K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Ressourceforløb (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=93)
-   -   Hjælp til Tandlæge regning på res forløb? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=34441)

Trex 01-10-2016 21:12

Hjælp til Tandlæge regning på res forløb?
 
Hej her inde

Jeg har haft en total møj aften, jeg spiste lidt chokolade til en hygge film sammen med kæresten, da jeg fik et jag i en tand og vidste med det samme, at det kunne kun betyde et hul. Nu tog jeg en karamel og skiftede til den anden side af hvor hullet var og begyndte at tygge, hvor efter det begyndte at knase. Ja så røg der sgu en plumb ud:mad:

Selvfølgelig nu, hvor jeg er mest presset økonomisk.. jeg har studeret siderne her inde på ressource forløb og har ikke fundet det jeg skal bruge.

Men er der mulighed for hjælp til tandlæge, når man er på ressource forløb?:confused:

curls 01-10-2016 22:41

Alle kan søge enkeltydelse hos kommunen, hvis man er i vanskelig økonomi og der er tale om en nødvendighed if. med sygdom feks.

Har ikke noget at gøre med, at man er på ressourceforløb.

Ellers kan man evt. tale med tandlægen om at dele regningen op, så man ikke skal betale det hele på én gang.

MistyMiss 01-10-2016 23:21

Aktivloven
"§ 82 a. Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension svarer til integrationsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Stk. 2. For personer fra 18 år til og med 24 år ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 3. For personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager integrationsydelse efter § 22, og som ikke modtager tillæg efter § 22, stk. 4-8, eller som modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter lovens § 24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 4. For personer, som er 25 år eller derover, der ikke er omfattet af stk. 3, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 5. Den årlige egenbetaling efter stk. 2-4 opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året.

Stk. 6. Kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter stk. 2-4, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Uanset om ansøgeren ikke længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1, gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder fra kommunens afgørelse.

Stk. 7. Modtagere af tilskud efter stk. 1-6 kan søge om hjælp til dækning af den resterende egenbetaling efter § 82. Ansøgning herom skal være indgivet, før behandlingen udføres.

Stk. 8. Kommunen skal i forbindelse med opsøgende arbejde til socialt udsatte, herunder efter § 99 i lov om social service, særlig oplyse om muligheden for tilskud til betaling for tandpleje efter stk. 1-7."

Og §82a forklaret i "menneskesprog" https://www.tandlaegeforeningen.dk/P...tuderende.aspx

Citerede paragraffen, for at få det specifikke ang ressoruceforløbsydelsen med :)

Og egenbetalingen kan søges efter denne:
"§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet."

Den gælder forresten også hvis det er alm tandrensning og lignende :)

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=152027

KageØre 01-10-2016 23:50

Ingen specielle regler for folk på ressourceforløb.
 
Citat:

Oprindeligt indsendt af Trex (Send 347558)
Men er der mulighed for hjælp til tandlæge, når man er på ressource forløb?:confused:

Som alle andre, kan du søge din tandlægeregning dækket som enkeltydelse.

Vær forberedt på at det kan tage en evighed at søge og at arbejdet først må udføres når kommunen har givet tilsagn om betaling, ellers hænger du selv på regningen.

Jetted 02-10-2016 10:10

Jeg kommer lige fra samme ydelse og i foråret havde jeg behov for at få lavet noget hos tandlægen.

Jeg startede med at få et prisoverslag hos tandlægen - og det afleverede jeg til kommunen. Allerede et par dage efter fik jeg i telefonen at vide, at jeg var berettiget til tilskud og at jeg selv skulle betale de første 600 kr og 35% af resten.

I mit tilfælde var kommunen bagud med sagsbehandlingen, men jeg fik at vide, at jeg godt kunne gå i gang selv om der ville gå et par måneder før jeg ville modtage et skriftligt tilsagn.

Efterfølgende betalte jeg min andel til tandlægen og resten blev sendt til kommunen.

Vovse 02-10-2016 10:43

Citat:

Oprindeligt indsendt af KageØre (Send 347564)
Som alle andre, kan du søge din tandlægeregning dækket som enkeltydelse.

Vær forberedt på at det kan tage en evighed at søge og at arbejdet først må udføres når kommunen har givet tilsagn om betaling, ellers hænger du selv på regningen.

Kageøre, hvorfra har du belæg for at skrive: "Ingen specielle regler for folk på ressourceforløb."?

Mit spørgsmål skal især ses i lyset af, at MistyMiss har fundet nedenstående i aktivloven.

Citat:

Oprindeligt indsendt af MistyMiss (Send 347563)
Aktivloven
"§ 82 a. Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension svarer til integrationsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Som sædvanlig kommer MistyMiss med et super godt og velformuleret svar, med link til relevant lovgivning.(y)

Trex 02-10-2016 11:35

Tusinde tak for jeres hjælp og svar:kram: det er lidt beroligende at man kan få lidt hjælp:)

Nu spørger jeg dumt, men har aldrig prøvet sådan noget før, skal jeg kontakte min sagsbehandler eller hvordan bærer jeg mig af med det?

Igen tusinde tak for hjælpen(y)

KageØre 02-10-2016 11:41

Citat:

Oprindeligt indsendt af Vovse (Send 347578)
Kageøre, hvorfra har du belæg for at skrive: "Ingen specielle regler for folk på ressourceforløb."?

Mig bekendt er alle omfattet af omtalte lov, på baggrund af indtægt, altså også andre med lav lønindtægt og ikke kun folk på én bestemt ydelse.

MistyMiss 02-10-2016 13:24

Trex:
Ud fra din økonomisk pressede situation, lyder det til at du vil søge om hele beløbet.
Det du skal gøre:
Kontakt din tandlæge og få et overslag (nogen tandlæger gør det gratis)
Så samler du dokumentation på dine faste udgifter. Dokumentation på indtægter bør de kunne slå op i deres system. Så skal de bruge oversigt over dine konti, og 3 mdr kontoposteringer (for at se om du har/har haft formue, og evt har indtægter du ikke har oplyst om).
Den dokumentation tager du med til der hvor man søger enkeltydelser (ring evt til kommunen og spørg), og siger at du vil søge §82a til tandlæge, og §82 til egenbetalingen.

Når man søger om egenbetaling, SKAL kommunen godkende det, inden man påbegynder behandling.

---

Alternativt, hvis du kan finde pengene til egenbetalingen (600 kr + 35% af regningen), så behøver du i princippet ikke søge noget først.
Jeg vil dog anbefale at du lige får på skrift fra kommunen, at du opfylder betingelserne for at være berettiget til §82a :)

Jetted 02-10-2016 14:16

Jeg skulle ikke aflevere andet end prisoverslaget - lige så snart at jeg havde fortalt at jeg var på ressourseforløbsydelsen. Det er mit indtryk at det ikke har betydning for et evt. tilskud hvordan ens økonomi ellers er - at det kun havde betydning hvilken ydelse kommunen udbetaler.

Men måske er der forskel på hvad kommunerne beder om af oplysninger, så prøv at ring og spørg - så du ikke enten tager en masse overflødige ting med eller mangler noget. I min kommune er det økonomiskteam der står for det.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:06.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension