K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Hvordan forløb det da du søgte fleks? (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=26)
-   -   Måske bliver 2012 mit år men så kommer de sorte tanker (https://www.k10.dk/showthread.php?t=20704)

supersus 18-12-2011 17:42

Måske bliver 2012 mit år men så kommer de sorte tanker
 
Jeg sidder her og er både, glad og spændt, men også hunderæd for om kommunen alligevel stikker en pind i Hjulet, så jeg alligevel ikke kommer videre til afgørelsen.

Jeg har siddet som sygemeldt efter en arbejdsskade i 7½ år, jeg har været ude i 4 arbejdsprøvninger + reva. Min lidelse ( golfalbuer ) er konstateret som stationær ved diverse lægeerklæringer, og det siger kommunen også at den er.

Jeg er pt i arbejdsprøvning / opkvalificering jeg har været der i 13 uger, vi har netop forlænget indtil 30/3 netop fordi at arbejdsprøvningen er klar til at ansætte mig i flex bagefter.

Jeg startede på 2 timer om dagen, det er kørt sådan lidt op og ned i timetal, og pt er jeg på 2 3/4 time om dagen, jeg er mødestabil, er dog pt sygemeldt pga operation ( der ikke har noget med skaden at gøre ).

Sagsbehandleren har så meldt ud til jobkonsulenten at det der mangler i min sag er mere faglighed, så i jan/feb er jeg tilmeldt nogle AMU kurser indenfor faget, så jeg nemmere kan komme igennem godkendelsen til flexjob.

Jeg er super glad for min arbejdsprøvning, et sted jeg sagtens kan se mig selv, alle skånehensyn er overholdt, og har nogle super kollegaer, jeg har hjælpemidler stillet til rådighed fra ERGO. Jeg nyder virkelig at skulle afsted hver dag.

Jeg har også en super jobkonsulent, arbejder fint sammen med ham, og ved at han vil gøre alt for at få mig igennem, presser mig ikke unødvendigt i tid, og ingen problemer ved at komme ned i tid, hvis timetallet giver for mange smerter.

Jeg burde være lykkelig, og det er jeg sådan set også over at der venter et job på mig når jeg bliver godkendt, for jeg er virkelig glad for min arbejdsprøvning, og de er glade for mig.

Men så er det tankerne bliver lidt sorte for hvad nu hvis kommunen får en ny ide om endnu en afprøvning, eller andet, for så er der ikke noget job der venter, så skal jeg igen gå i uvidenhed. Sagsbehandleren siger godt nok at der ikke er planer om at jeg skal afprøves mere end der hvor jeg er nu, men tør jeg tro på det efter så mange år.

Hvad er det der sker til sådan et flex visitationsmøde, hvad lægger de vægt på ? og hvad giver afslag ?

Er det nemmere at blive godkendt hvis der er et flexjob i den anden ende ?

Ricky M. 18-12-2011 17:54

Grundlæggende set må de ikke se på om du har et job der venter på dig (men de gør det...)

Jeg tror ikke du skal frygte mere arbejdsprøvning. Hvis de strækker sig så langt at sende dig på kompetencekurser på AMU, så er det fordi de kan se noget perspektiv i sagen (vi ved jo alle at kommunen ikke flotter sig med pengene for tiden)

Når du er mødestabil og du pt. ligger på 12-15 timer, så vil jeg jo mene at den går i gennem.

Et flexteam er som regel flere sagsbehandlere, som så sidder og sparrer om de forskellige sager, de hver især har som de gerne vil indstille til fleks. Den grundlæggende idé er at får velbehandlede sager igennem, og de skal være nogenlunde ensartet vurderede...

I nogle kommuner er et flexteam bygget op som et pensionsnævn, dvs. at der deltager også en leder, en læge konsulent og lignende.

supersus 18-12-2011 19:57

Citat:

Oprindeligt indsendt af Ricky M. (Send 198747)

Tak Ricky du er uundværlig her på K10, og dit svar hjalp mig meget, nu begynder jeg at ane lidt julefred og kan slappe af.

Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension