Skandaleramt socialdemokrat tabte valget – men scorer over en million kroner i fratræ
 

Skandaleramt socialdemokrat tabte valget – men scorer over en million kroner i fratrædelsesgodtgørelse fra fattig kommune

https://journalista.dk/skandaleramt-...Z5DgAMEp8Bb7mU

Selv om de nordjyske vælgere fravalgte Arne Boelt, kan socialdemokraten alligevel forlade borgmesterposten i Hjørring som en holden mand.

Efter 12 år som borgmester i Hjørring Kommune, var det slut fra årsskiftet for Arne Boelt. Det efter at socialdemokraten noget overraskende tabte efterårets kommunalvalg til sin udfordrer fra Venstre, der var i stand til at danne en koalition på tværs af en række partier, for på den måde at sikre sig borgmesterkæden.

Afskeden med Arne Boelt kom efter, at han de seneste år har trukket iøjnefaldende overskrifter. Det blandt andet i forbindelse med de afsløringer, som Journalista.dk har kunnet bringe om pengeforbruget i den nordjyske kommune. Eksempelvis da en stor delegation emd Boelt i spidsen, tog på en studietur til USA, der endte med at koste skatteyderne omkring 300.000 kroner. Men også da han blev involveret i en retssag, som omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der var blevet smurt afføring på hans dørhåndtag af en københavnsk advokat.

Udgifterne til studierejsen må anses for markant, fordi Hjørring Kommune under Arne Boelts ledelse igen og igen har påstået, at den har haft meget store problemer med at få de økonomiske ender til at mødes. Så store at Arne Boelt løbende har været en meget stor fortaler for, at skatten skulle stige i den lille nordjyske kommune.

Får 1.1 million kroner med sig ud af døren

Problemerne var så udtalte, at Arne Boelt tidligere har truet med, at han ikke ville stille op til efterårets kommunalvalg, hvis ikke det blev muligt at hæve skatten. En trussel der indirekte kunne siges at blive indfriet af Hjørrings vælgere, da de i efteråret i stedet foretrak Søren Smalbro som borgmester.

Læs også : Hjørrings borgmester fyrede den af på ikonisk restaurant i Boston : Gav 12.000 kroner i drikkepenge – efter middag i privat værelse

Men på trods af at være blevet fravalgt at vælgerne, kommer Arne Boelt, der inden den politiske karriere tog fart arbejdede som Falck-redder, dog ikke at forlade borgmesterstolen tomhændet. Således oplyser kommunen i en email til Journalista.dk, at han i alt modtager et eftervederlag på 1.087.200 kroner.

Læs også : Foto med stjernerne, sportsmuseum og kæmpebus : Hjørrings borgmester brugte 15.000 kroner på basket-ball-kamp

Halvdelen kom til udbetaling den 1. januar, således at han her før skat, kunne se 543.604 kroner tikke ind på lønkontoen. De resterende 543.604 falder i seks rater, så han modtager dem i februar, marts, april, juni og juli i år.

Hilsen Peter :evil:

Din kommune: Se topchefernes lønstigning sammenlignet med de lavest lønnedes
 

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

I næsten alle landets kommuner har kommunalchefernes procentvise lønstigning været væsentligt større end de lavest lønnedes. Se, hvordan udviklingen har været i samtlige kommuner her.


Selvom de lavest lønnede i ældreplejen og i dagtilbuddene i årevis har kæmpet for højere løn, er det de øverste chefer, som står først i køen, når kommunerne fordeler lokalløn.

Konsekvensen er klar: lønforskellene mellem de højest og lavets lønnede medarbejdere i kommunerne bliver større og større. På landsplan er kommunalcheferne steget med 24 procent, mens for eksempel pædagoghjælperne er steget med 14,9 procent.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Eksperter advarer mod stigende lønforskelle – KL ved ikke, om det er et problem

KL har endnu ikke taget stilling til, om det er godt eller skidt, når kommunale topchefers lønudvikling er markant bedre end de lavest lønnedes, fordi man afventer anbefalinger fra særlig komité. Det vækker forundring i FOA, for ”problemet har været der i mange år.”


Med en lønstigning på 24 procent siden 2011 er kommunalchefer steget væsentligt mere i løn end de lavest lønnede. Til sammenligning er pædagoghjælperne for eksempel steget med knap 15 procent i løn på ti år.

To eksperter, som Fagbladet FOA har talt med, advarer begge imod udviklingen.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Kommunale topchefer forgyldes med lokalløn

Kommunalcheferne scorer tusindvis af ekstra lønkroner, mens kommunerne giver de lavest lønnede mindre og mindre. Den skæve fordeling skader det offentlige arbejdsmarked, siger professor. Borgmester forstår godt, hvis det skaber utilfredshed.


Lønforskellene mellem cheferne og de lavest lønnede i kommunerne bliver større og større. På ti år er kommunalchefernes samlede løn således steget med 24 procent, så de i dag tjener 70.741 kroner i gennemsnit uden pension og særydelser.

Til sammenligning har pædagogmedhjælperne kunnet se deres løn stige til 24.108 kroner. Det svarer til en lønstigning på i alt 14,9 procent - altså 9,1 procentpoint mindre end kommunalchefernes.

Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), som Fagbladet FOA har trukket.

Det er ifølge Niels Westergård Nielsen, økonom og professor ved Copenhagen Business School (CBS) en ‘enorm dårlig’ udvikling for det offentlige arbejdsmarked, fordi de stigende lønforskelle medfører en stadig større utilfredshed blandt de lavest lønnede grupper - og særligt blandt de mest produktive af dem.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Her har kommunal-cheferne holdt lønfest på de lavtlønnedes regning

Flere kommuner har lavet en omvendt Robin Hood: Taget lønkroner fra dem med de laveste indkomster og givet til dem med de højeste.


I Faxe Kommune er social- og sundhedshjælperne blandt dem, der får absolut mindst i lokale løntillæg - såkaldt lokalløn - sammenlignet med landets øvrige kommuner.

Til gengæld er kommunens kommunalchefer blandt dem, der får absolut mest i lokalløn. De får i gennemsnit 23.310 kroner hver måned i lokalløn. Det er en stigning på 12.135 kroner siden 2011.

Dén udvikling nyder kommunens sosu-hjælpere ikke godt af - tværtimod. I gennemsnit får en social- og sundhedshjælper 535 kroner om måneden i lokalløn. Det er 112 kroner mindre end i 2011.

For kommunens pædagogmedhjælpere har udviklingen været endnu dårligere. De har siden 2011 mistet 399 kroner i lokalløn, og får nu i gennemsnit 555 kroner om måneden.

Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), som Fagbladet FOA har trukket.

Hilsen Peter :confused:

Skandalesag – men sender alligevel millioner af kroner med
 

Kommune siger farvel til to topchefer efter skandalesag – men sender alligevel millioner af kroner med

https://www.bt.dk/politik/kommune-si...nXeUeIjkLMVdQ0

Tre advokatundersøgelser. To fritstillelser. Og et ukendt antal sagsanlæg i horisonten. Skandalesagen om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune koster borgerne millioner.

For mandag blev to kommunale topchefer fritstillet efter skandalen om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune.

Både forhenværende direktør i By og Land, Anders Fokdal, og forhenværende stadsarkitekt Peder Baltzer er blevet bedt om ikke at møde ind på arbejde igen.

»Det er godt, at sagen får konsekvenser for de embedsmænd, der har været ansvarlige. Men det er ikke, som mange måske forestiller sig: at man bliver fyret på gråt papir, og lønnen stopper med at tikke ind på kontoen,« siger kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch og fortsætter:

»I værste fald bliver man bedt om at tage sit gode tøj på nakken og gå. Ofte med en stor pose penge på lommen.«

Og det er da også en heftig sum, de to tidligere chefer får, viser en aktindsigt som B.T. har fået indsigt i.

Inklusive løn og fratrædelsesgodtgørelser må borgerne i kommunen af med 5.793.902 millioner kroner for de to fritstillede chefer.

»Det, der gør, at folk bliver forargede over sager som denne, er, at borgerne oplever, at hvis de har en fejl i en social- eller byggesag, så er kommunerne meget nidkære. Man kunne sige krakilske i forhold til at borgerne skal overholde reglerne. Og det kan få store konsekvenser, hvis ikke der er styr på sagerne.« siger kommunalforskeren og fortsætter:

Det samme kan siges i forhold til offentligt ansatte. Hvis du laver små fejl i sammenligning med det, vi ser på topniveau, så kan du miste dit job, og det uden at der følger en lukrativ fratrædelsesaftale med. Det er det, der er motoren i den forargelse og mistillid, som borgerne kan opleve overfor kommunen efter sådan en sag.«

Og regningen stopper ikke ved de to chefers fratrædelse, for sagen har også kostet dyrt i advokater.

Det er Horten Advokatselskab, der har gransket det personalejuridiske i sagen, der mandag mundede ud i, at begge topchefer blev fritstillet.

Den undersøgelse er i tillæg til to undersøgelser om selve udbygningsaftalerne.

I december kom Horten med en sønderlemmende kritik af kommunens praksis på området. I 27 ud af 57 undersøgte sager havde kommunen handlet ulovligt og kritisabelt.

Fredag 25. marts viste endnu en undersøgelse, at der var yderligere ti sager, hvor kommunen havde handlet kritisabelt.

Prisen for de tre undersøgelser løber ifølge økonomichef Per Laurits Bech op i 5.042.372 millioner kroner.

Regningen for borgerne er altså indtil videre på 10.836.274 millioner kroner. Men samtidigt venter et ukendt antal søgsmål i kulissen. Kommunen er nemlig blevet rådgivet af Horten til ikke at udbetale eventuelle tilgodehavender til bygherrerne i sagerne, før de er afgjort i retten.

Der bliver ved med at løbe omkostninger på for borgerne. Hvad tænker du om det her forløb?

»Det er en sag, vi gerne havde været foruden. Omfanget og alvorligheden har rystet os alle. Fra start havde jeg tanken, at det var 2-5 sager, der var kørt af sporet. Men det har tydeligvis været mere reglen end undtagelsen,« siger Jan Nymark Thaysen (V), der er rådmand for den ansvarlige forvaltning, By- og land.

Hvornår kan borgerne forvente, at regningen er gjort op?

»Det er den forhåbentligt ved at være for den andel, der har med advokatundersøgelserne at gøre, så vi kan få gjort det endeligt op.«

Er det en bevidst strategi, når I afventer eventuelle retssager. Håber I, at det ikke er hele gruppen af entreprenører, der lægger sag an?

»Vi håber, at entreprenørerne siger, 'jamen, hvad har jeg fået ud af det her?'. Og dem, der har lidt et tab, skal selvfølgelig lægge sag an. Det ville ikke være ordentligt, hvis vi bare begyndte at udbetale borgernes penge.«

Hvis der skal føres sager, vil det i givet fald betyde flere penge til advokatsalærer. Kan I forsvare det over for borgerne?

»Det er jo svært at lade være. Det bliver vi nødt til, for det er i borgenes interesse, at vi kæmper, også med de udgifter, som det medfører. Hver sag er jo unik, de spænder over alt fra en svingbane til en dagligvarebutik og til genåbningen af en å.«

I hvert fald en retssag lurer indtil videre i horisonten.

For direktør i TN Udvikling, Torben Nielsen, der mener, han er den med det største tilgodehavende på seks millioner kroner, har allerede varslet, at han vil lægge sag an.

Han opfordrer entreprenørerne i de øvrige 36 sager til at gøre det samme. Siden mandag er han blevet kontaktet af tre bygherrer, der også vil lægge sag an.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Fokdal og Peder Baltzer, ligesom borgmester Thomas Kastrup Larsen (S) henviser til rådmanden for By- og Landskab, Jan Nymark Thaysen (V).

Hilsen Peter :evil:

Borgmester forsøgte at få kvart million i havnehonorar
 

https://www.kommunefokus.dk/article/...campaign=daily

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) forsøgte at få hævet formandshonoraret i havnebestyrelsen til 250.000 kroner.

Historisk set har formanden for Aarhus Havn været den lokale borgmester, og da borgmesteren får borgmesterløn, blev formandsposten ikke honoreret økonomisk. Men i forbindelse med kommunevalget forsøgte borgmesterens kontor at få ændret reglerne for havnens bestyrelse, så havnens formand også ville få honorar, og tilmed et ganske pænt et af slagsen. Det skriver Lokalavisen, der har udredt sagen på baggrund af flere aktindsigter.

Tiltrække professionelle
Ifølge avisens oplysninger skulle formanden for havnens bestyrelse i første omgang honoreres med lige under 60.000 kroner, som var en prisjustering af det tidligere honorar, der var givet for posten i 2017, men kort tid efter foreslog borgmesterens kontor havnens ledelse, at honoraret skulle være 250.000 kroner, hvilket havnen som sådan indvilligede i.

Ifølge Lokalavisen er baggrunden for honorarets størrelse, at havnen var interesseret i at kunne tiltrække en professionel erhvervsperson til jobbet, og at det derfor ikke længere var selvskrevet, at borgmesteren skulle varetage formandsposten.

Satte honoraret ned
Men denne opfattelse blev fraveget, da den nye havnebestyrelse skulle konstituere sig efter byrådsvalget. Her blev Jacob Bundsgaard valgt til formand for Aarhus Havn.

I mellemtiden havde borgmesterens kontor dog besindet sig med hensyn til honoraret, der endeligt blev fastsat til 150.000 kroner.

»Helt banalt et udtryk for eftertanke,« hedder det i en skriftlig kommentar til Lokalavisen fra borgmesterens kontor.

phhmw

Borgmesterløn + Vederlag fra Broderforeningen KL + nu dette lille bijob.


SPØRGSMÅL

Denne Borgmester kræver nu ikke 250.000 kr men "kun" 150.000 kr

Med begrundelsen: CITAT"Helt banalt et udtryk for eftertanke,« hedder det i en skriftlig kommentar til Lokalavisen fra borgmesterens kontor."" CITAT slut

Vil det sige at denne borgmester ikke helt er "Tiltrække professionelle""? S.U.

Hilsen Peter :o

Bilag

Vederlag KL Kommunernes Landsforening
https://www.kl.dk/politik/kls-politi...e-poster-i-kl/

Borgmestervederlag Aarhus kommune.
https://www.aarhus.dk/demokrati/poli...byraadsmedlem/

De 10 mest vanvittige gyldne håndtryk
 

https://piopio.dk/de-10-mest-vanvitt...7HXmMGtEZpdI8U

Mens almindelige lønmodtagere må klare sig på dagpenge, når de bliver fyret, modtager topcheferne gyldne fratrædelsesordninger for at have præsteret elendige resultater.

Da Eivind Kolding i går blev fyret som chef for Danske Bank kunne han trøste sig med et gyldent håndtryk på 23 millioner kroner.

Disse ordninger, hvor topcheferne bliver belønnet for at blive fyret, er ikke nogen sjældenhed i toppen af dansk erhvervsliv. Netavisen Pio har her samlet de 10 mest himmelråbende vanvittige eksempler på de fratrædelsesordninger, som topcheferne i såvel den private som den offentlige sektor praktiserer.

Fælles for alle de gyldne håndtryk er, at topcheferne i bedste fald bliver belønnet for ikke at lave noget og i værste fald bliver belønnet for at have skabt dårlige resultater eller endda kørt virksomheden i sænk.

Samtidig tordner erhvervslivets topchefer og brancheorganisationer mod den alt for høje understøttelse, som almindelige mennesker modtager ved arbejdsløshed.

Som Politikens lederskribent, Kristian Madsen, skrev for halvandet år siden i forbindelse med endnu et gyldent håndtryk:

”Og imens kan almindelige LO-lønmodtagere så om en måneds tid bare have værsgo at stemme ja til de ringeste overenskomster i mands minde og glæde sig over, at efterlønnen er afskaffet til nationaløkonomiens frelse. Og skulle de ryge ud af firmaet, må landingen klares på dagpenge eller kontanthjælp, hvor de med djævlens vold og magt skal lære den klare sammenhæng mellem indsats og belønning, som deres chefer for længst har fritaget sig for med deres gyldne faldskærme. Man skulle nogle gange tro, at der har siddet nogle i en VL-gruppe og væddet om, hvor meget man mon kan byde folk på gulvet, før de siger fra?”

1. Ditlev Engel (Vestas)

Da topchefen for Vestas, Ditlev Engel, tidligere i år blev fyret efter flere år med nedskæringer og fyringsrunder i koncernen, kunne han se frem til det, man kan karakterisere som en ’pæn lille farvelgave’. I sin kontrakt havde Ditlev Engel et opsigelsesvarsel på ikke mindre end fireogtyve måneder. Derfor forlod han tidligere i år Vestas med en et pengesæk svarende til to årslønninger, hvilket beløber sig til intet mindre en 25 millioner kroner. Bemærk hvordan den danske flexicurity-model her fremstår i en moderne udgave: Lange opsigelsesvarsler kombineret med høj kompensation ved ledighed! Endnu engang viser direktørerne vejen frem for det danske velfærdssystem.

2. Jørgen Brændstrup (Amagerbanken)

Amagerbankens lange og triste nedtur blev efterfulgt af et endnu mere absurd efterspil. Den samme ledelse, der ikke havde grebet ind over for eksempelvis et tab på 394 millioner kroner ved spekulation i schweizerfranc, forlod banken med millioner på bankbogen. Den samme dag som daværende bestyrelsesformand for Amagerbanken, Niels Erik Nielsen, trådte tilbage indgik han en aftale, hvor bankens direktør, Jørgen Brændstrup, fik et gyldent håndtryk på 18 millioner kroner. Samtidig mistede aktionærerne hundredemillioner af kroner i et desperat og forgæves forsøg på et rede banken.

3. Søren Eriksen (DSB)

Den tidligere chef i DB, Søren Eriksen, fik udbetalt den beskedne sum på fire millioner kroner efter at DSB’s bestyrelse fyrede ham. Fyringen kom ovenpå det enorme økonomiske rod i datterselskabet, men en advokatundersøgelse konkluderede, at Søren Eriksen ikke kunne holdes juridisk ansvarlig for problemerne. Pudsigt nok gik bestyrelsen også fri for ansvar i skandalesagen, hvilket må karakteriseres som en meget alternativ ledelsesform: Ingen er ansvarlige! Og her gik man og troede, at ledelsen havde ansvaret for andet end at åbne konvolutten med deres løn og bonus.

4. Henning Hürdum (Sparbank Vest)

Direktøren for Sparbank Vest, Henning Hürdum, modtog i årene op til Finanskrisen løn og pension svarende til den nette sum af 5,4 millioner kroner. Da han blev fyret fik han oveni et gyldent håndtryk på 12,7 millioner kroner. Disse løn- og fratrædelsesordninger lyder måske ikke af meget. Herregud, det drejer sig jo blot om tolv millioner? Men som Berlingskes erhvervskommentator har udtalt så ”set i forhold til, at der er tale om en ’mindre’ mellemstor dansk provinsbank er disse lønninger næsten af amerikanske dimensioner”. Samtidig præsterede Sparbank Vest et underskud i 2008 og 2009 på henholdsvis 286 og 90 millioner kroner, hvilket giver anledning til en teori om, at Sparbank Vest praktiserer noget så sjældent som omvendt resultatløn.

5. Ralf Hemmingsen (Københavns Universitet)

Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, fik tidligere i år udbetalt en stor fratrædelsesgodtgørelse – samtidig med at han vel at mærke ikke trådte af. Og den dag han vælger at gå på pension får han sørme et tilsvarende gyldent håndtryk igen. Pudsigt nok ville hverken Ralf Hemmingsen selv eller bestyrelsen for Københavns Universitet kommentere på det rimelige i, at skattekronerne blev anvendt til gyldne håndtryk til folk, der blev i stillingen.

6. Finn Strier Poulsen (EBH Bank)

Selvom Finn Strier Poulsen som direktør kørte EBH Bank i sænk – og har været undersøgt af Bagmandspolitiet i to sager, én om kursmanipulation og én om mandatsvig – forhindrede det ham ikke i, at kræve en fratrædelsesgodtgørelse på ikke mindre end 23 millioner kroner. Dette krav er naturligvis en retfærdig belønning for, at han fik banken til at krakke og 10.000 private, lokale aktionærer til at miste deres opsparing.

7. Henning Dyremose (TDC)

Den tidligere konservative finansminister Henning Dyremose har både været direktør og bestyrelsesformand for TDC. I 2010 stod han i spidsen for salget af TDC til kapitalfonden NTC, hvor han ikke overraskende indgik en fratrædelsesaftale for sig selv, som sammen med aktier, optioner og bonusordninger vurderes til at beløbe sig mellem 50 og 100 millioner kroner. Men Dyremoses salg af TDC til kapitalfonden blev slet, slet ikke påvirket af, at han således tjente styrtende med penge på det.

8. Kenneth Plummer (Danmarks Radio)

Selvom Kenneth Plummer forlod stillingen som DR’s generaldirektør helt frivilligt, modtog han et gyldent håndtryk på ikke mindre end 6,4 millioner. Beløbet svarer til to årslønninger, to års pension og to års bonusser. Åbenbart er bonusser ikke noget man får udbetalt efter et år med ekstraordinære resultater, men en automatisk udbetaling. Hvordan pokker kan man få bonus for et job, man ikke bestrider i to år i træk? Det gør bestemt ikke sagen bedre, at DR’s bestyrelsesformand forklarede pressen, at aftrædelsesordningen er i ”overensstemmelse med ordninger for de direktører, som har forladt os de senere år”.

9. Klaus Kjærulff (Torm)

Da Klaus Kjærulff blev fyret som direktør for rederiet Torm fik han 29 millioner kroner, hvilket er Danmarkshistoriens største gyldne håndtryk. Den nye direktør, Jacob Meldgaard, blev øjeblikkeligt ansat som afløser, men kunne pga. tidligere kontrakter først tiltræde stillingen halvandet år senere. Som kompensation for at han intet skulle foretage sig i mellemtiden fik han udbetalt 62 millioner kroner. Og hvem stod bag denne særprægede øvelse, hvor der blev delt gyldne håndtryk ud til både den indgående og den afgående direktør? Jamen sørme om det ikke er vores gamle ven Niels Erik Nielsen, der også stod bag de gyldne fratrædelsesordninger i Amagerbanken.

10. Anders Eldrup (DONG Energy)

Da Dong Energys administrerende direktør, Anders Eldrup, sidste år blev fyret kunne han se frem til sytten millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Bestyrelsesformand Fritz Schur forsøgte dog at berøve ham for denne bonus, men domstolen afgjorde i går, at Eldrup havde retten på sin side og skulle have udbetalt 8,7 millioner af sin løn. I mellemtiden måtte Eldrup leve af de små, ubetydelige indtægter fra sine fem bestyrelsesposter rundt omkring i dansk erhvervsliv.

Hilsen Peter :confused:

Fyret topchef får kæmpesum med sig i fratrædelsesaftale
 

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...sesaftale.html

Tidligere koncernchef i Region Midtjylland, Ole Thomsen, kommer ikke til at lide af tørre lommesmerter den kommende tid, selv om han i torsdags blev øjeblikkeligt fyret.
Han får i alt 6,5 millioner kroner med sig - eller mere præcist 6.489.314,28 kroner.

Det viser en aktindsigt, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har fået.

Ole Thomsen har fået 148.251 kroner i månedsløn og 32.007 kroner i pension hver måned, i alt 180.258 kroner.

Med 12 måneders opsigelsesvarsel og 24 måneders fratrædelsesgodtgørelse bliver det i alt til 6,5 millioner kroner.

Paradoksalt nok er det mere end de 5,3 mio. kr., som årligt blev sparet på Hospitalsenhed Midt fra 2020 som resultat af spareplanen i 2018-19. Det var den spareplan, som reducerede den i forvejen underbemandede karkirurgi i regionen. Spareplanen indebar en ny arbejdsdeling mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital, herunder nedlæggelse af karkirurgi som selvstændig funktion på Hospitalsenhed Midt. At den centrale karkirurgi (operationer i de store kar i bughulen) blev samlet på Aarhus Universitetshospital medførte dog bl.a. uhensigtsmæssige patientforløb for nogle af de patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde, som har haft forkalkninger i blodårerne både over og under lyskeniveau.

Oprindeligt indebar spareplanen en besparelse på 13,0 mio. kr. årligt fra 2020, heraf 11,9 mio. kr. årligt i Hospitalsenhed Midt og 1,1 årligt via hjemtrækning fra privathospitaler, mens den var budgetmæssigt neutral for Aarhus Universitetshospital. Men på baggrund af en række efterfølgende ændringer blev besparelsen efterfølgende reduceret til 5,3 mio. kr. årligt fra 2020 på Hospitalsenhed Midt. Det fremgik af et notat til forretningsudvalget i sidste uge.

Ole Thomsen stod for skud

Ole Thomsen måtte i samme forretningsudvalg stå for skud i torsdag, da nogle af regionens politikere mødtes og ønskede at finde en ansvarlig for amputationsskadalen i Region Midtjylland. Ledelsen i regionen havde de seneste uger været under kraftig beskydning, efter en ekstern analyse afslørede, at mange patienter hvert år er blevet udsat for en amputation, der kunne være undgået, hvis de havde fået den rette behandling i tide. Og at nogle patienter formentlig er døde på grund af manglende forebyggende behandling på regionens to karkirurgiske afdelinger i Viborg og Aarhus.

Analysen sagde, at op mod 92 patienter årligt er blevet udsat for en amputation, der kunne være undgået, hvis de havde fået den rette behandling i tide. Analysen var blandt andet baseret på antallet af amputationer fra regionens ortopædkirurgiske afdelinger, og det viste sig, at amputationerne fra Aarhus Universitetshospital blev talt med to gange. Så det rette tal på årlige amputationer, der kunne være undgået, er i stedet 47. Men det er stadig et højt antal.

"Forretningsudvalget ser meget alvorligt på sagen om amputationer. Derfor ønsker Forretningsudvalget at afslutte samarbejdet med koncerndirektør Ole Thomsen," sagde regionsrådsformand Anders Kühnau (Soc) efter mødet.

"Jeg anerkender Ole Thomsens store indsats i sundhedsvæsenet de seneste 20 år. Vi ønsker imidlertid en ny profil, idet vi gerne vil have sundhedsfaglige kompetencer ind i direktionen til at styrke arbejdet med kvalitet, patientsikkerhed og patientforløb i hele organisationen," sagde han.

62-årige Ole Thomsen efterfulgte i 2010 Leif Vestergaard Pedersen som direktør i Region Midtjylland med særligt ansvar for sundhed. Han kom fra en stilling som hospitalsdirektør på Århus Sygehus. Han er uddannet cand. rer. soc. fra Syddansk Universitet. Forud for stillingen på Århus Sygehus var han sygehusdirektør for Randers Centralsygehus og før den tid administrationschef på Århus Sygehus.

Problemer i mange år

Den manglende amputationsforebyggende behandling (bypass-operation eller ballonudvidelser under lyske-niveau) af patienter med åreforkalkning i benene har i årevis været et problem i Aarhus og Viborg. Den eksterne analyse viser bl.a., at der har været problemer siden 2007, og at behandlingskapaciteten kun er halvt så stor i Region Midtjylland som i resten af Jylland.

En intern undersøgelse fra 2012 viste også problemer med netop højere amputationsrate. Aarhus Universitetshospital forsøgte at løse problemet ved at få henvist patienter tidligere til den karkirurgiske afdeling. Men afdelingen fortsatte de efterfølgende år med at have en højere amputationsfrekvens end landsgennemsnittet.

På trods af det vedtog et enigt regionsråd i 2018 besparelser, der ændrede organiseringen af karkirurgien, så bl.a. karkirurgisk afdeling i Viborg blev nedlagt som selvstændig afdeling. Dermed kom begge afdelinger i Viborg og Aarhus reelt til at fungere under andre fagområder (thoraxkirurgi i Aarhus og kirurgi i Viborg) og uden selvstændig faglig ledelse.

Hilsen Peter :confused:

Direktørfyring koster Norddjurs Kommune millionbeløb
 

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samf...RRaD8mxIaIkCUk

Fyringen af Norddjurs Kommunes velfærdsdirektør tidligere på måneden koster kommunens borgere op mod 2,35 millioner kroner. Det fremgår af fratrædelsesaftalen, som TV2 ØSTJYLLAND har fået indsigt i

2.308.059,50 kroner.

Det er, hvad Norddjurs Kommunes fyring af velfærdsdirektøren kommer til at koste kommunens borgere.

Det fremgår af den fratrædelsesaftale, som kommunen har indgået med den fyrede direktør. En aftale TV2 ØSTJYLLAND tirsdag aften har fået delvis indsigt i.

Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen blev fyret tidligere på måneden, efter økonomiudvalget i Norddjurs Kommune efter mange måneders tilløb besluttede at igangsætte en uvildig undersøgelse af socialområdet, som i flere omgange har været udsat for kritik.

Området sorterede under Kenneth Koed Nielsen, der derfor også som det fremgik af den pressemeddelelse, kommunen udsendte den 18. maj, måtte se sig fyret.

- Der er et politisk ønske om en udviklingsproces nu, og der er et politisk ønske om en anden profil på posten som velfærdsdirektør, forklarede borgmester Kasper Bjerregaard (V) efter fyringen til TV2 ØSTJYLLAND.

Fratrædelsesordningen består af flere ben for den fyrede direktør, der dels får udbetalt syv måneders løn inklusiv pension på i alt 735.575,75 kroner.

Dertil får han ifølge oplysninger fra kommunen 'en overenskomstmæssig fratrædelsesgodtgørelse' på et års løn (1.257.987 kroner) samt yderligere en fratrædelsesgodtgørelse på tre måneders løn (314.496,75 kroner).

I alt giver det altså en fratrædelsesordning på 2.308.059,50 kroner. Dertil kommer, at den fyrede direktør kan uddanne sig på Norddjurs regning for 43.750 kroner.

TV2 ØSTJYLLAND arbejder på at få en kommentar fra borgmester Kasper Bjerregaard samt fra Kenneth Koed Nielsen.

Hilsen Peter :confused:

Malker kassen på vej ud
 

https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli.../8398495?ilc=c

Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) har selv valgt at forlade embedet i utide, og hans valgte dato for fratrædelsen koster kommunekassen 133.000 kroner

På vej ud ad døren napper den afgående borgmester Jacob Bjerregaard (S) lige et ekstra bidrag på 133.000 kroner til privatøkonomien fra Fredericias kommunekasse.

Penge, som kommunen kunne hyre en sosu-assistent for i knap fem måneder.

Borgmesteren, der selv har valgt at stoppe i utide før kommunalvalget næste år, har udvalgt datoen 31. januar 2021, som sin sidste arbejdsdag. Og den dato giver et ordentligt hop i borgmesterens eftervederlag.

Hvis Jacob Bjerregaard havde valgt nytåret til at overdrage borgmesterkæden, ville han være berettiget til 10,5 måneders eftervederlag ifølge Indenrigsministeriets regler.

Men fordi den afgående borgmester tager en måned med i det nye år, så rammer han loftet på 12 måneders eftervederlag. Det skyldes, at eftervederlag opgøres efter 'hvert påbegyndt hele år'.

Og da Jacob Bjerregaard tiltrådte 1. januar 2014, giver den lille fratrædelsesfinte en ekstra check på præcis 133.451,75 kroner.

Med de penge kunne Fredericia Kommune hyre en sosu-assistent - med en gennemsnitsløn på 27.812 kr. om måneden - i knap fem måneder til at hjælpe kommunens ældre borgere med deres hverdag.

Stopper dag før skandale
Jacob Bjerregaard meldte sin afgang ud af det blå, dagen før Ekstra Bladet afslørede, at borgmesteren havde købt en grund ved et mundtligt bud, hvilket er i strid med reglerne.

Det mundtlige bud faldt dagen efter et lokalt ægtepar havde udvist stor interesse for lige præcis den grund. Både før og efter borgmesterens mundtlige bud krævede kommunen, at borgere bød skriftligt på grunde.

Borgmester trak sig i går: 'Fejl' i kommunen skaffede ham luksusgrund

Fredericia Kommune har erkendt over for Ekstra Bladet, at man har begået en fejl i sagen, og professor i forvaltningsret slår fast, at Jacob Bjerregaard har fået 'særbehandling'.

Jo før, jo bedre
Den socialdemokratiske gruppe på Fredericia rådhus valgte Jacob Bjerregaards afløser onsdag 9. december. Det bliver den 40-årige Steen Wrist Ørts, som overtager borgmesterkæden.

Men altså først fra 1. februar, selvom det kunne godt være en god ide at overdrage tidligere ifølge Venstres gruppeformand.

- Steen (Kommende borgmester, red.) er valgt, og det giver god mening, at Steen kommer i gang så hurtigt som muligt. Der ligger mange opgaver og venter, så jo før, jo bedre, siger Peder Wittendorff Tind.

Når der normalt er udskiftning på borgmesterposten i forbindelse med et valg, er der en overdragelsesperiode fra slutningen af november og frem til nytår.

- Kan man skifte til nytår?

- Det må Socialdemokratiet svarer på, men det er vigtigt at skabe tryghed og sikkerhed om det politiske projekt, og det er jo Steen, som skal tage over, siger Venstres gruppeformand i byrådet.

Halv million på første fridag
Sammenlagt har den afgående borgmester ret til et eftervederlag på 1.067.614 kroner, selvom Jacob Bjerregaard selv har valgt at stoppe, oplyser Fredericia Kommune.

Når han ligger hjemme på sofaen på Argentinervej 1. februar i det nye år - i stedet for at møde på rådhuset - så ruller den første halve million ind på kontoen.

'Heraf udbetales 533.807 kr. den 1. februar 2021. Den resterende del udbetales med 88.967,83 kr. den 1. i måneden til og med den 1. august 2021.

Tjener 1,6 mio. kr. i 2020
Borgmester Jacob Bjerregaard får de 1.062.417,48 kroner i vederlag af kommunen for at varetage posten i 2020, oplyser Fredericia Kommune.

Derudover har Jacob Bjerregaard også en række lønnede poster i bestyrelser i kraft af borgmestertitlen. Tilsammen tjener Jacob Bjerregaard derfor mindst 1,6 millioner kroner i 2020, viser Ekstra Bladets optælling.
Jacob Bjerregaard tjener 1,6 mio. kr. i 2020
Her kan du se, hvilke honorarer Jacob Bjerregaard fik i 2019, da Fredericia Kommune efter flere henvendelser ikke har oplyst, hvilke honorarer borgmesteren får i 2020.

Der er kun medtaget poster, som Jacob Bjerregaard også har haft i 2020, så der er tale om et minimumsbeløb.

- KL’s miljø og forsyningsudvalg, KL-bestyrelse, formand, 287.449 kroner

- Havneselskabet ADP A/S, næstformand, 115.000 kroner

- Billund Lufthavn, bestyrelsesmedlem, 53.500 kroner

- Fredericia Maskinmesterskole, formand, 40.000 kroner

- SOSU-Skolen Fredericia-Horsens-Vejle, formand, 40.000 kroner

- University College Lillebælt, bestyrelsesmedlem, 21.360 kroner

Kilde: Fredericia Kommune, vederlag 2019.

Her er reglerne for eftervederlag
Eftervederlag

§ 20. Eftervederlag til en borgmester ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, borgmesterens sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1½ gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag.

Stk. 3. Eftervederlag svarende til indtil 6 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes.

Eventuelt eftervederlag herudover udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at engangsbeløbet efter 1. pkt. er udbetalt. Hver udbetaling af denne del af eftervederlaget svarer til det sidst ydede månedlige borgmestervederlag. Den sidste udbetaling kan dog udgøre 1½ gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag.

Kilde: Vederlagsbekendtgørelsen ( Bek. Nr. 1769 af 27/12/2018)

Hilsen Peter :confused:

2022 Gyldne håndtryk til direktører koster kommuner millioner
 

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...uner-millioner

Gyldne håndtryk til direktører koster kommuner millioner

Regningen løber op i flere millioner kroner, når en kommune fyrer sin kommunaldirektør.

På Bornholm er politikerne gået i gang med at lede efter en ny kommunaldirektør. Afløseren skal nemlig findes for Johannes Nilsson, der blev fyret i marts og gik med en fratrædelsespakke på to års løn. En umiddelbar udgift på lige knap fire millioner kroner for kommunen.

Når en ny kommunaldirektør skal ansættes, regner borgmester Jacob Trøst (K) med, at han bliver nødt til at tilbyde samme vilkår. Også selvom han gerne ville gøre det billigere.
- Af natur er jeg sparsommelig. Men jeg er også klar over, at hvis vi giver en for skrabet version, risikerer det at sætte en begrænsning for, hvilke ansøgere vi får til den her stilling, siger han.

Bornholm er blandt en håndfuld kommuner, der lige nu leder efter en ny topchef til kommunen, og så vil spørgsmålet om en fratrædelsesordning dukke op i forhandlingerne.

Her håber formanden for Bornholms Ældreråd, Erik A. Larsen, at vilkårene bliver mindre fordelagtige for den kommende kommunaldirektør, end den har været for forgængeren.

- Jeg synes, der er tale om mange penge. Og jeg synes, man bør kigge på ordningerne, inden man ansætter en ny kommunaldirektør. Det er jo penge, der kunne komme rigtig mange områder til gavn, siger han.
19 millioner kroner på fem fyringer

DR har søgt aktindsigt hos de 12 kommuner, som senest har fyret kommunaldirektøren. I 8 ud af de 12 kommuner har direktøren taget afsked med udsigt til to års løn. Beløbet kan blive mindre, hvis kommunaldirektøren får et andet job inden for et år.

Alene i 2022 er fem kommunaldirektører blevet fyret med en umiddelbar omkostning på samlet set lidt over 19 millioner kroner.

De beløb vækker typisk stor opsigt blandt borgerne, forklarer kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch. Særligt hvis der er tale om en kommune, der skal spare.

- I en kommune, hvor borgere kan høre om besparelser og kommunale budgetter, der ikke hænger sammen, så sidder der nogle borgere og tænker: ”Kunne vi ikke have sparet de her millioner og brugt dem til noget mere fornuftigt?”, siger han.

NÅR EN KOMMUNALDIREKTØR BLIVER FYRET
I direktørens kontrakt er der normalt angivet vilkår for ufrivillig fratrædelse.
Ifølge rammeaftale for kontraktansættelse af chefer vil en kommunaldirektør få en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn ved fyring.

Derudover er der i kontrakten aftalt et opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverside, som kommer på plads efter forhandling. Hvis en kommunaldirektør bliver fritstillet, vil der blive udbetalt løn i opsigelsesperioden. Udgangspunktet er funktionærlovens regler, men det kan forhandles op til 12 måneder med løn.

Hvis en fyret direktør får nyt arbejde i opsigelsesperioden, kan der ske modregning af lønnen i opsigelsesperioden.

I forbindelse med ufrivillig fratrædelse modtager en kommunaldirektør ofte støtte til professionel jobrådgivning eller anden coaching og uddannelse betalt af kommunen.

Kilde: Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer samt aktindsigt i kommuner

Det kan gøres billligere

Når en kommunaldirektør skal ansættes på kontrakt, så er rammerne lagt fast i en aftale mellem Kommunernes Landsforening og fagorganisationerne. Her fremgår det, at en kommunaldirektør ved fratrædelse har krav på en godtgørelse på et års lån.

Men derudover er det muligt at forhandle et opsigelsesvarsel på yderligere op til 12 måneder med fuld løn, og den forhandling falder ofte fordelagtigt ud for direktøren.

I 6 ud af de 19 kommuner, der har ansat en kommunaldirektør i 2021 og 2022, er aftalen endt på 12 måneders opsigelsesvarsel. I otte kommuner opnår kommunaldirektøren 12 måneders opsigelse efter et par års ansættelse. Tre kommuner har ansat til opsigelsesvarsel på under et år. Det viser aktindsigter, som DR har fået.

Kommunerne kunne ansætte til mindre fratrædelsespakker, siger kommunalforsker Roger Buch.

Der er eksempler på kommuner, hvor man har ansat uden lange opsigelsesvarsler. Da Horsens Kommune i efteråret 2021 ansatte ny kommunaldirektør, fulgte man funktionærloven. Det betyder, at opsigelsesvarslet maksimalt kan nå seks måneder efter ni år i ansættelsen.
Risikabelt og krævende job

DJØF er fagforening for mange kommunaldirektører. Her peger formand Sara Vergo på, at de gode fratrædelsesordninger er et værn mod, at kommunaldirektører bliver fyret, hvis der opstår konflikt med borgmesteren eller byrådet. Samtidig er der også tale om et krævende job, siger Sara Vergo.

- Man administrerer et milliardbudget, har mange ansatte under sig, og det er en kompleks organisation, man styrer, siger hun.

Derfor mener hun, at fratrædelsesordningerne er et vilkår for at ansætte dygtige kommunaldirektører, og hvis kommunerne presser ordningerne ned i pris, så vil det resultere i et krav om mere i løn.

Hvis der skal ændres i fratrædelsesordningerne, så skal det ske i overenskomstforhandlingerne, påpeger Michael Ziegler (K), der er formand for Løn og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

- Vi går jo ikke efter at gøre det så dyrt som muligt. Vi går efter at gøre det så billigt som muligt. Men vi skal jo kunne aftale det, siger han.
Hvilke signaler sender det til borgerne, når kommunerne godt kunne lave billigere fratrædelsesordninger, men mange vælger ikke at gøre det?

- Det er vigtigere, at man får den rigtige, end at man slipper med to måneders kortere opsigelsesvarsel. En kommune er en milliardforretning, og den skal drives godt og effektivt, siger Michael Ziegler.

phhmw

Bemærk Michael Ziegler borgmester, KL og Regionernes lønnings og taksråd
https://www.tv2lorry.dk/lorryland/bo...kan-lade-vaere

https://www.sn.dk/hoeje-taastrup-kom...l-prioriteres/

Liste: Her er borgmesterens poster

Medlem, KL’s bestyrelse, formandskab og formand for Løn- og Personaleudvalg: 337.897 kroner

Bestyrelsesmedlem, Rockwoolfonden: 213.210 kroner.

Medlem, Realdanias byudviklingsforum og repræsentantskab: 72.500 kroner.

Bestyrelsesmedlem, DAB: 58.248 kroner.

Medlem, Kommunernes Lønningsnævn: 43.206 kroner

Medlem, Regionernes lønnings- og takstnævn: 31.625 kroner

Bestyrelsesmedlem, Gate 21: 10.000 kroner. (Kilde: TV 2 Lorry)

På Bornholm er det ikke første gang, at man har fyret en kommunaldirektør. Det er sket flere gange i de senere år. Borgmester Jacob Trøst (K) kan godt forstå, hvis det skurrer i borgernes ører, at der bruges millioner på fratrædelsesordninger. Men en mindre kommune som Bornholm har svært ved at gå en anden vej, mener han.

- Vi må se på niveauet, og hvad man gør andre steder, hvis vi ikke skal risikere at miste en ansøger, som gerne skulle sidde i stolen i mange år på Bornholm.

DET HAR DET KOSTET KOMMUNERNE AT FYRE KOMMUNALDIREKTØRER FRA 2019 TIL I DAG

Solrød 3.411.000

Slagelse 4.855.000

Middelfart 3.037.814

Greve 2.391.595

Ringsted 3.480.856

Syddjurs 4.099.500

Faxe 3.434.140

Frederiksberg 3.056.352

Langeland 2.901.657

Fredericia 0

Bornholm 3.947.962

Lejre 3.760.000

I nogle kommuner er beløbet blevet reguleret på grund af, at den fyrede kommunaldirektør har fået nyt job. I andre kommuner kan reguleringen stadig finde sted, og der vil her være tale om en prognose.

I Fredericia Kommune blev kommunaldirektøren bortvist uden godtgørelse.

Kilde: Aktindsigter i kommunerne

Hilsen Peter :evil:

Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Hilsen Peter

Fedt farvel: Vragede politikere scorer 70 millioner – uden at arbejde
 

Denne tråd, er ikke forargelsens holdeplads, hvor smålige syge og handicappede, kan komme af med deres smålighed.

Men en tråd, som dokumenterer eller bare debatterer holdninger om, hvad vores fælles økonomi, bruges til.

Men en tråd, der også handler om moral og etik, inspiration til at ændre, det vi plejer at mene og gøre.

Men en tråd, der også handler om retfærdighed, sammenholdkraft og demokrati.

De sidste 20 år er mange eksempler, holdninger og dokumentationer kommet frem i offentlighedens kendskab, samtidig med at syge og handicappede, børn som voksne, er blevet mødt med, en til tider bizar kontrol, af de bevillinger, som er tilgået syge og handicappede.

Eksempelvis krav om at beskrive, hvordan man tørre sig i numsen.

https://fagbladet3f.dk/artikel/vrage...Y6KpvI6w04ya0Q

Hver eneste af de 52 politikere kan tage mere end 1,3 millioner kroner med sig, når de holder op med at arbejde i Folketinget. Som vraget minister kan Anders Samuelsen få endnu mere.

En række danske politikere fik ikke genvalg ved folketingsvalget. Men de færdige folkevalgte forlader ikke jobbet på Christiansborg tomhændet.

52 ekspolitikere kan fordele 70 millioner kroner mellem sig over de næste to år i såkaldte eftervederlag - en slags aftrædelsesløn.

Det viser en gennemgang af de folketingsmedlemmer, som ikke har fået genvalg eller stopper af andre årsager i denne valgperiode, som Fagbladet 3F har lavet.

- Politikerne har lavet en meget lang opsigelsesperiode til sig selv på to år, når man bliver opsagt af vælgerne. Man kunne mene, at politikerne er lidt for flinke ved sig selv her, siger Roger Buch, chefforsker i samfundsvidenskab fra DMJX.

Hvis en politiker får et nyt arbejde i den periode, de modtager eftervederlaget, skal deres nye løn modregnes.

Men det er ikke altid det, der sker, vurderer Roger Buch:

- Generelt er det sådan, at når politikere laver regler for sig selv, laver de ikke samme nidkære regler, som de gør for resten af Danmark. Der er ofte ingen kontrol af, om reglerne bliver overholdt. Og på den måde skiller politikerne sig ud, for der er ikke mange andre steder i samfundet, hvor man kan få ydelser på denne måde.

Får op til 1,3 millioner
Årets folketingsvalg er af mange kommentatorer blevet beskrevet som et decideret jordskredsvalg, hvor stemmer har vandret mellem partier i uhørt grad.

Og det får konsekvenser, ikke mindst for en række profiler fra borgerlige partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som ikke har fået genvalg.

- Det er en usikker branche at være politiker. Man står om op morgenen 5. juni, og først dagen efter ved man, om man har indkomst eller ej, siger Roger Buch.

Han fortæller, at en af grundene til den rundhåndede betaling er for at sikre, at andre tør stille op en anden gang

Samuelsen og LA-ministre scorer mest
En af de folkevalgte, der må se sit mandat forsvinde efter valget, er den nu tidligere leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen.

Med 6.004 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds opnåede Anders Samuelsen ikke genvalg.

Men da han - ud over at være medlem af Folketinget - også var udenrigsminister i VLAK-regeringen, modtager han et særligt minister-eftervederlag i 18 måneder.

Kort fortalt betyder det, at Anders Samuelsen i løbet af de næste to år kan skrabe i alt 2,3 millioner kroner ind i løn fra staten - uden at arbejde overhovedet.

Andre afsatte LA-ministre får også vederlag i millionstørrelsen.

Hverken undervisningsminister Merete Riisager, kulturminister Mette Bock eller ældreminister Thyra Frank var på valg til Folketinget.

Fagbladet 3F har kontaktet Liberal Alliance for at høre, om de tidligere ministre overvejer at frasige sig eftervederlaget.

- Det har vi ingen kommentarer til. Slet ikke. Kan du have en god weekend?

Farvel, siger presserådgiver for Liberal Alliance, Inger Schroll-Fleischer, og smækker røret på.

Farvel med stil

I alt forlader 69 politikere Folketinget efter denne valgperiode.

Af dem har 34 ikke opnået genvalg, mens 23 ikke er genopstillet.

Derudover har en række prominente navne forladt Folketinget i løbet af valgperioden til andet arbejde. Heriblandt tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de tidligere ministre Brian Mikkelsen (K) og Esben Lunde Larsen (V).

Dertil kommer fem suppleanter, som har siddet i kortere og længere perioder i Folketinget op til valget.

Hverken suppleanter eller politikere, som har forladt Folketinget inden valget indgår i regnestykket med 70 millioner.

Det efterlader 52 eks-politikere, som alle modtager en ekstra månedsløn på 56.494 kroner om måneden i to år.

Det svarer til, at de i alt får over 1,35 millioner kroner for ikke at arbejde.

Hilsen Peter :confused:

Lønundersøgelse 2022 : Så meget tjener topembedsmændene i din kommune
 

https://journalista.dk/loenundersoeg...i-din-kommune/

Mens 2021 hos de private virksomheder var præget af kampen for overhovedet at have et arbejde som følge af coronaen, var det et særdeles godt år for ledelserne rundt om i landets kommuner. For også sidste år var der pæne lønstigninger til direktionsmedlemmerne, som i forvejen typisk tjente langt over millionen.

En udbredt opfattelse om den offentlige sektor er, at aflønningerne her er langt lavere, end hvad der kendes fra den private sektor. Forklaringen er typisk at det skyldes, at de offentlige ansatte er bedre sikret overfor fyringer, end hvad tilfældet er for privatansatte, som på anden måde kan rammes af pludselige nedskæringer og virksomhedslukninger.

For at efterprøve om myten er rigtig, har vi på Journalista.dk indhentet aktindsigter i lønningerne for samtlige landets kommuners direktionsmedlemmer. Det har vi gjort ved at spørge om såvel den udbetalte årsløn før skat inklusiv diverse tillæg som fx lokalløn, ligesom opgørelserne også indeholder de pensionsindbetalinger, som kommunerne i 2021 betalte til direktionsmedlemmerne. Hvis direktionsmedlemmet ikke var ansat hele året, er hans eller hendes årsløn udregnet på baggrund af månedslønningerne, som kommunen har anført i aktindsigterne.

Undersøgelsen om lønforholdene for kommunernes direktionsmedlemmer er en forlængelse af lignende, som vi gennemførte i 2021, 2020, 2019, 2018, 2017 og 2016. Det gør det muligt at sammenligne, hvordan lønningerne har udviklet sig for kommunernes topfolk indenfor de seneste år.

Kommunerne er opstillet i alfabetisk rækkefølge og ved at klikke på linksne, kan du finde frem til direktionernes lønninger over alt i landet.

Aabenraa Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...enraa-kommune/

Aalborg Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...lborg-kommune/

Aarhus Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...arhus-kommune/

Albertslund Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...slund-kommune/

Allerød Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...eroed-kommune/

Assens Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...ssens-kommune/

Ballerup Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...lerup-kommune/

Billund Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...llund-kommune/

Bornholms Regionskommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...egionskommune/

Brøndby Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...endby-kommune/

Brønderslev Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rslev-kommune/

Dragør Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...agoer-kommune/

Egedal Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...gedal-kommune/

Esbjerg Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...bjerg-kommune/

Fanø Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...fanoe-kommune/

Faaborg-Midtfyn Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...dtfyn-kommune/

Favrskov Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rskov-kommune/

Faxe Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...-faxe-kommune/

Fredensborg Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...sborg-kommune/

Frederiksberg Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...sberg-kommune/

Fredericia Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...ricia-kommune/

Frederikshavn Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...shavn-kommune/

Frederikssund Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...ssund-kommune/

Furesø Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...resoe-kommune/

Gentofte Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...tofte-kommune/

Gladsaxe Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...dsaxe-kommune/

Glostrup Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...strup-kommune/

Greve Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...greve-kommune/

Gribskov Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...bskov-kommune/

Guldborgsund Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...gsund-kommune/

Haderslev Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rslev-kommune/

Halsnæs Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...snaes-kommune/

Helsingør Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...snaes-kommune/

Hedensted Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...nsted-kommune/

Herlev Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...erlev-kommune/

Herning Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rning-kommune/

Hillerød Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...eroed-kommune/

Hjørring Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rring-kommune/

Holbæk Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...lbaek-kommune/

Holstebro Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...tebro-kommune/

Horsens Kommune
:confused::eek:

Høje-Taastrup Kommune
:confused::eek:

Hørsholm Kommune


Hvidovre Kommune

Ikast-Brande Kommune

Ishøj Kommune

Jammerbugt Kommune

Kalundborg Kommune

Kerteminde Kommune

Kolding Kommune

Københavns Kommune

Køge Kommune

Langeland Kommune

Lejre Kommune

Lemvig Kommune

Lolland Kommune

Lyngby-Tårbæk Kommune

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Middelfart Kommune

Morsø Kommune

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odense Kommune

Odsherred Kommune

Randers Kommune

Rebild Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringsted Kommune

Roskilde Kommune

Rudersdal Kommune

Rødovre Kommune

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Skanderborg Kommune

Skive Kommune

Slagelse Kommune

Solrød Kommune

Sorø Kommune

Stevns Kommune

Struer Kommune

Svendborg Kommune

Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Vesthimmerland Kommune

Viborg Kommune

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune
Check selv de restarende

Hilsen Peter (:)

Mette Frederiksen er sikret livslang pension på 53.000 kr. hver måned
 

FOLKETINGSVALG 2022
Mette Frederiksen er sikret livslang pension på 53.000 kr. hver måned: Opgør med lukrative politikerpensioner syltet i tre år

For tre år siden indkaldte Socialdemokratiet til forhandlinger. Siden er intet sket.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fo...kr-hver-maaned

Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) kun er 44 år gammel, har hun allerede optjent retten til en livslang pension på over 53.000 kroner hver måned, når hun når pensionsalderen.

Det er hendes mere end 20 år som medlem af Folketinget og syv år som minister, der udløser den lukrative og livslange pension.

Vilkår, der længe er blevet kritiseret for at være helt ude af trit med vilkårene på det danske arbejdsmarked. Og som især Socialdemokratiet og Venstre bliver kritiseret for ikke at have fået ændret.

For præcis tre år siden indkaldte Socialdemokratiet til forhandlinger for at få lavet en ny aftale om politikerpensioner. Der skulle "skabes en bedre balance", lød det dengang fra regeringspartiet.

Men her tre år senere er der ikke flyttet et eneste komma i politikernes lønpakker.

Socialdemokratiet har i den mellemliggende periode både undskyldt sig med, at coronakrisen kom på tværs, og at partiet har skiftet gruppeformand.

S: 'Det er ikke rimeligt'

Her i valgkampen er det fungerende politisk ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, der skal forklare, hvorfor der intet er sket på Socialdemokratiets vagt. Og hun lægger ud med at understrege, at partiet på ingen måde synes, de lukrative pensioner er rimelige.

Så I synes ikke, det er rimeligt. Men I har siddet med magten i over tre år – og haft muligheden for at gøre noget ved det – så er det vel også jeres skyld, at det ikke er lykkedes?

- Både ja og nej.

Vi fik nedsat en kommission, der skulle komme med et udspil. Men udfordringen med kommissionens anbefalinger er, at os folketingsmedlemmer, der har været herinde i mange år, ville få en lønstigning svarende til næsten 20 procent. Det er ikke rimeligt. Derfor er der ikke sket noget, siger hun.

Det er Vederlagskommissionen, Pernille Rosenkrantz-Theil henviser til. Og det er hele seks år siden, den kom med sine anbefalinger.

Dem vender vi stærkt tilbage til.

Men først får du her et overblik over, hvordan politikerne optjener deres pensioner på en helt andet måde end de fleste danskere, der over et langt arbejdsliv sætter en procentdel af deres løn ind på en arbejdsmarkedspension, som udbetales efter pensionsalderen.

Artiklen fortsætter under grafikkerne.

Partier løb fra aftale

Tilbage til Vederlagskommissionen.

For otte år siden, i 2014, bad Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan der kunne blive ryddet op i politikernes uigennemsigtige vilkår med pensioner, eftervederlag, skattefri tillæg og andre gamle privilegier.

De fem partier gav hinanden hånd på, at de ville følge kommissionens anbefalinger – uanset hvad.

Kommissionen anbefalede to år senere, i 2016, at skabe gennemsigtighed ved at blandt andet at omdanne de lukrative pensioner til almindelige arbejdsmarkedspensioner og i stedet hæve politikernes løn.

På den måde ville politikerne hverken få mere eller mindre samlet set, men deres vilkår ville være langt mere gennemskuelige. Men politikerne ville ikke hæve deres egen løn. Så det hele faldt til jorden.

Tidslinje: Politikernes slingrekurs

2014: Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Konservative og SF nedsætter Vederlagskommissionen, der skal undersøge politikernes løn- og pensionsvilkår og komme med forslag til et nyt system. Partierne giver hinanden hånd på at følge kommissionens forslag.

2016: Vederlagskommissionen anbefaler blandt andet, at politikernes livslange pensionsordning skal laves om til en 17 procent arbejdsgiverbetalt pension. Til gengæld skal årslønnen hæves tilsvarende. Partierne løber fra aftalen om at gennemføre kommissionens anbefalinger.

2016: Partierne indgik i stedet en mindre aftale, der blandt andet sænkede perioden for eftervederlag til folketingsmedlemmer og ministre og hævede politikernes pensionsalder fra efterlønsalder til folkepensionsalder.

2019: Socialdemokratiet og Venstre åbner pludselig op for alligevel at indføre kommissionens anbefalinger. Der indkaldes til forhandlinger, og Socialdemokratiet forventer en aftale i løbet af 2020.

2021: Forhandlingerne er gået i stå. Socialdemokratiet forklarer, at det skyldes coronakrisen.

2022: I begyndelsen af året afviser både Socialdemokratiet og Venstres gruppeformænd at stille op til interview om de strandede forhandlinger.
Socialdemokratiet vil alligevel ikke følge anbefalinger

Efter valget i 2019 blussede debatten op igen. SF fremsatte et forslag om at normalisere politikerpensionerne. Men selvom en lang række partier bakkede op, skete der intet, for Venstre og Socialdemokratiet - der tilsammen havde flertal - afviste forslaget.

Men efter kras kritik foretog de to store partier pludselig en stor kovending og erklærede sig klar til at forhandle ud fra Vederlagskommissionens anbefalinger. Socialdemokratiet fik opdateret de tre år gamle tal fra kommissionen og gik efter en aftale "i løbet af det nye år".

Men det skete som bekendt ikke.

Og nu er Socialdemokratiet ikke længere villige til at forhandle ud fra kommissionens anbefalinger alligevel.

- Det vil betyde, at vi ville få en lønstigning på omkring cirka 20 procent. Det mener vi ikke er rimeligt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Kommissionen kom med sine anbefalinger i 2016. Nu skriver vi 2022. Og det er tre år siden, I selv sagde, at NU var det tid til at få bragt balance i det. Hvorfor har I ikke fået det gjort?

- Grunden til, at det her ikke er kommet videre, er jo faktisk, at vi er nogen, der har hældt kommissionens forslag ned ad brættet. Vi vil gerne normalisere pensionerne. Men modellen lagde op til en lønstigning, og det synes vi simpelthen ikke er rimeligt.

Men det er jo seks år siden, I hældte det ned ad brættet. Og tre år siden, I så lavede en kovending og indkaldte til forhandlinger ud fra kommissionens anbefalinger og sagde, I forventede en aftale inden for et års tid. Der er ikke sket noget. Hvis skyld er det?

- Det er jo partierne og de drøftelser, der er mellem partierne, som skal kunne blive enige med hinanden. Den enighed har ikke kunnet opnås, og derfor er der ikke landet en aftale.

Selv om Socialdemokratiet altså ikke vil følge anbefalingen om at sætte lønnen op, vil partiet stadig gå efter en aftale, der hverken koster skatteborgerne flere eller færre penge.

Hvad er det så – hvis ikke lønnen - I vil sætte tilsvarende op, hvis pensionerne skal sættes drastisk ned?
- Det er det, vi skal se på inde ved forhandlingsbordet. Det vil jeg ikke komme med et konkret bud på her, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun medgiver, at de lukrative politiker-pensioner risikerer at skabe politikerlede.
- Men det, at vi ikke kan lande en aftale, tror jeg faktisk omvendt godt, at folk kan forstå - at vi ikke kan forandre på ting, hvis der ikke er flertal.

Partier kritiserer Socialdemokratiet og Venstre

Det var Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF, der i 2014 bad Vederlagskommissionen komme med anbefalinger til et mere gennemsigtigt lønsystem for politikere. I dag kritiserer de tre øvrige partier Socialdemokratiet og Venstre for at spænde ben for en aftale:

SF:
- Vi var godt på vej, og det lignede, at man endelig var klar til at ændre i sine egne pensioner. Men så sprang de store partier i målet. Vi vil kræve, at man afskaffer de lukrative pensioner, hvor politikere kan optjene en livslang pension langt hurtigere end den almindelige befolkning, siger gruppenæstformand Jacob Mark.

Radikale:
- Der er ikke brug for flere kreative undskyldninger for at få udskudt en aftale. Det er åbenlyst en pinagtig sag for både Venstre og Socialdemokratiet. Det vil formegentlig også medføre en del kritik, hvis man sætter lønnen op, når man sætter pensionen ned. Men det er helt nødvendigt at gøre, siger Rasmus Helveg Petersen, medlem af Folketingets Præsidium.

Konservative:
- Det er Socialdemokratiet og Venstre, der er store problemer med. Jeg synes, at vi skal få taget de forhandlinger, og så kan det godt være, at der er nogle politikere, der både vil ende med en højere løn og en meget høj pension, men så vil man have et nyt system. Et system, som folk vil kunne forstå, og som også vil være mere retfærdigt, siger gruppeformand Mai Mercado.

Venstre vil gerne sætte lønnen op for at sætte pensionen ned
Venstre er også enig i, at politikernes pensionsordning er 'håbløst forældet', siger gruppeformand Thomas Danielsen.

Og modsat Socialdemokratiet står Venstre ved sin tre år gamle kovending og er klar til at sætte lønnen op og pensionen ned.

- Men det kræver jo, at der er et politisk flertal for det. Og der må vi bare konstatere, at Socialdemokratiet ikke er klar til at lave om i reglerne, siger Thomas Danielsen.

Dermed er Socialdemokratiet det eneste af de fem gamle aftalepartier, der ikke vil følge kommissionens anbefalinger.

Vil I ikke under nogen omstændigheder acceptere forringelser i pensionen, uden det bliver kompenseret gennem højere løn?
- Man kan diskutere fra parti til parti, hvordan man synes, ordningen skal strikkes sammen. Men vi har jo nedsat en Vederlagskommission, og min opfordring er, at vi følger dens anbefalinger. For ellers tror jeg aldrig, at vi når til enighed, siger Thomas Danielsen.

Professor: Politikerlønninger rokker ved tilliden
Selvom politikernes løn og pension fylder forsvindende lidt i det samlede statsbudget, påvirker det i høj grad vælgernes tillid - eller mangel på samme - til politikerne.
Det fortæller Lene Holm Pedersen, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har forsket i netop politikernes lønninger og danskernes holdninger til dem.

- Politikernes lønpakke vil blive ved med at blive taget op til debat, indtil det bliver mere gennemsigtigt. Så det vil være ønskværdigt at have en mere gennemsigtig lønstruktur, hvor politikernes lønpakke minder mere om noget, folk kan genkende bredt, siger hun.
Hvis politikerne følger Vederlagskommissionens anbefaling om at skære i pensionen, men forhøje lønnen tilsvarende, vil vælgerne ifølge forskningen få endnu mindre tillid til politikerne.

Det gør det så vanskeligt at lande en aftale, vurderer Lene Holm Pedersen:
- Hvis politikerne sætter deres egen løn op, vil mange vælgere opfatte det som et udtryk for, at politikerne meler deres egen kage. Det vil komme til at hedde sig, at politikerne hæver deres egen løn – selvom de mister tilsvarende uigennemsigtige løn-elementer, siger hun.

Den eneste mulighed for at få vilkårene ændret er derfor ifølge professoren, at partierne indgår en form for musketéred for at få et bredt forlig.
- Det kræver, at Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF finder fodslag.

Og der er spørgsmålet, om de ønsker at grave den hund op igen, siger hun.

Forstå Mette Frederiksens livslange pension

Statsminister Mette Frederiksen har med sine mange år i Folketinget og mange år som minister optjent en høj livslang pension. Få overblikket her:
Pension som folketingsmedlem: Mette Frederiksen blev første gang valgt til Folketinget i 2001, og hun har siddet der lige siden. Dermed har hun rundet de 20 år, som sikrer et folketingsmedlem den højeste pension. Med de nuværende satser er den på 32.336 kroner om måneden, og den bliver givet som en livslang ydelse.

Pension som minister: Derudover har hun været minister i over syv år. Det sikrer hende den næsthøjeste ministerpension på 21.441 kroner om måneden fra pensionsalderen og resten af livet.

Ret til tidlig pension: En stor del af hendes pension bliver udbetalt, før hun når pensionsalderen. Gamle regler betyder, at hun kan få en del af sin ministerpension udbetalt, når hun når efterlønsalderen, som ligger tre år før folkepensionsalderen. Gamle regler betyder også, at hun kan få udbetalt halvdelen af sin pension fra Folketinget, når hun fylder 60 år. Det sikrer hende mulighed for en tidlig pension på samlet mere end 40.000 kroner om måneden.

Samlet livslang pension:

Sammenlagt har Mette Frederiksen som folketingsmedlem og minister i alt optjent ret til 53.777 kroner om måneden i livslang pension. Dermed rammer hun næsten pensionsloftet på 53.811 kroner om måneden.

Tallet bliver løbende reguleret med prisudviklingen, så det vil reelt være højere, når hun når pensionsalderen.

Hilsen Peter:confused::eek:

HOVSA, se hvad jeg læser her:Sophie Løhde vil undersøge bonusser i det offentlige
 

Kommunal chef skal betale øl-penge tilbage
 

Kommunal chef skal betale øl-penge tilbage



TEKST
AFMads Mostrup Jensen

Eventchef Søren Thorst fra Aalborg Kommune har fået en advarsel for sin flittige brug af det kommunale kreditkort på lokale restauranter og værtshuse.
Det tæller blandt andet 32 besøg på pubben John Bull i Aalborg midtby over en periode på godt to år.

Efter avisen Nordjyske Stiftstidendes afsløringer af eventchefens forbrugsmønster bad kommunen revisionsfirmaet Deloitte om at gå økonomien i eventafdelingen igennem.

Og konklusionen lyder, at afdelingen ikke har overholdt de grundlæggende principper for dokumentation og godkendelse af udgifter på blandt andet repræsentationskontoen.

Ifølge Nordjyske har eventchefen selv godkendt sine udgifter, noget som eksperter betegner som helt uhørt.

Ud over advarslen skal Søren Thorst betale penge tilbage for to tilfælde, hvor udgifterne ved repræsentationsmøder har været højere end rimeligt. Det drejer sig om godt 5.000 kroner.

Eventchefen ønsker ikke at kommentere sagen.

Hilsen Peter :evil:

Formand for Folketinget Søren Gade....
 

.. dit nye ophøjede tillidshverv er ikke foreneligt med anden end med at du er udpeget til Folketingets hverv.

Du er på farlig kurs

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ma...n-underminerer

Massiv kritik af Søren Gade for bijob til 300.000 kroner årligt: Han underminerer Folketinget

Anti-korrruptionvagthund og røde og blå partier mener, at Folketingets formand, Søren Gade, bør droppe sit bijob i Esbjerg Havn.

Det er skadeligt for Folketingets troværdighed, at Søren Gade (V) insisterer på at beholde sin lønnede formandspost i bestyrelsen for Esbjerg Havn samtidig med, at han er formand for Folketinget.

Sådan lyder kritikken fra den uafhængige organisation Transparency International, hvis mål er at bekæmpe politisk korruption.
- Jeg synes, det er meget uklogt af Folketingtes formand, lyder det fra Jesper Olsen, formand for Transparency International i Danmark.
Bestyrelsesposten i Esbjerg Havn vil give Søren Gade cirka 300.000 kroner i årligt honorar, bekræfter Esbjerg Havn i en mail til DR Nyheder.

Hilsen Peter :evil:

At Søren Gade har så dårlig dømmekraft, er i den grad en katastrofe for folkestyret og dermed for vores demokrati.

Nå ja, når vores magthaver hvert år elsker at fortælle at Danmark er det land med mindst korruption i verden, så kan jeg da ikke lade være med at tænke, det må så står helt ad helvede til i Sverige:evil:

Region Syddanmark stopper praksis med tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler
 

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...aler/#cp-title

Region Syddanmark er nu holdt op med som standard at bruge klausuler om fortrolighed i fratrædelsesaftaler, der indgås mellem regionen og dens medarbejdere.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om regionens praksis, da han blev opmærksom på, at regionen havde skrevet til en borger, at det var en sædvanlig del af en fratrædelsesaftale i regionen, at regionen og den pågældende medarbejder aftalte, at aftalens indhold var fortroligt.

”En offentlig myndighed kan ikke på den standardiserede, generelle måde, som regionen har gjort, indgå aftale om tavshedsklausuler i forbindelse med fratrædelsesaftaler. Aftaler om fortrolighed vedrørende sådanne aftaler kræver, at der i det enkelte tilfælde er vægtige saglige hensyn, der begrunder, at det er nødvendigt at aftale fortrolighed omkring bestemte forhold. Jeg er derfor tilfreds med, at Region Syddanmark ikke længere som standard bruger sådanne klausuler,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Hvad gør Region Syddanmark nu

Region Syddanmark har oplyst, at den ikke mener at have håndhævet og heller ikke fremover agter at håndhæve tavshedsklausuler i allerede indgåede fratrædelsesaftaler. På den baggrund gør ombudsmanden ikke mere vedrørende regionens anvendelse af tavshedsklausulerne.

Regionen har også oplyst, at det vil kræve betydelige ressourcer at finde de personalesager frem, som indeholder en tavshedsklausul, og orientere de berørte medarbejdere om, at klausulen ikke vil blive håndhævet.

Ombudsmanden har derfor henstillet, at Region Syddanmark i stedet offentligt – f.eks. ved opslag på regionens hjemmeside eller gennem medierne – informerer om, at regionen ikke vil håndhæve tavshedsklausulerne, så (tidligere) medarbejdere har mulighed for at vide, at de ikke er bundet af en eventuel tavshedsklausul.

phhmw

Når offentlige ansatte, ofte chefstillinger, skal offentligheden naturligvis følge med i hvor millionerne ruller he, Kommunaldirektører, borgmestre, Forvaltningschefer etc

Hilsen Peter :evil:

Stærkt kritiseret direktør fik sparket: Nu bliver han ansat igen - i samme type job
 

https://jyllands-posten.dk/jplokal/j...0Alwm1-eIZ-GSY

Han blev fyret og hjemsendt med øjeblikkelig virkning efter talrige afsløringer om frygtkultur, dårlig ledelse og tilbageholdelse af oplysninger inden politiske beslutninger - og en konsulentrapport, der bekræftede det hele.

Med sig fik Michael Maaløe en fratrædelsesgodtgørelse på 1,6 mio. kr. svarende til et års løn plus et års pensionsbidrag. Men der nåede altså kun at gå ni måneder, inden han fik landet et nyt job.

Mandag aften godkendte Fredericia Byråd ansættelse af Michel Maaløe som ny direktør for børn, unge og kultur i kommunen.

Da JP Randers træffer Venstre-politikeren Peder Wittendorff Tind fra ansættelsesudvalget, vil han ikke oplyse, om man i ansættelsesudvalget har læst den konsulentrapport, der førte til øjeblikkelig fyring af Michael Maaløe i hans seneste job.

phhmw

Vanviddet fortsætter:evil:

Hilsen Peter :evil:

2023 Direktør i kommune fik to millioner efter ti måneders ansættelse
 

https://www.tv2east.dk/lolland/direk...DBNnMRI1dTJSEc

Lars Povlsen Jensen var ansat som direktør i Lolland Kommune i 10 måneder og tager 18 måneders løn med sig ved fratrædelse - og det er helt normalt, siger ekspert.

Det blev til under et år i stolen som direktør i Lolland Kommune for Lars Povlsen Jensen. Han havde havde ansvar for skole, dagtilbud, børn, unge og familie samt kultur, fritid og borgerservice.

Det blev meldt ud i en pressemeddelelse fra Lolland Kommune den 9. marts, hvor det fremgik, at han fratrådte stillingen fra dags dato.

Men alligevel kan man finde ham på lønningslisten for Lolland Kommune i de kommende 18 måneder, og det er helt normalt, fortæller Roger Buch, som er kommunalforsker og forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han fortæller, at den generøse fratrædelsesordning skyldes nogle aftaler som Kommunernes Landsforening har lavet med blandt andet Djøf, som er den fagforening, som organiserer de fleste kommunalchefer.

- Den fratrædelsesordning, som er i spil her, det er normalen. Hvis man laver en kontraktansættelse med kommunalchefer, så ender man meget tit i denne her model.

To millioner kroner
Den nu fratrådte direktør får således løn i de næste seks måneder, hvilket svarer til cirka 659.544 kroner. Herefter følger der et engangsvederlag på 1.319.088 kroner, hvilket svarer til 12 måneders løn.

Samlet set kan Lars Povlsen Jensen tage lige under to millioner kroner med videre.

Det viser en aktindsigt i den tidligere direktørs fratrædelsesaftale, som TV2 ØST har indhentet hos Lolland Kommune.

Men selvom beløbet er meget højt, mener Roger Buch, at det er vigtigt, at man fokuserer på, at det er ikke er den høje månedsløn, men den lange godtgørelsesperiode, som mange kommunale direktører har, der giver en kæmpe fordel.

- De har en kæmpe fordel i forhold til andre mennesker, som normalvis er ansat indenfor funktionærloven, hvor kan man fyres med en måneds opsigelse i prøveperioden, tre måneders opsigelse efter fem måneders ansættelse. Og hvis man er ansat i en årrække kan man arbejde sig op til seks eller otte måneders opsigelse. Det er normal standard.

- Hvis man praktiserede dette, når kommunale direktører blev ansat, kunne man spare mange måneders løn. I tilfældet med Lolland Kommune kunne man spare 15 måneders løn, da Lars Povlsen Jensen, kun var ansat i ti måneder, siger Roger Buch.

Frygt for dårligere ansøgere
Kommunalforskeren mener, at man bør gøre fratrædelsesperioden kortere, da han mener, at det er her, man med fordel kan spare penge, uden det har betydning for, hvem som søger arbejdet som direktør i en kommune.

I den forbindelse nævner han Horsens Kommune, som for kort tid siden har ændret deres godtgørelse i fratrædelsesperioden for kommunale chefer.

- Horsens Kommune er fornylig gået over til en almindelig funktionæransættelse. Jeg har ikke hørt noget om deres erfaringer endnu. Men jeg forventer ikke, at det er et særligt stort problem.

Han forklarer, at den lange fratrædelsesgodtgørelse og den høje løn, helt grundlæggende handler om, at man frygter, at man vil få færre kvalificerede ansøgere, hvis lønnen eller godtgørelsen er lavere, da andre kommuner kan tilbyde noget bedre.

Roger Buch mener ikke, at en nedsættelse i godtgørelsesperioden, vil påvirke antallet af ansøgninger, da man som direktør i en kommune stadig vil modtage en månedsløn, som er på den gode side af 100.000 kroner.

Lønnen kan man ikke rykke på
Han mener derimod, at en nedsættelse i månedslønnen som direktør, vil være udslagsgivende for, hvem der søger stillingerne, da mange af de mest kvalificerede ansøgere vil søge mod private virksomheder, hvis lønnen bliver dårligere.

- I forhold til lignende stillinger i andre brancher ligger lønnen som direktør på det lavt middel niveau. De her mennesker har et meget stort ansvarsområde, ingen maksimal arbejdstid, så mange arbejder 60 timer om ugen.

Derfor mener Roger Buch, at der er et behov for en høj månedsløn, hvis man skal tiltrække de dygtigste indenfor feltet.

- Nogle af kommunaldirektørerne er jo ledere for flere tusind medarbejdere og har ansvar for milliardbudgetter, så det er jo et ganske omfattende lederjob, de har. Derfor er det svært, at sætte lønnen ned, selvom kommunen mangler penge, siger han.

En fælles løsning
I følge Roger Buch kan det være svært, at stoppe den lange fratrædelsesperiode, da det kræver, at alle 98 kommuner skal blive enige om at stoppe, så kommunale direktører ikke bare kan skifte til en anden kommune.

Derfor mener han, at Kommunernes Landsforening burde overveje, om man skulle lave et forslag om at alle kommunale direktører skal ansættes på funktionærvilkår, hvis man mener, at det er problematisk for kommunernes budget.

- Hvis det blev besluttet, så ville der ikke længere være et konkurrence argument. Så ville der i løbet af nogle få år, når alle kontrakterne er udløbet, kun være kommunale direktører ansat på funktionærvilkår.

- Hvilket ville betyde, at der ikke ville nogle kommuner, der var mere konkurrencedygtige end andre. Det kunne KL løse, hvis de havde den politiske vilje til det.

Hilsen Peter :evil:

Tidligere borgmester tager knap 775.000 kroner med fra kommunen,
 

Tidligere borgmester tager knap 775.000 kroner med fra kommunen, selvom han har fået nyt arbejde

phhmw

Borgmesteren siger selv op og går direkte over i andet job, med en årsløn på 1,530.000 millioner kroner, inklusiv pension.

Rimeligt? Anstændigt?

https://www.bt.dk/politik/tidligere-...selvom-han-har

Selvom han ikke har været borgmester i Dragør Kommune siden juni, så kan Eik Dahl Bidstrup se frem til at få udbetalt intet mindre end 774.346 kroner af skatteborgerens penge.

Også selvom han samtidig får løn med sin nye post som formand for dagbevægelsen Krifa. Det skriver TV 2 Lorry.

Det er det såkaldte eftervederlag, der er tale om. Her kan man som borgmester, minister eller folketingsmedlem få op til et års løn, efter man er stoppet. For Eik Dahl Bidstrup vedkommende, svarer de knap 775.000 kroner til 10,5 måneders løn.

En ordning, der ad flere omgange er blevet kritiseret af både politikere og ekspeter. Særligt fordi eftervederlaget er tiltænkt politikere, der med meget kort varsel kan miste sit job, hvis de for eksempel taber et valg, og derfor pludselig er jobsøgende.

»For nu at sige det ligeud, så er det ikke forsvarligt, når borgmesterens eftervederlag bliver til en dobbeltløn. Der er ikke gode argumenter for det. Og det gør det ekstra vanskeligt at håndtere, fordi vælgerne ude i kommunerne har meget lidt indflydelse på det,« siger Robert Klemmesen, prefessor i statskundskab og ekspert i kommunalpolitik.

Skal eftervederlaget afskaffes eller laves om, så kræver det dog, at Folketinget tager det op. Og det er netop sådan, Eik Dahl Bidstrup forholder sig til sagen:

»Skal der ændres i reglerne for eftervederlag, skal det ske i Folketinget. Så det vil jeg ikke forholde mig til.«

Præcis hvad den tidligere Dragør-borgmester får i løn nu, har han ikke ønsket at fortælle lokalmediet, men ifølge TV 2 Lorry fik den tidligere formand for Krifa en årsløn på 1,53 millioner kroner inklusiv pension.

Hilsen Peter :evil:

Taksten for at sige farvel til 4 kommunaldirektør
 

https://frdb.dk/fredericia/fire-ud-a...har-det-kostet

De seneste tre kommunaldirektører i Fredericia Kommune er alle sammen blev afskediget, og nu tyder meget på, at den fjerde fyring af den øverste kommunale embedsmand er på vej.

Taksten for at sige farvel til en kommunaldirektør kender Fredericia Kommune alt for godt. På ti år har Fredericia er fire kommunaldirektører blevet bedt rejse – det har kostet millioner.

Hilsen Peter :evil:

Kommunaldirektør fyret: Får 3,5 millioner kroner med sig
 

https://www.bt.dk/politik/kommunaldi...D2VPRKoUkQ7tEI

Fredericia Kommunes kommunaldirektør, Camilla Nowak Kirkedal, og direktør for Børn, unge og kultur i kommunen, Michael Maaløe, skal se sig om efter nye jobs.

Det sker, efter byrådet i Fredericia Kommune på et ekstraordinært byrådsmøde fredag eftermiddag har besluttet at fyre de to, skriver TV SYD.

Ifølge mediet får Camilla Nowak Kirkedal knap 3,5 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse, mens Michael Maaløe får omkring 1,5 millioner kroner.

Camilla Nowak Kirkedal var i forvejen hjemsendt, men årsagen til hjemsendelsen er endnu ikke kendt.

For præcis to år siden blev Camilla Nowak konstitueret kommunaldirektør, efter hendes forgænger Annemarie Zacho-Broe blev bortvist.

På det tidspunkt var Fredericia Kommune midt i et stormvejr, der blandt andet omfattede en advokatundersøgelse, en sag om eks-borgmester Jacob Bjerregaards køb af en byggegrund, og rygter om en for tæt relation mellem Annemarie Zacho-Broe og Jacob Bjerregaard.

Michael Maaløe bliver i øvrigt afskediget efter blot en måneds ansættelse.

»Fredericia havde været gennem en ret lang og turbulent periode frem til 2021, men jeg troede, tingene var stabiliseret. Så jeg er ret overrasket. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt at skifte topchef så tit. For det går ud over driften og kommunens udvikling, og det kan i værste fald betyde, at man som chef ikke tør at stikke næsen for meget frem,« siger kommunalforsker Roger Buch til TV SYD.

Hilsen Peter :evil:

En reaktion fra SF
 

https://www.facebook.com/photo/?fbid...78594527410966

Theresa Berg Andersen

Millionbonus til en fratrådt kommunaldirektør 🙈

Telefonen har kimet her til morgen!

Fordi pressen ville spørge til hvad jeg som kommunalordfører mener, om de store fratrædelseaftaler som kommunerne udbetaler til fratrådte kommunaldirektører.

Jeg kan ikke begribe hvorfor kommuner der er så presset skal udbetale så store summer.
Det er ikke rimeligt at skatteyderne skal finde den store pengepung frem når der siges farvel i utide til en embedsmand.

Derfor mener jeg at det er en god ide, at se på om vi har nogle muligheder for, at ændre de rammer eller om det er overenskomstmæssigt bestemt 🤔 Men der bør da være et loft. 
Men det overenskomstmæssige skal vi holde os fra.

Det vil jeg meget gerne være med til at afdække.

Godmorgen herfra…

Peter Hansen
Kære SF Theresa Berg Andersen Her lidt materiale at arbejde videre med: https://www.k10.dk/showthread.php?t=37983 Med venlig hilsen(y)

Hilsen Peter (y)

Direktør fyret efter kun én måned: Står til 1,5 million
 

https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli...mbiZA0KIHF0GzQ

Efter kun én måned på posten er direktør Michael Maaløe blevet fyret fra Fredericia Kommune. Det sker mindre end et år efter, at han blev fyret fra en anden kommune

Af
Cecilie Guldberg
Ved du noget? Kontakt os her.

Efter kun en enkelt måned på posten som direktør for børn, unge og kultur i Fredericia Kommune er Michael Maaløe blevet fyret.

Ifølge TV Syd får han 1,5 millioner kroner med sig i fratrædelse fra kommunen.

Det er dog ikke længe siden, at Michael Maaløe sidst fik et gyldent håndtryk, kunne JP Randers fortælle.

For i maj 2022 blev han fyret fra Randers Kommune efter store problemer med arbejdsmiljøet i sin forvaltning, og i den forbindelse fik han 1,6 millioner kroner med sig ud af døren.

Det betyder altså, at Michael Maaløe på under et år står til mere end tre millioner kroner i gyldne håndtryk fra to kommuner.

'Har helt bestemt lært noget'
Ved ansættelsen af ham i Fredericia Kommune lagde han ellers netop vægt på, at han ikke ville havne i problemer igen.

- Der skete ting i mit tidligere job, som jeg vil sikre, at jeg ikke havner i igen. Sådan et forløb kan man altid lære noget af, og jeg har helt bestemt også lært noget, sagde Michael Maaløe således i en pressemeddelelse.

Hvad han har lært denne gang, forbliver uvist. Ekstra Bladet har spurgt Michael Maaløe om, hvorfor han er blevet fyret, men det ønsker han ikke at uddybe.

- Ja. Vi har lavet en aftale, og en del af den aftale er at fortælle, at samarbejdet skal ophøre. Og så har jeg ikke andre kommentarer.

- Så du vil ikke fortælle hvorfor?

- Jeg har ikke andre kommentarer. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, siger Michael Maaløe.

Gang i svingdørene
Michael Maaløe er ikke den eneste, der er blevet fyret fra Fredericia Kommune for nyligt. Således er også Camilla Nowak Kirkedal blevet fyret som kommunaldirektør. Ifølge TV Syd var hun i forvejen hjemsendt af ukendte årsager.

Tv-stationen kan desuden berette, at også hun står til en gylden fratrædelse på knap 3,5 millioner kroner.

Det er dog ikke kun i Fredericia, at der er gang i svingdøren.

Således kunne Ekstra Bladet tidligere på ugen afsløre, at også Halsnæs Kommunes kommunaldirektør er blevet fyret. Han blev smidt hjem med omgående virkning efter mystiske beskrivelser af en knallertpåkørsel på et KL-topmøde.

Også han lander nu en fratrædelsesaftale på 3,5 millioner kroner.

Hilsen Peter :evil:

.......og forhandlet en fratrædelsesaftale
 

19. april 2023 kl. 11.30
Byråd fyrer kommunaldirektør efter afdækning af ”mobning” og ”hård tone”

Et enigt byråd i Norddjurs Kommunes besluttede tirsdag aften at afskedige kommunaldirektør Christian Bertelsen. Det sker oven på kritik om "utilregnelig adfærd" fra Arbejdstilsynet såvel som en ekstern undersøgelse.

https://www.altinget.dk/artikel/byra...rce=nyhedsbrev

Efter flere måneder med undersøgelser af arbejdsmiljøet i Kommunaldirektørens Sekretariat i Norddjurs Kommune er kommunaldirektør Christian Bertelsen nu endegyldig fortid i Norddjurs Kommune.

Tirsdag aften besluttede byrådets politikere at følge indstillingen fra kommunens økonomiudvalg om at afskedige Christian Bertelsen.

Det bekræfter borgmester Kasper Bjerregaard (V) over for Altinget.

”Nu har vi formelt truffet den beslutning, som økonomiudvalget også har indstillet, og nu kan vi så komme videre her fra,” siger Kasper Bjerregaard.

Han ønsker ikke at kommentere på de konkrete forhold i sagen, da der er tale om en personalesag.

Forud for afskedigelsen ligger et længere forløb med hård kritik af Christian Bertelsens ledelsesstil fra en række af de 16 ansatte i hans sekretariat på rådhuset i Grenå.

Efter et besøg fra Arbejdstilsynet i begyndelsen af december fik kommunen 12. januar et påbud om at gennemføre en nærmere undersøgelse af udsagn om problemer med det psykiske arbejdsmiljø og ”krænkende handlinger” fra kommunaldirektøren.

Det skulle ifølge medarbejdere være foregået i form af ”nedladende og sårende” bemærkninger, bagtalelse, ”ubehagelige” drillerier og højlydt skældud.

Det fremgår af Arbejdstilsynets påbud, som Altinget har fået aktindsigt i.

SPØRGSMÅL

Hvilket aftrædelsesbeløb mon direktøren får forhandlet sig til, 1.000.000 2.000.000 4.000.000 millioner kroner?

Hilsen Peter :evil:

Fyrede topchefer får millioner med sig ud ad døren i kræftsag
 

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-...en-i-kraeftsag

To nu tidligere direktører får henholdsvis 4 og knap 3,5 millioner kroner med sig, efter de er blevet fyret som konsekvens af kræftsag.

De to topchefer, der tirsdag blev fyret fra Aarhus Universitetshospital i sagen om lange ventetider for kræftpatienter, får millionbeløb med sig ud ad døren.

Det fremgår af en aktindsigt fra Region Midtjylland, TV 2 har fået udleveret.

Den nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg får en godtgørelse på 4.041.461 kroner med sig, mens den nu tidligere lægefaglige direktør Claus Thomsen får 3.447.282 kroner med sig.

Dermed betaler regionen samlet knap 7,5 millioner kroner til de to fyrede topchefer.

Følger kontrakter
Regionen skriver, at det er betingelserne i de to nu fyrede direktørs ansættelseskontrakter, der danner grundlag for fratrædelsesaftalerne, og at det dækker direktørernes opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser.

Sådan er fratrædelsesaftalerne skruet sammen

Nu tidligere Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg får samlet 4.041.461 kroner med sig.
Det dækker over hans løn for april, samt 12 måneders opsigelsesvarsel og 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse

Nu tidligere lægefaglig direktør Claus Thomsen får samlet 3.447.282 kroner med sig.
Det dækker over 6 måneders opsigelsesvarsel samt 15 måneders fratrædelsesgodtgørelse.

Hilsen Peter :confused:

FH aftrædelse fortrolig
 

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/li...er-en-hemmelig

Lizette Risgaards fratrædelsesaftale forbliver en hemmelig

Hvor "gyldent" Lizette Risgaards håndtryk er, efter hun er fratrådt som formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, kan vi kun gisne om.
Fratrædelsesaftalen forbliver nemlig hemmelig, da der er indgået en fortrolig aftale.

Det oplyser FH til Ekstra Bladet.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli...edelse/9748111

- Lizette har valgt at trække sig som formand for FH. Når det sker, laves der en aftale inden for de rammer, som FH's kongres har vedtaget. De konkrete elementer i aftalen er underlagt fortrolighed, skriver FH i et skrifligt svar til avisen.

Ifølge FH's vedtægter, som er bestemt på FH's kongres, kan Lizette Risgaard oppebære sin løn i seks måneder efter sin fratrædelse.
- Såfremt en valgt, af andre årsager, ønsker at fratræde, kan der indgås en aftale herom med FH’s formand. Dog kan den samlede ramme ikke overstige, hvad der i øvrigt ellers kan oppebæres efter denne bestemmelse.'
Ifølge FH's hjemmeside tjener formanden 1.442.896 kroner om året. Dertil kommer et pensionstillæg på 18 procent.


Hilsen Peter (y)

Aftrædelsesvederlag bør være offentligt kendt
 

For borgmestre og kommunale chefer.

https://www.berlingske.dk/samfund/ko...t-for-tjeneste

Kommunaldirektør i nordsjællandsk kommune fritaget for tjeneste

I Egedal Kommune har økonomiudvalget besluttet at skille sig af med kommunaldirektøren.

https://www.berlingske.dk/politik/bo...er-ikke-kysset

Nordfyns Kommunes afgående borgmester, Morten Andersen (V), afviser at have løjet over for byrådets økonomiudvalg om et kys til en personalejulefrokost i december.

Det er ellers løgne over for udvalget, som ifølge udvalgets næstformand, Kasper Solberg (S), gjorde, at Økonomiudvalget mistede tilliden til borgmesteren, som dermed trak sig.

Hilsen Peter :confused:

Kommunalt ansatte millionløn: »Vi har jo skabt en kommunal adel«
 

https://www.berlingske.dk/samfund/i-...-ansatte-nu-en

Der er ifølge nye tal mange kommunalt ansatte til millionlønninger i ikke mindst hovedstadsområdet, og måske er nogle af lønningerne ved at være lige lovlig høje, lyder det i København.

Den bedst betalte medarbejder i København er økonomiforvaltningens direktør, der med pension får en årlig løn på lige godt 2,1 millioner kroner.

Men økonomidirektøren er blot en af flere hundrede kommunale chefer i såvel København som hovedstadsområdet, der i dag får en årlig løn på mere end en million kroner.

Mens kommunerne siger, de fattes penge, er der samtidig hele 191 chefer i København med en årlig millionløn, mens der i kommuner som Frederiksberg og Gladsaxe er henholdsvis 35 og 34, hvilket gør de kommunale ledere i hovedstadskommunerne til nogle af landets bedst lønnede.

Det afslører et nyt folketingssvar, og på Christiansborg bliver det kaldt »skræmmende«, at der i dag på landsplan er 1.634 kommunale ledere og chefer, der får en løn på over en million kroner om året.

»Der er alt for mange, der får den løn,« siger Nick Zimmermann (DF), der har fået svaret fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet:

»Vi har jo skabt en kommunal adel.«

https://www.ft.dk/samling/20231/almd...25/2773459.pdf

Svar:

I bilag 1 er vist, hvor mange ansatte i henholdsvis kommunerne og regionerne, der i 2023 er beregnet til at modtage over 1 mio. kr. årligt i løn.

Det fremgår, at der i alt er 1.634 personer i kommunerne og 6.928 personer i regionerne, der i 2023 oppebærer en løn på over 1 mio. kr.

Opgørelsen, der også viser fordelingen på de enkelte kommuner og regioner, er baseret på en særkørsel foretaget af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

For så vidt angår de efterspurgte oplysninger for staten, har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen oplyst følgende:

”Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er ikke i besiddelse af data om, hvor mange ansatte i staten, der modtager over 1 mio. kr. årligt i løn, herunder bonusser og andre tillæg samt pension.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

Bilag check din egen kommune:

https://www.ft.dk/samling/20231/almd...25/2773460.pdf

Hilsen Peter :confused::confused:

OBS! K10 er IKKE Facebook og denne tråd er kun til fakta, ikke vredesudbrud.

Så meget tjener topembedsmændene i din kommune
 

Lønundersøgelse 2023 : Så meget tjener topembedsmændene i din kommune

https://journalista.dk/loenundersoeg...i-din-kommune/

Hvad tjener toppen embedsværket rundt om i landets kommuner? Det kan du få svaret på i vores undersøgelse, som vi har indhentet via aktindsigter hos de 98 kommuner.

Nok er nok.

Sådan lyder et udbredt slogan fra de offentligt ansattes faglige organisationer, når det handler om krav om lønforhøjelser til medlemmerne. Forstået på den måde, at de offentligt ansatte som eksempelvis de kommunale embedsmænd anser sig for at være lavt lønnet – og derfor har behov for omgående store lønforhøjelser.

Men hvad tjener offentligt ansatte som eksempelvis den kommunale top egentligt? For at undersøge dét, har vi på Journalista.dk indhentet aktindsigter i lønningerne for samtlige landets kommuners direktionsmedlemmer. Det har vi gjort ved at spørge om såvel den udbetalte årsløn før skat inklusiv diverse tillæg som fx lokalløn, ligesom opgørelserne også indeholder pensionsindbetalingerne, som kommunerne i 2022 betalte til direktionsmedlemmerne. Hvis direktionsmedlemmet ikke var ansat hele året, er hans eller hendes årsløn opgjort på baggrund af månedslønningerne, som kommunen har anført i aktindsigterne.

Undersøgelsen om lønforholdene for kommunernes direktionsmedlemmer er en forlængelse af lignende gennemgange, som vi gennemførte i 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017 og 2016. Derved kan du se, hvordan hvordan lønningerne har udviklet sig for kommunernes topfolk indenfor de seneste år.



Du kan læse mere om undersøgelsen og dens resultater i disse artikler

Top 100 : Her er Danmarks bedst lønnede kommunale embedsmænd

Danmarks bedst lønnede kommunale embedsmand : Scorer 2.7 millioner kroner om året



Kommunerne er opstillet i alfabetisk rækkefølge og ved at klikke på linksne, kan du finde frem til direktionernes lønninger over alt i landet.

Hilsen Peter :evil:

Mette F. om Mia Wagners gyldne håndtryk: Afviser A og B hold
 

https://www.bt.dk/politik/mette-f-om...g3sDTgrkM2a-wo

Består Danmark af et A- og et B-hold?

Det spurgte Morten Messerschmidt statsminister Mette Frederiksen om i Folketingssalen, efter Mia Wagner, der på grund af helbredsmæssige årsager kun i omtrent to uger var digitaliserings- og ligestillingsminister, kunne gå fra sin ministerpost med knap 638.000 kroner.

De nuværende regler for eftervederlag kunne give det indtryk, lød det fra DF-formanden

Men nej, statsministeren blev ved med at vende tilbage til lønløftet til offentligt ansatte, som regeringen præsenterede i starten af december.

»Den her følelse af A og B hold. Når vi går direkte ind og hæver lønnen for dem, der arbejder med mennesker. Så er det et utroligt stærkt politisk våben,« sagde statsministeren under spørgetimen og påpegede, at Dansk Folkeparti ikke var med til at få gennemført lønløftet.

Lønløftet hævede blandt andet sygeplejerskers løn med op til 3.000 kroner om måneden.

»Statsministeren er da nødt til at forholde sig til, at de regler, der gør, at nogen bare har en tilværelse på den grønne, de regler er da hendes, mit og Folketingets ansvar,« sagde Morten Messerschmidt.

Men det ville statsministeren ikke forholde sig til, da spørgsmålet ifølge hende tog udgangspunkt i konkrete personer.

»For mig handler det om at forbedre almindelige menneskers leve- og arbejdsvilkår,« svarede Mette Frederiksen.

Som afsluttende bemærkning opfordrede Dansk Folkeparti-lederen Mette Frederiksen til at bruge sin juleferie på at reflektere over reglerne på området, og hvad de gør ved sammenhængskraften i samfundet.

Hilsen Peter (y)

Det kommer bag på Socialdemokratiets gruppeforperson i København, Lars Weiss,
 

Ja, måske har Socialdemokratiet en blind plet i deres nethinder, hvor de indtil nu, ikke har kunne se "Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

De sparer eller hæver skatten, men alligevel bruger hovedstadskommuner millioner på at komme af med fyrede chefer: »Det kommer bag på mig, at det er så højt«

Der bliver brugt millioner af kroner på at fyre kommunale topchefer, og nogle steder har enkelte chefer fået fratrædelsesgodtgørelser på mere end to millioner kroner.

TAK, til Tante Berlingske ved journalist Jens Ejsing & Jonas Stenbæk Christoffersen for denne artikel.

https://www.berlingske.dk/samfund/de...dstadskommuner

Det er dyrt for skatteborgerne, hver gang deres kommune fyrer direktører og andre topchefer.

Det kan Berlingske afsløre efter svar fra 25 af kommunerne i hovedstadsområdet på deres udgifter til såkaldte fratrædelsesgodtgørelser til chefer, som de af den ene eller anden grund vælger at skille sig af med.

Udgifterne er så store, at de overrasker lokalpolitikere og får politikere på Christiansborg til at spørge, om der »ingen skam er over for skatteborgerne«.

Godtgørelserne bliver udbetalt, samtidig med at kommunerne skal spare eller hæve skatterne, og i en enkelt af hovedstadskommunerne har en afskediget topchef fået over 2,2 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse.

Fra 2018 til 2023 har disse kommuner brugt godt 59 millioner kroner alene på fratrædelsesgodtgørelser til opsagte chefer.

»Ingen skam«

Ifølge Dansk Folkepartis (DF) Peter Kofod »må man sige, at der bliver holdt lønfest for skattekronerne i den øverste top af den offentlige sektor«.

»Spørg, om de ude på skolerne, plejehjemmene eller i børnehaverne ikke godt kunne bruge nogle af de her penge. Det tror jeg godt de kunne.«

Alene i Københavns Kommune er der siden 2018 blevet udbetalt næsten 12,2 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelser til fyrede administrerende direktører og direktører.

»Det er et højt beløb,« som gruppeforperson Lars Weiss (S) formulerer det:

»Det kommer bag på mig, at det er så højt.«

Han er sikker på, at tallet også vil komme bag på andre politikere, der som ham sidder i kommunens økonomiudvalg.

Hvorfor så mange penge?

»Vi følger de overenskomster, der er mellem de faglige organisationer og Kommunernes Landsforening (KL, red.),« siger han:

»Det er de vilkår, der gælder for direktører rundtomkring i det kommunale Danmark.«

Du kalder det et meget højt beløb, er der noget at gøre ved det?

»Så er det at se på vilkårene for overenskomster for topchefer i det kommunale Danmark,« siger han:

»Det er ikke noget, vi indtil videre har presset på for. Men det er måske noget, vi skal have kigget på.«

30 år senere

Aftrædelsesordningerne har afløst de aftaler for tjenestemænd, der blev afskaffet i 1990erne.

Ordningerne gav god mening dengang, vurderer kommunalforsker på Gravercentret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

Men derfor kan man, ifølge ham, godt diskutere, om lønaftalerne skal laves om igen her 30 år senere, så de kommunale chefer ansættes på almindelige funktionærvilkår.

Ikke mindst fordi arbejdsmarkedet er et helt andet i dag, hvor usikkerhed er blevet »en selvfølge og et livsvilkår« også for kommunale topledere.

»Oven i det er der skåret ned på den kommunale service,« siger han:

»Det er vældig provokerende for mange borgere, når de så hører om de her fyringer, hvor topchefer får rigtig mange penge med i bagagen, når de bliver fyret.«

Mangler dokumentation

Ordningerne bliver ofte forsvaret med, at kommunale topchefer er i øget risiko for at blive fyret, fordi de sidder tæt på politikerne, og at de kan have svært ved at finde en tilsvarende stilling efterfølgende.

Men Roger Buch har aldrig set dokumentation for, at kommunale topchefer skulle være i særlig og større risiko for at blive fyret.

Det er ifølge ham også svært for alle andre, der bliver fyret, at finde en tilsvarende stilling:

»Sådan en fyring er jo ikke ligefrem en, der åbner døre. Heller ikke for en skolelærer. Eller en pædagog. Eller en sosu-assistent.«

»Stor alvor«

Aktindsigterne afslører, at nogle topchefer får store godtgørelser.

Eksempelvis modtog en kommunaldirektør på Frederiksberg i 2020 efter »uansøgt afsked« en godtgørelse på mere end 2,2 millioner kroner.

I en kommune som Gribskov er der siden 2018 brugt 8,8 millioner kroner på fratrædelsesordninger til chefer, mens det i Rudersdal og Halsnæs er henholdsvis 2,5 millioner og 4,3 millioner kroner.

I Gribskov henviser borgmester Bent Hansen (V) som Lars Weiss i København til, at der er »faste rammer« for fratrædelserne.

»De bliver fastlagt ved ansættelse,« siger han:

»Men det er altid med stor alvor og grundige overvejelser – og i fuld offentlighed – hvis et byråd vælger at skille sig af med en topleder.«

Sidste år var han selv med til at sige farvel til en direktør i kommunen, der fik små 1,5 millioner kroner i godtgørelse.

Nogle kommunale topchefer bliver fyret, fordi politikerne ønsker fornyelse eller andre profiler.

»Her er kompensation mere forsvarligt,« vurderer Roger Buch.

Men der er også eksempler på, at topcheferne har været inkompetente, og de har skabt et dårligt arbejdsmiljø, hvilket kan få det til at virke endnu mere »uforståeligt for borgerne«, at de skal have en belønning med ud ad døren, understreger Roger Buch.

Et andet forsvar for aftrædelsesordningerne er, at de er nødvendige for at sikre kvalificeret arbejdskraft.

Roger Buch mener ikke, at kommunerne ville få svært ved at rekruttere kvalificerede ledere, hvis der ikke længere blev udbetalt fratrædelsesgodtgørelser, hvilket dog ville kræve ny overenskomst.

Kommunerne er nemlig hovedsagelig i konkurrence med sig selv.

»Hvor skulle alle de her kvalificerede, karrierelystne og dygtige mennesker så søge hen? Der ville være nogle ganske få, der kunne søge over i det private erhvervsliv,« siger han:

»Men efter min bedste overbevisning ville man overhovedet ikke få problemer med at rekruttere kvalificerede ledere.«

14,7 millioner kroner

De nye tal for fratrædelsesgodtgørelser i hovedstadskommunerne kommer efter historier om, hvordan eksempelvis Annemarie Schou Zacho-Broe sidste år modtog hele 2,5 millioner kroner i opsigelse og fratrædelse efter blot fem måneder som regionsdirektør i Region Sjælland.

Ligeledes sidste år fik Sorø Kommunes økonomi- og stabsdirektør Helle Wagner Gehlert ifølge B.T. https://www.bt.dk/politik/kommunal-s...r-ni-maaneders efter mindre end et års ansættelse to millioner kroner i fratrædelse. https://www.berlingske.dk/samfund/va...opchef-vaekker

På samme måde kunne sn.dk sidste år afsløre, at en kommune som Slagelse fra 2017 til 2022 brugte 14,7 millioner på godtgørelser og lønninger til afskedigede chefer. https://www.sn.dk/sjaelland/kommune-...ede-topchefer/

Et års løn

Ud over de godt 59 millioner kroner brugt på godtgørelser fra 2018 til 2023 har de 25 kommuner også brugt mindst 105 millioner kroner på løn og pension i opsigelsesperioder for chefer.

I København brugte de ud over de 12,2 millioner kroner i godtgørelser til de fyrede topchefer også lige godt 4,8 millioner kroner på løn i opsigelsesperioderne.

»… godtgørelsesbeløbet vedrører, at kontraktansatte chefer er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til et års løn, hvis de afskediges uden, at dette skyldes væsentlig misligholdelse,« fremgår det af Københavns Kommunes svar på Berlingskes aktindsigt.

Høje lønninger

De nye tal for fratrædelser i hovedstadsområdet kommer også, efter at Berlingske før jul kunne beskrive, hvordan 1.634 kommunale ledere og chefer i dag får en løn på over en million kroner om året. https://www.berlingske.dk/samfund/i-...-ansatte-nu-en

Langt de fleste af dem i hovedstadsområdet, hvor der alene i København er 191 chefer med en årlig millionløn.

På samme måde kunne Berlingske sidste år fortælle, at der nu er flere end 100.000 administrativt ansatte i hele den offentlige sektor. https://www.berlingske.dk/oekonomi/b...elen-af-djoefs

Hvilket ifølge DFs Peter Kofod bekræfter, at der på Christiansborg er behov for at »diskutere lønningsforhold« i den offentlige sektor.

»Det her er ikke isoleret til kommuner og regioner. Det gælder sikkert også i staten,« vurderer han:

»Der er behov for en bredere diskussion om, hvad det egentlig er, der giver den offentlige sektor værdi.«

Som han ser det, hænger fratrædelsesgodtgørelserne sammen med »noget meget bredere«.

»At der er for mange høvdinge og for få indianere,« konstaterer han.

Men der skal dygtige chefer til, og det koster?

»Ingen kan være uenige i, at folk skal have en værdig løn, og at der skal være styr på pensionsforhold. Men det gælder jo alle offentligt ansatte, uanset hvor de er i hierarkiet,« siger han.

Millioner til chefer i hovedstadskommunerne

Her kan du se, hvad kommunerne i Region Hovedstaden har udbetalt af fratrædelsesgodtgørelser til direktører og ansatte på chefaftalen i perioden fra ultimo 2017 til 1. december 2023. Herudover kommer løn og pension i opsigelsesperioden. Beløbene stå i million kroner og er afrundet til nærmeste 100.000 kroner.

Chart

Kommuner Udbetalt fratrædelsesgodtgørelse

Region Hovedstaden
København 12,2
Frederiksberg 2,2
Ballerup ........0,8
Brøndby ........1,2
Dragør** -
Gentofte ........1,4
Gladsaxe
Glostrup ........1,4
Herlev ........1,6
Albertslund ...0
Hvidovre ........2,1
Høje-Taastrup ...0
Lyngby-Taarbæk* -
Rødovre ........2,2
Ishøj** -
Tårnby .......1,4
Vallensbæk.......2,6
Furesø .......0,3
Allerød .........0
Fredensborg.....1,5
Helsingør ......0,3
Hillerød -
Hørsholm .....4,1
Rudersdal .....2,5
Egedal .....1,1
Frederikssund 0
Halsnæs .....4,3
Gribskov .....8,8
Bornholm .....4,8
Region Hovedstaden i alt 59,1= 59.100.000,00 kr

Kilde: Aktindsigt til samtlige kommuner i Region Hovedstaden.
* Lyngby-Taarbæk har som eneste kommune givet afslag på Berlingske anmodning om aktindsigt.
** Kommunerne har ikke adskilt, hvad der er løn og pension, og hvad der er fratrædelsesgodtgørelse.

phhmw.

Måske skulle journalisterne kradse lidt i overfladen med KL Kommunernes Landsforening en 100% privat interesseforening samt et 100% privat konsulentfirma.

Hvor borgmester i Michael Ziegler C Høje-Tåstrup kommune og tidligere formand for, KL’s Løn- og Personaleudvalg

Michael Ziegler forsøgte tidligere at forsvare de store fratrædelsesaftale da bølgerne gik højest.

Da presset blev for stort offentliggjorde KL ved Michael Ziegler en video på KLs hjemmeside, hvor denne oplyste glad at nu havde KL lyttet og med glæde kunne Michael Ziegler oplyse at den nye overenskomst var nu tilrettet, som tilgodeser den heftige kritik, af "Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares"

I få timer var denne video, om den nye overenskomst synlig for offentligheden.

Men,..... blev fjernet efter kort tid.

Hvad mon der stod beskrevet i den nævnte nye overenskomst?

Her kunne journalisterne måske grave lidt dybere.????

Hilsen Peter :evil:

Bilag

2017

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-...-loebet-loebsk

Gyldne håndtryk for 220 millioner til kommunale topchefer forarger eksperter: - Det er løbet løbsk

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-...zjlEsXDQ88REjM

Mens direktør fik 570.000 i bonus, fik borger hjemmehjælp få minutter om dagen

Politikerne er også erfarne, når det drejer sig om aftrædelseaftaler, ikke ved sygdom eller ulykke, men overgår til en ny milliongage, som Formand for Krifa.

https://www.tv2kosmopol.dk/dragoer/e...taarnhoej-loen

Eks-borgmester forgyldt: Får 775.000 kroner fra kommune oveni tårnhøj løn
Da Eik Dahl Bidstrup (V) blev tilbud stillingen som formand for Krifa, trådte han tilbage som borgmester i økonomisk vingeskudte Dragør Kommune. Med sig tager han 775.000 kroner i eftervederlag.

Bemærk, at borgmesteren selv sagde jobbet op, som Borgmester, og fik placeret en anden Venstre politiker, kort tid før valget.

Den efterfølgende udpegede borgmester Helle Barth bestred posten som borgmester fra 1. juni 2021 til 31. december 2021. 7 måneder og hvordan Helle Barth`s eftervederlag lød på, vides ikke.

Barbara Bertelsen bliver mangemillionær hvis hun fyres
 

https://www.dagens.dk/indland/medie-...HKImm1ZZdmap98

Hvis en traditionel lønmodtager ansat i en privat virksomhed ser stort på reglerne og skaber store problemer for sin arbejdsgiver, er konsekvensen en bortvisning – eller maksimalt nogle få måneders løn.

Men sådan forholder det sig langt fra indenfor den offentlige sektor, hvor der kun i nærmest ekstreme situationer skrides til bortvisninger.

Hvilket derfor heller ikke er formodningen, hvis Statsministeriets øverst placerede embedsmand, departementschef Barbara Bertelsen, afskediges efter anbefaling fra Minkkommissionen.


Ifølge Bjørknæs.dk betyder det, at hun i givet fald kan se frem til den sædvanlige fratrædelsesgodtgørelse – hvilket i praksis vil sige 1½ års løn.

I kraft af at Barbara Bertelsen i 2021 havde en grundløn inklusiv pensionsindbetalinger fra Statsministeriet på 2.684.804 kroner betyder det, at skatteyderne ved hendes eventuelle fyring, skal betale et gyldent håndtryk på lige over 4 millioner kroner.

https://www.bjoerknaes.dk/millionern...ent-haandtryk/

Et beløb der kan komme til udbetaling, selv om Minkkommissionen har fastslået, at hendes embedsførelse har været uacceptabel :

Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.

Hilsen Peter :evil:

Skatteyderne i Dragør får kæmpe regning for direktørfyring
 

https://journalista.dk/millionudgift...Ve_s_TSCrygpTk

Millionudgift ”glemt”: Skatteyderne i Dragør får kæmpe regning for direktørfyring
23. februar 2024

Det kan blive en særdeles dyr affære for skatteyderne i Dragør Kommune, at kommunen her til aften har offentliggjort afskedigelsen af en direktør – for i stedet at søge, hvad der omtales som en anden profil.

– Økonomiudvalget har besluttet at indstille til Dragør Kommunalbestyrelse, at samarbejdet med direktør Asger Villemoes Nielsen ophører. Baggrunden er et ønske om at tilknytte en anden profil i stillingen.

Sådan lyder en væsentlig del af pressemeddelelsen, som Dragør Kommune udsendte her til aften.

Et tidspunkt der langt fra synes at være tilfældigt valgt, da en grundregel indenfor kommunikation lyder, at dårlige sager skal forsøges ”listet ud” netop fredag eftermiddag eller aften. Hvilket skyldes det simple forhold, at mange på dette tidspunkt har tankerne på weekend.

For Dragør Kommune kan tidspunktet skyldes det problematiske, at det er dyrt at tage afsked med en højtstående embedsmand.

Med baggrund i overenskomsterne indenfor området er praksis, at en direktør, uanset hvad årsagen til afskeden måtte være, kan trække sig tilbage med omkring 1½ års løn i form af et gyldent håndtryk. Aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Dragør Kommune viser, at Asger Villemoes Nielsen sidste år havde en samlet indtjening på i omegnen af 1.3 millioner. Det når der ikke kun ske medregning af bruttolønnen, men også pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren.

Således kan Asger Villemoes Nielsen se frem til et gyldent håndtryk på i størrelsesordenen 2 millioner kroner.

Et forhold der ikke fremgår af dagens pressemeddelelse fra Dragør Kommune, som alene fokuserer på, at man vil takke den nu reelt fyrede direktør for hans indsats – og at jagten allerede er gået ind på en ny profil, der kommer til at stå i spidsen for områderne Børn, Skole og Kultur, Borgerservice, Ydelses- og Socialservice samt It og Digitalisering.

Hilsen Peter :confused:

Bilag

Andre artikler om gyldne håndtryk

Kongen af gyldne håndtryk : Kommunal embedsmand scorede 2×1.5 millioner på ét år

Mia Wagner kan bare sige nej : Behøver ikke at modtage gyldent håndtryk på 700.000 kroner

Topchef i ministerium stoppede pludseligt : Scorede gyldent håndtryk langt over millionen

Stoppede før udløbet af sin prøvetid : Stadsarkitekt scorer alligevel gyldent håndtryk

Regional direktør fyret efter 5 måneder : Scorer gyldent håndtryk på 2.5 millioner kroner