K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Ressourceforløb (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=93)
-   -   Hvad er mine muligheder (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36836)

egeris 28-04-2019 01:12

Hvad er mine muligheder
 
Hej! :)

Jeg har brug for lidt gode råd.

Jeg har hele mit liv været "diagnose" barn, og har været en del af psykistrien.

Opgivede uddannelse efter nogle forsøg. Fik så for 3-4 år(kan snart ikke huske det) siden diagnosen paranoid skizofreni, udover den har jeg ocd og tourette.

Efter et par år på kontanthjælp, søger jeg ressourceforløb(Ja dumme mig, burde have søgt pension), som jeg for tilkendt 15 juni 2018 til en varighed af 5 år. På grund af ferie osv. for jeg 1 samtale sidst i august 2018 med min nye rådgiver.

Til mødet deltager sygeplejerske fra opt og min bostøtte. Der er hun super sød, og siger hun regner med vi skal ses hver anden uge. Hun siger desuden at hun vil hjælpe mig med at finde en ny bolig, og komme på en akut liste. Samtidig siger hun, at hun gerne vil hjælpe mig med praktiske ting osv osv. Virker så godt.

Næste gang jeg ser hende er i december 2018, kun på opfording af sygeplejerske som har arranget et møde. Konklussion på det møde, bliver at jeg ikke kan komme på akutliste(får dog en bolig kort tid efter). Og at hun vil bestille en tid til noget gældsrådning.

Der går så yderligere 4 måneder, og i starten af denne måned, for at vide at vi har en tid ved gældsrådning i ugen efter. Jeg møder op på biblioteket, hvor det foregår, sammen med min mor, men min rådgiver dukker ikke op.

Jeg skriver en mail til hende pænt og høftligt, for svar stort set med det samme, at det var aflyst, og dem far gældsrådning sku ha ringet til mig. Vel og mærket, nogle jeg aldrig har snakket med, eller givet hende tillaldelse til at give mit telefonnummer. Anyways så hun er fuld af lort.

Jeg har kun fået det værre, og værre de sidste par år, kan ikke engang magte at holde mit hjem uden min bostøttes hjælp. Skal snart til og prøve tror det er den 5 medicin, og har meget lidt tiltro til noget hjælper.

Da jeg var oppe for det team, der bevilligede mig ressourceforløb, sagde de vi altid ku snakkes sammen før de 5 år, hvis nu jeg evt. sku ha et fleksjob, det nævnte ikke pension, men virkede som om de ville ha givet mig et fleksjob på stedet hvis jeg havde søgt det.

Hvordan kommer jeg videre. Hvordan søger jeg pension?

Nørd 28-04-2019 09:32

Jeg vil foreslå dig at klage til jobcenterchefen.

Gå ind e-boks og send en digital post og skriv som overskrift klage til jobcenterchefen.

Klagen holdes helt fri af indignation og den slags og så klager du over de ting du skriver her.

Du har fået at vide at I skal mødes en gang om ugen men det sker ikke.
Du får at vide at du skal på akutlisten, det sker ikke.
Du får besked om et møde med gældsrådgivning men får ikke besked om at det er aflyst.

Du har fået et ressourceforløb, men hvilket indhold skal der være i ressourceforløbet ifølge planen?
Det at planen ikke følges skal naturligvis også nævnes i klagen.

Husk at du ikke bør skrive mails direkte til sagsbehandleren, skriv en digital post og skriv i overskriften sagsbehandlerens navn.

Tilføjelse:
Med hensyn til at søge førtidspension, så kan den jo søges ved at skrive til kommunen at du vil søge om førtidspension på det foreliggende grundlag, eller at du vil søge førtidspension ifølge paragraf 17.2 (hvilket også er på det forelæggende grundlag).

Problemet er at du næppe vil få en pension hvis de for ca. 1½-2 år siden mente at er var udviklingsmuligheder der kunne peges på i et ressourceforløb.
Hvis der ingenting er sket i ressourceforløbet, så står der næppe noget nyt i sagen siden du sidst var for rehabiliteringsteamet.

Så hvis du vil søge pension vil jeg råde dig til at søge fuld aktindsigt (se under nyttige links, skemaer til at printe ud) og kontroller hvad der står om dig i sagen.

Inden du søger pension vil det være en fordel hvis du på en eller anden måde kan få et skriv fra lægen ind i din sag om forværring, eventuelt hvis lægen vil udfylde en LÆ165 https://www.laeger.dk/forslag-om-soc...ndling-lae-165
Husk generelt at have lægen med på sidelinjen.

Men jeg mener stadig at du bør starte med at klage til jobcenterchefen og huske at fortælle vedkommende at helbredet er forværret i løbet af dit ressourceforløb.
Men det kan jo ikke skade også at starte med at lave en anmodning om aktindsigt og at gennemgå akterne mens du afventer jobcenterchefens reaktion.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:55.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension