EL stiller konkrete krav til skattereformen.
 

Som jeg læser artiklen har EL accepteret at regeringen sparer på førtidspensionist og flexjobområdet.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/05/18/234618.htm

desværre som jeg har skrevet i mange andre tråde herinde tror jeg el...kun har tingene i munden...de snakker og snsakker,men garanterer de stemmer for...de har karakter som en regneorm...jeg havde sådan håbet at de ville vise hvad de er værd,,men de tør aldrig vælte regeringen..ja øv...som min mand også siger,,han må måake tjene mere og jeg blir måake straffet..er det fair

hilsen en ftp 2o1o

EL skulle genoptage deres holdning til finansieringen af SATSpuljen. Kom den på finanslloven, ville det brutto give ca en plovmand til hver fp pr. måned. Alle på overførselsindkomst ville få glæde af det. Her kunne de være med til at gøre en forskel i stedet for mere eller mindre tomme tønder.

Har siddet med samme tanker som Stampe omkring SATS-puljen.

EL har så mange forslag, men aldrig nogle konkrete bud på, hvordan det finansieres i praksis.
Lidt som at have alt for store drømme, og meget ringe jordforbindelse.

ja enig jeg tror desværre vi fpr mindre el.måske det samme,,men min mand der tjener meget får så mere pga hvis topskatten bliver ændret

er det el..politik..ta fra de fattige og gi til de rige

stribe ftp

Enig - de synes åbenbart ikke ftp og fleksere skal kompenseres

nej og det er for dårligt.............

Nej, det er svært når pensionen bliver fastfrosset eller skulle gå ned. Synes det bliver dyrere og dyrere at købe ind efterhånden, synes alt er steget kraftigt - også de produkter der IKKE indeholder hverken fedt, sukker eller tobak....

ja alt er steget - undtagen pensionen....glad for 95b procent af mine indkøb blir fortaget i flensborg og det gør de fleste sønderjyder..jeg vil ikke handle i dk m.de priser de har

ftp 2010

Hvordan får du: kompensation til at lyde som: besparelse på overførselsindkomst ?

Kompensationen skal jo være konkret og ikke tomme ord med et løfte om et saligt liv hindsides det jordiske liv.


Hvis Regeringen mener at folk (folkepensionister, førtidspensionister, dagpengemodtagere, kontanthjælpmodtagere mv.) skal fratages en overførselsindkomst, fordi det skal kunne betale sig at gå i arbejde, så forpligter den vinkel samtidig Regeringen til at stille ordinære jobs til rådighed for de grupper, der således skal kompenseres.

Derfor er Regeringens aktuelle prioritet at sammenligne med at "lægge tag på et hus før der er støbt fundament" - arbejdspladserne skal være der, før det giver mening at fordømme - herunder økonomisk fordømme - mennesker på overførselsindkomst ... og det før der overhovedet er bragt til debat om det er rimeligt, at sige til et menneske uden arbejdsevne: det skal kunne betale sig at arbejde.

Aktuelt står der ca. 160.000 ARBEJDSPARATE i kø for at komme i ORDINÆRT ARBEJDE ... så Regeringen ville vinde meget ved at beslutte og handle på, at det er Regeringens PLIGT, at oprette disse ordinære arbejdspladser, før de hiver tæppet væk under gruppen ...


Men det eneste som dele af Regeringens afsæt - fagbevægelsen - kan komme op af stolen og vræle over er, at Regeringen vil tage to af medlemmernes helligdage ... at de samme medlemmer kan blive arbejdsledige, havne på kontanthjælp, ægtefælleforsørgelse og førtidspension og derefter slagtes økonomisk ... det er der ikke megen vræl over fra fagbevægelsen ... ligesom der ikke er megen vræl fra fagbevægelsen om soledarisk at dele det nødvendige eksisterende arbejde ud til samtlige arbejdsparate (= nedsat tid for den enkelte arbejdstager og netop ikke meningsløs øget arbejdstid, der som konsekvens blot vil sende flere i ledighed).

I stedet synger Regeringen - med fagbevægelsens billigelse - at: Det skal kunne betale sig at arbejde og med den anden hånd trækker de tæppet væk under overførselsindkomsterne. Seneste tiltag: angreb på kontanthjælpen til unge under 30 år.

Hvad får en ung på SU: SU + en dyr uddannelse + økonomiske fremtidsmuligheder.

Hvad får en syg ikke arbejdsparat ung på kontanthjælp: knap til overlevelse, minus en dyr uddannelse, minus økonomiske fremtidsmuligheder.

Er den unge arbejdsparat: minus udsigt til et arbejde - for der er ingen arbejde.

Og hvad får samfundet ved de nævnte løsninger: Øget social ulighed, med deraf følgende social uro.