|
Arbejdsskade vs kommunalt ansat vs selvforsikret
Arbejdsskadesag er afsluttet
Kære Økonomiudvalg Så blev endnu et pinligt kapitel i kommunens historie afsluttet med, at en tidligere kommunal ansat får 3,5 mio. kr. i erstatning, og en løbende indtægt på kr. 60.000 årligt. Sagen startede med arbejdsulykke i 2017. Allerede i 2019 tilkendte AES pgl. et erhvervsevnetab på 75 %. Det ville de reelle magthavere i kommunen – topcheferne - ikke finde sig i, så da kommunen er selvforsikret hyrede Forsikringsafdelingen uden om politikerne en københavneradvokat – han var billigere end ham som Willy Feddersen hyrede til for 400.000 at politianmelde mig Advokaten påstod først, at pgl. ikke havde været udsat for en arbejdsskade – det klagede jeg voldsomt over – så påstod advokaten, at erhvervsevnetabet var under 15 %, så hun skulle ikke have noget udbetalt. 4 gange måtte vi/jeg klage, før kommunen opgav at anke - men så fik advokaten også sat erhvervsevnetabet ned til 65 %, som har resulteret i den vedhæftede erstatning på 3½ mio. og et årligt beløb på kr. 60.000. Det skal ikke lyde som selvros, men havde jeg ikke været der, så havde pgl. ikke fået en krone, fordi hele magtapparatet var kørt op imod en alvorlig handicappet tidligere ansat, som stod alene tilbage . Ikke en fra kommunal side har beklaget det skete – ordet undskyldning er lige så svært at få ud af Haderslev Kommunes mund i visse situationer som fra Putin. Jeg har forsøgt at få Økonomiudvalget som personaleudvalg på banen, men alle incl. Svend Brandt var revnende ligeglade. Så jeg håber, at nogen sidder tilbage med en flov smag i munden. Go’ weekend Mvh Mogens Rerup TAK til Mogens Rerup :kram: phhmw Som kommunalt ansat, skal du være bevidst om det beskrevne, hvis du kommer ud for en arbejdsskade på din kommunale arbejdsplads. Hilsen Peter :evil: |
Praksis for beregning af renter ændres efter Højesteretsdom
https://www.aes.dk/presse-og-nyheder...HV-S5iQ5DtO6JU
28. april 2022 Højesteret har den 27. april 2022 afsagt dom, som fastslår, at renter ved for sent udbetalt løbende erstatning for tab af erhvervsevne, skal beregnes af beløbet før skat (bruttobeløbet). Hvis et forsikringsselskab eller AES for sent udbetaler en løbende erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger, skal der betales der renter af beløbet. Det er fx tilfældet, hvis forsikringsselskabet klager over AES’ afgørelse, og Ankestyrelsen tiltræder afgørelsen. Den løbende erstatning bliver først udbetalt efter Ankestyrelsens afgørelse, og tilskadekomne skal derfor have renter af det for sent udbetalte beløb. Tidligere blev renterne beregnet af erstatningsbeløbet efter skat (nettobeløbet). Højesterets dom betyder, at renterne fremover skal beregnes af beløbet før skat (bruttobeløbet). Dommen ændrer den administrative praksis, som fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelsen PM 48-19 – og betyder, AES og forsikringsselskaberne nu ændrer praksis for beregning af renter. Du kan have ret til yderligere renter Hvis du som tilskadekommen - før Højesteretsdommen d. 27. april 2022 - har fået renter beregnet af erstatningen efter skat (nettobeløbet), kan du som følge af den ændrede praksis have ret til at få yderligere renter udbetalt. Du er berettiget til yderligere udbetaling af renter, hvis følgende er opfyldt: Der skal være tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger og Hele eller dele af erstatningen skulle være udbetalt som en løbende erstatning og Erstatningen er udbetalt for sent og Meddelelse fra forsikringsselskabet eller AES om beregningen af renter er sket efter 27. april 2019. Du kan kontakte forsikringsselskabet eller AES, hvis du mener, at der er forhold i din sag som medfører, at dit krav på renter ikke er forældet – også selv om der er gået mere end 3 år fra du modtog meddelelse om beregning af renterne. Læs mere om forældelse nedenfor. Eksempel Følgende er et eksempel på en situation, hvor en erstatning er udbetalt for sent: AES traf den 1. februar 2020 afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne på 75 procent. Erstatningen blev tilkendt som en månedlig ydelse. Forsikringsselskabet ankede afgørelsen, og udbetalte derfor ikke erstatningen. Ankestyrelsen tiltrådte den 15. februar 2021 AES´ afgørelse (dvs. at Ankestyrelsen afgjorde, at AES’ afgørelse var korrekt). Udbetalingen af de månedlige ydelser skete derfor for sent, fordi forsikringsselskabet først ubetalte erstatningen, da Ankestyrelsen var kommet med sin afgørelse. Forsikringsselskabet orienterede den 1. marts 2021 tilskadekomne om, at de nu ville udbetale både erstatning og renter af den for sent udbetalte erstatning. Renterne blev den gang beregnet af den løbende erstatning efter der var trukket skat af den månedlige erstatning (nettobeløbet). Hvad skal du gøre? Du skal kontakte forsikringsselskabet om en ny beregning af renter, hvis din erstatning blev udbetalt af et forsikringsselskab, og ovenstående betingelser er opfyldt. Hvis erstatningen er blevet udbetalt af AES, behøver du ikke kontakte os. I AES vil vi selv udsøge de sager, hvor vi har udbetalt erstatning og renter, og hvor ovenstående betingelser er opfyldt og eventuelt foretage udbetaling af yderligere renter. Du behøver derfor ikke kontakte AES, hvis du efter 27. april 2019 har modtaget meddelelse fra os om beregningen af renter. Forældelse Som udgangspunkt er dit krav på yderligere renter forældet 3 år efter den dag, du som erstatningsberettiget kunne kræve at få restrenterne betalt (jf. forældelseslovens §§ 2, stk. 1, og 3, stk. 1). Fristen på 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet eller AES gav meddelelse om udbetalingen af renterne. Forældelsesfristen kan ikke udskydes ved ukendskab til det retlige grundlag for kravet (jf. Højesterets dom af 10. oktober 1997 (U.1997.1633H)). Du kan kontakte forsikringsselskabet eller AES, hvis du mener, at der er forhold i din sag som medfører, at dit krav på renter ikke er forældet – også selv om der er gået mere end 3 år fra du modtog meddelelse om beregning af renterne. Lov og regler Se lov om arbejdsskadesikring § 26, stk. 1 om erstatningsudbetaling, § 26, stk. 3 om forrentning af erstatningsbeløbet og forældelseslovens §§ 2, stk. 1, og 3, stk. 1. Link til bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/314 Link til Højesterets dom: https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...delse-af-skat/ Hilsen Peter (y) |
Minister indkalder til forhandlinger om arbejdsskadereform
En socialdemokratisk reform klinger af besparelser etc.
Tiden må vise hvad regeringen vil reformerer. https://www.a4arbejdsmiljoe.dk/artik...ewsletter&nb=1 Regeringen vil forsøge at lande en reform af arbejdsskadeområdet inden næste folketingsvalg. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indkalder Folketingets partier til forhandlinger om en reform af arbejdsskadesystemet. Det skriver ministeren i et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Hilsen Peter :confused: |
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.
Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet Hilsen Peter |
Nyt om Arbejdsskade juni 2022
I det her nummer af Nyt om Arbejdsskade kan du blandt andet læse en Højesteretsdom om, at tilskadekommen har ret til at få udbetalt renter af erstatningsbeløb før skat(bruttobeløbet). Desuden er der nye principmeddelelser om tilbagebetaling og oplysningspligt, om arbejdets forhold og hjemmepleje, om ulykke, årsagssammenhæng, COVID-19, kollegasmitte og oplysningsgrundlaget.
Der er desuden nye kurser, du kan tilmelde dig. Behandling foretaget af autoriseret osteopat kan dækkes efter arbejdsskadeloven Hvis behandling hos en osteopat er nødvendig som følge af en anerkendt arbejdsskade, kan udgiften dækkes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis behandlingen er udført af en autoriseret osteopat. Læs hele sagen Principmeddelelse 7-22 om arbejdsskade, tilbagebetaling og oplysningspligt Principmeddelelsen fastslår, at der efter arbejdsskadesikringsloven er tre situationer, hvor tilskadekomne kan blive pålagt at tilbagebetale en ydelse, som han/hun har modtaget uberettiget og mod bedre vidende. I de to første situationer har tilskadekomne mod bedre vidende enten undladt at give oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, og undladelsen/de forkerte oplysninger har ført til en forkert afgørelse. Læs hele principmeddelelsen Principmeddelelse 8-22 om arbejdsskade, arbejdets forhold og hjemmearbejde Principmeddelelsen fastslår, at skader, der er sket under færden i forbindelse med arbejde, der udføres hjemmefra, kan være en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Det kan enten være færden, som har en direkte forbindelse til arbejdet, eller færden der har en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet. Sådanne skader kan efter en samlet bevisvurdering være omfattet af loven. Læs hele principmeddelelsen Principmeddelelse 9-22 om arbejdsskade, ulykke, årsagssammenhæng, COVID-19, kollegasmitte og oplysningsgrundlaget Principmeddelelsen fastslår, at COVID-19 efter omstændighederne kan anerkendes som en arbejdsskade, enten som en ulykke eller som en erhvervssygdom. COVID-19 kan anerkendes som en ulykke, når der er dokumenteret en hændelse eller påvirkning indenfor 5 dage som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Herudover skal der være godtgjort en personskade i form af COVID-19 og sandsynliggjort en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og sygdommen. Læs hele principmeddelelsen Principmeddelelse 10-22 om arbejdsskade, vaccination, COVID-19, arbejdets forhold og årsagssammenhæng Principmeddelelsen fastslår, at en vaccinationsskade som følge af en COVID-19-vaccination under visse betingelser kan være en arbejdsskade. For at en personskade efter en COVID-19-vaccination kan anerkendes som en arbejdsskade, skal vaccinationen være en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Vaccinationsskader behandles efter reglerne om ulykker, da en vaccination sidestilles med en hændelse. Læs hele principmeddelelsen Højesteretsdom: Som tilskadekommen har du ret til at få udbetalt renter af erstatningsbeløb før skat (bruttobeløbet) Hvis erstatning for tab af erhvervsevne udbetales for sent, kan du få udbetalt renter af erstatningsbeløbet før skat. Ankestyrelsen kasserer derfor principmeddelelse 48-19 om beregning af renter af erstatningsbeløbet efter skat (nettobeløbet). Læs om Højesteretsdommen her Hilsen Peter (y) |
Principiel dom fra Østre Landsret om forskud på erhvervsevnetabserstatning efter arbe
Principiel dom fra Østre Landsret om forskud på erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven
https://elmer-adv.dk/nyheder/forskud...sikringsloven/ I en dom fra den 24. juni 2022 har Østre Landsret taget stilling til, om det var uberettiget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved to afgørelser i hhv. 2018 og 2019 afviste, at et medlem af Politiforbundet havde ret til forskud på erstatning for tab af erhvervsevne, fordi han på tidspunktet for afgørelserne modtog ledighedsydelse. Vi har tidligere omtalt sagen her: https://elmer-adv.dk/nyheder/princip...sikringsloven/ Landsretten er ligesom tre dommere i byretten kommet frem til, at det forhold, at den tilskadekomne modtager ledighedsydelse ikke i sig selv udelukker muligheden for at få udbetalt forskud efter reglen i arbejdsskadesikringslovens nugældende § 16, stk. 6 (dagældende § 16, stk. 3). Landsretten udtaler herom: ”Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, at forskud på erstatning for bl.a. tab af erhvervsevne kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse. En afgørelse om ret til forskud, som efter forholdets natur er et kapitaliseret beløb, forudsætter, at der er sikkerhed for, at den tilskadekomne har et erhvervsevnetab af en vis størrelse. Der er således tale om et beløb, der kan udbetales, fordi det skønnes sandsynligt, at den tilskadekomne under alle omstændigheder at ville være berettiget til erstatning. Det fremgår ikke af § 16, stk. 6, eller forarbejderne hertil, hvilke kriterier Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inddrage ved vurderingen af, om en tilskadekommen er berettiget til et forskud på erstatningen for erhvervsevnetab, og afgørelsen må derfor som udgangspunkt bero på en samlet vurdering af [medlems] forhold, herunder navnlig om der er sikkerhed for, at han som følge af arbejdsskaden har et varigt erhvervsevnetab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har for landsretten gjort gældende, at det forhold, at [medlem] modtog ledighedsydelse på tidspunktet for dens afgørelse, i sig selv medfører, at han derved er afskåret fra at modtage forskud på erstatning for erhvervsevnetab. Landsretten finder imidlertid, at denne forståelse af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, der ikke er sikre holdepunkter for i forarbejderne til lovbestemmelsen, strider mod princippet om pligtmæssigt skøn (forbuddet mod at sætte skøn under regel), idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke foretager et individuelt samlet skøn over [medlems] forhold. Heller ikke ordlyden af eller forarbejderne til bestemmelserne om adgangen til at modtage midlertidig ydelse efter § 17 og § 17 a giver grundlag for i § 16, stk. 6, at indfortolke, at en person er afskåret fra at modtage forskud efter § 16, stk. 6, allerede fordi denne er på ledighedsydelse. Der må således foretages en konkret helhedsvurdering af, om betingelserne i § 16, stk. 6, er opfyldt – også når der er tale om en person på ledighedsydelse. Herefter, og da Arbejdsmarkedets erhvervssikring ikke har foretaget denne konkrete helhedsvurdering, findes afgørelsen at burde tilsidesættes som ugyldig.” Det vides endnu ikke, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil søge om tilladelse til at anke dommen til Højesteret. Sagen er ført for Politiforbundet af advokat Laura Tholstrup. DIN KONTAKT LAURA THOLSTRUP Advokat +45 3367 6757 LinkedIn profil [email protected] KONTAKT OS Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Hilsen Peter (y) |
Nye anmelderegler for anmeldelse af arbejdsulykker
https://www.aes.dk/presse-og-nyheder...Wkl-AlEHmXyMyI
28. juni 2022 Fra den 1. juli 2022 træder nye regler i kraft for anmeldelse af arbejdsulykker. Indtil juli 2022 har arbejdsgivere skullet forholde sig til tre forskellige kriterier og tre forskellige frister for anmeldelse af arbejdsulykker – da der skal ske anmeldelse efter arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven. Fra den 1. juli skal arbejdsgiverne anmelde de samme arbejdsulykker til arbejdsskadeforsikringsselskaberne, som de i dag anmelder til Arbejdstilsynet. Alle arbejdsulykker skal anmeldes på samme måde i det elektroniske anmeldesystem EASY. Med de nye regler er fristen for anmeldelse af arbejdsulykker blevet justeret, så alle ulykker skal anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag fra sædvanligt arbejde ud over tilskadekomstdagen. Desuden skal der ske anmeldelse, hvis ulykken må antages at kunne begrunde krav på ydelser efter § 11 i arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter). Nye anmelderegler fra den 1. juli 2022: Arbejdsulykken har medført mindst én dags fravær fra sædvanligt arbejde ud over tilskadekomstdagen - arbejdsulykken skal anmeldes senest 14 dage efter den første fraværsdag. Arbejdsulykke uden fravær, men arbejdsgiver forventer, at arbejdsulykken medfører erstatningsberettigende følger efter arbejdsskadesikringsloven - arbejdsulykken skal anmeldes senest 14 dage efter tilskadekomstdagen. Anmeldelse på virk.dk Alle arbejdsulykker anmeldes i systemet EASY på virk.dk. EASY er pr. 1. juli blevet opdateret, så det er blevet nemmere at anmelde efter de nye regler. Tilskadekomne eller en partsrepræsentant kan, som i dag, fortsat selv anmelde arbejdsulykker inden for ét år. Baggrund Se bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven BEK nr. 941 af 21/06/2022 (link) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/941 Bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/941 "Gældende" phhmw En Bekendtgørelse, kan ikke stå alene, uden en bagvedliggende lov. En Bekendtgørelse, Principafgørelse ela dokumenter skal være "Gældende" = gyldig. Hvis den er "Historisk" = ugyldig. Husk det. Hvis du har besvær med at få lægerne, arbejdsgivere til at anmelde en arbejdsskadeanmeldelse SKAL og MÅ du selv skrive en anmeldelse. Stol på dig selv. Det vigtigste dokument i begyndelse af din sag SKAL du modtage en skriftlig anderkendelse fra AES at din sag er anderkendt som en arbejdsskade, Hvis ikke du har denne skriftlige anderkendelse har du IKKE en arbejdsskadesag kørende ved AES https://www.aes.dk Hilsen Peter (y) ps Kun juristerne ved AES, kan og må, anderkende din anmeldelse og vedtage om din sag er en arbejdsskade. Lyt aldrig til KlogeÅger eller andre, men læs hvad juristerne ved AES mener. |
Hvad er CRPS? ”Complex Regional Pain Syndrome”
https://www.hospitalsenhedmidt.dk/si...ofi---0006.pdf
Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret. Pjecen kan også med fordel læses af pårørende og andre i omgangskred- sen, der har behov for at vide mere om sygdommen. https://crpsforeningendanmark.dk/soe...iver-dig-raad/ 3) CRPS diagnosens betydning for opgørelse af et varigt mén Én af erstatningsposterne inden for personskadeerstatning er godtgørelse for det varige mén. Hvis din skade resulterer i, at du får varige gener, kan du have ret til godtgørelse for varigt mén. Udviklingen af CRPS har sin egen selvstændige formulering i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabels punkt D.1.9.7., hvoraf det fremgår, at både smerter og andre forhold, som for eksempel nedsat bevægelighed, muskelsvind og trofiske forstyrrelser, tillægges vægt ved vurdeingen af ménet for refleksdystrofi. Dette betyder, at der som udgangspunkt skal fastsættes en særskilt méngrad for CRPS, således at det samlede varige mén ofte forhøjes betydeligt. 4) Få sagen vurderet af en specialist Som skadelidt kan det ofte være svært at gennemskue om erstatningssagen forløber som den skal, eller om der er begået fejl undervejs, der skal afhjælpes. Det kan også være vanskeligt at gennemskue, om et forsikringsselskabs tilbud om erstatning er rimeligt. Skadelidte bør i den situation holde sig for øje, at forsikringsselskabet kan have modsatrettede interesser, når det kommer til udbetaling af erstatning. Det vil derfor ofte være godt givet ud at få sin sag vurderet af en advokat med speciale i personskadeerstatning. Er der tale om en personskadesag, hvor der er en ansvarlig skadevolder, vil ansvarsforsikringen desuden dække en del af advokatomkostningerne Hilsen Peter (y) |
Forsikringsselskaber skal afgøre arbejdsskadesager, viser nyt forslag
Minister indkalder til forhandlinger om arbejdsskadereform
https://www.a4arbejdsmiljoe.dk/artik...2ikK6TQui8Xp3s Regeringen vil forsøge at lande en reform af arbejdsskadeområdet inden næste folketingsvalg. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indkalder Folketingets partier til forhandlinger om en reform af arbejdsskadesystemet. Det skriver ministeren i et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Det fremgår dog ikke af brevet, om Peter Hummelgaard har i sinde at indlede forhandlinger før eller efter sommerferien. Indkaldelsen kommer, efter at arbejdsmarkedets parter har leveret en afrapportering til ministeren om forslag til en ny reform. https://www.a4medier.dk/arbejdsmiljo...ewsletter&nb=1 AES sat fra bestillingen: Forsikringsselskaber skal afgøre arbejdsskadesager, viser nyt forslag Private forsikringsselskaber skal i en ny forsøgsordning træffe afgørelser i arbejdsskadesager for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Det fremgår af et forslag i regeringens udspil til en ny arbejdsskadereform, som A4 Arbejdsmiljø har fået indsigt i. For at tage toppen af de lange sagsbehandlingstider i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vil regeringen i et nyt forsøg lade private forsikringsselskaber træffe afgørelser i sager om arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne kan dermed få beføjelse til at anerkende eller afvise sagerne samt udmåle godtgørelse for varige mén til folk, der er kommet til skade på jobbet. I sagens natur kan det være kontroversielt, da forsikringsselskaber er part i arbejdsskadesager. Det fremgår af et forslag i regeringens udspil til en ny arbejdsskadereform, som A4 Arbejdsmiljø er kommet i besiddelse af. "Forsøget skal blandt andet afdække, om sagsbehandlingstiderne kan forkortes samtidig med, at kvaliteten af sagsbehandlingen bevares," skriver regeringen i udspillet. phhmw Tak kære socialdemokrater, for endnu en reform, som bringer skadelidet tilbage i tid, smerte, økonomi. Jeg hører ingen protester:confused: Hilsen Peter :evil: |
Advokat: "Vanvittig dårlig idé" at lade forsikringsselskaber afgøre arbejdsskadesage
https://www.a4medier.dk/arbejdsmiljo...ewsletter&nb=1
Advokat Mads Pramming med mange års erfaring med arbejdsskadesager vurderer, at det kan få konsekvenser for borgere, hvis forsikringsselskaber tildeles flere beføjelser i arbejdsskadesager, som regeringen lægger op til i nyt udspil. Som advokat med ekspertise inden for arbejdsskadeområdet, kender han systemet indefra. Han har ført utallige erstatningssager for borgere, som er kommet til skade på jobbet. Nu forholder advokat Mads Pramming sig til et nyt udspil fra regeringen, hvor man i en forsøgsordning vil give private forsikringsselskaber beføjelse til at træffe afgørelser i arbejdsskadesager for at lette arbejdspresset hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Og han er ikke imponeret over, hvad han læser. Faktisk kalder han det "vanvittigt". "Det lyder som en vanvittig dårlig idé," siger Mads Pramming og uddyber: Hilsen Peter:evil: og tak til Socialdemokratiet:mad: |
Bredt flertal indgår ny arbejdsskadeaftale
https://bm.dk/nyheder-presse/pressem...zttaZo0O4yF3zQ
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har i dag indgået en ny arbejdsskadeaftale. Det er den første større reform af området siden 2004. Tiden efter en arbejdsskade kan være forbundet med stor usikkerhed og frustration. Den enkelte skal leve med usikkerheden om, hvorvidt det er muligt at vende tilbage til sit hidtidige arbejde eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet i det hele taget. Derudover kan tilskadekomne stå i en usikker økonomisk situation, hvor der kan gå lang tid, før man får en afgørelse og dermed klarhed om sin fremtidige økonomiske situation. Derfor indledte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard inden sommerferien forhandlinger om en ny arbejdsskadeaftale med Folketingets partier. På den baggrund er regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i dag blevet enige om en række nye initiativer, der styrker og forbedrer arbejdsskadesystemet. Regeringen og aftalepartierne er enige om, at det skal være attraktivt for tilskadekomne at tage en kompetencegivende uddannelse, hvis de ikke længere kan varetage deres oprindelige job. I den sammenhæng indføres en ny ordning, hvor tilskadekomne under uddannelsen har en stærk økonomisk sikkerhed med 83 pct. af deres hidtidige løn. Det skal skabe bedre rammer for, at man efter en arbejdsskade kan komme tilbage i beskæftigelse og udnytte den arbejdsevne, man stadig har. Samtidig er aftalepartierne enige om en række initiativer, der skal forkorte sagsbehandlingstiden for arbejdsskadesagerne. Det gælder bl.a. indførelsen af konkrete måltal for en kortere sagsbehandlingstid. Endelig er aftalepartierne enige om at forbedre erstatningssystemet ved bl.a. at indføre en pligt til forsikring for visse arbejdsgivere. Det skal gøre det lettere for ansatte i omsorgsfunktioner at få erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdspladsen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: - Med aftalen forhøjer vi erstatningssummerne ved arbejdsskader. Samtidig opstiller vi ambitiøse mål for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, og vi tager nogle vigtige skridt til at forenkle sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. - For regeringen har det været afgørende at støtte tilskadekomne i at bevare eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hver person, der mister tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, er selvfølgelig et tab for arbejdsgiverne, der går glip af værdifuld arbejdskraft, men mindst ligeså vigtig er det jo et stort tab for den enkelte. - Derfor er jeg ufatteligt glad og stolt over, at vi nu – endda for første gang i 18 år – er lykkedes med at lande en aftale på arbejdsskadeområdet. Med den giver vi tilskadekomne mulighed for at omskole sig, så de på trods af deres skade kan fortsætte deres arbejdsliv. Det tror vi på, at både den enkelte og samfundet er bedst tjent med. Alt for mange vender ikke tilbage til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, og derfor er vi nødt til at turde gå nye veje. Arbejdsmiljøordfører for Socialdemokratiet, Lennart Damsbo-Andersen: - Jeg er rigtig glad for, at vi har indgået en aftale på arbejdsskadesområdet med så stor opbakning. Både blandt Folketingets partier og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. En fælles indsats er vigtig for at styrke arbejdsskadesområdet. Jeg er rigtig glad for, at vi med aftalen bl.a. øger grænsen for aldersreduktionen i forhold til méngodtgørelsen. At vi giver lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladserne og sidst men ikke mindst, at vi i aftalen har fokus på, at få mennesker tilbage i arbejde efter en arbejdsskade. Og så er jeg rigtig glad for, at vi har besluttet os for, at vi fremadrettet justerer indsatsen, så den er tidssvarende. Arbejdsmiljøordfører for Venstre, Anne Honoré Østergaard: - For Venstre har det været afgørende, at vi sikrer et system, som tager sig godt af de tilskadekomne. Vi skal sikre ordentlige erstatninger og hjælpe så mange som muligt hurtigt tilbage i job efter en arbejdsskade. Det kræver også en kortere sagsbehandlingstid – det har vi sikret med aftalen. Jeg er også glad for, at vi nu tager et skridt i retning af et system, der tager sig bedre af vores veteraner. Det kæmpede Venstre for i forhandlingerne. For vi skal tage os godt af dem, der passer på os. Vi var gerne gået længere, så vi kunne sikre en ny og målrettet indsats for vores veteraner afkoblet fra det nuværende arbejdsskadesystem. Det var der desværre ikke flertal for. Så vi kæmper videre for at sikre en bedre indsats for vores veteraner. Og endelig er jeg glad for, at det lykkedes Venstre at sikre, at vi letter afgifterne for danske virksomheder. Arbejdsmiljøordfører for SF, Halime Oguz: - Når man kommer ud for en arbejdsskade, følger der ofte stor usikkerhed med. Her er det helt afgørende, at vi har et stærkt sikkerhedsnet, der griber de tilskadekomne og hjælper dem videre til en ny start på livet. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi med denne aftale giver personer, der har været ude for en arbejdsulykke økonomisk mulighed for at tage en uddannelse og omskole sig. Konkret indfører vi en ny uddannelsesgodtgørelse, hvor tilskadekomne modtager 83 pct. af deres hidtidige løn under uddannelse. Rigtig mange tilskadekomne vil gerne arbejde. Nu får de muligheden. I aftalen har vi også sikret kortere sagsbehandlingstider samt lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen. Det er alt sammen tiltag, der skal gøre livet en smule lettere for de mennesker, der under triste omstændigheder, rammes af en arbejdsskade. Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Samira Nawa: - I Radikale Venstre er vi tilfredse med omsider at have fået en aftale på plads om forbedrede vilkår for tilskadekomne. Vores prioritet har været at få nedbragt sagsbehandlingstiden og dermed usikkerheden omkring fremtiden og den økonomiske situation for den tilskadekomne. Jeg er glad for, at vi lykkedes med det. Beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, Niels Flemming Hansen: - Ingen er tjent med at sidde fast i arbejdsskader. Det er en uhyggelig situation at stå i. Derfor er vi glade for at have lavet en aftale, hvor sagsbehandlingstiden bliver kortere. Sådan sikrer vi, at færre skal leve i lang uvished. For Det Konservative Folkeparti er veteraner en mærkesag. Derfor er vi glade og stolte over, at der i aftalen igangsættes et arbejde som kan forbedre arbejdsskadevilkårene for vores soldater. Beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, Bent Bøgsted: - Jeg er glad for, at det endelig er lykkedes at lave en ny aftale, hvor vi får gjort noget ved de lange sagsbehandlingstider i arbejdsskadesystemet. Samtidig er det en aftale, der ikke pålægger arbejdsgiverne nye udgifter, og det har været vigtigt for Danmarksdemokraterne at sikre. Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen: - Dansk Folkeparti er glade for de justeringer der kommer med denne aftale. Særligt sagsbehandlingstider har været et fokus for DF. Alt for mange har oplevet sagsbehandlingstider, der er alt for lange. Ligeledes har det været vigtigt at denne aftale ikke øger de økonomiske byrder for erhvervslivet i væsentlig grad. Beskæftigelsesordfører for Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen: - Denne aftale løser ikke alle udfordringerne på området, men den tager et lille skridt i den rigtige retning for et bedre system. Beskæftigelsesordfører for Alternativet, Torsten Gejl: - Det har taget for lang tid at få hjælp, når skaden er sket. Alternativet er derfor glade for, at være med til at afkorte sagsbehandlingstider på erstatning. Ydermere er vi også glade for, at arbejdstagere kan få lettere adgang til erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdspladsen. Ligeledes bakker Liberal Alliance op om aftalen. Partiet kan kontaktes for yderligere kommentarer. Aftalepartierne er enige om at følge udviklingen og implementeringen af aftalen løbende, og at drøfte yderligere initiativer, hvis der vurderes at være behov for det. AFTALEN https://bm.dk/media/21554/aftale-om-...kadesystem.pdf Hilsen Peter :confused::evil:(y) godt men ikke godt nok |
Nyt om Arbejdsskade - september 2022
http://email.ast.dk/newsletterweb/47...467141445D4071
Hvornår skal man betale en erstatning tilbage i en arbejdsskadesag? Er en skade sket på arbejdsstedet i forbindelse med arbejdstids begyndelse og afslutning, er den som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadesikringsloven Principafgørelse 28-22 "Gældende" https://ast.dk/afgorelser/principafg...f-f03b7cca7eba Ankestyrelsens principmeddelelse 28-22 om arbejdsskade - arbejdets forhold - arbejdstids begyndelse eller ophør - færden på arbejdsstedet - privat handling Principmeddelelsen fastslår Det er en betingelse for at anerkende en skade som en arbejdsskade, at skaden er opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Hvis en skade sker på arbejdsstedet, er der efter praksis en formodning for, at skaden er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Denne formodning gælder også, hvis en skade sker på arbejdsstedet i forbindelse med arbejdets påbegyndelse eller afslutning. Ved arbejdsstedet forstås et eller flere geografisk afgrænsede steder, distrikter eller områder, hvor arbejdet som hovedregel udføres. Til arbejdsstedet medregnes parkeringsarealer, gårdspladser, havneområder og andre udendørsarealer, når disse er forbundet med arbejdsstedet ved veje, stier eller lignende, der hører til arbejdsgivers matrikel, eller som arbejdsgiver på anden måde disponerer over. Eksempler på skader, der som udgangspunkt er en følge af arbejdet eller arbejdets forhold: - Tilskadekomne glider/falder/snubler på arbejdsstedet - Tilskadekomne vælter på sin cykel på arbejdsstedet - Tilskadekomne bliver påkørt på arbejdsstedet Skader, der sker ved en privat handling, er derimod ikke omfattet. Eksemplerne er ikke udtømmende, og arbejdsskademyndighederne skal altid foretage en samlet, konkret vurdering af alle sagens oplysninger med henblik på at vurdere, om den skade, der er sket, er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. De konkrete sager Ankestyrelsen har i 3 sager behandlet spørgsmålet om, hvornår en skade, der sker på arbejdsstedet i forbindelse med arbejdets påbegyndelse eller afslutning, er en følge af arbejdet eller de forhold, det foregår under. I sag nummer 1 væltede tilskadekomne på sin cykel på vej mod arbejdsgiverens cykelskur. Vejen til cykleskuret var glat, fordi arbejdsgiveren havde undladt at udføre glatførebekæmpelse. Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomnes fald fra cyklen var en følge af arbejdet eller arbejdets forhold, da tilskadekomne faldt på grund af en glat vej på arbejdsgiverens matrikel, og ikke som følge af en privat handling. Tilskadekomne var derfor omfattet af arbejdsskadesikringsloven. I sag nummer 2 var tilskadekomne på vej hjem fra arbejde, da han blev påkørt af en bakkende bil på arbejdsgiverens parkeringsplads. Ankestyrelsen vurderede, at skaden var en følge af arbejdet eller arbejdets forhold, da skaden skete på arbejdsstedet, og ikke var indtrådt som følge af en privat handling. I sag nummer 3 væltede tilskadekomne på sin cykel, efter at hun mistede balancen over et vejbump på arbejdsstedet. Ankestyrelsen vurderede, at skaden var en følge af arbejdet eller arbejdets forhold, da skaden skete på arbejdsstedet, og ikke var indtrådt som følge af en privat handling. Hilsen Peter (y) |
Sagsøger anset for vindende part efter at have hævet sag
Østre Landsret afsagde kendelse den 7. november 2022 og anførte heri:
https://elmer-adv.dk/nyheder/sagsoeg...ve-haevet-sag/ Et medlem af Danmarks Lærerforening fik et hovedtraume i forbindelse med sit arbejde. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte hovedtraumet som en arbejdsskade og tilkendte medlemmet godtgørelse for varigt mén for hovedpine. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste samtidig, at medlemmets kognitive og affektive gener skyldtes hovedtraumet. Som begrundelse anførte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: Vi vurderer, at dine kognitive og affektive klager ikke med overvejende sandsynlighed kan tilskrives følger efter arbejdsskaden den [x]. Vi finder det derfor ikke overvejende sandsynligt, at dine kognitive/affektive gener kan tilskrives hændelsen den [x], hvor du pådrog dig et hovedtraume men ikke en hjernerystelse efter hændelsen. Om sagen Det følger af Arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, at et påvist varigt mén anses for at være en følge af en anerkendt arbejdsskade, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod. Det betyder, at der gælder en omvendt bevisbyrde. Det er dermed ikke er skadelidte, der skal bevise, at der med overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem en hændelse og et mén. Det er derimod arbejdsskademyndighederne, der med overvejende sandsynlighed skal bevise, at der ikke er årsagssammenhæng. Vi sendte derfor på vegne af skadelidte stævningsudkast til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I udkastet nedlagde vi påstand om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle anerkende en højere méngrad. Vi gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anvendt bevisbyrdereglen forkert. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste at genoptage sagen, og vi anlagde herefter sag ved domstolene. Under retssagen erkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man havde anvendt bevisbyrdereglen forkert, og at afgørelsen derfor skulle genoptages. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville dog ikke genoptage afgørelsen, før sagen havde været forelagt Retslægerådet. Årsagen var, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke ville risikere at bruge tid og ressourcer på at genoptage afgørelsen med det samme, hvis Retslægerådets eventuelle senere udtalelse ville give anledning til at genoptage afgørelsen igen. Vi mente, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde genoptage afgørelsen med det samme. Vi argumenterede for, at det slet ikke var sikkert, at skadelidte ville fortsætte retssagen, når den nye afgørelse forelå. Vi henviste også til, at det var usikkert, om skadelidte havde retlig interesse i at fortsætte en retssag, der (nu) vedrørte prøvelse af en afgørelse, som myndighederne havde erkendt var ugyldig. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastholdt dog, at de ville afvente en udtalelse fra Retslægerådet. Vi hævede herefter retssagen, så Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev tvunget til at genoptage afgørelsen med samme. Vi gjorde samtidig gældende over for retten, at vi var at betragte som vindende part, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde erkendt, at afgørelsen var behæftet med en væsentlig fejl og derfor skulle genoptages. Retten i Næstved afsagde kendelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var den vindende part, fordi skadelidte ikke havde fået medhold i den nedlagte påstand om anerkendelse af en bestemt méngrad. Vi ansøgte Procesbevillingsnævnet om kæretilladelse, som blev givet. Vi kærede herefter kendelsen til Østre Landsret. Østre Landsret afsagde kendelse den 7. november 2022 og anførte heri: ”Sagen vedrører prøvelse af S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af [x]. Da S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har genoptaget sagen som følge af forkert anvendelse af bevisreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, finder landsretten, at [skadelidte] må anses som den vindende part, uanset at hun har nedlagt påstand om anerkendelse af bestemte méngrader.” Elmers bemærkninger En af konsekvenserne af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke havde anvendt bevisbyrdereglen korrekt, er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hermed heller ikke havde fastsat det varige mén korrekt. Det kan godt være, at det viser sig, at méngraden er den samme, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvender bevisbyrdereglen korrekt – men i alle tilfælde var fastsættelsen af ménet behæftet med fejl. Det var også netop dét, der var kimen i sagsanlægget. Sagsøger havde nedlagt påstand om en bestemt méngrad, fordi bevisbyrdereglen var anvendt forkert, og ménfastsættelsen var dermed forkert. Det ville da også være en besynderlig retstilstand, hvis en forvaltningsmyndighed skulle anses for vinder i en sag, hvor sagsøger får medhold i, at forvaltningsmyndighedens afgørelse lider af en væsentlig mangel og skal genoptages. Det må særligt gøre sig gældende, når sagsøger inden sagsanlægget har forsøgt at få forvaltningsmyndigheden til at genoptage afgørelsen, og hvor dette er blevet afvist. Spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Julie Harder Hilsen Peter (y) |
Rigsrevisionen: Beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesa
https://rigsrevisionen.dk/revisionss...HxhUYg7iFNkJXk
Beretningen handler om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager. Den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) overtog i juli 2016 myndighedsansvaret for sagsbehandling af arbejdsskadesager fra Arbejdsskadestyrelsen. Rigsrevisionen har undersøgt udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet i perioden 2011-2018. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet og AES har sikret, at arbejdsskadesager bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister, og at udviklingen i produktiviteten af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager har været positiv. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: Har Beskæftigelsesministeriet og AES sikret, at arbejdsskadesager bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister? Har AES sikret en positiv udvikling i produktiviteten af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager? Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet og AES over en længere periode ikke har sikret, at borgernes arbejdsskadesager i tilstrækkelig grad bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister. Undersøgelsen viser også, at AES ikke har sikret en positiv udvikling i produktiviteten af sagsbehandlingen, men at den derimod har været markant faldende i undersøgelsesperioden. Rigsrevisionens gennemgang af 200 sager viser, at ca. ⅔ af sagsbehandlingstiden af en arbejdsskadesag går med at afvente information fra eksterne aktører, der skal bidrage til at oplyse sagen, fx en læge eller en arbejdsgiver. Rigsrevisionen vurderer, at væsentligt kortere sagsbehandlingstider af arbejdsskadesager er betinget af, at AES hurtigere modtager den information fra eksterne aktører, som er nødvendig for at vurdere og træffe afgørelse i sagerne. Hilsen Peter :evil: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:22. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension