K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Ambulant afklaring? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=15411)

Tin64 23-11-2010 21:06

Ambulant afklaring?
 
Har nogen her viden om eller erfaring med ambulant afklaring?
Hvad er fordele og ulemper i forhold til en "almindelig" ansøgning om pension (altså den, hvor sagsbehandleren indstiller til en sådan/søger på borgerens vegne)?

Min sagsbehandler har tidligere lovet at indstille mig til/søge pension på mine vegne, når de fornødne papirer forelå fra psykiater og læge. (Min diagnose lyder på generaliseret angst, PTSD og depressive enkeltepisoder. Mit funktionsniveau vurderes samlet at være varigt nedsat i moderat til svær grad.)

Jeg har nu fået meddelelse om, at sagsbehandleren efter samråd med sociallægen gerne vil indstille mig til ambulant afklaring, hvilket hun ønsker min accept af.

Hvad er mon grunden til den beslutning? Er jeg bedre eller dårligere stillet i forhold til at opnå tilkendelse af førtidspension, hvis jeg siger ja til ambulant afklaring?

Florken 23-11-2010 21:42

Kære Tin64

Den der "ambulant afklaring" måtte jeg lige google :)
Det første, der kommer op er skisme DIN kommune !

http://www.odense.dk/home/web1/Jobce...aspx#Afklaring

Ambulant afklaring Ambulant afklaring er en hurtigere afklaring af en borger, der ud fra de foreliggende oplysninger ikke skønnes at kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.
Den ambulante afklaring vil foregå gennem 1-2 grundige samtaler med et tværfagligt team bestående af socialrådgiver, sociallæge og/eller psykolog.
Der vil typisk blive peget på ingen erhvervsevne eller en arbejdsevne, der svarer til et fleksjob, men der kan også indstilles til henvisning til en anden indsats i RevaHuset.

Citat:

Hvad er mon grunden til den beslutning? Er jeg bedre eller dårligere stillet i forhold til at opnå tilkendelse af førtidspension, hvis jeg siger ja til ambulant afklaring?
Ud fra ovenstående forklaring på, hvad "ambulant afklaring" går ud på,

er det ikke alene en fordel for dig at få den.

Jeg tror nu heller ikke du kan komme uden om den, når det er sket i samråd med lægekonsulenten,

hvis DU ønsker at komme videre, hvad enten det er fleksjob eller førtidspension, der er det rigtige for dig.

Jørgine 23-11-2010 22:39

Hej Tin64.

Jeg tror, din sagsbehandler vil være meget sikker på, at din pension går igennem, når hun indstiller dig. Derfor har hun rådført sig med en sociallæge - og h*n peger på ambulant afklaring som en yderligere sikkerhed for, at hendes pensionsvurdering er rigtig.

Jørgine

Florken 23-11-2010 22:54

Også min tanke, Jørgine, men tør ikke give nogen falsk håb,

hvis det viser sig at være en helt anden dagsorden, de har sat.

Tin64 24-11-2010 10:30

Tak
 
Tak for jeres tilbagemeldinger.
Ja, jeg hælder egentlig selv mest til, at min sagsbehandler virkelig ønsker, at min pension skal gå igennem og gøre det hurtigst muligt, for de seneste måneder har hun været meget hjælpsom og positivt indstillet overfor mig. Dels har hun jo kunnet se, hvordan jeg har det, dels må statusattesterne vel have bekræftet det.

Man lærer (desværre) bare at være på vagt, når man har været nogen tid i det sociale system og desuden har læst om de mange sager, der tager en helt umenneskelig drejning.

Jørgine 24-11-2010 10:42

Tin64.

Har været igennem det samme forløb. De ville være helt sikre. Derfor denne ekstra foranstaltning.

For mig var det en positiv oplevelse, og jeg kunne i den grad genkende mig selv i den rapport, ambulant afklaring-teamet efterfølgende udfærdigede.

Det var også indholdet i rapporten, der åbnede mine øjne for, at jeg var for dårlig til flex.

Jørgine

Enteneller 24-11-2010 10:57

En ambulant afklaring, må da også gå noget stærkere end almindelige sager. Skønt Tin64 at du har en sagsbehandler der ønsker en "koncentreret" sag.

Jørgine, hvor lang tid tog din sag, måske er Tin 64 ftp. efter nytår ?;) Ej ok, så foråret 2011.

EE

Jørgine 24-11-2010 12:55

Ja, for mig gik det hurtigt. Ca. 1 måned.

Enteneller 24-11-2010 13:23

Wow :). Super når der er brug for det kan de jo godt. Spørgsmålet er hvornår de vurdere dette. Om det bare har med sagsbehandlerens evner at gøre ?

Der er sikkert mange, der kunne bruge en ambulant afklaring (incl. mig selv faktisk:(), men det er jo sjældent det benyttes !!!

Hvem mon tager bestik heraf og beslutter ?

EE - der går og venter på lægekonsulentens - måske afgørende beslutning ......

Jørgine 24-11-2010 14:32

Det var min sagsbehandler - sammen med en sociallæge - der besluttede, at det ville være det mest skånsomme for mig med en ambulant afklaring.

Min sagsbehandler kunne godt se, at jeg havde brug for den hverdag, jeg havde bygget op omkring behandling, vedligeholdende træning, sund kost og restitutation.

I ambulant afklaring indgik også vurdering fra en fysioterapeut, der var med mig til vedligeholdende træning - samt en ergoterapeut, der fulgte mig nogen dage i hjemmet - for at se min funktionsevne her.

Jørgine


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:37.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension