Skilsmiss/samkvem....
 

Min søster valgte at flytte fra sin mand tilbage i Okt. 2011, med deres fælles barn der dengang var 4 år. Manden mishandler psykisk, og lyver meget for at få opmærksomhed og det har været et meget hårdt forhold/ægteskab, de var sammen ialt i 9 år.
Da hun flytter vælger hun jo også at søge skilsmisse, men han forhaler hele tiden denne proces.
I dag kan jeg så se på han Facebook profil, den er åben for alle, at han for nogle timer siden har skrevet at " Er endelig blevet skilt M, endelig en fri mand efter 1½ år"
Min søster har intet modtaget med posten, men mon ikke det kommer en af dagene.
Da de blev skilt blev der jo lavet en aftale omkring drengen, og den var at han skulle være hos sin far, i de timer hans mor er på arbejde hver 2. lørdag, og intet mere, netop fordi han er som han er.
Det holdt ikke så længe, og han har ikke set sin far siden først på sommeren 2012. Han har heller intet gjort i anledning af drengens fødselsdag eller jul. Men når vi ser på Facebook, giver han udseende af at køber gaver til drengen, men det passer jo bare ikke.
I Nov/Dec 2012 blev den aftale om samkvem annulleret, pga. af hans manglende vedligehold af aftalen.
Min søster vil prøve at få frataget ham forælrermyndigheden, så det kun er hende der har den, forståeligt nok, synes jeg.
Samtidig er hun bange for at han nu vil begynde på at ville have samkvem med sønnen, da skilsmissen er gået igennem, og han derigennem ikke kan generer hende mere.
Er der nogen der sidder med noget erfaring på dette område?
Hvordan er skilsmissen gået igennem på nuværende tidspunkt for min søster har intet hørt meget længe omkring dette, og det undre hende at det åbenbart er overstået. Går den automatisk igennem efter et stykke tid eller??
Men råd omkring det med sønnen, vil vi blive glade for. For hun er bange for at hun igen skal udsættes for al mulig chikane fra mandens side af.....

med mindre hun har beviser på han har mishandlet sønnen, er det meget svært at få taget samværet fra ham.

Hvis han søger samvær via statsamt, vil han få det fordi et barn jo har ret til begge forælder også selv om han ikke har haft samvær ind til nu, der skla være pause på op til 7 år før det er nok til, at slutte samvær.

Faktis er det sådan, at når de har fælles forældermyndighed, kan han bare hente ham uden det er ulovligt.

Så hun er nok bedst stillet, ved atse hvad der sker og finde alt frem som hun kan bruge mod ham.

Hun kan jo ikke sige, at han er uegnet eller farlig idat hun selv har sagt god for han kan have ham vær 2 lørdag.

Din søster skal have fat en advokat, som kan hjælpe og vejlede hende.

Din søster bør rette henvendelse til statsforvaltningen, hvis ikke dette allerede er sket. Her kan få råd og vejledning ifht, forældremyndighed og de kan afgøre samværsproblematikken.

Han har netop fået frataget samværet fordi han ikke har overholdt samværet siden sidste sommer, har været tvangsindlagt til afvænning, og han ikke er mødt op til de møder han har været indkaldt til via statsamtet.
Han viser absolut ingen interesse i drengen, heller ikke da de boede sammen.
Hun er bange for at han nu vil prøve at generer hende ved at søge samvær igen, da han jo ikke kan gøre det ved at trække skilsmissen ud længere, da den jo åbenbart automatisk er trådt i kraft.
Jeg håber det bedste, og så vi jo håbe at de beviser der er, bliver taget alvorligt af statsamtet.

Hvis en far søger samvær med sit barn er det jo fordi han et sted søger båndet til barnet bevaret, ikke for at genere moderen selvom hun føler det.
Det bedste for mig i denne sag er at de bevarer kontakten ved samvær og det kan tage år før den er helt god.

Hvis det med samværet er ordnet igennem statsforvaltningen, så bør hun søge om fuld forældremyndighed igennem dem også. Jeg tænker hun står med en god sag, hvis det er dem som har lavet samværsordningen (eller mangel på samme pga. faderens manglende engagement).

ALT er foregået gennem Statsamtet.... de lavede samværsordningen og annullerede den også igen, her i nov/dec 2012.

Og præcis derfor bør hun diskutere mulighederne for ophør af forældremyndighed med dem;)

Ikke enig.
 

jeg mener jo ikke, at et barn skal betale prisen for et samvær "under alle omstændigheder"
Hvorfor er det altid OK at skulle vente år - før det passer en far at ville være noget for sit barn.