Det er en standartsætning i mange programmes indkaldelsesbreve, så det skal du ikke bekymre dig om :)

Hejdien, tak for dit svar.

Nu håber jeg, at hun bare sat sig en smule ind i min sag, så jeg ikke igen igen igen skal sidde og forklare forfra. Men jeg er forberedt på, at nu hun er nystartet og indkalder mig så hurtigt, så er det nok begrænset hvor meget hun har nået.

Ja, jeg tænker selv det vil være smart at optage samtalen, også for at høre hvordan jeg selv reagerer når jeg er til sådanne samtaler.
Og selvom jeg har bisidder med, så er det jo heller ikke sikkert at vedkommende har hørt tingene anderledes end jeg selv har... hvis du forstår.

Ok, tak Andersine85.
Så behøver jeg ikke tage det så bogstaveligt som det står skrevet.

Jeg har nu været på Ringe Rygcenter og er blevet en smule klogere på hvad der skal ske omkring min nakke-skulder problematik.

Har skrevet om det i min blog, orker ikke lige skrive noget nær det samme en gang til.

I morgen gælder det så kommunen og her er jeg altså voldsomt i tvivl hvor meget jeg selv skal bringe på banen og hvor tilbageholdende jeg skal være, så jeg har lige brug for lidt råd og feedback fra alle de kloge hoveder herinde.

Min dagbog, har jo skrevet detaljeret dagbog med smerteskala siden ultimo januar. Vil det være en ide at tage den med og give hende?

Min fagforening har sagt, at jeg kan godt tillade mig at bringe den nye forlængelse af §27 stk1, nr 2 på banen hvis hun ikke selv nævner den... jeg er så bare lidt... hm... hvor meget emsig er jeg så og signalerer det måske for meget overskud?

Og så er der jo den der famøse fejl med mine sygedagpenge, jeg har ikke fået nogen forklaring endnu - min fagforening har i hvert fald ikke meldt tilbage om den er rettet og hvad der var gået galt osv. Er det på sin plads at jeg afkræver en forklaring i morgen.. også selvom hun er ny? For det er hende der har skulle rette den under alle omstændigheder.

Er der noget jeg specielt skal være ekstra opmærksom på? Ressourceprofilen fx?

Min sagsbehandler på fagforeningen har givet mig lov til at stoppe mødet hvis jeg føler mig presset og mener jeg er nødt til at have hende med på sidelinjen... men jeg er bare nervøs for, at jeg enten går i baglås og ikke tør eller også gør det på et sted hvor det måske er en overreaktion. Så hvornår mener I, at det vil være på sin plads at jeg beder om nyt møde med fagforeningen som bisidder?

Indrømmet, så er jeg dødsensræd for i morgen, især fordi jeg ikke aner hvad hun vil. Jeg tager godt nok bisidder med (som ekstra ører) og jeg vil optage samtalen, men jeg har oplevet så mange gange, at de har taget røven på mig og overrumplet mig, og det er jeg så bange for de gør igen.

Så derfor stiller jeg nok nogle lidt tåbelige spørgsmål, men jeg skal bare have en følelse af at jeg har kontrol over et eller andet, ellers går jeg altså i spåner. Livrem og seler og absolut ingen overraskelser, andet kan Søster Lagkage her ikke med :rolleyes:

Er der slet ikke nogen der har nogle input og forslag? :(

Åhh sødeste....:kram:

Mit hovede fungerer slet ikke i dag. Jeg var til møde igår, blev indkaldt med samme standard skrivelse som du fik... Kan bare sige at mit møde gik godt. Det var første møde med ny kommune efter jeg havde sendt mine indsigelser til partshøringen.... Jeg frygtede, som dig, det værste, men det blev heldigvis gjort til skamme....

Jeg ville ønske jeg kunne klare at komme med lidt guldkorn, men igen - hovedet kan bare ikke idag:eek::kram::kram:

Tak FrkNorden. Godt at høre din samtale gik godt.

Jeg orker ikke engang fortælle om min lige nu. Er påvirket af mine piller (smertestillende), er forvirret, ked af det og kan slet ikke overskue noget som helst. Min angst var ved at løbe af med mig på et tidspunkt under samtalen.

Det gik vist ok, men ja... ved ikke helt hvad der er op og ned på mig selv og føler mig faktisk lidt løbet over ende.

Min nye socialrådgiver er en der er gammel i faget, men er helt nyansat i Odense. Kommer oprindeligt fra Slagelse kommune, så hun har en anden måde at arbejde på, hvilket også forvirrede mig rigtig meget.

Vender tilbage når jeg har fået sundet mig.

Er stadig meget forvirret over mit møde på kommunen i går. Min bisidder mener, at min nye socialrådgiver er rigtig god og er en der overholder loven, men jeg blev altså bange for hende. Ved godt det lyder åndssvagt, men det gjorde jeg altså. Hun skræmmer mig. Min angst var også ved at løbe af med mig under samtalen, men jeg formåede at holde hovedet koldt.

Jeg har lyttet samtalen igennem i dag og der er flere ting jeg bare ikke forstår, bl.a. sagde hun, at afklaring under §27, stk. 1, nr. 2 både gælder arbejdsmæssig afklaring, men også rent lægeligt. Sådan har jeg aldrig fået fremlagt den før. Hvad hulan sker der så hvis jeg ikke kan nå at blive afklaret overhovedet inden de ekstra 13 uger udløber? Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan blive forlænget under nr. 2 igen, men ja... hun sagde, at jeg skal være afklaret lægeligt BÅDE fysisk og psykisk, at det hænger sammen, jeg kan ikke bare nøjes med det ene.

Jeg føler mig nu meget presset til at få det bedre eller blive rask på det fysiske inden de ekstra 13 uger udløber... og det selvom jeg har det psykiske som sociallægerne har vurderet jeg har varigt nedsat arbejdsevne. I det hele taget følte jeg der var meget fokus på det fysiske... men til selve opfølgningsplanen spurgte hun mest om det psykiske.

Jeg har mailet opfølgningsplanen til min fagforening og skrevet en lang orientering. Har også fortalt jeg havde bisidder med og optog samtalen. Tilbød endda min sagsbehandler på fagforeningen at hun kunne lytte optagelsen igennem, men det er jeg så slet ikke klar over om hun må.

Jeg må lytte samtalen igennem igen, der er med garanti flere ting jeg har forstået forkert, der er som ovenfor skrevet mange ting der stadig forvirrer mig og i det hele taget følte jeg mig meget løbet over ende, fordi hun arbejder på en hel anden måde end hvad jeg nogensinde har været vant til. Tror også det var derfor jeg blev så angst og reagerer som jeg gør.

Men jeg føler mig presset, især fordi der stadig ikke kan siges noget fra Ringe Rygcenters side, da jeg stadig er under udredning rent smertemæssigt. Først 19. maj skal jeg evalueres og det skal besluttes om jeg skal genoptræne i deres regi eller hos lokal fysioterapeut i Odense.

Jeg føler mig også presset rent økonomisk, men jeg turde bare ikke spørge i går til mødet.

Men er der slet ikke nogen mulighed for økonomisk hjælp, andet end §82?

Jeg kan slet ikke overskue §82, har forsøgt at udfylde den, men kan se at jeg i forhold til kommunen får et alt for stort rådighedsbeløb på sygedagpenge, da de ikke godkender banklån ud over boliglån. Så jeg er godt klar over, at jeg får et stort afslag på psykologhjælp (synes i det hele taget det er totalt russisk sådan en §82-ansøgning og oplysningsskema)

Men jeg synes saftsuseme det er svært at få det til at hænge sammen med 950 kr til psykolog hver måned for EN samtale (burde have mindst 2), antidepressiv medicin og nu transport til og fra Ringe Rygcenter (som jeg ikke kan få dækket via OUH, da jeg har mindre end 50 km derned) og nu også smertestillende. Ja, jeg får det der almindelig tilskud via sygesikringen, men den udløber ultimo juli måned og så er det fuld pris for medicin indtil 850 kr og det er dælme mange penge jeg så skal af med på en gang.
Nu skal jeg til Ringe Rygcenter 5 gange på en måned (ekskl. den gang jeg var der i onsdags), det bliver lige 360 kr i alt for et klippekort til toget.

Er det bare mig der er pivet og kræver for meget?

Jeg synes bare det hele er ved at være for meget - er i dag totalt i kulkælderen, ked af det, angst, urolig, har tudeture og katastrofetanker.
Jeg har heller ikke hørt fra sygeplejersken på Ringe Rygcenter som aftalt, og fandt ud af i eftermiddag, at hun har kun træffetid mellem 8 og 10 :(
Har taget alle de Mandolgin jeg fik udleveret i onsdags som jeg skulle, så nu er jeg uden smertestillende igen. Synes sgu det snart kan være nok der her.
Sidder bare med en følelse af, at det er mig der har misforstået det hele, men hovedet kan altså bare ikke rumme mere nu.

Tak fordi du læste med.

Hov.... glemte noget, en positiv ting faktisk. Min nye socialrådgiver tog godt i mod det med, at jeg skriver dagbog og at jeg vil have den lagt i min sag. Jeg fik lov at sende den til hende elektronisk, fordi jeg havde glemt at skrive navn og cpr-nummer på alle papirerne. Jeg havde så lige brugt 1½ time om formiddagen på at knokle på med at få det skrevet ud, så jeg var ret grædefærdig. Men jeg har så ikke lige haft overskud til at få det gjort og fået den sendt i dag, men hun får den senest mandag på mail og det bliver lagt i min sag. Og så aftalte vi, at jeg skal sende igen om 2 måneder.

Ja 3.5 måned er ikke meget til alt det.
Med tanke på i min sag var en lægekonsulent et halvt år om at skrive 4 linjer i et brev

Men du skriver rask inden for 13 uger, det kan du vil ikke blive. Samt det stå du alså ikke bedre af. for hvis du er rask, skal du ud over søge arbejde og kommunen har ikke mere med din sag at gøre.
Nu kan jeg ikke huske om du har været i arbejdsprøvning, men det vil være smart og får den gennemført nu.
Men hvad regner du selv med revalidering flex pension?
Sygedagpenge stopper på et tidspunkt, det kan man ikke lave om på og så hedder det kontanthjælp. Selvom man ikke er afklaret.
sådan er loven desværre.
den eneste grund til jeg få sygedagpenge endnu er pågrund af pension sag.
ellers måtte jeg leve af egne penge i dag.
på næste lørdag er det 2 år siden og endnu ikke afklaret.
for ved endnu ikke om det bliver fuldafslag flex eller pension, før om måske yderligere et halvt år
så nej du er bestemt ikke den eneste som er forvirret

Det er rigtigt nok, at du skal være afklaret både på helbred og arbejde inden de 13 uger er gået.
For man kan jo ikke sige hvad din arbejdsevne er, før dit helbred er stationært.
For hvis man prøver det nu, og finder ud af, at du f.eks. kan klare 3 timer om dagen, så kan det jo være at du har det bedre om 3 måneder, og så kan man ikke bruge det sidste resultat til noget, fordi du så måske kan klare 3½ time eller 4 timer om dagen.

Og ved det er nemt nok for mig at sige, det er jo ikke min økonomi, men det bedste du kan gøre for dig selv, er at tage det som det kommer, og så ift. det fysiske helbred presse på så du kommer hurtigst muligt til. Opkald til sygehuse kan skabe mirakler ift. tid!

Og har du overvejet at finde et sted, hvor der er psykologpraktikanter? De mangler kun en opgave for at være uddannede psykologer, så de kan jo næsten det samme,og så koster det kun omkring 200-300kr.

Jeg har ikke været i arbejdsprøvning eller på Reva. Det var meningen jeg skulle på Reva til afklaring i januar, min daværende socialrådgiver satte det i værk, ressourceprofilen skulle jeg have haft til partshøring osv.... og så kom svaret på min MR-skanning, nemlig 4 diskusprolapser i nakken... og så vurderede sociallægen ligepludselig at jeg IKKE skulle på Reva og alt faldt til jorden.

Så der ligger den nu. Og jeg kan ikke komme videre i afklaring før jeg er afklaret lægeligt. Det er afklaret at jeg ikke kan opereres, jeg er henvist til Ringe Rygcenter, hvor det først hedder smertedækning før jeg kan genoptrænes... og det bliver der taget stilling til 19. maj.

Derfor er det virkelig en *biiiip* situation jeg er ude i, for den er igen kastet over på mig, og jeg føler helt seriøst, at jeg bare skal se at komme i sving med at få det bedre og det jeg have gjort for 6 måneder siden.

Det er forståeligt nok, at jeg skal være afklaret lægeligt før der kan tages stilling til hvad jeg kan arbejdsmæssigt, men det gør jo ikke mig raskere, i bedre stand eller stationær, at der er så kort til at løbe på. Jeg får tværtimod stress.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, jeg har fået 13 ekstra uger fordi ændringen kom 1. april.. ellers var mine sygedagpenge udløbet 30. april (2.maj som jo er søndag)... jeg mener, kommunen må sgu da have gjort sig nogle tanker allerede i marts hvad de skulle stille op med mig, for der var jeg lige så lidt lægeligt afklaret som jeg er nu.

Undskyld min frustration, men jeg bliver bare forvirret over holdningen fra kommunen, hvad ville de have gjort ved mig hvis den ændring ikke var kommet. Og den blev da først offentliggjort midt i marts (nyhedsbrevet er fra 19. marts)

Jeg har gjort hvad jeg kunne for at komme hurtigere til, jeg har benyttet mig af frit sygehusvalg hvor jeg kunne, jeg kan lige så lidt trylle som sundhedssystemet kan. Ja, det er ærgerligt, at jeg har haft sådan et åndssvagt forløb, men det ændrer jo ikke på, at tingene ikke kan gøres hurtigere end de bliver gjort. Nu hedder det smertedækning først og fremmest og så skal der tages stilling til genoptræning og hvor... og jeg skal evalueres 19. maj.

Må indrømme, at jeg er meget overrasket over det du skriver med psykologpraktikanter.... det kan vel ikke være meningen, at jeg skal stoppe hos min psykolog, som kender mig og har kendt mig så længe, og så starte forfra for at spare penge? Hvordan vil det da ikke se ud i min sag?

Jeg undskylder hvis jeg lyder sur og vrissen, er jeg ikke. Jeg er ked af det, angst og dybt frustreret fordi jeg ikke kan finde hoved og hale min sag, og ja, jeg katastrofetænker allerede hvad der kommer til at ske 1. august, hvor de 13 uger så udløber. Jeg føler, at uanset hvad jeg gør, hvor meget jeg end forsøger, så er det bare aldrig godt nok. Så mine udbrud må ikke tages personligt