K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Vi sparker kun for selv at overleve (https://www.k10.dk/showthread.php?t=23508)

Risa 06-07-2012 19:36

Man kan ikke sammenlige ftp'ere med folk, der har arbejdsevne og arbejder. Dem, der har arbejdsevne har muligheder for at forbedre deres økonomi, som dem på ftp ikke har. Får man ftp får man det, fordi der ikke er andre muligheder for forsørgelse. Og når arbejdsmarkedet og samfundet ikke kan tilbyde en syg medborger et job, så kan man da i det mindste forvente, at det kompenserer én økonomisk.

At tale om egoisme og krævementalitet i den sammenhæng er også ved siden af. Samfundet har bestemt, at ftp'ere skal kunne leve et værdigt liv i måske rigtigt mange år for et beløb, som de "arbejdsduelige" kun forventes at kunne leve for i 2 år (læs: højeste dagpengesats). Der er endda rigtigt mange helt almindelige lønmodtagere, der forsikrer sig yderligere mod arbejdsløshed - fordi de mener dagpengesatsen er for lav...:confused: Det at ftp'ere "holder" på pengene og forventer at få som lovet har intet med egoisme eller krævementalitet at gøre, men ren og skær overlevelse for den enkelte...;)

@ Smækkerlækker: godt sagt!:kram:

MTVRV1 06-07-2012 20:12

ved godt mange stemmer på Enhedslisten

men ingen kunne da forstille sig en ny reform af fleks og FP uden blå blok

uden blå blok, vil vi se en ny reform når v og k kommer til magten igen
samt en ny skattereform

Risa 06-07-2012 21:33

Det er ikke vigtigt, hvem regeringen laver reformer med, men hvad reformerne indeholder. For min skyld kan regeringen lave reformer med de blå lige så tosset de vil - så længe det sker med hensyn til og respekt for alle borgere, og ikke kun dem DREAM holder af...:kram:

popiae 07-07-2012 09:31

"Ja så tror jeg også at at det arbejde folk der betaler til os på overførsels indkomst på et tidspunkt bliver træt af kræve mentallitet." citat fra MichaelH.

Dette var dog en absurd konklusion.

Vores samfund har siden 60 erne, bestemt, at de bredeste skuldre skal bære.

Mange førtidspensionister, har jo arbejdet et halv liv eller mere.
Førhen var der ikke denne brokkementalitet over at skulle betale til de svage, tværtimod, er det med stolthed, at vi havde denne social sikkerhed i DK.

Hvad med offentlig ansatte; mener du også at de brokker sig når de kræver lønforhøjelse, fordi de er betalt af de private arbejdsgiver og industrien?

Men her taler vi om ydelser, udført af andre, de selvsagt skal have deres løn for!

Ligesom de der IKKE har børn, alligevel er med til at betale for jordmødre, fødestuer, skole, daginst. mv.

Alle er med til at betale for vores veje, vores sygehuse, praktiserne læger, vores politi;
dette jo helt uafhængig af, hvor meget den enkelte bruger dette!

Er så absolut imod, at de svageste skal finiasere andre svage grupper. Dybt uanstændigt, efter min mening.

ps. godt skrevet, i tidligere indlæg, Smekkerlækker.(tillader lige at suplere).

VH Popiae

Jonas81 07-07-2012 11:08

Citat:

Oprindeligt indsendt af popiae (Send 232849)
Er så absolut imod, at de svageste skal finiasere andre svage grupper. Dybt uanstændigt, efter min mening.

ps. godt skrevet, i tidligere indlæg, Smekkerlækker.(tillader lige at suplere).

VH Popiae

Er enig i din beskrivelse af det solidariske velfærdssamfund. Danskerne betaler høje skatter for at sikre et samfund, hvor der er lige muligheder for alle og hvor dem som er ude af stand til at arbejde kan få mad på bordet og tag over hovedet. Men solidariteten skal vel også gælde de svage grupper? ;)

DK har desværre et kæmpe underskud på budgettet. Og det er ikke muligt at lade de rige betale det hele. Årsagen er 1) der er ikke særligt mange rige i DK og 2) DK har blandt verdens højeste skatter og man kan derfor ikke skrue på skatteknappen meget mere før det får meget negative konsekvenser.

Politikerne bliver derfor tvunget til også at se på besparelser i det offentlige forbrug (som er måske verdens højeste). Det er den virkelighed som SF og Socialdemokratiet nu endelig har erkendt. Det er faktisk kun Enhedslisten, som ikke har erkendt, at der må gøres noget ved det offentlige forbrug, hvis vi skal blive ved med at have et velfærdssamfund.

Bemærk at besparelser kan være meget andet end at skære ned på overførselsindkomster. Det kan være at skære ned på antallet af akademikere, som skal administrere tonsvis af regler (bare for at nævne et eksempel). Det kræver dog at politikerne tør at skære antallet af regler ned.
Et andet eksempel er at gøre skatte systemet enklere. Ingen kan idag finde ud af junglen med fradrag og ditten og datten. Samfundet bruger vel milliarder på at administrere det hvert år.

Jeg tror regeringen synes det er ærgerligt, at skulle lave besparelser på overførselsindkomster, men de konkluderer åbenbart, at det er en nødvendighed.

Det jeg synes som er en katastrofe er de mange ny afgifter på almindelige fødevarer, alkohol og tobak osv. Disse afgifter rammer de svage allerhårdest.

GentleGiant 07-07-2012 16:10

Citat:

Oprindeligt indsendt af Jonas81 (Send 232855)

Min fremhævning.
Det er da vist en sandhed med modifikationer. Det er vel mere et spørgsmål om, at de offentlige penge skal bruges anderledes end de bliver brugt i dag. F.eks. vil EL gerne skære de udgifter væk der har været til tåbelige job aktiverings kurser. Pengene skulle så derimod bruges til bedre og grønnere infrastruktur (f.eks. energirenovering af skoler), som ville skabe mere vækst i stedet for.

Men hvis vi alle skulle være mere solidariske, så kunne vi jo passende alle lade være med, at snyde SKAT. Det er jo tydeligvis gældende for alle samfundslag. Snyd med store og dyre firmabiler i det nordsjællandske, sort arbejde gennem alle samfundslagene osv.
Nogle af de tal jeg har hørt fra SKAT er snyd for 8-12 MILLIARDER om året og jeg er ikke engang sikker på, at det er alle områderne det dækker.
Så hvis vi tager den lave ende (8 mil.) og siger, at vi bruger 2 milliarder på, at komme det til livs, så vil vi have en fortjeneste på 6 milliarder... om året!
Det ville jo gøre, at sådanne ting som de nyeste tiltag på forringelser af Fleks- og førtidspensionsområdet ikke ville have været nødvendige, samt at der ville have været råd til flere skattelettelser (hvis vi nu skal give dem også) eller måske på en differentieret moms på fødevarer.

Jonas81 07-07-2012 16:25

Citat:

Oprindeligt indsendt af GentleGiant (Send 232906)

Det er korrekt at min bemærkning om Enhedslisten var en kende unuanceret.

Jeg tror det kunne være en god idé hvis man gik de offentlige udgifter igennem med en tættekam. Ikke med henblik på at spare på kernevelfærd, men at trimme unødigt fedt fra. Den håbløse aktivering kunne være et godt sted at spare. Et andet sted kunne være regler og administration, som jeg nævnte før. Hvis man sparer der, så behøver politikerne ikke nødvendigvis spare på overførselsindkomster.

Men ift. skattesnyd, så er det da klart, at der er mange penge at hente der.

Der er folk fra alle samfundslag der snyder vores "fælleskasse" på den ene eller anden måde. Det er vanskeligt at komme helt til livs, men fint med mig at bruge flere ressourcer på at finde snydere. Provenuet bør dog ikke gå til andre offentlige udgiftsposter men bør efter min mening bruges til at reducere DKs underskud.

TimeGuest 07-07-2012 23:51

Citat:

Oprindeligt indsendt af MichaelH (Send 232267)
Jeg gør det, jeg vil,
og du gør det, du vil.

Jeg er ikke sat i verden for at leve op til dine forventninger,
og du er ikke sat i verden for at leve op til mine.

Du er dig, og jeg er mig,
skulle det ske, at vi finder hinanden, er det smukt,
hvis ikke
er der ikke noget at gøre ved det.

Fritz Perls

Hvor smukt det end lyder, så er det noget pladder, der kun lægger fokus på en beskeden delmængde af virkeligheden og i en større kontekst ikke illustrerer andet end ren ønsketænkning.

Alle mennesker er bundet sammen på forskellige niveauer på kryds og tværs som ærtehalm bøjet ind i et fællesskab givet ved nogle rammer.

Selv naturen bøjer mennesker ind i et fællesskab, der sætter rammer for det enkelte menneskes selvstændighed og muligheder for at "gøre som det vil".

BTW: Man kan faktisk godt operere sig selv for blindtarmsbetændelse, så også der behøver man egentlig ikke at placere sig tilbagelændet og lade andre om at arbejde for sig. Men de fleste er nok alligevel enige om, at det er fint at vi hjælper hinanden, fx i situationer hvor vi rammes af sygdom eller ulykke ?

Bevares, der skal vel nok være en opkomling, skvatmikkel eller andet pudsigt, der har tiltusket sig adgang til de bonede gulve, uden i øvrigt at fatte en brik af helheden i et fællesskab, men alligevel insisterende på at bræge egen opfattelse om fx "egen lykkes smed" & andet pladder i samme skuffe ud til alle verdenshjørner som var det en åbenbaret sandhed ?

GentleGiant 08-07-2012 00:05

Citat:

Oprindeligt indsendt af TimeGuest (Send 232992)
Bevares, der skal vel nok være en opkomling, skvatmikkel eller andet pudsigt, der har tiltusket sig adgang til de bonede gulve, uden i øvrigt at fatte en brik af helheden i et fællesskab, men alligevel insisterende på at bræge egen opfattelse om fx "egen lykkes smed" & andet pladder i samme skuffe ud til alle verdenshjørner som var det en åbenbaret sandhed ?

Nu ikke så hård mod Joachim B. Olsen. ;)

popiae 08-07-2012 09:46

"DK har desværre et kæmpe underskud på budgettet. Og det er ikke muligt at lade de rige betale det hele. Årsagen er 1) der er ikke særligt mange rige i DK og 2) DK har blandt verdens højeste skatter og man kan derfor ikke skrue på skatteknappen meget mere før det får meget negative konsekvenser." citat Jonas81.

Dette er jeg helt uenig med dig i.

De der tjener allermest, har dels under Vog K fået store skattelettelser, og ny regering, har fulgt samme dagsorden.

Og med den nye Skattereform, og fleks/førtidspension, er det de aller svageste grupper, der betaler for gildet.
herudover har de altid betalt til satspuljen, med en del af de stigninger, som jo har fulgt lønudviklingen.

Det værste er, at de, der tjener mest, stort set IKKE mærker disse skattelettelser, som ville give STORE mærkbare lettelser, for de allersvageste.

Ganske korrekt, findes der flere andre måder, at spare på også.

BLa. skal industrien, mv. betale SKAT i DK, som minimum det der eksporteres herfra.

Jeg ville, personligt gerne have, at man ikke skulle kunne ligge industri, forretning mv., i udlandet, for så selv at blive boende, med familien, schore fordelende, men undgå at betale skat herhjemme, og bidrage til et samfund de ofte jo foretrækker, at blive boende i.

VH Popiae

Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:32.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension