|
Rehabiliteringsteamet set indefra....
https://www.information.dk/indland/2...eid=31919aa814
Flere af de 60-70 sager blev trods massiv dokumentation afgjort med en henvisning til en fortsat dyr udredning i Klinisk Funktion, hvor flere af kommunens sundhedskoordinatorere tillige var ansat. Den sag nagede mig, og jeg sagde, at jeg ikke ville være med til afgørelsen. Jeg skrev også til lederen af rehabiliteringsteamet, hvilket medførte, at jeg skulle stå skoleret, og det blev indskærpet, at jeg kun skulle komme med forslag til forbedring af arbejdsevnen. Jeg klagede over afgørelsen i flere sager, men det førte ikke til noget, og jeg fik af koordinerende sagsbehandler at vide, at jeg ikke havde klaget tydeligt nok, og at det var ham, der skulle stå på mål for afgørelsen.« »Meningen var kort og godt, at der så vidt muligt skulle være nul tildelinger af førtidspension i Frederiksberg Kommune, uanset om folk sad i kørestol, ikke kunne bruge deres arme, var totalt nedslidte, ramt af cancer, sclerose, parkinson, leddegigt, hjerneskade eller demens. Flere modtog hjemmehjælp. Kommunen sparede op til 8.000 kroner om måneden for en enlig ved at indstille en borger til ressourceforløb i stedet for til førtidspension. Så det var først og fremmest en spareøvelse, som så derudover også var med til at holde liv i en kostbar beskæftigelsesindustri.« Hilsen Peter :evil: |
Du skal vide hvem du sidder over for. Naturligvis.
I dag må en lægekonsulent ikke sidde i Rehabiliteringsteamet, men vær altid på vagt og lyt til repræsentationen af medlemmerne af Rehabiliteringsteamet.
http://www.avisen.dk/ulovlig-dobbelt...x?shareAgID=0# Vibeke Manniche var både lægekonsulent og sundhedskoordinator i Mariagerfjord Kommune i en periode i 2013. På daværende tidspunkt var det ikke ulovligt. OBS: Artiklen er rettet efter den oprindelige publicering. Hendes firma Lægeservice vandt dog udbuddet, men hun måtte ikke selv beskæftige sig med sagerne.:evil: I årene forinden havde massevis af borgere imidlertid fået deres helbred og arbejdsevne vurderet af Vibeke Manniche, som flere kommuner har opsagt samarbejdet med. Hun er blevet kritiseret for at vurdere borgerne mere raske, end der er belæg for i erklæringerne fra de læger, der har undersøgt borgerne. Og Vibeke Manniche har samtidig været i strid modvind for at udbyde kurser i at spotte borgere, der lyver sig syge. PH Du skal altid vide, hvem du samtaler med! Naturligvis da din fremtid er for vigtig til tavshed og frygt for at spørge, hvis man er i tvivl. Hilsen Peter :evil: |
Ny orienteringsskrivelse om ressourceforløb til kommunerne
https://www.regeringen.dk/media/3184...pakken-pdf.pdf
Klarere rammer for ressourceforløb – større tryghed for borgerne Styrket sundhedsfaglig rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator Målretning af puljen ”Bedre ressourceforløb” http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddel...0borgerne.aspx Enig forligskreds vil skabe bedre rammer for ressourceforløb og større tryghed for borgerne https://www.fagbladet3f.dk/artikel/n...b-goeres-bedre På Christiansborg vil man med helt nye tiltag give de udskældte ressourceforløb en "total makeover". 3F ser gode takter, men er samtidig skeptisk. Hilsen Peter :confused: |
Koordinerende sagsbehandler
https://www.hk.dk/Aktuelt/Nyheder/20...-sagsbehandler
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen har tydeliggjort over for Folketinget, hvad en koordinerende sagsbehandler har af opgaver og ansvar. Den koordinerende sagsbehandler har fået en central rolle i forbindelse med førtids- og fleksjobreformen. Det slår beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) fast i et svar til Folketinget på baggrund af et spørgsmål fra Finn Sørensen (Ehl) omsagsbehandlerens koordinerende opgaver. - Den koordinerende sagsbehandler er den gennemgående myndighedsperson, der varetager borgerens sag på tværs af de kommunale forvaltninger og understøtter, at vedkommende oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, lyder det fra Henrik Dam Kristensen. Det betyder, at den koordinerende sagsbehandler skal varetage sagsbehandlingen, følge op på indsatser, sikre justeringer, understøtte at borgeren gennemfører projektet og når sine mål. Styrelsen for Arbejdsmarked har desuden lavet en vejledning, somkan læses her. Tre initiativer skal hjælpe Ministeren fremhæver endvidere tre initiativer, som skal understøtte den koordinerende sagsbehandler. I slutningen af 2014 blev der uddelt en pulje på i alt 15 mio. kr. til kommunale initiativer, der er rettet imod at opkvalificere de koordinerende sagsbehandlere i forhold til arbejdet med den tværfaglige indsats. Herudover er der igangsat kursustilbud for koordinerende sagsbehandlere for at understøtte, styrke og kvalificere deres samtaler med personer med psykiske lidelser eller psykisk skrøbelighed. Endelig er der igangsat et forsøg - ”Det gode ressourceforløb” - frem til september 2016 med 19 kommuner, der skal styrke borgernes indflydelse på indsatsen samt løfte kvaliteten i kommunernes ressourceforløb, så borgerne sikres en koordineret og tværfaglig indsats. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=164157 2.5 Anvendelse af en koordinerende sagsbehandler (§ 68 g i LAB) Hilsen Peter :evil: |
Citat:
|
Det er gældende Vasen
Hilsen Peter |
Tit har vi spurgt om en Sundhedskoordinator skal være læge. Uanset skal lovens kendes
https://www.facebook.com/groups/1490...2035163070343/
AP Karlsen har delt et link. I går kl. 21:47 Kære Rehabiliteringsteam Århus Kommune. Jeg har været bisidder i denne uge for en meget syg kvinde, hvor læge dokumenter siger direkte førtidspension. Nu kan jeg oplyse at Sundhedskoordinatoren ikke har gennemlæst og forstået, hvad indholdets enlige betydning i de med sende læge dokumenter. Der blev gentagende gange rette på Sundhedskoordinatoren, efter det var noget forfærdelig vrøvl der kom ud af munden på den ellers meget styrende person. Århus Kommune er i enlig klar over i har personer i Rehabiliteringsteam Århus Kommune, der hverken kan lovgivningen om et Rehabiliteringsteams behandling af sager, om syge personers helbred. Der findes en Sundhedskoordinatoren ikke kan finde ud af hvilken lovgivning han arbejder under, som Sundhedskoordinatoren. Kvinden blev i dømt 3 års ressourceforløb, med digterret Læger, Sygehuse og fysioterapeut der skulle anvendes alle personer nævnt med navn. Sundhedskoordinatoren har lige glemt at man skal have samtykke fra borgeren til at kunne vælge læger og anden behandling af en person. Der blev til side sat frit sygehusvalg og anvendelse af egen læges vurdering af kvinden. Men den blev stoppet meget hurtigt den kommando tone fra Sundhedskoordinatoren. Kvinden er over 40 år og må sige nej til et ressourceforløb og det blev gjort. Efter der var blevet sagt nej gik den stakkels Sundhedskoordinatoren, da helt amok for han mente ikke man kunne sige nej til ressourceforløb men blev slemt skuffet. Sundhedskoordinatoren var igen ikke bekendt med at man måtte sige nej og fik en meget lang næse igen. Nu ved jeg ikke rigtig Århus Kommune om i enlig har læst vejledningen om Sundhedskoordinatorens opgaver og vejledningen om ressourceforløb. Skrivelse om ressourceforløb. https://www.google.dk/url… Kommunen skal ikke tilkende ressourceforløb i sager, hvor det er åbenbart, at borgeren er berettiget til en førtidspension. Kommunen skal heller ikke tilkende ressourceforløb til borgere, når det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb. Helbredsmæssige oplysninger er som udgangspunkt kun et delelement i den samlede vurdering af en borgers arbejdsevne. Til vurderingen af, om ressourceforløb er åbenbart formålsløst, bør kommunen foretaget en helhedsvurdering, hvor der indgår både helbredsmæssige oplysninger, oplysninger om borgerens funktionsevne og en beskrivelse af borgerens øvrige forhold. Sundhedskoordinatorens opgaver i forbindelse med sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet. http://www.dukh.dk/…/forskellen-pa-s...rdinator-og-l… En række sager skal som nævnt behandles i det såkaldte rehabiliteringsteam, og teamet skal afgive indstilling, før kommunen træffer afgørelse i sagen. Rehabiliteringsteamet (se artikel) er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder i kommunen samt en sundhedskoordinator fra den kliniske funktion i regionen. Før sagen behandles i teamet skal rehabiliteringsplanens forberedende del (se artikel) være udarbejdet. Hvis kommunen anmoder om det, skal sundhedskoordinatoren yde kommunen sundhedsfaglig rådgivning, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte sagen med borgerens praktiserende læge og kan endvidere efter aftale med kommunen tale med borgeren. Før mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger. Under behandling af sagen i teamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og taler sammen med de øvrige i teamet med borgeren om dennes muligheder for at arbejde og uddanne sig. Sundhedskoordinatorens rådgivning indgår i teamets indstilling til kommunen om, hvilken ydelse eller indsats borgeren skal have. Hvis det under mødet viser sig, at der er behov for yderligere helbredsmæssige oplysninger, kan sundhedskoordinatoren anbefale, at teamet afventer med at afgive en indstilling til disse foreligger. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx… Kapitel 3 Sundhedskoordinatorfunktionens opgaver § 5. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i de sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. I de sager om jobafklaringsforløb, hvor rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal tilbydes et nyt jobafklaringsforløb, skal sundhedskoordinator endvidere bidrage med sundhedsfaglig rådgivning i forhold til, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Stk. 2. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen. § 6. Sundhedskoordinator skal yde kommunen sundhedsfaglig rådgivning, jf. § 5, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, hvis kommunen anmoder herom. Stk. 2. Anbefaler sundhedskoordinator som led i den sundhedsfaglige rådgivning, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, skal anbefalingen være begrundet og indeholde konkrete forslag. På baggrund af sundhedskoordinators anbefaling, beslutter kommunen, om sundhedskoordinators anbefaling skal følges, eller om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet på baggrund af de sundhedsfaglige oplysninger, der allerede findes i sagen. § 7. Forud for mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Sundhedskoordinatorens forberedelse sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger, der foreligger hos kommunen, herunder lægeattester m.v. Stk. 2. Under behandling af sager på møde i rehabiliteringsteamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og indgår sammen med de øvrige medlemmer af teamet i dialogen med borgeren om borgerens muligheder for at arbejde og uddanne sig, jf. § 11, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 8. Sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning i sagen indgår i rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen. Stk. 2. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen på baggrund af de oplysninger, der kommer frem under mødet i rehabiliteringsteamet, bør belyses yderligere, inden teamet afgiver en indstilling, kan sundhedskoordinatoren anbefale teamet, at indstilling fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen. § 9. Anbefaler sundhedskoordinator som led i den sundhedsfaglige rådgivning, at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for at få taget stilling til, om der skal iværksættes yderligere undersøgelse eller behandling, og følger kommunen anbefalingen, skal sundhedskoordinatoren under iagttagelse af § 4, stk. 2, orientere den praktiserende læge om baggrunden for sundhedskoordinatorens anbefaling. Sundhedskoordinatorfunktionen i åbenbare sager om førtidspension § 10. Det er sundhedskoordinatorens opgave at udarbejde en udtalelse i sager om førtidspension, når kommunen overvejer at behandle sagen uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet som følge af, at kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen ikke vedrører en person, der er terminalt syg, jf. § 18, stk. 2, i lov om social pension. Stk. 2. Udtalelsen fra sundhedskoordinator skal være skriftlig og indeholde en sundhedsfaglig vurdering af, om det ud fra sagens oplysninger må anses for at være helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres. Stk. 3. Sundhedskoordinator udarbejder udtalelsen på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger, der foreligger hos kommunen, herunder lægeattester m.v. Sundhedskoordinator kan til brug for udtalelsen endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med borgeren og dennes sagsbehandler efter forudgående aftale med kommunen. Stk. 4. Som en service for kommuner og regioner stiller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en skabelon til rådighed til brug for sundhedskoordinators udtalelse. Skabelonen findes på www.star.dk. Sundhedskoordinatorfunktionen i løbende sager § 11. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i løbende sager. Stk. 2. Sundhedskoordinatorens rådgivning kan bl.a. bestå i: 1) rådgivning om mulighederne for, at en borger kan fortsætte i et ressourceforløb eller et fleksjob, 2) rådgivning om mulighederne for, at en borger kan fortsætte i et jobafklaringsforløb, herunder om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, 3) rådgivning i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge om muligheder for at genoptage arbejdet helt eller delvis, herunder om en borger fortsat er uarbejdsdygtig, 4) anbefaling om, at borgerens helbredsforhold i forhold til at kunne arbejde vurderes i klinisk funktion, eller 5) anbefaling om, at borgeren skal opfordres til at opsøge den praktiserende læge for udredning eller behandling efter de almindelige regler i sundhedslovgivningen. Stk. 3. I sager om jobafklaringsforløb skal sundhedskoordinatoren afholde en samtale med borgeren om borgerens muligheder for at udvikle arbejdsevnen, når der er risiko for, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, jf. § 68 e, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Den sundhedsfaglige rådgivning i løbende sager indeholder således ikke en rådgivning om, hvilken forsørgelsesydelse borgeren har ret til. Stk. 5. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke efter behov drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen. Stk. 6. Sundhedskoordinatorens rådgivning sker i form af en udtalelse til brug for sagen. Øvrigt om sundhedskoordinatorfunktionen § 12. Sundhedskoordinatoren kan ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel. Sundhedskoordinatoren kan således ikke ændre eller stille nye diagnoser, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel. Stk. 2. Den sundhedskoordinator, der yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel, kan ikke yde sundhedsfaglig rådgivning i en sag, hvis sundhedskoordinatoren er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsenet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i sundhedsvæsenet i forhold til borgeren. Århus Kommune nu kan i belære jeres medarbejdere med lovgivningen i et Rehabiliteringsteam. Så kan den skadelidte kvinde og jeg vende tilbage og se om i har lært lovgivningen. Hilsen Peter :evil: |
Ressourceforløb vs Sundhedskoordinator
"Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet"
phhmw Alene overskriften viser et skammeligt lovarbejde uden hoved og hale i fornuftens verden. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=192061 »Ret til inddragelse af sundhedskoordinator § 10 d. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at alle kommuner skal gennemføre forsøg,:mad: hvor personer i et ressourceforløb efter § 68 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til at få sundhedskoordinator, jf. § 15, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., fra regionens kliniske funktion inddraget i tilrettelæggelsen af et konkret tilbud efter kapitel 10 - 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hilsen Peter (y) |
Citat:
Man kan evt klage til regionen over sundhedskoordinatoren, og der har kommunen intet at skulle have sagt. Så jeg håber at denne mulighed kan hjælpe nogen af dem, hvis helbred pt forværres i ressourceforløb |
Klage over "Sundhedskoordinator" som bør læses
https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075
Kære Socialmedicinsk enhed Frederiksberg hospital. Jeg vil gerne klage over at man har benyttet Sundhedskoordinator Monika Menachem til at vurdere om Charlotte Pedersen opfylder de 4 betingelser for at Københavns kommune kan tilkende førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Monika har tidligere behandlet Charlotte Pedersens sag som sundhedskoordinator til rehabiliteringsmøde mandag den 12-9-2016 hvorefter jeg den 17-9-2016 påklagede hendes udtalelse om "at Klinisk funktion ikke havde skrevet noget om at flere beskæftigelsesrettede tiltag i et ressourceforløb vil forværre Charlottes helbred." På baggrund af den tidligere uenighed om det helbredsmæssige forsvarlige yderligere forsøg på udvikling og afklaring og klagen over Monika mener jeg, at Monika er inhabil i forhold til at vurdere om Charlotte opfylder de 4 betingelser for at kommunen kan tilkende førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Jeg vil desuden også gerne påklage selve den måde hvorpå Monika har udfyldt "Skema til brug for sundhedskoordinatorens udtalelse i forbindelse med, at kommunen behandler en sag uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet." den 20-6-2017. Monika har krydset 3 af de 4 betingelser af og krydset af i nej til at alle 4 betingelser er opfyldte. Monika har krydset af med en parentes omkring lige ved siden af ja til "□ Sundhedskoordinator vurderer, at der kan svares ”JA” til spørgsmålet i punkt A) og eller punkt B), og at sagen kan afgøres uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet." phhmw Nu begynder omgivelserne at interessere sig hvad der virkelig foregår i "Rehabiliteringsteames" Tænk hvad der kræves af ressourcer for en syg borger at kunne overskue ens sag. Hilsen Peter :evil: |
Citat:
Frederiksberg og Bispebjerg hospital er en og samme. Frederiksberg hospital er tæt på at blive nedlagt. En ørelæge kalder, som jeg kender kalder enheden for hypokonder klinikken. Enheden er et andet navn for funktionel lidelses enheden oprettet i overensstemmelse med Sundhedstyrelsen efter Per finks koncept. Alene det et kalde teamet for "rehabililitering" er jo satire. Tænk sig at man tror de tosser, der sidder der - kan rehabilitere nogen udover deres egen pengepung. Jeg har været der, og hvis jeg ikke efterfølgende kunne samtale med nogen om forløbet ville jeg have troet jeg var lige til det hvide snit. Jeg har så ofte beskrevet forløbet, så det vil jeg her undlade, men blot skrive,at så længe de udover deres sædvanlige løn og de ikke skal stå til regnskab for deres løgn og manglende evner, så sker der intet. Ordet retfærdighed er et ord, som ikke burde eksistere, for det er et et ord fra månen. Ja, der er nogen få , som får ret i København og andre kommuner men enten er de meget dygtige eller også har de købt en lotto kupon. :mad: |
https://www.frederiksberghospital.dk...unktionen.aspx
I Socialmedicinsk Enhed varetager vi funktionen som sundhedskoordinatorer. Vi dækker alle 29 kommuner i Region Hovedstaden. Sundhedskoordinatoren skal altid deltage, når et jobcenter afholder møde i rehabiliteringsteamet. I Region Hovedstaden er sundhedskoordinatoren altid en læge. Rehabiliteringsteamet er tværfagligt sammensat og sundhedskoordinatoren bidrager med sundhedsfaglig rådgivning. Der afholdes ca. 160 rehabiliteringsteammøder om måneden og omkring 30 læger med socialmedicinsk ekspertise dækker opgaven. Forud for møderne screener de sagerne, som aftalt med jobcentrene. Under møderne deltager sundhedskoordinatoren i dialogen med borgerne og mødet afsluttes med en indstilling, der viser, hvad rehabiliteringsteamet anser som bedste løsning for borgeren. Borger Du kan blive henvist til Socialmedicinsk Enhed på flere måder afhængig af din situation og hvem du samarbejder med. Det kan være fra dit jobcenter, din praktiserende læge, en hospitalsafdeling, din fagforening, dit forsikringsselskab eller din arbejdsplads. Du kan både være i arbejde eller være ledig. Hilsen Peter (y) |
Citat:
|
Lydfil fra et tilfældig møde i Rehabiliteringsteamet.
https://www.youtube.com/watch?featur...Vw&app=desktop
Jane Pihlmanns 3 møde med et Rehabteam i Jobcenter København 28 09 2017 Jeg har sat biplyde på teammedlemmernes navne, fordi jeg ønsker at holde fokus på den årelange systematiske ulovlige sagsbehandling, jeg og 1000 vis af andre københavnere med varige sygdomme og handicap har været og fortsat er udsat for i Jobcentrene og socialcentret i København. Jeg ØNSKER IKKE at medvirke til at personangribe enkeltpersoner, ansat i Jobcenter, heller ikke selvom de også har en del af ansvaret for den årelange systematiske ulovlige sagsbehandling!! Det var igen igen igen en jobcenterjurist, der ledte Rehabiliteringsmødet med "hård hånd". Juristen oplyste, at teamet forud for mødet var blevet enige om, at udsætte mødet, fordi Rehabiliteringsteamet den 9. maj 2016 havde indstillet, at jeg skulle igennem en psykiatrisk udredning på Klinisk funktion. DET ER LØGN!!! Det indstillede teamet i 2016 IKKE!!! Det var min forrige sagsbehandler, der bag min ryg bestilte en 3 timer lang psykiatrisk udredning på Klinisk Funktion, fordi jeg havde lagt lydfiler op på Nettet, og fordi jeg klagede i et væk. Sundhedskoordinatoren, som var en læge fra netop Klinisk Funktion med ca. 40 års erfaring inden for bl.a. ortopædkirurgi og psykiatri sagde flere gange, at han ikke manglede nogle oplysninger i forhold til mit ønske om en førtidspension med skånejobmulighed, men at han havde været nødt til at acceptere, at de øvrige teammedlemmer krævede, at jeg skulle rundt om Klinisk Funktion for at få lavet en helhedsvurdering inkl. en psykiatrisk udredning. Udover at LYVE om indstillingen fra Rehabiliteringsteamet den 9/5 2016, brugte jobcenterjuristen på mit møde den 28/9 2017 begrundelsen om, at hun i et notat havde læst, at Rehabiliteringsteamet i 2016 havde indstillet, at jeg skulle igennem en psykiatrisk udredning i Klinisk Funktion. Mange timer efter mødets afslutning og mange eftertanker senere, må det notat, jobcenterjuristen henviste til, være et notat min tidligere sagsbehandler har lavet, da hun bag min ryg bestilte en 3 timer lang psykiatrisk udredning i oktober 2016. Jeg klagede direkte til Borgerrådgiveren og indhentede min journal på Klinisk Funktion. I journalen fra Klinisk Funktion kunne jeg læse, at det var min tidligere sagsbehandler, der havde henvist mig, og at hendes begrundelse var, at jeg lagde lydoptagelser fra møder på Jobcentret op på Nettet og klagede i et væk. Min tidligere sagsbehandler blev efterfølgende flyttet til andre opgaver i Jobcentret, og takket været Borgerrådgiverens hjælp, fik jeg efterfølgende en undskyldning fra Centralforvaltningen. JEG VIL IKKE FINDE MIG I, at endnu en jobcenterjurist LYVER, så en ny klage er på vej til min sagsbehandler. Heri vil jeg kræve, at min klage bliver sendt til alle fra Rehabiliteringsteamet, fordi jobcenterjuristen har henvist mig til Klinisk Funktion på en LØGN. Det betyder så også, at Sundhedskoordinatoren har accepteret Jobcentrets henvisning til Klinisk Funktion på FALSKE oplysninger. phhmw En subjektiv vinkling på en social sag, men vores erfaring siger, at ikke alle møder med Rehabiliteringsteamet foregår efter reglerne. Som faktuelt nedbryder både retssikkerhed og tilliden til disse møder, hvor formanden for Pensionsnævnet også kan være medlem og sidde at "Indstille" til sig selv, i Pensionsnævnet. Uden at borgeren har denne viden. Først, hvis man udnytter muligheden for personligt fremmøde med Pensionsnævnet , opdager man at formanden for Pensionsnævnet har man mødt før i Rehabiliteringsteamet. Så kender man dennes "Indstilling" kender man også "Afgørelsen" fra Pensionsnævnet efterfølgende. Men lyt til dette møde og dan din egen mening. Hilsen Peter :evil: |
Citat:
Hvis man ønsker, at andre skal reagere på klagen, så bør den, som minimum, adresseres til jobcenterchefen. (Og selvfølgelig mod kvittering.;)) |
Citat:
Behandler de ikke klagen som de skal, kan borgerrådgiveren hurtigt gribe ind. |
Vi husker og minder hinanden om, at.....
Når en sag forelægges rehabiliteringsteam, SKAL alle sider være belyst.
INGEN har retten til at bestride gyldigheden af lægefaglige udtalelser, og der må ikke tysses på borgeren, som var denne et barn - det kaldes for respektfuld optræden jævnfør Regler for god forvaltningsskik. Mødet er ikke et debatforum, men et møde, hvor fakta fremlægges, og, hvor man i forvejen har afvejet, hvilke reelle oplysninger, man skal bruge. Såfremt yderlige oplysninger er nødvendige, skal de begrundes konkret i sagen i relation til gældende lov, borgerens situation og i forhold til, at man ikke må overbelyse sagen." Du har naturligvis søgt aktindsigt ved alle, før du skal til møde med Rehabiliteringsteamet. Alle betyder alle du har været behandlet af, samtalet med og alle har naturligvis pligt til at fører journal over dig, din situation, dine resulater efter handleplaner, læger, speciallæger, hospitaler, klinikker, fysioterapien samt kommunen. Du skal naturligvis vide alt, hvad andre skriver om dig. Det er jo grundlaget for hvad Rehabiliteringsteamet INDSTILLER til kommunens Pensionsnævn, som træffer en AFGØRELSE. Til mødet med Rehabiliteringsteamet møder du muligvis formanden for Pensionsnævnet som du senere møder, hvis du takker ja til muligheden for at mødes med Pensionsnævnets medlemmer, før de AFGØRER din sag. Du tænker muligvis at din retssikkerhed er under pres. Hvilket er korrekt da formanden for Pensionsnævnet lovligt også kan sidde i Rehabiliteringsteamet og indstille til sig selv i Pensionsnævnet. Inhabil staves INHABIL. Hvis du ønsker, at anke afgørelsen sker det til kommunen, hvor kommunen SKAL have modtaget din anke inden 28 dage på minuttet, efter din modtagelse af afgørelsen Hvis kommunen fastholder SKAL de inden 4 uger sende din anke til Ankestyrelsen, som ikke har lovbundne frister, men frister som embedsfolk selv fastsætter. Ved Ankestyrelsen søger du også aktindsigt, fordi vigtige oplysninger har det med at forsvinde eller glemmes at tilsendes Ankestyrelsen. Derfor søger man altid fuld aktindsigt ved alle 100%. Hilsen Peter (y) |
Rehabiliteringsteamets indstilling "Ressourceforløb" til Pensionsnævnet.
2017
https://ast.dk/beskaeftigelse/tilbud...essourceforlob Artikel: Når borgeren har været igennem sit første ressourceforløb Reglerne for ressourceforløb kan være komplicerede, og det har blandt andet betydning, om borgeren er yngre eller ældre end 40 år. Denne artikel gennemgår regler og praksis i de situationer, hvor borgeren allerede har været igennem sit første ressourceforløb. Af souschef Marianne Sinding Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 4, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juli 2017. I alle de situationer, vi behandler her i artiklen, har borgerne allerede været igennem sit første ressourceforløb. Det er situationer, hvor kommunen: har givet et nyt ressourceforløb til en borger under 40 år har givet et nyt ressourceforløb til en borger over 40 år har forelagt sagen for rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud ikke har forelagt sagen for rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud har afgjort, at ressourceforløbet og -ydelsen skal stoppe, når perioden udløber. Mange af spørgsmålene kommer vi ind på i principafgørelse 82-16. I slutningen af denne artikel er der link til afgørelsen. Kommunen har givet et nyt ressourceforløb til en borger under 40 år Hvis kommunen vil give et nyt ressourceforløb, skal den lave en ny forberedende del af rehabiliteringsplanen og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Det skal ske inden afgørelsen. Kommunen må ikke bare forlænge det tidligere ressourceforløb. Det er inden et ressourceforløb slutter, at kommunen skal tage stilling til, hvad der skal ske. Hvis kommunen ikke gør det, fortsætter ressourceforløb og -ydelse, indtil kommunen har taget stilling. Hvis borgeren klager over, at kommunen blot har forlænget det tidligere ressourceforløb, hjemviser Ankestyrelsen sagen. Så skal kommunen afgøre, om borgeren skal have et nyt ressourceforløb og igen huske at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet inden forlængelsen, er det Ankestyrelsen, der afgør, om borgeren har ret til et nyt ressourceforløb. Her er det afgørende altså, at sagen har været behandlet i rehabiliteringsteamet. Ankestyrelsen beder samtidig kommunen om at bestemme, hvor længe forløbet skal vare, hvis kommunen ikke allerede har gjort det. Borgerne kan klage over kommunens afgørelse om varigheden. Vi beder også kommunen om at lave indsatsdelen af rehabiliteringsplanen, men vi tager ikke stilling til indsatsdelen. Det er nemlig en del af kommunens processuelle sagsbehandling, som borgeren normalt ikke kan klage over. Kommunen har givet et nyt ressourceforløb til en borger over 40 år Borgere over 40 år har kun har pligt til at tage imod ét ressourceforløb, men kommunen kan tilbyde flere, hvis borgeren ønsker det. Kommunen kan tilbyde borgeren et nyt ressourceforløb, men den kan ikke bestemme, at borgeren skal tage imod tilbuddet. Hvis borgeren ikke ønsker et ressourceforløb, må kommunen afgøre, hvad borgeren så skal i stedet; for eksempel beskæftigelsestilbud med kontanthjælp, fleksjob eller førtidspension. At borgeren afviser et ressourceforløb betyder ikke, at borgeren nødvendigvis har ret til førtidspension. Nyt ressourceforløb I stedet for at afgøre, at borgeren skal have et nyt ressourceforløb, kunne kommunen vejlede borgeren om muligheden for at få tilbud om endnu et ressourceforløb. Men kun hvis borgeren ønsker det. Her behøver kommunen ikke at give klagevejledning, fordi tilbuddet ikke har bindende retsvirkninger for borgeren. Hvis borgeren klager over at skulle deltage i endnu et ressourceforløb bliver Ankestyrelsens afgørelse som hovedregel, at kommunen ikke kan kræve, at en borger over 40 år deltager i et ressourceforløb mere. Vi ændrer eller ophæver således kommunens afgørelse uden at sætte en anden afgørelse i stedet. Vi tager ikke stilling til, om de øvrige betingelser for, at kommunen kan give et ressourceforløb, er opfyldt. Samtidig beder vi kommunen om, i samarbejde med borgeren, at tage stilling til, hvad der nu skal ske i forhold til forsørgelse og andre foranstaltninger og indsatser. Vi hjemviser ikke sagen og beder kommunen afgøre den på ny, fordi det ikke er sikkert, at kommunen behøver at afgøre sagen igen. Hvis borgeren ender med at acceptere ressourceforløbet, skal det blot sættes i gang som en frivillig aftale mellem kommunen og borgeren. Hvis borgeren stadig ikke ønsker at deltage i et nyt ressourceforløb, skal kommunen afgøre, hvad der så skal ske. Det vil være en egentlig afgørelse med retsvirkninger, der binder borgeren, og derfor skal kommunen vejlede om muligheden for at klage. Frakendelse af ressourceforløbet At kommunen ikke kan kræve, at en borger over 40 år deltager i et ressourceforløb, betyder ikke, at kommunen skal stoppe ressourceforløbet. Hvis borgeren for eksempel er begyndt på forløbet og selv ønsker at fortsætte, skal forløbet blot fortsætte. Hvis kommunen frakender ressourceforløbet, kan borgeren klage. Derfor skal kommunen give klagevejledning. I praksis kan forløbet ikke frakendes, hvis borgeren allerede er begyndt og deltager aktivt i det. Særlig spørgsmål i principafgørelsen Selv om borgeren var over 40 år i principafgørelse 82-16, afgjorde vi, at borgeren var i målgruppen for et nyt ressourceforløb. Det vil vi – som det fremgår ovenfor - normalt ikke gøre. Vi gjorde det, fordi hovedspørgsmålet i sagen var om, kommunen kan forlænge et ressourceforløb. Hvis borgeren ikke var en del af målgruppen for et ressourceforløb, ville det ikke give mening at tage stilling til, om ressourceforløbet kunne forlænges, eller om borgeren skulle have et nyt ressourceforløb. Det står der mere om i principafgørelse 82-16. Sagen er forelagt rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud Når et ressourceforløb slutter, kan kommunen vurdere, at borgeren nu kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud og kontanthjælp. Kommunen skal dog være opmærksom på, at ressourceforløbet og -ydelsen ikke må stoppes, før kommunen har afgjort, hvad der nu skal ske. Der vil være sager, hvor borgeren klager, og Ankestyrelsen ikke er enig i kommunens afgørelse, men mener, at borgeren skal have et nyt ressourceforløb. Her afhænger vores afgørelse af, om sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet før kommunens afgørelse. Hvis sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet, som har lavet en indstilling, ændrer Ankestyrelsen kommunens afgørelse til, at borgeren har ret til et ressourceforløb. Ankestyrelsen beder samtidig kommunen tage stilling til, hvor længe forløbet skal vare, hvis kommunen ikke allerede har gjort det. Borgerne kan klage over kommunens afgørelse om varigheden. Vi beder også kommunen om at lave indsatsdelen af rehabiliteringsplanen for ressourceforløbet. Vi tager ikke stilling til indsatsdelen, da det er en del af kommunens processuelle sagsbehandling, og den kan borgerne normalt ikke klage over. Sagen er ikke forelagt rehabiliteringsteamet før afgørelsen om, at borgeren kan klare sig med beskæftigelsesrettede tilbud Der vil være sager, hvor borgeren klager, og Ankestyrelsen ikke er enig i kommunens afgørelse, men mener, at borgeren skal have et nyt ressourceforløb. Når sagen ikke har været forelagt for rehabiliteringsteamet før kommunens afgørelse, hjemviser vi sagen. Kommunen skal lave en ny forberedende del af rehabiliteringsplanen og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Først derefter kan kommunen afgøre, om borgeren har ret til et nyt ressourceforløb eller andre indsatser. Efter de formelle regler skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet, før borgeren kan få ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Derfor er vi nødt til at hjemvise sagen for at overholde de formelle regler. Vores hjemvisning betyder, at borgeren fortsat har ret til ressourceforløb og -ydelse, indtil kommunen har afgjort sagen. Det tidligere ressourceforløb kan først slutte, når det er besluttet, hvad der skal ske, og vi har med hjemvisningen annulleret kommunens afgørelse om beskæftigelsesrettede tilbud. Kommunen har afgjort, at ressourceforløbet og -ydelsen skal stoppe, når perioden udløber Vi hjemviser sagen, hvis vi vurderer, at kommunen reelt ikke har afgjort, hvilke indsatser, den skal tilbyde borgeren efter, at den har stoppet ressourceforløbet. Vi beder kommunen om at tage stilling til eventuelle nye indsatser for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis vi vurderer, at det er relevant at overveje et nyt ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, beder vi kommunen om at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet inden den nye afgørelse. Hjemvisningen betyder, at borgeren har ret til ressourceforløb og -ydelse, indtil kommunen har afgjort sagen igen. Det tidligere ressourceforløb kan først slutte, når det er besluttet, hvad der skal ske. Det vil sige, at kommunen skal betale ressourceforløbsydelse fra det tidligere ophørstidspunkt og frem til den nye afgørelse. Kommunen kan godt ende med at komme frem til, at borgeren kan klare sig med tilbud og kontanthjælp. Hvis Ankestyrelsen hjemviser sagen til forelæggelse for teamet, peger vi dog samtidig på, at der er oplysninger i sagen, der tyder på, at borgeren ikke kan klare sig kun med beskæftigelsestilbud. Reglerne om ressourceforløb fremgår af kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=184891 Ankestyrelsens principafgørelse 82-16 om ressourceforløb - varighed - slutdato - borger over 40 år https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=186728 Hilsen Peter (y) |
Citat:
At henvise til diverse lovregulativer gør ikke en robot til et menneske. Sidst er vi vidne til at en borger i Københavns kommune på lærkevej blev nægtet pension. Vedkommende har hjernetumor, og diverse andre alvorlige diagnoser. Partsrepræsentant, Bitten blev kaldt flabet da hun spurgte hvilke områder rehabiliteringstemaet havde. Hun spurgte om deres uddannelse og navn. Hun fik ikke svar. Hun var så rystet at hun var tæt på at bryde sammen. Den ramte syge borger blev placeret efterfølg, på et liggeunderlag uden for jobcentret. Der skal helt andre boller på suppen end at henvise til love, når man vil have sin ret. Selv ombudsmanden er i lommen på de utilstedelige afgørelser der hersker. Alle skal nok diske op med en eller lov om den så er fra 1800 og rødkål. At følge systemets regler fører kun til endnu mere frustration og vi drives rundt ved næsen ved at følge systemets røvsyge tankegang. Nogen få vinder, men det er et lotteri og fuldt overlagt ondskab. :-( |
Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=174377 "Gældende"
2. Rehabiliteringsteamet – sammensætning og opgaver Rehabiliteringsteamets sammensætning Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet altid bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Herudover skal undervisningsområdet være repræsenteret, når teamet behandler sager, hvor borgerne er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig skal der være en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet. Osv, osv, osv...... phhmw Et Rehabiliteringsteam, hvor formanden for kommunens Pensionsnævn også kan sidde og indstille til sig selv, når formanden går over i kommunens Pensionsnævn og afgører en social sag. Retssikkerhed og inhabilitetet nævnes ikke med et eneste ord i denne skrivelse. Hilsen Peter :evil: |
Citat:
Det er altså godkendt af ombudsmanden ,og så kan man ikke komme længere. Egen erfaring. Jeg stoler ikke på Danmark længere i forhold til rettigheder og demokrati. Rend mig!:o |
Besked til arbejdsløse: Din mentor? Det er da din sagsbehandler
https://www.avisen.dk/besked-til-arb...sa_354969.aspx
Arbejdsløse i flere forskellige kommuner oplever at få tildelt deres egen sagsbehandler som mentor. Men den dobbeltrolle kan give problemer, siger forskere. Da arbejdsløse Dorthe Frimann fik at vide, hvem der skulle være hendes mentor, blev hun mildest talt forbløffet. Det var nemlig chefen for det team i kommunen, som afgør borgernes sager om førtidspension - herunder Dorthe Frimanns. - Hvordan skal jeg kunne snakke fortroligt med en mentor om nogle dybt private problemer, hvis hun samtidig har en rolle, hvor hun kan bruge det imod mig? Jeg kan slet ikke forstå, at det kan være lovligt, siger Dorthe Frimann, som har været syg i systemet, siden hun blev ramt af et piskesmæld i en bilulykke i 2008. Hilsen Peter :evil: |
Sundhedskoordinatorens opgaver etc. Vejledning
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=186180
Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet 1. Indledning 2. Sygedagpengesager 2.1.1 Helbredsoplysninger ved vurdering af uarbejdsdygtighed 2.1.2. Helbredsoplysninger ved opstarten af en sygedagpengesag 2.1.3. Helbredsoplysninger til brug ved første opfølgningssamtale (LÆ 285) 2.1.4. Helbredsoplysninger på revurderingstidspunktet 2.2. Sundhedsfaglig rådgivning 3. Sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet 3.1. Rekvirering af helbredsoplysninger 3.1.1. Hvilken helbredsdokumentation skal typisk med i sagen 3.1.2 Særligt om rekvirering af journaloplysninger og statusattester fra sygehus eller speciallæger 3.1.3. Særligt om helbredsoplysninger i sager om jobafklaringsforløb og sager om sygedagpenge i kategori 3 3.1.4. Særligt om helbredsoplysninger fra psykolog 3.2. Sundhedsfaglig rådgivning 3.2.1. Sundhedskoordinators rolle og opgaver i rehabiliteringsteamsager 3.2.2. Sundhedskoordinators adgang til helbredsoplysninger i sundhedsvæsnet 4. Løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. 4.1. Rekvirering af helbredsoplysninger 4.1.1. Særligt om journaloplysninger og statusattester fra sygehus eller speciallæger og helbredsoplysninger fra psykolog 4.1.2. Særligt vedrørende sygeopfølgning i løbende sager 4.2. Sundhedsfaglig rådgivning 4.2.1. Sundhedskoordinators rolle og opgaver 4.2.2. Samtale inden 4 år i jobafklaringsforløb 5. Særligt om sager om førtidspension, der behandles uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet 5.1 Dokumentation for, at det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne 5.2 Sundhedsfaglig rådgivning 6. Sager om revalidering 6.1. Helbredsoplysninger i revalideringssager 6.2. Sundhedsfaglig rådgivning i revalideringssager 7. Sager om kontanthjælp, som ikke er rehabiliteringsteamsager 7.1. Helbredsoplysninger i kontanthjælpssager 7.2. Sundhedsfaglig rådgivning i kontanthjælpssager 8. Sager, hvor borgeren afviser lægebehandling 9. Samarbejdet med den praktiserende læge 10. Klageadgang 3.2.1. Sundhedskoordinators rolle og opgaver i rehabiliteringsteamsager Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning om en borgers muligheder for arbejde eller uddannelse i de sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet. Det vil sige i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, førtidspension og sygedagpenge (kategori 3), jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v. I de sager om jobafklaringsforløb, hvor rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal tilbydes endnu et jobafklaringsforløb, skal sundhedskoordinator endvidere bidrage med sundhedsfaglig rådgivning i forhold til, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v. Sundhedskoordinator har en særlig opgave i forhold til at understøtte kommunens sagsbehandler samt borgerens praktiserende læge i forhold til sager, der behandles i rehabiliteringsteamet. Dette gælder både før og efter teamets behandling af sagen. Sundhedskoordinator skal have særligt fokus på sager, hvor borger og/eller den praktiserende læges vurdering i sagen afviger fra teamets og sundhedskoordinators vurdering. Sundhedskoordinators opgaver inden mødet i teamet Hilsen Peter (y) |
GUIDE Hvordan får jeg førtidspension?
https://www.avisen.dk/hvordan-faar-j...on_483415.aspx
Førtidspension er den livsvarige sociale ydelse, hvor man ikke skal leve op til de krav om aktivering og uddannelse, der normalt hører med, hvis man ikke kan forsørge sig selv. Der er i bund og grund tre krav, som man skal opfylde for at kunne få førtidspension. Først og fremmest skal man være fyldt 40 år. Dernæst skal alle andre aktiveringsforsøg i beskæftigelsessystemet have slået fejl. Det betyder typisk, at man har været igennem et længere forløb med både aktivering, uddannelsesforløb, fleksjob og et rehabiliteringsforløb, før man overhovedet kan komme i betragtning til førtidspension. Endelig skal ens arbejdsevne være varigt nedsat i en sådan grad, at man ikke kan arbejde. Listen over sygdomme er her alenlang og beslutningen beror på individuelle skøn. Eksempler på sygdomme der kan føre til førtidspension, kan være svær autisme, kræft, svær gigt eller diskusprolapser phhmw Diskusprolapser?? som Ankestyrelsen i deres Principafgørelse 108-13 har erklæret disse operationer for risikofrie:mad: Principafgørelse 108-13 https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 Pensionsnævnet som bør læses! https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798 Den sidste sten på vejen til førtidspension er det såkaldte pensionsteam- eller udvalg, hvor fagpersoner skal træffe en endelig beslutning på baggrund af erfaringer fra ens tidligere forløb. Pensionsteamet består som udgangspunkt af læger, socialrådgivere eller andre fagpersoner med den fornødne ekspertise. phhmw Hvem har oplevet at der sad en læge i Pensionsnævnet? Hvor kommer den læge fra? Regionerne? Kommunens lægekonsulent? Fagpersoner? Det er kontorchefer, medarbejdere hvis navne du ikke på forhånd har mulighed for at få oplyst. Fagpersoner med hvilken baggrund og uddannelse? Indlæg til artiklen SPØRGSMÅL: Hvor ofte sidder der en læge i en kommunes Pensionsnævn? Det er vist en forkert oplysning. Formanden for Pensionsnævnet kan også sidde i Rehabiliteringsteamet og indstille til sig selv! Rehabiliteringsteamet sammensætning. https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338 Pensionsnævnet. https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798 Hvor formanden dels kan blive en borgers Mentor. Hvor formanden ved sygdom alene kan afgøre en social sag. Skal en "Sundhedskoordinator" være læge? Lad os få mere fokus på disse 2 nævn og teams. Hvorfor kan man ikke, før man møder Pensionsnævnet, opkyses navnet på dette nævns medlemmer? Hvordan staver man til retssikkerhed?..... og inhabil? Med venlig hilsen :evil: |
Rehabiliteringsteamet vs Sundhedskoordinator samme person som lægekonsulent
Spørgsmål fra Facebook som jeg vil undersøge, når jeg får overskud:
Spørgsmål Må kommunens lægekonsulent som både arbejder fast sammen med kommunen og har gjort det gennem min 10 år og som også arbejder på klinisk fonktion Frederiksberg må lægen her være til stede til møder på rahabliternings møde ?? Jeg spurte direkte og lederen sagde at det måtte hun godt !! Snart er et nyt møde og jeg vil gerne vide hvordan jeg skal forholde mig Hilsen Peter :evil: Bilag https://www.avisen.dk/Pages/Guests/A...6&shareAgID=0# Vibeke Manniche var både lægekonsulent og sundhedskoordinator Vibeke Manniche var både lægekonsulent og sundhedskoordinator i Mariagerfjord Kommune i en periode i 2013. På daværende tidspunkt var det ikke ulovligt. OBS: Artiklen er rettet efter den oprindelige publicering. |
Spørgsmål til DUKH ref #65
Kære DUKH.
VEDR.: Rehabiliteringsteamets sammensætning vs kommunens administrative lægekonsulent vs regionale “Sundhedskoordinator” Vi ved, at den kommunale administrative ansatte lægekonsulent, ikke må sidde i Rehabiliteringsteam, Vi ved, at formanden for kommunens Pensionsnævn, må sidde i Rehabiliteringsteam og være med til at indstille til sig selv, når denne sidder i Pensionsnævnet. Ref. Tidligere svar fra DUKH og STAR Vi ved, at formanden for Pensionsnævnet kan være en patients Mentor. Med baggrund i følgende: "Må kommunens lægekonsulent, som både arbejder fast sammen med kommunen og har gjort det gennem min 10 år og som også arbejder på klinisk funktion Frederiksberg, må lægen her være til stede til møder på rahabliternings møde ?? Jeg spurte direkte og lederen sagde at det måtte hun godt !! Snart er et nyt møde og jeg vil gerne vide, hvordan jeg skal forholde mig” SPØRGSMÅL til DUKH: Må en kommunal administrativ ansat lægekonsulent, som også er ansat, som regional “Sundhedskoordinator” sidde i Rehabiliteringsteamet, i samme kommune, som denne også er lægekonsulent? Men nu som “Sundhedskoordinator" Lægekonsulenten har ikke adgang til møder i Rehabiliteringsteamet. Men hvis man skifter kasket til “Sundhedskoordinator” i samme kommune, hvor man også er lægekonsulent, virker både retssikkerhed og inhabilitet vedkommende, at spørge ind til. Med venlig hilsen :confused: Venligst ingen debat da tråden bruges som vidensbank |
Svar fra DUKH. Sundhedskoordinator vs Kommunal lægekonsulent.
Hej Peter
Tak for din henvendelse til DUKH. Du har i din henvendelse skrevet flg.: ”VEDR.: Rehabiliteringsteamets sammensætning vs kommunens administrative lægekonsulent vs regionale “Sundhedskoordinator” Vi ved, at den kommunale administrative ansatte lægekonsulent, ikke må sidde i Rehabiliteringsteam, Vi ved, at formanden for kommunens Pensionsnævn, må sidde i Rehabiliteringsteam og være med til at indstille til sig selv, når denne sidder i Pensionsnævnet. Ref. Tidligere svar fra DUKH og STAR Vi ved, at formanden for Pensionsnævnet kan være en patients Mentor. Med baggrund i følgende: "Må kommunens lægekonsulent, som både arbejder fast sammen med kommunen og har gjort det gennem min 10 år og som også arbejder på klinisk funktion Frederiksberg, må lægen her være til stede til møder på rahabliternings møde ?? Jeg spurte direkte og lederen sagde at det måtte hun godt !! Snart er et nyt møde og jeg vil gerne vide, hvordan jeg skal forholde mig” SPØRGSMÅL til DUKH: Må en kommunal administrativ ansat lægekonsulent, som også er ansat, som regional “Sundhedskoordinator” sidde i Rehabiliteringsteamet, i samme kommune, som denne også er lægekonsulent? Men nu som “Sundhedskoordinator" Lægekonsulenten har ikke adgang til møder i Rehabiliteringsteamet. Men hvis man skifter kasket til “Sundhedskoordinator” i samme kommune, hvor man også er lægekonsulent, virker både retssikkerhed og inhabilitet vedkommende, at spørge ind til.” DUKH svar. Jeg vil i det følgende forsøge at besvare dit spørgsmål omkring, hvorvidt en lægekonsulent (ansat i kommunen) samtidig kan være sundhedskoordinator (ansat i regionen)? Reglerne omkring lægekonsulent er nærmere beskrevet i Bek. nr. 1556 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=166827 Flg. fremgår af bekendtgørelsens § 6: § 6. Den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, må ikke via en anden funktion have kendskab til den borger, som sagen vedrører. Personen kan således eksempelvis ikke yde sundhedsfaglig rådgivning, hvis personen aktuelt er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsnet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i forhold til borgeren. Reglerne omkring sundhedskoordinator er nærmere beskrevet i Bek. nr. 1092 af 03/08/2016 - Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=183532 Flg. fremgår af bekendtgørelsens § 12 stk. 2: Stk. 2. Den sundhedskoordinator, der yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel, kan ikke yde sundhedsfaglig rådgivning i en sag, hvis sundhedskoordinatoren er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsenet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i sundhedsvæsenet i forhold til borgeren. Ud fra ovenstående kan det læses, at hverken sundhedskoordinator eller lægekonsulent tidligere må have været borgerens praktiserende læge eller været aktuel behandler eller have behandlet borgeren i sundhedsvæsenet. Samtidig fremgår det, at lægekonsulenten ikke må have kendskab til borgeren via en anden funktion, og hvor der er givet eksempel omkring praktiserende læge. Det fremgår ikke tydeligt i lovgivningen, at sundhedskoordinatoren ikke samtidig må være lægekonsulent og der foreligger ikke praksis fra Ankestyrelsen på området herom. Der kan således ikke gives et klart svar, men det du kan forsøge er, at argumentere for, at lægen har et kendskab til borgeren via en anden funktion som beskrevet i bekendtgørelserne. Endvidere kan du henvise til pkt. 3.2 i Vejl. nr. 10378 af 23/12/2016 - Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet (gengivet nedenfor). http://www.socialjura.dk/content-sto...-af-2312-2016/ 3.2. Sundhedsfaglig rådgivning I rehabiliteringsteamsager kan kommunerne efter de gældende regler i organiseringslovens § 15, stk. 1, nr. 1, alene benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion og fra borgerens praktiserende læge. Det vil sige i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, førtidspension og sygedagpenge (kategori 3). Det betyder bl.a., at sundhedsfaglig rådgivning fra andre sundhedspersoner, f.eks. kommunalt ansatte sundhedspersoner ikke må tillægges betydning i behandlingen af de typer af sager, der er nævnt i § 15, stk. 1. Det gælder også sundhedsfaglig rådgivning fra andre sundhedspersoner, der er indhentet på et tidspunkt, hvor sagen ikke hørte til de typer af sager, der er nævnt i § 15, stk. 1. Som nævnt i ovenstående kan DUKH ikke give et klart svar på om hvorvidt sundhedskoordinator og lægekonsulent kan være den samme person. Held og lykke med det videre forløb. Med venlig hilsen XXXXX XXXXXX Socialfaglig konsulent DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Jupitervej 1 - 6000 Kolding | Tlf. 76 30 19 30 phhmw. Som borger, i sit livs krise, med alvorlige diagnoser og usikker økonomi og mulige afskedigelser i tillæg, skal den syge også have kræfter til at forstå, hvad der sker omkring en, i den sociale sagsbehandling. Livet i Danmark, som syg borger, er ikke let. Hilsen Peter :evil: |
Citat:
Loven er tilegnet de raske og de med stort økonomisk råderum. Smart. :evil: |
Sundhedskoordinatoren har ordet ( LÆ 265 )
http://www.socialmedicin.rm.dk/sitea...dam-hansen.pdf
Om LÆ 265, rehabiliteringsteam og sundhedskoordinatorfunktion Hilsen Peter (y) |
Møder skal IKKE nødvendigvis være på Jobcentret.
Her understreger ministeren, at hverken lovgivningen eller en principafgørelse fra Ankestyrelsen hindrer, at møde med det såkaldte rehabiliteringsteam kan foregå andre steder end på Jobcenteret.
https://stiften.dk/aarhus/Minister-s...artikel/515885 - Det er vigtigt for mig at gøre det helt klart, at det er et kommunalt valg, hvor mødet i rehabiliteringsteamet afholdes, og at lovgivningen ikke forhindrer fx borgere med angst i at kunne deltage i møder i rehabiliteringsteamet ved at stille krav om, at møder i rehabiliteringsteamet kun kan afholdes i jobcenteret Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) Hilsen Peter (y) |
Bredt flertal præciserer regler om førtidspension
https://fagbladet3f.dk/artikel/nu-sk...rce=Newsletter
http://avisen.dk/enigt-folketing-jus...on_499674.aspx https://bm.dk/nyheder-presse/pressem...ertidspension/ Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om og har torsdag vedtaget et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb. Med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan give borgere en førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb. Det er også gjort klart, at det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunerne kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen. Flere kommuner har netop været i tvivl om, hvilke krav der skal opfyldes, for at kommunerne kan tilkende borgere en førtidspension. Det fremgik af en evaluering, der kom tidligere på året, og som danner baggrund for lovforslaget. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: - Jeg er glad for, at vi nu gør det helt klart, at ressourceforløb skal give mening. Kommunerne skal kun igangsætte ressourceforløb, hvis de kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen. Nogle mennesker har været sendt i ressourceforløb, hvor der på forhånd ikke er noget perspektiv. Og hvis der ikke er nogen muligheder for udvikling, så skal man have en førtidspension, uden at man først skal gennem alle mulige indsatser. - Lovforslaget er et vigtigt skridt til at sikre, at reformen af førtidspension og fleksjob fungerer efter hensigten. Men arbejdet stopper ikke her. Den samlede evaluering af hele reformområdet peger på flere udfordringer, og jeg vurderer, at der er behov for yderligere ændringer. Det handler først og fremmest om ressourceforløbene, hvor kommunerne ikke er gode nok til at give borgerne en indsats. Beskæftigelsesministeren har indkaldt 19 centrale organisationer på området til et dialogmøde den 12. juni om den samlede evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Dernæst indkaldes forligskredsen til videre drøftelser og efterfølgende forhandlinger. Det vedtagne lovforslag på Folketingets hjemmeside http://www.ft.dk/samling/20171/lovfo...l193/index.htm Den samlede evaluering af førtidspension og fleksjob https://bm.dk/nyheder-presse/pressem...-udfordringer/ Fremrykket delevaluering af reglerne om tilkendelse af førtidspension https://bm.dk/nyheder-presse/pressem...sourceforloeb/ Hilsen Peter :confused: |
DUKH: Forskellen på sundhedskoordinator og lægekonsulent?
https://lookaside.fbsbx.com/file/For...2m4Zu11AOkADoT
Hvad er forskellen på en sundhedskoordinator og sundhedsfaglig rådgivning ved en lægekonsulent? Min sag har for nylig været forelagt kommunens lægekonsulent, der skulle gennemgå en indhentet lægeattest. Nu har min sagsbehandler sagt, at min sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, når der er lavet en rehabiliteringsplan. Hun fortalte også, at der ved det møde deltager en sundhedskoordinator, som er lidt ligesom lægekonsulenten. Hvad er egentlig forskellen på en sundhedskoordinator og så en lægekonsulent? phhmw Lægekonsulentens rolle. http://www.k10.dk/forumdisplay.php?f...er=desc&page=3 http://www.k10.dk/showthread.php?t=30036 Hilsen Peter (y) |
Lægekonsulenter i Rehabiliteringsteams? Nej, Sundhedskoordinatorer tak.
Ulf Baldrian Kudsk Harbo til JOBCENTRETS OFRE
5. juni 2016 · Er der nogen, som efter 27-6-2014 har oplevet at kommunen har brugt lægekonsulenter i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet ? Er der nogen, som efter 27-6-2014 har oplevet at kommunen har brugt lægekonsulenter i løbende sager om ? 1 jobafklaringsforløb 2 ressourceforløb, 3 fleksjob, 4 modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, 6 modtager sygedagpenge og er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge Hvis rehabiliteringsplanens forberedende del bliver udfyldt så er der påbegyndt en sag. Jeg vil nemlig gerne kunne dokumentere at der er kommuner, som ikke følger loven, hvor der står at kommunerne ikke siden 27-6-2014 har måtte bruge lægekonsulenter i disse sager. Angående hvornår der er tale om en sag der skal til rehabiliteringsteamet, så gælder der det, at der er påbegyndt en sag når en sagsbehandler har besluttet at sagen til til rehabteam, hvilket typisk sker når man begynder at udfylde rehabiliteringsplanens forberedende del og/eller bestiller LÆ 265 phhmw Men hvis lægekonsulenten også bestrider jobbet som "Sundhedskoordinator" hvad så? Læs svar fra DUKH her: https://www.k10.dk/showpost.php?p=362423&postcount=67 Hilsen Peter :evil: |
Kommunerne sætter vidt forskellige faggrupper til at afgøre førtidspensionssager
https://fsoa.dk/syge-uden-job-bedoem...vejer-tungest/
Se din egen kommunes Pensionsnævn. phhmw Pensionsnævnet, hvor formanden også kan sidde i Rehabiliteringsteamet og indstille til sig selv, når han drejer kasketten en omdrejning. Formanden kan også være en borgers Mentor. Pensionsnævnet: https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798 Rehabiliteringsteamets sammensætning: https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338 Kommunens administrative ansatte lægekonsulent må ikke deltage i Rehabiliteringsteamet. Men hvis denne lægekonsulent også bestrider jobbet som Sundhedskoordinator fra Regionen, så sidder samme person med 2 kasketter i teamet, hvor man normalt ville sige inhabil. Forvirret? https://www.k10.dk/showpost.php?p=362423&postcount=67 Retssikkerhed? Hilsen Peter :confused: |
Skrivelse om ressourceforløb
Tiden viser muligvis at Regeringen Mette Frederiksen vågner op og ændre lidt på reglerne men dd er skrivelsen gældende.
https://www.retsinformation.dk/Forms...dPBGOjMaD7WAf4 Denne skrivelse har til formål at beskrive betingelserne for visitation til ressourceforløb, indsatsen i ressourceforløb, den koordinerende sagsbehandlers rolle m.v. Skrivelsen erstatter den tidligere udsendte orienteringsskrivelse nr. 9200 af 7. april 2014 om målgruppen for ressourceforløb, der samtidig ophæves. Vedrørende arbejdet med de opgaver, der er forbundet med, at en sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, henvises til Orienteringsskrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan. I STAR’s guide til gode ressourceforløb fra maj 2016 er der samlet en række grundelementer for det gode ressourceforløb som inspiration til det praktiske arbejde med ressourceforløb. Vedrørende aspekter, der relaterer sig til fleksjob, henvises til Vejledning om fleksjob. Vedrørende aspekter, der relaterer sig til førtidspension henvises til Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen og til Vejledning om sager, hvor kommunen kan tilkende førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, fordi det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Vedrørende de helbredsmæssige aspekter i skrivelsen henvises til Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet. 2. Centrale pointer om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob Hilsen Peter (y) |
Bliver du dømt et ressourceforløb
https://www.ft.dk/samling/20151/almd...QL2TrbJbqF_Aug
Spørgsmål nr. 81:4. december 2015J.nr. 15/15133 ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. oktober 2015 fra Gigtforenin-gen om evaluering af førtidspension- og fleksjobreformen, jf. BEU alm.del - bilag 23. Vil ministeren særligt redegøre for, om der er dokumentation for, at ressourceforløbene risikerer at forværre borgernes helbred, som Gigtforeningen fremfører i sin henvendelse. Endeligt svar. I forhold til Gigtforeningens bekymringer er det væsentligt at fremhæve, at et ressourceforløb aldrig må forværre en borgers helbredstilstand. Opstår der en situation undervejs i et ressourceforløb, hvor helbredet forværres, må kommunen derfor justere indsatsen, så den tilpasses helbredet, fx ved at afbryde det igangværende tilbud. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i den forbindelse oplyst, at der ikke kendskab til undersøgelser, der påviser, at der er problemer med, at kommunerne giver en indsats, der skader borgerens helbred, og undlader at reagere på det. Hilsen Peter (y) |
Sundhedskoordinator og klinisk funktion
https://www.philtrum.dk/2019/10/06/s...b438#comment-3
Det har virkelig betydning for sager, fx. om fleksjob og førtidspension. I heldigste fald bruger man Sundhedskoordinator konstruktivt som modvægt i de situationer, hvor kommunens medarbejdere selv leger doktor, Bekendtgørelsen står lige under loven. Den gælder forud for vejledninger og afgørelser fra Ankestyrelsen. Den kan påkaldes direkte. Hilsen Peter (y) |
STAR: Hvordan foregår mødet med rehabiliterings-teamet?
http://star.23video.com/video/154759...LD072hanEUWwBc
Hvordan foregår mødet med rehabiliterings-teamet? Hilsen Peter :confused: |
Kritik for opslag i e-journal, da sundhedskoordinators funktion i rehabiliteringsteam
https://stpk.dk/da/afgoerelser/afgoe...Q3uAe4wl2a6CA#
SUNDHEDSKOORDINATOR i REHABILITERINGSTEAMET/ JOBCENTER - MÅ IKKE INDHENTE OPLYSNINGER VIA E-JOURNAL PÅ SUNDHED. DK Styrelsen finder herved anledning til at bemærke, at det fremgår af forarbejderne til sundhedslovens § 42 a, stk. 1, at eksempelvis en læge – uanset, at den pågældende teknisk har adgang til oplysningerne – efter stk. 1 kun må benytte sin adgang, hvis det sker til brug for aktuel behandling af en patient. Det er styrelsens opfattelse, at en sundhedsperson - eksempelvis en speciallæge på en afdeling <****> - der fungerer som regionens sundhedskoordinator i de kommunale rehabiliteringsteams, ikke gennem varetagelse af denne funktion foretager sundhedsfaglig behandling efter sundhedslovens § 5, men at den pågældende derimod fungerer som en såkaldt ”papir-læge”, hvilket er en administrativ funktion. Hilsen Peter (y) |
Maj Thorsen socialrådgiver af Guds Nåde
https://pov.international/jobcentre-...yge-mennesker/
Hele jobcentersystemet må laves om – det nedbryder syge mennesker En del af ovennævnte borgere har været forbi kommunens rehabiliteringsteam, der så har indstillet til ressourceforløb. Et ressourceforløb kan være rigtig godt – så længe der er peget på indsatser, hvor der er et realistisk udviklingsperspektiv for borgerens funktions- og arbejdsevne. Hvilket i øvrigt er et krav for et ressourceforløb. Men det er der desværre teams, som ikke lige helt har forstået. Og jeg har indimellem fornemmelsen af, at det ikke er jobcenterledelsen, som er kerneproblemet, når en jobcentersag går i hårdknude. Forstå mig ret. Jeg møder bestemt empatiske rehabiliteringsteams med et fast og korrekt blik for lovgivningen. Såvel borgeren som jeg går fra sådanne møder med en stor følelse af retssikkerhed, tryghed og ikke mindst retfærdighed. Men jeg støder så sandelig også på det modsatte. Vi taler om rehabiliteringsteams, der er på en så ensidig ressource- og funktionsevnejagt, at der på ingen måder er levnet plads til at møde borgeren med empati og ordentlighed. Hilsen Peter :evil: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:12. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension