Hvor længe skal man kæmpe for at få en afklaring?
 

Hej alle sammen her på K10.
Jeg er en kvinde på 31 år som d. 24 november 2003 kørte galt da jeg var på vej ind til mit arbejde i København med noget materiale.
En anden bilist kørte op i mig med 80 i timen, jeg selv kørte ca. 20 da jeg ventede på at en lastbil skulle dreje af.
Jeg har siden den dag haft kronisk hovedpine, kroniske smerter i nakke, skuldre og ryg/len.
Jeg prøvede i det første stykke tid efter ulykken at få en hverdag på benene, men i september 2004 gav jeg op da smerterne og presset over at blive fyret hele tiden p.g.a af sygdom, blev for stort.
Jeg henvendte mig i min a-kasse, som sendte mig videre til kommunen.
På kommunen snakkede jeg med en sagsbehandler og jeg skulle i arbejdsprøvning, men da hun ikke kunne finde noget jeg kunne klare tilbød min storebror at træde til og så fik jeg en arbejdsprøvning i hans firma som kørende sælger, da jeg før ulykken også var sælger.
Det gik ikke da jeg ikke var der nok timer på grund af sygdom.

Jeg trådte ud af systemet, da det blev for meget og prøvede igen forskellige jobs, men med samme resultat, nemlig at jeg ikke kunne klare det p.g.a. smerter og endte derfor igen på kommunen og har siden haft omkring 7 sagsbehandlere.
Jeg har i de efterfølgende snart 6 år jeg har været i systemet, været på adskillige kurser, arbejdsprøvninger, samtaler, hovedpineklinik, neopsykolog, psykolog og psykiater, men de siger alle det samme, at min arbejdsevne ikke kan blive bedre da der ikke er nogen behandling til mig og at jeg ikke fejler noget psykisk men derimod fejler rigeligt i det fysiske.
Men kommunen bliver ved med at sende mig ud i noget nyt, da de mener at jeg er for ung til at være syg, siger de.
Arbejdsprøvningerne viser at jeg kan arbejde max 2 timer om ugen og det er ikke nok til flexjob og revalidering kan jeg ikke få da de ikke mener at der er noget jeg kan klare, pension mener de jeg er for ung til og sygedagpenge er jeg smidt ud af da jeg på et tidspunkt meldte ferie og fik godkendt den, men lige inden, fandt min daværende sagsbehandler på en ny arbejdsprøvning og så havde jeg valget imellem, at blive hjemme eller tage af sted og miste min sygedagpengeret, jeg valgte at tage af sted og er derfor siden 2007 blevet forsørget af min mand.

Jeg har været tilknyttet Hovedpineklinikken i Glostrup, men de har lukket min sag, da de ikke kan hjælpe mig og ikke mener at jeg nogensinde vil få det bedre med hovedet, men mener at jeg skal lære at leve med det og få en hverdag til at køre på min egen måde.

Kan det virkelig passe at de kan blive ved med at sende mig ud i noget nyt fordi de synes at jeg er for ung?

Jeg har 3 børn som jeg stort set ikke ser når jeg har arbejdsprøvning for så ligger jeg konstant med migræne.
Jeg går nu og venter endnu engang på at få af vide hvad der nu skal ske da jeg i sidste uge d. 09.02-2011 var til endnu en undersøgelse, denne gang hos en psykiater som ligeledes sagde det samme, at mine problemer ikke var psykiske, men fysiske.
Er der nogen der har en ide om hvor meget mere der findes, som de kan sende mig ud i, for jeg er lige ved at blive tosset af at de synes at jeg er for ung, for jeg valgte jo ikke at køre galt.

Håber der er nogen der ved lidt om hvad jeg kan forvente mig.

Mange hilsner
Sannepil

Ja er ked af at sige det, men din historie ligner rigtige mange af k10 brugernes ... smidt frem og tilbage uden rettigheder.

Min anbefaling ville være at få hjælp af fagforeningens sagsbehandler, hvis du er medlem af en sådan, ellers søg en privat -
jeg ved om noget, at det er dyrt, men det hjælper.
Det hjælper fordi de kan lovgivningen.

Håber du får ro i dit liv....

Velkommen til......
 

Kære Sannepil.

Bliv her på din tråd fremover, så bliver det lettere for os andre at råde dig.

Begynderråd.:
Søg aktindsigt i ALT fra ALLE, læger, speciallæger, hospitaler og kommunen. Link findes under "Nyttige Link".

Hold orden i alle disse vigtige papirer, der kommer mange.

Da du bor i Solrød ville jeg omgående henvende mig her til en vurdering i forbindelse med dine smerter. http://ofeldt.dk/index.php?id=10 som kun kræver en henvisning fra praktiserende læge. De har overenskomst med det offentlige på normale vilkår. Har du spørgsmål er du meget velkommen, også til at besøge stedet før du beslutter dig. Kontakt mig gerne.

Læs og forstå.: http://www.k10.dk/index.php?pageid=arbejdsevnebegrebet

Mange hilsner
Peter ;)

Har du overvejet selv at søge førtidspension efter §17?

Hej.

Jeg har hørt at søger man selv får man afslag og så kan man se frem til en endnu længere sagsbehandling, defor tør jeg ikke.

Helt klart en god mulighed, Sannepil, som Tassi kommer med der. Men, men du bliver altså nød til at lære at sætte dine egne grænser for hvad du vil være med til. Sygdom har ingen alder som vi ved og det kan da ikke nytte at du bliver ved med at slæbe dig rundt og lade dig kaste ud i det ene af kommunens projekter efter det andet. Du slider dig jo psykisk ned !!

Du er nødt til at stille dig selv et meget vigtigt spørgsmål: "Er det, det værd ??".

Jeg tror de fleste af os kender svaret, men du er også nødt til selv at finde ud af dette..

Du må få kommunen til at indse at din arbejdsevne ikke relatere til et fleksjob eller revalidering. De skal ikke blive ved med at kaste din alder efter dig. Har de checket dine lægepapirer for din funktionsevne i det daglige ? Jeg kan tro at den er beskrevet som meget lav. Har lægekonsulenten haft dine papirer inde over? Hvad siger han ? Kræv agtindsigt så du kan se hvad der igennem årerne er sket i din sag.

Så længe de kan "sylte" dig og forsætte med afprøvninger, så gør de jo det, du er nødt til at lægge kortene på bordet og sige stop ikke mindst over for dig selv.

EE

Ps. Hvis man bliver ved med at presse sig selv til at yde, kan man risikere at kroppen "takker" eén ved at plante depression og angst i ens psyke:mad:. Så lyt til din krop, den kan hvad den kan. ;)

Har du noget at miste ? Er du ikke på kontanthjælp allerede ? Jeg startede afklaring mod fleks i 2008 og skulle i år gerne have hevet en ftp. hjem via en §18 hvor kommunen søger. Dette har de indset efter en 6 mdr. arbejdsprøvning, 3 psykiatriske lægeerklæringer, afprøvning af nyt medicin i 3 mdr. flere statusrapporter osv. Så det er gået stærkt.

Du har jo alle mulige rapporter i din sag, arbejdsevne vurdering, der sikkert viser hvad de skal i forhold til ftp. osv. Så som jeg ser det har du ikke noget at tabe, specielt ikke hvis kommunen ikke vil indstille dig fra deres side af, så ville jeg da selv gøre det.

EE

Hej.
Det er lægekonsulenten der bliver ved med at ville have flere undersøgelser, hun ville også sende mig på lykkepiller, men der sagde min læge stop, da jeg jo ikke har en psykisk lidelse og hun derfor sagde at de så lige så godt kunne prøve d vitaviner eller fiskeolie, da det nok hjalp lige meget.

Jeg er bange for et afslag for det er jo ting de selv har sat i værk, men når de får af vide at min arbejdsevne er ikke eksisterende, så finder de på noget nyt.
Bomis afgørelse ville de heller ikke acceptere eller noget af det andet, så hvis jeg selv søger er jeg bange for at de vil anbefale af afvise min sag.

Det er noget l... når de pludselig vinkler på det psykiske også og spørger til medicinering og behandling af samme. :mad:

Hvad siger din sagsbehandler ? Er der ikke en grænse for hvor meget man skal afprøves og skal igennem før de stopper hermed ? Din sbér må da også have en mening.

Det er klart at alle behandlingsmuligheder skal være udtømte og din lidelse varig før en ftp. kan komme på tale. Men jeg fatter ikke at din sbér kan blive ved med at sende dig i afprøvning, når de kan se at det ikke rækker. Kender ikke til Bomis, Reva-center var også en mulighed har jeg herinde erfaret, vent og se andre skal nok komme med bud og deres mening.

EE

Et eller andet sted virker det jo positivt at din sag i det mindste kommer forbi lægekonsulenten, for så handler de da

Men der skal også være en mening med galskaben

Kan du ikke skrive en form for klagebrev, hvor du gør opmærksom på trægheden i sagsbehandlingen? At det ikke kan være meningen at du har været i systemet så længe, at din sag er så veldokumenteret og gennemundersøgt - og at din sag så kan blive ved at komme retur fra lægekonsulent med krav om yderligere dit og dat
At nu må de for én gangs skyld danne sig et fornuftigt overblik, og én gang for alle beslutte sig for hvad mere, der skal belyses før de er tilfredse. Forlang at de laver en overordnet plan for hvad der skal til i resten af forløbet, således at der ikke sker flere 'hovsa- vi mangler vist også lige det... og det', som dermed er med til at forhale sagen yderligere

Forlang også en velbegrundet redegørelse for, hvorfor de mener, din sag stadig ikke er ordentlig belyst ift at kunne træffe afgørelse om det ene eller det andet

Og bed så om en klagevejledning, fordi du ønsker at klage over sagsbehandlingen, hvis de forhaler sagen yderligere

Vi gjorde noget lignende i min sag, og det fik da sagsbehandler lidt på dupperne efterfølgende