K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Danmark, mit fædreland..... (https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836)

phhmw 10-06-2014 18:49

Historien bag Historien (2:5) Fedmeoperation Tvang
 
De farlige fedmeoperationer.

(som vi i "går" kunne tvinges til, ellers kom kommunen efter os :o)

Kim, Liselotte og Marianne har som flere tusinde andre danskere fået en fedmeoperation. Nu begynder alvorlige bivirkninger at vise sig blandt mange af de opererede. DR Dokumentar fortæller historien bag de populære, men risikable, fedmeoperationer.
Tilrettelæggelse: Mette Aaby

Se første udsendelse den 11 juni DR1

http://www.dr.dk/tv/se/historien-bag-historien/ husk det er 2:5

http://bm.dk/da/Aktuelt/Debatindlaeg...edagpenge.aspx

Mette Frederiksen:

"Eksempler har der været nok af. En kvinde på 57 år fik standset sine sygedagpenge, fordi hun sagde nej til at få elektrochok. En kvinde fra det nordjyske stod i samme situation, da hun afslog at spise lykkepiller. En 47-årig mand stod til at miste sine sygedagpenge, fordi han afslog en fedmeoperation. En mand, der var erklæret egnet til fleksjob, kunne ikke få det tilkendt, før han havde underlagt sig elektrochok."


Ja, det er et farligt liv syge medmennesker har gennemlevet de sidste år.

Vi vil behandles ordentligt............. hele tiden og ikke efter tilfældige politiske strømninger. Det gælder i alle forhold uanset om det er ræverøde eller kulsorte regeringer som har magten. :evil:

Det har ikke været tilfælde de sidste år.:evil:

Tiden må være til selvransagelse blandt politikere, embedsmænd og kommunal lægekonsulenter samt Anekstyrelsen.

Vrede hilsner til politikere og kommunerne, som ikke må glemme at jeres embedsmænd har foranlediget påstande om at nu er lumbale operation sgu også blevet risikofrie, helt i strid med både virkeligheden og læge fagkundskaben. ANSVARET for det er jeres!!!

Peter :evil:

stampe 10-06-2014 19:56

Glæd dig til 3. behandling af sygedagpengereformen i morgen

phhmw 10-06-2014 20:53

Nej, kære Stampe det gør jeg ikke ....
 
... glæder mig over, at den nye sygedagpenge reform bliver vedtaget med bla manglende mulighed for tvang i behandlingen i en 2 års forsøgsperiode.

Det skulle aldrig have været nødvendigt med denne forbandede tvang over for syge mennesker.

Det er ganske almindelige mennesker, som jeg, der har foranlediget dette periodevise stop i tvang i behandlingen.....

..... ikke politikerne (Mette Frederiksen)

Hvis ikke vi på k10 og Gigtforeningen havde råbt op bla til andre folketingspolitikere, havde vi stadig tvang i behandlingen.:evil:

Skulle politikerne have ros, fordi de i morgen fjerne det mangeårige "Sorte hul" for syge medmennesker, som politikerne har haft viden om gennem alle årene? Nej ikke fra min side af, det skulle de have gjort for mange år siden.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=26507

"Kender Folketingspolitikerne "Det sorte Hul"?"

Hilsen Peter :evil:

phhmw 11-06-2014 09:37

Tvang forsøgsperiode, ny sygedagpenge reform.
 
http://www.avisen.dk/guide-det-betyd...ig_271346.aspx

http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/...0og%20Analyser

Guide: Se de helt nye regler for sygedagpenge

Her vil kun blive fremhævet, hvad der har med tvang at gøre. P

"Den sygemeldte får i en forsøgsperiode på to år ret til at sige nej til lægebehandling. Forsøgsperioden strækker sig fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016. Dette gælder dog ifølge Jannie Dyring kun operationer og medicinsk behandling, så sygemeldte skal sige ja til eksempelvis genoptræning og psykologhjælp for at beholde sygedagpengene."

"Et andet forhold som de sygemeldte og organisationerne skal være opmærksomme på, handler om den nye forsøgsordning, der giver sygemeldte ret til at sige nej til lægebehandling. For mens de sygemeldte får ret til at afvise behandling – eksempelvis at tage antidepressiva – får de ikke ret til at modsætte sig, at kommunen forelægger deres sag for regionens kliniske funktion. Hvis de modsætter sig, risikerer de at få frataget deres sygedagpenge. I samme forbindelse fortalte Jannie Dyring, at forsøgsordningen kun omfatter operationer og medicinsk behandling – dvs. at sygemeldte skal sige ja til eksempelvis genoptræning og psykologhjælp, hvis de vil beholde deres sygedagpenge."


Hilsen Peter :confused:

PS. I forbindelse med sygedagpengereformen, som bliver vedtaget i dag den 11.juni oplyste beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i radioavisen, at i 2013 var der 9000 familier der var røget i "Det Sorte Hul". Om tallet har været de samme gennem årene ved jeg ikke, men blot at denne reform skulle være vedtaget for mange år siden.

phhmw 12-06-2014 00:08

I forbindelse med udsendelsen "Historien bag historien"
 
De farlige fedmeoperationer.

.... nævnt i #161, som er set af undertegnede, med en del af de udførte operationer, efterladende nogle af vores medborgeren, som svært handicappede med store smerter.

Har Sundhedsstyrelsen foranlediget en undersøgelse, om der findes borgere der er tvunget til disse operationer?

Beordret af sagsbehandlere i samarbejde med administrative kommunale lægekonsulenter, der er fremkommet med dette "behandlingstilbud" ellers vil borgerens forsørgelsesgrundlag blive fjernet.

Et ganske interessant spørgsmål, efter min mening.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 01-07-2014 08:34

1.juli 2014 Mulighed for at sige nej til lægebehandling
 
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...22%20uger.aspx

Mulighed for at sige nej til lægebehandling

"Fra 1. juli 2014 har du som sygemeldt mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du risikerer at miste retten til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller ECT-behandling.

Du har alene mulighed for at afvise lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog
."


SPØRGSMÅL.

Vi ser sager, hvor patienten & praktiserende læge, i samarbejde, er gang med et forløb med at få patienten fri af stres. Vi er i begyndelse af sygedagpengeperioden.

I begyndelsen af sagen, kort tid efter modtagelse af sygemelding fra lægen, kommer kommunens sagsbehandler med krav om at påbegynde behandling ved anden aktør, her Falck Care, som efter den behandlende lægens udsagn vil virke fortyrrende i lægens behandling.

Kommunens sagsbehandler holder fast på et andet forløb, udover behandlende læge forløb, ellers bliver der truet med fratagelse af forsørgelsesgrundlaget.

Kommunens sagsbehandler vil/kræver:

"[I]Mindre end 24 timer efter at sygedagpengekontoret modtager lægeerklæringen, laver de et kontraforløb hvor jeg skal en hulens masse ting lige fra møde med virksomhedskonsulenter, socialrådgivere, fysioterapeuter, psykiater, coachforløb, gruppesessions med folk med depression og hjemmearbejde foruden er hav af formøder[/I]."

Helt i strid med den behandlende læges skriftlige gentagne rekommandationer til kommunen!

Hvad gør borgeren for at komme væk fra truslerne om fjernelse af forsørgelsesgrundlaget?

Ministeriet giver jo kommunerne værktøjet til at lade sagsbehandleren bestemme et lægeligt behandlingsforløb ved at udmelde:

"Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog"

Så nu er vi jo tilbage ved udgangspunktet, hvor embedsmænd kan kræve en behandling under tvang. Under protest af den behandlende læge.

Kære Folketingspolitikere, når i fremkommer med Love, Bekendtgørelser eller Vejledninger så udform dem så embedsfolk ikke har mulighed for at misfortolke. En stor del af embedsfolks tid går med, at finde muligheder for at misfortolke. Såre simpelt.

Hilsen Peter :confused::evil:

phhmw 06-07-2014 22:47

DUKH skriver....
 
http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...e/sygedagpenge

"Det er vigtigt, at du løbende medvirker i behandlingen af din sag, at du kommer til de samtaler, du indkaldes til, medvirker til opfølgning af sagen, udarbejdelse af planer m.v., at du deltager i undersøgelser, herunder undersøgelse ved klinisk funktion, behandling, eventuelle arbejdsprøvninger med videre. I modsat fald kan kommunen stoppe for udbetaling af sygedagpenge.

I en 2 årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis du som borger afviser at lade dig indlægge på sygehus eller modtage lægebehandling, indhente en vurdering af, om en anden behandling kan anbefales. Kommunen skal anmode regionens kliniske funktion (sundhedsfaglig enhed under regionen) om vurderingen. Du har pligt til at medvirke til klinisk funktions vurdering af din sag, herunder også eventuelle undersøgelser som led i vurderingen.

Når klinisk funktion har vurderet, om en anden behandling kan anbefales, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for din ret til sygedagpenge, at du afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage lægebehandling, herunder den behandling som klinisk funktion anbefaler.

Det bør dog understreges, at forsøget kun er gældende for behandling i snæver forstand. Det vil eksempelvis sige behandlinger foretaget af en læge eller operationer med lægeordineret medicin. Eksempler herpå kan være en operation for en diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling. Forsøget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, samtaleforløb og behandling hos en psykolog o.lign., idet du som sygemeldt fortsat har pligt til at medvirke til egen helbredelse efter sygdomsforløb.

Din ret til sygedagpenge kan bortfalde, hvis du ved din adfærd forhaler helbredelsen. Eksempler herpå kan være, at du ikke følger lægens anvisninger om rekreation, genoptager en rygbelastende fritidsaktivitet, mens du er sygemeldt for diskusprolaps eller står på ski, mens du er sygemeldt for et dårligt knæ eller lignende.

Du kan ikke generhverve din ret til sygedagpenge, selvom du senere fortryder og f.eks. alligevel tager på rekreation.
"

Uha da da, hvor er man grundige i beskrivelsen når det gælder kommunens interesse, hvor man kunne ønske sig lige så klare regler når kommunen udøver ulovligheder.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 25-08-2014 00:00

Viden om elektrochok
 
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/elektrochok.htm

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/08/22/210915.htm

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/08/21/131758.htm

VIDEO Fem spørgsmål til professoren: Hvordan virker elektrochok?

Indsat for at viden gør klog.

Men trods alt en behandling ingen, hverken embedsmænd eller læger kan tvinge en til at modtage i en forsøgsperiode frem til 2016.

Hilsen Peter ;)

phhmw 13-09-2014 22:02

Har patienten ret til at sige nej til lægebehandling?
 
https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...ertidspension/

I en forsøgsperiode på 2 år fra 1. juli 2014 har patienten nu ret til at sige nej til anbefalet lægebehandling uden, at det får konsekvenser for en eventuel tilkendelse af førtidspension. Der er tale om lægelig behandling i snæver forstand som fx behandlinger foretaget af egen læge, operationer og behandling med lægeordineret medicin. Det omfatter ikke fx genoptræning efter operation eller behandling hos fysioterapeut eller psykolog.

Hvilket er gældende pt da det er Folketinget der har besluttet dette.

Men,....

Ankestyrelsen har stadig en gældende Principafgørelse 108-13, som modsiger ovenstående, da den også er "Gældende"

http://www.co-sea.dk/files/CO-S%C3%B...n/2013/108.pdf

Der kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder f.eks. i form af operation for diskusprolaps i lænden.

Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

Operation for diskusprolaps i lænden udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed. Videnskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i lænden.


Spørgsmål:

Når forsøgsperioden er slut, må vi gå ud fra at Principafgørelsen endnu engang træder i stedet for det midlertidige stop for tvang i behandlingen.

Alt efter hvad Folketinget beslutter.

Men een ting er sikkert, at k10 holder nøje øje med hvad der til den tid bliver gældende og om embedsmænd stadig mener at lumbale operationer bla er risikofrie. :mad:

Hilsen Peter :evil:

phhmw 14-09-2014 00:02

Bedste viden, lænderygsmerter
 
Jeg overfører Fridas link hertil denne tråd:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28912

Jeg fandt denne rapport/undersøgelse om lænderygsmerter/sygdomme.

Forskellige ryglidelser beskrives detaljeret, samt behandling. Forsøg og en masse Info om risici ved operative indgreb:

Fra Marseillesborg Centret:

http://www.marselisborgcentret.dk/fi...rygsmerter.pdf

Mange gode oplysninger. Meget detaljeret.

Særligt vil jeg fremhæve side 28, hvor der i det grå markerede afsnit nederst på siden står, at "ifølge undersøgelser foretaget i region Midtjylland, kan SPARES 2,8-5,7 MILLIONER KRONER PR BORGER, ved at UNDGÅ OPERATION og i stedet tilbyde borgere med diskusprolaps et aktivt, tværfagligt behandlingsforløb."

De nederste linier i det grå felt.

Så er det bare jeg spørger en gang til:

HVORDAN kan Ankestyrelsen slippe afsted med at lave en principafgørelse, der fratager borgere deres forsørgelsesgrundlag, der reelt set blåstempler operation som "Best practice", når man ikke skal søge særlig dybt i arkiverne for at finde fx ovenstående rapport, der på 83 tætskrevne sider påstår det modsatte?

Jeg forstår det ikke.

Frida

Hilsen Peter :confused:

Aktiv og brugbart link til rapporten fra Marselisborgcentret findes her: (sorry)

http://www.marselisborgcentret.dk/fi...rygsmerter.pdf

Hvor der efter min mening og erfaring, mangler væsentlige oplysninger om andre resultatgivende behandlinger, som kan bringe mennesker med skader i bevægelsesapparatet videre.

Det er rystende hvorledes vi stadig behandler unge mennesker med disse diagnoser, uden at bringe disse hårdt ramte mennesker videre.

Tværfagligt samarbejde??? Hvilken planet mon de kommer fra?

Triste hilsner

Peter

phhmw 03-10-2014 20:26

Psykisk sygdom....medicinering af Rehabiliteringsteamet som forslag eller tvang?
 
Man/jeg går ud fra en en psykisk syg medborger har/er under professionel behandling af speciallæger/hospitaler, alt efter diagnosens art og sværhedsgrad.

Inden medborgeren i sin sociale sag, når til at få bevilget foretræde for Rehabiliteringsteamet, går jeg/formoder jeg, at patienten er ordineret medicinering, hvis den eller de behandlende speciallæger eller hospital har patienten i behandling.

Det er et faktum, at den nuværende beskæftigelsesminister har været tvunget til at vedtage en 2 års forsøgsperiode, hvor al tvang i behandlinger er forbudt, herunder medicinering af psykisk syge patienter, hvor Rehabiliteringsteamet`s "Kliniske Funktion`s" forslag heller ikke kan tvinges igennem, frem til 2016.

Rehabiliteringsteamets indstilling

Skema til indstilling til kommnen

http://www.star.dk/da/Indsatser-og-o...ringsteam.aspx

"Download skema til rehabiliteringsteamets indstilling (Word) (nyt vindue)"

I dette skema til indstillingen fra Rehabiliteringsteamet nævnes der 3 x:

"Angiv, hvilke helbredsindsatser der er behov for og sundhedskoordinatorens initiativer i den forbindelse (fx at antidepressiv behandling iværksættes via egen læge)."

Vil det sige, at den psykisk syge borger, nu bliver/kan foreslås medicinering, af professionelle i Rehabiliteringsteamet (Sundhedskoordinatoren) som led i indstillingen til kommunen, om fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb, af professionelle, som ikke hverken kender borgeren eller hvilke medicinske forløb denne har gennemgået?

Hvis den psykisk borger, foran Rehabiliteringsteamt`s medlemmer giver udtryk for at yderligere medicinering ikke ønskes, hvad er så konsekvensen for borgeren?

Hvad er formålet, at Rehabiliteringsteamet har denne mulighed, at indstille via praktiserende læge, at ordinerer psykofarmica?

Har Rehabiliteringsteamet den fulde viden om, hvad der i forvejen er ordineret af psykofarmica?

Klinisk Funktion må eller kan ikke ordinere eller udskrive medicin, men det skal gå igennem den praktiserende læge. Men hvis den praktiserende læge er ny for patienten, udskriver den praktiserende læge så bare medicin ud på opfordring af Klinisk Funktion eller Sundhedskoordinatoren?

Jeg er mener, at det kan misbruges og alle røde advarselslamper lyser, ved denne ejendommelige mulighed for ordinering af medicin, på dette sene tidspunkt af en social sag, der drejer sig om, hvad borgeren skal bevilges.

Hvad skal vi så bruge speciallægerne (psykiaterne) til i den forløbne behandling, når Rehabiliteringsteamet i afslutningen af sagen, kan ordinerer medicin til patienten?

Hilsen Peter :confused: :evil:

popiae 04-10-2014 08:48

"Angiv, hvilke helbredsindsatser der er behov for og sundhedskoordinatorens initiativer i den forbindelse (fx at antidepressiv behandling iværksættes via egen læge)."

Dette SKAL, efter Ankestyrelsens opfattelse, være bevilliget INDEN mødet!

VH Popiae

Bodrum 04-10-2014 09:35

Det er lidt i samme boldgade, men lidt ved siden af.

Popiae skriver
"Dette SKAL, efter Ankestyrelsens opfattelse, være bevilliget INDEN mødet!"

Mener du så, at det skal fremgå af Indstillingen, hvad indholdet skal være i eks. ressourceforløbet?

Eller mener du medicin?

Jeg har nemlig kendskab til en borger, hvis indhold i ressourceforløb og indstillingen ikke afspejler virkeligheden pga en forbandet lægekonsulent.


Som Peter er inde på, mangler der helt konkrete retningslinjer for hvad en borger kan og må. Bliver personen henvist til SME, så er der vidst to afdelinger. Forskning og behandling.

Forskningsdelen er frivillig, det er behandlingsmuligheden ikke.

Men i og med, at lægekonsulenter bruges på et forkert grundlag lige nu, når en sag ska lfor Rehabiliteringsteamet, så er der i princippet tale om en ugyldig foranstaltning som er truffet på en forkert retsopfattelse.

Og det er problematisk, at borgere bondefanges på denne måde, for har de først været i kløerne på SME/Klinisk funktion, så er der ingen vej tilbage.

Hvis det var mig, så ville jeg ihvertfald kæmpe for at få slettet foranstaltningen i mine papirer, og gå hele vejen med det... jeg skal skisme ikke være forsøgskanin derude

popiae 04-10-2014 12:14

"Dette SKAL, efter Ankestyrelsens opfattelse, være bevilliget INDEN mødet!"

Mener du så, at det skal fremgå af Indstillingen," citat

Det skriver Ankestyrelsen i besvarelse til en kommune!

Indholdet samsætter teamet, ud fra eksisterende muligheder. De må IKKE pege på muligheder der ikke er forhåndbevilliget feks be egen læge om at gøre dette efterfølgende.


"Jeg har nemlig kendskab til en borger, hvis indhold i ressourceforløb og indstillingen ikke afspejler virkeligheden pga en forbandet lægekonsulent." citat
Ved ikke hvad du mener men tjek Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens juridiske hotline har modtaget følgende spørgsmål:

Er kommunerne forpligtet til at tilbyde indsatser der ikke er en regionsopgave(sygehus) - f.eks. psykologbehandlinger, stresscoach m.v., i kommunal regi?

Hvis ikke - er kommunen så forpligtet til at dække udgiften til indsatsen? Evt. efter hvilken bestemmelse?

Der er henvist til LAB § 68a - indsatserne, ressourceforløb

Beskæftigelsesindsatsloven

Juridisk hotline svarede:

Vi er ikke helt sikre på, at vi har forstået dit spørgsmål. Det fremgår af § 68 a, stk. 6, at ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 10-12, mentorstøtte efter kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Følgende fremgår af lovforslaget om ressourceforløb:
"Borgerens praktiserende læge fungerer - som i dag - som indgangen til behandling i sundhedsvæsnet. Den praktiserende læge foreslås fremover inddraget, inden sagen forelægges for temaet. Der henvises til forslagets § 1, nr. 18, om rehabiliteringsplanen (§ 30 a). Herudover forudsættes den praktiserende læge også fremover løbende orienteret om sagens forløb. Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske funktion og den praktiserende læge efter behov kan være i dialog med henblik på at fremme, at personen kan fastholdes på arbejdsmarkedet." og:

"Fremover kan kommunerne søge lægefaglig rådgivning via borgerens praktiserende læge og via sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion. Herved skabes på beskæftigelsesområdet en klar entydig indgang til det regionale sundhedsvæsen." og:

..." Andre eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan være tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning m.m., så personens problemer løses eller personen hjælpes til at håndtere sine problemer med henblik på at kunne fungere på en arbejdsplads. Alle relevante indsatser kan indgå i et ressourceforløb, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til egen læge e.l., fritidsaktiviteter osv., når blot de fremgår af rehabiliteringsplanen. Det kan f.eks. være relevant i starten af et ressourceforløb for en person, der har så komplekse problemer, at det er meget vanskeligt for personen, at deltage i andre tilbud. Ved at inddrage fritidsaktiviteter m.v. kan der i starten af forløbet stilles realistiske delmål, som personen har mulighed for at nå. Det kan således være en mulighed for at få personen i gang med forløbet, styrke personens motivation til at fortsætte forløbet, opdage og udvikle ressourcer og understøtte personens ejerskab til rehabiliteringsplanen." og:

"Indsats efter denne eller anden lovgivning skal være bevilget af ressortmyndigheden, inden den kan indgå i rehabiliteringsplanen. Det betyder f.eks., at tildeling af en støtte-kontaktperson efter serviceloven først kan indgå i rehabiliteringsplanen som en del af ressourceforløbet, når socialforvaltningen i kommunen har bevilget en sådan person, ligesom tilbud om plads på et virksomhedscenter skal bevilges af jobcenteret, inden det kan indgå i planen. Det er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er ansvarlig for opfølgningen på planen."

Ankestyrelsen har ikke behandlet problemstillingen i en principafgørelse og har derfor ikke offentliggjort praksis, der besvarer spørgsmålet.

Vi håber, at vores svar kan bidrage til forståelsen og anvendelsen af reglerne om ressourceforløb.

VH Popiae

phhmw 04-10-2014 22:06

Popiae, jeg er helt blank med hvad du mener.
 
Jeg gør opmærksom på at i skemaet, hvor rehabiliteringsteamet skal skrive sin indstilling begynder man at give eksempler på medicinordinering.

I felterne hvor der kan indstilles til 3 forskellige ting ressourceforløb etc.

De skriver i skemaet:

"Angiv, hvilke helbredsindsatser der er behov for og sundhedskoordinatorens initiativer i den forbindelse (fx at antidepressiv behandling iværksættes via egen læge)."

CHECK SELV HVAD DER STÅR I SKEMAET!

Dette kan være en IKKE-læge eller læge, som nu sidst i forløbet, har muligheden for at foreslå den praktiserende læge, at ordinerer psykofarmica.

CITAT "Det forudsættes, at sundhedskoordinator som langt overvejende hovedregel har en lægefaglig baggrund." CITAT slut

DET I SIG SELV FÅR MINE RØDE LAMPER TIL AT LYSE!!!!!!

Hvis man er psykisk syg, så har man nok været i hænderne på adskillige speciallæger langt tid, oftest mange år, før man havner ved rehabiliteringsteamet, som nu allersidst i fasen har mulighed for at foreslå ordinering med psykofarmica.

Hvis nu ens PRAKTISERENDElæge er nyuddannet og ikke kender patienten til bunds, vil denne læge så bare følge en Sundhedskoordinartors anbefalinger og udskrive psykofarmica?

Hvis patienten på mødet siger STOP, jeg skal sgu ikke have mere medicin og NÆGTER.

Hvad er KONSEKVENSEN af dette.?S.U.

Det er hvad tråden handler om. Det har intet med ANKESTYRELSEN at gøre.

Det har kun med hvad der anbefales, rådgives om i SKEMAET til INDSTILLINGEN: CITAT "fx at antidepressiv behandling iværksættes via egen læge" CITAT SLUT.

[B]Alle omkring syge mennesker vil have fat i dem, med alle deres forbandede forslag psykofarmica, TERM, Liasion osv osv osv fedmeoperationer, risikofyldte lumbale operationer som kun er stoppet i en forsøgsperiode[/B].

Min tillid kan efterhånden ligge på et meget lille sted uanset om det er læger, speciallæger kommunale embedsfolk. Hjælpe de stakkels mennesker ligger sgu ikke øverst på listen, men arbejde arbejde arbejde arbejde og æd lige lidt flere piller.

Er der nogen som opfatter mig som sur og vred, så har de ret. Forbandede system. ( ikke på dig Popiae )

Med mine 35 års erfaring kan jeg garanterer, at hvad der kommer på skrift fra kommuner og stat, er der ikke så meget som et komma, som der ikke er funderet dybt over. De ønsker noget med den tekst.

Men ingen, jeg gentager INGEN begynder at rådgive den psykisk syge om de reelle og farlige bivirkninger ved at indtage psykofarmica.
Jeg har Dystoni som kan være een af de farlige bivirkninger ved at indtage psykofarmica, så jeg ved hvad jeg taler om..

Hilsen Peter :eek:

popiae 04-10-2014 22:40

Jeg ved ikke hvad du mener?

VH Popiae

Bodrum 05-10-2014 10:20

Tak for svar Pia.
Har videreformidlet din skrivelse.

Phhmw - popiae's svar var til mig :)

Beklager at det endte ud i OT..

tjek jeres emails begge to :)

phhmw 06-10-2014 15:47

Kære Popiae & Bodrum
 
Ja, det er hvad der sker, når man skriver sammen og mister ca 83 % af kommunikationen, hvor vi ikke kan eller høre kropssproget.

Sådan er det. Vi må op på hesten igen og videre i denne forunderlige sociale verden, som raske ikke kender endnu.

Bedste hilsner

Peter :kram:

phhmw 31-10-2014 09:40

Kommuner kan tvinge ældre til træning
 
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article5274870.ece



Hjemmehjælp: Flere skal klare sig selv

Flertal i Folketinget stiller krav om, at ansøgere til hjemmehjælp skal gennemgå et træningsforløb.

- Torsdag førstebehandler Folketinget et lovforslag, der stiller krav om, at ansøgere til hjemmehjælp skal gennemgå et træningsforløb. Det skal afklare, om borgeren kan klare sig selv uden hjemmehjælp.

- Loven træder i kraft 1. januar 2015 og kommer dermed til at gælde for fremtidige ansøgere.

- Samtidig skal kommunerne inden 2017 vurdere, hvor mange af de 147.000 borgere, som allerede er visiteret til hjemmehjælp, der kan rehabiliteres.

- Bag loven står et flertal i Folketinget, som i sommer indgik en aftale om fremtidens hjemmehjælp.

- I udkastet til loven stod der, at kommunen ikke kan afvise at yde hjemmehjælp alene med henvisning til, at borgeren modsætter sig at deltage i rehabilitering. Det sætning er slettet i det fremsatte lovforslag.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 03-11-2014 09:53

Denne tråd supplere denne tråd med viden.
 
http://www.k10.dk/showthread.php?t=2...t=skraldespand

Interessant med udtalelser fra politikerne på daværende tidspunkt samt det resultat, som vi kender i dag.

Vi ser hvad fremtiden bringer og holder skarp øje med, tiden op til forsøgsperioden 2014 -2016 med stop af tvang i behandlingen.

Hilsen Peter ;)

phhmw 08-11-2014 15:24

Tvang for raske syge, tvang for psykisk syge, tvang i al almindelighed.
 
Bare TVANG!

Fordi vi kan!

Fordi vi må!

Fordi vi er stærkere end dig.

http://outsideren.dk/wp-content/uplo..._tvang_web.pdf

TVANG! Et tema nummer, som bør læses.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 09-11-2014 23:11

Mail & aktindsigt ved Ankestyrelsen
 
Kære Ankestyrelsen


VEDR.: Min personlige utilfredshed med Ankestyrelsen`s Nyhedsbreve, tabte civilretslige domme samt Principafgørelse 108-13. Aktindsigt i Principafgørelse 108-13, tvungen lumbal operation.

CC.: Offentliggørelse samt udvalgte interessenter


Jeg skriver til Jer, for at gøre opmærksom på en ny bog, som I sikkert har hørt nævnt, "Mørkelygten" af Jesper Tynell samt at give min utilfredshed og manglende tillid til Ankestyrelsen, til kende. Ikke fordi jeg på nogen måde forventer, at det har nogen betydning for fremtidens overskrifter eller handlemåde fremover endsige fremtidige Principafgørelser.

Jesper Tynell, forfatter og journalist, bliver spurgt:

Hvorfor kalder du bogen ’Mørkelygten’?

»Det er et udtryk, embedsmænd i Udenrigsministeriet anvender med et glimt i øjet ved festlige lejligheder, men det er et billede på, hvad der sker i resten af bogen. En embedsmand forklarer i bogen, at der er tre måder at besvare et spørgsmål fra Folketinget på. Man kan lade være med at svare, men det kommer der sjældent noget godt ud af. Man kan svare helt fyldestgørende, men det vil give anledning til nye spørgsmål. Men hvis man svarer delvis fyldestgørende og satser på, at spørgeren ikke kan se, hvad der ligger skjult i svaret, kan man lukke det spor«.

»Altså: Den bedste løsning er at bade en sag i et lys af halve og hele sandheder, så man overdænger læseren med lys og giver indtryk af, at han er oplyst, men i virkeligheden sænker mørket sig, og så lukker den politiske diskussion. Det er derfor, jeg har taget udtrykket ’mørkelygten’ til mig
«.

Ankestyrelsen, hvem præcis det så endt er, har netop fremsendt et Nyhedsbrev, med en noget positiv og svulstig overskrift. Hvem der er den ansvarlige enkeltperson eller gruppe har jeg naturligvis ikke kendskab til. Men det er mit håb, at denne mail havner på dennes eller deres skrivebord.

Kommunerne følger de nye regler i de fleste sager om bevilling af fleksjob og ressourceforløb.

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...essourceforlob

Denne rapport fra Ankestyrelsen kan hentes her:

https://ast.dk/publikationer/kommune...essourceforlob

Når man læser denne rapport, så kan man da nok ellers undre sig, over den usædvanlige overskrift, sammenlignet med de fakta, som der nævnes i den positive overskrift.

Her et lille udpluk af fakta:

CITAT." Når kommunerne har givet et ressourceforløb, skal de lave en plan for indsatsen. Det har kommunerne ikke gjort i en fjerdel af sagerne, eller også har kommunerne ikke gjort det godt nok.

Der er til gengæld fejl i hver tredje af sagerne om fleksjob. 33 procent af de 49 sager om fleksjob følger ikke loven på området. I sagerne med fejl har kommunerne ikke undersøgt borgernes helbredsmæssige tilstand og evne til at arbejde godt nok. Det er derfor ikke dokumentation for varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.

Undersøgelsen viser, at kommunerne overordnet set træffer rigtige afgørelser.

Kommunerne skal udarbejde en indsatsdel til rehabiliteringsplanen, når de har visiteret en borger til et ressourceforløb. I en fjerdedel af sagerne har kommunerne ikke gjort det i tilstrækkelig grad.

I cirka en tredjedel af sagerne har kommunerne vurderet forkert og tilkendt fleksjob

77 procent rigtige afgørelser

Lovgivningen er ikke overholdt i 21 af de 139 sager, som indgår i undersøgelsen. Det svarer til, at 15 procent af sagerne ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været klagesager.
CITAT slut.

Her stopper jeg læsning af Ankestyrelsen`s rapport da den ingenlunde er interessant mere, fordi troværdigheden i overskriften ikke stemmer overens med fakta.

Andre har dog en anden overskrift, som er samstemmende med fakta:

http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=73872#.VF-6N4ct04a

"Mange fejl i fleksjobsager efter reformen"

Der er også bekymrende, at Ankestyrelsen faktuelt taber så mange civilretslige sager ved domstolende. Sager startet af ressourcestærke borger og hvor Ankestyrelsen taber.

Sidst denne alvorlige sag:

http://www.elmer-adv.dk/ankestyrelse...dspensionssag/

Tvang i behandlingen af syge medborgere.

Her er det også tankevækkende og bekymrende, at medarbejdere i Ankestyrelsen, uden varsel udsender Principafgørelser 108-13 hvor lumbale operationer med et pennestrøg er blevet risikofrie, helt i strid med fakta:

http://www.co-sea.dk/files/CO-S%C3%B...n/2013/108.pdf GÆLDENDE i det viste eksempel.

Som handler om en kvinder, der bliver truet med sygedagpengestop, hvis ikke hun vil lade sig lumbal operere for diskusprolaps.

CITAT." Vi finder at operationen for diskusprolaps er en konkret og realistisk behandlingsmulighed, som vil kunne bedre NN`s tilstand og arbejdsevne.

Vi er opmærksomme på, at NN`s praktiserende læge har udtalt, at en operation for diskusprolaps i lænden næppe vil hjælpe på hendes arbejdsevne.

Vi (Ankestyrelsen) er ikke enige i denne vurdering.

Vi (Ankestyrelsen) har desuden lagt vægt på, at operation ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed
". CITAT slut

Tvang i behandlingen er desværre kun stoppet i en forsøgsperiode frem til sommeren 2016. Grundet modstanden og debatten i det offentlige rum.

Spørgsmål til Principafgørelse 108-13.

Vil Ankestyrelsen venligst oplyse, hvad der er sket med Principafgørelse 108-13? S.U.

Er den annulleret eller bare fjernet fra Ankestyrelsens arkiv, i forsøgsperioden? S.U.

Ansøgning om aktindsigt i alt materiale, omhandlende Principafgørelse 108-13, herunder korrespondance imellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen, desangående.

Jeg ønsker indsigt i alle tilgængelige aktstykker; herunder notater, mødereferater og aktens journalliste. Med hensyn til notater henviser jeg til lovens krav om notatpligt, jf. bl.a. §6 i Lov om offentlighed i forvaltningen.


Med venlig hilsen

Peter :evil:, svært handicappet, §4 patient pga lumbale operationer

phhmw 13-11-2014 15:42

Foreløbigt svar fra Ankestyrelsen
 
Kære Peter

Tak for dine bemærkninger til vores nyhedsbrev om resultaterne fra Praksisundersøgelsen om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams.

Vi har valgt den overskrift, vi synes bedst muligt favner det samlede resultat af undersøgelsens tema.

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen
et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.

Vi henviser til undersøgelsen.

Din anmodning om aktindsigt i Principafgørelse 108-13 er videresendt til besvarelse i Beskæftigelse 1, der har ansvar for sygedagpengeområdet.

Venlig hilsen

XXXXXX XXXXX XXXXX
Specialkonsulent
Beskæftigelse

Ankestyrelsen

Hilsen Peter :confused:

phhmw 15-11-2014 13:18

Nu venter vi svar på hvor Principafgørelse 108-13 er blevet af
 
... og hvad Ankestyrelsen har af planer med den, når tiden nærmer sig sommeren 2016, hvor Mette Frederiksen`s 2 år forsøgsperiode med stop af tvang i behandlingen stopper.

Vi kan lige se på denne historie i mellemtiden, hvor Ankestyrelsen endnu endnu engang taber en civilretslig sag, som nævnt i min mail til Ankestyrelsen.

http://www.avisen.dk/syge-erik-sejre...et_293592.aspx

"Byretten i Glostrup har afgjort, at Ankestyrelsen brugte lovgivningen forkert og skal behandle Erik Petersens sag igen."

Det er stærkt bekymrende, at Ankestyrelsen ikke følger landets love, men tilsyneladende oftere og oftere meget tydeligt er kommunernes forlængede arm.

Hvis kun de ressourcestærke borgere kan få lovlige afgørelser, gennem civilretslige sager, imod Ankestyrelsen, er retssikkerheden svækket i en grad, som kræver handling fra politikerne.

Vrede og triste hilsner

Peter :evil:

Webmaster 15-11-2014 20:18

Principafgørelse 108-13 Tvungen operation i ryg
 
Sølvpapir´s hat eller ej...

Jeg vil lige sætte linket til en kopi af ankestyrelsens principafgørelse 108-13 herind da jeg synes den er bevaringsværdig og det ville være synd hvis den pludselig ikke er at finde mere på nettet...

Men da den afgørelse modsiger sig selv så meget som den gør ja så skal den ikke kunne gemmes væk...

Det er en så vanvittig afgørelse fra ankestyrelsen at man kunne forstille sig at de godt kunne finde på at få den til at forsvinde på et tidspunkt...

https://docs.google.com/document/d/1...uipmVT25e0yDhk

phhmw 19-11-2014 15:03

OBS! Aktindsigt nægtet ved Ankestyrelsen ref #182
 
Ankestyrelsen oplyser, at der IKKE findes dokumentation imellem Ankestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet angående Principafgørelse 108-13 omhandlende tvang i behandlingen.

Ankestyrelsen har tilsendt mig en Klaringsrapport fra Ugeskrift for Læger 1996; 158; Suplement nr.3 som har været en akt i frembringelsen af Principafgørelse 108-13

http://www.dnks.dk/fileadmin/dnks/Ve...age.show-1.pdf

Hvor der bla nævnes på side 17:

Lige så vigtig er en præcis information om de realistiske
forventninger til operationsresultatet. Stivgørende kirurgi i
lænden har betydelige omkostninger på lidt længere sigt:
udvikling af belastningssyndromer fra nabosegmenterne.
Oftest bliver der tale om erhvervsskifte hos yngre, eventuel
pensionering hos ældre. Rygbelastende arbejde vil man
ikke kunne påregne, selv ikke efter en vellykket komplika-
tionsfri operation.
Den mundtlige information bør ledsages af en skriftlig,
gerne med enkle operationstekniske skitser.

I litteraturen angives 70-90% gode resultater af kirurgisk be-
handling af diskusprolaps og den lumbale spinalstenose.
Dermed angives også, at en ikke ubetydelig andel af patien-
terne ikke har glæde af den kirurgiske behandling; enkelte
vil endda få forværret deres tilstand af den kirurgiske
behandling


Hertil kan jeg oplyse, at een af forfatterne til klaringsrapporten netop var den læge, som opererede mig i min ryg første gang. Carsten Juul Nielsen, som dagen før kom til mig og fik indført i min journal, at jeg var informeret om den risiko, som var forbundet med fjernelse af min første diskusprolaps i L5.

Dette som arbejdsdokument for at udarbejde Principafgørelse 108-13

https://docs.google.com/document/d/1...T25e0yDhk/edit

Operation for diskusprolaps i lænden udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed. Videnskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i lænden

OBS! OBS! OBS!

Ankestyrelsen oplyser tilmed at Principafgørelse stadig er gældende.

http://www.co-sea.dk/files/CO-S%C3%B...n/2013/108.pdf

Aktindsigt oplyser:

"Der henvises til vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse af 30. juni 2014 pkt. 6.1, hvoraf det fremgår at principperne i afgørelsen fortsat er gældende ved vurdering af muligheden for forlængelse af udbetaling f sygedagpenge"

http://www.socialjura.dk/content-sto...5-af-306-2014/

Ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge tages som udgangspunkt hensyn til, om der er behandlingsmuligheder af den sygemeldtes lidelse. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for den sygemeldtes liv og førlighed. Se principafgørelserne 67-12, 68-12, 154-12 og 108-13.

Forsøget med muligheden for at sige nej til behandling betyder, at en sygemeldt i en forsøgsperiode på 2 år fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 har ret til at få forelagt sin sag for klinisk funktion til en vurdering af, om anden behandling kan anbefales, og i sidste ende ret til at afslå den foreslåede lægebehandling uden at det får den konsekvens, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter lovens § 21.

Det betyder imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis der fx ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling.

Ankestyrelsen svare ikke på, hvorfor Principafgørelse 108-13 er fjernet fra Ankestyrelsen site.

Beskæftigelsesministeren oplyser at tvang i behandlingen er forbudt i en forsøgsperiode frem til 1. juli 2016.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...ertidspension/

I en forsøgsperiode på 2 år fra 1. juli 2014 har patienten nu ret til at sige nej til anbefalet lægebehandling uden, at det får konsekvenser for en eventuel tilkendelse af førtidspension

Ministeren: tvang forbudt.

Ankestyrelse: tvang tilladt, da Principafgørelsen er "Gældende"

§20 spørgsmål S205 http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...91/1292080.pdf

Guderne må vide, hvem der styre dette land?

Forvirret?

Jeg går i tænkeboks.

Hilsen Peter :confused::evil::mad:

phhmw 20-11-2014 21:07

Den fra Ankestyrelsen fjernede Principafgørelse 108-13, er nu aktiv påny
 
http://ast.dk/afgorelser/principafgo...incipafgorelse

Hvor du indtaster "108-13" så fremkommer

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588

"Gældende"

Hvis du læser her:

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588

"I en forsøgsperiode på 2 år fra 1. juli 2014 har patienten nu ret til at sige nej til anbefalet lægebehandling uden, at det får konsekvenser for en eventuel tilkendelse af førtidspension."

Hvad der er korrekt af disse 2 muligheder, må der rafles om, hvis du bliver truet med stop af dit forsørgelsesgrundlag, hvis du ikke ønsker det foreslåede såkaldte "Behandlingstilbud"

Hilsen Peter :confused:

phhmw 21-11-2014 12:54

Hvilke dokumenter er modtaget?
 
Kun disse 2 dokumenter er modtaget i forbindelse med min aktindsigt.

Fra 1996
Ugeskrift for Læger


http://www.dnks.dk/fileadmin/dnks/Ve...age.show-1.pdf

Fra 1989
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2770987

Complications and demographic characteristics of patients undergoing lumbar discectomy in community hospitals.

Begge dokumenter er muligvis brugt, som dokumentation for frembringelse af Principafgørelelse 108-13 med påstand om risikofrie lumbale operationer.

Men begge dokumenter beskriver jo netop de risici, som er forbundet med lumbale operationer.

Principafgørelse 108-13
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588

"Vi har desuden lagt vægt på, at operation for diskusprolaps ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed. Vi har herved lagt vægt på, at risikoen for komplikationer med varige følger ved denne type operation er meget lav. I denne vurdering er indgået, at flere videnskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i lænden.
Vi er opmærksomme på, at NN har oplyst, at hendes krop ikke kan tåle en operation. Vi finder dog ud fra sagens oplysninger, at der er lægelig indikation for at NN vil kunne klare en operation for diskusprolaps
."


Hilsen Peter :confused:

østerbro 21-11-2014 13:34

KL og Danske regioner holder doorstep
KL og Danske Regioner gør fælles front mod staten
KL. 11:02
KL og Danske Regioner gør klar til opgør med staten om velfærdsydelser ved at slå pjalterne sammen.
LÆS OGSÅ KL og Danske Regioner planlægger en fusion

Utrygheden breder sig

phhmw 23-11-2014 16:12

AKTINDSIGT Principafgørelse 108-13 Tvang i behandlingen
 
Til Beskæftigelsesministeriet.

CC.: Gigtforeningen, Ankestyrelsen, relevante Folketings politikere, medlemmer af Beskæftigelsesudvalget, Ombudsmanden og interessenter samt offentliggørelse.

VEDR.: Ankestyrelsens Principafgørelse 108-13

AKTINDSIGT.


I forbindelse med aftale om "sygedagpengestop vs tvungen behandling", søger jeg hermed aktindsigt iht gældende regler, om hvilke dokumenter der er udsendt til kommunerne og jobcentrene for at få stoppet tvang i behandlingen, så ingen borger kan få stoppet sit forsørgelsesgrundlag, hvis borgeren ikke ønskede den foreslåede behandling, det være sig elektrochok, indtagelse af psykofarmaka samt lumbale operationer.

Tidligere har Ankestyrelsen udsendt Principafgørelse 108-13 "Gældende" i skrivende stund, som skabte en del debat i offentligheden. Slutresultatet herpå, blev at tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen gentagne gange, i tale og skrift oplyste offentligheden om, at tvang i behandlingen er stoppet, i en forsøgsperiode, på 2 år frem til den 30.juni 2016.

Gennem aktindsigt ved Ankestyrelsen erfarer jeg, at Ankestyrelsen fastholder, dels at Principafgørelse 108-13 er "Gældende" og dels at borgerens forsørgelsesgrundlag stadig kan/skal stoppes, under de forhold, som er beskrevet i :

"Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9455 af 30/6 2014."

Som Ankestyrelsen har fremhævet, i min modtaget aktindsigt, fra samme:

"Det betyder imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis der fx ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling."

Konsekvensen af de 2 faktuelle modsat rettet påstande, kan blive særdeles alvorlige og uoverskuelige for den patient, som dels kan blive tvunget i en uønsket behandling dels kan/skal have frataget sit forsørgelsesgrundlag.

Ankestyrelsen fastholder, at teksten i Vejledning nr 9455 af 30/6 2014 er gældende, således at borgeren skal have deres forsørgelsesgrundlag stoppet, hvis man frasiger sig en foreslået behandling.

Hvilket for borgeren skaber en utryghed om, hvad der er gældende retspraksis i en så alvorlig situation, som tvungen behandling, med velbeskrevne risici i enhver retning. Se Bilag.

Hvem har har juridisk ret? Beskæftigelsesministeriet eller Ankestyrelsen? S.U.

Hvilke muligheder har patienten for at beskytte sin retssikkerhed ved tvungen behandling med stop af ens forsørgelsesgrundlag? S.U.

Har Ankestyrelsen ret og kompetence til at tilsidesætte praktiserende læge, speciallæger`s advarsel imod lumbale operationer eller anden advarsel fra disse imod en given behandling? S.U.

Hvis "Ja" har borgeren mulighed for at få Ankestyrelsen`s læges speciale at kende? S.U. ( personlig erfaring med at læger, speciallæger udtaler sig om speciale, uden for deres eget felt)

Hvad er udsendt til Ankestyrelsen, kommunerne og jobcenterne, for at få al tvang i behandlinger stoppet, i den 2 års forsøgsperiode? S.U.

Hvilke regler vil være gældende, om tvungen behandling, efter forsøgsperiodens udløb? S.U.

Hvad vil Beskæftigelsesministeriet foretage sig, for at frembringe en løsning på den manglende retssikkerhed, med 2 modsat rettet regler/påstande? S.U.



Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen meddeler mig, at der ingen korrespondance findes mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen vedrørende Principafgørelse 108-13. Ref Ankestyrelsens J. nr. 2014-0094-59509

I denne min aktindsigt er der til mig tilsendt 2 akter, se Bilag, henholdsvis fra 1980 og 1996, rapporter omhandlende bla risici ved lumbale operationer. Som muligvis er brugt, som arbejdsdokumenter i udarbejdelse af Principafgørelse 108-13

Grundet sagens alvor, ser jeg frem til en hurtig besvarelse af ovenstående ansøgning om aktindsigt samt svar på mine 7 specifikke spørgsmål.



Med venlig hilsen

Peter Hansen, bisidder og "svært handicappet" grundet lumbal operationer.



Bilag.

Principafgørelse 108-13.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588

CITAT""Vi har desuden lagt vægt på, at operation for diskusprolaps ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed. Vi har herved lagt vægt på, at risikoen for komplikationer med varige følger ved denne type operation er meget lav. I denne vurdering er indgået, at flere videnskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i lænden.
Vi er opmærksomme på, at NN har oplyst, at hendes krop ikke kan tåle en operation. Vi finder dog ud fra sagens oplysninger, at der er lægelig indikation for at NN vil kunne klare en operation for diskusprolaps.
"CITAT slut.

Complications and demographic characteristics of patients undergoing lumbar discectomy in community hospitals. 1980
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2770987

Ugeskrift for læger 1996
http://www.dnks.dk/fileadmin/dnks/Ve...age.show-1.pdf

Side 17:

CITAT."Lige så vigtig er en præcis information om de realistiske
forventninger til operationsresultatet. Stivgørende kirurgi i
lænden har betydelige omkostninger på lidt længere sigt:
udvikling af belastningssyndromer fra nabosegmenterne.
Oftest bliver der tale om erhvervsskifte hos yngre, eventuel
pensionering hos ældre. Rygbelastende arbejde vil man
ikke kunne påregne, selv ikke efter en vellykket komplika-
tionsfri operation.
Den mundtlige information bør ledsages af en skriftlig,
gerne med enkle operationstekniske skitser.

I litteraturen angives 70-90% gode resultater af kirurgisk be-
handling af diskusprolaps og den lumbale spinalstenose.
Dermed angives også, at en ikke ubetydelig andel af patien-
terne ikke har glæde af den kirurgiske behandling; enkelte
vil endda få forværret deres tilstand af den kirurgiske
behandling"
CITAT slut

Mon det er de mulige 10 - 30% af patienterne som det omhandler?

Spørgsmål nr. S 205
http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...91/1292080.pdf

Spørgsmål nr. S 1406
http://bm.dk/da/Love%20og%20Regler/P.../S%201406.aspx

Mennesket først
http://bm.dk/da/Aktuelt/Debatindlaeg...edagpenge.aspx

Sygemeldte skal deltage i relevant behandling for at modtage sygedagpenge. Inger Støjberg, V
http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddel...edagpenge.aspx

Min ansøgning om aktindsigt ved Ankestyrelsen:
J. nr. 2014-0094-59509.

Lægehåndbogen, med beskrivelse af tvang i behandlingen.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...ertidspension/

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9455 af 30/6 2014.
http://www.socialjura.dk/content-sto...5-af-306-2014/

Sygedagpengereform.
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...ngereform.aspx

"Aftalen indfases sådan, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse fra 1. juli 2014."

Du har ret til at afvise behandling, fra Brochure til borgerne fra Beskæftigelsesministeriet.

Du har som sygemeldt mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller ECT-behandling.

Afviser du en ordineret lægebehandling, har du ret til at få din sag vurderet af den såkaldte Klinisk funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, kan du dog også afvise den behandling.

Du har alene mulighed for at afvise læge- behandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge samt operationer og behandling med læge- ordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog.


phhmw 02-12-2014 13:06

Gigtforeningen følger med og reagere...
 
Kære Peter Hansen

Tak for din mail og de mange interessante oplysninger.

I Gigtforeningen er vi ligeledes i gang med at undersøge sagen, og vi har søgt aktindsigt i den hele tre gange.

Det er endnu ikke besluttet, hvordan vi griber sagen an – blot vil jeg forsikre dig om, at vi er opmærksomme på den.


Mange hilsener

Gigtforeningen.



Jeg forventer at lovgivningen overholdes og jeg modtager svar og aktindsigt på mine spørgsmål i #190, om tvang i behandlingen.

Hvor Ankestyrelsen mener, at tvang i behandlingen er gældende.

Hvor Beskæftigelsesministeriet påstår, at tvang er stoppet frem til juni 2016

Hvem mon har ret?

Hvem bestemmer? Ankestyrelsen eller Beskæftigelsesministeriet?


Hilsen Peter :evil:

phhmw 03-12-2014 23:29

AKTINDSIGT ved Beskæftigelsesministeriet
 
AKTINDSIGT Principafgørelse 108-13 Tvang i behandlingen
Til Beskæftigelsesministeriet.

CC.: Gigtforeningen, Ankestyrelsen, relevante Folketings politikere, medlemmer af Beskæftigelsesudvalget, Ombudsmanden og interessenter samt offentliggørelse.

VEDR.: Ankestyrelsens Principafgørelse 108-13

AKTINDSIGT.
den 23 - 11 - 2014 Tråd # 190.

Ej modtaget endnu, trods:

http://www.foxylex.dk/forvaltningsloven/#stk20784

Stk. 2 Vedkommende myndighed m.v. afgør snarest, om partens anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den aktindsigtssøgende skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Her ser vi konsekvensen af den manglende konsekvens, for alt og alle i det offentlige.

Da det drejer sig om ministeriet, er der kun Folketingets Ombudsmand tilbage.

Men vi på k10, er høflige og kultiverede borgere, så vi afventer nogle få dage endnu, trods de krævede 10 kalenderdage er overskredet.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 05-12-2014 11:34

Kontakt til Beskæftigelsesministeriet 5.dec 2014
 
... som oplyser, at aktansøgningen desværre ikke er behandlet efter lovgivningen, men at jeg i dag vil modtage oplysninger om, hvornår jeg kan forvente, dels aktindsigt, dels svar på mine spørgsmål.

Ref #190 Tvang i behandlingen Principafgørelse 108-13 hvor Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen har modsat rettet opfattelser af o tvang i behandlingen er stoppet eller ej.

Et ret væsentligt spørgsmål for k10, at modtage svar på.

Så kom vi så langt.

Hilsen Peter ;)

phhmw 05-12-2014 13:38

Sagen overgår til STAR
 
Beskæftigelsesministeriet

J. nr. 2014-7687

5. december 2014


Til Peter Hansen



Beskæftigelsesministeriet har den 23. november 2014 modtaget Deres henvendelse nedenfor. Henvendelsen indeholder dels en anmodning om aktindsigt, og dels en række spørgsmål vedrørende retten til sygedagpenge i f.t. tvangsmæssig behandling.


Deres anmodning om aktindsigt er sålydende:


"I forbindelse med aftale om "sygedagpengestop vs tvungen behandling", søger jeg hermed aktindsigt iht gældende regler, om hvilke dokumenter der er udsendt til kommunerne og jobcentrene for at få stoppet tvang i behandlingen, så ingen borger kan få stoppet sit forsørgelsesgrundlag, hvis borgeren ikke ønskede den foreslåede behandling, det være sig elektrochok, indtagelse af psykofarmaka samt lumbale operationer."


Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at sygedagpengeområdet i Beskæftigelsesministeriet administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Beskæftigelsesministeriets departement har derfor d.d. videresendt Deres henvendelse til STAR med henblik på, at styrelsen dels besvarer Deres spørgsmål, og dels behandler Deres anmodning om aktindsigt for så vidt angår de dokumenter, som styrelsen måtte være i besiddelse af.

Deres aktindsigtsanmodning behandles ligeledes i Beskæftigelsesministeriets departement for så vidt angår de dokumenter, som departementet måtte være i besiddelse af. På grund af behandlingen af andre aktindsigtsanmodninger, der er indkommet før Deres, kan ministeriet desværre ikke færdiggøre behandlingen af Deres anmodning inden for fristen på 7 arbejdsdage, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 2. Ministeriet vil snarest muligt og senest med udgangen af uge 51/2014 fremsende afgørelse vedrørende Deres aktindsigtsanmodning til Dem.



Med venlig hilsen

XXXX XXXX

Hilsen Peter ;)

Webmaster 06-12-2014 18:03

Hvorfor stryger de ikke bare al den lovgivning om frister...det må da være meget nemmere....

Jeg mener...den bliver sjældent overholdt...og der sker intet ved at den ikke bliver overholdt...

Hvorfor så have al den lovgivning...

Det ser selvfølgelig ud som om at der er styr på sagerne når man læser lovene...men men så snart man skal bruge dem...ja så er der ikke meget af det der virker...

Bodrum 06-12-2014 19:35

Ja gad vide hvorfor at de skal bruge 3 uger til at behnadle deres anmodning om aktindsigt.

De leder efter begrundelser for at give afslag!!!!!

phhmw 06-12-2014 21:03

Det skyldes et forklaringsproblem...
 
.... derfor er sagen sendt til STAR, som naturligvis ikke kan svare på spørgsmålet.

Problemet, er at lovgiver, tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udmelder, at tvang i behandlingen fremover er forbudt i en forsøgsperiode frem til juni 2016. Mennesket frem for systemet!

Men hvem er den øverste myndiged, til at fortolke lovgivningen, som oftest er "med uld i mund" således at borgeren stilles dårligt i forståelsen af en lov. Kommunerne fortolker til fordel for økonomien.

Ankestyrelsen!

Ankestyrelsen er øverste myndighed til at fortolke lovgivningen. Det bruger de så Principafgørelserne til.

Ankestyrelsen oplyser, at de ikke har noget på skrift fra beskæftigelsesministeriet og derved er deres tidligere udsendte Principafgørelse 108-13 stadig gældende.

Det har Ankestyrelsen jo ret i.

Problemet må være, at der skal en lovændring til, for at ændre en Principafgørelse.

Derfor tror jeg ikke, at jeg modtager, hverken svar eller aktindsigt, som lovet.

Fordi, hvad skal STAR svare mig på spørgsmålene?

En kendsgerning er det dog, at borgerne er dårligt stillet med manglende retssikkerhed.

Ministeriet påstår, at tvang i behandlinger er forbudt, frem til 2016.

Ankestyrelsen siger NEJ, Principafgørelse er "Gældende" og tvang i behandlinger er tilladt og skal bruges.


Hvorfor og hvordan opdagede jeg dette modsætningsforhold?

Fordi, at på Ankestyrelsen`s hjemmeside under Principafgørelser var 108-13 ikke at finde. Men dukke op senere, som "Gældende".

Derfor søgte jeg aktindsigt ved Ankestyrelsen, som dokumenterede at 108-13 var "Gældende" men at der ikke fandtes noget på skrift fra beskæftigelsesministeriet til Ankestyrelsen omkring stop af tvang i behandlingen.

Derfor har jeg søgt aktindsigt og stillet 7 spørgsmål til beskæftigelsesministeriet.

Jeg tror det er kommet bag på den massive og dokumenterbare urimelighed i de påstande der findes i teksten i 108-13 om at eksempelvis lumbale operationer er blevet risikofrie.

Iøvrig helt i strid med de akter, som Ankestyrelsen har tilsendt til mig, i min aktindsigt. Hvor risikoen ved lumbale operationer i svær grad netop ikke beskrives som risikofrie.

Man kan få den mistanke at Principafgørelse 108-13 er bestilt arbejde, for at styrke den "ånd", som hersker for tiden.

Det der bekymre mig mest, er at for mange såkaldte professionelle; koordinerende sagsbehandlere, medlemmer at Rehabiliterigsteam, jurister i Ankestyrelsen ikke har den fornødne viden om de forskellige alvorlige diagnoser, om de menneskers fremtid, de skal indstille for, til kommunen.

Det er et voldsomt problem.

Dokumentation:

Teksten i Principafgørelse 108-13 taler for sig selv.

Koordinerende sagsbehandler spørger Rehabiliteringsteamets medlemmer: "Er sclerose egentlig en alvorlig diagnose?"

Kommunens medlem af Rehabiliteringsteam foreslår TRAMPOLIN-træning til en ny-opereret dese-opereret svært handicappet ryg patient pga fraktur.

Alle 3 ovenstående påstande viser, at for mange omkring patienten i afslutningen af en social sag, ikke har den fornødne viden om det de udtaler sig om.

Vi ser hvad fremtiden bringer.

Hilsen Peter (:)

Webmaster 06-12-2014 22:26

Citat:

Problemet må være, at der skal en lovændring til, for at ændre en Principafgørelse.
Narj det er ikke helt rigtigt....

De kan sagtens ændre deres egne afgørelser...ankestyrelsen....hvis de vil/bliver tvunget...

Se bare den afgørelse med fleksjob og at ens arbejdsevne skulle være nedsat med mindst halvdelen...http://www.elmer-adv.dk/ankestyrelse...-lovgivningen/

Så de kan godt hvis de vil....

Selvfølgelig er det bestilt arbejde...108-13....det giver sig selv...det lyser ud af den....

Den giver jo ingen mening...at der slet ikke er nogen chance for at det går galt under en ryg operation...al dokumentation på området viser jo noget andet..

phhmw 06-12-2014 23:24

For mig ser det ud til..
 
Kære Web

... at embedsmænd i Ankestyrelsen er stædige.

... at der må være kold luft imellem Ankestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet

Hvorfor ændre man ikke en dokumenterbar og urimelige tekst i Principafgørelse 108-13.

Hvorfor meddeler Beskæftigelsesministeriet ikke til Ankestyrelsen at Principafgørelse 108-13 er sat ud af kraft frem til juni 2016?

Jeg har informeret advokaterne hos Elmer & Partnere om dette rod.

Underligt.

Bedste hilsner

Peter (:)

phhmw 09-12-2014 20:09

Status på mine spørgsmål og aktindsigt.
 
Kære Peter

I forbindelse med din henvendelse til medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg er sekretariatet blevet bedt om at stille spørgsmål til beskæftigelsesministeren om kommentering af din henvendelse.
Din reference er: BEU alm. del – bilag 46.

Henvendelsen er omdelt til udvalget på internt bilag. Det vil derfor ikke være at finde på Folketingets hjemmeside.
Din reference er: BEU alm. del – spm. 75.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig.




Med venlig hilsen

XXXXX XXXXX
XXXXXX XXXXX
Beskæftigelsesudvalget



Udvalgssekretariatet

Christiansborg
DK-1240 København K.

Tlf. +45 33 37 55 00


www.ft.dk

http://www.ft.dk/Dokumenter/Vis_efte...mittee=BEU#dok


Internt dokument. Alm.del Spørgsmål 75 09-12-2014 (2014-15)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:40.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension