|
Ankestyrelsen & Tilsynet
Denne tråd er til at belyse Ankestyrelsen og Tilsynet.
Har du relevant information, så indfør det i denne tråd, meget gerne med dokumentation. Ankestyrelsen modtager anker/klager over kommunale afgørelser, afslag, som fastholdes af kommunerne. Når du anker/klager over et skriftligt afslag, skal du klage til kommunen, senest 28 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Kommunen har nu 4 uger til at foretage en reel dokumenterbar genvurdering af din sag. Hvis kommunen fastholder et afslag, skal de fremsende din anke til Ankestyrelsen, som har servicefrister, som de selv fastsætter. Du har retten til at indsende nye oplysninger til din sag i Ankestyrelsen. Du bør søge aktindsigt ved Ankestyrelsen for at kontrollerer at kommunen har fremsendt alle korrekte oplysninger i din sag. Ingen andre foretager denne kontrol. Ankestyrelsen udsender Principafgørelser, som er øverste myndighed, som alle skal rette sig efter Tilsynet. Tilsynet er sat i Verden til at overvåge kommunernes overholdelse af dansk lovgivning. Alle kan klage over ulovligheder, uden at være part i en sag. Der findes ingen klagemulighed over for Tilsynets afgørelser. Tilsynet bestemmer selv, hvilke sager de vil gå ind i. Hilsen Peter (y) |
Ankestyrelsen ønsker kortere sagsbehandlingstider
Søger du kommunen om hjælp, Tabt arbejdsfortjeneste, blindestok, hjemmehjælp, kontanthjælp, hjælpemidler etc.?
Ankestyrelsen sagsbehandlingstider: Kommunernes sagsbehandlingstider. Tilsynets afgørelser, hvis du klager over ulovligheder. https://ast.dk/om-ankestyrelsen/arti...-ankestyrelsen “"Finansloven for 2019 gav Ankestyrelsen en merbevilling på 35 mio. kroner, som skal sikre kortere sagsbehandlingstider.”” Ankestyrelsen fastsætter selv sine sagsbehandlingstider, som ikke er underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Alle kan og har pligt til at klage til Tilsynet, uden at være part i en sag, hvis man møder ulovligheder. Man skal bruge alle klagemuligheder, før Folketingets Ombudsmand kan gå ind i en sag. Ankestyrelsens Tilsyn bestemmer selv, hvilke sager de ønsker at gå ind i. Tilsynets afgørelser kan der ikke klages over. Erfaringsmæssigt ved vi, at afgørelser fra Tilsynet varierer, alt efter hvilket kontor ens klage havner ved. Eksempelvis klage over Kalundborg kommunes sagsbehandlingstider iht RSL § 3 stk.2 som efter år, endeligt har modtaget en korrekt afgørelse fra Tilsynet http://www.k10.dk/showpost.php?p=368712&postcount=685 Vi ved at ventetid på andres menneskers vurdering og afgørelse kan være særdeles belastende. Det ved Folketinget. Derfor vedtog de i 1998 Retssikkerhedslovens, herunder § 3 stk. 2. Som siden er skærpet adskillige gange. Hvor kommunens kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingstider, på kommunens hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Hvilket vil sige, at borgeren skal kende til sin dato, hvor der normalt skal falde en afgørelse, før man afsender en ansøgning om en given hjælp. Selv meget korte sagsbehandlingstider skal offentliggøres. Det er en politisk vedtagelse og kommunes serviceniveau, som aldrig må fastsættes af sagsbehandleren eller dennes chef, men udelukkende kommunalbestyrelsen. Hvad kommunalbestyrelsen vedtager af sagsbehandlingstider, kan der ikke klages over. Naturligvis. Ankestyrelsen HJEMVISER mange sager tilbage til kommunerne, til fornyet sagsbehandling. Her har Ankestyrelsen strammet op, så de HJEMVISTE sager ikke skulle starte forfra, som tidligere har været et stærkt incitament til at sociale sager ankes og kommunerne kunne trække en afgørelse unødigt ud. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger “"Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, (RSL §3 stk.2) som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager””. Hverken Ankestyrelsen eller borgerne vil få korrekte sagsbehandlingstider. HVORFOR? Fordi, at kommunerne er særdeles kreative for at borgerne ikke kender sine sagsbehandlingstider til en afgørelse normalt skal falde. Alle offentliggjorte sagsbehandlingstider er INCL indhentelse af alle relevante oplysninger. Derfor se vi meget få kommuner, som har vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingstider iht RSL § 3 stk.2 inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Fordi, at der ingen konsekvens findes for disse bevidste ulovligheder. Derfor vil Ankestyrelsens fremtidsønsker aldrig blive opfyldt. Derfor vil Folketinget aldrig få deres ønske om retssikkerheds for den svage borger opfyldt. Med venlig hilsen :confused::evil: Bilag. Dokumentation for ulovligheder. http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008 Een skærpelse af RSL § 3 stk.2 http://www.k10.dk/showpost.php?p=39973&postcount=11 |
Ankestyrelsens udtalelser Database. Bør studeres.
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...hhy3-gF0MSCrmA
Udtalelser Ankestyrelsen har fået en ny database med tilsynsudtalelser. Databasen indeholder tilsynsudtalelser tilbage fra 2007. Udtalelserne er fordelt på en række overordnede emner, som du kan søge på. Du kan også søge på en lang række stikord og på en bestemt periode. Desuden kan du lave en fritekstsøgning, som søger ned i de enkelte udtalelser. Til hver enkelt udtalelse er der en titel og et resumé, så det er muligt hurtigt at få et overblik over, hvad sagen nærmere handler om. Det vil også være markeret, hvis den enkelte udtalelse er udgået og hvorfor. Hvis det er relevant, vil der ved udtalelserne være link til både internt og eksternt materiale. Det kan for eksempel være tilsynsudtalelser fra Social- og Indenrigsministeriet. Hilsen Peter (y) |
Tråd om ANKESTYRELSEN eksisterer allerede på k10
Peter - Du må have glemt at jeg startede en tråd om netop Ankestyrelsen allerede i 2013.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=28266 Måske en ide at få nuværende WEB til at sætte ordet ANKESTYRELSEN forrrest - så den hedder ANKESTYRELSEN - hvem/hvad er/kan de? og så fortsætter du med at poste der, så vi, som du selv så rigtigt skriver i andre tråde, ikke mister den allerede akkumulerede info - ikke mindst fordi, at man så kan se, hvordan AST's regler, beføjelser OG ARBEJDSOMRÅDER (!) har ændret sig løbende, i takt med de økonomiske perversioner der nedlægges over kommunerne. HUSK |
Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder
Lad os slå fast, at alle borgere kan klage til Tilsynet, som er sat i Verden til at kontrollerer at kommunerne overholder dansk lovgivning.
Alle der møder ulovligheder på sin vej, uden at være part i en sag kan klage til Tilsynet, som IKKE går ind i enkeltsager og disses afgørelser. Tilsynet har sanktionsret, men disse er aldrig brugt i sociale sager, som ellers nok kunne fremvise mange bevidste lovovertrædelse. Dokumentation herfor, mangler desværre ikke Men Tilsynet bestemmer selv, hvilke sager de vil gå ind i.:confused::evil: https://ast.dk/tilsynet/artikler/det...ionsmuligheder I denne artikel fortæller vi om, hvordan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed kan reagere over for kommuner og regioner. Vi fortæller blandt andet om Ankestyrelsens muligheder for at pålægge sanktioner. Af souschef Maiken Christensen Om det kommunale tilsyn Den 1. april 2017 blev det kommunale og regionale tilsyn en del af Ankestyrelsen. Tilsynet fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven. Tilsynet tager sager op, når der er ”anledning” til det Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder. Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt. Det kan også være, fordi vi vurderer, at der er tale om en enkeltstående fejl, eller at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold. Der er også sager, vi afviser at behandle, fordi vi ikke har kompetence til at behandle dem. Det kan for eksempel være, fordi der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen. Vejledende udtalelser Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse udtaler tilsynet sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej. Vores tilsyn retter sig mod kommunalbestyrelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være kommunalbestyrelsen, vi hører, hvis vi har brug for oplysninger i en sag. Det gælder også, selv om det er en sag, som kommunalbestyrelsen ikke allerede er involveret i eller kender til. Når vi afgiver en vejledende udtalelse om, at en kommune har handlet ulovligt, vil vi typisk følge op på, om kommunen retter op på det ulovlige forhold. Vi beder derfor kommunen (evt. kommunalbestyrelsen/regionsrådet) om at oplyse, hvad den vil gøre i anledning af vores udtalelse. En vejledende udtalelse kan også være forudgående - det vi kalder en forhåndsudtalelse. Tilsynet kan på den måde udtale sig om dispositioner og undladelser, som kommunalbestyrelsen eller andre på kommunalbestyrelsens vegne påtænker at gennemføre. Der skal være en vis konkretisering af indholdet af den disposition eller undladelse, der påtænkes gennemført. Beslutningen om dispositionen eller undladelsen skal også være aktuel og forestående. Tilsynet har en målsætning om at komme med forhåndsudtalelser inden for tre måneder. Hvis en kommune gerne vil have en forhåndsudtalelse, beder vi kommunen om at bruge et skema. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt. Skemaet findes her på Ankestyrelsens hjemmeside. Skema til forhåndsudtalelse Sanktioner Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af §§ 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar. Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre. Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ”fogedfunktion” i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder. Læs mere om Ankestyrelsens fogedfunktion i vores artikel ”Når Ankestyrelsen agerer foged” Ankestyrelsen kan også anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Alternativt kan Ankestyrelsen fastsætte et beløb under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmet kan betale, mod at Ankestyrelsen frafalder sagsanlæg. Fælles for sanktionerne er, at Ankestyrelsen kun kan anvende dem, hvis der foreligger en ulovlighed fra kommunens side. Sanktionerne skal også være nødvendige i det konkrete tilfælde. Der skal altså være proportionalitet mellem mål og middel. Det vil altså som udgangspunkt ikke være relevant at anvende sanktioner, hvis en vejledende udtalelse til kommunen er tilstrækkelig for at få rettet op på det ulovlige forhold. I praksis er det sjældent nødvendigt for tilsynet at gå så langt som at anvende sanktioner, fordi kommunerne retter op på eventuelle ulovligheder, når tilsynet retter henvendelse til dem. Ugyldighed I modsætning til almindelige klageinstanser og domstolene har Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed ikke mulighed for at statuere, at en kommunes afgørelse er ugyldig. Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse for eksempel har truffet en ulovlig afgørelse i et habilitetsspørgsmål, kan tilsynet ikke tage stilling til, om den beslutning, som blev truffet af blandt andet det inhabile kommunalbestyrelsesmedlem, er ugyldig. Men Ankestyrelsen kan sætte beslutningen ud af kraft, hvis betingelserne for det er opfyldt. Det betyder blandt andet, at annullationen skal være nødvendig i det konkrete tilfælde. Tilsynet vil også ved annullationsvurderingen kunne inddrage synspunkter, der svarer til de synspunkter, domstolene anvender ved afgørelsen af, om retlige mangler skal medføre ugyldighed. Vil du vide mere om tilsynets praksis? Ankestyrelsens tilsyn har fået en ny database, hvor du kan få viden om tilsynets praksis. Databasen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside her: Ankestyrelsens udtalelsesdatabase Du kan læse vejledende udtalelser fra tilsynet fordelt på forskellige emner. Det er også muligt at finde sager, hvor tilsynet har taget stilling til anvendelse af sanktioner. Sidst opdateret 10/06 2020 Hilsen Peter :confused::evil:(y) |
Kontakt Tilsynet.
Hvis du møder ulovligheder i kommuner og regioner.
Tilsynet er sat i Verden til at kontrollerer, at lovgivningen overholdes. Alle kan klage til Tilsynet, uden at være part i en sag. Tilsynet går ikke ind i enkeltsager https://ast.dk/tilsynet/kontakt-tilsynet Kontakt tilsynet Du kan kontakte tilsynet på post eller mail, hvis du mener, at en kommune eller region overtræder loven. Tilsynets postadresse er: Ankestyrelsen 7998 Statsservice Mailadresse: [email protected] Læs mere, hvis du vil sende via sikker mail Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15 For pressen Journalister kan kontakte Ankestyrelsens pressetelefon. Se mere i presserummet Hilsen Peter (y) |
Ankestyrelsen afviser at rejse tilsynssager
https://www.youtube.com/watch?v=WBTs...O4LNc3ovwSKXWI
Dette er en lydoptagelse af en telefonsamtale fredag den 4. september 2020 mellem Jane Pihlmann fra Aktions- og støttegruppen Liv Over Lov og en ansat i Ankestyrelsens tilsynsmyndighed. Jane ringede for at få svar på en række generelle og principielle spørgsmål om, hvorfor tilsynsmyndigheden generelt afviser at rejse tilsynssager i de kommunale arbejdsmarkedsforvaltninger, selvom borgerne kan bevise, at jobcentrene systematisk og i årevis ikke overholder garantiforskrifterne. Det overordnede formål med Ankestyrelsens kommunale tilsyn er at sikre statens interesse i, at kommuner og regioner handler i overensstemmelse med lovgivningen, når kommuner og regioner udøver den magt, der følger af, at de er offentlige forvaltningsmyndigheder. Det er Ankestyrelsens tilsynsmyndighed, der egenrådigt beslutter, om der er tilstrækkelig anledning og pligt til at rejse en tilsynssag. Links: https://ast.dk/tilsynet/sadan-behandler-tilsynet-en-sag https://ast.dk/filer/tilsynet/notat-...regionerne.pdf Telefonsamtalens indhold var blandt andet: Hvorfor afviser Ankestyrelsen at påbegynde en tilsynssag overfor en kommunens arbejdsmarkedsforvaltning, når Ankestyrelsen har modtaget en anmodning herom fra en berørt borger, og når den berørte borger skriftligt har dokumenteret overfor Ankestyrelsens tilsynsmyndighed, at kommunen i flere år ikke har ændret den ulovlige forvaltningspraksis med en generel og systematisk manglende overholdelse af stort set alle de forvaltningsretlige garantiforskrifter, og som Ankestyrelsen har kritiseret kommunen for flere gange i tidligere hjemviste eller ændrede afgørelser vedrørende borgerens forhold? Hvorfor finder Ankestyrelsens tilsynsmyndighed ikke tilstrækkelig anledning og pligt til at overveje, hvorvidt der er grundlag for – som led i tilsynets såkaldte fogedfunktion – om fornødent at anvende tvangsbøder over for kommunerne, når en borger kan bevise, at kommunen ikke overholder blandt disse garantiforskrifter: - Utilstrækkelig og vildledende information og vejledning om reglerne for ressourceforløb, fleksjob og virksomhedspraktik - Manglende overholdelse af notatpligten - Manglende overholdelse af berigtigelsespligten, når f.eks. en afgørelse bygger på urigtige oplysninger - Manglende partshøring forud for en afgørelse - Manglende overholdelse af kommunens pligt til at tilrettelægge hjælpen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af de berørte borgeres behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte berørte borger, og at afgørelser skal træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn - Mangelfuld og faktuel ukorrekt og dermed utilstrækkelig oplysning af den berørte borgers sag - Manglende overholdelse af forvaltningslovens krav om, at kommunen har pligt til at lave gyldige skriftlige afgørelser med klagevejledninger jævnfør Ankestyrelsens publikation til sagsbehandlere ”At skrive en afgørelse – juni 2020” https://ast.dk/publikationer/at-skrive-en-afgorelse - Manglende overholdelse af offentlige myndigheders journaliseringspligt, idét både skriftlige afgørelser og alt for mange leverandørrapporter ikke forefindes i de berørte borgeres sag i jobcentrene, og idét at fremsendt E-post fra partsrepræsentanter på mystisk vis er forsvinder i kommunernes digitale E-postsystem - Manglende overholdelse af pligten til at sikre sig, at de berørte borgere (og disses partsrepræsentanter) er indforstået med de aftaler og indsatser, kommunerne indskriver i de berørte borgeres planer – og gerne før borgerne ser sin plan - Manglende overholdelse af reglerne for partsrepræsentation - Manglende inddragelse af sundhedsfaglig rådgivning fra Klinisk Funktion, som sandsynligvis kunne medvirke til, at kommunerne retter ind og begynder at overholde de berørte borgeres læge- og psykologdokumenterede varige psykiske og fysiske skånebehov, og dermed sandsynligvis vil sikre, at de berørte borgeres funktionsevne, helbredstilstand og samlede livssituation i øvrigt ikke forværres yderligere end de allerede er. phhmw Stor TAK til Jane Pihlmann fra Aktions- og støttegruppen Liv Over Lov :kram: Hilsen Peter og en til det bizarre sociale system :mad::evil: |
Et øjebliksbillede fra virkeligheden.........
Jane Pihlmann
1 t. · YouTube · Jobcentrene kan i det uendelige fortsætte påviste systematiske tilsidesættelser af stort set alle garantiforskrifter, fordi Ankestyrelsens tilsynsmyndighed generelt afviser at rejse tilsynssager Ankestyrelsen afviser at rejse tilsynssager Ankestyrelsen afviser at rejse tilsynssager Dette er en lydoptagelse af en telefonsamtale fredag den 4. september 2020 mellem Jane Pihlmann fra Aktions- og støttegruppen Liv Over Lov og en ansat i Anke... Peter Hansen Lad os også holde fokus på Tilsynet, som desværre kan dokumenteres at de bruger "Plat eller Krone" i deres afgørelser, udtalelser, hvor det kan dokumenteres at Tilsynet den ene dag udsender ulovlige afgørelser, for senere at mene det modsatte. Vi borgere skal nødvendigvis have fuld tillid til Tilsynet, som er sat i Verden til at efterkontrollerer om kommunerne overholde lovgivningen. http://www.k10.dk/showthread.php?t=38000 Med venlig hilsen ���� Ankestyrelsen & Tilsynet - K10 - Flexjob & Førtidspension K10.DK Peter Hansen ""Din henvendelse om Gribskov Kommune. 5. september 2020 Vi har desværre ikke fået behandlet din henvendelse færdig. Det skyldes, at vi har mange tilsynssager. Vi forventer, at vi kan besvare din henvendelse inden for 6 måneder."" samt ""5.marts 2020 Din henvendelse om Gribskov KommuneAnkestyrelsen har tidligere oplyst dig, at vi ville skrive til dig igen, hvis vi ikkehavde svaret inden 8 måneder. Vi er ikke blevet færdige med din henvendelse. Det skyldes, at vi har mange tilsynssager. "" http://www.k10.dk/showpost.php?p=371528&postcount=748 Med venlig hilsen ���� Peter Hansen Kalundborg kommune ny korrekt afgørelse https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf fra Ankestyrelsens Tilsyn efter adskillige år, hvor Kalundborg kommune har kunne udfører bevidst ulovlig sagsbehandling over samme emne RSL § 3 stk 2 her: Ulovlig afgørelse af Tilsynet: Kære XXXXX XXXXXX, KL og samtlige cc-modtagere. VEDR.: Statsforvaltningen`s Tilsyn har tilsendt mig en afvisning over min klage over Kalundborg kommune. Sagsnummer 2015-4126 "Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af" "Plat eller Krone" Hvad skal vi mene i dag? Hvad skal vi mene i morgen? http://www.k10.dk/showpost.php?p=323987&postcount=522 Tilsynet og Ombudsmandsinstitutionen har et forklaringsproblem. Med venlig hilsen ����og en �� til dette bizarre sociale system, hvor Folketingets love behandles som det rene skidt. Peter Hansen Min erfaring med Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 vil det tage juristerne i Ankestyrelsen Tilsyn max 8 minutter at få be - eller afkræftet om en kommune overholder RSL § 3 stk.2 Skriver otteminutter. Alligevel ser vi mange dygtige, kostbare jurister i Tilsynet som er eminente til at trække en anmeldelse om ulovligheder ud i årevis med ligegyldigheder, frem og tilbage, tilbage og fremad. Et skuespil for folket. Hvad Folketinget vedtager af Love, Bekendtgørelser, ministerielle Hyrdebreve har ingen betydning. De raske familier opdager først for sent, hvad udviklingen med det sociale system har bragt, hvis sygdom rammer en familie. Med venlig hilsen Peter Hansen Hvordan og hvorfor kommer Tilsynet så senere med denne korrekte afgørelse over Kalundborg kommune? https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...O4LNc3ovwSKXWI Hvem kan besvare dette spørgsmål? Tilsynet? Ombudsmanden? Folketinget? Hvad kan man ellers kalde det andet end "Plat og Krone" når Tilsynet skal opfylde deres fornemmeste formål, at overvåge om kommunerne overholder dansk social lovgivning, vedtaget af Folketinget Med venlig hilsen Hilsen Peter :evil: |
Ombudsmanden til Ankestyrelsens Tilsyn............
....... hvor Tilsynet er sat i Verden til at kontrollerer at kommunerne overholde dansk lovgivning, som vedtages af Folketinget.
Tilsynet har servicefrister, som de selv fastsætter alt efter hvor travlt de har. Tilsynet kan alle klage til, uden at være part i en sag. Tilsynet går ikke ind i enkeltsager Tilsynet kan selv bestemme hvilke klager de vil gå ind i. Tilsynet afgørelser kan ikke ankes. https://www.ombudsmanden.dk/find/udt.../2018-11/pdf2/ Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig ligge- tid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017. Under behandlingen af sagen gav det kommunale tilsyn borgeren fem under- retninger. Forud for flere af underretningerne havde borgeren rykket det kommunale tilsyn for svar i sagen. Det fremgik af de to sidste underretninger, at det ikke var muligt at oplyse nærmere om, hvornår sagen forventedes fær- digbehandlet. Ombudsmanden udtalte, at det kommunale tilsyn burde have underrettet bor- geren i yderligere omfang end sket og på eget initiativ. Ombudsmanden men- te også, at nogle af det kommunale tilsyns underretninger var utilstrækkelige. Ombudsmanden var enig med det kommunal tilsyn i, at der ikke skal gives en præcis angivelse af, hvornår en afgørelse kan foreligge, hvis det ikke er mu- ligt. Efter ombudsmandens opfattelse bør myndigheden dog oplyse om, hvad sagen venter på. Ombudsmanden mente også, at det følger af god forvaltningsskik, at der i myndighedernes underretninger bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår en sag ud fra bl.a. de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type kan forventes færdigbehandlet. Ombudsmanden henstillede derfor til det kommunale tilsyn, at tilsynet fremover udformede sine underretningsbreve, så de var i overensstemmelse med det, som ombudsmanden havde anført i udtalelsen. (Sag nr. 17/02564) Hilsen Peter :evil: Eksempel. Først 8 måneders sagsbehandlingstid over en klage over Gribskov kommune ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk2 vedtagelse og offentliggørelse, på kommunens hjemmeside, sagsbehandlingsfrister hvor der falder en kommunal afgørelse. Peter Hansen Din henvendelse om Gribskov KommuneAnkestyrelsen har tidligere oplyst dig, at vi ville skrive til dig igen, hvis vi ikke havde svaret inden 8 måneder. Vi er ikke blevet færdige med din henvendelse. Det skyldes, at vi har mange tilsynssager. Tilsynssagerne er meget forskellige. Vi kan derfor ikke præcist oplyse, hvornår vi kan svare dig. Vi skriver til dig igen, hvis vi ikke når at behandle sagen i løbet af de næste 6 måneder.Vi sender kopi af dette brev til Gribskov Kommune. Venlig hilsen Ankestyrelsen Peter Hansen Din henvendelse om Gribskov Kommune. Vi har desværre ikke fået behandlet din henvendelse færdig. Det skyldes, at vi har mange tilsynssager. Vi forventer, at vi kan besvare din henvendelse inden for 6 måneder. Ellers skriver vi til dig igen. Vi sender kopi af dette brev til Gribskov Kommune. Venlig hilsen xxxx xxxxx xxxxx Tilsynet |
Rigsrevisionen om Ankestyrelsen & Tilsynet
Juni 2019 — 16/2018
Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Ankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet https://www.rigsrevisionen.dk/media/2105156/sr1618.pdf 16/2018 Beretning om Ankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2019 Statsrevisorerne påtaler, at målsætningen om en gennemsnitlig sags- behandlingstid på 13 uger for klagesager på beskæftigelses- og social- området ikke er opnået i mere end 16 år – trods skiftende ministres intentioner herom. Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider er en belastning for de berørte borgere og virksomheder og indebærer øge- de udgifter for samfundet. Statsrevisorerne kritiserer, at Økonomi- og Indenrigsministeriet efter så mange år stadig ikke har sikret tilfredsstillende sagsbehandlingsti- der i Ankestyrelsens klagesagsbehandling på beskæftigelses-, social- og arbejdsskadeområderne. Statsrevisorernes bemærkning er baseret på: • I 2018 var Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for be- skæftigelses- og socialsager på 21,3 uger. Ca. 70 % af sagerne levede ikke op til målet om en sagsbehandlingstid på 13 uger, heraf tog 3,1 % af sagerne mere end 1 år at behandle. • I 2018 var Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ar- bejdsskadesager 31,6 uger, heraf tog 8,7 % af sagerne mere end 1 år at behandle. Målet om en sagsbehandlingstid på 13 uger gælder ikke for arbejdsskadesager. • Ankestyrelsen overholder ikke lovens krav om sagsbehandlingstid i 23 % af sagerne om forsikrede ledige. • Rigsrevisionens undersøgelse angiver et forbedringspotentiale for An- kestyrelsens produktivitet og sagsflow. Fx kan styrelsen reducere den uproduktive ventetid, hvor en sag ligger stille mellem Administratio- nen og fagkontorer. Der er også potentiale for at øge produktiviteten. Hvis de mindst produktive kontorer behandlede lige så mange arbejds- skadesager som de mest produktive, ville styrelsen have kunnet afgø- re ca. 14 % flere sager, uden at det ville have negative konsekvenser for kvaliteten eller sagsbehandlingstiden. Statsrevisorerne finder det naturligt og nødvendigt at lovbestemte målsætninger indgår i ledelsesrapporteringen. phhmw Dertil skal tillægges en stor bekymring over at Ankestyrelsen udsender ulovlige afgørelser, som ressourcestærke, fagforeninger og handicaporganisationen vinder ved de civilretslige domstole Ankestyrelsens ulovlige afgørelser https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Domme og retspraksis https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515 Hilsen Peter :evil: |
Tilsynets jurister er under pres........
https://jv.dk/artikel/kommunen-går-t...UpU8snAf8iAZfs
Sønderborg Kommune skal udbetale over 90.000 kroner til en borger på ressourceforløbsydelse, og yderligere 17 sager skal gennemgås. Det er konsekvensen af en afgørelse fra Ankestyrelsen, der underkender den måde kommunen modregner pensioner i ressourceforløbsydelser. Sønderborg Kommune er uenig i fortolkningen af reglerne og går nu til KL og beskæftigelsesministeren. phhmw Reaktionen fra den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening kender vi nok på forhånd. Ankestyrelsen og Tilsynes afgørelser er øverste myndighed og skal følges af alle. Således er det for kommunerne som borgerne. https://www.sonderborgnyt.dk/byraade...HF_pA8GpET_UWA Men selvsamme politikere er godt tilfreds med manglende retssikkerhed for borgerne og udmelder: ""Byrådet kan leve med antallet af omgjorte ankesager på handicapområdet. Eksempelvis blev 75 procent af Sønderborg Kommunes forvaltnings afgørelser om støtte til handicappede børn, som der blev klaget over til det sociale ankenævn, omgjort af nævnet."" Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt. Jeg troede at jyderne var sindige og kloge mennesker, som stemte på deres politikere med indsigt og overblik. Hilsen Peter :confused::evil: |
Hvem er Ankestyrelsen?
Af Mikael Hertig, hvid kommentator, cand, scient, pol.:kram:
En "Styrelse" er en administrativ instans under et ministerium - hvad er Ankestyrelsen? Kunne du forestille dig, at en uafhængig domstol, der før den fremsagde en dom der kendte en kommunes afgørelse ulovlig, lige skulle konsultere kommunen først for at spørge, om den kunne lide den? Dommeren spørger den mulige taber i sagen, om vedkommende kan lide, hvis afgørelsen ser sådan og hvordan ud, og hvordan den nu passer bedst.? Det er lige præcis, hvad man gør i dette dialogforum. Det kan handle om tvangsfjernelser af børn. Det kan handle om sanktioner overfor en borger. https://www.aquut.com/2020/08/01/ank...#comment-17830 Hvorfor hedder det "Ankestyrelsen"? I mine lærebøger om offentlig forvaltning skelner man mellem "Råd", det vil sige et rådgivende politisk organ og et "Nævn", det vil sige et uafhængigt, domstolslignende legalitetskontrollerende organ. Tænk fx. på forbrugerklagenævnet. Ordet "Styrelse" betegner normalt et udførende organ under et ministeriums ressort. Der findes ikke nogen lov, der hedder "Ankestyrelsesloven". Lovhjemlerne om Ankestyrelsens virke og arbejde findes i forskellige love, alt efter, hvilket område der er tale om. Ankestyrelsen er på den måde et mangehovedet uhyre. Hvert område sorterer direkte under et ministerium eller en styrelse under et ministerium. Man kunne også spørge: Hvor kommer pengene til Ankestyrelsen fra? Jo, de kommer fra de forskellige ministerområder på finansloven. Når der skal følges op på sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen, behandler Rigsrevisionen AST som en styrelse under Social- og Indenrigsministeren (pt. Astrid Krag). I sin yderste konsekvens rejser det naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsen udfører sit arbejde under Astrid Krags instruktionsbeføjelse, eller om der er tale om et uafhængigt organ, der udøver legalitetskontrol. (Træffer afgørelser i klagesager om den lovligheden af fx. kommunale afgørelser) . Dybt inde i centraladministrationen finder vi et "Dialogforum". Den er ikke noget institutionaliseret forsamling , men kan tænkes at være et af de mest magtfulde organer overhovedet i offentlig forvaltning. Og hvad er der så at sige til det? Er det ikke helt i orden, at forskellige interessenter taler sammen om fx. principafgørelser: Hvis nu såkaldte "principafgørelser" kommer på tværs af kommunernes ønsker, er det så ikke rart at få dem stoppet? KL og Social- og Indenrigsministeriet er blevet enige om, at før Ankestyrelsen udsender principafgørelser, så skal kommunerne kunne udtale sig om ønskeligheden af dem. Det ligger i Kommuneaftalen mellem KL og regeringen. Ankesystemet Der har vist sig en problemstilling på social- og ældreområdet, hvor rækkevidden af enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL anerkender begge problemstillingen. Parterne er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne. (Fra Regeringens Aftalen om Kommunernes Økonomi 2021, side 13f) Kunne du forestille dig, at en uafhængig domstol, der før den fremsagde en dom der kendte en kommunes afgørelse ulovlig, lige skulle konsultere kommunen først for at spørge, om den kunne lide den? Dommeren spørger den mulige taber i sagen, om vedkommende kan lide, hvis afgørelsen ser sådan og hvordan ud, og hvordan den nu passer bedst.? Det er lige præcis, hvad man gør i dette dialogforum. Det kan handle om tvangsfjernelser af børn. Det kan handle om sanktioner overfor en borger. phhmw Man bliver klogere og klogere af, at følge Mikael Hertig betragtninger og forskellige synsvinklinger. Min tråd om fokus på KL Kommunernes Landsforening en PRIVAT konsulent og interesseforening, hvor borgerne er tvunget livslangt medlemskab og kontingent. http://www.k10.dk/showthread.php?p=371717#post371717 Hilsen Peter :evil::evil::evil::evil: |
Notat om Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne og regionerne
https://ast.dk/filer/tilsynet/notat-...rkm1v2W3DXJkM8
Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING 3 KAPITEL 2 DE LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER FOR TILSYNET 4 Det statslige tilsyn med kommunerne 4 Tilsynets overførsel til ankestyrelsen 5 Ændrede regler for tilsynets sagsrejsning 6 KAPITEL 3 BESKRIVELSE AF TILSYNETS VIRKSOMHED – SAGSTYPER OG ANTAL 9 KAPITEL 4 TILSYNETS SAGSUDVÆLGELSE 13 De lovgivningsmæssige rammer for tilsynets sagsudvælgelse 13 Bundne opgaver 13 Ikke-bundne opgaver 13 Principperne for sagsudvælgelse 16 Tilsynets sagsudvælgelse 18 Eksempler på princippernes anvendelse 19 KAPITEL 5 ET MERE FOKUSERET TILSYN 22 Videnindsamling og synergieffekt 22 Forhåndsudtalelser 24 Tematisering 24 Fokus på ny lovgivning 25 Formidling 25 Kommunikation og dialog i øvrigt 26 KAPITEL 6 SAMMENFATNING 27 https://www.facebook.com/bitten.v.je...eric&ref=notif Så meget eller så lidt for retssikkerheden!🤔 Myndighederne bestemmer selv, hvornår og hvilke sager de vil tage op, og hvilke de vil ignorere. UllaElisabeth Folmer skriver: "Den der RETSSIKKERHED Nu hvor der er dømt sofa og kleenex for en stund (atju efterår), kan der grubles om dét her er grunden til det er SÅ svært at få tilsynet til at gå ind i klagesager omkring kommunernes sagsbehandling. Se selv her i kap. 5 s. 22 fra dec 2018 Et mere fokuseret tilsyn (Noget med FOKUS, nå det lyder da eller godt... eller NOT!) "Ændringen af § 48a betyder således, at tilsynet ikke længere vil have pligt til at undersøge enhver henvendelse, som tilsynet modtager, nærmere. Selv i en situation, hvor tilsynet bliver bekendt med oplysninger, som giver grundlag for at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden, indebærer dette forhold ikke i sig selv en pligt til at undersøge sagen nærmere." STATUS 30.10.20 Der er nu skrevet til alle medlemmer i Folketingets Retsudvalg (REU) #retssikkerhed #socialretfærdighednu" Hilsen Peter :confused::evil: |
Kommunernes Landsforening, privat konsulent - interesseforening...
..har som bekendt nogle formåls§§, herunder ønsket om politisk indflydelse.
https://www.denoffentlige.dk/kl-1 Kommunernes Landsforening vil som privat interesseforening ønsker, kræver større og større indflydelse. Her på Ankestyrelsens Principafgørelser, som alle skal følge. https://www.altinget.dk/social/artik...emsIxXM2x39Bog Ligeværd: Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion DEBAT: Principmeddelelser fra Ankestyrelsen er en rettesnor for fremtidige sage. De bør ikke kunne modereres, som kommunerne foreslår, skriver direktør og konsulent i Ligeværd. Af Julie Fabian og Esben Kullberg Socialfaglig konsulent og direktør, Ligeværd Den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen for 2021 rummer kommunernes ønske om at drøfte fremtidige principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Det ønske vækker både undren og bekymring i Ligeværd. Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden for borgerne – både for dem, der klager, og for dem, der ikke har overskud eller evner til at klage over kommunens afgørelse. Den særlige formulering, som vi falder over, er, at "enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL (…) er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne". Det er værd at minde om, at principmeddelelser har en særlig retlig status, som ikke bare sådan lige er til diskussion. En principmeddelelse er nemlig en bindende retskilde, som kommunerne skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager. Med principmeddelelserne går klagenævnet således ikke kun ind i de enkelte sager og udbedrer kommunernes fejl og mangler i afgørelserne, de sikrer også retssikkerheden for borgeren i kommende tilsvarende sager, fordi de er, som navnet også antyder, et princip til efterfølgelse. Retssikkerheden eller økonomien? Det er Ankestyrelsen, der afgør, om en klagesag bliver en principmeddelelse. En sag er for eksempel egnet, hvis der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis klagenævnet skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på området. Hvis Ankestyrelsen igennem deres klager erfarer, at der er en general kommunal problematik, er principmeddelelserne værktøjet til at påvirke den kommunale sagsbehandling. Ankestyrelsens principmeddelelser er den praktiske rettesnor for senere afgørelser i kommunerne. Som selvfølgelig også hjælper kommunerne til at styre den kommunale praksis og dermed deres egen økonomi og sagsbehandling. Særligt brug for Ankestyrelsen lige nu At Ankestyrelsens afgørelser også har stor betydning for kommunerne på den noget udfordrende måde, kan man forvisse sig om ved at læse Advokatrådets nye rapport ’Retssikkerhed for udsatte borgere’. Rapporten peger på, at kommunerne har så mange fejl i deres myndighedsafgørelser, at det udgør en stor retssikkerhedsmæssig udfordring for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp. Advokatrådets rapport er bekymrende læsning, for virkeligheden for udsatte borgere og deres mellemværende med de kommunale myndigheder er stærkt udfordret. Rapporten konkluderer blandt andet, at 42 procent af de borgere, der klager, får medhold i deres klage over kommunens afgørelse, samt at på børnehandicapområdet er over halvdelen af klagerne berettiget. Kvaliteten af den sagsbehandling, som sårbare og udsatte borgere og familier mødes med, når de kommer til kommunen for hjælp og støtte, er kritisabel. Oven i de skræmmende tal, som Advokatrådet henter fra Ankestyrelsens afgørelser, kan rådet konstatere, at der findes et lige så skræmmende mørketal. Stikprøveundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget i de sager, der ikke finder vej til Ankestyrelsen, viser, at her er der lige så mange fejl og mangler.Der er behov for at gentænke retssikkerheden På baggrund af rapporten er det svært at være uenig i, at der er et retssikkerhedsproblem. Vi tror ikke, at vejen går gennem, at Ankestyrelsens principmeddelelser skal modereres. Der er derimod behov for at gentænke retssikkerheden for udsatte borgere samt at genskabe tilliden mellem borgere og velfærdsinstitutioner. Erfaringer fra Ligeværds rådgivning for forældre til børn og unge med kognitive udfordringer viser det samme billede som Advokatrådets rapport. Vi oplever alt for mange sager med dårlig sagsbehandling og mangelfulde procedurer. Det mest indlysende behov lige nu er, at der kommer betydelig mere fokus på en ordentlig sagsbehandling, der sikrer, at de forvaltningsretlige procedurer i arbejdet med borgerne står lysende klart for såvel socialrådgivere som borger. Der er rigtig nok behov for en dialog, men det er en anden type dialog. En dialog, der kan genskabe borgernes tillid til myndighederne. Den tillid bygger naturligvis på, at enhver borger, der har brug for velfærdssamfundets hjælp, som minimum kan forvente, at de myndigheder, der afgør hjælpen og støtten, afgør sagen redeligt efter gældende regler. Det kræver, at Ankestyrelsen fortsat er et sikkert bolværk mod dårligt forvaltningsarbejde. Hilsen Peter :evil: |
Til eftertanke... fra Facebook
Hvorfor er det SÅ svært at få Tilsynet til at gå ind og kigge kommunerne efter i sømmene, når der kommer klagesager om kommunal sagsbehandling til Ankestyrelsen?
Forklaringen er måske her? Se selv her i kap. 5 s. 22 fra dec 2018 Et mere fokuseret tilsyn (Noget med FOKUS, nå det lyder da ellers godt... eller NOT!) "Ændringen af § 48a betyder således, at tilsynet ikke længere vil have pligt til at undersøge enhver henvendelse, som tilsynet modtager, nærmere. Selv i en situation, hvor tilsynet bliver bekendt med oplysninger, som giver grundlag for at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden, indebærer dette forhold ikke i sig selv en pligt til at undersøge sagen nærmere." #enmillionstemmer #jobcentretsofre #barnetslov #familienslov #retssikkerhed #socialretfærdighednu 30.10.20 Jeg har nu sendt en mail til alle i Folketingets Retsudvalg (REU). Måske lidt ubehjælpeligt... “Til Folketingets REU, Det er med beklagelse at erfare at det er blevet ualmindeligt svært, for ikke at sige umuligt, som borger at få Tilsynet på banen i klagersager over kommunernes sagsbehandling-og derved bidrage til varetagelse af retssikkerhed. Hvorfor er det SÅ svært at få Tilsynet til at gå ind og kigge kommunerne efter i sømmene, når der kommer klagesager om kommunal sagsbehandling til Ankestyrelsen? Forklaringen er måske ‘Notat om Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne og regionerne‘ kap. 5 s. 22 fra dec 2018: Et mere fokuseret tilsyn "Ændringen af § 48a betyder således, at tilsynet ikke længere vil have pligt til at undersøge enhver henvendelse, som tilsynet modtager, nærmere. Selv i en situation, hvor tilsynet bliver bekendt med oplysninger, som giver grundlag for at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden, indebærer dette forhold ikke i sig selv en pligt til at undersøge sagen nærmere." Jeg finder dette bekymrende og kompromitterende for borgernes retssikkerhed og ønsker REU forholder sig hertil og anmoder om en tilbagemelding. Skulle der være behov for uddybning og/eller dokumentation, står jeg gerne til rådighed...” TAK til Ulla Elisabeth Folmer https://www.facebook.com/permalink.p...eric&ref=notif Hilsen Peter (y):confused: |
Ankestyrelsen Tilsynet kan uddele dagbøder ved ulovligheder
DEL gerne, til andre intelligente medborgere, fordi det er vigtigt.
VEDR.: Ankestyrelsen Tilsynet kan uddele DAGBØDER imod ulovligheder. Politikerne er utroværdige, uvidende i bedste fald, når de oplyser med glad mine, at borgerne har Tilsynet, som har sanktionsret. Dagbøder, som værn imod ulovligheder. Dagbøder kan uddeles til kommunalbestyrelser, hvis de ikke følger loven eller Tilsynet`s afgørelser eller rekommandationer Politikerne bruger ofte den oplysning med alvorlige øjne. Tilsynet kan give dagbøder. Lyder det ikke beroligende og vanskeligt at argumenterer imod. Ankestyrelsen`s Tilsyn er sat i Verden til bla.,at overvåge, om kommunerne overholder loven. Hvor ofte har vi ikke hørt adskillige gange, fra politisk hold, at borgerne kan klage til Ankestyrelsen over afgørelser, som borgeren ikke er enig i. Vi lever jo i et retssamfund. Ankestyrelsen Tilsynet har ALDRIG gjort brug af deres sanktionsret, dagbøder eller andre strafudmålinger i sociale sager. Det ved politkerne naturligvis alt om. Men, hvor tit har du ikke, set og hørt, en politiker, med øjne og stemmeføring i de rette foldere oplyse med stjerne i sine øjne, at dagbøder kan komme på tale. Vi tænker lige på “Danmarkskortet” 2017, 2018, 2019, 2020 og afventer 2021. Vi tænker lige på #enmillionstemmer “Vidnesbyrd” og k10 med dokumentation for et socialt system, som i dag hovedsageligt opleves med bevidste ulovligheder. KONKLUSION. Ankestyrelsen Tilsynet har ALDRIG gjort brug af dagbøder, i mødet med kommunale bevidste ulovlige sagsbehandlinger eller ulovlige afgørelser. Derfor, når du næste gang møder politikere, med øjne og stemmeføring i rette folder, begynder med påstande, som beskrevet, bør du reagerer. Vi er for dygtige til, at fortsætte med, at tro på udokumenteret vrøvl, fra politisk hold. Den tid er forbi. #enmillionstemmer og andre grupper, som kæmper for retssikkerhed og overholdelse af Folketingets love, er veloplyste borgere, som nu siger STOP. Med venlig hilsen :evil: Bilag Folketinget`s krav om overholdelse af love og Bekendtgørelser. https://www.ft.dk/samling/20121/vedt...oKLDD5Dn3cJ8RU Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder. http://www.k10.dk/showpost.php?p=370888&postcount=5 Ansøgning om aktindsigt ved Ankestyrelsen og Tilsynet. “"Kære Peter Hansen Vi er i Ankestyrelsen ved at behandle din nedenstående anmodning om aktindsigt af 11. november 2020, og vil i den forbindelse gerne i telefonisk kontakt med dig vedr. anmodningen. “" Kære xxxx xxxxx xxxxx , fuldmægtig Ankestyrelsens Tilsyn Jeg har besluttet, at min ansøgning om aktindsigt ikke bliver befordrende via en telefonsamtale, som sidst jeg ansøgte om aktindsigt, i samme spørgsmål. Her blev det mig oplyst at Tilsynet aldrig har gjort brug af Jeres sanktionsret i sociale sager. Jeg ønsker et skriftlig svar på det spurgte. Ikke nødvendigvis tilsendt mange journaler eller uvedkommende dokumenter. Jeg ønsker bare svar på Tilsynets sanktionsmuligheder som roses ved alle lejligheder. Hvor mange gange har Tilsynet gjort brug af sanktionsretten, dagbøder etc til de 98 kommunalbestyrelser, ved kendskab om ulovligheder eller hvor en kommunalbestyrelse ikke følger Tilsynets rekommandationer, siden 2013? S.U. Naturligvis kan vi tale sammen, men specifikt kræver jeg et skriftligt svar på mit spørgsmål. Med venlig hilsen Svar fra Ankestyrelsen. Bør læses. http://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773 Ankestyrelsens Tilsyn har ikke gjort brug af deres sanktionsret i sociale sager i tidsrummet 2013 -2020. Ankestyrelsen sandsynliggøre at trusler om sanktioner ikke er taget i brug. Danmarkskortet. https://sim.dk/danmarkskort/ #enmillionstemmer “Vidnesbyrd” ved Monica Lylloff. http://www.k10.dk/showpost.php?p=372010&postcount=146 K10 Domme - og retspraksis. http://www.k10.dk/showthread.php?t=26515 Ankestyrelsens tabte afgørelser ved domstolene. https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Hilsen Peter (y):evil: |
Hvorfor det er vanskeligt at få Tilsynet til at modtage klager over ulovligheder.
Ankestyrelsen Tilsynet er sat i Verden til at kontrollerer, at kommunerne overholder loven.
Ankestyrelsens Tilsyn har sanktionsret, dagbøder etc hvis ikke man følger loven og Tilsynets afgørelser eller skrivelser. Tilsynet har aldrig gjort brug af denne sanktionsret i sociale sager, klagermLæs # 16 Fra Facebook. https://www.facebook.com/ulla.elisabeth.3 Tak til Ulla Elisabeth Folmer for at informere om, hvorfor det kommunale tilsyn ikke behøver at tage oplagte sager. ‘Notat om Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne og regionerne‘ fra dec 2018 Om retssikkerhed: Hvorfor er det blevet SÅ https://www.facebook.com/ulla.elisabeth.3 over kommunernes sagsbehandling? En ting er at der sker lovbrud på lovbrud landet over i den offentlige forvaltning inden for social- og beskæftigelsesområdet - og vi ved det jo godt. Vi ved også godt at hovedfaktorerne sandsynligvis skyldes økonomi og en forrået kultur. Det er et enormt problem som er enormt omstændigt at beskrive , dokumenterer, behandle og forholde sig til. Her tages der derfor fat i ét konkret eksempel; at det er blevet ualmindeligt svært, for ikke at sige umuligt, som borger at få Tilsynet på banen i klagersager over kommunernes sagsbehandling - og derved bidrage til varetagelse og sikring af retssikkerhed. Hav venligst i mente, at de klagesager Ankestyrelsen behandler blot er toppen af isbjerget. Hvorfor? Fordi de færreste borgere har ressourcer og/eller mod til at klage. Mod? Ja, for der eksisterer faktisk risiko for div. repressalier fra kommunal side, når en borger tilkendegiver de påtænker at klage over sagsbehandling og/eller anke en afgørelse. Derforuden er der alle dem der slet ikke ved de kan og har mulighed for at klage - og/eller får råd og vejledning i klagemuligheder jf. lovgivning. For ikke at glemme alle de borgere der beretter om at de har klaget mundtligt til deres kommune - og når de så spørger ind til hvor langt kommunen er i behandling af klagen, får de oplyst af selvsamme kommune, at en klage kun kan behandles, hvis den er indgivet skriftligt og "at nu er klagefristen i øvrigt overskredet" (unødigt at kommenterer hvor retsstridig dét er!). Man skulle tro det er løgn, men det er det desværre ikke. Når der så endelig klages og ankes til Ankestyrelsen, hvorfor er det så SÅ svært at få Tilsynet til at gå ind og kigge kommunerne efter i sømmene, når der kommer klagesager om kommunal sagsbehandling til Ankestyrelsen? Forklaringen kan meget vel være en indbygget stopklods i systemet. En stopklods vedtaget politiske af jer, der i alvorlig grad tilsidesætter borgerens retssikkerhed. Se her i ‘Notat om Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne og regionerne‘ kap. 5 s. 22 fra dec 2018 (fil 2): Et mere fokuseret tilsyn; "Ændringen af § 48a betyder således, at tilsynet ikke længere vil have pligt til at undersøge enhver henvendelse, som tilsynet modtager, nærmere. Selv i en situation, hvor tilsynet bliver bekendt med oplysninger, som giver grundlag for at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden, indebærer dette forhold ikke i sig selv en pligt til at undersøge sagen nærmere." Dette er desværre ikke et lokalt problem, men af national kateketer idet jeg er bekendt med og har adgang til et betydeligt antal sager på landsplan. Se for dokumentation nedenstående link: https://ast.dk/filer/tilsynet/notat-...tkc3x-TC0vGfII December 2018 Notat om Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne og regionerne Du må rigtig gerne henvise til mig som forfatter phhmw Ankestyrelsen taber ved de civilretslige domstole. http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsen laver elementære fejl
https://muskelsvindfonden.dk/nyheder...tssikkerheden/
Ankestyrelsen laver elementære fejl Ankestyrelsen er presset, fordi sagspuklen er stor. Det fører til elementære og menneskelige fejl i flere afgørelser, fordi der ikke er tid til at arbejde tilstrækkeligt grundigt. Samtidig gavner det ikke kvaliteten, at Ankestyrelsen har indført et rotationsprincip, så medarbejdere skal skifte mellem handicap-, børne- og arbejdsskadesager i stedet for at blive eksperter på ét af områderne. Kun jurister i Ankestyrelsen Der sidder ikke længere lægfolk med ved bordet i Ankestyrelsen, når der afgøres sager på handicapområdet. Det vil sige, at det kun er jurister, der afgør sager, og det kan ikke forventes, at de har den fornødne indsigt i livet med handicap og kan gennemskue konsekvenser af afgørelser om boligindretning, handicapbiler, bostøtte, ledsagerordning, BPA m.m. Lægfolk bør genindføres, ligesom det allerede er ved børne- og arbejdsskadesager. For lange sagsbehandlingstider Der bør sættes et max over, hvor lang tid en kommune må være om at træffe en afgørelse, efter at der er søgt f.eks. om hjælperordning (BPA). Desuden skal Ankestyrelsen have kompetence til at træffe en afgørelse som første instans, hvis kommunen ikke kan finde ud af at træffe afgørelsen inden for den fastsatte tid. En lang sagsbehandlingstid går hårdt ud over borgeren, fordi han/hun typisk først søger, når der reelt er brug for hjælpen for at få hverdagen til at fungere. phhmw HVORFOR skal du kende Retssikkerhedslovens § 3 stk.2? http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 Hilsen Peter (y) |
KL`s Vejledning til byråds- og udvalgspolitikere
https://www.kl.dk/media/10955/det-po...-og-udvalg.pdf
10 Kommunalbestyrelsen har ikke magt til at lovgive – det har kun Folketinget. Men loven giver ofte plads til lokal fortolkning og tilpasning. phhmw. Hvem og hvor har vedtaget ovenstående sætning? Kan kommunerne, med kommunalbestyrelsen og deres embedsmænd fortolke Folketingets love forskelligt? Muligvis ser vi mange borgeres problemer her? Jeg vil undersøge det nærmere, når mine ressourcer er til det. Sådan skal det være, for kommunerne er forskellige, og borgerne har forskellige ønsker og behov, og det skal afspejles i de kommunale løs- ninger og prioriteringer. Det er vigtige kendetegn ved det kommunale folkestyre, at der er plads til forskellighed, at kommunalpolitikerne både tager højde for borgernes synspunkter og tager ansvar for helheden og samfunds- udviklingen, og at den enkelte kommunalbestyrelse har et politisk råderum, så den kan skalere og prioritere udgifterne og indsatserne efter lokale behov. 7.4. Pligt til at føre tilsyn Kommunalpolitikere har normalt ikke pligt til at være aktivt kontrollerende over for kommunens forvaltning. Rettighederne til sagsindsigt og til at rejse spørgsmål er til for at støtte arbejdet som politiker i kommunalbestyrelsen, ikke for at man skal agere vagthund over for hele forvaltningen. Dette er – udover økono- miudvalget – borgmesterens ansvar som øverste daglige leder af forvaltningen. Der er dog undtagelser. Bliver man klar over, at kommunen handler ulovligt eller forsømmer at gøre noget, som kommunen har pligt til, skal man som kommunalbestyrelsesmedlem reagere. Reaktionspligten kan opstå på baggrund af kritiske revisionsberetninger, udtalelser fra anke- og tilsynsmyndigheder eller fra Folketingets Ombudsmand. Man kan reagere på mistanken om det ulovlige forhold ved at orientere borgmesteren (eller udvalgsformanden eller den ansvarlige direktør for det for- valtningsområde, som sagen falder ind under) om sagen. Herefter er det vedkom- mendes pligt at tage hånd om sagen. Man har mulighed for at bringe sagen op på et kommunalbestyrelsesmøde. 7.5. Kommunaltilsynet Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kom- munerne overholder de regler, der særligt gælder for o entlige myndigheder – det såkaldte kommunaltilsyn. Ankestyrelsens tilsyn viger dog, hvis der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til den konkrete sag. Anke- styrelsen kan f.eks. rejse en tilsynssag på baggrund af en henvendelse fra en borger eller en virksomhed, eller Ankestyrelsen kan selv blive opmærksom på en sag gen- nem omtale i medierne. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig an- ledning til at rejse en tilsynssag. Ankestyrelsens mest anvendte reaktion i tilsynssager er en vejledende udtalelse om, hvad der er gældende ret. Kommu- nerne vil normalt rette sig efter sådan en udtalelse. Ankestyrelsen har dog også en række sanktionsmuligheder, som f.eks. at annullere en klart ulovlig kommunal beslutning eller at pålægge tvangsbøder til de medlemmer, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den ef-klagemyndighed. Et medlem har pligt til at stemme for en beslutning, som kom- munalbestyrelsen har pligt til at træ e. Og medlemmet har pligt til at stemme imod et forslag til en ulovlig beslutning. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan som øverste tilsynsmyndighed tage en sag op til behandling, som Ankestyrelsen har udtalt sig om i en tilsynssag, forud- sat at sagen er principiel eller af generel karakter eller har alvorlig betydning. Ministeriet har de samme reaktionsmu- ligheder som Ankestyrelsen. › Læs mere om kommunaltilsynet i lov om kommunernes styrelse kapitel VI og VII. 7.6. Strafansvar Kommunalbestyrelsesmedlemmer er underlagt et individuelt strafansvar for grove pligtforsømmelser. Et kommunalbesty- relsesmedlem, der forsætligt eller groft uagtsomt gør sig skyldig i grov tilsidesæt- telse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, kan stra es med bøde. Strafansvaret omfatter ikke kun de pligter, som påhviler medlemmerne som med- lemmer af kommunalbestyrelsen og dens udvalg, men også de pligter, som er pålagt det enkelte medlem som medlem af kom- missioner, bestyrelser og lignende. Det er Anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltale. › Læs mere i lov om kommunernes styrelse § 61. ter lovgivningen har en klar pligt til at udføre. Det kunne f.eks. være en pligt til at efterleve en afgørelse fra en særlig Hilsen Peter (y) |
HVEM/HVAD er/kan Ankestyrelsen?
|
Klage til Ombudsmanden Principafgørelse 108-13 "Gældende"
KLAGE til Folketinget Ombudsmand.
VEDR.: Ankestyrelsen udsendte Principafgørelse 108-13 “Gældende” i skrivende stund, trods Folketinget L180 af vedtaget den 24 april 2019 Da Ankestyrelsen udsendte Principafgørelse 108-13 “Gældende” 30 august 2013, begyndte jeg personligt at undersøge omstændighederne af denne Principafgørelse, som kunne tvinge patienter til lumbale operationer. En operationstype, som sendte mig i en kørestol, uden gangfunktion, hvor samtlige hospitaler opgav videre behandling og hjemsendte mig i Metadon behandling, som eneste mulighed. Operationer, hvis patienten følte sig utryg ved og nægtede, kunne den kommunale sagsbehandler stoppe patientens forsørgelsegrundlag, her sygedagpenge, indtil patienten blev mør og accepterede en lumbal operation. Det foregik på en hjemmeside, hvor almindelige borgere hjælper hinanden med at forstå lovgivningen. k10.dk På et tidspunkt kontakter direktøren, på daværende tidspunkt, Lene Witte for Giftforeningen og spørger mig om Gigtforeningen må kører sagen i offentligheden og i forhold til domstole og Folketinget. Fordi, at Gigtforeningen, som jeg, kan se at påstanden om lumbale operationer skulle være nær risikofri, ikke er i overensstemmelse i forhold til lægefagkundskaben samt det etiske i tvang i behandlingen. Gigtforening førte en saglig debat i offentligheden, som endte i, først i en 2 års forsøgsperiode, senere forlænget i 3 år og endelig gjort permanent af Folketinget, hvor patienter kunne frasige sig foreslående behandlingsmuligheder uden konsekvenser for stop af sygedagpenge og bevilling af fleksjob samt førtidspension. Tvang i den sociale sagsbehandling, kun i forhold til Sygedagpengeloven, blev forbudt via Folketinget lov “"L 180 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love.”” Den 25 april 2019 Bemærk datoerne, som viser at Principafgørelse 108-13 “Gældende” har en konsekvens og mulig fejlfortolkning, her Faaborg-Midtfyn Kommune, som fastholde trods Folketingets L180 I den forbindelse har jeg skrevet til Ankestyrelsen at Principafgørelse 108-13 “Gældende” bør gøres “Historisk” eller slettes pga Folketingets L180 som er vedtaget. Ankestyrelsens svar til mig, er at de ønsker IKKE at gøre Principafgørelse 108-13 “Historisk” og fastholde at den skal være aktiv “Gældende” med en forklaring jeg ikke forstår. SPØRGSMÅL til Folketingets Ombudsmand Derfor beder jeg Folketingets Ombudsmand vurderer om, hvem der bestemmer om patienter kan tvinges til lumbale operationer eller ej og hvem der bestemmer, Ankestyrelsen eller Folketinget? Hvis Ombudsmanden kommer frem til at patienterne er beskyttet af Folketingets L180 skal Principafgørelse nødvendigvis gøres “Historisk” eller fjernes permanent, så misfortolkninger undgås. Med venlig hilsen Peter Hansen (:) PS Før Folketinget vedtog L180 kunne den kommunale sagsbehandler tvinge patienterne til: Elektrochok Lumbale operationer. Indtagelse af psykofarmaka (her Lykkepiller, som er vægtforøgende) Tabe sig under tvang, hvis kommunen vurderede at patientes BMI var for højt. Hvis patienten ikke ønskede eller turde tage imod de nævnte behandlingstilbud, kunne sagsbehandleren stoppe patientens forsørgelsegrundlag, her sygedagpenge, indtil patienten blev mør. Bilag Folketinget Permanet forbud imod tvang i den sociale sagsbehandling https://www.ft.dk/samling/20181/lovf...L180/index.htm Vedtaget: 25-04-2019 Principafgørelse 108-13 “Gældende” https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9771 KEN nr 9771 af 30/08/2013 En tilfældigt patienthistorie, hvor en kommune kræver operation, trods Folketingets L180 Som desværre viser at en patient kan komme ud for krav som Folketinget er imod. Bemærk datoerne på vedtagelse af Principafgørelsen, Folketingets L180 samt den tilfældige rygpatient https://fagbladet3f.dk/artikel/kim-k...0Q2DmmIDXXE_ZE Sygemeldte Kim på 43 har sagt nej til rygoperation Beskrevet 18. juli 2019 To gange har lægerne på Rygcenter Syddanmark i Middelfart desuden afvist at gøre noget ved ryggen. Kim Sommerfeldt Nedbo rådfører sig derfor med sin egen læge og med smerteklinikken på Odense Universitetshospital. De oplyser ham også om, at man har ret til at afvise behandling. Han vælger derfor at sige nej til operationen. Men Faaborg-Midtfyn Kommune tolker ikke nej’et på samme måde. De har derfor i månedsvis afvist at gå med til at afklare Kim Sommerfeldt Nedbos arbejdsevne, fordi han har sagt nej til rygoperationen. - Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering, at der ikke er grundlag for afklaring af arbejdsevnen på nuværende tidspunkt, idet behandlingsmulighederne ikke er udtømte, siger hun i en skriftlige kommentar. Hun henviser til afgørelser fra Ankestyrelsen. Kommunen har to gange været i dialog med Ankestyrelsen om fortolkningen af bestemmelsen om retten til at sige nej til behandling. - Ankestyrelsen har i den forbindelse bekræftet over for Faaborg-Midtfyn Kommune, at principafgørelse 108-13 fortsat er gældende. Principafgørelsen fastslår, at der ved en afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt kan tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder som for eksempel operation. Dette medfølger, at man gerne i vurdering af, om sygedagpengene kan forlænges efter § 27, stk. 1 nr. 2 i sygedagpengeloven, må lægge vægt på, at der fortsat er behandlingsmuligheder, skriver Mette Gaarde-Fink. Hilsen Peter :evil: |
Een sætning........
Dette lille afsnit:
"Ændringen af § 48a betyder således, at Tilsynet ikke længere vil have pligt til at undersøge enhver henvendelse, som tilsynet modtager, nærmere. Selv i en situation, hvor tilsynet bliver bekendt med oplysninger, som giver grundlag for at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden, indebærer dette forhold ikke i sig selv en pligt til at undersøge sagen nærmere." Forhindre dig i at klage til Folketingets Ombudsmand, som kræver at alle klage-indstanser skal være afprøvet, før man kan klage til Ombudsmanden. Danmark har Verdens dygtigste jurister og embedsmænd, der med en blyant, kan spille alle syge og handicappede skakmat. Ingen tillid, uden retssikkerhed. Med venlig hilsen :evil: |
Du skal kende forskellen på sagsbehandlingsfrister
Kommunalbestyrelsen skal vedtage sagsbehandlingstider, og offentliggøre dem på din kommunes hjemmeside.
Inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Sagsbehandleren har pligt til at indsamle alle relevante oplysninger til din sag, inden for den politisk vedtagne sagsbehandlingstid. Undtagelsesvis kan sagsbehandleren udskyde en afgørelse, hvis der undtagelsevis mangler en oplysning til din sag, lægeerklæring etc, men her skal du skriftligt have besked om en ny frist hvor afgørelsen skal falde. Disse frister er iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2. SERVICEFRISTER Ankestyrelsen har servicefrister, som juristerne selv fastsætter, alt efter hvor travlt de har, Ankestyrelsen har fået tilskrevet adskillige millioner kroner for at få nedsat deres lange sagsbehandlingstider. Folketinget taler om det og spørger ind: https://www.ft.dk/samling/20201/almd...i5dzs5bilZMKds Spørgsmål 431 Vil ministeren redegøre for, om de ekstra midler ministeren siger, der er tilført til området har mindsket antallet af hjemvisninger af sager om servicelovens regler ved Ankestyrelsen, og hvordan borgerne konkret kan mærke på kvaliteten af deres afgørelser, at der er tilført flere midler til området? Svaret er endnu ikke offentliggjort. Vi kan næsten med sikkerhed forudsige, hvad ministeren vil svare. Derfor er det vigtigt, at DU forstår alt om sagsbehandlingstider. Forskellen på de forskellige områder. HVORFOR skal du kende Retssikkerhedslovens § 3 stk.2? http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 HVORFOR skal du forstå når din sag HJEMVISES til kommunen fra Ankestyrelsen https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Hvilket bliver vanskeligt at overholde, hvis DIN kommunalbestyrelse ikke har vedtaget frister inden for ALLE områder, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Stil krav til dine kommunalpolitikere og kræv at Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 overholdes DUKH nye hjemmeside. https://www.dukh.dk/Publikationer AKTINDSIGT. Ingen kan køre sin sociale sag, uden fuld aktindsigt ved alle, herunder Ankestyrelsen og ved kommunen kræver man altid "Journalisten" medsendt første gang. Ref Ombudsmanden http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 DU bestemmer, hvordan din sag ved kommunen og Ankestyrelsen skal forløbe. Jo, større viden, des heldigere er du. Hilsen Peter (y) |
HVEM/HVAD er/kan Ankestyrelsen? by L.S.
|
Kære Ankechef i Ankestyrelsen & Tilsynet
Man kan jo ikke som borger kontakte Ankestyrelsen med forespørgsler om generelle problemstillinger, så derfor får du lige navnene på 3 tilfældigt aktuelt verserende sager, hvor meget psykisk syge borgere bevidst får kontanthjælp på ubestemt tid.
xxxxxxxx, Ankestyrelsens jour.nr. 20-18669 vedr. 49’årig kvinde. Der er intet sket i sagen siden marts 2019, og ej heller siden Ankestyrelsens seneste afgørelse i nov. 2020. xxxxxxxx, Ankestyrelsens jour.nr. 21-21183. Verserende ankesag angående 46’årig kvinde. xxxxxxxxx, Ankestyrelsens jour.nr. 20-16671. Alvorlig arbejdsskadesag og erhvervssygdom vedr. 35’årig kvinde – længerevarende trusler på livet. Sagen behandles p.t. i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og hos Folketingets Ombudsmand. Fælles for alle 3 sager og mange andre sager med psykiatrisk baggrund er, at helbredstilstanden er stationær, de er er terapiresistente (altså der er ingen behandlingsmuligheder), prognosen er dårlig og forsøg på arbejdsprøvning og evt. traumebehandling vil være helbredsforværrende – altså der vil være tale om bevidst psykisk vold at forsøge derpå. Ansatte i Ankestyrelsen skriver generelt - og så skriver ikke uddannede ansatte i kommunen naturligvis bare af – at det lægelige ikke kan stå alene, og der skal lave en helhedsorienteret indsats (ren kvaksalveri uden et reelt indhold) - hvad den går ud på, kan har jeg generelt aldrig kunnet få det mindste begrundet. Der sker det, at disse borgere får bevilget et ressourceforløb, og så sker der ikke yderligere, fordi helbredstilstandstanden er af en karakter, så borgeren er fuldt sygemeldt og intet kan. Hverken Ankestyrelsen eller Jobcentret behandler psykiske sygdomme ligeværdigt med fysiske sygdomme, når jurister og socialrådgivere - endda ansatte uden uddannelse – uden skrupler beskriver, hvad disse mennesker kan og ikke kan men forventes at skulle kunne (det kan desværre ikke politianmeldes, selv om det før ca. 2004 var blevet betegnet som kvaksalveri). Disse afgørelser fra Ankestyrelsen kalder Jobcentret endda for ”lovgivning”, som kommunen skal overholde. SPØRGSMÅL til besvarelse: Hvor længe, må en kommune lade en sag gå i total tomgang, fordi borgerens helbredstilstand er af en karakter, så der trods et 4 el. 5’årigt ressourceforløb ikke er muligt at etablere nogen form for behandling, arbejdspraktik m.v., og iflg. En overlæge aldrig bliver det. Altså hvor længe må man parkere en borger for at spare på budgettet – p.t. sker det helt bevidst i årevis. Jeg har spurgt Jobcentret om det samme , og får svaret. ”at det er et godt spørgsmål” – Ankestyrelsen svarer slet ikke. Dit svar kan om nødvendigt blive videresendt. Mvh Mogens Rerup Kom.best.medl./soc.rådg. Vi afventer svar, som muligvis bliver med "uld i mund" Tak, til Mogens Rerup :kram: Hilsen Peter:evil: |
Hvad er en afgørelse? Ny vejledning til kommunale sagsbehandlere
En Vejledning er orientering fra embedsmænd til embedsmænd og kan slettes.
En Vejledning kan godt udsendes, uden at en lov står bag. En Bekendtgørelse kan ikke stå alene, uden en lov. Ny Vejledning til de kommunale sagsbehandler. https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...r-en-afgorelse En ny vejledning om afgørelsesbegrebet skal hjælpe kommunale sagsbehandlere i sagsbehandlingen. Samtidig kan vejledningen bruges som rettesnor for, hvornår en borger kan klage over en kommunes afgørelse til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har i dag offentliggjort en ny vejledning om afgørelsesbegrebet. I vejledningen kan kommunale sagsbehandlere få hjælp til at vurdere, hvornår der i en sag er tale om en afgørelse, om procesledende beslutninger eller faktisk forvaltningsvirksomhed. Samtidig er vejledningen en rettesnor for, hvornår en kommune træffer en afgørelse, som en borger kan klage over til Ankestyrelsen. Formålet med vejledningen er at bidrage til at skabe en fælles forståelse af afgørelsesbegrebet. Vejledningen indeholder et generelt afsnit om, hvad en afgørelse er, herunder hvilke beslutninger der er afgørelser, og hvilke der ikke er. Denne definition af en afgørelse gælder i forhold til alle bestemmelser. Vejledningen er lavet med udgangspunkt i voksenhandicapområdet, hvor den også er afprøvet. Vejledningen indeholder således en række afsnit om afgørelser inden for bestemte bestemmelser i serviceloven på voksenhandicapområdet, men den kan anvendes på andre områder, hvor afgørelsesbegrebet er relevant. Vejledningen Vejledning om afgørelsesbegrebet Kommunerne træffer hvert år et stort antal afgørelser, som kan påklages til Ankestyrelsen. Men hvornår er der reelt tale om en afgørelse? Og hvornår er der tale om procesledende beslutninger og faktisk forvaltningsvirksomhed? Ankestyrelsen har offentliggjort en ny vejledning , som hjælper kommunerne på vej. Vejledningen er målrettet sagsbehandlere i kommunerne. Indhold i vejledningen Kapitel 2 Afgørelsesbegrebet, herunder: - Hvad er en afgørelse - Hvad er faktisk forvaltningsvirksomhed - Hvad er procesbeslutninger - Overvejelser ved registrering af afgørelser generelt Kapitel 3 Afgørelser efter servicelovens § 85 Kapitel 4 Afgørelser efter servicelovens § 95 Kapitel 5 Afgørelser efter servicelovens § 96 Kapitel 6 Afgørelser efter servicelovens § 97 Kapitel 7 Afgørelser efter servicelovens § 100 Kapitel 8 Afgørelser efter servicelovens § 107 Kapitel 9 Afgørelser efter servicelovens § 108 Der er lavet en kort udgave af vejledningen om afgørelsesbegrebet, som du finder under bilag. https://ast.dk/filer/bilag-til-publi...ort-udgave.pdf AFGØRELSER Fuld bevilling af en ydelse Delvis bevilling af en ydelse Fuldt afslag på en ydelse Fortsat og uændret bevilling af en allerede tildelt ydelse Ændring i en allerede tildelt ydelse Ophør af en allerede tildelt ydelse DET ER OGSÅ EN AFGØRELSE, HVIS Den er mundtlig Der er enighed om den mellem kommunen og borgeren Den følger en kvalitetsstandard eller serviceniveau Den er åbenlys rigtig eller uomtvistelig Det er en mindre ændring Det er den samme hjælp fremadrettet Den er midlertidig eller tidsbegrænset Den ændres til en anden type ydelse DET ER IKKE EN AFGØRELSE, NÅR Kommunen foretager sagsskridt i sagsbehandlingen, fx indhenter oplysninger Kommunen planlægger udførelsen af den bevilgede hjælp og fx vælger leverandør af hjælpen Kommunen gennem sin leverandør udfører hjælpen Kommunen yder råd og vejledning om hjælp, hvis der ikke reelt træffes beslutninger i den forbindelse Hilsen Peter (y) |
Endeligt svar fra Tilsynet – efter 28 måneders ventetid
https://www.cpdanmark.dk/medlemstilb...ders-ventetid/
Læs landsformand Pia Allerslevs leder fra CP INDBLIK nummer 3 - 2021, der handler om en klage til Tilsynet. Det er ikke hverdagskost, at CP Danmark klager over en kommune til Ankestyrelsens Tilsyn med kommunerne. Ja, faktisk er det kun sket én eneste gang. Men vi gjorde det, sammen med to andre organisationer, fordi vi mener, det er af stor principiel betydning, at kommunerne holder sig fuldt og helt inden for stregerne, når de melder deres serviceniveau ud gennem en kvalitetsstandard. Det gør kommunerne, fordi der er et vist fortolkningsrum i serviceloven. Derfor er det reelt nok, at kommunerne melder ud, hvor i spændet de placerer sig. Men det er fuldstændig grundlæggende for retssikkerheden, at det serviceniveau, som meldes ud, er lovligt. Kvalitetsstandarder bruges rutinemæssigt af sagsbehandlerne som politisk rettesnor for kommunens serviceniveau. Og borgerne bruger kvalitetsstandarden til at vurdere, om det overhovedet giver mening at søge om en given hjælp. CP Danmark, Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund klagede til Tilsynet over to kommuner, som, på trods af vores opfordringer, ikke ønskede at tilrette deres kvalitetsstandard på BPA, som vi hævdede var ulovlig. Nu har vi så - 28 måneder senere - fået svar fra Tilsynet. I sig selv en helt uacceptabel sagsbehandlingstid – og da svaret kom, var det mildest talt utilfredsstillende. Ikke fordi Tilsynet ikke gav os medhold, men fordi sagsbehandlingen var summarisk og overfladisk. Tilsynet havde spurgt kommunerne, hvorvidt de var enige i vores kritik. Da kommunerne ikke uventet svarede, at det var de ikke, og at de, uanset hvad der står i kvalitetsstandarden, altid foretager en ”konkret og individuel vurdering”, lukkede Tilsynet sagen. Efterfølgende har Tilsynet i et debatindlæg i Altinget forklaret, at deres tilsyn er ’fremadrettet’. Det vil sige, at Tilsynet ikke nødvendigvis forfølger evt. urigtige oplysninger i kvalitetsstandarden og de konsekvenser, det kunne have haft på tidligere afgørelser. I stedet fokuserer Tilsynet på, at kommunernes praksis er lovlig og garanterer, at de fremad rettet altid sagsbehandles på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Konsekvensen er, at kommunerne omkostningsfrit kan skrive stort set, hvad der passer dem i deres kvalitetsstandarder – og dermed reelt bruge kvalitetsstandarden til at holde ’kunderne ude af butikken’. Og når der tilmed går, som i vores sag, næsten 2½ år, inden Tilsynet overhovedet reagerer - og reagerer med et ’fremadrettet’ tilsyn - så er der jo en åben ladeport for at bruge kvalitetsstandarder efterspørgselsregulerende. Der er en uacceptabel retstilstand. Hvis vi skal have tillid til Tilsynet, så må det selv følgelig også bagudrettet påtale ulovlige kvalitetsstandarder og insistere på, at sager, som kan være afgjort med udgangspunkt i en ulovlig kvalitetsstandard, genoptages og genvurderes. Det er nu tydeligt for enhver, at det gør de ikke – men det må vi være med til at sikre, at de kommer til at gøre i fremtiden. Derfor er ovenstående endnu ét af de - efterhånden mange - områder, der er på dagsordenen, når jeg og andre mødes med politikere på Christiansborg. Pia Allerslev Landsformand Hilsen Peter :evil: |
Forslag til Ankestyrelsen styrket retssikkerhed
Til Social- og Ældreminister Astrid Krag
Til Social- og Ældreudvalget på Christiansborg 2. oktober 2021 Vedr. retssikkerhed på det sociale område For at få et fuldstændigt billede af omfanget af ansøgninger – og afslag på hjælp – efter serviceloven, er der brug for at få belyst hvor mange afgørelser der henholdsvis medfører bevilling og afgørelser der aldrig påklages. Jeg vil derfor spørge ministeren/udvalget, om det er muligt at få udvidet Ankestyrelsens talportal, til også at rumme disse tal. Det kunne f.eks. gøres på følgende måde; 1. Når kommunen modtager en ansøgning, så indberettes dette til en database samtidig med at borgeren modtager en bekræftelse på ansøgning, med oplysning af sagsbehandlingstid. a. Da bekræftelse/oplysning af sagsbehandlingstid i forvejen ligger i lovgivningen, så er oplysningerne tilstede, og kræver således ”blot” et ekstra afkrydsningsfelt. 2. Når sagsbehandlingstiden er udløbet, fremsendes automatisk en forespørgsel til borgeren, med følgende afkrydsningsmuligheder i ja/nej; a. Har borgeren fået en afgørelse i. Hvis ja 1. Er borgeren enig i afgørelsen 2. Har borgeren fået en ankevejledning a. Hvis nej – så gives ankevejledning af programmet. 3. Vil borgeren anke ii. Hvis nej 1. Har borgeren fået oplyst at sagsbehandlingstiden er overskredet, og oplyst hvornår afgørelsen kan forventes modtaget a. Hvis nej – så orienteres kommunen om dette, og borgeren bliver tilskrevet på ny efter x antal hverdagen, og de nu har fået en tilbagemelding fra kommunen. Alternativt gives klagevejledning. Ovenstående skal styres eksternt – fx af Ankestyrelsen. Da der er tale om et program, skal det sættes op på en måde, så det kører automatisk. Ovenstående vil forbedre statistikmuligheder og gennemsigtighed, og kunne være et vigtigt redskab for at sikre retssikkerheden. Jeg håber udvalget og ministeren vil tage godt imod forslaget, som ligeledes ligges på facebooksiderne #enmillionstemmer og et bedre Nordfyn for folk med handicap. Med venlig hilsen Lena Michelsen Hilse Peter med tak til Lena Michelsen Bilag phhmw https://ast.dk/tal-og-undersogelser/...G9B-f-tPaUbyRo Ankestyrelsen oplyser: Koderegistrering Vi laver statistik på vores afgørelser, og derfor registrerer vi resultatet af hver enkelt afgørelse – det er det, vi kalder at koderegistrere Når vi sender afgørelserne til kommunen og borgeren, skriver vi også, med hvilket resultat sagen kommer til at indgå i vores statistik. Ved langt de fleste af vores afgørelser er der ikke tvivl om, hvilken kode vi skal bruge – én afgørelse vil nemlig typisk kun have ét udfald: stadfæstelse, ændring, hjemvisning eller ophævelse. |
Brev fra Ankestyrelsen til borger, hjemvisninger
“Kære XXXXX XXXX
Tak for din mail. Hver gang Ankestyrelsen hjemviser en sag, tæller det som en afgjort sag i Ankestyrelsens statistik. Dvs., at når en sag hjemvises også anden, tredje eller fjerde gang af Ankestyrelsen, tæller vi det som en ny sag hver gang. Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen i sin helhed igen. I afgørelsen giver vi kommunen retningslinjer for, hvordan sagen skal behandles. Vi hjemviser en sag, hvis der for eksempel ikke er oplysninger nok til, at vi kan stadfæste kommunens afgørelse eller sætte vores egen afgørelse i stedet for kommunens afgørelse. Når vi hjemviser sagen til kommunen, fordi at der mangler oplysninger, fortæller vi, at kommunen skal skaffe flere oplysninger. Det vil være oplysninger, som vi i Ankestyrelsen ikke umiddelbart selv har mulighed for at indhente. Kommunen skal indhente de manglende oplysninger, før den kan afgøre sagen igen. Når kommunen vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst, skal den genbehandle sagen og sende en ny afgørelse til borgeren. Hvis borgeren så klager over den nye afgørelse fra kommunen, vil Ankestyrelsens nye afgørelse (fx en stadfæstelse eller hjemvisning) tælle som en ny sag i statistikken. Venlig hilsen Ankestyrelsen…” phhmw mit svar på Facebook: Kære alle. Vi SKAL ALTID søge om aktindsigt ved Ankestyrelsen, fordi ting har det med at glemmes eller forsvinde. Ingen andre foretager denne kontrol om hvad kommunen har fremsendt til Ankestyrelsen som jo skal vurderer efter hvad der findes på skrift, tilsendt Ankestyrelsen. Og vi husker at HJEMVISNINGER: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...C4BlrPmZR0mhD8 CITAT"" Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”"CITAT slut, ....hvilket bliver vanskeligt at overholde, hvis din personlige kommunalbestyrelsen ikke har vedtaget frister for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Alle kreative ulovlige trick bruges af kommunerne for at trække tiden ud, derfor aktindsigt ved ALLE, herunder Ankestyrelsen Med venlig hilsen phhmw Aktindsigt, hvor tit skal det siges? http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 Hilsen Peter (y) |
Brev til/fra Ankestyrelsen med gode oplysninger
Nordfyns Kommune Østergade 23
5400 Bogense Høring om mulig tilsynssag Ankestyrelsen har modtaget en henvendelse af 29. oktober 2021 fra Lena Bæk Michelsen, der repræsenterer borgergruppen ”Et bedre Nordfyn for folk med handicap”. Vi vedlægger en kopi. Vi beder kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om en udtalelse på baggrund af henvendelsen. Vi skal bruge udtalelsen til at vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Vi henviser til kapitel VI i kommunestyrelsesloven. Vi beder kommunalbestyrelsen om særligt at redegøre for kommunens juridiske praksis og praksis for sagsbehandling efter servicelovens bestemmelser på handicapområdet og lovmedholdeligheden heraf. Vi beder om at få kommunalbestyrelsens udtalelse inden to måneder. Venlig hilsen Dorte Grona Kopi er sendt til: Lena Bæk Michelsen 6. december 2021 J.nr . 21-48202 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 [email protected] [email protected] EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 2 From: Sent: To: Cc: Subject: Attachments: Vedhæftede den journalistiske dækning – såvel som undertegnedes oplæg – ifm. orienteringsmøde afholdt 27.10.2021 Jeg står naturligvis gerne til rådighed ift. at formidle kontakt til de berørte borgere Med venlig hilsen Lena Michelsen Elledalen 17 5462 Morud Et bedre Nordfyn for folk med handicap Facebook gruppe; https://www.facebook.com/groups/393134752266249 [email protected] Friday, October 29, 2021 8:03 AM Ankestyrelsen [email protected] Underretning til Ankestyrelsen / Tilsynet om kommunalt svigt Lena - oplæg.docx; Marianne og hendes datter savner hjælp.pdf; Pårørende til handicappede artikel.pdf KRIT Hermed underretning om massivt svigt af handicappede – børn som voksne – i Nordfyns Kommune Categories: Hvilke afgørelsestyper er der i Ankestyrelsen - Stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse - Ændring/ophævelse betyder, at afgørelsen er forkert, og at Ankestyrelsen har ophævet kommunens afgørelse. - Hjemvisningbetyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som er førsteinstans. Kommunen skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til, at vi hjemviser en sag, kan for eksempel være, at der mangler oplysninger, som Ankestyrelsen ikke selv kan skaffe, eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl. Kilde; https://ast.dk/tal-og-undersogelser/...a-statistikken Retssikkerhedslovens §10 siger; - Et sagsforløb 1. Ansøgning hos kommunen – sagsbehandlingstid 2-12 uger, jf. kommunens oplyste sagsbehandlingstider. https://www.nordfynskommune.dk/vores-kommune/generel- information/sagsbehandlingstider/ 2. Kommunen træffer afgørelse. 3. Borgeren klager af afgørelsen – tidsfrist 4 uger 4. Kommunen revurderer afgørelsen. Dette har kommunen 4 uger til 5. Sagen oversendes til Ankestyrelsen 6. Afgørelse i Ankestyrelsen – sagsbehandlingstid 5 måneder. Hvis kommunen overholder sagsbehandlingstiden, går der ca. 8 måneder, fra ansøgning til afgørelse i Ankestyrelsen Bliver sagen hjemvist, starter ovenstående forfra, dog skal borgeren ikke søge igen, kommunen skal ad egen drift genoptage sagsbehandlingen. Omgørelsesprocenten i Ankestyrelsen I 2017 (forrige kommunalbestyrelse) var omgørelsesprocenten 30%. I 2020 var omgørelsesprocent på 46,9%. Det er en stigning på mere end 50% fra 2017 til 2020 - på landsplan er der derimod sket et fald. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse Side 1 af 7 https://ast.dk/tal-og-statistik-app/ I 2021 fortsætter udviklingen den gale vej, de første 2 kvartaler er omgørelsesprocenten nu på 53% I de 2 første kvartaler i 2021, ligger Nordfyns Kommune 65% højere end landsgennemsnittet. Kommunens forklaringer; Referat fra Kommunalbestyrelsesmødet d. 30. september 2021; https://dagsordener.nordfynskommune....06d-4f7c-b3dc- f04a50faf22b&punktid=1d439574-b291-4559-b422-811b91c3bf55 Med det, refererer forvaltningen til mørketallet som er sager, der aldrig påklages. Måske på grund af manglende overskud, måske på grund af kognitive problemer. Der er også sager i Nordfyns Kommune, hvor borgeren aldrig gøres opmærksom på, at der er klagemuligheder. Ankestyrelsens stikprøver viser, at der er næsten lige så mange fejl i de sager, der ikke påklages. - (kilde; Retssikkerhed for udsatte borgere. Udgivet af Embedsværket 2020), indgår i Folketingets arbejde på området. På kommunalbestyrelsesmødet d. 30. september 2021 bliver det oplyst, at der træffes ca. 2000 afgørelser i Nordfyns Kommune, i 2020. - https://nordfyn.kommune-tv.dk/watch/5498 - punkt 664 46,9% af 2000 sager = 938 sager (procenten i Nordfyns Kommune i 2020) 40% af 2000 sager = 800 sager. (procenten der nævnes i stikprøvekontrol) Omgørelsesprocenten omfatter derimod ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Side 2 af 7 Det er af afgørende betydning, at mørketallet i Nordfyns Kommune, kommer frem i dagens lys. Udvalgsformanden gav urigtige oplysninger på kommunalbestyrelsesmødet i september; 1. Det er bilsager 2. Det handler om der skal indhentes så mange oplysninger, så det tager lang tid. Svar herpå; 1. Det 8,7% af sagerne der er bilsager – og altså 91,3% der ikke var! 2. Hverken lang sagsbehandlingstid eller mange oplysninger genererer en omgørelsesprocent. Men det er da bekymrende at man efterfølgende træffer en afgørelse der ikke er korrekt, når man netop har brugt længere tid på sagsbehandlingstiden. Det er et alvorligt problem, at orientering af kommunalbestyrelsen ikke er i overensstemmelse med virkeligheden! Hvis ikke man kan have tillid til dem, der har det overordnede ansvar, hvordan kan man så have tillid til Nordfyns Kommune. Fejl ud over omgørelsesprocent Nordfyns Kommune får gentagne gange kritik af Ankestyrelsen for overtrædelse af Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven. Forvaltningsloven, uddrag - - - - - Retssikkerhedsloven, uddrag § 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. § 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. § 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen § 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Side 3 af 7 - § 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. o Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. § 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed § 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. § 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. - - - Aktuel sag nr. 1 i Nordfyns Kommune; Borgeren har modtaget hjælpen siden 2009. For 11⁄2 år siden vælger Nordfyns Kommune at skære ned på hjælpen. Denne afgørelse ankes, og Ankestyrelsen hjemviser sagen i juli 2021. Ankestyrelsen skriver i hjemvisningen, hvad kommunen skal undersøge. Sagen er fortsat ikke afgjort, det er 3 måneder siden at sagsbehandlingsfristen blev overskredet. - Borgeren har aktuelt mistet hjælp i 11⁄2 år. - Borgeren har modtaget hjælp i 12 år, og borgerens forhold må således antages at være velkendt. Nordfyns kommune har haft tilsynssag, netop pga. sagsbehandlingstiden. I den aktuelle sag overtræder Nordfyns kommune igen retssikkerhedslovens §3, stk. 2, og efterlever altså ikke den redegørelse, som borgmesteren og kommunaldirektøren har givet til Tilsynet. Se bilag 1. Aktuel sag nr. 2 Barnet har modtaget faglig støtte i skolen, gennem mere end 5 år, og skolen har i december lavet en underretning. Af den fremgår at barnet er fagligt presset, og selvskade. Desuden at barnet er kendt med ordblindhed, er tildelt hjælpemidler, og har brug for hjælp til at anvende disse. Skolen indstiller til specialtilbud. Kommunen behandler sagen på visitationsmøde. Der visiteres til tilbud i egen kommune. Side 4 af 7 Ankestyrelsen hjemviser sagen, og skriver; - Der mangler udtalelser/vurderinger samt opfølgende test - Der mangler beskrivelse af fagligt niveau, vanskeligheder, ressourcer - Der mangler beskrivelse af hvordan man har støttet gennem mere end 5 år Der er aldrig lavet en PPV-vurdering af barnet. Samme leder – der har underskrevet visitationsafgørelsen - skriver efterfølgende i mail til borgeren, at der slet ikke kan foretages visitering, når der ikke ligger PPV vurdering. Igen: Hvis ikke man kan have tillid til dem, der har det overordnede ansvar, hvordan kan man så have tillid til Nordfyns Kommune. ”Et bedre Nordfyn for folk med handicap” har set dagens lys, fordi; - Nordfyns Kommune overholder ikke love og regler, i sagsbehandlingen - Nordfyns Kommune giver urigtige oplysninger til Ankeinstanserne - Kommunalbestyrelsen lever ikke op til deres ansvar o ”Kommunalbestyrelsens ansvar for hele den kommunale virksomhed sammenholdt med kommunalbestyrelsens generelle pligt til at overholde lovgivningen indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at ulovligheden bringes til ophør, hvis kommunalbestyrelsen får viden om en lovovertrædelse i forvaltningen” https://www.ft.dk/samling/20171/almd...62/1840610/ind ex.htm?fbclid=IwAR0KcELgly2FG61d1A8DYq8BCR2YnEqr8M t5- qZbTEJnOlVrkmxVxd8If3g Side 5 af 7 Løsningsforslag Det kan synes som om det er selve kulturen i kommunen der er udfordret, og der således forestår et større oprydningsarbejde. Hensynet til økonomien må aldrig stå over det enkelte menneskes behov – udtalt af Astrid Krag. https://www.ft.dk/samling/20191/almd...65/2159657.pdf Få dokumentation i sagen på plads fra start af; - Indhent status fra egen læge - Inddrag VISO – det er ganske gratis, og kan spares sagsbehandlertimer o VISO er en national videns- og specialrådgivningsorganisation, under Socialstyrelsen. https://socialstyrelsen.dk/viso Søg om Taskforce indenfor børne- og voksenhandicap - Få faglighed og saglighed ind i sagsbehandlingen i alle sager! Der findes god sagsbehandling i Nordfyns Kommune, desværre er der bare rigtig mange frygtelige sager også. o Taskforce er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen. Formålet er at støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. https://socialstyrelsen.dk/tvaergaen...g/task-forcen- handicap/om-task-forcen Få mørketallene frem i lyset. - Stram opfølgning på alle ansøgninger, ved at borgeren kan udfylde elektronisk tjek-skema undervejs og efter afgørelse. De sager, hvor der er sagsbehandlingsfejl, føres til statistik (som orienteres om på handicaprådsmøde). Er borgeren uenig i afgørelsen, tilbydes borgeren automatisk tid hos kommunens kommende borgerrådgiver. Efteruddannelse. - Sagsbehandlingsfejl registreres på de respektive teams, og der sættes målrettet ind med efteruddannelse ift. de lovovertrædelser/omgørelser, der er gengangere. o Efteruddannelse søges i Ankestyrelsens kurser. Kom tæt på borgeren. - Støttegruppe Nordfyn og Et bedre Nordfyn for folk med handicap vil gerne tilbyde Nordfyns Kommune, at indgå i Handicaprådet. Der er aktuelt mulighed for at kommune kan udpege yderligere 2 deltagere i handicaprådet. o Set siden LEV at vi kan bidrage med relevant dokumentation Side 6 af 7 Fokus på at komme godt videre, hvis sagen er gået i hårdknude. - Fast procedure for, hvordan klager behandles, med fokus på at borgeren føler sig hørt. Der forsøges at nås til enighed, om nødvendigt med inddragelse af borgerrådgiver. o Efterfølgende konsekvenser, hvis der i forløbet bevidst gives urigtige oplysninger i redegørelser mv. Side 7 af 7 Kilde - https://fyens.dk/artikel/p%C3%A5r%C3...-en-syg-kultur phhmw Nordfyns kommune mangelfulde vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 https://www.nordfynskommune.dk/media...d-05042017.pdf DUKH om HJEMVISNINGER: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning ""Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Hvilket bliver vanskeligt, at overholde, hvis kommunalbestyrelsen ikke vedtager frister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. 18 års kamp for at de 98 kommuner til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008 Hilsen Peter (y) og stor TAK til Lena Bæk Michelsen:kram: |
Er der en tilsynssag på vej i Nordfyns Kommune?
https://fyens.dk/artikel/er-der-en-t...PO5-7aN_8TcVtE
Lena Michelsen Elledalen Frontkæmper :kram: Er der en tilsynssag på vej i Nordfyns Kommune? Lena Michelsen Elledalen 17, 5462 Morud I valgkampen var overraskelsen øjensynligt stor blandt mange kandidater til kommunalvalget, da ”Støttegruppe Nordfyn” og ”Et bedre Nordfyn for folk med handicap” på dialogmøde redegjorde for både borgeroplevelser og faktiske fejlprocenter i Ankestyrelsen. Fejlprocenten i Ankestyrelsen var desuden også et af tre fokusområder i valgmødet på Geværfabrikken. Lad os håbe, at dette betyder en ny start for Nordfyns Kommune, hvor ORDENTLIGHED og SAGLIGHED kommer i højsædet i sagsbehandlingen, og hvor der fremover i langt højere grad træffes den korrekte og lovlige afgørelse, første gang. LENA MICHELSEN :kram: Hilsen Peter (y) |
Hvem er Ankestyrelsen?
https://www.aquut.com/2020/08/01/ank...#comment-17830
Af Mikael Hertig, hvid kommentator, cand, scient, pol. En "Styrelse" er en administrativ instans under et ministerium - hvad er Ankestyrelsen? Hvorfor hedder det "Ankestyrelsen"? I mine lærebøger om offentlig forvaltning skelner man mellem "Råd", det vil sige et rådgivende politisk organ og et "Nævn", det vil sige et uafhængigt, domstolslignende legalitetskontrollerende organ. Tænk fx. på forbrugerklagenævnet. Ordet "Styrelse" betegner normalt et udførende organ under et ministeriums ressort. Der findes ikke nogen lov, der hedder "Ankestyrelsesloven". Lovhjemlerne om Ankestyrelsens virke og arbejde findes i forskellige love, alt efter, hvilket område der er tale om. Ankestyrelsen er på den måde et mangehovedet uhyre. Hvert område sorterer direkte under et ministerium eller en styrelse under et ministerium. Man kunne også spørge: Hvor kommer pengene til Ankestyrelsen fra? Jo, de kommer fra de forskellige ministerområder på finansloven. Når der skal følges op på sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen, behandler Rigsrevisionen AST som en styrelse under Social- og Indenrigsministeren (pt. Astrid Krag). I sin yderste konsekvens rejser det naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsen udfører sit arbejde under Astrid Krags instruktionsbeføjelse, eller om der er tale om et uafhængigt organ, der udøver legalitetskontrol. (Træffer afgørelser i klagesager om den lovligheden af fx. kommunale afgørelser) . Dybt inde i centraladministrationen finder vi et "Dialogforum". Den er ikke noget institutionaliseret forsamling , men kan tænkes at være et af de mest magtfulde organer overhovedet i offentlig forvaltning. Og hvad er der så at sige til det? Er det ikke helt i orden, at forskellige interessenter taler sammen om fx. principafgørelser: Hvis nu såkaldte "principafgørelser" kommer på tværs af kommunernes ønsker, er det så ikke rart at få dem stoppet? KL og Social- og Indenrigsministeriet er blevet enige om, at før Ankestyrelsen udsender principafgørelser, så skal kommunerne kunne udtale sig om ønskeligheden af dem. Det ligger i Kommuneaftalen mellem KL og regeringen. Ankesystemet Der har vist sig en problemstilling på social- og ældreområdet, hvor rækkevidden af enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL anerkender begge problemstillingen. Parterne er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne. (Fra Regeringens Aftalen om Kommunernes Økonomi 2021, side 13f) Kunne du forestille dig, at en uafhængig domstol, der før den fremsagde en dom der kendte en kommunes afgørelse ulovlig, lige skulle konsultere kommunen først for at spørge, om den kunne lide den? Dommeren spørger den mulige taber i sagen, om vedkommende kan lide, hvis afgørelsen ser sådan og hvordan ud, og hvordan den nu passer bedst.? Det er lige præcis, hvad man gør i dette dialogforum. Det kan handle om tvangsfjernelser af børn. Det kan handle om sanktioner overfor en borger. phmw KL Kommunernes Landsforening er en privat interesseforening, som borgerne er tvunget ind i med livslang kontingent https://www.k10.dk/showthread.php?t=17409 Hilsen Peter :mad: |
BPA-ordningen 2013 og 2022
BPA-ordningen 2013
Ankestyrelsen: Kommunen må ikke udmåle BPA efter hjemmehjælpsstandarder Jørgen Lenger 27. mar 2013 Så kom den. Afgørelsen fra Ankestyrelsen om en konkret sag fra Horsens Kommune, hvor en ung kvinde med muskelsvind fik frataget store dele af sin hjælpeordning (BPA) og pludselig måtte klare sig med 80 timer om ugen i stedet for de hidtidige 168 timer. Horsens Kommune var nået frem til sin afgørelse ved at anvende sine kvalitetsstandarder for udmåling af hjemmehjælp. Den unge kvinde klagede til Det Sociale Nævn og fik medhold. Horsens Kommune klagede til Ankestyrelsen over Det Sociale Nævn – og fik ikke medhold. Ankestyrelsens afgørelse har været ventet med spænding, fordi også andre kommuner gør, som Horsens Kommune gjorde, og fordi Århus Kommune har stillet sine planer om en tilsvarende forringelse i bero, indtil Ankestyrelsens afgørelse foreligger. Det gør den så nu, så vi må antage, at der effektivt er sat en stopper for væsentlige dele af også Århus Kommunes forringelser af hjælpeordningen. Afgørelsen. Og Ankestyrelsens afgørelse er stjerneklar: ”Udmålingen af hjælp til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 skal ske efter en konkret, individuel vurdering af (pågældendes) behov for hjælp og under hensyntagen til, at formålet med ordningen er at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum.” Ankestyrelsen forklarer selv sin afgørelse: “Det betyder, at kommunen ikke er berettiget til at udmåle hjælpen til borgerstyret personlig assistance efter § 96 ved at tage udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp og pleje i servicelovens § 83.” Hvilket da er klar tale, der burde kunne begribes i enhver kommune. Og i øvrigt helt i overensstemmelse med, hvad Muskelsvindfonden har påpeget adskillige gange over for blandt andet Horsens Kommune. Og i øvrigt også over for Århus Kommune. Begrundelsen. Ankestyrelsen skriver en meget lang begrundelse for afgørelsen: ”Vi finder, at kommunens udmåling af timer, hvor man tager udgangspunkt i kommunens sædvanlige udmåling til hjemmepleje, ikke er i overensstemmelse med formålet med ordningen om borgerstyret personlig assistance. Vi har lagt vægt på, at formålet med borgerstyret personlig assistance er at tilgodese den handicappede borgers ønske om at skabe sig en selvstændig tilværelse i egen bolig, og herunder at sikre borgeren mulighed for selv at udvælge og ansætte de nødvendige hjælpere. Udmålingen af hjælp til borgerstyret personlig assistance skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet. Formålet med borgerstyret personlig assistance er på den måde at skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgeren mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt med hensyntagen til at borgerens behov kan variere og ikke altid er forudsigeligt. Behovet for hjælp vil derfor ofte kunne forekomme på alle tidspunkter af døgnet og omfatte både større og mindre opgaver, hvor det ikke nødvendigvis på forhånd er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver. Vi har lagt vægt på, at udmålingen af hjælp efter § 96 om borgerstyret personlig assistance dermed har et andet sigte end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter § 83. Kommunens kvalitetsstandarder for § 83, hvor der sker en meget specifik udmåling af hjælp i hjemmet til praktisk eller personlig hjælp, kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for udmålingen af hjælp efter § 96. Dette er også udtrykt i forarbejderne til loven og i vejledningen hertil. Ved borgerstyret personlig assistance vil der ofte være tale om et omfattende og sammensat behov for hjælp, da borgeren har behov for hjælp over hele døgnet, eller i en stor del af døgnets aktive timer. Udmålingen må derfor ikke være så snæver, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen. Den udmålte hjælp efter § 96 forudsættes at dække borgerens samlede hjælpebehov. Med mindre borgeren selv ønsker det, kan BPA-ordningen ikke kombineres med andre hjælpeforanstaltninger. ”Afgørelsen har stor betydning for mange mennesker med et handicap, siger Thomas Krog”. Muskelsvindfondens handicappolitiske medarbejder, Thomas Krog, der har arbejdet intenst med denne og tilsvarende sager, fremhæver især Ankestyrelsens understregning af, at formålet med BPA er “at tilgodese den handicappede borgers ønske om at skabe sig en selvstændig tilværelse i egen bolig”, og at ”udmålingen af hjælp til BPA skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og udenfor hjemmet.” Thomas Krog fremhæver også Ankestyrelsens beskrivelse af formålet med BPA: “Formålet med BPA er på den måde at skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgeren mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt med hensyntagen til, at borgerens behov kan variere og ikke altid er forudsigeligt. Behovet for hjælp vil derfor ofte kunne forekomme på alle tidspunkter af døgnet og omfatte både større og mindre opgaver, hvor det ikke nødvendigvis på forhånd er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver.” Thomas Krog glæder sig ikke mindst over, at det nu er fastslået, at det er tilladt at være mor med fuldtidsarbejde, selv om man har et omfattende fysisk handicap. Thomas Krog tilføjer, at han ”jubler, fordi afgørelsen betyder, at mennesker med handicap i lighed med os andre har mulighed for at leve det aktive varierede liv, vi hver især ønsker”. – Det ville være en katastrofe, hvis kommunerne fik held til at placere mennesker med handicap i billige løsninger uden mulighed for at bevæge sig uden for en dør. Og så er det godt, at man kan gifte sig uden at ægtefællen får inddraget alle muligheder for selv at have et arbejde og fritidsaktiviteter, siger Thomas Krog. – Alt sammen burde være en selvfølge. Det ved vi nu, at det langt fra er, hvis nogle emsige kommuner kunne bestemme. Det kan de heldigvis ikke. Tak til den familie som i urimelig lang tid har gået i uvished om, hvilke muligheder de ville have for at leve et aktivt liv. Deres indsats har stor og positiv betydning for de mange andre mennesker med omfattende fysiske handicaps, som har frygtet, at de også ville få beskåret deres muligheder for en aktiv hverdag i et værdigt liv, slutter Thomas Krog. Ankestyrelsens afgørelse i denne sag er efterfølgende (den 3. april 2013) udsendt som en yderst detaljeret principafgørelse, der i fuld ordlyd kan læses her. https://muskelsvindfonden.dk/wp-cont...assistance.pdf KEN nr 9709 af 02/04/2013 (Historisk) Ankestyrelsens principafgørelse 49*13 om borgerstyret personlig assistance * BPA*ordningen * prøvelsesadgang * udmåling * hjemmehjælp * rask ægtefælle "Historisk" betyder at den ikke mere er "Gældende" SPØRGSMÅL: Hvem præcis har besluttet det? Folketinget eller Ankestyrelsen? BPA_ordningen 2022 https://www.google.dk/search?q=bpa+o...client=gws-wiz Som viser tydeligt, at BPA-ordningen, er under stort pres. Hvem præcis har besluttet det? Folketing eller Ankestyrelsen? Hilsen Peter :confused: |
Evaluering af tilsynet juni 2020
https://www.ft.dk/samling/20201/almd...Pbre8Aq9lQrYyk
Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 SAMMENFATNING AF DE VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER, BAGGRUND OG FORMÅL 1.1 Sammenfatning af de væsentligste konklusioner 5 1.2 Baggrund 1.3 Formål KAPITEL 2 7 7 RETSGRUNDLAG OG PRAKSIS 9 2.1 Tilsynets Kompetence 9 2.2. Tilsynets reaktionsmuligheder 10 2.3 Lovændringen 11 2.4 Tilsynets sagsudvælgelse 12 2.5 Tilsynets udmøntning af den nye lovgivningsmæssige ramme 15 2.6 Tilsynets formidling af viden og udtalelser 16 KAPITEL 3 SAGSBEHANDLINGSTIDEN OG ANDRE KVANTITATIVE FORHOLD VEDRØRENDE TILSYNETS SAGSBEHANDLING FØR OG EFTER LOVÆNDRINGEN 18 3.1 Datamaterialet 18 3.2 Udviklingen i perioden 18 KAPITEL 4 TILSYNETS SAGSREJSNING OG PRIORITERING EFTER LOVÆNDRINGEN 26 4.1 Datagrundlag og metode 26 4.2 Gennemgang af sager, som tilsynet har indledt en undersøgelse af 27 4.3. Gennemgang af sager, som tilsynet har afvist 42 4.4 Ankestyrelsens behandling af sager om fogedfunktionen 53 4.5 Prioritering, herunder sagsbehandlingsmål 57 KAPITEL 5 INTERESSENTANALYSE 62 5.1 Metode 5.2 Interessenternes erfaringsgrundlag 63 5.3 Tilsynets sagsrejsning og prioritering 64 5.4 Tilsynets proaktivitet og aktualitet 65 5.5 Øvrige bemærkninger 70 KAPITEL 6 OPSAMLING OG VURDERING AF LOVÆNDRINGENS EFFEKTER 75 6.1 Ankestyrelsens vurdering af, om formålene med lovændringen er opnået, herunder med inddragelse af interessenternes indtryk 75 6.2 Kort om kvalitet 84 6.3 Ankestyrelsens samlede konklusion 85 BILAG 1 88 LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 48 Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3. Hilsen Peter :confused: |
Fra Facebook. Ulovlig Principafgørelse klagefrist
Underlig #Ankestystyrelse
Den 21. februar 2022 skrev jeg følgende til dem: Jeg skriver for at gøre jer opmærksom på, at jeres principafgørelse 43-10 om klokkeslet for overskredet klagefrist siden 2018 er ugyldig. Vi har lagt til grund, at du har modtaget afgørelsen pr. mail mandag, den 30. marts 2009 kl. 16.02, og at nævnet har modtaget din klage tirsdag, den 28. april 2009 kl. 15.50. Klagen skulle være modtaget mandag, den 27. april 2009 inden normal kontortids ophør for at være rettidig. https://ast.dk/afgorelser/principafg...3-3f72647ba648 Dette blev ophævet ved Vejledning fra Justitsministeriet VEJ nr 9533 af 26/06/2018 5.2. Digitale meddelelser En klage afsendt med digitale meddelelser skal være modtaget inden midnat, det vil sige senest 23:59 det døgn, hvor klagefristen udløber. Vil i sørge for at ophæve denne ugyldige principafgørelse samt finde frem til de klager, hvor i siden 2018 på ugyldigt grundlag har givet kommunerne medhold efter 43-10 ? Idag skrev de så retur, men de kunne ikke sige om den blev ophævet. "Vi vil se på det, du henviser til i principmeddelelse 43-10 og her tage stilling til, om der er anledning til at gøre principmeddelelsen historisk." Men ved opslag kan jeg nu se, at det er den. Men hvis de tror, at det stopper her. Så tager de fejl. I lidt over 2 år (hmm) 8 måneder har de haft en ugyldig principafgørelse, som kommunernes sagsbehandler har brugt. Det betyder nemlig, at folk kan have fået stoppet deres klage. & deres klage så ikke er blevet behandlet. Mvh Flemming Leer Jakobsen TAK til Flemming:kram: Hilsen Peter (y) |
Gør Ankestyrelsens Tilsyn brug af deres sanktioneret, dagbøder?
KONKLUSION.
Ankestyrelsens Tilsyn har ikke gjort brug af deres sanktionsret i sociale sager i tidsrummet 2013 -2020..... i dag april 2022 Ankestyrelsen sandsynliggøre at trusler om sanktioner ikke er taget i brug. Efter at jeg har søgt aktindsigt ved Ankestyrelsens Tilsyn om spørgsmål vs ovenstående svar og konklusion. https://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773 Dine bemærkninger om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 I din henvendelse bemærker du derudover, at kommunerne 22 år efter vedtagelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, endnu ikke overholder pligten til at fastsætte og offentliggøre frister for deres sagsbehandling af sager på det sociale område. Du bemærker derudover, at det er din opfattelse, at tilsynets udtalelser i sager vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er tilfældige og inkonsistente. Vi har noteret os dine synspunkter og kan samtidig oplyse dig om, at kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et område, som tilsynet har særligt fokus på som følge af viden opsamlet via bl.a. Ankestyrelsens klagesagsbehandling. ASLUTNING fra min side. Når vi høre politikere, vicdirektører, embedsmænd/kvinder rose Tilsynets sanktionsret, dagbøder etc, skal vi være bevidst om, at disse indtil nu aldrig er brugt, uagtet at borgerne gentagne gang klager til Tilsynet over dokumenterbare ulovligheder og hvor kommunerne IKKE indordner sig hverken Folketinget eller Ankestyrelsens anbefalinger eller Tilsynets afgørelser. Derfor er påstanden om den manglende retssikkerhed ganske aktuel anno 2020. .... og i dag april 2022. Hilsen Peter :confused: |
16/2018 Beretning om Ankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet
https://rigsrevisionen.dk/Media/A/4/sr1618.pdf
Statsrevisorernes bemærkning Statsrevisorerne 7. juni 2019 Henrik Thorup Klaus Frandsen Henrik Sass Larsen Villum Christensen Frank Aaen Britt Bager Beretning om Ankestyrelsens sagsbehand- lingstider og produktivitet Ankestyrelsen behandler årligt ca. 54.000 klager. Ankestyrelsen er øver- ste og eneste klageinstans for arbejdsskadesager og sager, der vedrører den beskæftigelsesmæssige og sociale lovgivning. Klagesagerne skal afgø- res korrekt og inden for kortest mulig tid. Statsrevisorerne og Rigsrevisio- nen har fulgt udviklingen i sagsbehandlingstiderne siden 2002. Statsrevisorerne påtaler, at målsætningen om en gennemsnitlig sags- behandlingstid på 13 uger for klagesager på beskæftigelses- og social- området ikke er opnået i mere end 16 år – trods skiftende ministres intentioner herom. Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider er en belastning for de berørte borgere og virksomheder og indebærer øge- de udgifter for samfundet. Statsrevisorerne kritiserer, at Økonomi- og Indenrigsministeriet efter så mange år stadig ikke har sikret tilfredsstillende sagsbehandlingsti- der i Ankestyrelsens klagesagsbehandling på beskæftigelses-, social- og arbejdsskadeområderne. Statsrevisorernes bemærkning er baseret på: • I 2018 var Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for be- skæftigelses- og socialsager på 21,3 uger. Ca. 70 % af sagerne levede ikke op til målet om en sagsbehandlingstid på 13 uger, heraf tog 3,1 % af sagerne mere end 1 år at behandle. • I 2018 var Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ar- bejdsskadesager 31,6 uger, heraf tog 8,7 % af sagerne mere end 1 år at behandle. Målet om en sagsbehandlingstid på 13 uger gælder ikke for arbejdsskadesager. phhmw Ankestyrelsen har fået bevilget 35 millioner kroner for at få sagsbehandlingstiderne ned. Tror du at det har afkortet sagsbehandlingstiderne ved Ankestyrelsen og Tilsynet? Hilsen Peter :confused: |
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.
Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet Hilsen Peter |
Peter er forvirret
Folketinget vedtager love, med et flertal bag sig. Oftest er det regeringen. Som fremsætte lov-forslag
Folketingets 179 medlemmer kan stille privat lov-forslag. Borgerne kan stille lov-forslag hvis de kan fremskaffe 50.000 underskrifter hvor Folketinget skal debaterer Borgerforslaget Når Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe den 2 har underskrevet Folketingets love er de stadfæstet og gældende lov. Ofte er lov-forhandlingerne og lov-teksterne udformet i et juridisk sprog, som kan fortolkes eller misfortolkes. Men,……… Ankestyrelsen kan fortolke eller misfortolke disse love, bla gennem at udsende Principafgørelser, som er øverste myndighed, hvor alle skal følge disse Principafgørelser Principafgørelser kan kun ændres af Ankestyrelsen, ved de civilretslige domstole eller ved at Folketinget griber ind og vedtager en lovændring. Ankestyrelsen afgørelser er desværre set i strid med lovgivningen eller bare ganske enkelt lovstridige. Alt efter, hvilket kontor der skal afgører en given sag Borgerne kan blive bekymret over Ankestyrelsens afgørelser https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Borgerne kan blive bekymret, når Ankestyrelsen taber ved de civilretslige domstole. https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515 Ankestyrelsens Tilsyn har sanktioneret, dagbøder etc., men er dels aldrig brugt i sociale sager endsige fra 2013 og frem til nu skrivende stund 2022 https://www.k10.dk/showthread.php?t=38000 Ankestyrelsen kan ændre praksis. Uden om Folketinget. Ankestyrelsen beslutter egenhændigt hvilke sager de vil gå ind i og eventuelt gøre til en Tilsynssag. Ankestyrelsen har lovlige lange, meget lange sagsbehandlingstider, som juristerne selv fastsætter alt efter, hvor travlt de har. Ankestyrelsen kan alle klage til, over ulovligheder, uden at være part i en sag. Ankestyrelsen har modtaget mange klager , pt 17 i antal, over kommunernes som ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 omhandlendende sagsbehandlingsfrister, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Men Ankestyrelsen fremsender hvert halve år, at de endnu ikke har tid til at behandle klager over ulovligheder over love, som Folketinget vedtog i 1998. Hvem bestemmer her til lands? Folketing eller Ankestyrelsen sammen med de kommunal forvaltninger? Peter er forvirret. Med venlig hilsen:evil: Bilag. Folketinget har ved lov vedtaget at TVANG i den sociale sagsbehandling er forbudt efter 6 år med TVANG: Elektrochok Lumbale operation for diskusprolaps Tabe sig under tvang, hvis borgerens BMI er for højt efter kommunens mening. Indtage vægtforøgende psykofarmaka Hvis borgeren ikke ønskede disse ""behandlingsforslag" stoppede sagsbehandleren sygedagpenge, indtil borgeren blev mør. Ankestyrelsen har stadig en Principafgørelse 108-13 "Gældende", som de ikke ønsker at gøre "Historisk" som du bør læse: https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729 Jeg er forvirret |
Uffe er vist også forvirret....Er Ankestyrelsen korrupt?
https://arbejderen.dk/blog/er-ankest...WnESJJzjyesJGg
Ankestyrelsen laver jævnligt principafgørelser, som kommunerne skal tage til efterretning. Men mange af disse principafgørelser er tydeligt borgerfjendske og går i mange tilfælde imod både lovens ord og ånd. Ankestyrelse er vores allervigtigste institution, når det kommer til vores retssikkerhed. På utallige samråd om diverse personsager, hvor kommuner åbenlyst har handlet forkert, har skiftende ministre gang på gang henvist til, at det ikke er ministeren og diverse ministerier, der kan komme efter kommunerne. Den opgave er overladt til Ankestyrelsen, som man kan klage til, hvis man er uenig i en afgørelse om for eksempel afslag på førtidspension. Et eksempel på en kommune, der handler åbenlyst forkert, så vi senest i sagen om kræftsyge Nick, der lå i koma på kontanthjælp, da kommunen ville have ham ud og arbejde. Han døde inden første udbetaling af den førtidspension, han langt om længe blev tilkendt. https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli.../9231923?ilc=c Ankestyrelsen laver jævnligt principafgørelser, som kommunerne skal tage til efterretning og bruge i deres sagsbehandling. Men mange af disse principafgørelser er tydeligt borgerfjendske og går i mange tilfælde imod både lovens ord og ånd. Den sidste måned har radioen 24/7´s reporterne forsøgt at sætte lys på problemerne i Ankestyrelsen på tvangsanbringelsesområdet. Blandt andet med en udsendelse med advokaterne Jeanette Gjørret og Hanne Ziebe som direkte udtaler, at Ankestyrelsen er korrupt, og ikke er til for borgerne men for kommunerne https://app.listentonews.com/audio_c...-JL1AneFifCmj8 Stop for sygedagpenge Det er langt fra kun i forhold til tvangsanbringelser, at der er problemer med Ankestyrelsens afgørelser. Det gælder også sygedagpengeområdet, førtidspensioner og så videre. For eksempel slog Ankestyrelsen fast i principafgørelse 32-15, at en stationær tilstand inden revurderingstidspunktet efter fem måneders sygedagpenge medfører et sygedagpengestop! https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9704 Der er også principafgørelse 28-20, som giver kommunerne hjemmel til at stoppe sygedagpenge og henvise til kontanthjælp, hvis det viser sig, at sygemeldingen for eksempel i form af stress, depression og angst grundlæggende skyldes en diagnose som hukommelsesproblemer, ADD, ADHD, Aspergers, infantil autisme, personlighedsforstyrrelse eller andet handicap. https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200965725 “En sygemelding, der alene skyldes forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil som udgangspunkt ikke medføre uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Forstyrrelser i personlighedsstrukturen knytter sig til den pågældendes person og personlighedstræk, og kan blandt andet have betydning for den pågældendes evne til at begå sig på arbejdsmarkedet og i sociale fællesskaber. En diagnose, der knytter sig til forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil ikke i sig selv medføre en indvirkning på den pågældendes arbejdsevne, der medfører uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand”, står der i afgørelsen. Endvidere står der i afgørelsen om to konkrete sager at: “Ankestyrelsen vurderede ud fra en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at borgerens sygemelding ikke skyldtes egen sygdom i sygedagpengelovens forstand, men derimod borgerens handicap i form af hukommelsesproblemer.” “Borgerens udfordringer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ikke skyldtes sygdom i sygedagpengelovens forstand, da begrænsningerne i borgerens arbejdsevne knyttede sig til udviklingsforstyrrelsen og den narcissistiske personlighedsforstyrrelse.” Det er ren Kafka Jeg blev opmærksom på principafgørelse 28-20, fordi Skive Kommune misbrugte den i en sag om en borger, som efter tre års sygemelding på grund af stress, depression og PTSD-symptomer efter lang tids udredning i psykiatrien fik diagnosen ADHD uden behandlingsmuligheder. Diagnosen blev fulgt af en anbefaling om at starte forsigtigt op med en arbejdsprøvning på seks timer om ugen, hvorefter kommune trak 28-20 op ad hatten og i stedet for at afklare til fleksjob eller førtidspension ved hjælp af sygedagpenge, ressouceforløb eller jobafklaringsforløb gav besked om, at der kunne søges kontanthjælp. Det skete, selvom kommunen godt vidste, at den almindelige lønmodtager før sygemelding havde købt både hus og bil, som vedkommende først skulle leve af, før der kunne udbetales kontanthjælp. I stedet for at den psykiatriske udredning bruges til at hjælpe mennesker med handicap med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og undgå yderligere forværring af deres tilstand, misbruges de nødvendige vurderinger om ingen behandlingsmuligheder, varig nedsat arbejdsevne og i bedste fald stationær tilstand til at smide disse borgere under bussen i kontanthjælpssystemet. Her ved vi, at de fleste kun bliver mere syge med ofte uoprettelige skader på sjæl og legeme af den belastning og stress, det medfører at miste sin forsørgelse og skulle kæmpe i årevis på at få en afklaring. Det er værd at huske på, at en EU-dom i 2013 slog fast, at kronisk sygdom er et handicap. Det er ren Kafka eller Catch 22, hvor lige meget hvad man gør, så ryger man på røven økonomisk og kan se frem til uendelig afklaring med nul kroner i forsørgelse eller på kontanthjælpsniveau. Hvis udredningen i psykiatrien ikke konkluderer, at der ingen behandlingsmuligheder er, og tilstanden er varig og stationær, kan man ikke få afklaret sin arbejdsevne. Men så snart psykiatrien vurderer, at tilstanden er varig og uden behandlingsmuligheder, så risikerer man, at kommunen prompte stopper sygedagpengene. Der er voldsomt brug for, at vi får ryddet op i Ankestyrelsen og får styrket retssikkerheden for os alle sammen, for alle kan risikere at blive ramt af sygdom, ulykke eller en anonym anklage om hvad som helst, uden at det hjælper en dyt at klage til Ankestyrelsen, hvis først kommunen laver en vurdering uden hold i virkeligheden. Hilsen Peter :confused::evil::evil::evil::evil::confused::confu sed: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:23. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension