|
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?
Børn med manglende funktionsevne:
https://hbpharma.dk ADHD er en diagnose, som stilles til både børn og voksne, som har problemer med hyperaktivitet, impulsivitet og/eller uopmærksomhed. ADHD er et neuropsykiatrisk lidelse, der kan behandles med både psykoterapi og medicin. Vi kender Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, hvor du skal kende til din kommunalbestyrelses vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse. Inden for denne politiske frist, skal sagsbehandleren indhente alle relevante oplysninger til sagen, herunder HJEMVISNINGER af sociale sager fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen. Det er politikerne, aldrig de ansatte sagsbehandlere, som fastsætter en kommunes serviceniveau. Som skal findes på din kommunes hjemmeside Hovedsaglig for somatiske diagnoser, hvor Serviceloven ikke kræver en diagnose, men manglende funktionsevne for at bevilge hjælp til et barn. Nævnt fordi RSL § 3 stk. 2 gælder ikke for børn, med manglende funktionsevne, angst, skoleværing etc, muligvis ADHD etc. Serviceloven: Skal der foreligge en diagnose, før kommunen kan vurdere, om funktionsevnen er varigt nedsat? https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-funktionsevne NEJ, Serviceloven nævner intet om krævet diagnoser for at modtage hjælp eller udredning. For at blive omfattet af målgruppen af en række af servicelovens bestemmelser er det et krav, at ansøgerens fysiske eller psykiske funktionsevne er varigt nedsat i et givent omfang. Der kan også være tale om, at borgeren skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse for at blive omfattet af målgruppen. I DUKH får vi jævnligt henvendelser fra borgere, der så at sige jagter en diagnose enten for dem selv eller for deres børn. Ellers vil kommunen ikke bevilge den ansøgte hjælp. Det kan være meget problematisk for borgere, der oplever et stort behov for hjælp fra kommunen, og som f.eks. oplever, at der er lang ventetid på udredning og diagnosticering af f.eks. autisme og ADHD. Serviceloven taler om nedsat funktionsevne og ikke om diagnoser Serviceloven tager udgangspunkt i begrebet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår således af serviceloven § 1, at formålet med loven bl.a. er at tilgodese behov, der følger af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal lægges vægt på at kompensere borgeren for den nedsatte funktionsevne, uanset årsagen hertil. Der er således ikke noget diagnosekrav indbygget i loven. I Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser er det formuleret sådan her i pkt. 9: ”Behovet for støtte kan eksempelvis være at få kompenseret et nedsat syn, nedsat hørelse eller nedsat mobilitet, støtte til at udføre de basale livsfunktioner eller støtte til at få dagligdagen til at hænge sammen. Det er ikke en konkret diagnose, der udløser ydelser efter serviceloven, men det er de behov for støtte, som den enkeltes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale problemer afføder, der er udgangspunktet for vurderingen.” Diagnose er ikke et krav Det er DUKH’s vurdering, at kommunen ikke kan kræve, at der foreligger en diagnose, før der kan bevilges hjælp efter f.eks. serviceloven § 41 og serviceloven § 100 (merudgiftsydelse til børn og voksne) og serviceloven § 42 (tabt arbejdsfortjeneste). Dette ud fra, at der i lovgivningen arbejdes med et funktionsevnekriterium og ikke et diagnosekriterium. Det fremgår også af Ankestyrelsens principafgørelser, hvor der bl.a. lægges vægt på, at selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, er det en konkret vurdering af funktionsnedsættelsen, der er afgørende. I den vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v. Det er ikke diagnosen/diagnoserne i sig selv, som er afgørende for vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. Det er derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne og en samlet vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse. Der kan her henvises til principafgørelserne 43-15 og 18-17. Men den nedsatte funktionsevne skal være tilstrækkelig godtgjort Det kan i praksis være svært at få bevilget en ydelse, før der foreligger en samlet udredning og beskrivelse af den nedsatte funktionsevne - f.eks. en samlet børnepsykiatrisk vurdering (med en eventuel diagnose). Det fremgår af den nu kasserede principafgørelse 54-11. Her vurderede Ankestyrelsen, at en dreng på 5 år med betydelige adfærds- og udviklingsforstyrrelser var omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter (serviceloven § 41) og tabt arbejdsfortjeneste (serviceloven § 42). Dette med begrundelse i, at drengen først blev fundet berettiget til merudgifter fra det tidspunkt, hvor der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og af et sådant omfang, at den ikke kunne forventes bedret ved behandling. Med udsendelse af principafgørelse 10-17 blev principafgørelse 54-11 ophævet. I stedet for at tale om, at den nedsatte funktionsevne skulle være dokumenteret, bruges udtrykket ”tilstrækkelig godtgjort”. Ankestyrelsen lægger nu vægt på, at forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse. Hvis det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet har en betydelig funktionsnedsættelse, som der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af, er det ikke afgørende, om barnet eller den unge har fået en egentlig diagnose. Diagnose kan være nødvendig ved magtanvendelse Reglerne om magtanvendelse over for voksne i serviceloven gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter serviceloven §§ 83-87, behandling efter serviceloven §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter serviceloven §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter serviceloven §§ 125-129. Det fremgår af serviceloven § 124 a, at det er en forudsætning, at der foreligger den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. I magtanvendelsesvejledningen er nødvendigheden af en lægefaglig diagnose nærmere uddybet i pkt. 28: ”Afhængig af funktionsnedsættelsens art og omfang og af intensiteten af det indgreb, der tænkes iværksat, kan en lægefaglig diagnose være nødvendig for at dokumentere nødvendigheden og forsvarligheden af indgrebet. Et led i den konkrete vurdering kan således være, at en lægefaglig diagnose bør indgå i den faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne. … . En tidligere stillet diagnose medfører derimod ikke automatisk, at iværksættelse af indgreb i selvbestemmelsesretten efter servicelovens kapitel 24 er berettiget, fordi det ikke er diagnosen, der er afgørende for, om en person er omfattet af personkredsen. Det afgørende er de følger af lidelsen eller funktionsnedsættelsen, som giver sig udslag i handlinger og adfærd, der konkret medfører fare for personskade, eller at den personlige hygiejne hos den pågældende er særdeles ringe. Udviklingshæmmede og personer med en sindslidelse vil ofte have været inden for systemet i en årrække og vil bl.a. derfor ofte have en diagnose, hvorimod nogle personer med demens ikke har en egentlig diagnose. Det er derfor vigtigt at få lavet en faglig beskrivelse af den psykiske tilstand, der kan benyttes som dokumentation.” Oplysningsgrundlaget skal være i orden Ankestyrelsen gennemførte i 2008 en praksisundersøgelse om ”Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår af undersøgelsen, at kommunerne skal sikre sig, at oplysningsgrundlaget i disse typer sager er i orden. Fra undersøgelsen (s. 5): ”Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne skal være opmærksomme på, at sagerne er tilstrækkeligt belyste til, at der kan træffes en afgørelse. Det gælder især manglende eller utilstrækkelige lægelige oplysninger om barnets lidelse.” Så selv om der ikke er noget diagnosekrav, skal oplysningsgrundlaget som i alle sager være i orden. Diagnose i sig selv giver ikke ret til ydelse Ligesom der ikke kan stilles krav om en diagnose, er en diagnose i sig selv heller ikke tilstrækkelig til at udløse hjælp efter servicelovens bestemmelser, hvor betingelsen om nedsat funktionsevne nævnes. Det fremgår f.eks. af principafgørelse O-121-95, som drejer sig om en ansøgning om bilstøtte efter serviceloven § 114. I afgørelsen slår Ankestyrelsen således fast, at der kan ikke tilkendes støtte til køb af bil alene på grundlag af en diagnose. Afrunding Nej, der skal ikke foreligge en lægelig diagnose, før kommunen kan vurdere, om funktionsevnen er varigt nedsat. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgeren er omfattet af målgruppen for den pågældende lovbestemmelse ud fra oplysningsgrundlaget. Foreligger der af forskellige grunde ikke en lægelig diagnose, kan det ikke i sig selv begrunde et afslag på den ansøgte hjælp efter bestemmelser, hvor der gælder et funktionsevnekriterium. Det afgørende er således, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at funktionsevnen er varigt nedsat. Samtidigt gælder det, at en borger ikke kan forvente at være berettiget til en given ydelse, alene fordi pågældende har fået en lægelig diagnose. Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk I dette Praksisnyt er henvist til: Serviceloven (link åbner i nyt vindue) Ankestyrelsens principafgørelser: Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser (link åbner i nyt vindue) Principafgørelse 43-15 (link åbner i nyt vindue) Principafgørelse 18-17 (link åbner i nyt vindue) Principafgørelse 54-11 (link åbner i nyt vindue) Principafgørelse 10-17 (link åbner i nyt vindue) Magtanvendelsesvejledningen (link åbner i nyt vindue) Hilsen Peter (y) Jeg kan ikke forstå, at børn kan være år om, at blive udredt, derfor har jeg forsøgt at forstå og stille spørgsmål, læs næste indlæg Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 gælder ikke for børn i disse situationer, derfor er forældrene spillet skakmat. |
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?
SPØRGSMÅL
Kære alle. Jeg har ikke den store viden om området, men….. Jeg mindes en undervisningsminister Christine Edda Antorini, som rejste landet rundt og med skinger stemme tale for at børn med specielle undervisnings forhold, nu fremadrettet skulle inkluderes i den normale skolegang. En reform. En spareøvelse. I dag findes der børn, som ikke går i skole i halve og hele år, fordi de ikke kan magte den almindelige skole. Hvis en familie har et barn, med eksempelvis en fysisk skoliose i ryggen, går udredningen i gang omgående ved speciallægerne. Hvis disse læger anbefaler at begynde med korset-behandling, enten under Serviceloven eller Sundhedsloven søger forældrene om besøg ved en bandagist, hvis det er udskiftning af et sådan, under Serviceloven. Her går forældrene ind på kommunen hjemmeside og finder sin personlige kommunalbestyrelse vedtagne sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse. Afsender en ansøgning § 112 113. Disse frister må aldrig være en ansat sagsbehandler der bestemmer denne frist, hvor der skal falde en afgørelse. Så langt så godt. Men hvis forældrene har et barn i den skolepligtige alder og som har angst, skoleværing eller hvad ved jeg. Stærk mistanke om at noget er galt. Prøv at beskrive præcis, hvad der sker. Forklar mig præcis hvem, skoleleder etc som kan udskyde videre udredning. HVEM er det? Hvad siger den praktiserende læge? Kan den praktiserende læge ikke henvise til speciallæge, psykiater, uden om skolen og kommunen? Hvis kommunen, skolen forhindre udredning, bliver der så ikke klaget til Ankestyrelsens TILSYN? De somatiske børn har ingen problemer hvor forældrene kan sin Retssikkerhedslov § 3 stk.2 om sociale sagsbehandlingstider. Jeg er ekspert i RSL § 3 stk.2 men kan ikke begribe at der er børn som ikke går i skole og bliver udredt til en diagnose. Det er baggrunden for mine spørgsmål. Med venlig hilsen:confused: SVAR til forståelse Elizabeth Trøstrup Christensen Peter Hansen Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 gælder ikke for børn i daginstitution eller folkeskolen ift. visitation til specialtilbud. Der er ingen lovfrister på, hvor lang tid det må/skal tage, før PPR-psykologen har lavet deres arbejde. Det er skolelederen, der har ansvaret for at sikre den rette støtte til en elev, der har det svært. Men det kræver at skolelederen vejleder forældrene i reglerne herunder klagevejledning https://www.skolelederforeningen.org...w59v1C60Tb5LOg Når forældre ikke bliver vejledt, ved de ikke at de kan kræve en skriftlig afgørelse med klagevejledning og sende afslaget i Klagenævnet for Specialundervisning (Ankestyrelsen). I en række kommuner skal den skole, som barnet er tilknyttet, betale en stor pose penge for at visitere en elev til specialskole. Fx. i Hillerød koster en plads på Harløse Skole (specialskole for børn med autisme og tilgrænsende diagnoser) et beløb på 500.000 kr. Hvad siger KL til at flere kommuner har sådan en praksis, som er stik imod inklusionsloven? https://skolemonitor.dk/nyheder/art7...GqrkDh75EmQ-Nc Hillerøds byråd har i 2012 besluttet dette i håbet om at skolelederne har større incitament til at inkludere=fastholde eleverne længere tid i alm. skole. Så sparer kommunen penge (på den korte bane). Her har KL og regeringen fået VIVE til at lave en rapport i 2018 (økonomistyring) https://www.vive.dk/da/udgivelser/sp...O4U-px27ZALHZU Det er skolelederen der skal tilkalde PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) fra kommunen. PPR-psykologer er der mangel på og lange ventetider. Når PPR kommer på skal der laves observationer og tests, før evt. henvisning til børnepsyk. Praksislæge kan godt forsøge, men bliver afvist i praksis, hvis ikke PPR har været ind over. For det kan ikke være rigtigt at en elev har det dårligt, når hun kommer hjem fra skole, men skolen kan ikke se nogen problemer. Så kan nogen tro at det er forældrenes skyld. Se Autismebladet side 10-11 https://ipaper.ipapercms.dk/Landsfor...Bj21UNyfJWKPH0 Og sådan kan mange børn og unge i hele Danmark sidde hjemme på værelset uden at få det rette skoletilbud, for der er heller ikke specialpladser nok ude i kommunerne så alle børn kan få et skoletilbud, der passer til dem. Der findes jo heller ingen lov om forsyningspligt, selvom kommunerne er forpligtet til at henvise en elev til specialundervisning (og andet). Ankestyrelsen går først ind i en sådan sag, når der er gået 3 år uden skoletilbud. 11,4% af alle elever i Folkeskolen har over 10% fravær jf. Undervisningsministeriet https://uddannelsesstatistik.dk/Page...hhUEP2JOyDuQi4 Hvor er retssikkerheden for børn og unge, der ikke kan gå i skole grundet usynlige handicaps som autisme og ADHD? Hilsen Peter (y) |
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?
https://www.dr.dk/nyheder/indland/fl...ar-en-diagnose
Flere forældre betaler for at finde ud af, om deres barn har en diagnose Når børn mistrives, dropper flere forældre det offentlige og betaler for psykiater og psykologer. Det er gratis at få udredt børn for diagnoser som for eksempel angst, autisme og ADHD i det offentlige. Men det er ikke ualmindeligt, at forældre i stedet vælger at betale omkring 20-30.000 kroner eller mere til en privatklinik. Flere forældre køber psykiatrisk behandling og udredning til deres børn, oplyser Sundhed Danmark, der er organisation for den private sundhedsbranche. Samme oplevelse har de tre største psykiatriske klinikker i Danmark: PPclinic, Skovhus- og Hejmdal Privathospital, som har udvidet de senere år. For eksempel har Hejmdal Privathospital alene over 50 psykologer og psykiatere tilknyttet sine afdelinger på Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense. - Hvis du har et barn, som mistrives, vil de fleste forældre gøre rigtigt meget for at komme ud af den situation, siger Katja Damborg Laut, der er adm. direktør for Hejmdal. Hejmdal og de andre store klinikker fortæller om en udvikling, hvor det er blevet mere almindeligt at købe sig til psykiatrisk hjælp. Det er ikke kun de rigeste, der betaler, men også forældre med almindelige indkomster. - Det er trist, at der er så stort et marked. Det viser, at det offentlige system ikke fungerer. Når man køber sig til noget, der ellers er gratis, så er det fordi, man ikke får det i det offentlige, som man håber på, siger Kit Kjærsgaard, direktør for Skovhus Privathospital, der som landets eneste privathospital har en sengeafdeling. Forældre: Hjælpen kommer ikke Det er let at finde forældre, som har valgt det offentlige fra. DR lavede et opslag til Facebookgruppen #Enmillionstemmer, der er en folkebevægelse, som kæmper for bedre forhold for handicappede og psykisk syge. På to uger henvendte 255 forældre sig, som fortalte, at de havde betalt for psykiatrisk behandling til deres børn. DR har set dokumentation på udgifter fra flere forældre og bringer her tre kommentarer: Sønnen skulle have hurtig hjælp Berit Elisabeth Hegelund er bogholder nær Aarhus og har i år betalt for at få udredt sin søn for Aspergers. Drengen mistrives, har det svært socialt, og Berit har savnet at se en glad dreng i ”rigtig lang tid.” Hun valgte en privat udredning, og undersøgte ganske kortvarigt muligheden for at få hjælp i det offentlige. Forklaringen er, at familien har et vennepar, der brugte år på forgæves at komme igennem til den offentlige psykiatri og blev sendt rundt mellem skolen, egen læge og PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) i kommunen, som kan henvise til psykiatrien og rådgive skoler, forældre og daginstitutioner. - Vi skal ikke spilde al den tid. Jeg kunne ikke forsvare overfor Nicolai, at han skulle vente et år eller to på hjælp, siger Berit Elisabeth Hegelund, som ønsker at give sønnen de bedste værktøjer til at blive den bedste version af sig selv. Nicolai får hurtigere den rigtige hjælp, når han er udredt privat, mener moderen. Overlæge: Den offentlige psykiatri har et dårligt ry Flere børn mistrives, og Sundhedsstyrelsen oplyser, at omkring hvert syvende barn har været i behandling for en psykisk sygdom som fx ADHD, angst eller depression inden de fylder 18 år. Men selv om flere forældre henvender sig til psykiatrien, er antallet af medarbejdere i det offentlige ikke fulgt med. Derfor gør det offentlige det dårligere og dårligere, mener Nina Tejs Jørring, der er næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. - Det er i orden, at vi har fået et dårligt ry, for vi gør det ikke godt nok. Vi har for travlt, og gør det derfor for hurtigt. Det bliver nemt for overfladisk, og vi giver slet ikke nok behandling, siger hun. Professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg mener, at det offentlige har været nødt til at sortere skarpt i, hvilke børn de kan udrede og behandle, fordi der er pres på systemet. Han mener, at der især er én grund til, at familier vælger private klinikker: ”desperation.” - Det er jo en kritik af det offentlige sundhedsvæsen. Når vi kigger på børne og ungdomspsykiatrien, er det også en berettiget kritik. Jeg håber snart, at det politiske system får øjnene op for, at vi er underfinansieret, siger professoren fra Psykiatrien i Region Syddanmark. SÅ LANG ER VEJEN TIL DEN OFFENTLIGE BØRNEPSYKIATRI Halvdelen af de børn, der havde autisme og angst, fik først deres diagnose i den offentlige psykiatri mindst fem år efter, at forældre først henvendte sig til fx skolen eller daginstitutionen for at få hjælp. Halvdelen af børnene med angst og depression fik omvendt deres diagnose 2,6 år efter, at forældrene søgte hjælp. Det viser forskning, hvor 244 forældre blev interviewet af Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland. Den offentlige psykiatri skal forbedres Danske Regioner er bekymret over, at flere forældre vælger selv at betale for udredninger i stedet for at bruge det offentlige. - Når forældre vælger det offentlige fra, så er det selvfølgeligt et udtryk for, at det, vi tilbyder, ikke er godt nok, eller man mangler den direkte adgang til at få hjælpen hurtigt. Der er ingen tvivl om, at det offentlige tilbud skal styrkes, siger Lars Gaardhøj, der er formand for Danske Regioners psykiatriudvalg. I januar udkom Sundhedsstyrelsen med en 10-års plan for at styrke psykiatrien. En central anbefaling er, at der skal være ét sted i hver kommune, hvor forældre let kan henvende sig og få hjælp, hvis barnet mistrives. I enheden skal det være muligt at få lettere behandling, og kommune og psykiatri skal arbejde sammen. Ifølge Sundhedsstyrelsen mangler børn i mistrivsel i dag et ensartet tilbud med høj kvalitet. phhmw Forældre søger desperat efter en diagnose. Bruger mange penge på det. Serviceloven kræver ikke en diagnose for at kommunerne kan yde hjælp, udredning. Bizart. Når man kradser lidt i overfladen ser vi at ansatte, skoleledere kan forhale en udredning. Bizart. Derfor findes der mange børn, som ikke kommer i skole i halve og hele år. Det må siges at være Ebberød Bank. Hilsen Peter :evil: |
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?
https://www.tv2nord.dk/nordjylland/b...Ctl38TB3GRIWZ0
Børnelæge tordner mod regionen: Børnene får aldrig en chance Det har katastrofale følger for de børn og unge, der lider af autisme, angst, ADHD eller OCD, at de aldrig bliver behandlet, lyder det fra nordjysk børnelæge. Børnelæge Karen Tilma fra Brønderslev lægger ikke fingre imellem, når hun skal svare på, hvilke konsekvenser, det har, for de mange nordjyske børn og unge, der lige nu går rundt med symptomer på autisme, angst, ADHD og OCD, at de ikke kan komme i behandling - men blot bliver sat på venteliste. - Det har katastrofale følger. Det fører altid til dårlig skolegang og trivsel og barnet eller den unge bliver marginaliseret socialt og kan ikke deltage i fritidsaktiviteter. Når barnet kommer hjem, er hjemmet ofte fyldt med konflikter på grund af alle de vanskeligheder, de kommer hjem med uden at have fået hjælp, siger hun. Landets længste ventetid Ventetiden til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er på landsplan 16 uger i gennemsnit, mens tallet i Nordjylland er 37 uger. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Samtidig har Region Nordjylland den længste ventetid på behandling i landet. Problemstillingen er dog langt fra ny. Tilbage i 2013 stod 200 børn og unge på venteliste, tæt på halvdelen af dem havde ventet mere end to måneder. Dengang begrundede Region Nordjylland det med mange års mangel på psykiatere, og regionen købte ekstra kapacitet for tre millioner kroner for netop at få ventetiden ned. Tre år senere blev regionens samarbejde med fire special børnelæger opsagt. Psykiatrien meddelte i den forbindelse, at man er i stand til at kunne håndtere de ekstra børn, der vil komme i kølvandet af beslutningen. Dengang i 2016 var der ti ugers ventetid på at komme i behandling hos psykiatrien for børn og unge. Børn bliver afvist i psykiatrien I dag er ventetiden næsten tidoblet, men det er faktisk ikke engang ventetiden, der er den værste, hvis man spørger børnelæge Karen Tilma. Det er, at børnepsykiatrien i Region Nordjylland ifølge hende afviser børn. - Problemet er, når børnepsykiaterene afviser i hundredvis af børn, der bliver henvist henvist på forsvarligvis af professionelle læger, så betyder det, at de børn aldrig får chancen for overhovedet at komme på venteliste, siger Karen Tilma og tilføjer: - De er sunket på dybt vand, de står ikke en gang på venteliste. Det skal man have rettet op på. Det kan regionen rette op på – for det er en omgåelse af Sundhedsloven, at børnene ikke kommer på en venteliste og dermed får ventetidsgaranti. Det er det mest forfærdelige. Skal have et andet tilbud Med en ventetidsgaranti er regionen forpligtet til inden for 30 dage efter lægens henvisning at behandle barnet eller den unge. Og hvis regionen har længere ventetid, skal man have et andet tilbud - for eksempel i privat regi. Men mange når ifølge Karen Tilma slet ikke så langt som til at stå på venteliste, og dermed kan de heller ikke benytte sig af behandlingsgarantien, der trådte i kraft til også at gælde i psykiatrien tilbage i 2015. Testning er en stopklods Og det er der en bestemt årsag til; nemlig at psykiatrien ifølge børnelægen fra Brønderslev kræverat børnene skal have gennemgået en skolepsykologisk testning før, de kan komme i betragtning til børnepsykiatrien. - Det er børnepsykiatrien, der har sat en stopklods, for hvis der er ikke findes en skolepsykologisk testning, så kommer børnene aldrig ind i børnepsykiatrien. Og skolepsykologerne er ikke forpligtet til noget som helst, de kan vælge at lade være med at gå ind i sag, og de kan vælge at vente otte år, før de gør noget – der er i hvert fald altid mere end et års ventetid på en skolepsykologisk testning i hele regionen, og det giver ingen faglig mening, forklarer Karen Tilma. Det koster pebernødder For hende ligger løsningen lige til; der skal flere ressourcer til i systemet. - Det er jo pebernødder i forhold til, hvad det koster samfundet for de børn, der ikke bliver udredt og ender i misbrug og kriminalitet og ulykker af alle slags, siger Karen Tilma og tilføjer: - Hvor svært kan det være. Hilsen Peter :evil: |
Landsforeningen Autisme har sendt mig følgende
https://www.facebook.com/autismeforening
Tak, for det. (y) https://www.autismeforening.dk/media...Ij25NDbKnzX_Is Tag inklusionskrisen alvorligt Landsforeningen Autismes 5 forslag til bedre inklusion Når 35 % af alle børn med autisme i skolealderen ikke har et skoletilbud, og næsten halvdelen af dem ikke har været i skole i over et år, og når 65 % alle skolebørn med autisme, i længere perioder har været uden undervisning og skolegang – så har vi en inklusionskrise. Tallene kommer Landsforeningens Autisme inklusionsundersøgelse, 2019, lavet blandt mere end 1400 forældre til børn med autisme. Kun hver 5. lærer føler sig rustet til at løfte inklusionsopgaven og regeringens nyligt nedsatte kommission, der skal forbedre læreruddannelsen har ikke en eneste ekspert med specialpædagogisk baggrund. Vision Landsforeningen Autisme foreslår fem konkrete forbedringer, der skal sikre at børn med autisme trives og modtager undervisning. Vi ønsker skoletilbud, der ikke ekskluderer børn med autisme fra fællesskabet. Vi mener Inklusion sker ALLE steder hvor et barn trives, deltager og udvikler sig, og hvor det både opleves af barnet og kan observeres af forældre og fagfolk. Vores forslag sigter mod at alle autistiske børn skal have et skoletilbud med den forståelse og støtte som barnet har behov for. Landsforeningen Autisme foreslår: Kommunerne skal forpligtes til at følge rådgivningen fra statens eksperter Børn med autisme har krav på at statens udredning fører til handling i kommunerne. Da man i 2007 vedtog strukturreformen besluttede man at hindre afspecialisering ved etablering af en videns-enhed under socialstyrelsen (VISO). I VISO kan kommunerne gratis hente viden på højtspecialiserede områder som autismeområdet. Siden inklusionsloven har vi oplevet, at der laves mange VISO udredninger og skrives rapporter, om autistiske børn der ikke trives i deres skoletilbud. Men ofte undlader kommunerne at følge VISOs anbefalinger - dette ses særligt i sager hvor et barn med autisme ikke kan rummes i sit skoletilbud. Opret en statslig pulje til finansiering af støttetimer til skolebørn – og lad VISO administrere den Der skal oprettes en statslig pulje, hvor alle skoler gennem visitation i VISO kan få den rette støtte - herunder støttetimer - til det enkelte barn. Da man vedtog inklusionsloven betød det, at støttetimer til den enkelte elev blev den enkelte skoleleders ansvar. Skolelederne har ikke den fornødne viden om autisme, til at kunne træffe den beslutning. De sidder med stramme budgetter og skal tilgodese mange forskellige børns behov. Det betyder at børn med autisme ikke får den rette støtte og https://www.autismeforening.dk/news/...j2yeTt0udDp8PM Inklusion er ikke et sted 18. jun. 2021 Inklusion er ikke et sted – inklusion er en følelse. Inklusion er følelsen af at være med på lige vilkår og på egne vilkår. Inklusion foregår alle steder hvor et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. ", skriver Kathe Johansen formand for Landsforeningen Autisme i Politiken i dag. Af Kathe Johansen formand Landsforeningen Autisme Jeg er træt af inklusionsdebatten. Ærligt og oprigtigt træt Det virker som om, hver gang ordet inklusion bliver nævnt, så forestiller folk sig et sted. Et sted – en skole – en folkeskole. En bygning med gule mursten, en legeplads, papirklip i vinduerne og smartboards med tusch-steger. En folkeskole, hvor alle børn i verden skal presses ind eller skal trænes til at kunne begå sig. Inklusionsdebatten er helt skæv. Politikerne taler om hvor mange børn, de kan inkludere i folkeskolen. Autismeforældrene føler at inklusionen har spillet fallit. Fagfolk taler om udfordringer med at inkludere børn i folkeskolen. Men nu siger jeg det højt og en gang for alle: Inklusion er ikke et sted – inklusion er en følelse. Inklusion er følelsen af at være med på lige vilkår og på egne vilkår. Inklusion foregår alle steder hvor et autistisk barn trives og er i udvikling på sine egne præmisser. Inklusion er i fodboldklubben, hvor Alex endelig har fundet det rette hold. Inklusion er når Alma kommer hjem fra skole og smiler og viser en tegning. Inklusion er når Karl, siger han glæder sig til i morgen, fordi han må læse næste kapitel i Kaskelotternes sang. Og inklusion er, når hele familien sover godt om natten, fordi ingen er bange, i mistrivsel, bliver mobbet, græder eller er angste. I dag er vi langt fra den følelse. Hvert 3. barn med autisme har lange perioder helt uden skolegang. Jeg har sjældent talt med en voksen autist, der ikke fortæller om mobning og eksklusion i deres skoletid. Autistiske børn skal have lov at opleve inklusion. De skal ligesom alle andre børn have ret til læring, trivsel og udvikling. Men lad os glemme tanken om den gule murstensskole og i stedet sætte et mål for følelsen af at være inkluderet. Når Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil skal genbesøge inklusionsreformen, så er mit forslag her. Lad os sætte en målbar målsætning for alle autistiske børn - uanset skoletilbud. I 2030 skal 95 % af børn med autisme have oplevet følelsen af at være inkluderet. Autistiske børn kan ikke trænes til at passe ind i den gule murstensskole i forestillingen. Uanset hvor mange pædagogiske mellemformer, redskaber til at begå sig på ordinære vilkår og politisk vilje man kan grave frem, så er autistiske børn autistiske. Og når man har mødt en person med autisme, har man mødt en person med autisme. Der findes ikke én skole, der kan rumme alle børn. Og der vil altid findes autistiske børn, der har brug for specialtilbud. Der vil altid findes autistiske børn, der ikke kan med den ene skole, men kan med den anden. Og skolerne - både specialskoler, specialklasser, privatskoler, friskoler og folkeskoler – kan alle sammen blive bedre til at give autistiske børn følelsen af at være inkluderet, af at være med og af at være i trivsel. Men skal vi derhen, hvor forholdene for autistiske skolebørn bliver bedre, hvor vi kan opnå min 95% målsætning, så skal vi slette det mentale billede af inklusion “som et sted” fuldstændig fra vores kollektive bevidsthed. Inklusion er en følelse. En følelse som alle børn skal have ret til. phhmw Jeg er ikke økonom, men fornemmer, at investering og hjælp til børn og deres familier, er Verdens bedste investering med stor afkast. Nu begynder jeg at forstå, hvorfor der findes så mange børn som ikke går i skole. Hilsen Peter :evil: |
Onlineundervisning – kan mit barn få det?
https://www.dukh.dk/Om-DUKH/Nyheder/...dXaQZSCVDVucF8
DUKH oplever således, at der i stigende grad spørges til muligheden for brug af onlineundervisning i forbindelse med hjemmetræning, skolevægring, dårlig trivsel, hjemmeundervisning eller andet der gør, at et barn ikke kommer i skole. Og at der i stigende grad ønskes mulighed for at vælge en anden udbyder af onlineundervisning end den tilknyttede folkeskole. Hilsen Peter (y) |
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) er et kommunalt ansvar
Ombudsmanden:
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...munalt_ansvar/ Kommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen. Det omfatter også udgifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det fremgår af et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til Folketingets Ombudsmand. Den pædagogisk-psykologiske rådgivning er en vigtig funktion, der skal sikre bl.a., at anbragte børn får det rette skoletilbud. Overlades dele af opgaven, f.eks. udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering, til et privat anbringelsessted, skal kommunen sikre sig, at der foreligger den nødvendige faglige ekspertise. ”Der har været tvivl om, hvem der kan foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger, men det er nu fastslået, at kommunerne har det endelige ansvar for disse vurderinger. Jeg er glad for, at der er kommet en afklaring på dette punkt. Kvaliteten af vurderingerne har stor betydning for, om det enkelte barn får en undervisning, der tilgodeser barnets særlige behov og forudsætninger”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Sagen udspringer af et tilsynsbesøg, som ombudsmanden foretog på en selvejende institution med en intern skole på Sydsjælland. Her blev det konstateret, at PPR-vurderinger ifølge en overenskomst med Næstved Kommune blev varetaget af en specialpædagogisk konsulent, der var ansat på selve institutionen. Det fremgik af overenskomsten, at der kunne suppleres med køb af psykologisk rådgivning hos kommunen. Ombudsmanden rejste en sag af egen drift for at få klarhed over, om denne ordning var i overensstemmelse med reglerne. Han bad Børne- og Undervisningsministeriet om en generel udtalelse om reglerne for pædagogisk-psykologisk rådgivning. Ministeriet oplyste i den forbindelse bl.a.: At beliggenhedskommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen, og at det også omfatter de udgifter, der er forbundet med den pædagogisk-psykologiske rådgivning. At det beror på de almindelige forvaltningsretlige rammer for delegation, i hvilket omfang andre end kommunen kan forestå dele af den pædagogisk-psykologiske rådgivning. At det er den delegerende myndighed – her kommunen – der må tage stilling til, om de krav, der må stilles til en sådan delegation, er opfyldt. Ombudsmanden bad på baggrund af ministeriets svar Næstved Kommune om at forholde sig til konstruktionen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning på den selvejende institutions interne skole. Næstved Kommune oplyste, at kommunen har igangsat en proces for at sikre, at den lever op til den kommunale forpligtelse i forhold til PPR-opgaven. Ombudsmanden har bedt kommunen om en orientering om udfaldet af den igangsatte proces. Læs Børne- og Undervisningsministeriets svar om reglerne for PPR af henholdsvis 31. maj, 8. oktober og 17. november 2021. Læs ombudsmandens breve til Næstved Kommune af 17. december 2021 og 15. marts 2022 og Næstved Kommunes svar af 24. januar 2022. FAKTA. Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 1, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 54. Endvidere fremgår det af § 20, stk. 2, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, til de børn og unge, der er nævnt i stk. 1. Efter § 20, stk. 5, kan specialundervisning indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, og efter folkeskolelovens § 22, stk. 5, kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbuddet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i anbringelsesstedet. Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2. De nærmere regler for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder er fastsat i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020. Bekendtgørelsen henviser desuden til enkelte bestemmelser i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Ifølge disse regler skal der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering i forbindelse med henvisning til specialundervisning. Dette gælder også i forbindelse med re-visitation og fritagelse for undervisning mv. Formålet med en pædagogisk-psykologisk vurdering er at belyse elevens kompetencer med henblik på at yde det undervisende personale samt eleven og forældrene rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger. phhmw Så mangler vi bare, at der bliver sat politisk vedtagne sagsbehandlingstider på som i Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 Hilsen Peter (y) |
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?
phhmw.
Hvis forældrene ansøger om eksempelvis et hjælpemiddel, skal forældrene kunne finde kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2, på kommunens hjemmeside, FØR man afsender en given ansøgning. Forældrene skal kunne finde datoen for en kommunal afgørelse. Det kaldes retssikkerhed. Men PPR er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2. HVORFOR findes der børn som ikke kommer i skole i halve og hele år? Det er beskrevet tidligere og denne tråd handler om HVORFOR? https://www.cpguide.dk/test/institutioner Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Hvad er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning? De fleste kommuner har en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), men andre betegnelser og organiseringer kan forekomme. PPR er en tværfaglig organisation som giver råd og vejledning om børn og unge med særlige behov, deres udvikling og undervisning.De ansatte i PPR kan være psykolog, skolepsykolog, socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut, tale-hørekonsulent. Hvad er PPR’s opgaver? Sammen med forældrene og de voksne omkring barnet med CP foretager PPR udredning, undersøgelse og vurdering af pædagogiske og psykologiske problemstillinger hos 0-18 årige. Det kan f.eks. dreje sig om forsinket udvikling, indlæringsproblemer, sociale problemer, mobning, behov for specialundervisning. råd og vejledning til forældre, børn og unge i forlængelse af ovenstående rådgivning til daginstitutioner, skoler og andre instanser eller voksne, som har den daglige kontakt med barnet anbefaling af særlig støtte, indsats eller henvisning til andre, som kan hjælpe Kontakt: Barnets daginstitution, specialinstitution eller skole kan henvise. I mange kommuner kan forældre selv kontakte PPR, uden at der behøves henvisning. Læs mere på din kommunes hjemmeside HVAD eller HVEM præcis har myndigheden til at trække tiden ud så nogle børn ikke kommer i skole halve og hele år? Det er hvad dennetråd handler om. Derfor opfatter jeg denne oplysning som vigtig: ""I mange kommuner kan forældre selv kontakte PPR, uden at der behøves henvisning."" Hilsen Peter (y) |
Ministeriet kender ikke ventetider hos PPR
Minister melder pas til tre ud af fire spørgsmål om specialundervisning
Ingen ved, om børn med særlige behov, som har fået tilkendt støttetimer, får den rette støtte. Det er heller ikke muligt at se, om kommuner flytter midler fra det almene område til specialområdet ved segregation. Det fremgår af to ministersvar. https://www.folkeskolen.dk/ppr-skole...nPZX2w75PnMBSY Folketingets børne- og undervisningsudvalg har stillet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fire spørgsmål, som alle kredser om specialundervisning. Et af spørgsmålene handler om PPR. Udvalget spørger blandt andet, om der findes undersøgelser af, om børn med særlige behov, der har fået tilkendt støttetimer, får den rette støtte. Det vil sige, om støtten gives af personer med pædagogiske kompetencer svarende til det enkelte barns behov. Derudover vil udvalget vide, hvad der i øvrigt gøres for at forebygge, at børn med særlige behov bliver kastebolde i det kommunale system. Pernille Rosenkrantz-Theil melder pas til begge spørgsmål. Så vidt ministeriet ved, foreligger der hverken tilgængelige undersøgelser af, om børn med særlige behov får den rette støtte, eller hvad kommunerne gør for at forebygge, at børn bliver kastebolde i det kommunale system. I stedet henviser ministeren til evalueringen af inklusion og specialpædagogisk bistand, der blev offentliggjort i sidste uge. ”Evalueringen belyser udviklingen i elevernes støttebehov, og hvordan de imødekommes, og en selvstændig rapport omhandler lærernes kompetencer”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil. Ikke muligt at følge pengene Udvalget spørger også, om kommunerne i forlængelse af inklusionseftersynet fra 2016 flytter midler fra det almene område til specialområdet, når der sker segregation. Men heller ikke her kan Pernille Rosenkrantz-Theil gøre udvalget klogere. ”Det kommunale regnskabssystem gør det ikke muligt at adskille udgifter til den almindelige undervisning og udgifterne til segregeret specialundervisning i specialklasser i folkeskolen. Det er alene muligt at opgøre udgifter til regionale og kommunale specialskoler separat”, svarer ministeren. Udgifterne til regionale specialskoler har ligget stabilt siden 2016, mens udgifterne til kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder steg med cirka 0,2 milliarder kroner i 2020 sammenlignet med 2016. Det svarer til en stigning på 3,2 procent. Ministeriet kender ikke ventetider hos PPR I spørgsmålet om PPR beder udvalget undervisningsministeren om en opdateret liste over ventetiderne hos PPR, herunder hvor lang tid der går, til der foreligger en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering). Ikke overraskende svarer Pernille Rosenkrantz-Theil det samme som i december 2020, da SF’s Charlotte Mølbæk spurgte til ventetiderne, nemlig at Børne- og Undervisningsministeriet ikke indsamler data om ventetider for PPR. ”Ministeriet har ikke oplysninger om ventetid for pædagogiske-psykologiske udredninger i forbindelse med afgørelser om specialundervisning”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil og henviser til, at der er afsat tre millioner kroner på finansloven til en kortlægning af mulige udfordringer i PPR, herunder for eksempel fastholdelsesproblemer, områder med lange ventetider og muligheden for bedre videreuddannelsesmuligheder inden for pædagogisk psykologi. Lovligt at anvende støttetimer til forældremøder Fjerde og sidste spørgsmål fra udvalget kan undervisningsministeren til gengæld svare på. Her spørger udvalget, om det er lovligt at anvende tildelte støttetimer til et barn med særlige behov på at holde møder med forældrene. ”Der er ikke noget til hinder for, at tildelte støttetimer til et barn med særlige behov anvendes til at holde møder med forældrene under forudsætning af, at den samlede støtte til barnet opfylder det undervisningsmæssige behov”, svarer Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun noterer sig, at det ikke fremgår af spørgsmålet, om der er tale om specialundervisning i form af støtte i mindst ni ugentlige timer, men hun tager tråden op. ”Af regler for specialundervisning fremgår, at den specialpædagogiske bistand kan omfatte specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil. Første svar https://www.ft.dk/samling/20211/almd...55/2553347.pdf Andet svar https://www.ft.dk/samling/20211/almd...52/2553340.pdf Tredje svar https://www.ft.dk/samling/20211/almd...54/2553345.pdf Fjerde svar https://www.ft.dk/samling/20211/almd...53/2553342.pdf phhmw Jeg startede ud med denne tråd, fordi jeg ikke forstod. Ministeren har tilsyneladende det samme problem:evil: Hilsen Peter :evil: |
Tabt arbejdsfortjeneste vs skoleværing etc
Tabt arbejdsfortjeneste vs skoleværing etc
"På baggrund af servicelovens bestemmelser og principperne om sektoransvar vil administrationens praksis med bevilling af tabt arbejdsfortjeneste i sager hvor den bærende problematik er skolevægring eller manglende skoletilbud, derfor ophører” https://www.facebook.com/photo?fbid=...40626192870167 Men hvad siger ministerens Hyrdebrev? https://www.ft.dk/samling/20161/almd...gtJGAE5odVuvJY https://www.ft.dk/samling/20161/almd...83/1704194.pdf Hyrdebrev https://www.ft.dk/samling/20161/almd...83/1704195.pdf Tabt arbejdsfortjeneste https://sm.dk/arbejdsomraader/handic...jdsfortjeneste DUKH https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...jdsfortjeneste Hilsen Peter :evil: |
DUKH Webinar om betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste:
https://www.dukh.dk/Viden/Webinarer?...HMhHL6jtG5wyL4
Bør ses og høres(y) Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet holder løbende webinarer om forskellige emner, som fylder i vores rådgivning. Herunder finder du webinarer, som har været afholdt. Nye webinarer annonceres på DUKH's Facebook-side, hvor vi også beder om input på forhånd. Vi modtager også gerne input og ønsker til kommende webinarer på vores mail [email protected]. Hvis du ikke kan se webinaret herunder, skal du ændre dit cookie-samtykke og acceptere alle cookies. Det gør du ved at klikke på "Indstillinger for cookie-samtykke" nederst på siden i venstre hjørne i den mørkeblå boks. Lovhenvisninger til webinar om betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste: Bekendtgørelse af lov om social service (serviceloven) Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 9007 af 07/01/2014 Vejledningsforpligtelse § 7 i Bekendtgørelse af forvaltningsloven (forvaltningsloven) Afviklingsperiode § 17 i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 932 af 19/06/2020 Principmeddelelser: Principmeddelelse 43-15 om helhedsvurdering ved målgruppe Principmeddelelse 10-17 ikke diagnosen Principmeddelelse 23-17 risiko ikke tilstrækkelig Principmeddelelse 69-16 enkeltdage Principmeddelelse 59-18 selvstændige Principmeddelelse 11-15 feriehindring Principmeddelelse 95-17 om hjemmeundervisning Principmeddelelse 231-10 om indretningsperiode Artikler, undersøgelser og praksisnyt: Lovguide om tabt arbejdsfortjeneste Praksisnyt nr. 71 om tabt arbejdsfortjeneste, fra nedsat tid og ledighed Praksisnyt nr. 73 om beregningsgrundlag Praksisnyt nr. 81 om §42, §118 og §26 Artikel om beregning, Ankestyrelsen Artikel om væsentlig nedsættelse og ophør af tabt arbejdsfortjeneste, Ankestyrelsen Praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, maj 2022, Ankestyrelsen Hilsen Peter (y) |
Hjælp og støtte efter serviceloven og folkeskolelovgivningen til børn med handicap
[B]Skrivelse om tilrettelæggelse af hjælp og støtte efter serviceloven og folkeskolelovgivningen til børn med handicap og deres familier "Gældende"
Til samtlige kommunalbestyrelser[/B] https://www.retsinformation.dk/eli/r...n2bwfwi56_MYJs Børne- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet er blevet opmærksomme på, at der i nogle kommuner synes at være uklarhed om, hvordan servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte til børn og unge med handicap spiller sammen med folkeskolelovens rammer for blandt andet skoledagens længde. Uklarheden synes i særlig grad at gælde samspillet mellem reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i serviceloven og folkeskolelovens regler om undervisningspligt og -ret. Med denne orienteringsskrivelse ønsker vi at sikre, at der skabes klarhed om reglerne, og om hvordan de to regelsæt spiller sammen, i alle landets kommuner. Skrivelsen skal understøtte kommunerne i at løfte det ansvar, de har for at træffe konkrete, korrekte og helhedsorienterede afgørelser, som sikrer, at børn og unge med handicap får den hjælp og støtte, de har behov for – uanset om hjælpen gives efter serviceloven, folkeskolelovgivningen eller efter andre regelsæt. I den forbindelse skal det understreges, at kommunerne ikke må afvise ansøgninger om hjælp og støtte alene med henvisning til sektor- eller forvaltningsansvar. Det betyder for eksempel, at kommunerne ikke – med henvisning til folkeskoleloven – må stille krav om, at et barn med handicap skal gå i skole eller i SFO et bestemt antal timer, før kommunen vil tage stilling til en ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det indskærpes derfor over for kommunerne, at de ikke må stille et sådant krav, da det vil være i strid med lovgivningen. Kommunerne skal desuden sikre, at afgørelser om hjælp og støtte altid træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns og den enkelte families behov og ressourcer - det følger blandt andet af retssikkerhedslovens § 1, nr. 3, og § 5 og folkeskolelovens § 18. Når kommunerne tilrettelægger hjælpen til det enkelte barn og hans eller hendes familie, skal kommunen derfor sikre, at dette sker i overensstemmelse med de eksisterende regler og retningslinjer på alle relevante lovgivningsområder. Også i de tilfælde, hvor rammerne for tilrettelæggelsen af hjælpen er fastlagt i forskellige lovbestemmelser, har kommunalbestyrelsen et ansvar for at sikre, at afgørelser om hjælp og støtte er baseret på en helhedsvurdering af barnets og familiens behov og ressourcer og for at sikre, at hjælpen er sammenhængende og koordineret. Når der skal træffes afgørelse om hjælp og støtte til en familie med et barn i den undervisningspligtige alder, vil det eksempelvis betyde, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering af familiens behov og situation, herunder barnets skolegang og deltagelse i fritidstilbud. Hvis barnet ikke kan deltage i skolens undervisning på grund af sygdom, eller skolens leder, der har det pædagogiske ansvar for barnets skolegang, har truffet afgørelse om, at et barn, der får specialundervisning, skal have forkortet skoledagen af helbredsmæssige grunde, skal det indgå i grundlaget for kommunens afgørelse. Folkeskolelovgivningen indeholder klare regler både om selve skoledagens længde og om mulighederne for at få fritagelse for deltagelse i den obligatoriske undervisning i skolen samt om, hvem der har kompetence til at træffe sådanne afgørelser. Det er derfor væsentligt at slå fast, at en skoleleders afgørelse om en enkelt elev inden for skolens rammer ikke kan omgøres af den kommunale forvaltning, og at forældrene ikke har mulighed for at bestemme, hvor lang tid barnet skal gå i skole. Det er imidlertid frivilligt for forældrene, om de ønsker at tage imod et tilbud om en skolefritidsordning eller et andet fritidstilbud. Alle børn har ret til et fyldestgørende undervisningstilbud. Derfor skal kommuner og skoler tilbyde alle elever, og herunder elever med særlige behov, et undervisningstilbud, der kan opfylde elevens undervisningsmæssige behov, og hvor skoledagen er tilrettelagt, så den tager det fornødne hensyn til elevens særlige behov og behov for støtte. Den længere og mere varierede skoledag gør det muligt i højere grad end tidligere at opfylde elevernes forskellige behov, og skoledagen kan fx omfatte både fysisk og social træning og egentlig hvile. Kommuner og skoler har både med baggrund i lovgivningen om inklusion af elever i almenundervisningen og folkeskolereformen fået mulighed for større fleksibilitet i forbindelse med at tilrettelægge støtten til elever med særlige behov. Det gælder fx mulighederne for holddannelse og inddragelse af pædagoger i undervisningen. Det er i strid med lovgivningen, hvis børn fritages for undervisning, alene fordi skolen ikke kan eller vil tilbyde dem et fornødent undervisningstilbud. Det er kommunalbestyrelsen, der har myndighedsansvaret for at sikre, at alle børn i kommunen har adgang til et egnet undervisningstilbud. Rammerne for tilrettelæggelse af undervisningen og for fastlæggelse af skoledagens længde mm. er kort beskrevet i bilag 2. Ud over forpligtelsen til at sikre et fornødent undervisningstilbud har kommunen pligt til at vurdere, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp og støtte til barnet eller familien, typisk efter servicelovens bestemmelser. I den samlede vurdering af barnets behov og ressourcer bør indgå overvejelser om, hvilken betydning funktionsnedsættelsen og helbredssituationen har for barnets eller den unges skolegang og deltagelse i fritidstilbud. Vurderingen bør altid ske i samråd med forældrene og barnet og i tæt dialog med skoleforvaltningen, og herunder pædagogisk psykologisk rådgivning og skolens leder. Det er i den sammenhæng væsentligt at pointere, at skolefritidsordninger og fritidshjem eller andre fritidstilbud som før nævnt altid er frivillige. Vurderingen vil ikke mindst have betydning i forhold til afgørelser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke i afgørelser efter serviceloven kan stilles krav om, hvor lang tid et barn med handicap skal gå i skole eller i skolefritidstilbud, for at forældrene kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller anden støtte efter serviceloven. Afgørelser om hjælp efter servicelovens § 42 må ikke alene baseres på afgørelser om hjælp og støtte efter andre regelsæt. Kommunen er forpligtet til at foretage en selvstændig og grundig afdækning af, om betingelserne for at yde hjælp og støtte efter eksempelvis servicelovens § 42 i øvrigt er opfyldt, før de træffer afgørelse herom. Med undtagelse af de få steder i den sociale lovgivning, hvor det specifikt er angivet, at en bestemmelse er subsidiær i forhold til andre bestemmelser, vil det således ikke være i overensstemmelse med lovens intentioner, hvis en kommune generelt afviser at tage stilling til en ansøgning om hjælp og støtte efter et bestemt regelsæt med henvisning til, at borgeren skal have udtømt alle støttemuligheder efter et andet regelsæt først. Kommunalbestyrelsen må derfor heller ikke vedtage serviceniveauer, hvori der opstilles generelle krav til, hvornår en familie til et barn med handicap kan komme i betragtning til ydelser efter serviceloven – eksempelvis krav om, at et barn skal gå i skole eller skolefritidstilbud et bestemt antal timer, før kommunen vil vurdere en ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Rammerne for tilkendelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og for fastlæggelse af kommunale serviceniveauer er kort beskrevet i bilag 1. Med denne fælles skrivelse ønsker vi at understrege det kommunale ansvar for at foretage en samlet vurdering af familiens behov for støtte og hjælp på baggrund af familiens behov og ressourcer, herunder barnets skolegang og deltagelse i fritidstilbud. Vi ønsker samtidig at tydeliggøre reglerne og få skabt en bedre forståelse af sammenhængen mellem de to regelsæt. Det er vores forventning, at skrivelsen har tydeliggjort rammerne for fremtidige afgørelser samt forbedret grundlaget for dialog mellem forvaltningerne i kommunerne og mellem forældre og kommuner. Det er i forlængelse heraf vores forventning, at skrivelsen kan medvirke til, at der fremover opstår færre problemsager på dette område. Med venlig hilsen Merete Riisager Mai Mercado Undervisningsminister Børne- og socialminister Børne- og Socialministeriet, den 15. december 2016 Hilsen Peter (y) |
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) er et kommunalt ansvar
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...munalt_ansvar/
Kommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen. Det omfatter også udgifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det fremgår af et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til Folketingets Ombudsmand. Den pædagogisk-psykologiske rådgivning er en vigtig funktion, der skal sikre bl.a., at anbragte børn får det rette skoletilbud. Overlades dele af opgaven, f.eks. udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering, til et privat anbringelsessted, skal kommunen sikre sig, at der foreligger den nødvendige faglige ekspertise. ”Der har været tvivl om, hvem der kan foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger, men det er nu fastslået, at kommunerne har det endelige ansvar for disse vurderinger. Jeg er glad for, at der er kommet en afklaring på dette punkt. Kvaliteten af vurderingerne har stor betydning for, om det enkelte barn får en undervisning, der tilgodeser barnets særlige behov og forudsætninger”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Sagen udspringer af et tilsynsbesøg, som ombudsmanden foretog på en selvejende institution med en intern skole på Sydsjælland. Her blev det konstateret, at PPR-vurderinger ifølge en overenskomst med Næstved Kommune blev varetaget af en specialpædagogisk konsulent, der var ansat på selve institutionen. Det fremgik af overenskomsten, at der kunne suppleres med køb af psykologisk rådgivning hos kommunen. Ombudsmanden rejste en sag af egen drift for at få klarhed over, om denne ordning var i overensstemmelse med reglerne. Han bad Børne- og Undervisningsministeriet om en generel udtalelse om reglerne for pædagogisk-psykologisk rådgivning. Ministeriet oplyste i den forbindelse bl.a.: At beliggenhedskommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen, og at det også omfatter de udgifter, der er forbundet med den pædagogisk-psykologiske rådgivning. At det beror på de almindelige forvaltningsretlige rammer for delegation, i hvilket omfang andre end kommunen kan forestå dele af den pædagogisk-psykologiske rådgivning. At det er den delegerende myndighed – her kommunen – der må tage stilling til, om de krav, der må stilles til en sådan delegation, er opfyldt. Ombudsmanden bad på baggrund af ministeriets svar Næstved Kommune om at forholde sig til konstruktionen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning på den selvejende institutions interne skole. Næstved Kommune oplyste, at kommunen har igangsat en proces for at sikre, at den lever op til den kommunale forpligtelse i forhold til PPR-opgaven. Ombudsmanden har bedt kommunen om en orientering om udfaldet af den igangsatte proces. Læs Børne- og Undervisningsministeriets svar om reglerne for PPR af henholdsvis 31. maj, 8. oktober og 17. november 2021. Læs ombudsmandens breve til Næstved Kommune af 17. december 2021 og 15. marts 2022 og Næstved Kommunes svar af 24. januar 2022. For yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12 FAKTA Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 1, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 54. Endvidere fremgår det af § 20, stk. 2, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, til de børn og unge, der er nævnt i stk. 1. Efter § 20, stk. 5, kan specialundervisning indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, og efter folkeskolelovens § 22, stk. 5, kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbuddet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning på anbringelsesstedet. Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2. De nærmere regler for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder er fastsat i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020. Bekendtgørelsen henviser desuden til enkelte bestemmelser i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Ifølge disse regler skal der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering i forbindelse med henvisning til specialundervisning. Dette gælder også i forbindelse med revisitation og fritagelse for undervisning mv. Formålet med en pædagogisk-psykologisk vurdering er at belyse elevens kompetencer med henblik på at yde det undervisende personale samt eleven og forældrene rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger. Hilsen Peter :confused::evil:(y) |
Klage/ankemuligheder STU etc
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-socialområdet
Praksisnyt 74 - Klagemuligheder indenfor socialområdet ML 01-06-2022 Læs mere om de klagemuligeheder der findes på det sociale område. Klagemuligheder inden for det sociale område Hvad kan der klages over, og hvem kan der klages til? Det kan være svært at finde ud af, hvem der er rette klageinstans i forskellige sagstyper. I DUKH rådgiver vi inden for områderne: sociale, arbejdsmarked, sundhed og skole. Der er forskellige klageinstanser inden for de forskellige områder. I dette Praksisnyt er der fokus på hvad, der kan klages over, og til hvem der kan klages indenfor DUKH's rådgivningsområde. Hvad kan der klages over Hvis du er uenig i en afgørelse, sagsbehandlingen eller den hjælp du modtager har du mulighed for at klage. Hvem du skal klage til, afhænger af hvad og hvem du ønsker at klage over. Klage til skolelederen En skoles leder har ansvaret for den administrative og pædagogiske ledelse af en skole. Der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når skolelederen eller skolelæreren træffer beslutninger i forbindelse med den praktiske gennemførelse og tilrettelæggelse af undervisningen. Der er ikke særskilt klageadgang ved beslutninger truffet på baggrund af faktisk forvaltningsvirksomhed. Beslutninger vedr. den administrative og pædagogiske ledelse af en skole, eksempelvis efter lov om folkeskolen vil skulle indbringes for skolelederen. Klage til Klagenævnet for Specialundervisning Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over afgørelser om specialundervisning til både børn, unge og voksne. Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager fra følgende sagsområder: Specialpædagogisk bistand til førskolebarn Specialundervisning til folkeskolebarn Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Specialundervisning for voksne Klage sendes til kommunen, som har truffet afgørelse. Kommunen revurderer, og hvis klage ikke ændres, så sender kommunen klagen til Klagenævnet for specialundervisning til afgørelse. Der er 4 uger til at klage fra den dag afgørelsen modtages. STU Efter STU-lovens § 12 kan kommunens afgørelser ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over afgørelser efter STU-loven behandles således som hovedregel af skolelederen. Det fremgår dog af STU-loven § 12, stk. 2, at afgørelser om bl.a. målgruppevurderingen af den unge og afbrydelse af ungdomsuddannelsen kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Der er ingen klagefrist i STU-loven i forbindelse med indbringelse af klage for Klagenævnet for Specialundervisning. Autismeforeningen om klagemulighder: https://www.autismeforening.dk/viden...-klageadgange/ Klagemuligheder og klageadgange Der er to forskellige klage”systemer”, idet det ene ”system” handler om afgørelser, og det andet om selve sagsbehandlingen, eller den måde, man oplever at bliver behandlet på. Af: Ulla Kjer, socialrådgiver i Landsforeningen Autisme. Artiklen er fra juli 2019. Hilsen Peter (y) phhmw Undre sig over at en ANSAT skoleleder afgører i sociale sage, samtidig er denne også økonomisk ansvarlig. Hvor blev retssikkerheden tabt på gulvet? S.U.:confused::eek::evil: |
1000 psykologer i opråb til politikere: Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymre
Hvad er det politikerne ikke forstår?
https://www.dr.dk/nyheder/indland/10...-og-vi-er-dybt Psykologer mener, at problemer med mistrivsel blandt børn og unge skyldes rammerne på landets dagtilbud og skoler. Flere børn og unge mistrives, og fagpersonalet har ikke ressourcer nok til at hjælpe dem. Sådan lyder budskabet i et åbent brev, som flere end 1000 psykologer har skrevet under på og sendt til alle Folketingets medlemmer forud for forhandlingerne om en ny psykiatriplan, som begynder på onsdag. https://politiken.dk/debat/debatindl...r-det-for-sent Her skriver de, at 'børnene bliver taberne i et system, hvor forældre og professionelle kan blive enige om, at de rammer børnene tilbydes ikke er tilstrækkelige, men hvor der ikke er mulighed for at lave de tiltag, der vurderes nødvendige for at vende udviklingen'. PSYKOLOGERNES ANBEFALINGER TIL FOLKETINGET At der i praksis er tilstrækkelig mange veluddannede pædagoger i daginstitutionerne med den fornødne tid og normering til de vigtige samspil med børnene, der er afgørende for deres videre udvikling. Det er en af de vigtigste forebyggende indsatser. At lærerne får mere forberedelsestid til at lave en motiverende og inspirerende undervisning. Det er afgørende, at undervisningen passer til børnene, frem for at børnene skal passe til undervisningen, og god undervisning kræver ordentlig forberedelsestid. Klassestørrelser, som muliggør at læreren kan have tid med alle elever både mhp. relationsarbejde og hjælp til det faglige. Nogle elever har behov for hyppig opfølgning og guidning, hvilket der skal være tid og overskud til, så det ikke sker på bekostning af de øvrige elever. Tilstrækkelige ressourcer i SFO’er og klubber til at skabe gode og pædagogisk funderede fritidstilbud med tid til nærvær. At gøre op med tidskrævende screeninger og tests, hvis ikke lærere/pædagoger/psykologer vurderer dem nødvendige for at lave den rigtige indsats for barnet. Ledelse, lærere og pædagoger skal have tid til at skabe det gode samarbejde med forældrene, PPR og andre samarbejdspartnere. At PPR-medarbejderne har arbejdsvilkår, der gør det muligt at sikre samarbejdet med ledelse, de fagprofessionelle og forældrene, tæt på barnets hverdag, mhp. at skabe miljøer, hvor børn og unge kan trives og udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Hilsen Peter (y):evil: |
Hvad skete der med reformen, der skulle ændre folkeskolen, men endte som en fiasko?
https://www.dr.dk/nyheder/politik/fa...olen-men-endte
Den kom skævt fra start, vækkede stærke følelser og skabte ophedede debatter, og blev aldrig en succes. Nu er reformen, der er grundlaget for de mere end 500.000 elevers hverdag i folkeskolen, tilbage i centrum for den politiske debat. Aftalen bag reformen blev indgået tilbage i 2013, hvor statsministeren hed Helle Thorning-Schmidt. Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative stod bag. Men nu siger SF fra og opsiger forliget. Det sker som en reaktion på, at regeringen ikke vil give alle landets kommuner større frihed til at indrette folkeskolen, som de selv vil. Dermed er der lagt op til en ny politisk armlægning om, hvad der skal ske med folkeskolen. DR Nyhederhar talt med forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der er en af Danmarks førende forskere i folkeskolereformen, for at få en forklaring på, hvorfor det gik, som det gjorde, med prestigeprojektet. Hvad var formålet med lave reformen? Christine Antorini (S) var undervisningsminister, da aftalen blev indgået den 7. juni 2013. Andreas Rasch-Christensen forklarer, at det meget handlede om at løfte fagligheden. - Ultimativt var formålet at støtte nogle af de grupper i skolen, som var udfordret både fagligt og socialt. Nogle af de her reformelementer som lektiehjælp, understøttende undervisning og bevægelse, var særlig for at støtte dem, som havde rigtig svært ved at udvikle sig fagligt og måske også havde problemer med at få den nødvendige støtte hjemmefra. Hvad var det nye i reformen i forhold til, hvad man havde gjort tidligere? - Man indførte nogle nye elementer som understøttende undervisning, lektiehjælpscaféer og bevægelse. Så indførte man flere timer i nogle bestemte fag, dansk og matematik, og engelsk fra et tidligere klassetrin. Der kom også et stigende fokus samarbejdet mellem lærere og pædagoger som en del af skoledagen, siger han. Hilsen Peter :evil: |
Næsten halvdelen af børn med autisme kommer ikke i skole
Næsten halvdelen af børn med autisme kommer ikke i skole, og 24 procent mister mindst et års skolegang
45 procent af børn med autisme kommer ikke i skole på grund af mistrivsel. Det kan tage år at få den nødvendige udredning og hjælp, og nogle af børnene anbringes. Samtidigt er der sket nedskæringer af lærertimer per barn, og antallet af uuddannede undervisere stiger. https://arbejderen.dk/indland/naeste...Rcd8#gsc.tab=0 Hilsen Peter :evil: |
Lærerformand: Inklusionsbesvær er årsag til lærerflugt
https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-...ssSvZNQj-YGP94
Mange lærere er uden læreruddannelse. Et problem, mener lærerforening, der ønsker at se på inklusionsopgaven. Andelen af lærere i folkeskolen, der har taget en læreruddannelse, svinder ind. Årsagen til det er i høj grad den meget svære opgave med også at få inkluderet børn med diverse udfordringer i klasserne. Det mener Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening. - Hvis vi skal ændre på det her, skal vi kunne løse inklusionsopgaven langt bedre end i dag. Det er hovedgrunden til, at mange lærere forlader folkeskolen, og at mange lærere med læreruddannelse lader være med at søge ind i folkeskolen. - Den opgave er for voldsom, for stor og for kompliceret at stå med alene, siger han. Kommentaren falder, efter at en analyse fra Danmarks Lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vist, at godt hver tredje nyansatte i skoleåret 2020/2021 ikke havde en læreruddannelse. Analysen medtager også vikarer, som har arbejdet mindst 80 timer på en måned. Stort problem i folkeskolen Analysen er med til at understrege et billede gennem flere år af, at færre af de voksne foran tavlerne i klasselokalerne har taget en læreruddannelse. Alligevel er der ikke umiddelbart for få uddannede lærere ifølge Gordon Ørskov Madsen. - Vi har ikke lærermangel i Danmark, men vi har lærermangel i folkeskolen, siger han. Ifølge ham er der 28.000 læreruddannede, som arbejder med andet end lærergerningen i folkeskolen. Mange af dem har tidligere været lærere, men især opgaven med at inkludere børn med særlige behov i de almindelige klasser kan ifølge Gordon Ørskov Madsen være voldsomt svær og er den primære årsag til lærernes flugt fra faget. Lærerformand: - Inklusionsopgaven skal løses først Skal der hentes flere lærere til folkeskolen, skal der sættes ind på flere punkter, mener lærerformanden. Inklusionsopgaven skal ifølge ham løses først, og han ved, hvor han selv ville starte: - Der skal være to lærere i klassen i hovedparten af undervisningstimerne. - Der skal være lærere med specialpædagogisk viden på skolerne, så undervisningen bliver støttet, så lærerne ikke står alene med hele den kæmpestore opgave, det er at undervise 26 elever alene, hvor nogle elever har diagnoser, siger han. Derudover mener han, at lærerne skal have bedre mulighed for efter- og videreuddannelse. Da valget til Folketinget blev udskrevet, var der en analyse af inklusionsudfordringen i skolerne i gang. Den opgave fortsætter ifølge lærerformanden, når der er dannet en ny regering, og nye ordførere er udpeget. Hilsen Peter :evil: |
Min datter har ikke gået i skole i syv år
https://skolemonitor.dk/nyheder/art9...ørtidspension«
16 familier har kontaktet Skolemonitor for at fortælle deres historie: »Min datter har ikke gået i skole i syv år. Jeg er bekymret for, om hun mon nogensinde får et liv, der ikke er afhængig af kontanthjælp eller førtidspension« På få år er antallet af børn med autisme, der ikke går i skole på grund af mistrivsel, eksploderet. Ny undersøgelse viser, at 49 procent af børnene har ufrivilligt fravær. Det har store konsekvenser for både barnet og resten af familien, fortæller flere familier til Skolemonitor. Når 11-årige Anna slår øjnene op om morgenen, står hun ikke op og går i skole, som hendes klassekammerater gør. I stedet bliver hun liggende under dynen det meste af dagen. Nogle dage står hun slet ikke op, og sådan har hendes hverdag nu set ud siden januar, hvor hun efter tre år med mistrivsel stoppede med at kunne gå i skole. »Hun blev mere og mere trist. I starten var det kun store arrangementer som idrætsdag eller juleafslutning på skolen, hun ikke ville deltage i, men til sidst kunne hun heller ikke overskue normale skoledage. Hun havde det virkelig dårligt psykisk, blev udredt med autisme, og nu har hun ikke været i skole i 10 måneder.« Sådan fortæller Annas mor, Lisbeth, der i samarbejde med sin mand har passet deres datter hjemmefra, og de har derfor begge haft svært ved at passe fuldtidsarbejde som henholdsvis jurist og salgschef i en større virksomhed. I dag er Lisbeth sygemeldt med en belastningsreaktion grundet en forværring af hendes datters psykiske sygdom. I 10 måneder har familiens liv været »sat på pause«, og hendes datter har reelt ikke haft socialt samvær med andre end sin tætte familie. Og selv om hun savner sine venner, føler sig ensom og bliver mere indadvendt og trist for hver dag, der går, kan hun ikke komme tilbage i skole - i hvert fald ikke den skole, Københavns Kommune har tilbudt hende en plads på. For i stedet for at tilbyde hende en plads på det dagbehandlingstilbud, som eksterne fageksperter har anbefalet - Søstjerneskolen på Østerbro, hvor de er specialiseret i piger med høj intelligens og autisme - har Københavns Kommune tilbudt hende en plads på et dagbehandlingstilbud, Fyrtårnet, hvor der er støj i klassen, og hvor hun som elev i 5. klasse skulle gå sammen med elever fra 2. klasse. »Det er jo helt forrykt og reelt ikke et brugbart tilbud til en pige, der er indadvendt, støjsensitiv og mistrives, når der er larm omkring hende,« sukker Lisbeth. I fire forskellige ekspertvurderinger fra henholdsvis psykolog og ekspert i børn med høj IQ, Ole Kyed, en PPV psykologvurdering fra kommunen selv, en psykologvurdering fra Bispebjerg Børnepsykiatrisk afdeling samt en psykologvurdering fra Psykologisk Ressourcecenter, som Skolemonitor har set, står der desuden, at det er vigtigt for Annas trivsel, at hun bliver fagligt udfordret. »Når kommunens egne eksperter påpeger det, duer det jo ikke at sætte hende i klasse med elever, der er tre år yngre end hende selv,« siger Lisbeth, der efterfølgende klagede til kommunen, som fandt en ny plads til Anna. Men denne gang var tilbuddet en plads på dagbehandlingstilbuddet Polaris, som er en skole for unge, der har psykiske lidelser som angst, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, OCD eller depression, og altså ikke arbejder med autismepædagogik. »Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvorfor kommunen ikke tilbyder en skole, som passer til Annas behov, så hun kan komme tilbage i skole. Det virker helt absurd, at vi skal igennem det her endnu engang som familie.« Vis mere Halvdelen af børn med autisme har ufrivilligt fravær Det er nemlig ikke første gang, at Lisbeths familie er i kamp med kommunen, der fastholder deres barn på en skole, hvor barnet ikke trives. Annas storebror ligger også indenfor autismespektret, og efter et mislykket forsøg på inklusion i en almindelig folkeskoleklasse, blev han visiteret til en specialskole. Men heller ikke dengang lykkedes det Københavns Kommune at finde et skoletilbud, der passede til hans behov, og Lisbeths søn blev placeret i en klasse med voldsomt udadreagerende børn, som han var bange for. »Det er surrealistisk at tænke tilbage på, men vi stod til sidst og fysisk tvang ham ud i bilen og kørte mod skolen, hvor lærerne stod klar til at tage imod ham og trak ham med ind i klassen. Det foregik på kommunens og skolens anbefaling, indtil en psykolog sagde til os, at vi var nødt til at lytte til ham – at når han sagde fra, var det, fordi det ikke var et godt sted at være for ham.« Derefter sygemeldte familien deres søn, og Lisbeth måtte gå hjemme på fuldtid med sin søn i halvandet år, hvor kommunen i mellemtiden skulle godtgøre hendes tabte arbejdsfortjeneste. »Ligesom Anna fik han det utroligt dårligt psykisk, både fordi han mistede sit sociale liv, men også fordi al faglig udvikling gik i stå. Han gik glip af hele fjerde klasse og halvdelen af femte, som jo er en stor del af en barndom, og jeg kan huske, at han beskrev det som en barndom på en øde ø,« fortæller Lisbeth, der med egne ord efterhånden »har meget erfaring med et system, der på ingen måde fungerer.« Skolemonitor har fremlagt kritikken for socialforvaltningen i Københavns Kommune, der ikke ønsker at stille op til et interview. Forvaltningen svarer i stedet på mail, at: »Vi forsøger i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen altid at pege på et egnet tilbud, som vi vurderer kan løse opgaven. Det gør vi ud fra vores oplysninger i sagen samt vores erfaring med de enkelte tilbud. I den proces møder og inddrager vi barnet, og vi er i dialog med forældrene, fagprofessionelle og andre om barnet. Vores vigtigste opgave er, at børn i mistrivsel hurtigst muligt kommer tilbage i trivsel.« Lisbeth og hendes familie har dog ikke haft oplevelsen af, at kommunen kæmper for at få deres børn hurtigt tilbage i trivsel. »Det er frygteligt. Nu har jeg ad to omgange gået hjemme på ubestemt tid med et barn, hvis liv bare forsvinder mellem hænderne på dem. Deres hverdag består af ingenting, de bliver triste, og jeg ser dem bare visne, mens vi venter på, at kommunen kan finde en løsning. Det føles som at stå og kigge på sit barn drukne, og man råber og skriger, men ingen hjælper. Man står bare helt alene.« Men Lisbeths familie er langt fra alene. I en ny inklusionsundersøgelse fra Landsforeningen Austisme svarer 49 procent af de 1.018 adspurgte forældre til autistiske børn, at deres barn på nuværende tidspunkt har ufrivilligt skolefravær. Det er en voldsom stigning på få år. I 2016 lå tallet fra en tilsvarende undersøgelse på 28 procent. Samtidig viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at det samlede fravær for alle elever i grundskolen ligger på otte procent, og hver fjerde elev i grundskolen har over 10 procents fravær. Det skyldes ikke udelukkende skolevægring (hvor barnet har 100 procent fravær, red.), men en rundspørge blandt 354 skoleledere foretaget af Institut for Menneskerettigheder viser, at 85 procent af skolelederne har haft kendskab til en eller flere elever med skolevægring inden for de seneste seks måneder. »Børn i mistrivsel bliver taget som gidsler« Når børn helt stopper med at gå i skole, skyldes det ofte fejlslagen inklusion af børn med diagnoser, der ikke føler sig trygge nok til at møde op i skolen og derfor hellere vil blive hjemme. Det fortæller 16 forskellige familier fra hele landet, som Skolemonitor har været i kontakt med. De har ønsket at fortælle om deres situation, fordi de føler sig efterladt af politikerne, overladt til sig selv og »desperat« har brug for at få mere opmærksomhed på skolevægring som et samfundsproblem. Samtlige familier har børn indenfor autismespektret, som har lidt under fejlslagen inklusion og derfor ikke kan gå i skole, så længe det er i almenskolen, et specialskoletilbud eller et dagbehandlingstilbud, der ikke tilbyder de rammer, som passer til barnets behov. Men når familierne henvender sig til kommunen med ønske om en anden skole, føler mange sig afvist af en »uforstående« kommune. En mor beskriver, at hun er blevet mødt af et skolesystem, der »trækker udredningen af børn i langdrag, fordi det er dyrere at sætte et barn i specialtilbud end i en almindelig klasse,« og at hun er blevet anklaget for at være skyld i hendes barns mistrivsel på grund af omsorgssvigt. Hendes datter blev senere udredt med autisme. En anden mor beskriver det som »magtkampe, hvor børn i mistrivsel bliver taget som gidsler, fordi skolerne forsøger at få børn og forældre til at makke ret.« I mellemtiden går børnene hjemme - nogle i årevis - uden undervisning eller socialt samvær. Katrines datter får aldrig en afgangseksamen En af dem er Katrines datter, der også ligger indenfor autismespektret. Hun er 16 år, men har reelt ikke gået i skole i syv år, fordi hun i første omgang skulle vente lang tid på en udredning og begyndte at mistrives og udvikle angst i ventetiden. »Til sidst græd hun hver morgen og begyndte at tale om, at hun ikke havde lyst til at leve mere. Det var så hjerteskærende at høre som mor, men vi kunne ikke gøre noget, fordi skolen ikke ville udrede hende,« fortæller Katrine. Efter et år var Katrine træt af at vente på kommunen, og hun opsøgte i stedet børnepsykiatrisk afdeling på det nærmeste hospital på eget initiativ. Den børnepsykiatriske afdeling udredte hendes datter med autisme, og derefter skulle hun vente næsten tre måneder, før kommunen påbegyndte en PPV. Men da kommunen kontaktede familien igen med en plads på et specialskoletilbud, passede skolens rammer ikke til de behov, Katrines datter ifølge familien selv havde brug for. »I starten gik det fint, hvor der var fire børn og to voksne i klassen. Men efter kort tid kom der flere børn uden at antallet af voksne fulgte med, og det førte til mere larm,« fortæller Katrine, hvis datter igen var utryg ved at møde i skole. Kommunen delte ikke den overbevisning, og det har derfor ikke været muligt at få hendes datter visiteret til en anden skole med færre elever i klassen. I dag har Katrines 16-årige datter ikke gået rigtigt i skole, siden hun var ni år gammel. Hun har haft så meget fravær, at hun ikke kan få en afgangseksamen til sommer, som andre unge mennesker på hendes alder. Hun kommer højst sandsynligt heller aldrig på en ungdomsuddannelse eller kommer til at være i stand til at få et arbejde, siger hendes mor, som er bekymret for »om hun mon nogensinde får et liv, der ikke er afhængig af kontanthjælp eller førtidspension.« Men udover desperation og kamp for at hænge sammen har flere af familierne også det til fælles, at en forælder er nødt til at gå hjemme for at passe deres barn, som ikke går i skole. I nogle tilfælde har det stået på i flere år, hvor forældrene går hjemme uden at arbejde, som både har psykiske konsekvenser for forælder og barn, men også kan have økonomiske konsekvenser. I Katrines tilfælde har det ramt familien økonomisk, at hun har været nødt til at gå hjemme med sin datter, og derfor ikke har kunne passe sit arbejde som social- og sundhedsassistent. Hun har derfor forsørget familien med tre børn på skiftevis sygedagpenge og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. En anden familie er blevet ramt økonomisk, fordi skolen registrerede barnets fravær som ulovligt. Datteren mistrivedes i den almindelige folkeskole og ville ikke stå op om morgenen, og mens familien håbede at få deres barn visiteret til et specialtilbud, afviste PPR visitering til specialtilbud, da barnet »smilede« i klassen. Barnets fravær kunne derfor ikke godkendes, hvorfor familien blev ramt af den såkaldte ’fraværsstraf’, som fratager familierne deres børnecheck. Deres datter blev efterfølgende udredt med autisme. Og så er der Lisbeths familie fra Østerbro, der i kampen mod kommunen har fået brug for at tegne en ekstra sundhedsforsikring, gået til selvbetalt psykolog og betalt advokatregninger: »Nu er vi en relativt ressourcestærk familie, men vi er efterhånden fuldstændig drænet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan mere udfordrede familier skal klare den. Vi har kunne betale os til psykologhjælp og advokatregninger, men hvem skal hjælpe en økonomisk udfordret familie, der ikke har råd til advokatregninger og som måske ikke har overskud til at sætte sig ind i reglerne og råbe højt? Hvem skal hjælpe dem? Det er i hvert fald ikke kommunen.« Advokat: Mange af sagerne minder desværre om hinanden Tager man problemerne ét ad gangen, peger Lisbeth og flere af de andre forældre på, at den første udfordring i systemet er, at få deres barn udredt med en diagnose. I to år måtte Lisbeth kæmpe med Københavns Kommune, der ikke ville udrede hendes datter med autisme, fordi datteren virkede til at fungere socialt med de andre børn i klassen. »Men min datter viste jo ikke nødvendigvis sin tristhed i skolen, til gengæld viste hun det, når hun kom hjem. Hun er intelligent og kan godt aflæse forventninger fra en lærer om, at man skal opføre sig godt. Til gengæld var hun helt knust, når hun kom hjem. Men de stolede ikke på vores vurdering,« fortæller hun. »Københavns Kommune og PPR nægtede, og i mellem tiden fik hun det dårligere psykisk.« (phhmw OBS! her, at bores børn i denne forbindelse IKKE er underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2) Først da familiens egen læge skar igennem og henviste Anna direkte, blev hun udredt med autisme, og efter seks måneder blev hun visiteret til et dagbehandlingstilbud. Men lige som familien troede, det ville blive bedre, gik det galt igen. Anna, der på daværende tidspunkt gik i femte klasse, blev visiteret til et dagbehandlingstilbud, hvor de andre elever var flere år yngre end hende. »Vi prøvede at efterspørge en plads på Søstjerneskolen, som eksterne eksperter anbefaler, men det er endnu ikke lykkedes,« siger Lisbeth. Det er kommunens afgørelse, hvilket behandlingstilbud et barn skal gå på, og da Københavns Kommune endnu ikke har anerkendt familiens vurdering, går Lisbeths datter, Anna, stadig hjemme på ubestemt tid. Lisbeths oplevelse er et typeeksempel på rigtig mange andre lignende sager i Danmark, hvor kommunen stoler mere på sin egen vurdering end på forældrenes. Det fortæller Thomas Taguchi, som er en af Danmarks førende advokater indenfor skolesager med et særligt fokus på specialundervisning og dagbehandlingsskoler i alle landets kommuner. Han fører hvert år et højt antal skolesager, og sagerne minder »desværre« alle om hinanden, fortæller han. »Mange af mine klienter har børn, der ikke har været i skole i årevis. Normalvis ville man jo se det som et tegn på, at den skole, som barnet er visiteret til, ikke er det rette tilbud. Men i rigtig mange tilfælde fastholder kommunen barnet i den samme skole alligevel, og det kan man jo finde en smule bizart. Det er det, der er sket for Lisbeth, og det sker for rigtig rigtig mange andre familier i alle landets kommuner.« Thomas Taguchi fortæller, at det ofte skyldes, at kommunens sagsbehandlere har en anden opfattelse af barnets evner end familiernes og fageksperternes vurdering. Og så »kan man jo kun undre sig over, hvorfor kommunen ikke bare visiterer barnet til den skole, som eksperterne anbefaler,« siger han. »Sagsbehandleren fra kommunen er et menneske, der ofte aldrig har mødt barnet. Personen læser nogle dokumenter og ud fra det, drager han eller hun en konklusion om, hvilke behov barnet har. Men hvad så med den psykolog, der har kendt barnet i årevis? Hvad med forældrene, der bor sammen med barnet og ser barnet reagere hver dag? Hvad med barnets egne udtalelser? Det vægter åbenbart mindre end sagsbehandlerens papirvurdering fra et skrivebord,« siger Thomas Taguchi. Hvordan kan du være sikker på, at familierne har ret i, at barnet har brug for et andet skoletilbud end det, kommunen har besluttet? »Jeg kan love dig for, at du ikke finder én familie, hvis hedeste drøm er at holde deres barn hjemme, mens de kæmper sig selv ihjel for at få barnet i skole. Deres børn får det psykisk dårligt, og hele familien lider så mange konsekvenser af at gå hjemme. Hvis barnet kunne gå i den skole, kommunen tilbyder, havde de allerede gjort det. Forældrene mister jo også selv muligheden for at arbejde, fordi de skal gå hjemme og passe barnet. Der er absolut intet for familierne at vinde ved at gå hjemme.« Thomas Taguchi mener, at mange af familierne har krav på en anden skole, end den kommunerne i første omgang tilbyder eller fastholder. Han vil dog ikke gå så langt som at kalde kommunernes ageren for ’ulovlig’, men siger: »Ofte er kommunernes håndtering af sagerne efter min opfattelse i bedste fald udtryk for ekstremt dårlig sagsbehandling.« De sager, som Thomas Taguchi har arbejdet med de seneste år, har i de fleste tilfælde ført til, at kommunen på baggrund af de oplysninger og indlæg, advokatkontoret er kommet med, har afsøgt andre skoler eller behandlingsmuligheder for barnet. »Men det er jo kun ressourcestærke familier, der kan hyre en advokat. Der er mange familier, der slet ikke kan tage kampen op, fordi det er for ressourcekrævende. Man kan jo være bekymret for, hvor mange år deres børn bliver siddende hjemme.« Skolemonitor har fremlagt kritikken for Kommunernes Landsforening, som ikke ønsker at stille op til interview. I stedet svarer KL’s Børn- og Skolechef, Peter Pannula Toft i en mail: »Forældre er dem, der kender deres barn bedst. Det er der ingen tvivl om. Men sagsbehandlere i kommunen er dem, der kender tilbuddene bedst. Derfor skal det være fagpersonaler, som vurderer, om et barn får det rigtige skoletilbud. Men det skal selvfølgelig altid ske i tæt dialog med barnet selv og forældrene.« Peter Pannula Toft tilføjer desuden, at KL er optagede af, at der er et stigende antal elever, der har et højt fravær fra skolen, og at skolen og kommunen har et stort ansvar for at se på, hvad det er i læringsmiljøet, som gør, at barnet ikke ønsker at møde op. »Derfor er vi blandt andet nysgerrige på lokale kommunale indsatser, som f.eks. i Køge, hvor man med projektet, ’Er du på vej’, bl.a. arbejder med elevinddragelse for at skabe mere tilhør, tillid og trivsel, så skolen bliver noget, eleverne ikke har lyst til at blive væk fra.« Hilsen Peter :evil: |
Anna Munck 24syv
https://www.facebook.com/groups/2198...user/644086189
Kære alle bosiddende i Københavns kommune - mangel på korrekt skoletilbud til børn med diagnose Har I oplevet, at der ikke har været et korrekt skoletilbud til jeres barn med autisme, adhd eller lignende diagnose? Har det ramt jer økonomisk og psykisk? Og har kommunen ikke hjulpet jer? Så send gerne en privatbesked eller sms på 60464069. Det er til et indslag om emnet på Reporterne, 24syv. Mange gode hilsner Anna Heydorn 24syv phhmw Hvornår blev skolereformen vedtaget af Folketinget Folkeskolereformen 2014 var en reform af den danske grundskole, folkeskolen, der blev gennemført i 2014, og erstattede den tidligere folkeskolelov fra 2009. Reformen havde til formål at styrke faglighed og trivsel i folkeskolen og samtidig understøtte en nedbrydning af den sociale arv. Og,..... der er GudHjælpeMig stadig børn som ikke bliver udredt endsige går i skole Hilsen Peter :evil: |
Glædelig Jul politikere
https://www.facebook.com/photo/?fbid...a.456484948985
Af Maja Halberg Min glædelig 1.decemberhilsen går til alle de børn i Danmark, der sidder derhjemme. I skolevægring eller uden skoletilbud. Fordi skolen eller institutionen er for svær at være i. Fordi det er blevet normalt, at børn ikke får hjælp med sine udfordringer men i stedet overlades til en hverdag på værelset derhjemme. Uden et tilhørsforhold, uden en plan. Uden et håb. Uden en lærer, der hilser godmorgen, væk fra børnefællesskab og kammerater at lege med. Uden at tilbydes den undervisning, som ellers er en menneskerettighed for alle børn. Kære barn derhjemme, rigtig glædelig december. Selvom det er svært at tro, så er du værdifuld og du har en plads i verden. En dag skinner solen igen og du kommer ud i verden og vokser og flyver på stærke vinger. Vid, at det ikke er dig, der er forkert. Det er ikke en skam ikke at kunne klare sig i det, som vores samfund er blevet til. Det er samfundet, der er forkert, og ikke dig! DEL GERNE, hvis du kender et barn, der sidder derhjemme i stedet for at gå i skole. Hilsen Peter (y) |
Ny behandling af autisme
Ny behandling af autisme: Nu træner psykologen med far og mor i stedet for Sophus
Efter at have været med et forsøg lever Sophus ikke længere i sin egen boble. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...-stedet-sophus Når syvårige Sophus kommer hjem fra skole, er humøret er højt, og hverken mund eller krop står stille. Derfor står der små piktogrammer på et lille bord, som skal hjælpe Sophus til at forstå, hvad der skal ske resten af dagen. Sophus er en af de to procent af danske børn, der har en autismediagnose. Og det gør, at han har sværere ved at kommunikere og skabe social kontakt end andre børn. - Han kunne sidde og zoome fuldstændig ud, og vi havde virkelig svært ved at komme i kontakt med ham. Han levede i sin egen boble. Det fortæller Martin Winther-Gaasveg om tiden op til, at sønnen Sophus fik diagnosen som femårig. Samtidig havde Sophus næsten intet sprog, og meget af det, han sagde, var volapyk. En hård hverdag Som barn med autisme har Sophus svært ved det sociale, svært ved at kommunikere, og han reagerer i det hele taget anderledes end mange andre børn. Og når tingene ikke går som planlagt, bliver han ekstremt frustreret. Familien bruger små piktogrammer, som skal hjælpe Sophus til at forstå, hvad der skal ske. (Foto: © Niels Baldus) - Det kan for eksempel være, hvis han får våde handsker - så bryder hans verden fuldstændig sammen, fortæller Martin Winther-Gaasveg. Derfor stod Martin Winther-Gaasveg og hans hustru også rådvilde og magtesløse i hverdagen med deres søn. - Vi kørte jo rundt i et alarmberedskab, hvor vi hele tiden skulle slukke ildebrande, siger han. Ny metode Det er cirka et år siden, familien fra Tommerup på Fyn fik mulighed for at komme med i et pilotprojekt, hvor man, forud for et større landsdækkende forskningsprojekt, skulle afprøve en ny behandlingsmetode til familier og børn med autisme. Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg fra Syddansk Universitet. - Det, der er det effektive ved den her metode, er, at man træner forældrene i stedet for barnet. Og det er netop det, at man fokuserer på forældrene i stedet for barnet, der har betydet, at man har opnået så gode resultater i England, hvor metoden allerede er afprøvet i stor skala, mener Niels Bilenberg. - De børn, hvor forældrene havde fået den her træning, fungerede langt bedre end kontrolgruppen. Men det revolutionerende var, at børnene bibeholdt den gode udvikling, selv efter seks år, da man målte igen, siger han. Hjemmevideo fra familiens hverdag Metoden tager udgangspunkt i små videoer fra familiens hverdag, hvor den behandlende psykolog kan få et sjældent ærligt indblik i familiens mønstre. Forløbet består af 18 sessioner fordelt på et år, hvor forældrene det første halve år mødes med en psykolog hver anden uge. Her får de feedback og små opgaver i forhold til samværet med deres barn. Sonja Ziegler er psykolog og var den ansvarlige behandler i Sophus' familie. - Jeg oplever, at jeg bliver en bedre psykolog af at arbejde på den her måde, hvor jeg arbejder sammen med forældrene. For de er eksperterne i deres barn, siger hun. Fra vred og indelukket til opsøgende Sonja Ziegler oplevede også en meget vred og frustreret Sophus, da hun første gang så videoer af familien. - I begyndelsen blev Sophus ofte meget frustreret. Familien ville gerne nå ind til ham, men han blev frustreret, når de forsøgte at komme i kontakt med ham. Og det er nogle meget konkrete råd, forældrene har fået med sig fra sessionerne med psykologen. Noget af det, som forældrene blandt andet har trænet, er at gå meget mere grundigt til værks, når de skal i kontakt med Sophus, fortæller Martin Winther-Gaasveg. - Det handler om at få øjenkontakt med ham, og hvis han zoomer ud, må vi lige røre ved ham og dermed give ham et fysisk tegn. Og så er det også vigtigt, at vi bevæger os helt fysisk ned i hans niveau. Og forløbet hos psykologen har gjort en stor forskel. Sonja Ziegler er imponeret over, hvor langt Sophus er kommet. - Nu kan han spontant komme op til Martin og Tinne og udtrykke sine følelser og sine ideer. Og selv henvende sig til dem. Ny virkelighed Og for familien, der foruden Sophus også rummer Felix på 10 og Nova på 12 år, har forløbet betydet en hel ny virkelighed. Familien sørger for at være i øjenhøjde med Sophus, når de kommunikere med ham. (Foto: © Niels Baldus) - Tidligere havde han ikke nogen udvikling. Men nu, hvor han ikke har de der nedsmeltninger, kan vi jo se, at han udvikler sig sprogligt. Men det har også gavnet hele familien. - Nu hvor vi har været igennem det her forløb, kan vi meget bedre komme i kontakt med ham og reducere hans stressniveau. Så han har det bedre. Og når han har det bedre, så har vi det jo bedre i hele familien, siger Martin Winter-Gaasveg. Hilsen Peter (y) |
Autisme børn vs Ebberød Bank, uacceptabelt med mange afviste henvisninger i psykiatri
Debat
Bedre Psykiatri: Fuldstændig uacceptabelt med mange afviste henvisninger i psykiatrien Problemet med afviste henvisninger risikerer at fremstå som et teknisk eller strukturelt problem. Bag graferne og tabellerne er der imidlertid mennesker i konstant kamp mod sygdom, skriver generalsekretær Jane Alrø Sørensen. https://www.altinget.dk/sundhed/arti...6XHK101skApYow Hvor må det være opslidende. Efter uendelige opkald, møder og armlægninger med lærere, pædagoger og sagsbehandlere har lægen endelig givet din datter en henvisning til udredning på en psykiatrisk afdeling. Nu skal eksperterne endelig finde ud, hvad hun fejler og hjælpe hende og dig videre. Men nej, desværre – farvel og tak og bedre held næste gang. Sådan lyder beskeden alt for ofte til børn og voksne med psykisk sygdom, som bliver henvist fra deres praktiserende læge til udredning i psykiatrien. Mennesker med psykisk sygdom er uden sammenligning dem, som oftest bliver afvist på trods af henvisning. Næsten 90 procent af alle læger svarede sidste år i en PLO-undersøgelse, at de ”jævnligt oplever problemer med afviste henvisninger” til psykiatrien. Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt. Først og fremmest fordi, der bag hver eneste afvisning ligger en lille tragedie. En syg, bange og udmattet patient, og en familie med skuffede forventninger, som må tage endnu tur i manegen med frustrationer, sorg og frygt. Men selvfølgelig også fordi det er et gigantisk tids- og ressourcespild. Fire områder skal fungere bedre Som i sundhedsvæsenets mange andre sammenhængsproblemer er det indlysende, at der ikke findes simple løsninger. Men her er ikke desto mindre fire konkrete problemområder, som skal fungere bedre, hvis mennesker med psykisk sygdom skal undgå at blive tabt imellem deres praktiserende læge og sygehuset. Blandt de mest oplagte, men også sværeste, løsninger er at give flere patienter mulighed for en indledende afklaring hos en praktiserende psykiater, i stedet for eller inden de bliver henvist til sygehuset. Der er ekstremt lang ventetid i dag, og der er desværre ikke andre veje til markant kortere ventetid, end at uddanne flere psykiatere. Det tager tid og har store udfordringer, men det er ikke desto mindre vigtigt. Pårørendevejledere i kommunen eller i sundhedshusene kan også være en del af løsningen. Når syge bliver afvist og skal vente eller er ved at fare vild i systemet, ender koordineringsopgaven nemlig gerne hos de pårørende. Men mange pårørende ender med at bruge så meget tid på opgaven, at det går ud over deres arbejde, familieliv og helbred. De har derfor brug for hjælp, og her er en kommunalt ansat pårørendevejleder det, som står øverst på de fleste pårørendes ønskeliste. Praktiserende læger mangler psykiatrimuskler Noget af problemet i dag kan være, at lægerne indimellem henviser til psykiatrien som en sidste udvej, når alt andet er prøvet. Men mon ikke der er nogle af de mange fejlslagne henvisninger, som kunne undgås, hvis kommunerne havde flere og bedre tilbud til mennesker med psykisk sygdom, som lægerne kunne samarbejde med og henvise til? En del af løsningen må være at give de praktiserende læger bedre muligheder for at forstå og hjælpe patienter med mistrivsel eller psykisk sygdom. Det ville øge chancen for at ramme plet med henvisningerne og i nogle tilfælde gøre, at henvisningerne helt kunne undgås. Det er indlysende, at dem som har brug for decideret psykiatrisk behandling, stadig skal have det på sygehuset. Men sygdom i den mildere ende skal nogle gange kunne håndteres i almen praksis. Problemet med henviste patienter, som bliver afvist, risikerer at fremstå som et teknisk eller strukturelt problem. Det er det måske på overfladen, men bag graferne og tabellerne er det mennesker og familier i konstant kamp mod sygdom og et liv på kanten af samfundet. Langt de fleste kan få et almindeligt liv med familie, arbejde og fællesskab. Men ikke hvis vi svigter dem og lader deres sygdom blive værre, mens de bliver kastet rundt mellem henvisninger, afvisninger og ventekøer. Lad os gøre det til en topprioritet at hjælpe dem bedre. Tak, til Jane Alrø Sørensen, generalsekretær, Bedre Psykiatri Hilsen Peter :confused: |
Skoleledere sæt Jer ind i lovgivningen og stram op på Jeres niveau
Skolen mente, at bare fordi, man har en
diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp. phhmw Serviceloven nævner intet om "Diagnoser" men udelukkende "Funktionsevne" https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-funktionsevne ”Skolen mente, at bare fordi, man har en diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp.” Mange forældre er fortvivlede over, at de ikke får tildelt hjælp fra skolen, selvom deres barn får en diagnose. Det fortæller leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning i podcasten ‘Spørg om skolebørn’. I dette afsnit om diagnoser møder vi en far, der selv har kæmpet en hård kamp for at få støtte til sit barn. Her får du et uddrag. https://skoleborn.dk/podcast-diagnos...vaXuCpB_YMh6sU Far: Skolen satte nogle helt urimelige krav. De mente, at bare fordi man har en diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp. I starten var vores dreng diagnosticeret med ADHD, og det betragtede skolen lidt med et træk på skulderne. De var meget sådan: ”Prøv at se bort fra diagnosen. Se på drengen og se, hvad han har brug for.” Men han var ikke i trivsel og lærte ikke, så vi blev nødt til at gøre noget. Rikke, Forældrerådgivningen: Når forældrene har fået udredt deres barn og kommer tilbage med en eller anden bogstavskombination, så har de jo en forventning om at blive mødt i skolen. Altså nu har vi jo fået en forklaring, så nu synes vi også, at skolen bør handle anderledes og tage større hensyn til barnets behov. De har en forhåbning om, at barnet får tildelt flere ressourcer. Nogle forældre oplever så, at der ikke sker noget som helst, og så opstår der en frustration. Far: På et tidspunkt bliver vores søn diagnosticeret med autisme også. Vi bliver booket ind til et møde, hvor chefen for den enhed, der skal bevillige støtte i skoleregi, deltager. Det er helt tydeligt, at der er en meget optrappet stemning omkring, at nu kommer der nogle meget urimelige forældre, der ønsker at hele verden skal designes efter deres idéer. Og mens vi sidder og drøfter det her, går det op for mig, at ham der sidder overfor mig, slet ikke har læst casen. Og så siger jeg: ”Undskyld, men er du med på, at vi taler om et barn, der er udredt med autisme?”. Han bliver han helt askegrå i ansigtet: ”Undskyld, hvad? Er det rigtigt? Men så er det jo en ganske anden sag”. Ja, tak. Frederikke, Københavns Professionshøjskole Jeg vil sige, at vi taler rigtig meget om diagnoser, fordi vi på mange måde har et hjælpesystem i kommunerne, som er bygget op omkring, at en diagnose kan bidrage til, at man får noget hjælp. Det er ikke en del af loven, at man skal have en diagnose for at få hjælp, men det er praksis i mange kommuner. Man kan sige, at en diagnose understreger alvoren i en problematik, hvilket kan gøre det lettere at få den støtte, som barnet har behov for. Hilsen Peter :evil: |
Forældre til skolevægrende børn bliver udskammet i årelange forløb
https://skolevaegring.mediajungle.dk...lange-forloeb/
Det tager år for forældre med børn med bekymrende skolefravær at få hjælp fra skole og kommune. En af grundene er en traditionel fraværsdiskurs, der udskammer forældrene og giver familien hele problemet Byline: Rikke Gade og Trine Nielsen ”Han ligger med stresssammenbrud, så kan jeg jo ikke sende ham i skole. Hvordan skulle jeg gøre det? Skulle jeg slæbe ham derhen? Give ham hundehalsbånd på og sætte ham på en vogn eller hvad?” Sådan beskriver sognepræsten Line Bønding, der er mor til dreng i nu 8. klasse det komplekse i, at man som forældre både ønsker, at barnet går i skole og er i trivsel. For hendes dreng har de to ting bare ikke hængt sammen. Line Bøndings søn har skolevægring At have skolevægring betyder, at barnet ikke magter at være i skolen, hvilket kan udmønte sig i et bekymrende fravær. Line Bøndings søn reagerede allerede i børnehaveklassen. Hun beretter om et årelangt forløb, hvor hendes bekymringer afvises eller negligeres. I 4. klasse bliver Line Bønding opmærksom på begrebet skolevægring ved et tilfælde. Men det tager over et år før skolen og Line Bønding er enige om, at det er problemet. Line Bønding presser på for en udredning, da hun er bekymret for om han kunne have en diagnose. Men da sønnen ikke er nok i skole, kan han ikke indstilles, siger skolen. Derfor går 5. og 6. klasse uden at sønnen er stabilt i skole, mens Line Bønding er frustreret over ikke at blive hørt og at der ikke sker noget. I 7. klasse bliver han henvist til børnepsykiatrisk udredning. På grund af ventetid bliver han henvist til en privat aktør, og kun to måneder senere har Line Bøndings søn flere diagnoser. I dag går Line Bøndings søn i 8. klasse. Han får af skolen otte lektioner sygeundervisning om ugen, men Line Bønding håber dog på en plads på en specialskole, hvor han kan komme til at trives og gå rigtigt i skole. Hilsen Peter :evil: |
Dette er historien om forældrenes kamp mod et skrantende system
TAK, til Tante Berlingske som tager dette alvorlige emne op.
Jakob fra Virum har ikke været i skole i 158 dage. Dette er historien om forældrenes kamp mod et skrantende system Når børn får skolevægring eller skoleangst, falder mange ned i et system, der dræner familierne emotionelt og kaster dem rundt. En ekspert kalder kommunernes indsats »discount«. Kommunernes Landsforening indrømmer, at man er nødt til at håndtere den stigende mistrivsel anderledes. https://www.berlingske.dk/samfund/ja...r-historien-om De havde forsøgt at forhindre det i årevis. Men da Vibeke og Peter Barkentins søn, Jakob, begyndte i 5. klasse, blev han ramt af massiv angst og skolevægring. Nu er familien blevet kastet ud i en proces af kafkaske dimensioner for at få deres søn tilbage i skole. Hun har været nødt til at fratræde sit lederjob i erhvervslivet, mens han er blevet sygemeldt med stress i jagten på at finde vej gennem et skrantende system. Som Vibeke Barkentin siger: At have et barn med skolevægring »er som at være i en labyrint«. »Jeg har en lang uddannelse og mange års erfaring fra både det private og det kommunale system. Men efter fem måneder ved vi stadig ikke, hvem der er ansvarlig for Jakobs skolegang, eller hvilke muligheder og rettigheder han har,« siger hun. Ifølge eksperter er deres fortælling langt fra enestående. Dette er historien om en families kamp for at finde rundt i et skolesystem, der stiler efter at inkludere alle, men ender med at ekskludere dem, der ikke passer ind. Familien Barkentins liv er ændret Dagene forløber ikke, som de gjorde for et halvt år siden i familien Barkentins rækkehus i Virum. Nu foregår dagene efter et skema. Jakob ligger ofte på sit værelse ovenpå med sin iPad. Så går han en tur med sin far. Så hjem og hvile med en pude over hovedet i et mørkt rum. Spise, drikke. Ud at gå en tur igen. Nogle gange kan han holde til at tage over på skolen i et frikvarter og hilse på vennerne. Det er ifølge forældrene hans højeste ønske at komme tilbage til sine klassekammerater. Vibeke Barkentin var leder i en stor ingeniørvirksomhed i Nordsjælland. Men efter sin søns sygemelding kunne hun ikke varetage et så tidskrævende job. Hun fik forhandlet en fratrædelse og et halvt års løn. Peter Barkentin har arbejdet med virksomhedskommunikation og var jobsøgende, da Jakob begyndte at udvikle det, der til sidst blev til skolevægring. Hans dage går nu med at tage sig af Jakob. Peter Barkentin er så tynget af situationen, at han har fået en stressreaktion og er sygemeldt fra sin jobsøgning. Familien regner nu med, at de kan holde sig økonomisk kørende til december, før de skal begynde at overveje eksempelvis at tage lån i huset. Og det kan godt blive nødvendigt. »Vi ved jo ikke, om Jakob kan få en skoleplads fra sommer,« siger Peter Barkentin. Usikkerheden dræner. Men det værste er ifølge familien, at tiden arbejder mod dem. For selvom skolevægring er en stresstilstand, kræver den ikke bare ro. For hver dag barnet ikke er en del af fællesskabet, bliver det sværere at komme tilbage. Sådan er det også med Jakob. En hurtig reaktion er derfor altafgørende. Men efter fem måneder er den mulighed ligesom forduftet. I stedet for har familien gentagne gange oplevet at blive sendt rundt mellem skole og kommune og endda indkaldt til møder, hvor de relevante myndigheder slet ikke møder op. Pas på skolevægringens sorte hul Forældrerådgivningen, der leverer uvildig rådgivning til forældre til skolebørn, ser en markant stigning i henvendelser fra forældre, der oplever et trægt system, når deres børn bliver ramt af skolevægring. Rådgivningens leder, Rikke Alice Bille, sagde forleden til Berlingske, at det er en »forælders mareridt« at ryge ud i skolevægring. Berlingske har spurgt tre eksperter, hvordan det kan være, at det er så svært at få hjælp. De tre er forskningschef Andreas Rasch-Christensen, professor og skolevægringsekspert Mikael Thastum og pædagogisk konsulent hos uddannelsesinstitutionen Sputnik Gunnar Dehn. To pointer går igen: Kommunerne prioriterer ikke ressourcer til området. Systemet har ikke en ansvarlig instans – så forældre bliver en kastebold. Gunnar Dehn påpeger, at der mangler »procedurer for, hvordan man får et barn ud af skolevægring«. Det ser han, når han som specialist inden for skolevægring hjælper kommuner og skoler med problemerne. »Forældre bliver ofte hevet ind i en proces, der ikke er styret af åbenhed, og ejerskabet er væk,« siger han. Skolevægringsekspert og professor Mikael Thastum har selv stået i spidsen for projektet »Back 2 School«, der fokuserede på en hurtig og planlagt hjælp til skolevægrende børn. Det var en succes, men sådan et forløb er dyrt. »Kommunerne tilbyder discount i øjeblikket. Efter min mening er niveauet i mange kommuner under al kritik,« siger han. Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra uddannelsesinstitutionen VIA UC pointerer, at meningen med inklusionsloven i sin tid var, at flere børn med særlige behov – børn som Jakob – skulle ind i den almene skole. »Man forestillede sig, at man kunne spare på specialområdet. I stedet er der kommet et øget behov for støtte til børn med særlige behov. Systemet er bare ikke bygget til det,« siger han. Psykologen møder ikke op Jakob har til dato stadig ikke været i kontakt med Lyngby-Taarbæk Kommunes såkaldte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Det er ellers ifølge kommunens hjemmeside PPR, der »gennem test, observationer, samtale med forældre og børn« skal »pege på behov for yderligere tiltag og støtte« til børn, der mistrives eller har brug for en særlig indsats. Men PPR-området er presset over hele landet, hvor der er ventetider i op til et år. Lyngby-Taarbæk opgør ikke deres ventetider. Familien har selv betalt 70.000 kroner til en privat psykolog, der har vurderet, at Jakob formentlig har opmærksomhedsforstyrrelsen add (Attention Deficit Disorder, red.) og autisme. Men formelt er den vurdering ingenting værd i det offentlige system. Psykologen har også gentagne gange forsøgt at få Lyngby-Taarbæks PPR på banen. Første gang var 15. november. Hun har blandt andet i en underretning til kommunen udtrykt bekymring for Jakobs, men også »forældrenes velbefindende«. Men intet er sket. I stedet har familien to gange oplevet, at PPR er udeblevet fra et møde. Den ene gang havde familien ellers betalt Jakobs private børnepsykolog 4.000 kroner for at deltage i mødet, så hun kunne overlevere Jakobs sag til PPR. Ser bort fra rettigheder Jakobs rettigheder er heller ikke overholdt. Han har eksempelvis ret til at blive udredt inden for 30 dage efter henvisning. »Det har vi ikke mulighed for,« skrev børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden i december til familien. I stedet lavede regionen en udredningsplan. Men nu er det april, og Jakob er stadig ikke udredt. Efter planen bliver han tilset for sidste gang i slutningen af april. Hvad der sker derefter, ved familien ikke. Men de håber, at Jakob får et tilbud, hvor han kan få en fast skolegang igen. Peter Barkentin beskriver folkeskolen som »totalt uforberedt« på at håndtere elever, der har diagnoser eller er i mistrivsel. »Det svarer jo lidt til, at hver tiende sad i kørestol, men at alle folkeskoler havde trapper over det hele,« siger han. KL: Vi må tænke nyt Berlingske ville gerne have interviewet Lyngby-Taarbæk Kommune om håndteringen af Jakobs sag. Det har ikke været muligt. Kommunernes Landsforening har sendt et skriftligt svar fra formand for Børne og Undervisningsudvalget, Thomas Gyldal Petersen (S). Han skriver, at »flere og flere børn har brug for noget andet end det, vi kan give dem – derfor er vi nødt til at finde nye veje til målet«. »Der er brug for at styrke det brede fællesskab og sikre, at folkeskolen i langt højere grad kan rumme mange forskellige børn,« skriver han. Hvis du har et barn med skolevægring og har oplevet problemer med systemet, så skriv til [email protected]. Hilsen Peter :mad: Bilag https://www.berlingske.dk/samfund/et...oern-det-er-en Et »forfærdeligt« problem spreder sig blandt skolebørn: »Det er en forælders mareridt. Man er fanget i systemet« Kommunerne i hovedstadsområdet bruger næsten en halv milliard kroner årligt på at kompensere forældre, der ikke kan arbejde, fordi deres børn ikke kan gå i skole. Lise Margrethe Nielsen er en af dem. Mere Bilag fra virkeligheden: https://open.spotify.com/episode/2wf...9s9aqfgvI&nd=1 Beskrivelse af episode Det at få et handicappet barn, det lærer man at håndtere. Det er kampen med kommunen, der har været det hårde. Det fortæller Christian Holm i et nyt afsnit af vores podcastserie ”Forråelsens ansigter”, der sætter fokus på problemerne med manglende retssikkerhed på handicapområdet, som flere rapporter fra blandt andet Rigsrevisionen har dokumenteret. I programmet fortæller Christian Holm historien om 30 års kamp for hjælp til sin datter, der har flere handicap og i dag bor på et botilbud. Psykolog Dorthe Birkmose medvirker igen i programmet. Hun har beskæftiget sig med forråelse igennem 20 år, og hun ser økonomi og målstyring som en direkte vej til at spore ledelse og medarbejdere væk fra spørgsmålet om, hvad borgerne egentlig har brug for.”Når man som topleder eller mellemleder kommer til at fare vild og tro, at 'hvis bare jeg kan overholde budgettet, så er jeg lykkedes med min ledelse', så mangler der jo omtanken: 'hvad med borgerne? Fik de den hjælp, de skulle have?' Så når økonomien bliver så vigtig, at den bliver succeskriteriet og et symbol på, at man er en dygtig leder, så risikerer man at blive villig til at gå på kompromis med retssikkerheden,” siger psykolog Dorthe Birkmose, der ser en fare for, at mennesker ikke får den hjælp, de har krav på ifølge lovgivningen, fordi de opgiver kampen.”Jeg har talt med alt for mange borgere, som enten har givet op, eller som har været meget tæt på at give op. Som tænker, jamen der er jo ikke hjælp at få. Så må vi jo klare os selv, eller så må vi se, om vi kan skaffe nogle penge, så vi selv kan købe os til den hjælp, som vi har brug for. Så køber folk privat handicaphjælper, privat socialrådgiver, privat jurist for at hjælpe sig igennem. Og andre, de lukker og slukker helt, og så hutler de sig igennem livet på bedste beskub. Men med en dyb skuffelse. Fordi man troede rent faktisk, at der ville være et sikkerhedsnet.”Lyt med, og hør Christian Holms historie, og hør Dorthe Birkmose fortælle, hvad den manglende retssikkerhed betyder for borgerne.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgMusik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkNote fra programmet: Link til Christian Holms bog og retssikkerhedskompendium:www.mellem2stole.dk Samt https://www.facebook.com/monica.lyll...eric&ref=notif TT Advokater De sidste seks år har advokat Thomas Taguchi modtaget henvendelser fra forældre, der ønsker juridisk hjælp til at finde det rette skoletilbud til deres barn. Sagerne vedrører primært afgørelser, hvor forældre har fået afslag på et specialiseret skole- eller behandlingstilbud, som, forældrene mente, var det rigtige for barnet. Flere forældre må kæmpe for at få det rigtige skoletilbud til deres børn, og sidste år håndterede Thomas Taguchi mellem 40 og 50 sager om skoletilbud. Dertil kommer, at advokaten ifølge eget udsagn modtager flere henvendelser, end han når at behandle. TV 2 har sat fokus på, at forældre i flere tilfælde er blevet nødt til at involvere en advokat, når de ønsker et nyt skoletilbud til deres barn. TT Advokater/Socialretsadvokaterne er blandt andet specialiseret i skolesager og er blevet interviewet til artiklen. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-...A-IvwpEjvqvsRQ En far fortæller til TV 2, at han på kort tid fik omgjort afslag på datters skoletilbud ved hjælp af en advokat. Det er ikke mere end seks år siden, at advokat Thomas Taguchi modtog sin første henvendelse fra en forælder, der ønskede juridisk hjælp til at finde det rette skoletilbud til sit barn. Siden har henvendelserne taget fart, og sidste år håndterede Thomas Taguchi mellem 40 og 50 sager om skoletilbud. Dertil kommer, at advokaten ifølge eget udsagn modtager flere henvendelser, end han når at behandle. |
I 17 år har skiftende socialministre været bekendt med ulovlig sagsbehandling i anbri
Her er hvad vi vælgere, børnefamilier finder os i. phhmw
I 17 år har skiftende socialministre været bekendt med ulovlig sagsbehandling i anbringelsessager....... Intet sker, det er, hvad vi vælgere finder os i. https://www.berlingske.dk/kronikker/...dt-med-ulovlig KRONIK Mandag d. 03. april 2023 Camilla-Dorthea Bundgaard, cand.ling.merc., stud.theol »At mange familier får god hjælp af kommunen, betyder ikke, at andre ikke krænkes. Og at sammenstille datosjusk med om forældre bliver hørt i deres barns sag, taler sit eget klare sprog,« skriver Camilla-Dorthea Bundgaard i et svar til Anja Stensgaard, tidligere afdelingsleder i en børne- og familieafdeling. »Vi har brug for de helstøbte fortællinger. Ikke kun historier fra forældre, som har mistet deres børn, og advokater som tjener stort på, at forældrene har brug for dem, eller fra uvidende som tolker på overordnede tal,« skrev Anja Steensgaard, https://www.berlingske.dk/kronikker/...g-journalistik tidligere leder af en børne- og familieafdeling, sidste måned i Berlingske med udgangspunkt i de mange sager, der har været om børn og familiers manglende retssikkerhed i mødet med kommunen. Egentlig ville jeg rose en fagperson for at deltage i debatten i stedet for som borgmestre, kommunaldirektører, Ankestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Astrid Krag, tidligere minister på området, at have en »vi alene vide«-tilgang, der ikke lader Frederik 6. meget tilbage at ønske. Men Stensgaards indlæg ender, sikkert ubevidst, i det, man i hvert fald i andre sammenhænge kalder »DARVO«: Deny, Attack, Reverse Victim and Affender (benægt, angrib, byt rundt på offer og gerningsmand). Først benægtelsen. I stedet for at skrive om de store problemer på området, gør hun dem til spørgsmål om formalia, »mindre relevante ting« og »fortrædeligheder«. Hun påpeger, at de fleste familier nok er glade for kommunens hjælp, og mener, at sagerne drejer sig om datosjusk, rækkefølger »eller om forældrene blev partshørt i alle underretninger, uanset relevansen for barnets sag«. Hun modstiller barnets tarv og regelefterlevelse i kommunerne, og hun spørger retorisk: »Skal vi forebygge skader eller lade tvivlen komme forældrene til gode?« Offerrelationen vendt på hovedet Men at underkende, at børnefamilier er blevet krænket af kommuner https://web.24syv.dk/audio_clips/292346 , er ikke o.k. At mange familier får god hjælp af kommunen, betyder ikke, at andre ikke krænkes. Og at sammenstille datosjusk med, om forældre bliver hørt i deres barns sag, taler sit eget klare sprog. Lige så med det retoriske spørgsmål, der modstiller børn tarv og forældre. I for eksempel https://nordjyske.dk/nyheder/nordjyl...uE3vU6JSm2btTU en sag fra Hjørring, hvor tre børn uretmæssigt blev tvangsfjernet, fordi en person anonymt havde påstået, at faderen havde tilbudt seksuelle ydelser fra børnene som afdrag på gæld, var det i børnenes interesse at lade tvivlen komme faren til gode. Samtlige af de sager, der har været i medierne om uretmæssige tvangsanbringelser har demonstreret, præcis hvorfor det er forkert at modstille lovkrav og formalia med barnets tarv. Uden retssikkerhed risikerer man vilkårlig magtudøvelse, der går ud over børnene. Og det er i den forbindelse, Stensgaard også får vendt offerrelationen på hovedet, for ved at insistere på, at medierne fokuserer på »mindre relevante ting« og i stedet bør fokusere på hvor tungt og svært et job, sagsbehandlerne har, når forældre bliver vrede og medierne, angiveligt, jagter dem, så går der whataboutism i den. Selvom sagsbehandlernes job er svært, gør det det ikke okay, at børn og forældre skal frygte den kommune, de søger hjælp hos. Og det betyder heller ikke, at man skylder sagsbehandlere at tie stille om det. Og således kom vi til Stensgaards angreb. Vi i medierne er »uvidende« og overfladiske. Journalister jagter hårdtarbejdende sagsbehandlere med »ensidig« journalistik, hvilket er »etisk uforsvarligt«, når modparten ikke kan forsvare sig. Forsvarsadvokater, der udtaler sig om børnesager, »tjener stort« på dem. Derfor er det pressen, og ikke kommunernes lovbrud, der gør forældre bange for kommunen og er skyld i, at der måske på sigt er færre, der vil være socialrådgivere. Men pressens job er at fokusere på problemer. Kritikken af de uretmæssige https://www.folkeskolen.dk/autisme-s...ernelse/988281 tvangsanbringelser og underretningskulturen, https://www.information.dk/debat/202...enke-fortvivle der udspringer af Folketinget og udøves af kommuner og sundhedsvæsen, er ikke møntet på faggrupper, men på lovgivning, retspraksis og forvaltningskultur. Sagerne tager ikke bare udgangspunkt i tal, men i grundige læsninger https://web.24syv.dk/audio_clips/304...mR1VSf_Hexybwo af sagsakter, lægejournaler, aktindsigt i forvaltningen med videre og ikke mindst udsagn fra den ene lektor, overlæge, uafhængige jurist og ekspert efter den anden. Og i øvrigt tjener de beskikkede forsvarsadvokater i børnesager elendigt. Myndigheder svarer ikke Hvis mediedækningen fremstår ensidig, er det måske fordi repræsentanter for myndighederne og politikere nægter at svare på de spørgsmål, dækningen rejser. Kommunalpolitikere må gerne udtale sig om enkeltsager https://www.kl.dk/media/10955/det-po...-og-udvalg.pdf – og i flere tilfælde har forældre samtykket til, at myndigheder og politikere må udtale sig om deres sag – ligesom de gerne må udtale sig om generelle forhold. De gør det bare ikke. https://24syv.dk/episode/den-med-ska...GGkOsHc4UWB1EU Og det er altså ikke medierne, men sagerne, https://web.24syv.dk/audio_clips/300...y6JZ3JklPvNlBA der er skyld i, at min telefon ringer, og allerede ringede i 2018, hvor jeg begyndte at skrive om børne- og familiepolitikken, og hvor vores samfund var på vej hen. https://politiken.dk/debat/debatindl...g-og-dine-børn Den ringer endnu mere nu, ja, men det er virkeligheden https://www.berlingske.dk/kronikker/...-du-en-familie – forældrenes møde med kommunen – der skræmmer. Alt imens har Ombudsmanden i 2017 https://www.information.dk/indland/2...ingelser-boern og Rigsrevisionen i 2020 https://rigsrevisionen.dk/Media/B/5/305-20.pdf udtrykt voldsom kritik af Social- og Indenrigsministeriet for siden 2006 at have været vidende om, at loven bliver brudt i den kommunale sagsbehandling i anbringelsessager, uden at gøre noget. Skiftende socialministre har altså gennem 17 år været bekendt med ulovlig sagsbehandling. I Langeland https://www.tv2fyn.dk/langeland/advo...and-kidnapning , Frederikssund https://www.bt.dk/samfund/kommune-beder-hospital-saette-foedsel-i-gang-ville-tvangsfjerne-inden-ferien , Frederiksberg https://www.berlingske.dk/metropol/efter-systematisk-svigt-og-uretmaessig-tvangsfjernelse-af-born-nu-siger , København https://www.information.dk/debat/2017/05/boernefaglig-sjusk-ved-anbringelser?lst_cntrb , Tårnby, https://ekstrabladet.dk/dagsorden/af...porter/8604063 Guldborgsund https://www.tv2east.dk/guldborgsund/haard-kritik-af-guldborgsund-kommunes-sagsbehandling-vi-aner-ikke-vores-levende-raad og Hjørring Kommune https://www.udeoghjemme.dk/skaebner/...om-daarlig-mor , har vi set eksempler på, hvordan børn er fjernet på et usagligt og ulovligt grundlag. Det er ikke småfejl! Lad os bare tage Sofie fra Frederikssund https://web.24syv.dk/audio_clips/304255?fbclid=IwAR0IYkT-HuOuz2IQV4Ebo5EYvs5xcXHws47yCWBlovI71mR1VSf_Hexybw o , hvis fødsel kommunen bad et hospital sætte i gang, så man kunne fjerne barnet inden juleferien. Kommunens vurdering af hendes forældreevne påstår, at hun drikker energidrik i et omfang, der svarer til 60 kopper kaffe om dagen og 10.000 kroner om måneden. Hvordan overlever man det? At hun ryger. At hun har svære psykiske problemer og ADD, selvom en grundig psykiatrisk udredning har vist, at det ikke er tilfældet. At hun har tics. Hvordan påvirker det forældreevnen? At hun, under observation, ikke fik skoldet sutter ofte nok, ikke skiftede babys bluse efter gylp, ikke altid fik smidt bleer ud med det samme, ikke fik noget særligt ud af at klæde baby fint på og ikke tog et dagligt bad lige efter fødslen – ting jeg og 95 procent af min kedelige middelklasse-omgangskreds også gør os skyldige i efter en fødsel. Problemet er, at Sofie, som har fået fjernet sit barn, overhovedet ikke er alene om at opleve den type sagsbehandling. Hun synes nærmere repræsentativ for de sager, hvor man opdigter samtaler og diagnoser og samler og sammensætter elementer fra social- og sundhedssystemet i en uhæderlig pærevælling. https://web.24syv.dk/audio_clips/304...mR1VSf_Hexybwo Ankestyrelsen svigter Læg hertil, at borgernes klageinstans, Ankestyrelsen, ikke virker. https://web.24syv.dk/audio_clips/280804 Trods Rigsrevisionens kritik stadfæster styrelsen 99 procent af kommunens afgørelser; den finder ikke anledning til at ændre i afgørelser, selv når den fastslår, at en sag indeholder urigtige oplysninger; og trods 500.000 behandlede klagesager gennem de seneste ti år har den ikke igangsat én tilsynssag eller sanktioneret én kommune. https://www.information.dk/debat/202...es-klagesystem Læg dertil vidnesbyrd fra tre tidligere beskikkede medlemmer hos styrelsen https://web.24syv.dk/audio_clips/298421 , med tilsammen 20 års erfaring og mere end 1.000 ankesager i bagagen. De omtaler blandt andet tvivl om retfærdigheden af afgørelsen i op til halvdelen af sagerne. De har et klart indtryk af, at forældrene er dømt på forhånd, at de selv har haft svært ved at få lov at afgive »dissens«, og at de har fået besked om, at styrelsen ikke må bede kommunerne om at få udredt tvangsfjernede børn for udviklingsforstyrrelser, fordi det er »udgiftsdrivende« for kommunerne – selvom loven netop pålægger Ankestyrelsen belyse alle sager ordentligt. Men det kan selvfølgelig også være lige meget, når loven er sådan indrettet, at de to beskikkede medlemmer er kransekagefigurer https://ast.dk/born-familie/artikler...forlober-sagen . Siger de nej til at fastholde en tvangsanbringelse, men Ankestyrelsens jurister siger ja, så gælder det sidste. Ankestyrelsens vicedirektør har, som Stensgaard også påpeger i sin kronik, begået et skriv i maj 2022, men det adresserer styrelsens formelle rammer, ikke dens praksis, og det er det sidste, der er problemet. https://www.altinget.dk/social/artik...d-i-alle-sager Camilla-Dorthea Bundgaard er cand.ling.merc., stud.theol. og freelance kommunikatør TAK til Camilla_Dorthes Bundgård og Tante Berlingske:kram: Hilsen Peter :mad: |
Voksende behov for specialundervisning presser kommunerne
Voksende behov for specialundervisning presser kommunernes økonomi på skoleområdet. Se din kommune kommune i kortet.
Igen og igen skal der findes årsager og sættes navn på de store økonomiske fortædeligheder som påstås. Specialundervisning. Men er det her nu virkelig SÅ mærkeligt KL? Eller er det kløgtigt spin? Lad os se lidt på det… “I 2012 blev der indført en målsætning om, at 96 % af eleverne i folkeskolen skulle inkluderes i den almindelig undervisning. I 2015 afskaffede man målsætningen.” Og så passer det vel egentlig meget godt med dét, som KL så kan se i tallene - en stigning i antallet af børn, der segregeres til specialtilbud? For på det tidspunkt får nogle børn lige pludseligt - stille og roligt “lov” til igen at have behov…?! Samtidig ser man ude i kommunerne konsekvenserne af dén indførte politik - og at dét er umuligt at kurere børn og unge - blot ved at konstatere deres helbredelse skriftligt? Var dét muligt - ville kræftområdet sikkert gerne modtage en del skrivelser… Dé stigninger KL ser i tallene - det svarer jo sådan set bare til, hvis det politisk var blevet bestemt - at alle børn uden ben fra år 2012 - nu kunne gå - og derfor sagtens kunne klare sig uden en kørestol… Og derfor havde man fjernet kørestolen for alle uden ben… Med årene måtte man så desværre konstatere, at det ikke fik hverken børn eller unge til at gå… Det skabte bare enorm eksklusion, fordi de nu ikke havde mulighed for at leve et liv på lige vilkår med andre… Nu var de i en klasse, hvor deres klassekammerater og lærere var frustrerede over, at de forsinkede alle andre - og det skabte voldsom frustration og depression - for havde de bare haft en kørestol, havde ingen lagt mærke til dem - nu var de pludselig voldsomt udstillet… Men de måtte vente - til målsætningen blev fjernet - for indtil det skete - var dét altså bestemt, at de kunne gå… Sådan var det! Og så kom der pludselig en stigning i mængden af udleverede kørestole - for nu måtte kommunerne godt lidt - ikke meget og ikke gode kørestole - og ikke for længe - hvis de gik godt - så skulle de altså afleveres tilbage… Det er klart! Af Kristina Viktoria Thrane Ditlev som skal have stor tak for vinklingen. Artikel fra Kommunernes Landsforening 25. januar 2023: Voksende behov for specialundervisning presser kommunernes økonomi på skoleområdet Andelen af elever i de kommunale grundskoler der går i et specialtilbud har været voksende i mange år. Det presser kommunernes økonomi på skoleområdet, hvilket blandt andet viser sig i stigende udgifter til specialskoler. I denne artikel kan du følge udviklingen og se, hvordan udviklingen har været i din kommune. https://www.kl.dk/okonomi-og-adminis...HG-soVHIOs7oGg 25. januar 2023 Voksende behov for specialundervisning presser kommunernes økonomi på skoleområdet Andelen af elever i de kommunale grundskoler der går i et specialtilbud har været voksende i mange år. Det presser kommunernes økonomi på skoleområdet, hvilket blandt andet viser sig i stigende udgifter til specialskoler. I denne artikel kan du følge udviklingen og se, hvordan udviklingen har været i din kommune. Hilsen Peter :evil: som er stærkt kritisk over for KL denne private interesseforening, som er topprofessionelle i deres politiske arbejde:evil: |
Autisme som fylder mest, skolefravær, selvskade
https://sbst.dk/nyheder/2023/her-opl...-socialomraade
Her oplever kommunerne de største udfordringer på det specialiserede socialområde 20-04-2023 Autisme, skolefravær, selvskade og borgere med flere komplekse problemer. Det er nogle af de områder, der topper listen, når kommunerne skal nævne deres største udfordringer. Det fremgår af en ny kortlægning. Hvor oplever I de største udfordringer på det specialiserede socialområde? Det har Social- og Boligstyrelsen spurgt alle landets kommuner om i en stor undersøgelse sidste år, og nu offentliggøres resultaterne fra undersøgelsen i to rapporter, som dækker henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet. ”Vi arbejder tæt sammen med kommunerne om at udvikle sociale indsatser, der hjælper børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemstillinger. Skal vi lykkes med dette udviklingsarbejde, har vi brug for at være ajour med praksis og have et systematisk indblik i de udfordringer, der er,” siger Social- og Boligstyrelsens direktør Ellen Klarskov Lauritzen. Autisme og selvskade fylder mest På børne- og ungeområdet er selvskadende adfærd en af de problemstillinger, der fylder mest. 60 pct. af kommunerne oplever udfordringer her, og næsten lige så mange, 59 pct., fremhæver autisme. Problemerne bunder særligt i, at målgrupperne er i vækst. Skolefravær byder også på mange udfordringer. Næsten ni ud af ti kommuner har udfordringer med at skabe klarhed over, hvornår skolefraværsproblematikker skal håndteres med en indsats hhv. på almenområdet, på det specialiserede socialområde eller begge dele. Mange kommuner mangler desuden viden og kompetencer til at håndtere bekymrende skolefravær. På begge områder ses en markant stigning siden 2020. Selvskade fylder også på voksenområdet. Igen er det særligt væksten i målgruppen, der presser kommunerne, og samtidig oplever de udfordringer med at sætte ind med forebyggende og mindre indgribende tiltag. Mange kommuner oplever desuden udfordringer i arbejdet med borgere med flere komplekse problemstillinger, der skal håndteres samtidigt, og borgere med psykiske vanskeligheder og samtidig misbrug. Udfordringer med en dækkende tilbudsvifte På det organisatoriske område er sikring af en dækkende tilbudsvifte noget af det, der er mest udfordrende. På børne- og ungeområdet er det 37 pct. af kommunerne, der oplever udfordringer her, hvilket er en stigning på 10 pct.-point siden 2020. På voksenområdet drejer det sig om 42 pct. af kommunerne, hvor det i 2020 var 25 pct. Også samarbejdet med andre sektorer byder ofte på vanskeligheder, viser kortlægningen. 44 pct. af kommunerne har generelt udfordringer med det tværsektorielle samarbejde på børne- og ungeområdet, mens det på voksenområdet er 36 pct. Fremskridt i arbejdet med data Arbejdet med data giver også anledning til udfordringer mange steder, men sammenlignet med 2020 er der dog på flere parametre sket en positiv udvikling. Det gælder især på børne- og ungeområdet, hvor der for eksempel nu er klart færre kommuner, som har vanskeligheder med at bruge data til at måle barnets/den unges fremskridt. ”Mange velfærdsområder er under pres, og det øger behovet for adgang til pålidelig viden om, hvad der virker, så ressourcerne kan målrettes bedst muligt. Derfor er det meget positivt at se, at selvom det fortsat er udfordrende at arbejde med data, så går udviklingen nu den rigtige vej flere steder,” siger direktør i Social- og Boligstyrelsen Ellen Klarskov Lauritzen. Hent rapporten om udfordringer på børne- og ungeområdet Hent rapporten om udfordringer på voksenområdet Tidligere rapporter Den daværende Socialstyrelse udgav i 2021 to tilsvarende rapporter om kommunernes udfordringer på hhv. børne- og ungeområdet og voksenområdet. Rapporterne hvilede på en undersøgelse, der var gennemført året før. Se rapporten 2021 om børne- og ungeområdet Se rapporten 2021 om voksenområdet Hilsen Peter :eek::confused: |
Kommunale udfordringer på det specialiserede socialområde for børn og unge
https://sbst.dk/udgivelser/2023/komm...-boern-og-unge
Her oplever kommunerne de største udfordringer på det specialiserede socialområde 20-04-2023 Autisme, skolefravær, selvskade og borgere med flere komplekse problemer. Det er nogle af de områder, der topper listen, når kommunerne skal nævne deres største udfordringer. Det fremgår af en ny kortlægning. Hvor oplever I de største udfordringer på det specialiserede socialområde? Det har Social- og Boligstyrelsen spurgt alle landets kommuner om i en stor undersøgelse sidste år, og nu offentliggøres resultaterne fra undersøgelsen i to rapporter, som dækker henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet. ”Vi arbejder tæt sammen med kommunerne om at udvikle sociale indsatser, der hjælper børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemstillinger. Skal vi lykkes med dette udviklingsarbejde, har vi brug for at være ajour med praksis og have et systematisk indblik i de udfordringer, der er,” siger Social- og Boligstyrelsens direktør Ellen Klarskov Lauritzen. Autisme og selvskade fylder mest På børne- og ungeområdet er selvskadende adfærd en af de problemstillinger, der fylder mest. 60 pct. af kommunerne oplever udfordringer her, og næsten lige så mange, 59 pct., fremhæver autisme. Problemerne bunder særligt i, at målgrupperne er i vækst. Skolefravær byder også på mange udfordringer. Næsten ni ud af ti kommuner har udfordringer med at skabe klarhed over, hvornår skolefraværsproblematikker skal håndteres med en indsats hhv. på almenområdet, på det specialiserede socialområde eller begge dele. Mange kommuner mangler desuden viden og kompetencer til at håndtere bekymrende skolefravær. På begge områder ses en markant stigning siden 2020. Selvskade fylder også på voksenområdet. Igen er det særligt væksten i målgruppen, der presser kommunerne, og samtidig oplever de udfordringer med at sætte ind med forebyggende og mindre indgribende tiltag. Mange kommuner oplever desuden udfordringer i arbejdet med borgere med flere komplekse problemstillinger, der skal håndteres samtidigt, og borgere med psykiske vanskeligheder og samtidig misbrug. Udfordringer med en dækkende tilbudsvifte På det organisatoriske område er sikring af en dækkende tilbudsvifte noget af det, der er mest udfordrende. På børne- og ungeområdet er det 37 pct. af kommunerne, der oplever udfordringer her, hvilket er en stigning på 10 pct.-point siden 2020. På voksenområdet drejer det sig om 42 pct. af kommunerne, hvor det i 2020 var 25 pct. Også samarbejdet med andre sektorer byder ofte på vanskeligheder, viser kortlægningen. 44 pct. af kommunerne har generelt udfordringer med det tværsektorielle samarbejde på børne- og ungeområdet, mens det på voksenområdet er 36 pct. Fremskridt i arbejdet med data Arbejdet med data giver også anledning til udfordringer mange steder, men sammenlignet med 2020 er der dog på flere parametre sket en positiv udvikling. Det gælder især på børne- og ungeområdet, hvor der for eksempel nu er klart færre kommuner, som har vanskeligheder med at bruge data til at måle barnets/den unges fremskridt. ”Mange velfærdsområder er under pres, og det øger behovet for adgang til pålidelig viden om, hvad der virker, så ressourcerne kan målrettes bedst muligt. Derfor er det meget positivt at se, at selvom det fortsat er udfordrende at arbejde med data, så går udviklingen nu den rigtige vej flere steder,” siger direktør i Social- og Boligstyrelsen Ellen Klarskov Lauritzen. Hent rapporten om udfordringer på børne- og ungeområdet Hent rapporten om udfordringer på voksenområdet Tidligere rapporter Den daværende Socialstyrelse udgav i 2021 to tilsvarende rapporter om kommunernes udfordringer på hhv. børne- og ungeområdet og voksenområdet. Rapporterne hvilede på en undersøgelse, der var gennemført året før. Se rapporten 2021 om børne- og ungeområdet https://sbst.dk/Media/63817414172998...0og%20unge.pdf Se rapporten 2021 om voksenområdet Hilsen Peter :eek::confused:[/QUOTE] |
Skolen gjorde hendes børn syge. Kalundborg kommune
Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine. Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov
En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole. Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen. https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende? Sammen med sin mand stod hun med tre børn, som var i massiv mistrivsel i deres skole. Tics, ondt i maven, fingre, der blev kradset til blods, hallucinationer. Afleveringer med gråd og fysisk ubekvem. »Traumatisk,« som Maria Larsen siger det. Men det var slet ikke slut. For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole. I dag har de det alle tre godt. Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag, der kan få store konsekvenser for den måde, hele skolesystemet er indrettet. Målet er klart. Vinder familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring. Maria Larsen er »slet ikke« i tvivl om, det er inklusionsloven, der har afholdt hendes børn fra at få den undervisning, de har ret til. En ting er, at den almene folkeskole ifølge hende ikke kan rumme børn med diagnoser. En anden ting er, at de børn ikke får lov at forlade skolen igen. »I det øjeblik de er inde, kommer de ikke derfra, før de har det så skidt, at der ikke er anden udvej,« siger hun. Kanariefuglenes kvidren Da inklusionsloven blev indført i 2012, fremstod den som et nybrud. Den betød, at kommunerne i videst muligt omfang begyndte at indlemme elever, der før skulle have været på specialskoler, i den almene folkeskole. Men 2012 er langt væk. I 2013 var der stillet 83.000 diagnoser til børn og unge. I 2022 var det 113.000. Med andre ord: Antallet af diagnoser er i kraftig vækst, og det samme er behovet for specialundervisning. Inklusionen bliver af eksperter benævnt som en af årsagerne til, at mistrivslen blandt unge stiger. Og at skolevægring, hvor børn mistrives så voldsomt, at de nogle gange slet ikke kan komme ud af sengen, er i fremdrift landet over. Berlingske har den seneste måned igennem en række konkrete sager beskrevet, hvor svært det er at få hjælp, når ens barn bliver ramt af skolevægring. Skolevægring kan ramme alle, men børn med diagnoser er særligt udsatte. Inklusionsloven foreskriver, at de helst skal være i den almene folkeskole. På samme tid er den almene skole forandret. Der er ofte øredøvende larm og mange børn med forskellige behov. Og når børnene bliver syge, udebliver hjælpen i form af sygeundervisning, som de ellers har krav på. Alt dette har givet børn med skolevægring kaldenavnet mistrivslens kanariefugle med henvisning til de gamle kulminearbejderes fugle, der som de første faldt om, hvis der var gasudslip og miljøet var fjendtligt. Det var også det, der skete med Maria Larsens børn. »De fik ondt i maven, hovedpine, græd. Vi har oplevet, når det var svært, at de mistede lysten til at leve,« siger hun og understreger, at det ikke skal forstås sådan, at de var selvmordstruede. Lysten, glæden og gnisten var bare væk. Et kafkask forløb Maria Larsen er uddannet lægesekretær, og hendes mand, Peter Larsen, arbejder med it. Deres tre børn – to piger på henholdsvis 18 og 16 og en dreng på 15 år – har alle fået en autismediagnose i dag. Familien ønsker ikke, at børnene nævnes ved navn. Igennem et årti strittede skole og kommune mod det, alle ifølge moderen kunne se: At hendes børn, der er almindeligt begavede, ikke kunne holde til at gå i den almene skole. »Vi gik til møder, afleverede papirer og beskrev forløb, mens vores børn fik det dårligere. Men de fandt hele tiden nye undskyldninger for ikke at sende os videre,« siger Maria Larsen. Hun kalder forløbet »kafkask«. »Så fik vi at vide, at der både skal være problemer i hjemmet og på skolen, før de ville gøre noget. Så var børnene pludselig for dygtige fagligt eller for højt begavede til at få hjælp. De trak hele tiden i langdrag,« siger Maria Larsen. I mellemtiden gav andre instanser udtryk for, at børnene havde alvorligt brug for hjælp. Blandt andet familiens læge og Børnepsykiatrisk Klinik, der kunne se børnenes åbenlyse mistrivsel, der kom til udtryk i fingre, der var kradset til blods, voldsomme ticks og andre fysiske reaktioner. »Psykiatrien gjorde, hvad den kunne. Og jeg gjorde alt, hvad jeg overhovedet kunne finde på. Men vi løb hele tiden panden mod en mur. Der var hele tiden en skoleleder eller en PPR-medarbejder (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, red.), der kastede os tilbage i uvisheden,« siger Maria Larsen. Det står rundt regnet på i ti år – fra deres første barn kommer i skole i 2010 og så indtil 2020, hvor et brev fra Ankestyrelsen bliver et vendepunkt. Advokat: Vanvid Familiens advokat, Mads Pramming, kalder sagen »vanvittig« og mener, at den er principiel. I offentligheden er han blandt andet kendt for at have ført sagen for de tidligere børn på drengehjemmet Godhavn, der fik godtgørelse og en undskyldning fra staten for årelang misbrug, svigt og overgreb i deres barndom. På grund af den principielle karakter i sagen vil Mads Pramming og familien som det første erklære sagen sendt i landsretten. Den vurdering bakker Institut for Menneskerettigheder i øvrigt op om i en skrivelse om sagen. Men Mads Prammings øjne er også stift rettet mod inklusionsloven. »Med inklusion har man puttet adgangen til diagnosticering og udredning over i skolevæsenet. Og skolen nægter adgang, for hver gang de sender et barn til test, koster testen, og når resultatet kommer, bliver det endnu mere dyrt. Det er et strukturelt problem,« siger han. »Det er simpelthen økonomisk attraktivt at holde folk fra døren. Det skaber angst og sygdom hos mange børn,« siger advokaten. Han mener, at inklusionsloven »har fejlet totalt«. »Man har gjort uoprettelig skade på helbredet blandt mange børn. Man må erkende, at det har fejlet. Man må give op og kaste håndklædet i ringen,« siger han. Hvis familien Larsen vinder sagen, bliver det reelt umuligt at lade inklusionsloven stå urørt, mener han. For tusindvis af forældre vil i så fald stå foran godtgørelse eller have et styrket krav om et tilbud om specialskole. Sidste år blev inklusionsloven endevendt af en arbejdsgruppe, der opfordrede regeringen til at give loven med grovfilen. Men siden er intet sket. Ordet inklusion er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det har mange steder skabt bekymring for, hvorvidt der er ændringer på vej. Vendepunktet Gennembruddet kom i flere etaper for familien Larsen. Men først og fremmest dumpede et brev fra Ankestyrelsen ind i indbakken i oktober 2019. Her skrev myndigheden, at de ikke kunne behandle klagen, fordi børnene slet ikke havde fået oprettet en sag. Maria og Peter Larsen tabte deres kæber. Så klagede de igen. Til højre og venstre, alle instanser. Og denne gang skete der noget. For hvordan kunne de have fået henvisninger, deltaget i møder og skrevet indberetninger i årevis, uden der var oprettet en sag? Derfra tog det fart. Dog var børnene på det tidspunkt så ramt af angst og skolevægring, at de i første omgang heller ikke kunne deltage i skolegangen på den specialskole, de blev henvist til. Men i dag er alle tre børn i et tilbud, de trives i. Den ældste er i et forløb på STU (forløb tilpasset unge med særlige uddannelsesbehov, red.), mens de to yngste stadig er i et andet specialtilbud i grundskolen. Men forløbet har ifølge Maria Larsen trukket store veksler og også fået hende selv til at tvivle på, om de gjorde nok. »Som forælder tænker man, at man har svigtet. Jeg er blevet gaslighted (manipuleret, red.) så meget af et system, der insisterer på, at jeg er problemet. Men jeg ved jo nu, hvor jeg kender systemet og lovgivningen, at det er systemet, der er sygt,« siger hun. Hun mener, forløbet er »traumatisk«. »Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp.« Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview. phhmw Så kunne Martin Damm, borgmester i Kalundborg da udtale sig om den magtfulde formand for den 100% private interesseforening KL Kommunernes Landsforening, hvilket ville klæde ham KL`s ansatte jurister er ellers knivskarpe til at råde kommunerne, når borgerne hiver dem i retten: https://politiken.dk/indland/art5615...coFUZFQ2_QV0tI CITAT”” Slagelse sagen. KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver : »NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«. Hilsen Peter :evil: Bilag Regler om inklusion https://www.uvm.dk/folkeskolen/laeri...r-om-inklusion |
Regler om inklusion i Folkeskolen
https://www.uvm.dk/folkeskolen/laeri...r-om-inklusion
Elevers udvikling og læring skal så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning. Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler. Undervisning der understøtter inklusion For at understøtte at elevernes udvikling og læring i videst muligt omfang kan finde sted i den almindelige undervisning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse. Der kan blandt andet anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed. Faglig støtte Børn der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Læs mere i § 3a og § 5, stk. 6 i folkeskoleloven (retsinformation.dk). Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). Personlig støtte og tekniske hjælpemidler Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen. Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så de kan bruge dem i både skolen og fritiden. Skolen skal sørge for, at den enkelte elev bliver instrueret i at bruge hjælpemidlet og for eksempel får downloadet software til it-rygsække. Skolelederens ansvar Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning. Pædagogisk-psykologisk vurdering Skolelederen kan – efter samråd med forældrene – sørge for en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet. Lederen skal fagligt vurdere, om det er nødvendigt med en sådan vurdering for at kunne tilrettelægge et undervisningstilbud, der svarer til barnets behov. Forældrene kan også bede skolelederen om at henvise til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Skolelederens beslutning om støtte og anvendelse af PPR er en afgørelse, der er omfattet af forvaltningsloven, derfor kan forældrene forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, hvis afgørelsen ikke giver dem fuldt ud medhold. Specialundervisning Elever med behov for støtte i mindre end ni ugentlige timer er ikke omfattet af reglerne om specialundervisning. Relevante paragraffer i Folkeskoleloven §§ 3 a og 5, stk. 5 om personlig assistance samt supplerende under-visning eller anden faglig støtte § 5, stk. 6-7 om modersmålsundervisning og undervisning i dansk som andetsprog Relevante paragraffer i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand § 1 om hvad den specialpædagogiske bistand omfatter § 9 om forskellige måder at give specialpædagogisk bistand Link til Folkeskoleloven Lov om folkeskolen (retsinformation.dk) Link til Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (retsinformation.dk) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Fold alle ud/ind Opdateret 20/02 2017 kl. 09:30 Hvad er inklusion? Opdateret 20/02 2017 kl. 09:30 Hvad er specialundervisning? Opdateret 18/04 2023 kl. 12:24 Hvordan iværksættes den specialpædagogiske bistand? Opdateret 03/05 2017 kl. 11:14 Hvor henvender jeg mig, hvis mit barn ikke får den hjælp, det har brug for? Opdateret 20/02 2017 kl. 11:16 Hvor kan jeg finde information om mine muligheder for at klage? Opdateret 18/04 2023 kl. 12:25 Hvad er specialpædagogisk bistand? Opdateret 18/04 2023 kl. 12:35 Må specialpædagogisk bistand organiseres parallelt med klassens almindelige undervisning? Opdateret 18/04 2023 kl. 13:44 Hvad skal forældrene orienteres skriftligt om? Opdateret 18/04 2023 kl. 13:34 Hvis et barn bor i en kommune, men går i skole i en anden kommune, hvilken Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har så pligt til at betjene barnet? Opdateret 18/04 2023 kl. 12:43 Hvad omfatter den pædagogisk-psykologiske vurdering? Opdateret 18/04 2023 kl. 13:34 Hvornår har forældre ret til at få en Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings-vurdering af deres barn? Opdateret 18/04 2023 kl. 13:53 Hvordan kan de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand, modtage støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning? Opdateret 20/02 2017 kl. 09:30 Hvad skal der ske med de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand? Opdateret 01/04 2022 kl. 11:05 Er det målet, at alle børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole? Opdateret 01/04 2022 kl. 11:05 Hvad med økonomien? Opdateret 03/05 2017 kl. 11:06 Hvilken rolle kan skolebestyrelsen spille med hensyn til inklusion? Opdateret 24/04 2017 kl. 00:00 Hvor kan jeg få mere at vide om inklusion? Læs mere Specialundervisning Hilsen Peter :evil::confused::eek: |
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
BEK nr 693 af 20/06/2014 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693 Kapitel 1 Den specialpædagogiske bistand § 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. 6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Kapitel 2 Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand § 2. Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykologisk rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand. Stk. 3. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand. § 3. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene. Stk. 2. Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 1 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand. Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed med forældrene om den pædagogisk-psykologiske vurdering, skal der i vurderingen redegøres herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet. Stk. 4. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene. § 4. Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun ske henvisning til specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse også henvise en elev til specialklasse eller specialskole i den anden kommune, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges. Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-2. § 5. Specialpædagogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 2-4 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog snarest foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis den etablerede specialpædagogiske bistand skønnes at ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage). § 6. Hvis eleven skønnes at have behov for en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning, afgiver skolens leder efter samråd med forældrene og eleven forslag herom til kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1. Stk. 2. Regionsrådet skal ved sin afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3, lægge betydelig vægt på forældrenes og elevens ønsker. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Henvisning til specialpædagogisk bistand i kostskoleform forudsætter samtykke fra forældrene og eleven. Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning efter stk. 1-2. § 7. Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Stk. 2. Modtager elever specialpædagogisk bistand på et regionalt undervisningstilbud træffes beslutning efter stk. 1, 2. pkt., af den kommunalbestyrelse, der har henvist den pågældende elev til det regionale undervisningstilbud efter forhandling med regionsrådet. Beslutning om ændring af det nærmere indhold af foranstaltningen træffes dog af regionsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3. Stk. 3. Beslutningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Kapitel 3 Ordningen af den specialpædagogiske bistand § 8. Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse. Stk. 2. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse. Stk. 3. Henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole. § 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder: 1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning. 2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud. 3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse. § 10. Undervisningen i specialklasser kan gives eleverne på et lavere klassetrin end nævnt i folkeskolelovens § 5, stk. 1-2, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen for den enkelte specialklasse skal angive, i hvilket omfang undervisningen gives på et lavere klassetrin. Stk. 2. For specialklasser kan der udarbejdes særlige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3. § 11. På 8. og 9. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at det obligatoriske emne »uddannelse og job« gives som et selvstændigt og obligatorisk fag. Stk. 2. På 8.-10. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at eleverne i en længere periode udsendes i arbejdspraktik i virksomheder. Elevernes undervisningstimetal kan eventuelt med deres og forældrenes samtykke i den pågældende periode nedsættes til en tredjedel af den for det pågældende klassetrin planlagte undervisningstid for samme periode. I 10. klasse kan undervisningen i dansk, matematik og engelsk ikke nedsættes til under en tredjedel af den planlagte undervisningstid for den samme periode. Undervisning, brobygning m.v. og arbejdspraktik i 10. klasse skal sammenlagt udgøre mindst 840 årlige undervisningstimer. Stk. 3. På 10. klassetrin kan timetallet i dansk, matematik og engelsk i særlige tilfælde og med elevens og forældrenes samtykke have et omfang af indtil 540 årlige undervisningstimer. Elever, der har været fritaget for undervisning i engelsk igennem hele deres skoleforløb, kan i 10. klasse fritages for dette fag mod, at undervisningen i dansk og matematik får et omfang svarende til mindst 420 årlige undervisningstimer. Kapitel 4 Særlige ordninger for enkelte elever § 12. Undervisningstiden for elever, der modtager specialundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår. Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Undervisningstiden kan i så fald i den pågældende periode nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte mindste samlede varighed. Det samme gælder det fastsatte mindste antal årlige undervisningstimer for 10. klasse på 840 undervisningstimer. Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et regionalt undervisningstilbud m.v. Stk. 3. Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. § 13. Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervisning i stedet for det pågældende fag. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende ved fritagelse for den obligatoriske brobygning m.v. i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, og for den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 5. § 14. Karaktergivning kan efter aftale med eleven og forældrene i et eller flere fag erstattes af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal for det enkelte fag udtrykke, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i faget. Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af stk. 1 erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens bevis, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 9. § 15. Hvis elevens skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, kan skolens leder efter samråd med eleven og forældrene indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, selv om eleven ikke kan anses for at have behov for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt. Kapitel 5 Andre regler § 16. Flytter en elev, der får specialpædagogisk bistand til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i den anden kommune snarest og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen skal indeholde en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand. Kommunalbestyrelsen i den tilflyttende kommune skal tage kontakt med elevens forældre med henblik på fortsat bistand. § 17. Specialpædagogisk bistand varetages af lærere eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Kapitel 6 Københavns Kommune § 18. De i § 3, stk. 1, 3. pkt., § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2, 2. pkt., fastsatte bestemmelser om de regionale undervisningstilbud gælder tilsvarende for de af Borgerrepæsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej, jf. folkeskolelovens § 48 a. Kapitel 7 Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) § 19. I forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering skal pædagogisk-psykologisk rådgivning tage stilling til, 1) om der er behov for at indhente specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) og 2) om der er behov for at indhente bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Stk. 2. Beslutningen om at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) efter stk. 1 træffes efter samråd med forældrene. Stk. 3. Hvis forældrene anmoder om vejledende specialrådgivning og/eller bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), og pædagogisk-psykologisk rådgivning afslår dette, skal det fremgå af udtalelsen til skolens leder i henhold til § 3, stk. 4, og være ledsaget af en begrundelse for afslaget. Det samme gælder udtalelserne til henholdsvis skolens leder, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i henhold til § 7 om fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand. Kapitel 8 Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning § 20. Hvis en klage ikke er indgivet inden for klagefristen på 4 uger, skal myndigheden straks sende klagen til klagenævnet med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt. Stk. 2. Hvis forældrene indgiver klagen direkte til klagenævnet, skal klagenævnet straks sende klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen på 4 uger ikke er overholdt. § 21. Genvurdering skal foretages inden 4 uger efter, at myndigheden har modtaget klagen. Stk. 2. Hvis myndigheden ikke kan foretage genvurderingen inden 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal forældrene have underretning herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes færdigbehandlet. § 22. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver forældrene helt eller delvis medhold, sendes en ny afgørelse til forældrene. Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvis kan give forældrene medhold, skal forældrene inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse meddele, om de fastholder klagen. Hvis forældrene fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til klagenævnet inden 2 uger efter modtagelsen. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet. Stk. 3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes klagen og genvurderingen med en begrundelse til klagenævnet. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet. Stk. 4. Samtidig med, at klagen sendes til klagenævnet, jf. stk. 2 og 3, sender myndigheden følgende dokumenter til klagenævnet: 1) Den oprindelige afgørelse, som forældrene har klaget over. 2) Aktuelle skoleudtalelse og elevplaner. 3) En beskrivelse af det tilbudte undervisningstilbud, der klages over. 4) Den pædagogisk-psykologisk vurdering med forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand. 5) Relevante faglige udtalelser om eleven fra andre sagkyndige, herunder eventuelt en udtalelse fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). 6) Relevante mødereferater mellem forældrene, skolen, kommunen m.fl. Kapitel 9 Ikrafttræden § 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ophæves. Undervisningsministeriet, den 20. juni 2014 Christine Antorini Hilsen Peter (y) |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:14. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension