K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Redegørelse fra bormesteren. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=30430)

cani 13-07-2014 10:48

Redegørelse fra bormesteren.
 
Hej alle.


Jeg er ny herinde.

Vi søgte om økonomisk tilskud til tandlæge.
- Kommunen afviste.
- Vi ankede.
- Kommunen afviste igen.

Ankestyrelsen fortalte mig, at jeg derefter kan bede om en redegørelse fra bormesteren.

Er der nogen der ved, om jeg blot bare skal bede om en redegørelse...
>> eks. "Kære NN. Jeg vil gerne bede om en redegørelse i sagen vedr. min ansøgning om tandhjælp. Cpr. nr. xxxxxx-xxxx." <<

- eller om jeg skal udspecificere og påpege hvilke punkter/ting jeg gerne vil klage over ?


Jeg håber nogen har viden om dette, og glæder mig til svar.


vh.
cani

stampe 13-07-2014 12:01

Nok ikke en klagebehandling, men en redegørelse, der formentlig uddyber, hvad der er sket i sagen og hvad der er begrundelsen for afslaget.
Du kan jo angive, at det er efter samråd med Ankestyrelsen, du anmoder om redegørelsen og at det vedrører din ansøgning om tandhjælp og efterfølgende afslag. Ellers synes jeg, ideen i din formulering er kort og præcis.

phhmw 13-07-2014 13:15

Velkommen til..
 
Kære Cani

Hvorfor råder Ankestyrelsen dig sådan?

Fordi, du skal skelne imellem "kan" og "skal"-love.

Din kommune KAN yde dig hjælp til tandlæge, men politikerne har besluttet at serviceniveauet i netop din kommune, ikke giver mulighed derfor.

Du nævner ikke din kommunes navn, så du må selv finde kommunens serviceniveau fra referater eller oplysninger på hjemmeside.

Du nævner heller ikke noget om til hvem og hvorfor.

Så det er IKKE en klage til borgmesteren du skal sende af sted, men bede om en forklaring og begrundelse på det serviceniveau, politikerne har fastsat.

En forklaring en borgmester aldrig er glad for at give, men du skal se, han overlever nok.

https://www.borger.dk/Sider/Oekonomi...-kommunen.aspx

http://www.hexedoktoren.dk/tandpleje...ehandling.aspx

Eksempel fra en tilfældig kommune

http://www.kalundborg.dk/Politik/Pla...appolitik.aspx

Hilsen Peter ;)

cani 13-07-2014 14:43

Hej med jer og tak for svar.


Kommunen er Vejle.

Og jeg har selv spurgt ankestyrelsen - da kommunen har trukket sagen i langdrag, (10 mdr. om at behandle den, inden 1, afslag) og jeg samtidig har oplevet, at kommunen - bevidst eller ubevidst - har givet mig forkerte svar.

Derfor spurgte jeg lige "andetsteds" - bare lige for at vide hvad jeg så kan gøre, når man har følelsen af at kommunen "prøve at snyde sig udenom" og køre borgeren træt, så borgeren til sidst opgiver.

Og goddamn der har været tider, hvor man har lyst til bare at lade det ligge og give op.

Men jeg synes bare ikke de skal have lov til at komme afsted med det.


vh.

cani

stampe 13-07-2014 15:31

Hvis man synes, der er noget galt med sagsbehandlingen, kan man altid klage til det politiske system, som borgmesteren er kransekagefiguren for. Må indrømme, at som regel hjælper det og der kommer gang i tingene, selvom jeg godt ved, der så nok er en anden, der kommer længere ned i bunken. Men det er jo ens eget valg, hvad man gør i den givne situation.

phhmw 13-07-2014 17:57

Hvis du har kræfterne til at kæmpe...
 
Kære Cani.

... skal du naturligvis kæmpe, men være forberedt på "en sludder for en sladder"

Men nu er det også blevet en klagesag til borgmesteren.

Fordi, at iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 skal kommunalbestyrelsen vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingsfrister......

.... inden for alle områder, hvor der falder en afgørelse og dermed en ankemulighed. Selv meget korte sagsbehandlingsfrister skal vedtages og offentliggøres...

... du har søgt om hjælp til tandbehandling og går jeg ud fra at du efter din egen mening, hører du til målgruppen.

... det er aktivlovens § 82 a som beskrives her http://sm.dk/arbejdsomrader/sektions...-til-tandpleje.


.... Vejle kommune har vedtaget og offentliggjort en mangelfuld liste med sagsbehandlingsfrister som du kan se her: http://www.vejle.dk/page64596.aspx men hvor netop hjælp iht aktivlovens § 82 a mangler.
(jeg kan ikke finde andre frister)

Det skal du gøre opmærksom på, at de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 ikke er ajourført, hvilket din sagsbehandler naturligvis skulle have undersøgt, som det allerførste i din sag.

Hvis ikke din SB kender denne lov har vedkommende et forklaringsproblem, eller også er det en bevidst handling at man ikke tager ansøgningerne om hjælp så højtideligt eller også har man en privat holdning, til din retssikkerhed.

Ankestyrelsen kan naturligvis ikke have nogen mening om afgørelser, som hører under en kommunes serviceniveau. Derfor råder de dig som de gør, til at tage kontakt til borgmesteren for at give din politiske utilfredshed til kende. Hvilket du ikke får noget ud af.

I din klage til borgmesteren om den manglende politisk vedtagne sagsbehandlingsfrist for netop tandlægehjælp, modtager du også en "sludder for en sladder"

Fejlen er, at du ikke har været aktiv efter du har afleveret ansøgningen om tandlægehjælp, som normalt skulle have være vurderet færdig inden ca 1- 3 måneder.

Loven er, at hvis en sagsbehandler ikke kan afslutte en ansøgning om hjælp indenfor den politisk vedtagne frist kan SB undtagelsesvis udskyde en afgørelse, hvis du skriftligt modtager en ny frist. Såre simpelt.

Du har ventet 10 måneder, fordi du ikke har kendt denne lovgivning, desværre og din SB har ikke vejledt dig, som vedkommende skal. Såre simpelt.

Men klage over de manglende sagsbehandlingsfrister skal der naturligvis, hvis du har overskud.

Hvis du vil vide mere om sociale sagsbehandlingsfrister kan du læse alt her:
http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616

Hilsen Peter ;)

curls 14-07-2014 13:20

Hej Cani.

Hvad mener du med "afvist"? Fik du ikke et skriftlig afslag? Hvis ja og du ankede, så har de blot fastholdt afslaget, når du har klaget over afgørelsen. Så sender de sagen ind til Ankestyrelsen. Proceduren er helt efter bogen, hvis du har fået afslag og du har anket, hvorefter kommunen så har fået revurderet din sag og har vurderet fastholdelse. (dvs. fortsat afslag).... Ankestyrelsens vurdering må så vise, om kommunen har haft ret eller ej i sagens afgørelse.

Synes bare det er et vidt begreb, når du skriver "afvist". Synes du må forklare dig, hvad det betyder.

At det har taget lang tid om at din ansøgning blev afgjort har ingen betydning for afgørelsen/ændrer ikke afgørelsens udfald. En sag kan godt trække i langdrag, hvis de har manglet oplysninger i sagen. Selve klage over sagsbehandlingen kan skrives til borgmesteren.

cani 15-07-2014 16:33

Hej alle.


Først tak for svar, og jeres velmenende råd

Som jeg skrev i mit første indlæg er/var jeg bare efter, hvordan vi lige skulle formulere os. Efter at have læst Peter's svar i søndags ville jeg lige ridse sagen op i korte træk - og KORT - det kan man ihvertfald IKKE beskylde indlægget for at være. Det har nu efterhånden udviklet sig til en stil af dimensioner, som jeg vil tro, at næsten ikke engang en dansklærer på gymnasie niveau, ville magte at tygge sig igennem. :D

Og det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil svare, eller være uhøflig, men det var lige nøjagtigt DET, jeg ikke ønskede, at det skulle udvikle sig til. Som sagt ønskede jeg bare lige et input til formulering(se første indlæg). Altså bare lige at have hørt en andens mening. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil svare. Der er gang i mange andre ting her lige for tiden, men måske jeg får min "stil" gjort færdig en af dagene.


vh.

cani

stampe 15-07-2014 17:22

Overvej endelig, hvad du forventer at få ud af det store arbejde og om det er realistisk. at bruge så meget energi på det. Formentlig får du bare en uddybning af afslaget eller en genfremsendelse af det. Selve sagen er jo afgjort.

cani 15-07-2014 19:45

Hej Stampe.


At skrive : "Kære Arne. Jeg vil gerne bede om en redegørelse vedrørende min ansøgning om tandhjælp. Cpr. nr. xxxxxx-xxxx. Mvh. NN" er jo næsten nemmere end at klø sig selv i nakken.

Det store arbejde er jo til denne tråd. Der var jo for at forklare sagen for Peter. Søndag eftermiddag satte jeg mig og lige ville ridse sagen op i korte træk. GODDAMN en drønnert af en afhandling der er ved at komme ud af det. Det viste sig ikke lige at være SÅ NEMT at fortælle, da det har taget lang tid, og der er sket en hel del ting undervejs. Og da det så er til en udenforstående så bliver man jo lige nødt til at have alting med. Og hvorfor dette eller hint er som det er. Ting som jeg/vi jo ved - vi VAR jo i det, men det kan en anden, man aldrig har mødt jo i sagens natur ikke vide.

Tjaaa - sagen er vel afgjort. Og jeg er såmend også sikker på at de kan henholde sig til at have fulgt alle regler. Og reglerne ER som de er. Fair nok. Men måske de regler så burde ændres lidt. Det synes vi ihvertfald, for de tilgodeser på ingen måde os - TVÆRTIMOD ! Men det er mere det, at vi synes der er sket temmelig mange fejl undervejs, bl.a. fejlberegninger. Fejlberegninger der for os at se, HVER GANG helt klart, er i kommunens favør.

Her sidste gang, hvor sagen er hjemvist til komm. efter ankestyrelsen, kom de sørme lige til at beregne vore rådighedsbeløb udfra min kones BRUTTOLØN. VI skal dokumentere ALT overfor komm., men i svaret er bare en A4-side med beløb på. Ikke noget om HVOR de har det beløb fra. Det er den slags jeg finder stærkt urimeligt, og faktisk direkte krænkende. Hvilket jeg slet ikke forstår. Kommunens medarbejdere virker ellers ret så kompetente.


Mvh.

cani


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:41.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension