalideringsydelse, tre er i fleksjob, to har fået en førtidspension, en er raskmeldt, seks er stadig på sygedagpenge og én er død.

http://www.nordjyske.dk/aalborg/fors...c5%2c4&count=1

:kram:

At sager har fejl og mangler kan jo både være til gunst og til ugunst for borgerne.

At loven brydes behøver jo ikke at være entydigt dårligt.

Der er da flere af de beslutninger der er truffet i min egen sag som en eventuel revision ville slå ned på men hvor det har været til fordel for mig.

Endelig så døde personen vel ikke af fejl i sagsbehandlingen............

Det kan du da have ret i, THJ, men med 150.000 sygemeldte i DK, og med HK, som oplyser, at der er 5.000 årligt, der mister forsørgelsesgrundlag pga. ægtefælleforsørgelse, så er der jo noget galt.

Hvis kommunerne overholdt loven og lavede de lovpligtige planer for opfølgning, så slap mange for uvished og kontanthjælp.

Hertil kommer, at mange sikkert også hurtigere ville få den korrekte støtte til at komme i arbejde, få revalidering, fleksjob eller pension.

Jo længere tid, kommunerne sylter planerne, desto længere kommer borgerne VÆK fra selvforsørgelse.

:kram:

Jeg har dog, fra meget pålidelig kilde, at en borger i min kommune døde af sin sygdom medens hun var på starthjælp, så hun måtte have mad af sine forældre, desuden har jeg selv været ude for at en kommune skubbede et menneske ud over kanten (jeg var selv til stede) og han døde mellem hænderne på mig af en OD .... Det var F....'me hårdt :( :( :( :eek:

Jeg er overordnet set enig med dig og så alligevel ikke.

Jeg er selv langtidsygemeldt med PTSD og en kronisk smerte tilstand efter et brud i ryggen aldrig er vokset ordentligt sammen.

Det jeg havde brug for i den første meget lange del af min sygemelding var ro ro og ro + noget psykolog behandling. Jeg er rigtigt glad for at jeg ikke boede i en kommune der var i stand til at overholde loven og indkalde mig til samtaler hver 8 uge og kræve at jeg medvirkede i alle mulige planer fordi det ville i mit tilfælde kun have forværret min situation. At tingene så sker lidt for tilfældigt og lidt for langsomt nu hvor jeg har brug for at komme videre for ikke at hænge fast ja det er en anden sag.

Men hvis kommunen havde fulgt reglerne slavisk så havde jeg nu nok været væsentligt dårligere, mindre afklaret og forsørget af min ægtefælle.

Loven brydes ja og den brydes ofte men så kompleks den er blevet (bla pga personer som Hjorthen) tror du så at det kan undgåes. Er vejen frem mod færre brud på loven ikke en forenkling?

I modsætning til mange andre her på sitet så er det ikke min oplevelse at loven generelt brydes for at genere borgeren, ej heller for at kommunen skal tjene på det.

Det er min oplevelse at når en sagsbehandler bryder loven så skyldes det for meste manglende evner, viden og ressourcer. De er ganske enkelt generelt ikke dygtige nok.

At en kommune skulle have en bevidst strategi gående ud på at fratage flest mulige deres forsørgelses grundlag eller formindske det og dermed medvirke til at fjerne folk fra arbejdsmarkedet er et et udsagn der virker ganske tåbeligt på mig. Det der er enhver kommunalpolitikkers våde drøm er flere skatteydere der har højere indtægt ikke det modsatte. At de så sjældent kan se at deres besparelser og fordeling af ressourcer har nogle uheldige bivirkninger er så en anden sag og har igen noget at gøre med manglende dygtighed.

Men vi har jo de politikere vi fortjener :eek:

Jeg roser ikke lovbrud men prøver bare stilfærdigt at påpege at tingene ikke er sort/hvide

Jeg tror sagtens, at man inden for lovens rammer kunne have lavet en PLAN for din fremtid - som du skriver ro og terapi.;)

Når der INGEN planer er, så bliver man utryg pga. uvisheden om fremtiden, og så kommer der for mange bekymringer om hus, hjem osv. oveni sygdommen.

Her på siden ser vi alt for mange gange, at kommunerne/sagsbehandlerne PÅ TRODS AF, at de bliver gjort bekendt med lovgivningen, alligevel vælger at fortsætte ulovlighederne. Se Lenas og Bennys sager.

Kommunerne straffes af regeringen med refusionsproblemer, og kommunerne ved jo, at hvis borgerne IKKE er raske nok til at sende i arbejde, så ryger de tilbage til sygedagpenge, og så er de for dyre for kommunen.

Hertil kommer, at der IKKE er den mangel på arbejdskraft, som det påstås. Det ser vi jo tydeligt med alle de ledige fleksere, som er parkeret i årevis - på kontanthjælp, starthjælp eller, hvis de er "heldige", på ledighedsydelse.

Jeg vil æde min hat på, at hvis man fjernede meget af det bureaukrati, der er skabt de seneste år OVERALT - i kommuner, stat, virksomheder, politi osv. - så bliver arbejdsløsheden ENORM!!!

Men det er vist også målet - fordi med stor arbejdsløshed og udenlandske arbejdere (fra Polen osv.), så kan lønnen presses i bund.

Den nuværende finanskrise skubber også i den retning.:(

Det er helt klart "den stærkeste, der overlever". Så nu kan virksomhederne "nøjes" med at ansætte de raske - og frasortere de "skrøbelige".

:kram:

Hmm... det kunne jo også være, at din kommune på forhånd havde vurderet dig som værende hopeless case og valgte at nedprioritere din sag, for at kunne følge bedre op på andre, hvis udsigter ikke var så komplicerede som dine.... ?

I dit tilfælde havde det så vist sig at have en positiv virkning på din situation. Men tænk nu bare, hvis kommunens vurdering var forkert og dette førte til standsning af ydelser, endsige overflytning til ringere matchgruppe, eller andet, hvor folk parkeres væk og glemmes?

Du har fuldstændig ret i, at intet i denne verden er sort eller hvidt. Problemet melder sig blot når det viser sig at netop det sort/hvide afgør sædvanligvis de syges rettigheder, mens gråskalaen sædvanligvis anvendes til at bestemmelse af kommunens pligter i praksis.

Jeg tror, at netop det sidste er det sædvanlige zuzas ærinde i hendes mange og nyttige kommentarer her på K10. For her mødes overvejende de mennesker, som netop udsættes for en sort/hvis behandling af deres kommuner og de kan ikke hjælpes synnerligt af, at de også her får besked på, at tingene er ikke sort/hvide og at også deres kommuner har mange gode forklaringer på, hvorfor de mishandler dem.

@Zuza

Vi er nogen der har været så hårdt ramt at vi ikke var i stand til at medvirke til at lave en plan, var ganske ubekymret fordi der ganske enkelt ikke var ressourcer tilbage til at bekymre sig med.

Det er nok vanskeligt at forstå hvis man ikke selv har været der men hvis jeg var blevet indkaldt til en samtale da jeg havde det værst så ville jeg ikke have været i stand til at møde op og mindre i stand til at redegøre for min situation.

Så hvordan du forestiller at der kunne laves en plan har jeg svært ved at se.

Om man så vælger at tro at alt dårligt der overgår os udspringer af en stor gennemtænkt sammenhængene konspiration eller det bare er udtryk for almindelig dumhed at behandle borgerne forkert. ja det er en smagssag hvor vi vel bare må nøjes med at være enig om at være uenige.



Jeg brugte alene mit eget eksempel til at vise at fejl i sagsbehandling ikke nødvendigvis kommer borgeren til skade.

Det var i øvrigt en generel tendens i min kommune at man ikke fik sagerne fulgt op man havde heller ingen præcis diagnose på mig så man var således heller ikke i stand til at prioritere sagen da der intet grundlag var at prioritere ud fra.

Jeg forstår ganske enkelt ikke hvad du mener i det sidste afsnit og kan derfor ikke svare.

Næ.. det ved jeg godt, at du ikke gør. Jeg er heller ikke sikker på, om du er klar over hvem er k10 egentlig til for.... og hvorfor den findes. Jeg vil derfor foreslå, at vi holder her.... :)

Ja vi er nogen der ikke kan, men bekymre mig det lover jeg dig for at jeg kan (hvilket jeg tror langt de fleste kan)

For mig er det bestemt ikke vanskeligt at forestille mig, jeg kan ikke møde op til møder, eller jo hvis jeg bliver båret af min gemal, jeg setter mig fra morgenstunden med angstanfald, til jeg kommer hjemigen, hvor efter jeg ligger og sover i døgndrift i mindst 1 døgn efter, og har det rigtig rigtig skidt 14 dage efter, og op mod en uge inden mødet, foruden der skal i regnes at fra det øjeblik jeg får besked om mødet går jeg og har det skidt i stigende grad jo tættere jeg kommer på dagen. Så jo du kan tro jeg kender til det.

Der er jeg så ikke enig med dig, det kan gøres på et hav af måder, via telefon, via brevveksling via partsrepensentant... der er massere af mulighedder, selv benytter jeg mig af breve og partsrepensentant telefon giver samme resultat som et personligt fremmøde. Jeg har fra Karen Jespersen at en sagsbehandler ikke kan kræve fremmøde ved møder sammen med denne, når der findes andre mulighedder (som lige skrevet) de kan kun kræve det når det handler om at få en sag fagligt belyst, dvs ved lægebesøg (jeg citere hende: "samt ved lægeundersøgelser til brug for behandling af sager om førtidspension.")
Så jeg har svært ved at se hvorfor en plan ikke kan ligges, når man kan få en mellemmand på til at klare samtalerne med kommunen.

Noget andet er så, min egen sag, jeg har udtalelser på netop ro, og udtalelser der siger jo mere vigør jo mere arbejdsevne ryger der, dejligt sagde sagsbehandler, da hun fik den udtalelse, nu skal jeg S skal jeg, kom vi går lige i gang med at sende dig ud i alt hvad vi overhovedet kan komme i nærheden af, vi fratager dig din ydelse (det klagede jeg over til borgemesteren fik naturligvis ret, fik den tilbage, mod at der skulle ringes hver eneste måned for lige at sige at jeg stadig skulle have mine penge, hvor efter der kunne gå alt fra 7 til 20 dage før de kom) vi truer osv osv, det kom mindre end en uge efter hun modtog det brev fra psyk... hvis det ikke er hæts så ved jeg godt nok ikke hvad der er??? Det frem for at lave en fornuftig plan, der øgede mine chancer for at komme til bage på arbejdsmarkedet, hvorfor lavede hun ikke en plan der hed ro, mens behandling blev givet? jeg tror faktisk ikke det ville have været så svært at følge anbefalingerne, dyrt... meget dyrt, mange gange dyre end at smide mig i det sorte huld, hun så ihærdigt forsøgte på (også det uden held takket være en god borgemester) men ikke svært lovgivningsmæssigt.