K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=92)
-   -   Rehabiliteringsmøde nr 2 (https://www.k10.dk/showthread.php?t=28333)

Stjern 30-10-2013 05:07

Rehabiliteringsmøde nr 2
 
Hej.

Kort fortalt jeg er 35 år. Jeg har været i arbejdsprøvning. Fået lavet speciallæge erklæring. Helbredsundersøgelse af egen læge. Og været til 1 møde i Rehabiliteringsteamet. De forkastede min første speciallæge erklæring og ville have en anden mening. Det har jeg så fået nu (samme mening som den første).

Nu skal jeg så til møde med dem igen. Og jeg tænker hvor meget mere kan de forlange? Alle papire siger ingen arbejdsevne tilbage og anbefaler pension.

På sidste møde hang de sig meget i at jeg jo er under 40 år og jeg derfor efter den nye lov ikke kan få pension før jeg fylder 40år?

Begge psykiatere har skrevet i deres speciallæge erklæringer at det vil forværre min sygdom at sende mig ud i mere arbejdsprøvning og de skriver alle muligheder er udtømte. Men det virker som om at kommunens lægekonsulent ikke vil acceptere dette. Og igen bruger min alder som argument.

Er der noget jeg kan gøre eller ligger min skæbne 100% i lægekonsulentens magt?

Venlig hilsen Stjern

gunvor 30-10-2013 08:52

Hej Stern:)

Som jeg læser dit korte rids af din tråd er du nået til en sted i din sag, hvor du bør have hjælp udefra, gerne fagforenings socialrådgiver el. jurist. Samt ikke mindst bisidder med til dine møder i rehabteam fremover.

Ang. din alder fremgår det af lovgivningen:

Citat:

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og.

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Mine fremhævninger.

http://www.socialjura.dk/content-sto...ionslov/#c6985

Læs under dette link vejledning omkr. dette ved at klikke lige ovenfor.

Der bør derfor ud over varig nedsat funktionsevne i dine speciallægeerklæringer gerne stå noget omkr. at denne ikke kan forbedres på sigt.

Ang. lægekonsulenter: er det desværre en gammel problematik, som stadig er svær. Få derfor aktindsigt i også disse udtalelser fra lægekonsulent, således at du kan se om denne har bevæget sig for langt ud i forhold til vejledningen for disse.

Generelt må lægekonsulenten ikke udtale sig om, hvilken ydelse, herunder FP du er berettiget til. Men skal forholde sig de lægefaglige papirer, behandlinger er udtømte, og funktionsevne.

Se evt. dette link for mærmere uddybelse:

Citat:

Lægekonsulentens rolle
Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen,
som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af
andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige
og tilstrækkelige oplysninger, og lægekonsulenten skal således
alene forklare betydningen af dokumentationen, om der er sammenhæng
i oplysningerne, og om der eventuelt er andre aspekter (fx behandlingsmuligheder),som bør belyses.


Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave
at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens
opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøveandre lægers oplysninger ved selv at foretage undersøgelser.

Lægekonsulentenmå således ikke ændre diagnoser eller stille nye.

Lægekonsulenten bør ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set
opfylder betingelserne for førtidspension og andre offentlige ydelser, da
kompetencen til at træffe afgørelse om dette alene tilkommer kommunen.”
http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...er/2012-7/pdf/

Og få fuld aktindsigt i hele din sag, hvis du ikke allerede har det.

Gå til skriftlig kommunikation, således at du har dokuemnation for dine og deres udsagn, undtagen møderne i rehabteam.

Mange hilsner

Gunvor

phhmw 30-10-2013 11:58

Du nævner kommunens lægekonsulent..
 
Kære Stjern ( og Gunvor)

... som vel egentlig er og bliver en lille brik i dit møde med Rehabiliteringsteamet?

En kommunal lægekonsulent har vel ikke taletid under et sådan møde, udover hvis SB eller andre direkte spørger om tvivlsspørgsmål, som Regionens repræsentant vel skal svare på?

Hvem skal være med i Rehabiliteringsteamet?

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...ringsteam.aspx

"Hvem er i teamet?

Rehabiliteringsteamet har tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante dele af kommunen, herunder:

Beskæftigelsesområdet
Socialområdet, herunder socialpsykiatrien
Sundhedsområdet
Undervisningsområdet (skal kun være repræsenteret, hvis det er relevant).

Derudover sidder der en repræsentant fra regionen med i teamet – en såkaldt sundhedskoordinator – som fx kan være en socialmediciner."

I din situation, forventer jeg, at det skal være en kompetent lægefaglig kyndig repræsentant fra Regionerne.

I dit tilfælde er det IKKE den kommunale administrative lægekonsulent.

Men derimod, forventer jeg, en psykiater?

Har du viden om præcis hvem der var med til møde 1 + 2?

Har andre faktuel viden desangående, som jeg pt har besvær med at finde?

Bedste hilsner

Peter :confused:

phhmw 30-10-2013 12:49

Tydelige forskellige interesser....
 
i Rehabiliteringsteamet sammensætning.

Kun til information som kræver sin egen tråd som jeg starter op.

http://www.ft.dk/samling/20121/lovfo.../1/1172907.pdf

NOTAT om høringssvar. side 8

"KL er stærkt bekymret for den konkrete model for samarbejde mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som de mener, er bureaukratisk og rammer skævt i forhold til de problemer, den postulerer at løse.

KL påpeger, at der er risiko for, at modellen med en regional klinisk funktion og
sundhedskoordinator vil betyde markant øgede udgifter for kommunerne, dårlig kvalitet og forvirrede borgere. FSD udtrykker bekymring for, at kommunen mister muligheden for at styre sine udgifter til faglig bistand fra speciallæger.

KL, FSD og Lægeforeningen finder, at der fortsat er behov for, at kommunerne kan anvende kommunale lægekonsulenter. Lægeforeningen
finder det principielt forkert, at der identificeres en bestemt profession, lægeuddannede, som kommunerne ikke må have ansa
t"


Så Stjern, dine bekymringer om den kommunal lægekonsulent er ikke helt ved siden af.

Hilsen Peter :evil:

frida 30-10-2013 13:01

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...else/fleksjob/

"Denne forberedende del af rehabiliteringsplanen beskriver og dokumenterer sagen og skal være uden en vurdering af, om patienten fx skal indstilles til fleksjob. Herefter forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, der har repræsentanter fra relevante forvaltningsområder: beskæftigelse, sundhed, social samt en sundhedskoordinator, der fra 1. juli 2013 skal være ansat i regional klinisk funktion. Sundhedskoordinator vil oftest være en læge og skal forholde sig til egen læges vurdering af borgerens helbredsforhold og sammenholde med de indsatser, der kan komme til at indgå i borgerens videre forløb. Der kan blive behov for supplerende dialog mellem egen læge og sundhedskoordinator."

http://www.wiederquist.dk/media/405/...ob.pdf#page127

Her står hele reformen meget nøje beskrevet. Nem at navigere i.

Frida

Stjern 01-11-2013 04:21

Tak for jeres svar. Der er noget at læse på kan jeg se.

Jeg ved ikke hvem de øvrige til mødet var. De præsenterede sig godt nok til mødet. Men med min psyke husker jeg ikke den slags jeg går meget i stå og klappen går ned og går i sort. Selvfølgelig kan jeg huske nogle ting men meget forsvinder. Jeg bad om et referat men fik at vide det ikke blev skrevet efter disse møder?

Som min bisidder har jeg følge af Bostøtten som jeg også har besøg af hjemme 2 gange om ugen.
Min tanke har dog også været om det var muligt at finde en bisidder som ved meget mere om reglerne og kan råde mig bedre i forhold til mine rettigheder.

Har idag modtaget mail fra Jobcenter som skriver at det ikke bliver samme lægekonsulent som sidst der kommer med. Det tager jeg som noget meget positivt.

Jeg forstår bare ikke at de siger direkte til mig at folk under 40 år IKKE kan få førtidspension. Det passer jo ikke. Dog er der skærpede krav for folk under 40år.

Tak for jeres svar :) Det har allerede gjort mig klogere.

Tolik 01-11-2013 05:24

Grunden til at det ikke er den samme lægekonsulent/sundhedskoordinator er, at pr. 01. juli 2013, skal REHAB bruge regionens sundhedskoordinator/lægekonsulent og ikke deres egen.

Marie M 01-11-2013 14:14

Ressurceforløb med dred og ro
 
Et ressourceforløb kan bestå af at få fred og ro indtil man fylder 40 hvor sagen kan tages op påny og der nu er mulighed for førtidspension, det store plus er en fast indkomst som selvsagt også giver fred og ro :-)
Det er sådan det er bestemt mit ressorceforløb skal være, og det er en stor lettelse at have frihed til at forsøge at få livet til at fungere igen selv om jeg er syg.

Kaput 01-11-2013 15:33

Marie M:

Hvilken ydelse er man berettiget til på ressourceforløb ?

gisne 01-11-2013 16:44

Den ydelse man kommer fra. dvs har du modtager kontanthjælp er din ressourceforløbsydelse det samme som kontanthjælp. kommer du fra ledighedsydelse er din ressourceforløbsydelse det samme som ledighedsydelse o.v.v.

Men ressourceforløbs ydelse er ikke afhængig af ægtefælles indkomst, gensidig forsørgerpligt eller formue


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:20.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension