Hvad gør man
 

eller hvad sker der, hvis man ikke kan magte en jobprøvning? Jeg lider som sagt af angst, og har været i jobprøvning 20 timer om ugen den sidste måned, men har gjordt min angst værre. Kommunen bad mig så spise lykkepiller, hvilket har gjordt mig mere dårlig. Hvad kan jeg gøre? jeg skal vel være færdig med jobprøvningen de 3 mdr. Er bare allerede meget meget ustabil hos dem der har mig i jobprøvning, og det gør mig meget presset.

Synes du skal kontakte din læge og be ham om at få stoppet din arbejdsprøvning, og så snakke med ham om at komme i intens behandling. Som jeg har skrevet før, kender jeg alt til det du er igennem nu, pga af min mors man har kæmpet den kamp med kommunen i 13år. Det er meget vigtigt at du melder fra nu og best ved hjælp af din læge.

ja men det er bare svært
 

at melde fra. Jeg vil jo så gerne igang igen, men desværre blir angsten bare værre, når jeg føler stress og pres på mig. Kommunen tager det ikke seriøst med sådan noget angst. Virker lidt på dem som om jeg bare skal tage mig sammene. De piller stopper jeg ihvertfald med igen, for de gør det bare værre. Kan kommunen tvinge mig til at blive ved at spise dem?

Nej, de er jo ikke læger!!

til færdselsuheld
 

Var din mors mand også i jobprøvning osv? Hvilken hjælp får han nu til det angst? Men går det ikke ud over mig hvis jeg siger fra til jobprøvningen? de kan vel tage sygedagpengene fra mig? Det sidste jeg fik at vide var at jeg ku få sygedagpenge til 1 maj, men hvad sker der så derefter? økonomisk altså?

Han er pr. første febuar tilkendt førtidspesion. Men han har været i arbejdsprøvning, som gik ok fodi det der var under opsyn, men bagefter i flexjob med 2/3 tilskud fra kommunen. Men da der ikke var opsyn med ham der og han fik angt der blev forværret så steg misbruget af piller til dødelig dosis og det var os som familien der måtte ringe på kommunen og sige nu stoppet det, og så fik vi lægen ind i det så han kom i behandling. Men det viste sig at han var kørt så langt op i piller at han aldrig kan slippe dem helt igen. Det er derfor jeg siger du skal kontakte de læge og be ham om at stoppe din arbejdsprøvning og så komme i en entens behanling, til din angst er under kontrold, hvorefter de så til den tid kan prøve med en arbejdsprøvning, så du kan se om du er i stand til og varetage et arbejde uden at de angst kommer frem. Jeg tror ikke på man selv kan bekæmpe en angst der ligger så dyb, det skal man have hjælp til og ved den findes derude. Og når du bare ops på og vil ud af den og at den ikke skal styre dit liv, så tror jeg på du er noget rigtig langt.

Du skal også huske en arbejdsprøvning er med til og se hvad du kan og ikke kan. Og er man ikke på sygedagpenge så kan man søge om kontanthjælp. Men har du en fagforening til og hjælpe dig??

Ja jeg er medlem af fagfoening, men er det så dem der skal hjælpe mig når jeg har oversteget grænsen med sygedagpenge? Det går mig jo meget på at vide jeg kun kan få sygedagpenge til 1 maj. For tænk nu hvis jeg stadig er skidt.

Ved godt at penge betyder meget i dagens danmark, men tror vi som syge skal prøve og tænke mere på os selv, ellers ender vi helt nede i kuldkælderen. Din fagforening må gerne hjælpe dig nu. Så synes du allerede nu skal tage dem med i din sag. Jeg har selv tænkt meget over penge i min sag, men da de første to år var gået så stoppet jeg med det fordi det fyldte for meget. Til trods for at jeg var gået 8000kr udbetalt ned hver månede. og jeg har som sagt levet af kontant hjælpen i snart 3 år. Derfor synes jeg de skal hjælpe dig med hvilken regler der er på området og hvad der kan ske i fremtiden.

Aladdin skrev:

Jeg vil også anbefale dig at tale med fagforeningen... måske allerede i næste uge. Men også med din læge. Dit helbred kommer i første række.

Du skal have en plan for, hvordan DU og kommunen mener, at du kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Det er denne plan, du skal have i fokus. Hvis den er URIMELIG eller i STRID med din opfattelse af tingene, så kan du klage over det.

Men det er MEGET VIGTIGT, at du er forberedt, FØR de standser dine sygedagpenge.

Men tal med læge og fagforening.

Sørg også for at få aktindsigt, så du kan se, hvad der står om planerne.

:kram: