K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Har i prøvet det ? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=10337)

Gunell 29-10-2009 15:04

Har i prøvet det ?
 
har i dag været på jobcenteret og fået lavet min resourcceprofil færdig.

Hun havde desuden arrangeret et møde med min læge, hende og mig i morgen.

Er det godt eller skidt ? Er det noget man skal?:confused:


Jeg har diagnoserne hypermobilitet og fibromylagi og skal desuden opereres om en mrd og have fjernet min galdeblære og endvidere scannes for at se om jeg har en diskosprolaps.

Gunell

Ninja 29-10-2009 15:43

Jeg vil ikke just sige at det er normal procedure, men det er noget der sker en hel del efterhånden.

Håber din læge er med dig, og at i igennem fælles dialog kan komme frem til en holdbar løsning angående din situation.

Pøj-pøj med mødet.

:kram:

Gunell 31-10-2009 11:28

God oplevelse
 
at have samtale med min læge og sagsbehandler.
Tror absolut at min sagsbehandler fik øjnene op og bedre forståelse for nogle ting.
Skal også lige sige at min egen læge er fuldstændig fantastisk på en real måde. Han havde sat sit grundigt ind i tingene og kunne fortælle nøjagtig hvordan mit forløb har været gennem de sidste 10 år.
Han pointerede kraftigt at han ikke var min advokat men at han syntes at min "sag" var så klar som nogen.

Så nu skal vi arbejde hen mod hvad jeg skal i gang med til arbejdsprøvning. Sagsbehandleren virker lydhør, men går meget op i love og regler ( og det skal hun jo da også)

Hun snakkede om job med løntilskud, nogen der kender til det ? Jeg kan ikke arbejede fuld tid. Sagsbehanleren er ikke begejstret for flexjob da hun syntes at jeg bliver dårlig stillet?

Nu skal jeg lige have overstået en scanning og en opereration.

Gunell

Ninja 31-10-2009 11:50

Dejligt mødet gik godt - det plejer også at have fordele med sådan en rundbordssamtale, hvor man kan få belyst sagen fra flere sider. Så tillykke med det!!

Hun vil gerne job med løntilskud, men ikke fleksjob. I mit univers er det så nøjagtigt det samme, bare med anderledes fortegn. Job med løntilskud kan også være et skånejob (for førtidspensionister).

Men måske er der kommet nogle nye muligheder jeg ikke har kendskab til?

Men ellers er fleksjob og job med løntilskud præcis det samme.

Håber andre kan komme sandheden nærmere....

zuza 31-10-2009 13:46

Den formelle betegnelse for job til førtidspensionister er:

Job med løntilskud.

Så det er måske det, din sagsbehandler mener. ;)

Helenekr... du kan tjekke under nyttige links, pensionsloven, hvis du er i tvivl om det. ;)

:kram:

lena 31-10-2009 15:07

Vil lige hurtigt indskyde - at det er vigtigt - såfremt der er mistanke om EDS - at du gør opmærksom på dette forud for operation. Der er forholdsregler omkring EDS og operation : http://www.csh.dk/index.php?id=401&b...ash=fc519f8af0

Skal skynde mig at skrive, at det er den vaskulære form af EDS der er farlig - og at du sandsynligvis ikke har denne, da den så ville være diagnostiseret noget før. (Det jeg prøver at sige er, at du ikke skal blive vildt bange, jeg har selv født ved kejsersnit, er opereret flere gange, eneste forskel er, at stingene skal sidde i dobbelt så lang tid, og at det er en klar fordel, at lægerne er opmærksomme på øget blødningstendens)

Ninja 31-10-2009 15:58

Citat:

Oprindeligt indsendt af zuza (Send 77898)
Den formelle betegnelse for job til førtidspensionister er:

Job med løntilskud.

Så det er måske det, din sagsbehandler mener. ;)

Helenekr... du kan tjekke under nyttige links, pensionsloven, hvis du er i tvivl om det. ;)

:kram:

Nææ pensionsloven er jo rimelig selvforklarende, det er mere sagsbehandlerens udmeldig der lyder lidt tvetydig:D

:kram:

sushjer 1 31-10-2009 17:10

Det er nu ikke helt rigtigt, at job med løntilskud og flexjob er det samme.

Min mand skal i job med løntilskud, og der er ingen skåne hensyn, men han har gået ledig et år nu, det er beregnet på at blive fast ansat under normale vilkår.

Ida 31-10-2009 20:32

Job med løntilskud
 
Job med løntilskud bruges også til ledige a-kassemedlemmer på dagpenge.
"Ansættelse med løntilskud er for ledige med ret til at blive aktiveret. Det kan foregå hos private og offentlige arbejdsgivere samt hos organisationer og foreninger. Arbejdsgiveren ansætter dig som ledig og modtager et tilskud til din løn. Forløbet aftales i samarbejde mellem dig, Jobcentret, din a-kasse og en virksomhed.
Hvis du bliver ansat i et job med løntilskud, skal du fortsat være tilmeldt Jobcentret." Læs mere her:

http://www.jobnet.dk/jobs%C3%B8ger/i...%C3%B8ntilskud

Så når din sagsbehandler snakker om job med løntilskud, kan det også tolkes som om hun mener du kan klare et ordinært job.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:27.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension