Nej zuza, jeg fik brev om nedsættelsen af min hjælp, og som jeg efterfølgende klagede over. Jeg klagede især over de urigtige oplysninger, og de mange timers fratagelse af hjælp.

Det med partshøring kendte jeg ikke til dengang!

Øh, nu kommer jeg så i tvivl pga. dit svar.

Men loven er åbenbart sådan, at hvis du IKKE var blevet partshørt, FØR de standsede din hjælp, så ville du muligvis have krav på erstatning.

Prøv at se her, hvorfor jeg kom til at tænke på det:

http://politiken.dk/indland/article1...ck=lokalavisen

Som i mange sager her på k10 - bl.a. sygedagpengeloven - så skal der, når der træffes afgørelse om standsning af en ydelse, partshøres. I brevet SKAL ligeledes fremgå klagevejledning, tidsfrister, love og paragraffer osv.

Så i din evt. partshøring skulle kommunen have læst dit svar, og kunne derfor have truffet en anden - og korrekt -afgørelse, idet du jo fik din hjælp igen senere.

Men nu har du jo lidt at se på, ikke? ;)

Det er vist forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, man skal se nærmere på.

:kram:

kan man ikke anvende injurie overfor den sagsbehandler som bevidst har løjet..

Det kan der måske blive brug for, at vide!

Domstolene vægter sagsbehandlerens fagkundskaber højere end løgne, og lægekonsulentens tilsidesættelse af lægedokumentation.

Fra erstatningsdsagen mod Gladsaxe Kommune:


Dette er et eksempel på, at landsdommerne ikke dømmer i sager hvor lægekonsulenter er involveret. Dem taber man!


Landsrettens Begrundelse og resultat:


Efter bevisførelsen, herunder oplysningerne i skrivelsen af 16. maj 2000 fra Amternes specialkonsulentordning for bevægelseshandicappede til sagsøgte og den af vidnet (sagsbehandler) Lene Larsen afgivne forklaring, må retten – uanset specialkonsulent (lægekonsulent) Claus Bjerregaards udtalelse af 11. maj 2000 og formuleringen af sagsøgtes (sagsbehandler) afgørelse af 5. oktober 2000 – lægge til grund, at sagsøgte var bekendt med det reelle omfang af begrænsningerne i sagsøgerens mobilitet, og traf afgørelsen af 13. oktober 2000 under hensyn til dette.


Retten lægger endvidere til grund, at sagsøgte har oplyst sagen fyldestgørende og har foretaget en samlet, konkret vurdering af sagsøgerens forhold og behov.


Uagtet sagsøgeren ubestridt har været en kontroversiel person i kommunen, er det ikke godtgjort, at sagsøgte under sagens behandling har ladet sig lede af usaglige hensyn.


(Det er både krænkende og retstridigt, at landsdommerne vælger at udtale sig vedrørende - ledende oplysninger - som kommunens vidne udtalte i retten, og som intet har med retssagen at gøre.)


Landsretten frifinder derfor sagsøgte.

FØJ, de burde mere end skamme dem :o

Er simpelthen løbet tør for ord og argumenter i din sag og desværre bekræfter det alle mine (paranoide?) fordomme om hvordan en sag "falder ud":
Hvem spiller golf med hvem??

Jeg bøjer mig i støvet for din kampånd og håber og ønsker inderligt at retfærdigheden må ske fyldest -også for dig :kram:

Rolig Rolig, og husk at trække vejret buster!

Det bliver værre endnu når jeg offentliggør Dommen og især "Redegørelsen" af den tabte retssag jeg havde anlagt mod lægekonsulent Claus Bjerregaard fra Gladsaxe Kommune.

Det kan forhåbentlig blive enden på "ansvarsfrie" lægekonsulenter, og jeg tror på det!

Der går lidt tid, da forberedelse og fremlæggelse i medierne er af afgørende betydning.

LÆGEKONSULENTER: "SYSTEMETS" SPAREBØSSE!

SÅ SKAL DER SKE NOGET!!!

DEN URETFÆRDIGT HØJE RETSAFGIFT BLEV FJERNET, NU SKAL VI HAVE FJERNET LÆGEKONSULENTERNES "ANSVARSFRIE" VIRKE I DET OFFENTLIGE!

NU SKAL VI OGSÅ KUNNE "VINDE" RETSSAGER IMOD DET OFFENTLIGE, HVOR LÆGEKONSULENTER MEDVIRKER TIL ANDET, END AT OVERSÆTTE LÆGE- OG SPECIALLÆGEERKLÆRINGER!

RETSAFGIFT:
Min sag mod Gladsaxe Kommune om var ved en HØRING om RETSAFGIFT i Fællessalen på Christiansborg tirsdag 4. februar 2003, medvirkende til, at den tidligere uhyrlige retsafgift for den almindelige borger blev ændret til et plan, hvor det ikke kun er den velbeslåede del af befolkningen der har råd til at føre retssager imod det offentlige!

Jeg skulle i min sag betale 137.000 kr. blot for at opstarte sagen ved domstolene!

http://www.ladk.dk/meddelelser/2006/...ng/gerhard.htm

http://www.ladk.dk/meddelelser/2006/...g/site1_ex.htm

Folketingets Socialudvalg Departementet Dato: 1. juli 2008

Henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. maj 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 401 (SOU Alm. del).
__________________________________________________ _____

Spørgsmål nr. 401: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. maj 2008 fra Benny Gerhard, jf. SOU al. del - bilag 266.”

Svar: Da Benny Gerhards henvendelse vedrører kommunale lægekonsulenters ansvarsforhold, har jeg indhentet bidrag til besvarelsen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyser i sit svar, at sundhedsministeren tidligere over for Folketingets Sundhedsudvalg har redegjort for ansvarsforholdene for læger ansat i administrative stillinger og henviser til svarene på spørgsmål 247 og 310 (SUU – Alm. del).

Med henvisning til disse svar til Folketingets Sundhedsudvalg kan jeg oplyse, at læger, der udøver lægefaglig virksomhed, er omfattet af lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersonale og om sundhedsfaglig virksomhed, som trådte i kraft den 1. januar 2007.

Med autorisationsloven blev en række individuelle autorisationslove, herunder lægeloven, samlet i en fælles autorisationslov. Forudsætning for lægefaglig virksomhed i denne lovs forstand er, at der består et læge/patientforhold, det vil sige at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand – det vil sige udøver lægegerning.

Det fremgår blandt andet af lovens § 17, at en læge er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og det fremgår af § 20, at en autoriseret sundhedsperson ved udfærdigelses af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, skal udvise omhu og uhildethed.

Efter loven er det Sundhedsstyrelsen, som fører tilsyn med, at normen for god og forsvarlig lægegerning, ikke bliver fraveget. Det følger således af autorisationsloven, at en læge ikke er omfattet af loven, når vedkommende ikke udøver lægefaglig virksomhed.

Læger, der er ansat i administrative stillinger, eksempelvis lægekonsulenter, som kommunerne benytter i for eksempel sager om førtidspension og i forbindelse med vurdering af en borgers funktionsevne, udøver ikke lægefaglig virksomhed, som den er defineret.

Lægekonsulenterne skal bistå forvaltningen med at forstå de lægeerklæringer og speciallægeerklæringer, der kan være indhentet til dokumentation af borgerens helbredsmæssige forhold.

Der er derimod ikke tale om et læge/patientforhold mellem lægekonsulenten og borgeren.

Det er ikke ansættelsesforholdet, der er afgørende, men selve lægens virke.

Lægekonsulenter fungerer som udgangspunkt derfor som andre medarbejdere i den kommunale forvaltning, der arbejder under ansvar for arbejdsgiveren og under forvaltningslovens bestemmelser.
En borger har i den forbindelse mulighed for at klage over en lægekonsulents udtalelse mv. til den pågældendes arbejdsgiver.

Sundhedsstyrelsen fører ikke tilsyn med læger, når disse ikke udøver lægefaglig virksomhed, hvilket vil sige virksomhed, som ikke indeholder konkret patientbehandling.

Den forståelse af lægefaglig virksomhed, der beskrives her, har ifølge oplysninger fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i op mod 20 år fremgået af de seneste 2 udgaver af den kommenterede lægelov, og også Patientklagenævnets praksis er i overensstemmelse hermed.

Karen Jespersen

UANSVARLIGHED I SUNDHEDSSTYRELSEN!


Sundhedsstyrelsen burde føre tilsyn med om lægekonsulenter, der er i sin egenskab som læge bliver pålagt, at oversætte læge- eller speciallægeerklæringer, udviser omhu og samvittighedsfuldhed, når de behandler helbredsmæssige personoplysnin...ger.

At oversætte klienters/patienters/borgeres journaloplysninger, er da i allerhøjeste grad lægefagligt arbejde somm ikke vedkommer kommunens personale.