K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Kategori 2 etc. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=7595)

Bibliotricen 24-02-2009 16:45

Kategori 2 etc.
 
Jeg er i gang med en fleksjobansøgning som indtil videre har varet 10 måneder pga langsomelig sagsbehandling. jeg har endnu ikke været i arbejdsprøvning. Jeg har i dag modtaget min aktindsigt og kan se jeg er havnet i kategori 2. Er der nogen der ved om det er gunstigt for min sag? Eller skal man i kategori 3 for at kunne fleksjob, eller har det slet ingen betydning? Jeg lider af skizotypisk sindslidelse og har hørt at den diagnose er "god" inden for systemet, er der nogen der ved om der er hold i det?
Hvis man får afslag på fleksjob, kan man så anke afgørelsen? Jeg kan nemlig kun se 2 udveje for mig - fleksjob og førtidspension og jeg har mest lyst til at prøve fleksjob af, men hvis det glipper frygter jeg for mit helbred i den grad at jeg er nødt til at søge førtidspension. Muligvis er mine spørgsmål lidt forvirrende, så spørg endelig ind til det eller send mig en mail:-)

zuza 24-02-2009 23:47

Hejsa og velkommen til.:kram:

Kategorien burde ikke have nogen indflydelse, og det er heller ikke diagnosen, der afgør, om du får fleksjob eller ej.

Det er derimod din arbejdsevne, der har afgørende betydning.;)

Har du fået aktindsigt, ellers søg det. Du kan bruge formularen her på siden.

Og så skal du have en ressourceprofil, hvor der løbende skal skrives i, hvad du kan og ikke kan. Den skal skrives sammen med din sagsbehandler.

Når den er udfyldt, skal den munde ud i en plan for, hvordan du hurtigst muligt kan blive selvforsørgende, evt. i fleksjob. Men ALLE muligheder skal være afprøvet først... også revalidering.

Måske nogle andre på siden kan uddybe med mere.;)

:kram:

Bibliotricen 25-02-2009 00:01

Flere spørgsmål
 
Tak for dit svar. Jeg har fået aktindsigt og modtaget akterne i dag. Der er ikke lavet yderligere på min ressourceprofil end de 7 sider jeg selv har skrevet. Der er dog en udtalelse fra en ekstern aktør - KIA pro, som anbefaler fleksjob til mig og afviser mere uddannelse.
Jeg har for nylig sendt mail til jobcenter sygedagpenge, borgmesteren og borgerrådgiveren og det har tilsyneladende endelig sat et lille skub i min sag.

Jeg blev revalideret til at tage min uddannelse og er derfor uddannet Bibliotekar DB.

Jeg har siddet og kigget lidt på dette forum og kan forstå at lykken ikke er gjort selv når fleksjobbevillingen er i hus, men at det er rigtig svært at få en arbejdsgiver til at ansætte en.

Er der nogen der ved om offentlige arbejdspladser har en pligt til at hjælpe fleksjobbere? Om det er nemmere at få job hvis man har en uddannelse inden for det offentlige.

zuza 25-02-2009 00:22

Ja, jeg mener faktisk, at handicappede har fortrinsret til fleksstillinger i staten.

I disse fyringstider er kampen om de ledige job jo større.

Din ressourceprofil er altså MEGET vigtig, og der SKAL være lavet en plan for dig.

:kram:

Bibliotricen 25-02-2009 00:25

Efter 10 måneder er planen ikke lavet endnu - men de lover mig en sagsbehandler indenfor 14 dage. Men jeg skal sgu se det før jeg tror det.

zuza 25-02-2009 00:32

Jeg har svaret i en anden tråd, men jeg vil anbefale dig at fortsætte med at spørge i denne tråd, så får du den bedste rådgivning.

Så bliver der mere sammenhæng i det hele.;)

:kram:

Bibliotricen 03-03-2009 19:27

Jeg vil lige fortælle at jeg i dag fik en opringning fra min nye sagsbehandler, og vi har aftalt et møde i næste uge. Det kan simpelthen godt betale sig at klage til borgerrådgiveren og borgmesteren hvis man bor i Københavns Kommune. Det burde ikke være sådan at råber man højt så får man hjælp, men hvis man har kræfterne så kan det altså godt betale sig. Jeg er rigtig spændt på mødet og han snakkede om en iværksættelse af arbejdsprøvning, så det går endelig fremad på den front.

Nusli 03-03-2009 19:53

Det er da glædeligt at du har fået noget ud af at klage til BR og Jacob Hougaard, jeg har prøvet det samme flere gange de sidste 4 år, uden held. Senest har DUKH, erfter 9 mdr måtte opgive at komme i dialog med Jobcentret og nu har Ombudsmandens kontor taget over, det er så 3 uger siden, stadig intet - I mit tilfælde bliver jeg og alle instanser ignoreret af Jobcentret i Baldersgade, jeg eksisterer simpelthen ikke, selv om de nu har haft 14 mdr til at genbehandle min sag som de fik hjemvist fra Beskæftigelsesankenævnet og Borgmesterens kontor skriver simpelthen bare at de har noteret sig at Ombudsmanden er på sagen og at de ikke vil gøre mere i sagen
:mad:

Bibliotricen 03-03-2009 20:44

Det er så forfærdeligt at man bliver behandlet sådan i Købehavns Kommune og Baldersgade. Jeg håber Ombudsmanden reagerer i din sag! Jeg kan simpelthen ikke komme mig over at man bliver behandlet så ringe i DK, der er noget rivruskende galt med vores samfund - og det kan ikke være rigtigt man bliver parkeret og ignoreret.

Nusli 03-03-2009 20:52

Som jeg skrev til sagsbehandleren i DUKH
 
Jeg ved godt at Jobcentrene drukner i arbejde og at de ansatte flygter, jeg ved godt at det er ét kaos men den eneste måde at komme alt den fejlbehandling til livs på, er at dem der bestemmer, i sidste instans Claus Hjort Frederiksen, finder ud af at fejlprocenten er alt for stor og at man må lade mange af sagerne gå om og til sidst give en del af dem medhold...

Det ærger mig grumme at vi har lagt så meget energi i sagen og så får vi ikke afslutningen, men sådan må det jo nok være og Jobcentret *vinder* så i sidste ende på deres forhaling og fejlbehandling af min sag, men jeg har nu ikke fortalt dem at jeg er indstillet til pension.

Ombudsmanden svarede i fredags (13/2-09) at klagen var videresendt til Jobcentret og at de skulle afslutte min sag snarest og såfremt den ikke stod foran snarlig afslutning så skulle jeg have besked om hvorfor og hvornår jeg kunne forvente en afgørelse samt at kopi af svaret skulle sendes til Ombudsmanden, men det er så knapt en uge siden og jeg har intet hørt og det undrer mig at man (Jobcentret) kan ignorere borgerne, DUKH og Ombudsmanden og at der slet ingen sanktioner er....

Beskæftigelsesborgmesterens kontor svarede at man havde noteret sig at jeg havde klaget til Ombudsmanden og at man ikke ville foretage sig mere i sagen, gad vide hvor meget det skal sejle og hvor mange skæbner det skal føre med sig før man finder ud af at det ikke nytter noget sådan som lovgivningen/Jobcentrene virker lige nu. Jeg er blevet meget mere mentalt sårbar af denne sagsbehandling, det har jeg mange lægers ord for, tænk hvis man havde grebet mig dengang i 2006 efter min rygoperation og havde forsøgt en ordentlig sagsbehandling dengang, en ordentlig arbejdsprøvning, en villighed til at forsøge flexjob, så kunne jeg måske have følt at jeg havde fået chancen, at mine fysiske sygdomme så desværre også er eskalleret det kunne man ikke vide for 3 år siden.....

Men nu er jeg pt., lettet, mest af alt over at blive taget alvorligt og menneskeligt behandlet, jeg er dog stødt på gode sagsbehandlere, men de har siddet i Skælbækgade og ikke i Baldersgade og de har vel ligeså travlt, men evner alligevel at behandle borgerne ordentligt. Og jeg har været meget taknemlig for DUKH´s hjælp og forståelse....
;)

Sådan foregår det (også) i Københavns kommune:mad:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:31.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension