Klage til Ankenævnet for Forsikring sikrede efterbetaling på ca. 500.000 kr.
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/klage-t...ca-500-000-kr/

Vi har bistået en forsikringstager i en tvist mod hendes pensionsforsikringsselskab vedrørende dækning ved tab af erhvervsevne og rådgivning i forbindelse hermed.

Forsikringstageren blev i 1990’erne optaget i en overenskomstbaseret pensionsordning som led i ansættelse og modtog under en sygemelding i 2008–2009 udbetaling ved tab af erhvervsevne.

I 2009 blev forsikringstageren raskmeldt og ydelserne ophørte. Selskabet oplyste hende om, at hun ville blive kontaktet med henblik på videreførelse af ordningen.

Som led i en ny ansættelse i 2009 blev hun automatisk omfattet af en ny pensionsordning i samme selskab dog med ændret dækning og ydelsesmønster ved tab af erhvervsevne. Dette fulgte af en aftale mellem overenskomstparterne. Kunder på den gamle ordning fik også muligheden for at vælge den nye. Forsikringstageren tilkendegav over for selskabet, at hun ønskede at bevare den gamle ordning, men modtog aldrig klart svar på, hvordan hendes samlede dækning ville blive.

Selskabet fulgte aldrig op på brevet fra 2009 om videreførelse af den gamle ordning, som blev omskrevet til en indbetalingsfri ordning med dækning ved tab af erhvervsevne. Dette blev forsikringstageren først gjort opmærksom på ved henvendelse til selskabet i anden anledning i 2010.

Forsikringstageren blev på ny sygemeldt i 2011 og modtog herefter dækning ved tab af erhvervsevne fra begge ordninger.

Den nye ordning indeholdt dog en tidsbegrænsning på dækningen ved tab af erhvervsevne, så forsikringstageren efter fem år oplevede en væsentlig nedgang i dækningen, der herefter kun kom fra den gamle ordning. Udbetalingerne fra den gamle ordning var blevet væsentlig lavere som følge af, at den i 2009 var omskrevet til fripolice.

KLAGEN TIL ANKENÆVNET FOR FORSIKRING

Spørgsmålet var herefter, om selskabet havde pådraget sig et rådgivningsansvar.

Der var mellem parterne enighed om, at den gamle ordning var den mest fordelagtige for forsikringstageren både i 2008 og i dag.

Til støtte for klagen gjorde vi gældende, at:

Forsikringstageren ikke var rådgivet korrekt i forbindelse med det nye ydelsesmønster,
At hun skulle være tilbudt en reel videreførelse af den gamle ordning
Og at selskabet skulle stille hende svarende til, at hun havde fortsat den gamle ordning.

Vi lagde desuden vægt på, at:

Selskabet var bekendt med hendes ønsker, da hun havde gjort opmærksom på, at hun ville beholde sin oprindelige ordning,
At forsikringen har karakter af summaforsikring, hvorfor hun godt kunne vælge at indbetale til flere ordninger,
Og at selskabet derfor burde have oplyst hende på en tydelig måde, at hun ikke ville være dækket som tidligere.


Selskabet gjorde heroverfor gældende, at:

Der ikke var tilsidesat en rådgivningsforpligtigelse,
At forsikringstageren var bekendt med begrænsning i det nye ydelsesmønster via betingelserne,
Og at den gamle ordning var gået til en hvilende ordning uden nærmere besked, da hun ville opnå en overkompensation, hvis begge ordninger blev opretholdt med fuld dækning.


Efter en indledende dialog med selskabet indbragte vi sagen for Ankenævnet for Forsikring, og efter vores tredje indlæg for nævnet, blev vi kontaktet af selskabet, som imødekom kravene i henhold til klagen.

Klienten modtog herefter en efterbetaling på 400.000 kroner med tillæg af cirka 100.000 kroner i renter. Derudover får hun yderligere 60.000 kroner om året, så længe hun er på invalidepension, såvel som alderspension.

HVAD VISER SAGEN

Sagen viser, at arbejdsmarkeds- og firmapensioner består af komplicerede aftaleforhold, som kan være svære for forsikringskunder at forstå og vanskelige for forsikringsrådgivere at rådgive om.

Når der er tale om omvalg eller generelle ændringer, eksempelvis overenskomstbestemt, så skal selskaberne efter fast praksis yde en rådgivning, så kunderne er bekendt med deres retsstilling og kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Det kan ske i et vist omfang gennem informationsmateriale, da man i praksis anerkender, at der er grænser for, hvor langt selskaberne kan rådgive i kollektive og overenskomstbaserede ordninger, der kan omfatte mange tusinde kunder med forskellige forudsætninger.

Det betyder dog ikke, at den individuelle rådgivning kan erstattes heraf, hvis forholdene tilsiger andet. Et særligt argument i den forbindelse var, at forsikringstageren flere gange havde rettet henvendelse omkring netop hendes dækning og at hun kunne dokumentere dette.

Det både rimelige og rigtige i resultatet er, at forsikringstageren uden klare svar på konkrete henvendelser til selskabet i 2009 og 2010 ikke havde mulighed for at afdække sin risiko andet sted, men gik ud fra, at hun ikke var stillet ringere end tidligere. Dette synes modsætningsvist at flugte med de hensyn, som lå til grund for Højesterets i dom af 21. februar 2019 i en tilsvarende problemstilling om pensionsforsikringsselskabers rådgivningsforpligtelser.

Tilsvarende Højsteretsdom.

https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...afgoerelse.pdf

Hilsen Peter (y)

Veteran vinder principiel ankesag om den såkaldte second opinion-ordning
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/veteran...inion-ordning/

Ankestyrelsen fastslår, at genoptagelse af afviste veteransager og retten til en ekstra speciallægeundersøgelse ikke er begrænset til sager afvist efter særloven. Dermed skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu endnu engang genoptage en række afviste sager om psykisk sygdom.



Nærmere om sagen
En veteran havde anmodet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage sin afviste arbejdsskadesag om psykisk sygdom. Veteranen henviste til ordningen om en lægelig second opinion indført 1. januar 2018 som tekstanmærkning til finansloven for finansåret 2018.



Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste at genoptage sagen, fordi der ikke var tale om ”sent diagnosticeret” sygdom. Som begrundelse blev anført:

”Den nævnte mulighed for en second opinion speciallægeerklæring omhandler alene veteraner, hvis sag er afvist eller påtænkes afvist som værende omfattet af Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (særloven). Dette forhold fremgår af bemærkningerne til finansloven. Særloven vedrører alene sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).”



Anken om second opinion-ordningen
Elmer Advokater ankede afgørelsen for veteranen. Vi gjorde gældende, at det var en forkert fortolkning af tekstanmærkningen til finansloven at begrænse second opinion-ordningen til veteraner, hvis sag er afvist eller påtænkes afvist som værende omfattet af særloven. Vi anførte desuden, at begrænsningen var klart i strid med den politiske hensigt med ordningen og øvrigt også i strid med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nyhedsbrev af 2. januar 2018 om genoptagelse af afviste veteransager.

Second opinion-ordningen, herunder muligheden for genoptagelse, gælder for alle tidligere udsendte soldater og andre statsansatte til en international mission, som har fået afvist anerkendelse af en psykisk sygdom. Ordningen gælder, uanset om de har sent diagnosticeret PTSD og tidligere er afvist efter særloven, eller om de tidligere alene er afvist efter arbejdsskadesikringsloven. Dette følger eksplicit af tekstanmærkningens ordlyd.

Det er i tekstanmærkningen anført, at ordningen ”gælder for afgørelser vedrørende personer omfattet af personkredsen i [særlovens] § 1, stk. 2” (og ikke § 1 i sin helhed som antaget af AES). Der er også gjort en tilføjelse om, at ordningen ”omfatter sager om psykiske sygdomme efter arbejdsskadesikringsloven eller veteranloven, som afgøres, er anmeldt, genoptaget eller optaget til revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.”



Ankestyrelsens afgørelse
Ankestyrelsen har ved afgørelse af 31. marts 2021 givet veteranen medhold i, at ”Retten til en second opinion-erklæring omfatter alle sager om psykiske sygdomme, der er anmeldt efter arbejdsskadeloven for den personkreds, der er omfattet af § 1, stk. 2, i særloven.” Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal derfor behandle spørgsmålet om anerkendelse igen.



Elmers kommentarer
Sagen er principiel og har betydning for alle veteraner, der har fået afvist genoptagelse og/eller en lægelig second opinion med henvisning til, at de ikke har sent diagnosticeret PTSD.

Det er uforståeligt, at der til stadighed begås alvorlige juridiske fejl i sagerne om psykisk sygdom hos veteraner. Denne gang er det en lovfortolkningsfejl, som grundet reglernes klarhed og den politiske hensigt ikke burde kunne ske. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udsendte endda ved ordningens indførelse den 2. januar 2018 et nyhedsbrev om second opinion-ordningen/om genoptagelse af afviste veteransager og retten til en ekstra speciallægeundersøgelse uden at melde ud, at det skulle være begrænset til sager afvist efter særloven, snarere tværtimod. I det lys er det endnu mere uforståeligt, at denne fortolkningsfejl kunne ske.

Nyhedsbrevet kan læses her.

Glædeligt er det dog, at det rigtige resultat denne gang blev opnået, uden at sagen skulle til domstolene.



Hvad skal der nu ske
Vi imødeser nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udmelding om konsekvensen af deres underkendte regelanvendelse, herunder om de berørte sager kan forventes genoptaget af egen drift.

Eventuelle spørgsmål til sagens problemstilling kan rettes til advokat Birgitte Filtenborg [email protected], som førte sagen for veteranen med støtte fra Soldaterlegatet.



Lovgrundlaget
Tekstanmærkning til finansloven for finansåret 2018 nr. 162. ad 17.21.06., stk. 1 og stk. 3:

“Tidligere udsendte soldater og andre statsansatte har ret til en ekstra speciallægeundersøgelse, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under sagsbehandlingen af en konkret sag umiddelbart vurderer, at pågældendes sag ikke kan anerkendes som en arbejdsskade, jf. stk. 3.

Stk. 2. […]

Stk. 3. Initiativerne i stk. 1 og stk. 2 gælder for afgørelser vedrørende personer omfattet af personkredsen i § 1, stk. 2, i lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (veteranloven). Initiativerne omfatter sager om psykiske sygdomme efter arbejdsskadesikringsloven eller veteranloven, som afgøres, er anmeldt, genoptaget eller optaget til revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 4. […]”

Særlovens § 1, stk. 2:

”I denne lov forstås ved tidligere udsendte soldater og andre statsansatte personer, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.”

Hilsen Peter (y)

Voldeligt overfald begået af flere gerningsmænd var politianmeldt rettidigt
 

Voldeligt overfald begået af flere gerningsmænd var politianmeldt rettidigt og skadelidte havde medvirket til sagens opklaring

https://elmer-adv.dk/nyheder/voldeli...ldt-rettidigt/

Retten i Roskilde afsagde den 2. marts 2021 dom i en sag anlagt mod Erstatningsnævnet. Nævnet blev dømt til at anerkende, at vores klient har opfyldt betingelserne i offererstatningslovens § 10 for så vidt angår en tilskadekomst efter et voldeligt overfald begået af flere gerningsmænd.

Nærmere om sagen

Erstatningsnævnet blev dømt til at anerkende, at et voldeligt overfald begået af flere gerningsmænd var anmeldt rettidigt til politiet, og at skadelidte havde medvirket tilstrækkeligt til politiets efterforskning

Den skadelidte var udsat for et alvorligt overfald begået af flere gerningsmænd. Politiet ankom til stedet kort efter, at overfaldet var sket, hvor skadelidte lå i en ambulance og modtog behandling. Han blev kort efter kørt på sygehuset, hvor han var indlagt i 2 dage.

Dagen efter overfaldet kontaktede skadelidte en advokat, som aftalte med politiet, at hun ville møde sammen med skadelidte til afhøring 14 dage senere. Ved afhøringen oplyste skadelidte politiet om identiteten på nogle af gerningsmændene, som han kendte i forvejen. De øvrige kendte han ikke, men i politirapporten blev det noteret, at han var blevet bekendt med deres identitet, men ikke turde oplyse det. Det forholdt sig imidlertid ikke sådan, hvilket skadelidte forklarede under straffesagen mod de navngivne gerningsmænd.

Den ene af de retsforfulgte gerningsmænd blev dømt for overfaldet og den samlede udøvede vold.

Erstatningsnævnets afgørelse

Erstatningsnævnet afviste skadelidtes ansøgning om erstatning med den begrundelse, at han ikke havde medvirket tilstrækkeligt til politiets efterforskning, fordi han ikke havde givet oplysninger om de øvrige gerningsmænd til politiet. Efter sagsanlægget gjorde nævnet endvidere gældende, at sagen ikke blev anmeldt rettidigt til politiet, og at skadelidte allerede af den grund ikke er berettiget til erstatning efter offererstatningsloven. Under sagen gjorde Erstatningsnævnet gældende, at sagen først var anmeldt, da den skadelidte mødte til afhøring hos politiet 14 dage efter overfaldet, og altså efter 72-timers fristen i offererstatningslovens § 10, stk. 2 (nu stk. 3), og at der – selvom en gerningsmand var dømt i straffesagen – ikke var grundlag for suspension af fristen.

Rettens begrundelse

Retten fandt, at sagen er anmeldt til rettidigt, idet retten bl.a. har lagt vægt på den omstændighed, at ”politiet kom til stede i anledning af lovovertrædelsen, der må anses som et alvorligere overfald, og at der i den pågældende situation måtte være en vis anledning til at gå ud fra, at episoden ville blive efterforsket uden en udtrykkelig anmodning herom.” Retten har endvidere lagt vægt på, at en advokat på vegne af skadelidte dagen efter overfaldet rettede henvendelse til politiet og indgik aftale om afhøring 14 dage senere.

Retten fandt endvidere, at vores klient har medvirket tilstrækkeligt til efterforskningen, og at det ikke beror hans forhold, at kun nogle af gerningsmændene blev retsforfulgt.

Hvad skal der nu ske

Dommen er ikke anket. Erstatningsnævnet, som havde afvist vores klients ansøgning om erstatning, skal nu fortsætte behandlingen af sagen.

Har du spørgsmål eller kommentarer kan du kontakte advokat Laura Tholstrup på [email protected], der førte sagen for den skadelidte.

Hilsen Peter (y)

Erstatningsnævnet tilkender 1 mio. kroner i renter
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/erstatn...oner-i-renter/

I nyhed af 5. februar 2021 vurderede Elmer Advokater, at Højesterets ”rentedom” af 4. december 2020 om forrentning af erstatning for lægemiddel- og patientskader også havde betydning for voldsoffersager med den konsekvens, at også Erstatningsnævnet skulle genoptage en række sager.

Nyheden kan læses her. https://elmer-adv.dk/nyheder/hoejest...ldsoffersager/

I nyheden omtalte vi en sag, vi på daværende tidspunkt førte på vegne af en skadelidt mod Erstatningsnævnet. I sagen var Erstatningsnævnets afgørelse fra 2007 om afvisning af at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til skadelidte blevet underkendt af domstolene i 2016. Erstatningsnævnet tilkendte herefter skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i april 2017, men tilkendte kun renter fra februar 2017, da det var én måned efter Erstatningsnævnet havde modtaget de sidste oplysninger fra skadelidtes daværende advokat til brug for vurderingen af kravet. Det var således dén tvist, vi anlagde sag om på vegne af skadelidte.

Efter anlæggelse af retssag genoptog Erstatningsnævnet sagen og traf afgørelse i overensstemmelse med vores nedlagte påstand. Dette indebar, at skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke skulle forrentes fra 2017, men fra 2008. I runde tal blev rentekravet forhøjet fra 20.000 kr. til 1.000.000 kr.

Ved afgørelse af retssagens omkostninger gjorde Erstatningsnævnet gældende, at skadelidte ikke skulle tilkendes sagsomkostninger, da skadelidte ville have opnået samme resultat, hvis han blot havde bedt Erstatningsnævnet genoptage sagen; altså uden at anlægge retssag. Det var retten ikke enig i.



Elmers bemærkninger
Det følger af det forvaltningsretlige princip om genoprettelse, at såfremt en forvaltningsmyndighed træffer en forkert afgørelse, der senere ændres, skal skadelidte stilles som om forvaltningsmyndigheden oprindeligt havde truffet en korrekt afgørelse. Det er positivt, at Erstatningsnævnet med deres nye afgørelse erkender dette, men det giver anledning til kritik, at skadelidte var nødt til at anlægge retssag, før nævnet kom frem til den erkendelse. Dette især henset til, at skadelidtes tidligere advokat allerede havde bedt nævnet genoptage rentespørgsmålet med henvisning til genoprettelsessynspunktet.

At Erstatningsnævnet herefter gør gældende, at skadelidte oveni ikke skal tilkendes sagsomkostninger og dermed selv skal bære udgiften til sagen, er ikke særligt klædeligt. Rent retssikkerhedsmæssigt er det i forvejen problematisk, at skadelidte har været nødt til at anlægge ikke kun en, men to retssager mod en offentlig forvaltningsmyndighed for at opnå den erstatning, han havde ret til. At han herefter også selv skulle bære alle udgifter – efter at have fået medhold – ville oplagt ikke være rimeligt.

Vi er naturligvis glade for, at sagen endte lykkeligt for vores klient, der nu endelig kan lægge den bag sig. På et mere overordnet niveau ser vi også Erstatningsnævnets afgørelse som et udtryk for, at nævnet har ændret praksis, så den nu er i overensstemmelse med gældende ret, og vi ser frem til, at det fremover viser sig. Afgørelsen i vores klients sag vedrørte ganske vist genoprettelse som følge af Erstatningsnævnets tidligere forkerte afgørelse, men sagens fokus er så tæt relateret til kernen i Højesterets ”rentedom”, at den må kunne tages til udtryk for en mere generel praksisændring i relation til renter. Vi opfordrer derfor også voldsofre, der har haft en sag i Erstatningsnævnet, til at rette henvendelse til Erstatningsnævnet om genoptagelse af afgørelser, der angår renter, når der kunne have været tilkendt erstatning for særligt tabt arbejdsfortjeneste på et tidligere tidspunkt.

Hilsen Peter (y)

Kan kommunen omsætte ens fritidsliv til arbejdsevne? NEJ
 

Fik frataget sygedagpenge efter anonymt brev: Nu er der faldet dom i sag mod kommunen
Retten i Holstebro hjemviser https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 sagen til fornyet behandling i Thisted Kommune.

https://nordjyske.dk/nyheder/thisted...Gk4trbFJTKs6T0

Opdateret med kommentarer fra Thisted Kommune og fra Torben Hedegaards advokat

BEDSTED: Det var ikke i orden, at Thisted Kommune i oktober 2019 med kort varsel lukkede for Torben Hedegaards sygedagpenge på baggrund af et anonymt brev om, at han solgte fotos via Facebook.

Det har retten i Holstebro afgjort i en dom, som blev afsagt tirsdag. Retten hjemviser sagen til fornyet behandling i Thisted Kommune. Kommunen skal betale sagens omkostninger.

Det er fagforeningen 3F, der på vegne af Torben Hedegaard har stævnet Thisted Kommune i en civil sag. På grund af sagens principielle karakter har der været hele tre dommere, som har haft otte uger til at nå frem til en afgørelse.

Den nu 48-årige Torben Hedegaard, der bor i Bedsted, var i efteråret 2019 i praktik hos Jem og Fix i Nykøbing med henblik på afklaring til et fleksjob. Han havde på det tidspunkt været sygemeldt og fået sygedagpenge i et par år, idet han har en anerkendt arbejdsskade med smerter i lænden og nakken, der betyder, at han ikke kan klare et fuldtidsjob.

Han var tæt på at kunne få den afklaring til et fleksjob, han håbede på, da Thisted Kommune modtog et håndskrevet brev, hvor en person blandt andet skrev, at de havde fået nok af at se, at Torben Hedegaard sælger billeder på Facebook, samtidig med at han er sygemeldt. ”Det ligner ingenting, at han tjener fede penge ved siden af hans sygedagpenge. Det skal STOPPES!” står der blandt andet.

En sagsbehandler fra kommunen ringede til Torben Hedegaard og fortalte, at de kunne se, at han lagde masser af naturfotos ud på Facebook, så de tvivlede på, at hans funktionsevne var så dårlig, at han ikke ville kunne forsørge sig selv. Ud over at sygedagpengene stoppede, så skulle han også afbryde sit praktikforløb hos Jem og Fix. I stedet blev han henvist til at søge om kontanthjælp.

Meldt ud af systemet
Sagen fik altså store konsekvenser for Torben Hedegaard. Efter få måneder opgav han helt at være en del af systemet.

- Det gjorde mig mere og mere syg. Jeg kunne slet ikke håndtere at være i det kontanthjælpssystem, og jeg kunne ikke se nogen vej ud af det, siger han.

I stedet valgte han, efter at have snakket grundigt med 3F og en advokat, at starte sit eget lille firma, Thyfotografi, hvor han sælger plakater og naturfotos til at hænge på væggene.

- Jeg har klaret mig selv lige siden. Det er godt nok ikke en ret høj indtægt, jeg har, for jeg kan jo ikke holde til ret meget, siger han og tilføjer:

- Jeg vil stadig allerhelst have et fleksjob. Retssagen har jo været med henblik på at vende tilbage til et videre forløb eller afklaring til fleksjob med det samme, fordi jeg har jo været i en masse afprøvninger.

I øvrigt orker han næsten ikke at tale om sagen igen.

- Det er en forfærdelig sag. Det er bagateller, det hele handler om. Jeg går rigtig meget i naturen og så har jeg mit kamera med, det er en helt naturlig ting for mig. Det er jo en hobby, det er ikke en skid andet, siger han.

En principiel sag

Torben Hedegaards og 3F’s advokat Emil Kiørboe fra Advokaterne Ehmer Pramming er godt tilfreds med dommen, selv om den ikke fuldt ud gik Torben Hedegaards vej.

- Vi fik ikke medhold i vores hovedpåstand, nemlig at man skulle anerkende, at Torben på det tidspunkt opfyldte betingelserne for fleksjob. Det fik vi ikke med den begrundelse, at det havde retten ikke mulighed for at tage stilling til på det grundlag, der lå på det tidspunkt. Det er lidt ærgerligt, men ikke meget overraskende, siger advokaten.

Til gengæld er han glad for, at dommerne tog stilling til det principielle spørgsmål i sagen.

- 3F har ønsket at få taget stilling til, hvorvidt man bare kan omsætte ens fritidsliv til arbejdsevne. Et flertal på to af de tre dommere giver os medhold i, at der er forskel på funktionsevne og arbejdsevne, siger Emil Kiørboe og uddyber:

- Dommen viser grænserne mellem fritids- og arbejdsliv, og at man skal forholde sig til den sygemeldtes arbejdsevne. At man kan noget i sin fritid er ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis kan omsætte det til arbejdsevne. Der har ikke tidligere været domspraksis, hvor man konkret forholder sig til det her, men det har vi fået nu. Så det er helt klart, at afgørelsen rækker videre end Torbens sag.

Mogens Kruse Andersen, direktør for teknik, erhverv og beskæftigelse i Thisted Kommune, udtaler:

- Vi skal have læst dommen grundigt igennem, før vi vurderer, om vi tager den til efterretning eller anker den. På nuværende tidspunkt hæfter vi os ved, at rettens vurdering lyder, at sagen ikke var belyst tilstrækkeligt, og at den derfor skal behandles på ny. Retten har altså ikke givet medhold i sagens påstande om, at borgeren opfyldte betingelserne for at modtage sygedagpenge eller visitation til fleksjob.

Hilsen Peter (y)

Første dansker får erstatning for vaccinebivirkninger
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/foerste...qj3W1JXMUlyJ3Y

En 30-årig kvinde får som den første dansker erstatning for bivirkninger efter vaccination mod COVID-19.

Kvinden blev vaccineret i marts med AstraZeneca-vaccinen i forbindelse med sit arbejde. Få dage efter vaccinationen fik hun kraftig hovedpine, og senere udviklede hun blodpropper i hjernen og leveren.

Under den efterfølgende indlæggelse blev kvinden diagnosticeret med det sjældne syndrom VITT, hvilket er det kliniske navn for de blodpropper, som vaccinen fra AstraZeneca og Johnson & Johnson kan forårsage.

Patienterstatningen har nu anerkendt, at kvindens blodpropper som følge af AstraZeneca-vaccinen er en patientskade, der giver ret til erstatning.

Da sagen også er en arbejdsskadesag, afventer den nu en afgørelse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Patienterstatningen har på nuværende tidspunkt i alt afgjort 5 sager, om erstatning for bivirkninger efter en COVID-19-vaccine. 4 sager er afvist. En er afvist med henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem dødsfald og vaccination. En anden er afvist fordi lovens egetbidrag på 7.971 kr. ikke blev oversteget. Patienten var derfor allerede af den grund ikke berettiget til erstatning.

Patienterstatningen har aktuelt 158 ansøgninger om erstatning for vaccine-bivirkninger.

Du kan læse mere om sagen på

https://pebl.dk/da/nyheder/nyhedsark...ntent=41809036

https://pebl.dk/da/nyheder/nyhedsark...ningsordningen

Hilsen Peter :confused:

Hvor meget skal vi findes os i? Hedensted Kommune
 

Slettet pga forkert placering. Sorry.

Højesteretsdom: Erstatningsnævnet var ikke berettiget til at give afslag på yderliger
 

Højesteretsdom: Erstatningsnævnet var ikke berettiget til at give afslag på yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

https://elmer-adv.dk/nyheder/erstatn...dsfortjeneste/

Faktum
Sagen angår et overfald under arbejde som selvstændig i juni 2011. Da overfaldsmanden døde få måneder efter, blev der ikke gennemført nogen straffesag. Skadelidte ansøgte derfor allerede i november 2011 om erstatning på det af Politiet udleverede ansøgningsskema og oplyste, at han var sygemeldt, og på den baggrund søgte han om tabt arbejdsfortjeneste fra skadens indtræden ”og fortsat”.

Skadelidtes tidligere advokat sendte opgørelser over krav om tabt arbejdsfortjeneste for 2011 til Erstatningsnævnet, der derudover selv indhentede kommunale akter og oplysning om udbetalte sygedagpenge. Der blev i efteråret 2013 tilkendt á conto erstatning og først i januar 2014 endelig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem til den 31. december 2011. Ved den afgørelse beregnede Nævnet den forventede indtægt. I efteråret 2013 oplyste skadelidtes daværende advokat, at der ville blive indsendt opgørelse for 2012 og 2013, når oplysninger om faktisk indtægt forelå. Det skete ikke.

I september 2013 fandt Nævnet i de lægelige og kommunale akter grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse om méngrad og erhvervsevnetab. Det fremgik bl.a. af akterne, at skadelidte ikke kunne arbejde mere end 10 timer om ugen. Udtalelsen fremkom i december 2015, hvorefter der i januar 2016 blev indsendt opgørelse med krav om tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. januar 2012 – december 2015, krav om godtgørelse for 40 % mén og for 50 % midlertidigt fastsat erhvervsevnetab. I maj 2017 afviste Erstatningsnævnet kravet om tabt arbejdsfortjeneste, da der var ansøgt mere end 2 år efter, at skadelidte havde været bekendt med kravet, jf. dagældende § 13, stk. 3 i offererstatningsloven. Nævnet tilkendte i samme afgørelse godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab.



Resultat og begrundelse
Højesteret fandt som Vestre Landsrets flertal, at det ikke af dagældende § 13, stk. 3 klart fremgår, hvornår der er tale om ”nye krav” i bestemmelsens forstand. I mangel heraf kan det ikke kræves, at den skadelidte skal genfremsætte krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som allerede er rejst i en tidligere ansøgning, hvilket var tilfældet, når skadelidte søgte for perioden ”1. juli 2011 og fortsat”.



Elmers kommentarer
Højesteretsdom viser endnu en gang, at Erstatningsnævnet har haft en for restriktiv lovfortolkning til ugunst for de skadelidte voldsofre.

Offererstatningsordningen skal sikre, at voldsofre får den erstatning, som de er berettiget til efter erstatningsansvarsloven.

Det sikrer denne dom, og den er også en reminder til Nævnet om, at administrationen af den nugældende fristbestemmelse skal ske i lovgivers ånd.

Fristreglen i § 13, stk. 3 blev ved en lovændring pr. 1. maj 2019 ændret således, at der kan gøres krav om erstatning så længe sagen er under behandling.

Derudover gælder der en frist på 2 år regnet fra sagens afslutning til at fremkomme med yderligere krav. Derefter er det afgørende, om skadelidte i mere end 2 år har været bekendt med kravet. Lovændringen havde virkning for alle ikke afsluttede sager; og altså ikke kun for skader indtrådt efter 1. maj 2019. Kravet i den nu afgjorte sag ville derfor ikke være afvist, hvis der først var truffet afgørelse efter den 1. maj 2019.

Hilsen Peter (y)

Højesteret: Ingen erstatning for psykiske skader, fordi medarbejder ikke var direkte
 

https://jurainfo.dk/artikel/hoejeste...campaign=daily

Højesteret har netop taget stilling til, om en medarbejder havde krav på erstatning for sine psykiske skader, som han havde fået, fordi han satte en skoledreng af bussen og så ham blive kørt ned lige bagefter. Medarbejderen ydede førstehjælp, men drengen overlevede ikke. Højesteret fastslog, at medarbejderen ikke kunne få erstatning, fordi han ikke direkte havde været en del af ulykken.

En eftermiddag satte en buschauffør en 10-årig dreng af skolebussen lige over for drengens hjem. Drengen ville krydse vejen, og han gik derfor ud foran skolebussen. Her blev drengen påkørt af en varevogn, som var i gang med at overhale bussen. Medarbejderen så ulykken ske fra sit førersæde, og han sørgede blandt andet for at ringe efter hjælp og give drengen førstehjælp. Drengen blev kort efter erklæret død.

Medarbejderen kendte drengen i forbindelse med sit arbejde, og fordi hans datter gik i klasse med ham. Han havde derfor flere gange hentet sin datter hjemme hos drengen og hilst på drengens forældre. Medarbejderen havde også mange gange advaret drengen om, at han skulle vente til at skolebussen var kørt, før han krydsede vejen, men han havde ikke sagt det den dag. Den mere personlige kontakt med drengen var med til at ryste medarbejderen i sådan en grad, at det førte til en arbejdsskade i form af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det betød blandt andet, at han ikke længere kunne køre bus.

Højesteret skulle tage stilling til, om bilistens forsikringsselskab skulle betale erstatning for medarbejderens psykiske skader.

Højesterets dom i sag BS-38951/2020-HJR af 19. august 2021

Hilsen Peter :eek:

Højesteretsdom fjerner samtlige rettigheder fra mennesker med demens
 

Højesteret fastslog tirsdag, at TV2 ikke havde ret til at vise optagelser med skjult kamera i forbindelse med dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" sidste år - på trods af at kvindens værge, de pårørende og hun selv havde givet samtykke til, at optagelserne kunne vises.

https://www.alzheimer.dk/nyheder/202...8GwjlYkoVPe8ZY

- Dagens afgørelse stiller mennesker med demens i en meget penibel situation i forhold til deres rettigheder, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.

Højesteret har i dag dømt, at de skjulte optagelser af en kvinde med demens i intime situationer var en krænkelse af netop hendes menneskeret. Sagen handler specifikt om TV2, der i 16 dage i efteråret 2019 filmede med skjult kamera, hvad der foregik i demensramte Else Marie Larsens lejlighed på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus. En af scenerne viste blandt andet den 90-årige Else Marie Larsen hængende i en lift i syv minutter - til trods for at hun gav udtryk for smerter og bad om at komme ned.



Umuligt at blive hørt
Else Marie Larsen kunne, på grund af sin demenssygdom, ikke give samtykke til optagelserne, men hendes barnebarn, der var beskikket som værge, sagde god for optagelserne. Dette blev dog ikke godtaget af Vestre Landsret - og nu Højesteret - da barnebarnets værgebeskikkelse alene angik økonomiske dispositioner og personlige forhold i forbindelse med Else Marie Larsens flytning til plejebolig eller botilbud.

Højesteret mener, at optagelserne af Else Marie Larsen har en så intim karakter, at der kræves et gyldigt samtykke. Og en accept fra de pårørende er ikke nok. Højesteret siger tilmed, at selv hvis Else Marie Larsen selv havde givet et samtykke, så ville det på grund af hendes mentale tilstand, altså demenssygdom, ikke være nok.

Det gør det nærmest umuligt for mennesker med demens at blive hørt, lyder kritikken fra Alzheimerforeningen, der som patientforening arbejder for mennesker med demens rettigheder:

- Hvis hverken de pårørende, værgen eller Else selv kan give samtykke, er der jo kun kommunen tilbage til at beskytte patientens rettigheder, hvilket er helt urimeligt i denne sag, hvor kommunen jo er en klar part. Hvem beskyttede Else, da hun i syv lange og pinefulde minutter bad om at komme ned fra den lift, som hun var blevet placeret i? Else var ikke dømt til at hænge i den lift eller flytte på plejehjem, men med denne afgørelse, bliver det fremover endnu sværere for mennesker med demens at råbe op, når de bliver mødt af uretfærdig og umenneskelig behandling, siger Nis Peter Nissen.



Behov for talerør stiger
Han understreger, at mennesker med demens retsstilling og ytringsfrihed i forvejen er under pres.

- Mennesker med demens er fuldbyrdede medlemmer af samfundet med ret til at have holdninger og ytre sig på lige fod med alle andre. Men gang på gang ser vi disse rettigheder krænket på baggrund af manglende viden og sejlivede myter om livet med demens. Vi tager dagens dom til efterretning og trækker nu endnu engang i arbejdstøjet for at agere talerør for den store stiltiende gruppe af mennesker med demens og deres pårørende i Danmark, lyder det fra Nis Peter Nissen.

phhmw min kommentar:

Denne sætning viser, at Højesteret ikke kender den virkelighed syge og handicappede befinder sig i:

""Hvis hverken de pårørende, værgen eller Else selv kan give samtykke, er der jo kun kommunen tilbage til at beskytte patientens rettigheder, hvilket er helt urimeligt i denne sag, hvor kommunen jo er en klar part.""

Hilsen Peter :evil:

Ny dom: Beskæftigelsesministeriet kendt erstatningsansvarlig for langsommelighed
 

https://jurainfo.dk/artikel/ny-dom-b...campaign=daily

Østre Landsret har i dom af 22. oktober 2021 fastslået, at Beskæftigelsesministeriet er erstatningsansvarlig for, at man først mere end 4 år efter EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010 i Ole Andersen-sagen ændrede funktionærlovens § 2 a, så den blotte mulighed for at oppebære arbejdsgiverbetalt alderspension ikke længere indebar, at man fortabte sit krav på fratrædelsesgodtgørelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Sagen drejede sig om, hvorvidt et antal medlemmer af Finansforbundet, som var blevet opsagt i perioden fra juni 2013 til september 2014 kunne gennemføre et erstatningskrav mod staten for den fratrædelsesgodtgørelse, som de var afskåret fra at kræve fra deres tidligere arbejdsgiver, fordi funktionærloven på tidspunktet for deres opsigelse ikke var blevet ændret i overensstemmelse med Ole Andersen-dommen.

Efter Ole Andersen-dommen havde Beskæftigelsesministeriet i 2011 forelagt spørgsmålet om en eventuel lovændring for Implementeringsudvalget med den bemærkning, at man ikke mente, at det var nødvendigt at ændre funktionærloven, fordi lovens formulering ikke forhindrede de danske domstole i at fortolke loven i overensstemmelse med afgørelsen fra EU-Domstolen. I 2012 måtte Implementeringsudvalget konkludere, at man ikke kunne nå til enighed om at udarbejde nye regler.

Først i efteråret 2014 tog Beskæftigelsesministeriet initiativ til at fremsætte et lovforslag om ændring af funktionærloven, og loven blev først ændret med ikrafttræden den 1. februar 2015.

Højesteret fastslog i ”Ajos-dommen” den 6. december 2016, at det i forhold til private arbejdsgivere var gældende dansk ret, at der ikke skulle betales fratrædelsesgodtgørelse, hvis der blot var mulighed for, at den opsagte funktionær kunne oppebære arbejdsgiverbetalt alderspension efter fratrædelsen. Højesteret fandt, at det måtte kræve en lovændring at bringe retsstillingen i overensstemmelse med Ole Andersen-dommen.

Det stod herefter klart, at funktionærer på det private arbejdsmarked, som var blevet opsagt før den 1. februar 2015, ikke kunne gennemføre krav om betaling af fratrædelsesgodtgørelse, hvis de havde været ramt af bortfaldsreglen, selvom den var i strid med EU-retten.

Østre Landsrets dom
Landsretten lægger til grund, at Beskæftigelsesministeriet efter Ole Andersen-dommen i 2010 havde en forpligtelse til at træffe de fornødne foranstaltninger for at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten.

Landsretten anfører, at da det i 2012 stod klart, at man i Implementeringsudvalget ikke kunne nå til enighed om en anbefaling, var det Beskæftigelsesministeriets ansvar ”hurtigst muligt at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-retten”. Landsretten konstaterer, at ministeriet forholdt sig passivt.

Landsretten fandt, at Beskæftigelsesministeriet derved havde tilsidesat EU-retten ”på en tilstrækkelig kvalificeret måde og dermed har pådraget sig erstatningsansvar ved ikke på tidspunktet for sagsøgernes opsigelse at have ændret funktionærlovens § 2 a, stk. 3”.

Bech Bruuns kommentar
Det er vanskeligt at sige, hvilke konsekvenser dommen får. Højesteret har i 2019 afgjort, at krav mod staten om erstatning for fratrædelsesgodtgørelse er underlagt 3-årig forældelse, som løber fra fratrædelsen, og at forløbet i forhold til Ajos-sagen ikke gav anledning til at suspendere forældelsesfristen.

Sagsøgerne i den konkrete sag havde sikret sig mod forældelsesindsigelsen ved at indgå suspensionsaftale med Beskæftigelsesministeriet.

Sagen blev ført af advokat Morten Ulrich.

Hilsen Peter (y)

Afgørelse fra Ankestyrelsen sanktioner var ulovlige
 

Mogens Rerup politiker og socialrådgiver Haderslev kommune


(Vundet sag fra Ankestyrelsen - mest af principiel karakter. Dette var den første af 5 klager, jeg fik på 1½ uge vedr. en for mig indtil da ukendt ansat ved navn Mikkel Knudsen. Sanne Nielsen bad jeg straks om, at gå efter bolden og ikke efter manden, men hun havde slet ikke opdaget, at hun og Mikkel Knudsen havde sparket bolden helt ud af stadion. Sagen er en af de sager som relaterer til den ulovlige ulovlige beslutning om besparelse af 15. sept. 2019):

Afgørelsen er skrevet, men ikke sendt til XXCXXXXXXXXX. Vi sender afgørelsen tilMogens Rerup, som repræsenterer XXXXXXXXXXX.

Afgørelse

Duhar klaget over HaderslevKommunes afgørelse omsanktion i ressourceforløbsydelse. Kommunenafgjorde sagen den 30. september 2019.
Ankestyrelsen har nu afgjort dinsag.

Resultatet er: Du skal ikke sanktioneres i din ressourceforløbsydelse for din udeblivelse fra samtale den 18. september 2019.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen kontakter dig. Vi kritiserer, at kommunen har angivet et mangelfuldt retsgrundlag i afgørelsen.

Vi kritiserer også, at kommunen ikke har genvurderet sagen og sendt den til Ankestyrelsen inden for fristen på fire uger.Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.Venlighilsen1. november 2021.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at du har haft en rimelig grund til at udeblive fra samtale med kommunen den 18. september 2019. Kommunen kunne derfor ikke sanktionerei din ressourceforløbsydelse for denne dag.

Hvad er afgørende for resultatet.

Du modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb bl.a. på grund af psykiske helbredsmæssige problemer i form af angst, post traumatisk stresssymptomer og søvn-og koncentrationsbesvær. Kommunen har ved brev af 11. september 2019 indkaldt dig til en samtale den 18. september 2019 som led i dit ressourceforløb. Du er i brevet blevet vejledt i overensstemmelse med reglerne. Du er efterfølgende udeblevet fra samtalen den 18. september 2019.Kommunen har den 23. september 2019 partshørt dig om grunden til din udeblivelse fra samtalen. Vi lægger vægt på dine og din samlevers oplysninger om, at din helbredstilstand, især den psykiske, er blevet dårligere siden august 2019, og du har oplyst, at du har haft en del kontakt til din læge. Du har haft mange angstanfald og flashbacks, som har bevirket, at du sover på forskellige tidspunkter. Din samlever oplyser, at du den pågældende dag ikke havde sovet i over et døgn, og at lægen havde sagt til hende, at hun i sådanne perioderskal lade dig sove, når du endelig falder i søvn.

Efter reglerne er sygdom en rimelig grund til ikke at stå til rådighed i sit ressourceforløb. En forværring i den generelle helbredstilstand, som man er visiteret til ressourceforløb på baggrund af, kan efter omstændighederne, dog være en rimelig grund til ikke at stå til rådighed.På baggrundaf dine og din samlevers oplysninger ikke det kan udelukkes, at din generelle helbredstilstand på udeblivelsestidspunktet var forværret i et sådant omfang, at du havde en rimelig grund til at udeblive fra samtalen den 18. september 2019. Vi lægger også vægt på, at der ikke foreligger oplysninger i sagen om, at kommunen har undersøgt din helbredstilstand på udeblivelsestidspunktet nærmere.Kommunen har ikke bedt dig dokumentere en forværring i din generelle helbredstilstand, fx ved at kræve, at du tager kontakt til din eller ved atindhenteoplysninger fra lægen i forbindelse med jeres oplysninger om din helbredstilstand. Der foreligger derfor ikke aktuelle lægelige oplysninger om din helbredstilstandpå udeblivelsestidspunktet den 18. september 2019.

Kommunen er forpligtet til at oplyse sagen. Hvis en personudebliver på grund af sygdom, kan kommunen bede om dokumentation for den konkrete sygemelding. Kommunen har ikke anmodet om lægelig dokumentation for din aktuelle helbredstilstand.

Om reglerneEfter reglerne skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, en person uden rimelig grund er udeblevet fra en opfølgningssamtale i et ressourceforløb. Der foretages fradrag for det antal dage, der går, fra personen skulle have væretmødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcentret er genoprettet. Der foretages fradrag for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret senere samme dag.Efter reglerne er fradraget i ydelsen betinget af, at kommunen samtidig med indkaldelse til samtale skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen udebliver fra samtale. Personen skal også skriftligt informeres om, hvilke skridt vedkommende skal tage for igen at blive berettiget til ydelse. Efter de dagældende regler er der alene tale om udeblivelse med rimelig grund, hvis:-tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud, -man er syg, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis man fortsætter i tilbuddet,-afstanden mellem bopæl og tilbuddet medfører en urimelig belastning på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, -man er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, -man har ret til orlov i forbindelse graviditet, barsel og adoption, eller fordi man passer handicappet barn eller døende nærtstående, -man har ret til ferie, hvis man aftjener værnepligt,-arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller hvis-arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Når en ressourceforløbsydelsesmodtager udebliver, skal det efter Ankestyrelsens praksis vurderes, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive, herunder om grunden til at udeblive er omfattet af en af de situationer, der udtrykkeligt er nævnt i loven, f.eks. sygdom, og om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan fx være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Det skal i den forbindelse vurderes, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion. Efter reglerne skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en modtager af ressourceforløbsydelse med henblik på at vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen. Efter Ankestyrelsens praksis skal kommunen fortsætte med at oplysesagen, når en borger oplyser, at udeblivelsen skyldessygdom, indtil derer tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren var syg og dermed havde rimelig grund til udeblivelse.

Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelse fra enlæge om, hvad borgeren fejlede, hvor alvorligt det var, og om borgeren var i stand til at møde i samtalen. Kommunen kan kun tilsidesætte borgerens forklaring om, at udeblivelse skyldes sygdom, hvis der er grundlag for det. Hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

En afgørelse på det foreliggende grundlag kan være til skade for borgeren.Det er dog en betingelse for at træffe afgørelse til skade for borgeren, at-borgeren er bekendt med sin pligt til at medvirke til oplysning af sagen.-kommunen har vejledt om konsekvenserne af manglende medvirken til sagens oplysning.-usikkerhed om årsagen til udeblivelsen skyldes borgerens manglende medvirken.
Efter Ankestyrelsens praksis kan borgere, der modtager ressourceforløbsydelse, pålæggesen sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for borgere, der modtager uddannelses-eller kontanthjælp, og som er aktivitetsparate.

Ankestyrelsens principmeddelelser om sanktioner til borgere, der modtager uddannelses-eller kontanthjælp kan derfor anvendes ved fortolkning.

Bemærkninger til klagen

Din partsrepræsentant klager bl.a. over sagsbehandlingen i kommunen.

Vi bemærker, at Ankestyrelsen kan behandle klager, der vedrører tilsidesættelse af regler for sagsbehandling. Vi kan derimod ikke behandle klager om personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller ekspeditionsfejl. Hvis du ønsker at klage over den måde, kommunen har behandlet din sag på, skal du henvende dig til kommunen eller borgmesteren -i kommuner med magistratsstyre til rådmanden.

Din partrepræsentant har også oplyst, at du og din samlever altid er blevet indkaldt sammen. Vi bemærker, at kommunen har gennemgået deres praksis for indkaldelser til dig og din samlever, og at kommunen har konstateret, at I altid har fået separate indkaldelser til samtaler, uanset at samtalerne indimellem har ligget samtidig eller i forlængelse af hinanden.

Din partrepræsentant har i øvrigt oplyst, at kommunens sagsbehandler i en intern mail af 11. november 2020 vurderer, at afgørelsen om sanktion skal ophæves, men at kommunen den 12. november 2020 har genvurderet afgørelsen og fastholdt sanktionen.

Din partsrepræsentant mener, at der dermed er foretaget en ulovlig sanktionering i din ressourceforløbsydelse. Vi er opmærksomme på kommunens interne mail af 11. november 2020.

Uanset sagsbehandlerens vurdering, har kommunen efterfølgende foretaget en konkret og individuel genvurdering om at fastholde afgørelsen. Vi bemærker desuden, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Bemærkninger til kommunen

Vi kritiserer, at kommunen har angivet et mangelfuldt retsgrundlag i afgørelsen.
Kommunen burde også have henvist til Aktivlovens § 13, stk. 7 og 8, § 69, stk. 1 og 4, og § 69 c, stk. 1. Det har ikke betydning for afgørelsens resultat. Grunden er, at vi har henvist til det korrekte retsgrundlag i vores afgørelse.

Vi kritiserer også, at kommunen ikke har overholdt genvurderingsfristen på fire uger, og at kommunen ikke har indsendt genvurderingen til Ankestyrelsen inden for fristen. Kommunen har modtaget klagen den 8. oktober 2019. Genvurderingen er først foretaget den 12. november 2020 og sendt til Ankestyrelsen samme dag.Det fører dog ikke til et andet resultat.

Grunden er, at sagen er sendt til os. En overskridelse af en lovbestemt tidsfrist kan ikke føre til et andet resultat i sagen, men kan alene føre til kritik.

Vi bemærker, at uanset borgers oplysninger om, at vedkommende ikke har set indkaldelsen til samtalen, skal kommunen fortsat tage stilling til, om der er en rimelig grund til, at borger ikke kunne møde til samtalen.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen ud fra:

Oplysninger vi har modtaget fra kommunen.
Afgørelse af den 30. september 2019.
Klagen af den 8. oktober 2019.
Genvurdering af den 12. november 2020. Henvendelser, vi har modtaget efter genvurderingen. Din partsrepræsentants henvendelser den 9., 11. og 28. januar og 1. oktober 2021, samt telefonnotat af 13. oktober 2021.

Regler

Her er de regler, vi har afgjort din sag efter.

Love og bekendtgørelser. Da gældende før 1. januar 2020 lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.§ 13, stk. 7 og 8, om rimelige grunde til at udeblive.

Hilsen Peter (y) og stor TAK til Mogens Rerup

Tilskadekomstpension skal ikke fradrages i tabt arbejdsfortjeneste
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/tilskad...dsfortjeneste/

Baggrund
Når en tjenestemand afskediges som følge af helbredsmæssige forhold, der skyldes en arbejdsskade med et erhvervsevnetab på minimum 15 %, har tjenestemanden ret til tilskadekomstpension svarende til fuld pension (37 pensions år).

Arbejdsulykken skete under omstændigheder, hvor en motorkøretøjsforsikring var ansvarlig og dermed forpligtet til at betale erstatning efter erstatningsansvarsloven (EAL), herunder tabt arbejdsfortjeneste, der opstod fra tjenestemanden, fratrådte sin stilling. Forsikringsselskabet påstår, at der skal ske fradrag for tilskadekomstpension. Det er sagens hovedspørgsmål.

Efter EAL § 2, stk. 2 skal der ske fradrag for forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.

Højesteret har i U2014.933H afgjort, at forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne (f.eks. på en firmapensionsordning) er summaforsikringsydelser, der ikke har karakter af en virkelig skadeserstatning. De fandt heller ikke, at forsikringsydelserne kunne karakteriseres som lignende ydelser. Østre Landsret fandt i U2018.632Ø, at ordinær egen pension efter tjenestemandspensionsloven § 2, stk. 2, måtte betragtes som summaforsikringsydelse og dermed ikke skulle fradrags i tabt arbejdsfortjeneste.

Det var på det juridiske grundlag, at forsikringsselskabet ”gik i krig” mod dels ØL-dommen fra 2018 og karakteren af tilskadekomstpension. Deres synspunkt er, at tilskadekomstpension ikke er en forsikringsydelse (da ordningen ikke er omfattet af forsikringsaftaleloven) og nærmere må sidestilles med førtidspension, der anses for at være en lignende ydelse, der skal fradrages i tabt arbejdsfortjeneste.



Rettens afgørelse
De 3 dommere indledte med at konstatere, at det karakteristiske ved en summaforsikringer, at forsikringsydelsen er fastsat på forhånd, og at den kan forlanges udbetalt uafhængigt af det faktisk lidte tab. Retten udtalte videre følgende:

Ifølge tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, udløses retten til tilskadekomstpension, når afsked finder sted på grund af utjenstdygtighed, der skyldes følger af tilskadekomst under udførelsen af tjenesten, og som begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadesikring. Under disse omstændigheder er den pågældende berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år.

Ydelsen kan derfor i princippet anses for at være fastsat på forhånd. Endvidere er retten til tilskadekomstpension efter bestemmelsens ordlyd og forarbejderne til bestemmelsen uafhængig af skadelidtes reelle økonomiske tab. Tilskadekomstpensionen efter tjenestemandspensionslovens § 8 har således betydelige lighedspunkter med en summaforsikring.

På den baggrund anså retten ikke, at der er hjemmel til at fradrage tilskadekomstpension i tabt arbejdsfortjeneste.



Yderligere spørgsmål
Sagen angik derudover et af tilskadekomstpensionen afledt spørgsmål. Tjenestemanden gennemførte efter afsked fra Politiet en SU-berettiget uddannelse. Da der blev tilkendt tilskadekomstpension, opstod der pga. for høj egen indtægt krav på tilbagebetaling af stort set hele den udbetalte SU.

Forsikringsselskabet mente, at den nu tilbagebetalte SU også skulle fradrages i kravet om tabt arbejdsfortjeneste, da tilbagebetalingskravet var udløst af den tilkendte tilskadekomstpension, og dermed uafhængigt af forsikringsselskabets pligt til at betalte tabt arbejdsfortjeneste. Det fik selskabet heller ikke medhold i med den simple begrundelse, at der ikke kan ske fradrag for en ydelse, der ikke er modtaget.

Endelig angik sagen, om skadelidte havde krav på yderligere erstatning for erhvervsevnetab udover de 15 %, som forsikringsselskabet havde betalt, og som havde bragt retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Det krav blev forsikringsselskabet frifundet for.



Kommentarer
Forsikringsselskabet, der er repræsenteret af advokat Christina Neugebauer, har anket dommen men alene i forhold til hovedspørgsmålet om fradrag for tilskadekomstpension. Fradrag for den tilbagebetalte SU gentages ikke i landsretten og dermed sker der nu udbetaling af godt 500.000 kr. i yderligere erstatning.

Det forekommer mest nærliggende at sammenligne tilskadekomstpension med en forsikringsydelse, der kommer til udbetaling, når den sikredes arbejdsevne er nedsat med halvdelen på en firmapensionsordning. Det er rigtigt, at tjenestemandspensionsordningen ikke er omfattet af FAL, og derfor finder U2014.933H ikke direkte men alene indirekte anvendelse. Det vil være meget anstrengt at betegne tilskadekomstpension som førtidspension, alene fordi tjenestemænd også kan være berettiget til førtidspension. Den træder derfor ikke i stedet for en offentlig ydelse, der skal fradrages i tabt arbejdsfortjeneste.

Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til advokat Karsten Høj, der repræsenterer skadelidte.

Hilsen Peter (y)

Ankestyrelsen dømt til at anerkende arbejdsskade
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...-arbejdsskade/

Københavns Byret har den 30. september 2021 dømt Ankestyrelsen til at anerkende, at en politibetjent blev påført en arbejdsskade i form af en nakkeskade, da han i 2015 blev påkørt bagfra med lav hastighed.

Sagen
I forbindelse med sit arbejde var politibetjenten i 2015 involveret i et færdselsuheld, da han blev påkørt bagfra og skubbet op i bilen foran, mens han holdt for rødt lys. Skadevolder oplyste til politibetjenten, at hun kørte 15-20 km/t, men oplyste til politiet, at hun havde kørt 5-10 km/t.

Umiddelbart efter uheldet fik politibetjenten smerter og gener i nakken, og han henvendte sig derfor på skadestuen, hvor man konkluderede, at han formentlig havde fået et piskesmæld. Dagen efter blev han sygemeldt, og han blev i den efterfølgende periode løbende behandlet ved fysioterapeut.

I 2017 fandt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at skaden ikke var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, da de vurderede, at uheldet ikke var egnet til at forårsage mere end forbigående nakkesmerter.

Ankestyrelsen stadfæstede i 2018 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hændelsen efter en lægelig vurdering havde medført beskeden belastning af nakken, at påkørslen var sket ved lav hastighed, at bilen politibetjenten sad i holdt stille, da uheldet skete, at der var beskedne skader på de involverede køretøjer, og at blandt andet de nakkesmerter, der var beskrevet i egen læges journal efter uheldet, måtte være udtryk for en forværring, som ikke kunne henføres til uheldet.

Med støtte fra Politiforbundet udtog vi herefter stævning mod Ankestyrelsen.



Retslægerådet
Tvisten angik således, om påkørslen var egnet til at medføre varig nakkeskade, og under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet.

Retslægerådet blev i spørgsmål 1 bedt om at vurdere, om de gener, der var beskrevet i skadestueepikrisen på dagen for uheldet, var forårsaget af uheldet. Hertil svarede Retslægerådet, at det kunne de ikke vurdere, fordi det fremgik af en journal fra kiropraktor, at politibetjenten før ulykkestilfældet havde fået ”kiropraktisk undersøgelse/behandling for højre skulder.”

Retslægerådet blev også bedt om at vurdere, om de gener, der var beskrevet i en senere speciallægeerklæring, var forårsaget af uheldet. Hertil svarede Retslægerådet: ”Det er Retslægerådets opfattelse, at sagsøgers klager over smerter i nakken kan være relateret til ulykkestilfældet, men der kan jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1 ikke angives nogen sandsynlighedsgrad for dette.”



Københavns Byret
Under hovedforhandlingen i Københavns Byret forklarede politibetjenten, at kiropraktorbehandlingen i højre skulder var forårsaget af, at han havde overbelastet skulderen i forbindelse med styrketræning.

På baggrund af den forklaring og Retslægerådets vurdering af, at generne kunne være relateret til ulykkestilfældet, fandt retten det godtgjort, at politibetjentens nakkeskade skyldtes færdselsuheldet, og Ankestyrelsen blev derfor dømt til at anerkende nakkeskaden som en arbejdsskade.



Elmers bemærkninger
Formålet med Arbejdsskadesikringsloven er at yde erstatning og godtgørelse til skadelidte eller deres efterladte ved arbejdsskade. Det har derfor heller aldrig været intentionen, at det skulle være svært at få anerkendt en arbejdsskade. Det fremgår også direkte af forarbejderne til det ulykkesbegreb, der blev indført i 2003, at ved de oplagte skader, hvor der er en hændelse, der umiddelbart forklarer skaden, stilles der ikke store krav til beviset for årsagssammenhæng. Det er kun i de situationer, hvor der er tale om en skade, der kan opstå uden ydre årsag, eller hvor der ikke er påvist en ydre årsag, der kan forklare skaden, at det er relevant at dykke ned i spørgsmålet om egnethed.

Det stemmer derfor også bedst overens med formålet med Arbejdsskadesikringsloven og forarbejderne, at en skadelidt uden forudbestående nakkegener, der får nakkegener umiddelbart efter en påkørsel, og som efterfølgende løbende behandles for selvsamme nakkegener, får anerkendt nakkeskaden som en arbejdsskade.

Dette understøttes også af, at retten fandt, at fordi Retslægerådet udtalte, at nakkesmerterne kan være relateret til ulykkestilfældet, og fordi Retslægerådets eneste forbehold for at fastslå årsagssammenhæng var et notat i en kiropraktorjournal, som politibetjenten kunne forklare, var hans nakke uvedkommende, så var bevisbyrden løftet.

Dommen er ikke anket, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal nu behandle spørgsmålene om varigt mén og tab af erhvervsevne. Spørgsmål om dommen kan rettes til advokat Julie Harder, der førte sagen.

Hilsen Peter (y)

Afslag på varigt mén og erhvervs*evnetab ændret efter stævning og udtalelse fra Retsl
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/afslag-...tslaegeraadet/

PTSD efter traumatisk oplevelse uden selv at være i fare – afslag på varigt mén og erhvervsevnetab blev efter stævning og udtalelse fra Retslægerådet ændret til 15% varigt mén og 90% erhvervsevnetab

Om sagen

En sygeplejerske med knap 30 års erfaring havde i en lang årrække arbejdet på intensivafdelinger og derigennem haft mange oplevelser med alvorligt tilskadekomne.

Efter en meget voldsom hændelse i 2009 blev hun sygemeldt og vendte aldrig tilbage til sygeplejefaget. Den voldsomme hændelse bestod i, at der efter en alvorlig trafikulykke blev indbragt en lille pige til afdelingen.

Pigens mor og storebror var døde ved ulykken, en anden voksen var hårdt kvæstet og den lille pige døde kort efter indlæggelsen. Udover selve den lægelige behandling skulle sygeplejersken også tage vare på de pårørende, og deres chok og sorg, herunder at pigens faster i desperation løb ud på gaden og kastede sig foran en bil.

Anerkendt som arbejdsskade, men PTSD-diagnose afvist

Hændelsen blev anerkendt som en arbejdsskade i form af et psykisk chok, men der blev givet afslag på såvel varigt mén som erhvervsevnetab, med den begrundelse at diagnosen PTSD ikke kunne stilles, da ”hændelsen ikke har været af exceptionel truende eller katastrofeagtig karakter”; eftersom hun ”ikke havde anledning til at føle [sig] truet eller på nogen måde være i livsfare”, og at hun ”[…] i kraft af [sin] uddannelse og mangeårige erhvervserfaring må antages at have et beredskab i forhold til at kunne håndtere en hændelse som denne.”

Hendes beskrevne psykiske gener – depressive symptomer – kunne altså efter Ankestyrelsens opfattelse med overvejende sandsynlighed ikke tilskrives den anerkendte arbejdsskade.

Et forsøg på at anmelde de psykiske gener som en erhvervssygdom grundet flere års belastende hændelser, herunder hændelsen i 2009, førte til afvisning.

Stævning og udtalelse fra Retslægerådet

Herefter udtog vi stævning på vegne af Dansk Sygeplejeråd mod Ankestyrelsen og bad om en vurdering fra Retslægerådet.

Retslægerådet udtalte, at Sygeplejersken led af ”posttraumatisk belastningsreaktion muligvis kompliceret af depression”, at der i forhold til hændelsen forelå et ”relevant traume i form af en kaotisk situation” og at der forelå en sandsynlig sammenhæng, herunder fordi hun ikke tidligere havde lidt af nogen psykiatrisk sygdom eller opsøgt læge på grund af psykiske symptomer.


Den nye afgørelse

Efter dette ændrede Ankestyrelsen sine tidligere afgørelser om afslag på méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning som følge af den anerkendte ulykke og afslag på anerkendelse af de samlede belastninger som erhvervssygdom og bad AES om at træffe nye afgørelser.

AES har herefter både anerkendt de samlede belastninger som en erhvervssygdom og tilkendt i alt 15% i varigt mén og 90% erhvervsevnetab fordelt med halvdelen på hver af de nu anerkendte arbejdsskader.

Kommentar

Det har særlig relevans, at Retslægerådet vurderer, at diagnosen PTSD kunne stilles selvom sygeplejersken ikke selv var truet eller i fare og således underkendte Ankestyrelsens opfattelse heraf.

Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til advokat Søren Kjær Jensen, der førte sagen på vegne af skadelidte.

Hilsen Peter (y)

Social - og Ældreminsteriet stævnet.
 

Elmer Advokater kræver på vegne af fire personer godtgørelse af Social- og Ældreministeriet som følge af krænkelse af deres menneskerettigheder på Børnehjemmene Godthåb

https://elmer-adv.dk/nyheder/4-tidli...kerettigheder/

Elmer Advokater har med hjælp fra Børns Vilkår rejst krav om godtgørelse til fire personer, som har været anbragt på Børnehjemmene Godthåb i perioden 1950-1967, og som har været udsat for fysisk og psykisk vold, omsorgssvigt, mobning, seksuelle krænkelser og anden nedværdigende behandling.

Forholdene på Børnehjemmene er afdækket i Godhavnsrapporten og i dokumentaren ”Jagten på mig selv”, som kan ses på DRTV. Vi skal for en god ordens skyld understrege, at vi ikke repræsenterer dokumentarist Per Wennick i sagen.

Vi afventer nu Social- og Ældreministeriets tilbagemelding på de rejste krav.

Social- og Ældreministeriet har under stor mediebevågenhed udbetalt godtgørelse på 300.000 kr. til 45 personer, som var anbragt på Drenge- og Lærlingehjemmet Godhavn i samme periode.

Hilsen Peter (y)

350 år gammel lov sikrer Kirsten millionerstatning
 

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...lionerstatning

Det var indirekte en kollegas skyld, at Kirsten Christensen fik en arbejdsskade og et liv med kroniske smerter. Men en lov fra 1683 betød, at arbejdsgiveren uden problemer påtog sig erstatningsansvaret.

Social- og sundhedsassistent Kirsten Christensen flytter en el-seng ind i en tom lejlighed på det plejehjem, hvor hun arbejder. Det er lørdag, og det skal gerne gå lidt hurtigt. En sygeplejerske fra hjemmeplejen hjælper hende med at vippe sengen ned. Men sygeplejersken slipper for tidligt og med en kraft, der svarer til 120 kilo, bliver Kirsten trukket ned og lander oveni sengen.

Det ryk, hun udsættes for, går ud over kravebenet og nakken. Hendes skulder hæver, og hun oplever en smerte som efter et kraftigt slag. I dag – næsten seks år efter uheldet, som skete 27. februar 2016 – er smerterne ikke forsvundet.

De er allerværst, når vejret bliver koldt.

"Smerterne er en kæmpe belastning, og jeg kommer til at gå med det resten af mit liv. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg allerhelst have haft min skulder. Prøv at tænke på, hvordan det føles at få en lammer. Den smerte har jeg hele tiden," siger Kirsten Christensen.

Arbejdsgiverens ansvar

Det juridiske efterspil har til gengæld været næsten smertefrit, fordi håndteringen af den type sager allerede blev beskrevet i Danske Lov i 1683. Her fastslås det, at arbejdsgiveren har erstatningsansvaret for 'uforsvarlige skadegørende handlinger'.

"Skaden skete, fordi kollegaen giver slip på sengen, hvorefter den falder, og medlemmet falder oveni. Det er arbejdsgiverens ansvar. Det fremgår af denne ældgamle lov, at arbejdsgiveren hæfter for fejl og forsømmelser begået af en arbejdstager," forklarer Tine Marie Andersen, der er advokat i FOA og førte sagen for Kirsten Christensen.

Tine Marie Andersen understreger, at det er vigtigt, at eksempelvis FOAs medlemmer er opmærksomme på, at man kan have ret til erstatning, hvis man er kommet til skade grundet en kollegas fejl. Også selvom hensigten ikke har været ond.

"Man behøver ikke at vide, hvem der har begået fejlen eller pege fingre ad nogen," siger hun.

Savner i høj grad jobbet

I Kirstens Christensens tilfælde forsøgte hendes daværende arbejdsgiver, en østjysk kommune, heller ikke at undslå sig det ansvar. I december 2021 fik den nu 58-årige social- og sundhedsassistent en foreløbig erstatning på 1,5 millioner kroner, og hun er lettet over, at hun nu kan tilkøbe hjælp i dagligdagen.

Det ændrer dog ikke på, at hun har betalt en høj pris. Hun er kommet på førtidspension og har mere eller mindre måttet opgive dans, gåture og havearbejde, men det er især tabet af hendes store hobby håndbold, der har betydet noget.

"Der er et stort tomrum, efter at jeg ikke længere kan dyrke min sport. Det sociale samvær mangler i høj grad," siger Kirsten Christensen.

Og så savner hun i mindst lige så høj grad arbejdet og oplever, at hun har været i en form for identitetskrise:

"Førhen blev jeg stolt, når jeg sagde, at jeg var social- og sundhedsassistent. For jeg vidste, at jeg gjorde en forskel. Nu har jeg skullet vænne mig til at sige, at jeg er førtidspensionist. Jeg skynder mig altid at sige, at det skyldes en arbejdsskade."

KEND DIN RET: DANSKE LOV

Danske Lov blev nedskrevet i 1683 af Christian V, som samlede for eksempel Jyske Lov og Skånske Lov, og med Danske Lov stod man med en samlet lovgivning for hele kongeriget. Nogle dele af loven bliver stadig brugt, som for eksempel Danske Lov 3-19-2. Den betyder, at arbejdsgiveren har ansvaret for skader, der bliver påført en medarbejder af en anden medarbejder. Loven bliver brugt i dag, også i retssager, men det er sjældent, at der bliver dømt efter den.

Kilder: Danmarkshistorien.dk og advokat i FOA Tine Marie Andersen

Hilsen Peter (y)

Giv aldrig op.....
 

DAGENS LANDSRETSDOM - MEDHOLD TIL SKADELIDTE - ERSTATNING
BLEV ELLERS AFVIST AF BÅDE ERSTATNINGSNÆVNET OG BYRETTEN -
MEN SKADELIDTE - OFFER FOR VOLD - FIK MEDHOLD I LANDSRETTEN
I DAG

STORT TILLYKKE TIL SKADELIDTE

og til advokat Camilla Abildskov som førte sagen hos ErstatningsAdvokaterne.

Skadelidte blev for flere år siden offer for vold med omfattende følger, herunder såvel varigt mén som erhvervsevnetab, men Erstatningsnævnet og byretten afviste erstatning for de omfattende følger, fordi skadelidte havde anmeldt overfaldet


6 timer for sent



i forhold til lovens krav om at et voldsoffer skal indgive anmeldelse inden 72 timer efter overfaldet.



6 timer…. Det var nok til afvisningerne.


Både Erstatningsnævnet og byretten afviste at yde erstatning efter lovens dispensationsregel om i særlige tilfælde at gøre undtagelse fra hovedregelen om anmeldelse inden 72 timer efter overfald.

ErstatningsAdvokaterne påberåbte sig denne regel, og dokumenterede hændelsesforløbet, skadens art osv. Men dette blev afvist af nævnet.

Vi stævnede Erstatningsnævnet, som blev repræsenteret af kammeradvokaten. Erstatningsnævnet vandt sagen i byretten.

Vi ankede sagen.

Og i dag omgjorde Landsretten så såvel Erstatningsnævnet (repræsenteret af kammeradvokaten) som byrettens afgørelser.

ErstatningsAdvokaterne førte sagen for skadelidte - og vi bringer dommen hurtigst muligt.

DEL GERNE

Venlig hilsen Britha Bunk (L) -
ErstatningsAdvokaterne
Telefon 80 200 700

https://www.facebook.com/Erstatnings...2971246379499/

Hilsen Peter (y)

Ny højesteretsdom om opgørelsen af sygedage efter 120-dages-reglen
 

https://jurainfo.dk/artikel/ny-hoeje...campaign=daily

Højesteret har i en ny dom netop taget stilling til, om fridage, weekender og helligdage skal medtages i fraværsopgørelse ved fuldtidssygefravær.
120-dages-reglen kort beskrevet
Det fremgår af funktionærlovens § 5, stk. 2, at:

”Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.”

Der er ikke i funktionærloven eller dens forarbejder taget stilling til, hvordan de 120 dage efter § 5, stk. 2, skal opgøres.

Allerede i UfR 1951.166 SH nåede man frem til, at en arbejdsgiver var berettiget til at medtage alle dage – også kalenderdage og således ikke kun arbejdsdage – i sin opgørelse af 120 sygefraværsdage for en fuldtidssygemeldt medarbejder. Med dommen i UfR 1998.737 V blev det fastslået, at arbejdsfrie dage (lørdage, søndage og helligdage) også kunne medregnes i opgørelsen af 120 dage, hvis der har været fravær på begge sider af den arbejdsfrie periode.

I forbindelse med dommen i UfR 2018.815 H er det fastslået, at den praksis, der havde udviklet sig om medtælling af søn- og helligdage og andre arbejdsfrie dage ved opgørelsen af sygedagene, ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor det drejer sig om delvist sygefravær.

I de situationer, hvor en medarbejder bliver opsagt under henvisning til 120-dages-reglen, vil opsigelsen typisk blive anset for at være saglig.

Sagen kort
Sagen angik en medarbejder, som blev afskediget med henvisning til 120-dages-reglen. Medarbejderen var ansat med en ugentlig arbejdstid på 32 timer, der var fordelt på ugens fire første dage, således at hun arbejdede mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Medarbejderen blev opsagt med forkortet varsel på en måned fra sin stilling. Opsigelsen blev begrundet med, at medarbejderen havde været sygemeldt i 120 dage inden for de seneste 12 måneder, jf. funktionærlovens § 5, stk. 2.

Spørgsmålet i sagen var, om der i perioden, hvor medarbejderen var fuldtidssygemeldt, skulle medregnes søndage, helligdage og andre arbejdsfri dage ved opgørelsen af sygedage i henhold til 120-dagesreglen i funktionærlovens § 5, stk. 2, eller om det kun var det faktiske sygefravær, der skulle medregnes. I den konkrete sag var det faktiske sygefravær de fire arbejdsdage.

Parterne var enige om, at spørgsmålet, om hvorvidt arbejdsgiveren kunne opsige under henvisning til 120-dages-reglen, alene afhang af, om søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage kunne medregnes ved opgørelsen af antallet af sygedage efter funktionærlovens § 5, stk. 2, i den periode, hvor hun var fuldtidssygemeldt.

Højesterets dom
Højesteret henviser til, at:

”Som anført i Højesterets dom af 22. november 2017 (UfR 2018.815) følger det af Sø- og Handelsrettens dom af 6. september 1950 (UfR 1951.166/2), at ikke kun arbejdsdage, men også søn- og helligdage skal medregnes ved opgørelsen af de 120 dage i perioder, hvor en funktionær er fuldtidssygemeldt. På grundlag af denne dom har der udviklet sig en retspraksis, hvorefter søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage medregnes i de 120 dage, hvis den ansatte har været fuldtidssygemeldt dagen umiddelbart før og dagen umiddelbart efter den eller de pågældende arbejdsfri dage. Denne praksis har været fulgt af arbejdsmarkedets parter i mange år, og lovbestemmelsen er ikke blevet ændret i forbindelse med senere ændringer af funktionærloven.”

I forlængelse heraf fandt Højesteret, at funktionærlovens § 5, stk. 2 må forstås sådan, at der ved fuldtidssygemelding kan medregnes søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage ved opgørelsen af antallet af sygedage, hvis den ansatte har været fuldtidssygemeldt dagen umiddelbart før og dagen umiddelbart efter den eller de pågældende arbejdsfri dage.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.

Bech-Bruuns kommentarer
Det er nu endegyldigt slået fast, at weekender, helligdage og andre arbejdsfrie dage skal tælles med ved beregningen af, hvornår en fuldtidssygemeldt medarbejder har været syg i 120 dage i henhold til 120-dagesreglen, hvis medarbejderen har været fuldtidssygemeldt dagen umiddelbart før og dagen umiddelbart efter den eller de pågældende arbejdsfri dage.

Hilsen Peter :confused:

Bilag.

Sygedagpengestop, som skal kendes af alle.
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Forældre med handicappet barn omfattet af handicapbeskyttelsen
 

https://handicapbarn.dk/index.php/ny...ahaJBSeOs_mTFs

Med den nye kendelse fra Ligebehandlingsnævnet så er en forældre til et handicappet barn også omfattet af handicapbeskyttelsen på arbejdsmarkedet begrundet i barnetsm handicap.

I kendelsen står der blandt andet "Kalgerens søn lider af svær OCD, ADD, angst og tourette. Af lægeattest til rehabiliteringsteam af 3. december 2019 vedrørende klagers søn fremgår, at sønnen ikke kunne gå ud af hjemmet, at han ikke ville mødes med andre mennesker, og at han havde mange tvangstanker. "

Faderen havde fået orlov fra en stilling som sproglærer til at passe sin alvorlig syge barn, men blev opsagt i forbindelse med nedskæringer på arbejdspladsen. Det var nødvendigt for sprogcenteret at foretage besparelser, og i den forbindelse blev sprogkonsulenten afskediget. I forbindelse med afskedigelsen talte sprogkonsulenten med den centeransvarlige leder, som blandt andet udtalte, at de øvrige medarbejdere havde ”knoklet med det som sådan nogle bæster” og at ”det er jo heller ikke fair”, hvorved den centeransvarlige leder henviste til de øvrige medarbejderes indsats ved valget af den, der skulle afskediges.

Nævnet vurderede indledningsvist, at sprogkonsulentens søn havde et handicap, og at sprogkonsulenten forestod den primære pleje af sønnen. På den baggrund var sprogkonsulenten omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven.

Samtidig vurderede Ligebehandlingsnævnet at arbejdsgiver var eller burde være bekendt med at sprogkonsulentens søn havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderede videre, at sprogkonsulenten blandt andet på baggrund af indholdet af telefonsamtalen mellem ham og den centeransvarlige leder havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det var herefter op til indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Sprogkonsulenten fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 370.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

Du kan læse hele afgørelsen ved at trykke her

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20220922925

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - forskelsbehandling ”by association” - afskedigelse - medhold

J.nr. 19-61937
En sprogkonsulent, der arbejdede hos et sprogcenter, blev afskediget fra sin stilling. Sprogkonsulenten var fraværende fra sit arbejde, fordi han havde tjenestefrihed til pasning af sin alvorligt syge søn.

Nævnet vurderede indledningsvist, at sprogkonsulentens søn havde et handicap, og at sprogkonsulenten forestod den primære pleje af sønnen. På den baggrund var sprogkonsulenten omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven.

Det var nødvendigt for sprogcenteret at foretage besparelser, og i den forbindelse blev sprogkonsulenten afskediget. I forbindelse med afskedigelsen talte sprogkonsulenten med den centeransvarlige leder, som blandt andet udtalte, at de øvrige medarbejdere havde ”knoklet med det som sådan nogle bæster” og at ”det er jo heller ikke fair”, hvorved den centeransvarlige leder henviste til de øvrige medarbejderes indsats ved valget af den, der skulle afskediges.

Nævnet vurderede, at indklagede var eller burde være bekendt med, at sprogkonsulentens søn havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderede videre, at sprogkonsulenten blandt andet på baggrund af indholdet af telefonsamtalen mellem ham og den centeransvarlige leder havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det var herefter op til indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Sprogkonsulenten fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 370.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

Læs mere om forløbet

Ligebehandlingsnævnet
https://ast.dk/naevn/ligebehandlingsnaevnet

Hilsen Peter (y)

Ny dom - arbejdsskade - rygsmerter-erstatning - retslægerådet - jura
 

Fra Facebook.

NY DOM - ARBEJDSSKADE - ERSTATNING - RETSLÆGERÅDET - JURA

Ankestyrelsen skulle herefter anerkende, at A's rygsmerter og kroniske smertesyndrom var en følge afden anerkendte arbejdsskade den 26. januar 2010, og sagen blev hjemvist til fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.

Uanset Retslægerådets vurdering - så medførte den juridiske vurdering, at der var grundlag for erstatning i denne sag.

V.L.D. 7. april 2022

Overvejende sandsynlighed talte ikke imod, at rygsmerter og kronisksmertesyndrom var en følge af en arbejdsskade, idet disse ikke kunnetilskrives nogen anden hændelse eller årsag end arbejdsskaden.

A, der var ansat i køkkenet på et hotel, faldt den 26. januar 2010 i en vandslange på en stentrappe. Hun kurede 7 trin ned af trappen og kom til skade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte ulykken som en arbejdsskade, og at A havde fået et varigt mén på 5 % efter arbejdsskaden i form af et brækket haleben, men at hendes erhvervsevne var nedsat mindre end 15 %.

Ankestyrelsen afgjorde i 2018, at A ikke havde krav på yderligere godtgørelse for varigt ménog fortsat ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. I en sag anlagt af A mod Ankestyrelsen anførtelandsretten, at hotellet ved anmeldelsen den 1. februar 2010 af arbejdsulykken bl.a. havde anført, at »banker ryggen itrappen og rutscher 7 trin ned på ryggen. Slår ryggen og albuen slemt«.

Af skadestuejournalen af 26. januar 2010 fremgik, at A klagede over smerter i brysthvirvelsøjlen, hvor der blev påvist ømhed og en hudafskrabning ud for 8.brysthvirvel.

I en speciallægeerklæring fra 2013 var det bl.a. anført, at »Faldet har udløst kroniske smerter sv. til et storområde i lænderyggen. Er opereret for et brækket haleben.

Der er ingen sikker diagnose udover dette ud fra radiologi. Klinisk har hun symptomer på kroniske smerter brændende udstråling af smerter i et stort område sv. til lænden. Kan sagtens være udløst af det kraftige traume«.

Retslægerådet udtalte bl.a., at A fra medio 2011 og især fra 2012 havde udviklet smerter i lænd, bækken, balder, hofter og med udstråling til benene, og at tilstanden havde karakter af et kronisk smertesyndrom, der ofte har en kompleks genese af somatiske, psykiske og sociale faktorer.

Retslægerådet vurderede, at det var tilfældet hos A, hvor tilstanden ikke kunne henføres til enkeltfaktorer, heller ikke ulykkestilfældet den 26. januar 2010.
Landsretten lagde til grund, at A indtil arbejdsulykken havde været fuldt arbejdsdygtig, og at hun havde været fuldtidsansat i køkkenet på hotellet.

Det blev endvidere lagt til grund, at hun siden arbejdsulykken havde haft smerter navnlig i lænderyggen, som fra medio 2011 og især 2012 havde udviklet sig og fået karakter af etkronisk smertesyndrom, og at hun efter ulykken var blevet sygemeldt og trods flere forsøg herpå ikke var vendt tilbagetil arbejdsmarkedet.

Hun var med virkning fra den 1. december 2018 tilkendt førtidspension.
Landsretten fandt på denne baggrund, at overvejende sandsynlighed ikke talte imod, at A's rygsmerter og kroniske smertesyndrom var enfølge af arbejdsskaden, idet disse efter bevisførelsen ikke kunne tilskrives nogen anden hændelse eller årsag end arbejdsskaden.

Ankestyrelsen skulle herefter anerkende, at A's rygsmerter og kroniske smertesyndrom var en følge afden anerkendte arbejdsskade den 26. januar 2010, og sagen blev hjemvist til fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.

ErstatningsAdvokaterne har ikke ført sagen.
-----------------------------------------------------------------
Er du kommet alvorligt til skade på arbejdet?
Ønsker du en tryg specialistvurdering af AES's afgørelse?
Så kontakt os på
tlf 80 200 700 -
eller for hurtigt svar på www.erstatningsadvokaterne.dk
Venlig hilsen Britha Bunk, advokat (L) - ErstatningsAdvokaterne

Hilsen Peter (y)

Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter

Ankestyrelsen taber igen ved domstolen
 

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374178&postcount=142

Juan Galiano fik ved byretten i Næstved dommerens ord for, at han havde ret til en førtidspension uden at skulle ud i flere afklaringer. Dermed blev Ankestyrelsen underkendt.

Det gjorde Ankestyrelsen også i en sag fra 2019, hvor landsretten fandt det ulovligt, at Frederiksberg Kommune og Ankestyrelsen ad to omgange havde afslået at give førtidspension til den tidligere bagageportør Lars Norman Nielsen.

Ankestyrelsen blev også underkendt af retten i Næstved i marts 2021, hvor en 3F’er blev tilkendt førtidspension, selvom kommunens afslag var blevet blåstemplet af Ankestyrelsen.

Bør genoverveje sin praksis
- Alle tre sager viser, at Ankestyrelsen bliver ved med at fortolke for stramt, siden de bliver underkendt ved domstolene, vurderer Emil Kiørboe.

Advokaten er glad for, at domstolene ændrer afgørelserne – men siger omvendt:

- Det er et fåtal af sager, der ender i retten, og det er jo Ankestyrelsen, der lægger linjen i forhold til kommunerne. Så det bør give Ankestyrelsen grund til at genoverveje sin praksis, når man bliver underkendt af domstolene, siger Emil Kiørboe.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken.


Hilsen Peter (y)

Principiel dom om forskud på erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringslov
 

Principiel dom om forskud på erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven

https://elmer-adv.dk/nyheder/forskud...sikringsloven/

I en dom fra den 24. juni 2022 har Østre Landsret taget stilling til, om det var uberettiget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved to afgørelser i hhv. 2018 og 2019 afviste, at et medlem af Politiforbundet havde ret til forskud på erstatning for tab af erhvervsevne, fordi han på tidspunktet for afgørelserne modtog ledighedsydelse.

Vi har tidligere omtalt sagen her:

https://elmer-adv.dk/nyheder/princip...sikringsloven/



Landsretten er ligesom tre dommere i byretten kommet frem til, at det forhold, at den tilskadekomne modtager ledighedsydelse ikke i sig selv udelukker muligheden for at få udbetalt forskud efter reglen i arbejdsskadesikringslovens nugældende § 16, stk. 6 (dagældende § 16, stk. 3).

Landsretten udtaler herom:

”Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, at forskud på erstatning for bl.a. tab af erhvervsevne kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse. En afgørelse om ret til forskud, som efter forholdets natur er et kapitaliseret beløb, forudsætter, at der er sikkerhed for, at den tilskadekomne har et erhvervsevnetab af en vis størrelse. Der er således tale om et beløb, der kan udbetales, fordi det skønnes sandsynligt, at den tilskadekomne under alle omstændigheder at ville være berettiget til erstatning. Det fremgår ikke af § 16, stk. 6, eller forarbejderne hertil, hvilke kriterier Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inddrage ved vurderingen af, om en tilskadekommen er berettiget til et forskud på erstatningen for erhvervsevnetab, og afgørelsen må derfor som udgangspunkt bero på en samlet vurdering af [medlems] forhold, herunder navnlig om der er sikkerhed for, at han som følge af arbejdsskaden har et varigt erhvervsevnetab.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har for landsretten gjort gældende, at det forhold, at [medlem] modtog ledighedsydelse på tidspunktet for dens afgørelse, i sig selv medfører, at han derved er afskåret fra at modtage forskud på erstatning for erhvervsevnetab.

Landsretten finder imidlertid, at denne forståelse af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, der ikke er sikre holdepunkter for i forarbejderne til lovbestemmelsen, strider mod princippet om pligtmæssigt skøn (forbuddet mod at sætte skøn under regel), idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke foretager et individuelt samlet skøn over [medlems] forhold. Heller ikke ordlyden af eller forarbejderne til bestemmelserne om adgangen til at modtage midlertidig ydelse efter § 17 og § 17 a giver grundlag for i § 16, stk. 6, at indfortolke, at en person er afskåret fra at modtage forskud efter § 16, stk. 6, allerede fordi denne er på ledighedsydelse. Der må således foretages en konkret helhedsvurdering af, om betingelserne i § 16, stk. 6, er opfyldt – også når der er tale om en person på ledighedsydelse. Herefter, og da Arbejdsmarkedets erhvervssikring ikke har foretaget denne konkrete helhedsvurdering, findes afgørelsen at burde tilsidesættes som ugyldig.”

Det vides endnu ikke, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil søge om tilladelse til at anke dommen til Højesteret.



Sagen er ført for Politiforbundet af advokat Laura Tholstrup.

Hilsen Peter (y)

Ankenævnet for Patienterstatningen dømt til at se på sag igen, da de begik væsentlige
 

Ankenævnet for Patienterstatningen dømt til at se på sag igen, da de begik væsentlige sagsbehandlingsfejl

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankenae...handlingsfejl/

Vestre Landsret har i dom af 3. juni 2022 hjemvist en sag til Ankenævnet for Patienterstatningen, fordi Ankenævnet begik væsentlige sagsbehandlingsfejl, da de i afgørelse fratog patienten retten til erstatning.

Sagen
Patienten blev opereret for en diskusprolaps den 11. juni 2014. Den 14. juni 2014 fik hun en reprolaps på operationsniveauet. Den 18. juni 2014 blev hun reopereret akut for reprolapsen, men det var desværre ikke tids nok til at forhindre udvikling af cauda equina syndrom, som patienten lider af i dag.

Hun anmeldte hele behandlingsforløbet til Patienterstatningen, https://patienterstatningen.dk som anerkendte skaden (cauda equina syndrom) https://www.sundhed.dk/borger/patien...quina-syndrom/ og en behandlingsforsinkelse fra 14. til 18. juni 2014 efter specialistreglen i KEL § 20, stk. 1, nr. 1.
Regionen klagede over afgørelsen til Ankenævnet, som herefter ophævede Patienterstatningens afgørelse om anerkendelse, da Ankenævnet ikke fandt, at behandlingsforsinkelsen i perioden 14. til 18. juni 2014 havde haft betydning for behandlingsresultatet og at hun dermed ikke kunne have undgået skaden.

Ankenævnet for Patienterstatningen blev i byretten, hvor sagen blev ført af en anden advokat, frifundet for påstanden om, at patienten var påført en skaden i perioden 14. til 18. juni 2014. Sagen omhandlede i byretten alene anerkendelse efter specialistreglen i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1. nr. 1.

Ankesagen
Da Elmer Advokater efter byrettens dom modtog sagen, stod det efter en gennemgang klart, at Ankenævnets egen lægekonsulent under den administrative behandling af sagen havde udtalt, at reprolapsen, som patienten fik den 14. juni 2014, som var årsag til udviklingen af cauda equina syndrom, var en yderst sjælden og alvorlig komplikation til operationen den 11. juni 2014.

Den oplysning undlod Ankenævnet at forholde sig til i deres afgørelse.

Ankenævnet for Patienterstatningen gjorde under ankesagen blandt andet gældende, at de alene var forpligtet til at forholde sig til behandlingsperioden fra den 14. til den 18. juni 2014, og ikke perioden fra operationen den 11. til den 14. juni 2014, da der efter det oplyste ikke var sket en behandlingsforsinkelse i den første del af perioden. Det var efter Ankenævnets opfattelse også forkert at mene, at de ”skulle være forpligtede til at kigge på andre dele af ansøgeres behandlingsforløb for (eventuelt) at finde en behandlingsskade.”

Landsretten slår i dommen fast, at Ankenævnet for Patienterstatningen – under hensyntagen til lægekonsulentens udtalelse – i deres afgørelse af 11. marts 2016 skulle have forholdt sig til om skaden kunne anerkendes efter tålereglen i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, ligesom Ankenævnet skulle have forholdt sig til hele behandlingsperioden fra den 11. juni 2014 til den 18. juni 2014 uanset, at patienten i anmeldelsen havde skrevet (på baggrund af sine oplysninger fra lægerne), at hun mente, at der var sket en fejl mellem de 2 operationer.

Ankenævnet for Patienterstatningen havde ikke godtgjort, at der var tale om en uvæsentlig sagsbehandlingsfejl, og landsretten hjemviste derfor sagen.

Elmers bemærkninger
Højesteret https://domstol.dk/hoejesteret/ har tidligere i U.2016.2138H med ordene: ”Med hensyn til klagen til Patientskadeankenævnet bemærkes, at nævnet burde have omgjort Patientforsikringens afgørelse og have truffet den materielt rigtige afgørelse, uden hensyn til at A’s klage til nævnet alene angik afslaget på hans krav om erstatning for tabt erhvervsevne.” kritiseret Ankenævnet for ikke at træffe en materielt korrekt afgørelse på baggrund af sagens oplysninger og uden hensyntagen til det anførte i klagen over Patienterstatningens afgørelse.

Landsretten slår i dommen endnu en gang fast, at det påhviler patientskademyndighederne at oplyse erstatningssager og sikre, at der bliver truffet materielt korrekt afgørelser ud fra de oplysninger, de ligger inde med.

Dommen illustrerer endvidere, at patientforsikringsordningen bygger på et anmeldelsesprincip og ikke et ansøgningsprincip.

Det påhviler Patienterstatningen og Ankenævnet af egen drift at indhente alle de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om patienten er berettiget til erstatning efter loven og – i bekræftende fald – hvilken erstatning.

Sagen skal nu på ny behandles af Ankenævnet for Patienterstatningen, https://stpk.dk/borgere/naevn/ankena...terstatningen/ som skal tage stilling til hele behandlingsperioden fra den 11. juni 20214 og om skaden kan anerkendes efter tålereglen i § 20, stk. 1, nr. 4.

Henvendelser vedrørende sagen kan rettes til advokat Mie Ramsay Teit.

Hilsen Peter (y) med cauda equina syndrom

Afgørelse om at tilsidesætte en begunstigelse i en livsforsikring.
 

Retten i Roskilde har ved dom af 30. august 2022 underkendt Familieretshusets afgørelse om at tilsidesætte en begunstigelse i en livsforsikring.

Antallet af domme om begunstigelser i livsforsikringer er begrænsede. Særligt efter at definitionen af ”nærmeste pårørende” blev ændret pr. 1. januar 2008 til også at omfatte samlevere. Roskilde rets dom af 30. august 2022 er et sjældent eksempel på en afgørelse om, hvem der egentlig er berettiget til en livsforsikringssum og hvilke hensyn, der skal afvejes mod hinanden. Og så er den et uheldigt eksempel på en ikke-eksisterende konflikt, der alligevel endte i retten.

Sagen kort

En kvinde blev i 2003 indsat som begunstiget med navns nævnelse i sin samlevers livsforsikring. Parret blev gift og fik 3 børn. Efter en længere årrække blev parret skilt. Det var en mindelig skilsmisse og der var ingen konflikt om hverken bodeling eller børnene. Børnene boede mest hos kvinden og manden udtrykte ønske om, at kvinden skulle fortsætte med at være den primære omsorgsperson og forsørger for børnene.

Parret havde også på et tidspunkt efter skilsmissen, en snak om begunstigelsen i livsforsikringen og manden ville ikke ændre på begunstigelsen. Han syntes, at kvinden fortsat skulle være begunstiget, selvom de var blevet skilt. Begge var jurister og var fuldt ud klar over konsekvenserne af en begunstigelse.

Manden afgik ved døden i en ung alder og mens alle 3 børn var under 18 år.

Kvinden bekræftede overfor livsforsikringsselskabet, at hun fortsat betragtede sig som begunstiget i forsikringen.

I sådant et tilfælde er forsikringsselskabet forpligtet til at spørge Familieretshuset og i den konkrete sag udmeldte Familieretshusets en værge til at varetage børnenes økonomiske interesser.

Værgen indstillede til, at kvinden forblev begunstiget. Familieretshuset havde dog en anden holdning og det endte med, at værgen på vegne af 2 af børnene (den ældste var i mellemtiden blevet 18 år og derfor ikke længere omfattet af værgemålet) blev pålagt at anlægge en retssag mod kvinden - altså børnenes mor.

Retten i Roskilde gav kvinden fuldt ud medhold.

Retten lagde vægt på, at afdøde havde ønsket, at eks-hustruen fortsat skulle være begunstiget for at været sikret økonomisk og kunne forsørge børnene, at børnene havde fået udbetalt en arv og en børnepension og, at børnene derfor ikke havde et økonomisk behov, der talte for en ændring af begunstigelsen til fordel for børnene, idet moderen måtte antages fortsat at ville varetage begunstigelsens formål, nemlig at sikre børnenes forsørgelse.

Elmer Advokaters kommentarer:

Denne her sag kunne have været løst uden rettens hjælp, hvis blot Familieretshuset havde fulgt værgens indstilling.

Den kunne måske også have været løst mindeligt, hvis værgen og Familieretshuset havde forsøgt sig med en forligsmæssig løsning mens retssagen verserede.

I følge Forsikringsaftalelovens § 104, stk. 3 må et forsikringsselskab ikke udbetale en forsikringssum til den begunstigede, hvis en ægtefælle eller livsarvingerne fremsætter indsigelser mod begunstigelsen.

Uenigheden skal afgøres ved forlig eller dom. Der gælder en 1-årig frist for anlæg af retssag fra dødsfaldstidspunktet. Forsikringsaftaleloven § 104, stk. 1 og 2 foreskriver, at begunstigelsen kun kan ændres, hvis den er urimelig overfor ægtefællen eller livsarvingerne. De hensyn, der skal tages, inkluderer baggrunden for indsættelsen af den begunstigede, livsarvingernes behov overfor den begunstigedes behov og omstændighederne i øvrigt.

Der skal altså foretages et konkret skøn. Det er ikke sådan, at begunstigelsen af en eks-hustru, der er indsat ved navns nævnelse, automatisk bortfalder blot fordi parret er blevet skilt.

Det vil måske ofte være resultatet af den skønsmæssige afvejning, at begunstigelsen bortfalder, men langt fra altid. Det skal bemærkes, at hvis der som begunstiget alene havde været henvist til ”nærmeste pårørende”, havde resultatet været et andet.

Sagen blev ført for den begunstigede eks-hustru af advokat Medea Solevad Plesner.

Det vides endnu ikke om dommen bliver anket.

Hilsen Peter :confused:(y)

Sagsøger anset for vindende part efter at have hævet sag
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/sagsoeg...xfJ8yfUuf_1RTU

Et medlem af Danmarks Lærerforening fik et hovedtraume i forbindelse med sit arbejde.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte hovedtraumet som en arbejdsskade og tilkendte medlemmet godtgørelse for varigt mén for hovedpine.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste samtidig, at medlemmets kognitive og affektive gener skyldtes hovedtraumet. Som begrundelse anførte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

Vi vurderer, at dine kognitive og affektive klager ikke med overvejende sandsynlighed kan tilskrives følger efter arbejdsskaden den [x].

Vi finder det derfor ikke overvejende sandsynligt, at dine kognitive/affektive gener kan tilskrives hændelsen den [x], hvor du pådrog dig et hovedtraume men ikke en hjernerystelse efter hændelsen.

Om sagen

Det følger af Arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, at et påvist varigt mén anses for at være en følge af en anerkendt arbejdsskade, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod. Det betyder, at der gælder en omvendt bevisbyrde. Det er dermed ikke er skadelidte, der skal bevise, at der med overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem en hændelse og et mén. Det er derimod arbejdsskademyndighederne, der med overvejende sandsynlighed skal bevise, at der ikke er årsagssammenhæng.

Vi sendte derfor på vegne af skadelidte stævningsudkast til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I udkastet nedlagde vi påstand om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle anerkende en højere méngrad. Vi gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anvendt bevisbyrdereglen forkert. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste at genoptage sagen, og vi anlagde herefter sag ved domstolene.

Under retssagen erkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man havde anvendt bevisbyrdereglen forkert, og at afgørelsen derfor skulle genoptages.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville dog ikke genoptage afgørelsen, før sagen havde været forelagt Retslægerådet. Årsagen var, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke ville risikere at bruge tid og ressourcer på at genoptage afgørelsen med det samme, hvis Retslægerådets eventuelle senere udtalelse ville give anledning til at genoptage afgørelsen igen.

Vi mente, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde genoptage afgørelsen med det samme.

Vi argumenterede for, at det slet ikke var sikkert, at skadelidte ville fortsætte retssagen, når den nye afgørelse forelå. Vi henviste også til, at det var usikkert, om skadelidte havde retlig interesse i at fortsætte en retssag, der (nu) vedrørte prøvelse af en afgørelse, som myndighederne havde erkendt var ugyldig.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastholdt dog, at de ville afvente en udtalelse fra Retslægerådet.

Vi hævede herefter retssagen, så Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev tvunget til at genoptage afgørelsen med samme. Vi gjorde samtidig gældende over for retten, at vi var at betragte som vindende part, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde erkendt, at afgørelsen var behæftet med en væsentlig fejl og derfor skulle genoptages.

Retten i Næstved afsagde kendelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var den vindende part, fordi skadelidte ikke havde fået medhold i den nedlagte påstand om anerkendelse af en bestemt méngrad.

Vi ansøgte Procesbevillingsnævnet om kæretilladelse, som blev givet. Vi kærede herefter kendelsen til Østre Landsret.

Østre Landsret afsagde kendelse den 7. november 2022 og anførte heri:

”Sagen vedrører prøvelse af S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af [x]. Da S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har genoptaget sagen som følge af forkert anvendelse af bevisreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, finder landsretten, at [skadelidte] må anses som den vindende part, uanset at hun har nedlagt påstand om anerkendelse af bestemte méngrader.”

Elmers bemærkninger

En af konsekvenserne af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke havde anvendt bevisbyrdereglen korrekt, er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hermed heller ikke havde fastsat det varige mén korrekt. Det kan godt være, at det viser sig, at méngraden er den samme, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvender bevisbyrdereglen korrekt – men i alle tilfælde var fastsættelsen af ménet behæftet med fejl.

Det var også netop dét, der var kimen i sagsanlægget. Sagsøger havde nedlagt påstand om en bestemt méngrad, fordi bevisbyrdereglen var anvendt forkert, og ménfastsættelsen var dermed forkert.

Det ville da også være en besynderlig retstilstand, hvis en forvaltningsmyndighed skulle anses for vinder i en sag, hvor sagsøger får medhold i, at forvaltningsmyndighedens afgørelse lider af en væsentlig mangel og skal genoptages. Det må særligt gøre sig gældende, når sagsøger inden sagsanlægget har forsøgt at få forvaltningsmyndigheden til at genoptage afgørelsen, og hvor dette er blevet afvist.

Spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Julie Harder

Hilsen Peter (y)

Udbetale forsikringserstatning til leasingtageren
 

Retten på Frederiksberg har ved dom af 21. november 2022 pålagt et forsikringsselskab at udbetale forsikringserstatning til leasingtageren for værdien af leaset IT-udstyr, som blev stjålet under et indbrud begået i 2020.

https://elmer-adv.dk/nyheder/forsikr...ens-interesse/

Sagen kort

Det stjålne IT-udstyr var leaset af en eksportvirksomhed. Ifølge leasingaftalens generelle betingelser havde leasingselskabet ejendomsretten til udstyret, og som leasingtager bar eksportvirksomheden risikoen for udstyrets undergang i leasingperioden. Efter indgåelsen af leasingaftalen aftalte parterne imidlertid, at eksportvirksomheden skulle overtage udstyret ved leasingaftalens udløb mod betaling af restværdien. IT-udstyret blev imidlertid stjålet, inden leasingaftalen udløb og dermed inden leasingtager havde fået ejendomsret til udstyret.

Det stjålne IT-udstyr var omfattet af en løsøreforsikring med nyværdidækning, som forsikringsselskabets assurandør havde anbefalet eksportvirksomheden at tegne for at afdække sin risiko for, at udstyret skulle blive stjålet eller gå tabt på anden vis i leasingperioden. Assurandøren baserede sin rådgivning på en gennemgang af leasingaftalen og den efterfølgende aftale om, at eksportvirksomheden skulle overtage IT-udstyret ved udløbet af leasingaftalen.

Efter tyveriet anmeldte eksportvirksomheden skaden til forsikringsselskabet og rejste krav om forsikringserstatning for værdien af det stjålne leasede udstyr. Forsikringsselskabet afviste imidlertid kravet med henvisning til, at eksportvirksomhedens interesse ikke var sikret af løsøreforsikringen, eftersom virksomheden ikke ejede udstyret på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden. Endvidere henviste forsikringsselskabet til, at udbetaling af forsikringserstatning til eksportvirksomheden som leasingtager ville være i strid med retspraksis og med bestemmelserne i FAL §§ 35, 39, 54, stk. 1, 1. pkt., og 57, stk. 1.


Hilsen Peter (y)

Tab af erhvervsevneforsikring: dækning og personovervågning
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/tab-af-...novervaagning/

Dette nyhedsbrev handler om tab af erhvervsevne forsikringer og om pensions- og forsikringsselskabernes overvågning af deres kunder.

En introduktion til erhvervsevnetabsforsikringen

Forsikringsbetingelsernes ordlyd varierer

Sikrede har bevisbyrden

Enkelte råd om arbejdsprøvning:

Sager med personovervågning

Forsikringsselskabet sender et funktionsskema til sikrede

Undersøgelser & Overvågning

Læs her om forskellige retssager

Hvad skal man som forsikret være opmærksom på?

TAK, til Elmer Advokater

Hilsen Peter (y)

HØJESTERETSSAG VUNDET i DFIM-sagen
 

https://www.facebook.com/ehmerprammi...vXLsaUgs9GodZl

I går afsagde Højesteret dom i DFIM-sagen. ( https://www.dfim.dk)

Højesteret fastslog, at ”ukendt” køretøj IKKE kun kan fortolkes som værende en ”flugtbilist” og underkendte dermed den praksis DFIM har haft siden 1950erne.

Højesteret fastslog, at garantiordningen – som procederet fra vores side - skal ses i sammenhæng med færdselslovens regler om erstatning og forsikring, og at ordningen skal sikre, at skadelidte får erstatning, selv om det skadeforvoldende køretøj ikke kan identificeres.

Højesteret udtalte, at det må bero på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, om et køretøj må anses for ”ukendt” og udtalte endvidere, at selv om udgangspunktet må være, at den, der bliver påkørt, sikrer sig oplysninger om køretøjet, så vil det i situationen ofte være forståeligt, hvis det ikke sker.

Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vores klient nu endelig – efter 6 ½ år – kan få den erstatning, han er berettiget til. Men derudover er vi også rigtig glade for de mange tilskadekomne, som denne dom vil få betydning for. DFIM må naturligvis ændre deres praksis.

Spørgsmålet er så, hvordan DFIM vil forholde sig til de tilskadekomne, som frem til dommen – uberettiget – har fået afvist deres sager…

Hilsen Peter (y)

Ny bog af Mads Pramming
 

Mads Pramming som er advokat og påtager sig sager omkring arbejdsskadet, sygedagpenge, førtidspension, udsatte osv har i dag udgivet bogen
“ (U)lige for loven “

Bogen er lavet i samarbejde med Birgitte Vestermark

Mads Pramming titulere sig med titlen - Advokat på de svages side

Støt op omkring en advokat - der i langt højere grad heller vil støtte svage end at gå efter det store honorar

Støt op omkring Mads Pramming stædige kamp for retfærdighed og ordentlighed til de mennesker der kommer i klemme, i det syge system

KØB BOGEN

Tak for anbefalingen

Domme og kendelser. Medarbejdere og Kompetencestyrelsen
 

https://medst.dk/domme-og-kendelser/

Hilsen Peter (y)

Godtgørelseskrav på 300.000 kroner til Haderslev Kommune
 

8. NOV 2023, 14:51
Mor til 19-årig handicappet ung mand kræver erstatning på 300.000 kroner for umenneskelig og nedværdigende behandling

https://www.tvsyd.dk/haderslev/mor-t...VsBDYmPY2c4uHo

Onsdag har advokat Thomas Taguchi fra TT Advokater https://ttadvokater.dk på vegne af Lis Hansen sendt et godtgørelseskrav på 300.000 kroner til Haderslev Kommune for umenneskelig og nedværdigende behandling i form af omsorgssvigt af Mathias i hans hjem på botilbuddet Odinsgård i Vojens.
Det skriver JydskeVestkysten.

Et omsorgssvigt, som Lis Hansen, der er mor til Mathias, den 11. oktober fik en uforbeholden undskyldning for af Haderslev Kommune.

Advokat kalder sag om omsorgssvigt på bosted i Vojens for meget principiel.

- En økonomisk godtgørelse kan ikke omgøre, hvad Mathias har været udsat for eller bringe tingene i orden igen. Men det er i vid udstrækning en symbolsk erkendelse af, at kommunen anerkender, at der er noget, som er gået galt, siger Thomas Taguchi, der ifølge avisen er én af landets førende socialrets-advokater og kalder sagen om Mathias for meget principiel.

Hilsen Peter (y) Vi følger sagen

Personskade efter besvimelse på arbejdsplads anerkendt som arbejdsskade
 

https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...-arbejdsskade/

11 OKT 2023
HØJESTERET
Personskade efter besvimelse på arbejdsplads anerkendt som arbejdsskade

Personskade opstået ved fald blev anerkendt som arbejdsskade, uanset at faldet skyldtes besvimelse, som ikke var forårsaget af arbejdet

Domme afsagt den 11. oktober 2023

Sagerne BS-50589/2022-HJR og BS-51368/2022-HJR

Codan Forsikring A/S
mod
Ankestyrelsen

og

Region Hovedstaden
mod
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Biintervenient til støtte for S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:
A

Sagerne angår to forskellige personer og hændelser.

Den ene person var på tidspunktet for sin tilskadekomst i praktik som lægestuderende. Hun sad på en taburet med hjul og overværede en undersøgelse af en patient, da hun fik et ildebefindende og besvimede. Hun faldt ned fra taburetten og slog hovedet mod betongulvet, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse. Hun fik også viklet sin ene fod ind i taburettens bøjle og brækkede derved en fodknogle.

Den anden person sad på tidspunktet for sin tilskadekomst ved sit skrivebord på arbejdspladsen og arbejdede på sin pc, da hun pludselig besvimede. Hun faldt og slog hovedet mod gulvet, hvorved hun pådrog sig posttraumatisk hovedpine.

I begge sagerne var parterne enige om, at de tilskadekomnes arbejde ikke var årsag til, at de besvimede.

Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings havde anerkendt personskaderne som arbejdsskader.

Sagerne for Højesteret angik, om der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings afgørelser om anerkendelse af personskaderne som arbejdsskader.

Højesteret udtalte, at hændelserne, hvorved begge de tilskadekomne bl.a. faldt og slog hovedet mod gulvet, forårsagede personskaderne, og der var dermed tale om ulykker i arbejdsskadesikringslovens forstand. De var begge i færd med at udføre deres arbejde, da hændelserne skete, og Højesteret fastslog herefter, at deres personskader måtte anses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under. Dette gjaldt uanset, at parterne var enige om, at deres arbejde ikke var årsag til selve besvimelsen.

Personskaderne måtte således – uanset årsagerne til besvimelserne – henføres til deres arbejde eller de forhold, det var foregået under, og der skulle ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om de ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet.

Herefter var der ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings afgørelser.

Landsretten var i begge sager nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-50589/2022 (pdf)
https://domstol.dk/media/1vzhyh2s/50589-dom.pdf

Læs hele dommen i sag BS-51368/2022 (pdf)
https://domstol.dk/media/rdkfhrsg/51...iseret-dom.pdf

Lær landsrettens afgørelse i sag BS-50589/2022 og BS-51368/2022 i domsdatabasen
https://domsdatabasen.dk/#sag/3271/3898

Hilsen Peter (y)

Stor sejr i landsretten. Sygedagpengestop.
 

Stor sejr i landsretten: Malene får ret i kampen mod urimelige regler
02. januar 2024

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...nRAWq0SZHbKXUw

Sosu-assistenten Malene Abrahamsen fik stoppet sygedagpenge, fordi hun overså beskeder i e-Boks, mens hun lå med depression, angst og risiko for psykoser.

Godt fire år efter at Aabenraa Kommune lukkede for sygedagpengene til Malene Abramsen, har den nu 38-årige social- og sundhedsassistent fået oprejsning.

I en dom fastslår Vestre Landsret nemlig, at loven om sygedagpenge blev fortolket aldeles forkert, da først kommunen og siden Ankestyrelsen vurderede, at Malene Abramsen under sin sygemelding og uden gyldig grund reagerede for sent på to digitale henvendelser, kommunen sendte til hende via e-Boks.

Som udgangspunkt skal sygemeldte medvirke i opfølgningen på fraværet, men ifølge landsretten havde Malene Abramsen en gyldig grund til ikke at reagere.

Efter en uges indlæggelse på den psykiatriske skadestue var hun nemlig langt fra rask, da hun blev udskrevet og ifølge en lægeerklæring var ’indisponibel’ på grund af svær angst og tegn på psykose.

Derfor ’magtede’ hun ikke at tjekke e-Boks og forholde sig til kommunens henvendelser. Og blandt andet derfor har landsretten slået fast, at Ankestyrelsen nu skal bede Aabenraa Kommune behandle sagen igen – og underforstået ændre sin afgørelse.

”Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for landsrettens afgørelse. Endelig er der nogen i systemet, der tror på mig og viser lidt menneskelighed,” siger Malene Abramsen.

Afvist af sagsbehandler:mad:

I det første tilfælde overså hun en række spørgsmål om sygdomsforløbet, hun skulle besvare. Det opdagede hendes ægtefælle René, men da han ville hjælpe med at udfylde skemaet, kom han ved en tastefejl til at spærre hendes nøglekort til NemID.

Ægtefællen sørgede for, at Malene Abramsen selv ringede til jobcentret for at fortælle, at hun stod med et låst nøglekort, men var ude af stand til at komme ud af huset.

Det havde sagsbehandleren ikke stor forståelse for, og hun påstod tilmed, at Malene Abramsen havde overskredet fristen for at svare. Det sidste var faktisk ikke korrekt, fastslår landsretten. På grund af en it-fejl i den statslige myndighed NemRefusion var fristen nemlig blevet forlænget med et par dage, og det havde sagsbehandleren ikke bemærket.

Ydermere sagde Borgerservice nej til at udstede et nyt nøglekort til René, selv om han havde fået en fuldmagt fra hustruen. Hun måtte selv hente det eller få et nyt sendt med posten.

Bad selv om ny tid

I det næste tilfælde var det Malene Abramsens leder på plejehjemmet, der tog affære. Han havde via jobcentret fået at vide, at hans medarbejder var udeblevet fra en opfølgningssamtale to dage tidligere, og han sendte derfor en sms til den sygemeldte medarbejder. Og hun ringede fluks til jobcentret.

”Jeg beklagede fejlen og sagde, jeg var meget ked af det og bad om en ny tid. Men sagsbehandleren lyttede ikke til mig. Hun sagde bare, at min forklaring ikke rummede en gyldig grund til at udeblive, og så lukkede hun for mine sygedagpenge,” fortæller Malene Abramsen.

Mangelfuld og forkert rådgivning

Det var præcis den fortolkning af sygedagpengeloven, FOA reagerede på, da den sønderjyske social- og sundhedsassistent kontaktede sin fagforening. Her fik hun i første omgang hjælp til at sende en klage til Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse. Men nu har hun altså fået medhold i både byretten og landsretten.

Den afgørelse er Ann-Britt Olsen Morild, der er advokat i FOA og har ført sagen, særdeles tilfreds med.

Hun har hele tiden understreget, at Malene Abramsen var alvorligt psykisk syg – og at hun ikke var i stand til af sig selv at læse eller agere på de breve, som kommunen sendte.

”FOAs påstand har været, at Malene fik både mangelfuld og forkert rådgivning fra kommunen i forbindelse med hendes sygedagpengesag,” siger Ann-Britt Olsen Morild.

Rigide og urimelige regler

Hun noterer, at man som sygemeldt kan blive sanktioneret af kommunen, hvis man ’uden rimelig grund’ undlader at medvirke i opfølgningen på en sygedagpengesag. Men de muligheder er ikke indført i lovgivningen for at straffe en som Malene Abramsen, understreger advokaten:

”Malene havde ikke undladt at medvirke uden rimelig grund. Det var rigide og urimelige regler og et manglende individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb, der bragte hende i en helt urimelig klemme i sygedagpengesystemet. Kommunen skulle have håndteret sagen helt anderledes.”

Tager dommen til efterretning

I en skriftlig kommentar til Fagbladet FOA fremgår det, at Ankestyrelsen tager dommen til efterretning og genoptager den konkrete sag.

Men det fremgår også, at Ankestyrelsen ikke finder dommen så principiel, at den får indflydelse på fremtidige sager af samme karakter. Således har styrelsen, noteres det, fulgt den gældende praksis og altså set på, om der er en sammenhæng mellem ’den manglende medvirken og sygemeldtes psykiske lidelse’.

”Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er egnet som principmeddelelse, da Vestre Landsrets dom er konkret begrundet, hvori der i vurderingen også er indgået nye oplysninger om det samlede hændelsesforløb, der ikke forelå ved Ankestyrelsens behandling af sagen, herunder om at kommunen ved en teknisk fejl havde sendt to underretningsbreve om oplysningsskema til den sygemeldte,” skriver Ankestyrelsen til Fagbladet FOA.

Malene Abramsen er stadig i medicinsk behandling og har ikke været i stand til at vende tilbage til sin gamle stilling. Hun er nu ansat i flexjob fem timer om ugen i ægtefællens virksomhed.

Først når sagen er behandlet igen og afsluttet endeligt af Ankestyrelsen og Aabenraa Kommune, kender Malene Abramsen omfanget af den kompensation og tilbagebetaling, hun bliver tildelt.

Hilsen Peter :hjerte:

Sygedagpengestop
https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Psykisk patient isoleret i perioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016
 

DOM
https://domstol.dk/media/am1arsfx/51...iseret-dom.pdf

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. oktober 2023

Påstande
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Region Z, skal anerkende, at afgørelsen om at holde ham isoleret på sin patientstue i perioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016 er ugyldig, og at Region Z skal betale 70.000 kr. i godtgørelse med procesrente fra sagens anlæg.
Region Z har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påståede.


THI KENDES FOR RET:
Region Z skal anerkende, at afgørelsen om, at A skulle opholde sig på sin pa- tientstue i perioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016, er ugyldig.

Region Z frifindes for As godtgørelsespåstand.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Hilsen Peter (y)

Bilag
https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...Kta1EP3oavoGaA

Højesteret giver ansat medhold i sag om fyring efter sygemeldinger
 

https://www.berlingske.dk/samfund/ho...-sygemeldinger

Højesteret giver ansat medhold i sag om fyring efter sygemeldinger

En medarbejder i et konsulentfirma mente, at hun uretmæssigt blev fyret med henvisning til 120-dages-reglen.

Det var ikke rimeligt, da en konsulent i en dansk virksomhed blev fyret efter gentagne sygemeldinger med henvisning til 120-dages-reglen.

Det fastslår Højesteret i en dom tirsdag middag.

Den tidligere medarbejder mener, at hun uretmæssigt blev fyret i efteråret 2018. Arbejdsgiveren, som er en større virksomhed, der blandt andet laver regnskaber og lønadministration, er af en anden overbevisning.

Derfor endte striden hos landets øverste retsinstans.

Centralt i striden var 120-dages-reglen, som findes i funktionærloven.

Kort fortalt betyder reglen, at en arbejdsgiver kan fyre en medarbejder med en måneds varsel, hvis medarbejderen har fået løn under sygdom i samlet 120 dage i løbet af 12 måneder.

Det gælder, uanset hvor længe medarbejderen har været ansat. Men reglen gælder kun, hvis det står skrevet i ansættelseskontrakten.

I denne sag blev funktionæren opsagt, efter at hun flere gange havde sygemeldt sig og herefter genoptaget arbejdet.

Hun sygemeldte sig 11. september 2018 fra sit arbejde.

Da hun siden december 2017 flere gange havde været sygemeldt, nåede hun med sygedagen 11. september op på 120,17 sygedage med løn i løbet af en periode på 12 måneder.

Den kvindelige funktionær vendte tilbage til arbejdet dagen efter.

Kort tid efter - 1. oktober 2018 - sygemeldte hun sig igen. Hun kom tilbage på arbejde to dage senere. 29. oktober meldte hun sig syg med stress. Og samme dag blev hun opsagt med henvisning til 120-dages-reglen.

Kvinden mente dog ikke, at fyringen var berettiget, da opsigelsen ikke var sket umiddelbart efter den 120. sygedag. Da hun blev fyret, havde hun haft 123,17 sygedage inden for et år.

Derfor lagde hendes fagforbund, HK Privat, sag an mod arbejdsgiveren.

Formand for HK Privat Kim Jung Olsen mener, at Højesterets dom er vigtig for lønmodtagere, der må sygemeldes i længere tid.

- Med dommen i dag er det lykkedes at bevare en vis beskyttelse af ansatte, der bliver ramt af sygdom.

- Det er en klar og vigtig sejr for de mange tusinde lønmodtagere, der er omfattet af 120-dages-reglen i deres kontrakt, siger Kim Jung Olsen i en skriftligt kommentar.

Højesteret er enig med medarbejderen og HK Privat i striden. For der gik for lang tid fra udløbet af de 120 sygedage, til fyresedlen lå på hendes bord.

Hun blev først afskediget 48 dage efter den 120. sygedag. Derfor kunne hun ikke fyres med henvisning til 120-dages-reglen, som giver arbejdsgiveren mulighed for at afskedige ansatte med forkortet varsel, mener Højesteret.

Højesteret påpeger, at en opsigelse normalt skal ske mindre end ti kalenderdage efter den 120. sygedag.

Østre Landsret kom frem til samme resultat i maj 2022, mens byretten tidligere lod sagen falde ud til arbejdsgiverens fordel.

Det var Dansk Erhverv, der på vegne af arbejdsgiveren bad om lov til at føre sagen videre i Højesteret.

Oprindeligt blev sagen rejst af HK Privat på vegne af medarbejderen.

/ritzau/

Hilsen Peter (y)

Erstatningsnævnet tabte ved dom.
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/efter-1...lklasselaerer/

Efter 10 års retsproces: 2 milioner i erstatning til en specialklasselærer.

Erstatningsnævnet er ved en dom af 4. januar 2024 blevet forpligtet til at anerkende en lærers ret til en betydelig erstatning på 2 millioner kroner, efter at læreren var blevet overfaldet af en elev i 2014.

Sagens baggrund

Sagen opstod som følge af en voldsepisode i november 2014, hvor læreren, i sin egenskab af specialklasselærer, blev udsat for skældsord om ”bøsserøv” samt slag i ansigtet og spark i skridtet fra en 15-årig elev.

Skolen ville ikke tage sanktioner i brug overfor pigen og ej heller anmelde hændelsen til politiet, hvilket resulterede i, at han selv anmeldte episoden til politiet.

Pigen blev ved en efterfølgende straffesag, et halvt år efter, idømt en betinget fængselsstraf på 30 dage. Læreren havde forud for denne episode gennem et års tid, været udsat for 3 andre voldsomme episoder med elever.

Ingen af disse forudgående episoder blev anmeldt til politiet eller til EN.

Sagen, der har verseret siden 2014, resulterede i flere administrative beslutninger, involvering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og endelig retssager ved Østre Landsret og ved Retten i Odense.

I februar 2017 tilkendte Erstatningsnævnet læreren 14 dages godtgørelse for svie og smerte efter en voldsepisode i november 2014. Nævnet begrundede beslutningen med manglende dokumentation for årsagssammenhæng mellem hændelsen og lærerens efterfølgende sygemelding ud over 14 dage.

Danmarks Lærerforening anlagde herefter sag mod Nævnet ved Københavns Byret, hvor der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som i forhold til de forskellige beskrevne hændelser udtalte, at ”Hændelserne vurderes isoleret betragtet kun at kunne medføre forbigående psykiske symptomer, men kan have bidraget til det samlede tilstandsbillede.”.

Samtidig anerkendte AES lærerens anmeldte erhvervssygdom og tildelte yderligere 10%.

Læreren blev senere tildelt seniorførtidspension og 90% erhvervsevnetabserstatning fra AES.

Københavns Byret frifandt Erstatningsnævnet, men Østre Landsret dømte Nævnet til at anerkende lærerens ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten begrundede dette med, at sygemeldingen udløst af overfaldet i november 2014, sammen med tre forudgående hændelser, var medvirkende årsag til hele det efterfølgende sygdomsforløb.

Erstatning på 2 millioner

Efter en omhyggelig retssagsproces, hvor Danmarks Lærerforening blev repræsenteret af advokat Søren Kjær Jensen, fastslog Østre Landsret, at læreren var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Efterfølgende traf Nævnet afgørelse om at han ikke var berettiget til erhvervsevnetabserstatning udover det der var tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven og Danmarks Lærerforening anlagde herefter sag om dette.

Retten i Odense afgjorde herefter, at voldsepisoden var den primære årsag til lærerens betydelige erhvervsevnetab på 90%, udløsende en erstatning på yderligere godt 2 millioner kroner.

Denne retssag skaber værdifuld præcedens for lignende sager, og understreger retten til retfærdig erstatning ved arbejdsrelaterede skader. Retten betonede, at der ikke var sikre holdepunkter for konkurrerende årsager til erhvervsevnetabet og fastslog voldsepisoden som den afgørende faktor.

Advokat Søren Kjær Jensen har spillet en afgørende rolle i at sikre, at klientens rettigheder blev beskyttet og håndhævet gennem retssystemet. Hans juridiske ekspertise og vedholdenhed har været afgørende for at opnå denne bemærkelsesværdige dom.

Elmer Advokater
Borgergade 24B, 5. sal
1300 København K

CVR-nummer: 26 09 55 65

+45 3367 6767
[email protected]
[email protected]
Linkedin
Facebook

Hilsen Peter (y)

Højesteret dømmer AES i principiel sag om forskudserstatning
 

https://elmer-adv.dk/nyheder/hoejest...udserstatning/

Højesteret dømmer AES i principiel sag om forskudserstatning

Højesteret har den 19. marts 2024 afgjort, at der er ret til forskudserstatning for det sikre endelig erhvervsevnetab, selvom man på afgørelsestidspunktet modtager ledighedsydelse.

I forbindelse med ansøgning om anketilladelse til Højesteret oplyste AES, at de skønner, at der skal genoptages ca. 500 sager for perioden 2006 – 2022.

Det er samtidig angivet, at merudgiften (et forhøjet kapitalerstatningsbeløb) udgør ca. 100.000 kr. pr. sag, hvorved de samlede merudgifter kan løbe op i ca. 50 mio. kr.

Forskud på det sikre endelige tab vil i sager, der også er omfattet af EAL, betyde, at retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører. Forskud ydes kun på anmodning fra den tilskadekomne.

Thi kendes for ret. Byretten: https://domsdatabasen.dk/#sag/4632/5561

Thi kendes for ret.Landsretten:
https://domsdatabasen.dk/#sag/4635/5565

Gemt til eftertiden og vidensbank her:
https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515&page=28

Med venlig hilsen (y)