Bange for reformen
 

nej du har nok ret er bare SÅ bange for jeg ikke når i mål før den møg reform for unge bliver indført!!! ligger søvnløs hver nat over den reform!!

Kære NensyPigen
 

kære pedro

tusind tak for din støttende besked den varmer virkelig! ja jeg higer sådan efter ro, men er bare så bange for jeg ikke når i mål inden reformen kommer for så skal jeg jo se frem til måske 10 år mere i dette cirkus... ja og det kan jeg lige så godt sige det holder jeg ikke til så giver jeg op med mit liv. men ja nu må vi se...

psykiateren har ikke nævnt skitzotypi i erklæringen så ved ikke helt hvorvidt det bare var en tanke eller hvordan, var også mest nervøs for om det kunne skade kommunens syn på mig hvis jeg en dag skal være mor.. knus

Å NEJ min sagsbehandler har fået brystkræft. det er forfærdeligt for hende som menneske men det bringer også en masse angst op i mig!!!

min sag er jo ved vejs ende og hun regnede med at indstille mig til pension nu, men hun siger jeg måske skal have en ny sagsbehandler fordi hun skal i kemo!! hvad sker der så?? hvad hvis den nye sagsbehandler er en dum person der ikke vil indstille mig fordi hun ikke kender mig som min gamle gør! går fuldstændig i panik lige nu, også med den nye reform i ryggen!

jeg er et levende nervevrag for tiden, føler ikke der sker noget som helst og er bange for fremtiden, reformen og vedblivelse i denne fattigdom. min kæreste presser også på fordi vi ikke kan flytte før der ligger en afklaring, samtidig har vi ikke råd til vores nuværende husleje og er ikke til at finde noget billigere i kommunen(lyngby) æv er så langt nede lige nu, ja igår gik jeg igang med at skrive afskedsbreve til min familie for ved ikke hvor længe jeg holder til dette pres:-(

hvad har man dog gjort for at fortjene dette liv i *******, og alle andre som lider:-(

Jeg kan sagten følge dig, nensypigen.

- Og jeg ved godt, at det er vildt svært, at bare tage det nogenlunde roligt, når man er ved at panikke over i sær ens fremtid.
Kan desværre ikke rigtig svare på dine spørgsmål vedr. ny sagsbehandler. Sikkert andre herinde som kan.
Jeg håber, at du har noget på skrift med, at din sagsbehandler 'regnede med', at hun ville indstille dig til pension?
Så er det vel sådan, at hun vidergiver den indstilling til den nye...

Jeg kender ikke din alder eller diagnose(r), men uanset hvordan og hvorfor rammer den her reform jo de aller svageste.
Det bekymrer mig meget, hvordan udsatte mennesker vil og kommer til at reagere og dermed også dig, når du skriver her, at du er i gang med afskedsbreve.
Jeg håber, at du i stedet vil tænke, at du er heldig at have en familie, som forhåbentlig kan og vil støtte dig.

Hvem presser din kæreste på?
Forhåbentligt din sagsbehandler, så din sag skrider fremad, for du kan jo ligesom ikke gøre for den her s****** reform, ligeså lidt som vi andre kan.
Lige meget om vi er på FP eller ej.

Hold fast.
Selvmord er ingen vej tilbage og et forsøg kan få fatale konsekvenser.
Snak, græd, skriv herinde og allervigtigst: jeg mener, du har et bagland i famile og kæreste og det er lige nu, hvor du skal bruge dem og få hjælp og støtte.

:kram:

Kære søde ven..

Min tanke er, at hvis du får en ny sagsbehandler vil hun sige - sikke dejlig langt, man er kommet i den her sag - og så indstille den, som din stakkels sagsbehandler er ved at være parat til.

Hold ud lidt endnu, det ser ikke så dårligt ud for dig.

Kærlig hilsen Lærke

Jeg kan også 100% følge dig nensypigen, jeg er også i den båd, eller synkende skude om man vil.

Som der bliver sunget i sangen, stille i verden.
"Det eneste vi ved, det er at tiden går, og hvor er vi til næste år"

Der er jo ikke noget at være bange for. Det er bare et forslag til en reform, der er ikke nogen der har forhandlet noget. Det er jo.. et demokrati.. vi lever i, og ikke et enevælde?

Man må jo respektere hvad de kommer frem til, uanset hvad - men .. demokratiet fungerer jo som sagt ikke kun på valgdagen. Det er hver dag.

Hvad er det egentligt en minister laver..?

kære mella

tusind tak for din besked. Føler ikke jeg har den store støtte bag mig. Min kæreste presser på at jeg skal få sagen afgjort hvilket jeg ikke er herre over, og så presser han ved at sige vi ikke kan blive boende, og må gøre noget drastisk hvilket gør mig utryg og angst.

min familie ved ikke hvad de skal gøre, de ringer for mig op på kommunen men de ved ikke hvordan de skal håndterer når jeg fx græder i tlf. så føler egentlig jeg er meget alene med mine følelser.

skal til psykiateren den 13 håber på lidt støtte der, for er lidt langt ude pt pga. pres, stress og angst. Ja og med den nye reform der truer er vi vidst en del der har det sådan.

føler mig bare uendelig desperat, som om jeg ikke kan holde mine følelser ud, begynder at hade folk jeg ikke kender, tænke på dumme ting som at skade mig selv.

føler også en stor jalousi, selvom det er skamfuldt er jeg så jalou på alle de piger derude der fungerer normalt i et job og har et liv... og kan når jeg går på gaden tænke onde ting som(gid hun blev syg i stedet):-( ikke tanker jeg er stolt af er bare efter så mange år i smerte blevet så bitter og ked af det..

kender nogen af jer den følelse af man ikke kan holde ud af at være i sin egen krop, ikke at kunne holde sine tanker ud? er det angst eller noget andet?