|
Viborg kommune foreløbigt svar fra Ankestyrelsen
Kære Peter Hansen
Bekræftelse Ankestyrelsen har fået din henvendelse af 23. oktober 2020. Du vil høre fra os, når vi har besluttet, hvad der skal ske i sagen. Vi skriver til dig igen, hvis du ikke har fået svar fra os inden 8 måneder. Her vil vi oplyse, hvornår vi forventer at kunne svare dig. Hvis din henvendelse helt eller delvist handler om et afslag på aktindsigt, forventer vi dog at kunne behandle dette spørgsmål inden 2 måneder. Ellers skriver vi til dig igen.Du kan læse mere om tilsynet med kommuner og regioner på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk/tilsynet. Venlig hilsen Ankestyrelsen phhmw Erfaringsmæssig vil jeg sandsynligvis modtage endnu et brev fra Ankestyrelsen om 8 måneder, hvor sagen udskydes i 6 måneder yderligere. Folketinget vedtog Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 tilbage i juli 1998 med efterfølgende lovskærpelser. Kommunernes Landsforening, privat interesseforening for de 98 kommuner ønsker ikke at gå ind i slige sager. Det vil tage juristen ved Ankestyrelsens Tilsyn ca 100 sekunder at vurderer, at Viborg kommune ikke overholder loven med min tilsendte dokumentation: ""Tidsfristerne gælder fra det tidspunkt, hvor al nødvendig dokumentation foreligger. Det gælder de områder, hvor borgere/virksomheder ligger inde med dokumentation og dermed forsinker sagsbehandlingen. Lovgivningsmæssige frister vil være gældende uanset dokumentation. Såfremt kommunen ikke modtager nødvendig dokumentation, kan det være nødvendigt at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag."" Det vil tage juristen ved Ankestyrelsens Tilsyn få minutter at sende en mail til Viborg kommunes borgmester og bede om en forklaring, da alle oplysninger til en sag er INCL indhentelse af samtlige oplysninger til en sag. Nøjagtig som Tilsynet har afgjort imod Kalundborg kommune. Men sådan skal det ikke være, så jeg venter nu 8 måneder og efterfølgende 6 måneder på en afgørelsen, som kan afsluttes på få minutter. Derved at Viborg kommune, i dette eksempel, kan fortsætte med ulovligheder med borgernes manglende retssikkerhed, som Folketinget har forsøgt forhindret i 1998. Så vi afventer Tilsynets afgørelse eller skrivelse til Viborg kommune. Hilsen Peter :evil: OBS den store interesse for denne vigtige tråd hvor 308.035 har klikket ind på kort tid |
Syddjurs kommune § 112 Kugledyne osv osv
http://www.k10.dk/showthread.php?t=39071
Især raske familier skal forstå hvor opslidende det er for familier med handicappede børn Hilsen Peter :evil: |
Sagsbehandlingsfrister i Hillerød kommune.....
..... efter 2 års debat, dokumentation og hårdt arbejde.
https://sn.dk/Debat-Hilleroed/Forael...Nytsk87vPeWwwc Af Elizabeth Christensen, Hillerød. På vegne forældregruppen - 106 familier Kære byråd I forældregruppen til børn med handicap er vi utrolig glade for, at I ved seneste byrådsmøde har besluttet at revidere og fastsætte sagsbehandlingsfristerne på hele socialområdet, herunder hjemviste sager. Samt at vurdere om nogle af de nuværende frister er for lange. Ventetiden på svar til en ansøgning er lang, særligt når serviceniveauet på nogle områder fastsættes af forvaltningen, hvis en frist i et tilfælde ikke er politisk besluttet. Derfor ser vi frem til den endelige behandling og byrådsbeslutning, når forvaltningen har lavet arbejdet færdigt og de implicerede fagudvalg og økonomiudvalget har godkendt. Tak for at lytte til os gennem to år, at tage os alvorligt og på bedre vis at hjælpe de svageste borgere i kommunen. Børn, unge og voksne med handicap, udsatte, syge og ældre mennesker i vores kommune kan se frem til øget retssikkerhed fra december. Det er et stort arbejde at revidere 16 lovgivninger. phhmw Hvilket vil sige, at kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstider, inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Herunder for HJEMVISTE sager til kommunen fra Ankestyrelsen, som jo kan blive vanskeligt at overholde, hvis ikke kommunalbestyrelsen vedtager frister inden for ALLE områder. Vi følger sagen tæt. Hilsen Peter (y) 308.524 som tyder på en usædvanlig stor interesse for trådens budskab |
Hillerød kommune, mine indlæg til debatten
https://sn.dk/artikel/1379187?fb_com...O1H1RbCbVrp7Tw
Kære Hillerød Byråd. Vi skal huske at takke Elizabeth Trøstrup Christensen og forældregruppens enorme arbejde og den kultiverede måde, de har angrebet problemstilligen på. Problemet med den manglende overholdelse af Retssikkerhedsloven er desværre ikke ny, men mangeårig. Borgerrådgiverne har i en del år fremhævet problemet i Borgerrådgivernes, i flertal, mange rapporter til Hillerød Byråd og offentligheden: Her fra Borgerrådgiverens rapport 2018: https://www.hillerod.dk/media/264314...1E9dckyhBpIfZc ""Langsommelighed i sagsbehandlingen Dette emne er en genganger fra sidste år, forrige år og fra den tidligere borgerrådgivers tre rapporter."" Her fremstår problemstillingen ganske klar og hvor borgmesteren og flertallet i byrådet har svigtet deres pligt til at vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstider inden for ALLE områder hvor der falder en kommunal afgørelse. Selv meget korte sagsbehandlingstider skal vedtages og offentliggøres Det har Hillerød Byråd nu forpligtigets sig til at rette op på, nu efter 22 år hvor Folketinget vedtog Retssikkerhedslovens § 3 stk.2. Ros til dem, som ros fortjener. Hillerød Byråd ønskes god arbejdslyst og hvor vi vælgere glæder os til at se resultatet af Jeres arbejde med lovliggørelse af Jeres serviceniveau og retssikkerhed for Jeres borgere. Vi borgere skal huske, at disse politisk vedtagne sagsbehandlingstider, findes der ingen klagemuligheder for. Naturligvis. Er borgerne utilfredse, med de politisk vedtagne sagsbehandlingstider, til afgørelsen normalt skal falde, træder den demokratiske behandling sted, læserbreve, melde sig ind i et politisk parti for at få ændret servicniveauet. Men klage over byrådet vedtagelser er ikke muligt. Med venlig hilsen (:) |
Hillerød Byråd, mine indlæg fortsat........
https://sn.dk/artikel/1379187?fb_com...O1H1RbCbVrp7Tw
Retssikkerhedsloven herunder § 3 stk 2 vedtog Folketinget tilbage i juli 1998, med efterfølgende adskillige lov-skærpelser. Fordi Folketinget krævede, at især svage borgere, skulle imødegås med retssikkerhed. Retssikkerhed, hvor borgerne kunne se sin forventede normale afgørelse, på en given ansøgning. Vedtaget af de i dag 98 kommunalbestyrelser og dd krævet offentliggjort på de 98 kommunernes hjemmesider, på en let tilgængelig måde. Et udtryk for en kommunes serviceniveau, som aldrig må fastsættes af tilfældigheder eller af de ansatte sagsbehandlere. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vedtage sagsbehandlingstider inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Herunder hjemviste sager til kommunen fra Ankestyrelsen. Som ikke kan overholdes, hvis kommunalbestyrelsen ikke har vedtaget frister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Der findes nok ikke en lov§, som § 3 stk.2, som der bliver udvist større kreativitet, for at undgå at overholde. Desværre. Alle de politisk vedtagne sagsbehandlingstider er INCL indhentelse af alle relevante oplysninger til sagen, som det er kommunens pligt at indhente. Her forsøger mange kommuner at være kreative, så beslutningen om en sags afgørelse kan udskydes til det passer sagsbehandleren eller kommunens budget. Et eksempel, ud af mange, fra anno 2020 hvor borgerne bliver oplyst ulovligt: ""Tidsfristerne gælder fra det tidspunkt, hvor al nødvendig dokumentation foreligger."" hvilket naturligvis ikke er i overensstemmelse med Retssikkerhedsloven. Læs Ankestyrelsens seneste afgørelse over en tilfældig kommune: https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u..._VesQJSYur0tuU ""En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe."" Hermed har Hillerød Byråd muligheden for at vedtage og offentliggøre Danmarks flotteste og mest lovlige serviceniveau til borgerne. Jeg ønsker Hillerød Byråd god arbejdslyst og stor tak til Elizabeth Trøstrup Christensen og hele forældregruppens store arbejde. Med venlig hilsen (:) Bilag 16 års kamp for at få de 98 kommuner til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 77 siders dokumentation http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=77 308.570 nu går det stærkt |
BREAKING NEWS: KL: Sådan vil vi rette op på borgernes retssikkerhed
https://www.altinget.dk/kommunal/art...GzhFSEW7vvRfFU
DEBAT: Alt for mange klagesager bliver omgjort. Derfor skal kommunerne blive bedre til at inddrage borgeren, sagsbehandlerne skal klædes ordentligt på, og reglerne skal forenkles, skriver Ulrik Wilbek. Af Ulrik Wilbek Formand for KL’s Socialudvalg Borgere med handicap eller psykiske vanskeligheder skal for enhver pris føle sig trygge i mødet med kommunen, og de skal altid opleve, at kommunen træffer de rigtige afgørelser. Det er helt afgørende for retssikkerheden. Men vi har et problem, når Ankestyrelsen i de første kvartaler af 2020 har omgjort 1813 klagesager inden for serviceloven. phhmw http://www.k10.dk/showpost.php?p=371980&postcount=169 Kære Ulrik Wilbek, formand for den private konsulent - og interesseforening KL Kommunernes Landsforening. Borgmester i Viborg kommune Du har et ønske, gammelkendt for syge og handicappede: CITAT"Alt for mange klagesager bliver omgjort. Derfor skal kommunerne blive bedre til at inddrage borgeren, sagsbehandlerne skal klædes ordentligt på, og reglerne skal forenkles” CITAT slut Reglerne skal forenkles. Jeg har netop anmeldt din Viborg kommune til Ankestyrelsens TILSYN, for ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, som Folketinget vedtog juli 1998 og skærpet adskillige gange efterfølgende. 22 år har denne vigtige § været at efterleve, netop for at give retssikkerhed til de svageste borgere, som er ramt af handicappede børn sygdom og alvorlige diagnoser. Du har hovedansvaret for, at de nævnte borgere skal kende til sin dato for en kommunal afgørelse, på kommunens hjemmeside, før man afsender en given ansøgning om hjælp. Inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Folketinget har i 22 år gjort alt, hvad der er muligt for ikke at dine 98 medlemmer, af KL ikke kan misfortolke borgernes retssikkerhed. Se Bilag Præcis, hvad ved loven har du og resten af kommunalbestyrelsen vanskeligt ved at forstå i Viborg kommune? S.U. Anmeldelse til TILSYNET vs Viborg kommune: Mit svar og spørgsmål til KL`s formand for socialudvalget og borgmester i Viborg kommune Hilsen Peter :evil::mad::confused::evil: Bemærk hvor mange som følger denne tråd på kort tid 309.609 |
Moral er godt, KL`s dobbeltmoral er dobbelt så godt.
DEL gerne, fordi det er vigtigt, til bekæmpelse af dobbeltmoralen i Kommunernes Landsforening.
KL`s formand og formand for Socialudvalget i denne private interesseforening ønsker retssikkerheden og tilliden til kommunerne styrket. Udsender flotte meddelelser til borgerne, som lyder fantastisk. Mange borger Liker og roser. https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...er-afgoerende/ Men borgerne ser ikke at i KL`s øverste ledelse fra Viborg og Aarhus kommune, hvor de også agerer som ansvarlige borgmestre, at de taler med 2 tunger. Hvis KL virkelig ønsker retssikkerheden og tilliden til kommunerne styrket, skal ledelsen sadle om og overholde Folketingets love. Hver dag, hver gang. Til alle tider. AARHUS KOMMUNE Aarhus kommune overholder ikke Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 samt udsender ulovlige bunkeafgørelser BPA-ordningen uden reel individuel vurdering https://danskhandicapforbund.dk/da/n...hus/#gsc.tab=0 Aarhus kommunes sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2. http://www.k10.dk/showpost.php?p=371156&postcount=736 https://www.aarhus.dk/om-kommunen/so...ingsfrister/#3 En udstilling og bevis på, at Aarhus kommune ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 VIBORG KOMMUNE Viborg kommune overholder ikke Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 og er meldt til Ankestyrelsens TILSYN http://www.k10.dk/showpost.php?p=371869&postcount=760 Hvis ikke det er at tale med 2 tunger, så sig frem. Hvis ikke dette er raffineret spin, på højt plan, så sig frem. En forudsætning for styrkelse af retssikkerheden og tillid til kommunerne, er at borgmestrene i kommunerne erkender at Folketingets love skal overholdes, selv for ledelsen af denne private konsulent- og interesseforening Kommunernes Landsforening https://www.altinget.dk/social/artik...-retssikkerhed Med venlig hilsen:evil: 309.876 |
Ombudsmanden Sagsbehandlingstid
https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...ehandlingstid/
Lange sagsbehandlingstider kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for de berørte borgere og virksomheder. Spørgsmålet om sagsbehandlingstid er også generelt afgørende for borgere og virksomheders tilfredshed med den offentlige forvaltning. Det er derfor vigtigt, at myndighederne har fokus på sagsbehandlingstider, og at det løbende overvejes, om sagsbehandlingstiderne er rimelige eller kan gøres kortere. Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. 30. september 2020 Overblikkets afsnit 2.2 vedrørende lovregler om sagsbehandlingstider er opdateret med ny ombudsmandspraksis om overholdelse af fristerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven (19/03816 og 19/00625). Afsnit 8 om konsekvenser af lang sagsbehandlingstid er opdateret med ny retspraksis fra Højesteret om erstatningsansvar for lang sagsbehandlingstid (U 2020.2851 H). 24. juni 2020 Overblikkets afsnit 3.1 om vurderingen af sagsbehandlingstiden er opdateret med en henvisning til ny ombudsmandspraksis (FOB 2020-13). 30. marts 2020 Overblikkets afsnit 4.1 om svar til parter inden 1 måned og afsnit 4.2 om løbende underretning af parter er opdateret med en henvisning til ny ombudsmandspraksis om Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid (FOB 2020-2). 27. juni 2019 Overblikkets afsnit 3.2 om rimelig sagsbehandlingstid er opdateret med ny ombudsmandspraksis om sagsbehandlingstiden i sager, hvor der er forudsat aktuelle lægelige oplysninger (FOB 2019-10). 25. januar 2019 Overblikkets afsnit 4.2 om løbende underretning af parter er opdateret med ny ombudsmandspraksis om, at der efter god forvaltningsskik bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår en sag kan forventes færdigbehandlet (FOB 2018-11). Desuden er der i overblikket indsat et nyt afsnit 6 om sagsbehandlingstiden i sager, der ikke er afgørelsessager. Søgning efter ny praksis mv. med henblik på eventuel opdatering er senest foretaget 3. september 2020. phhmw Husk, at når du taler om sagsbehandlingstid findes der frister: Lovbundne frister Servicefrister, som embedsmænd selv fastsætter, Ankestyrelsen eksempelvis Frister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 som din kommunalbestyrelse vedtager DUKH: Hurtighedsprincippet. https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-3000...2334&pageid=13 ""Kan ansøgningssagen placeres i en af nedenstående kategorier: • Sagsbehandlingsfristen er ikke fastsat og offentliggjort • Sagsbehandlingsfristen er ikke overholdt • Sagsbehandlingsfristen er meget lange Kan ansøgningssagen placeres i en af de ovenstående kategorier, så vil der være mulighed for at klage til enten Ankestyrelsen, Borgmesteren, det kommunale tilsyn eller Ombudsmanden."" Alle kan klage til Tilsynet uden at være part i en sag. https://ast.dk/tilsynet Hjemviste sager fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Hvor begge ligger på DUKH`s nye hjemmeside her::kram: https://www.dukh.dk/Publikationer Hilsen Peter (y) 311.061 bemærk hvor stor interesse den tråd har |
AKTINDSIGT Tilsynet sanktionsret, hvor ofte bruges de?
Til Ankestyrelsens Tilsyn.
AKTINDSIGT ATT Jacob Hess, Ankestyrelsen Tilsynet CC.: Offentliggøres samt til alle relevante interessenter Jakob Hess`s tale, direktør Tilsynet, på "Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap” den 11 -11-2020 https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...7RjX2rGWELXInk Som bla handlede om at rose Ankestyrelsens medarbejdere, som efter hans mening udførte et fortræffeligt arbejde. Afsluttede med at beskrive Tilsynets sanktionsmuligheder, dagbøder, som sjældent blev brugt, i tilfælde en kommunalbestyrelse ikke følger Ankestyrelsen og Tilsynets anbefalinger. Fordi, at henvendelser fra Tilsynet fik stort set alle kommunerne til at rette ind. Punktum. SPØRGSMÅL Hvordan kan det være, at nu 22 år efter at Folketinget vedtog Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 omhandlende de 98 kommunalbestyrelser pligt til vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingsfrister på kommunen hjemmeside, ikke overholdes bevidst?. Inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse, herunder hjemviste sager fra Ankestyrelsen til kommunerne. Trods dette ser vi at kommunerne bevidst, igen og igen, ikke overholder RSL § 3 stk.2 som blev vedtaget af Folketinget juli 1998 og skærpet adskillige gange efterfølgende. Igen og igen ser vi Tilsynet er nødsaget til at få de 98 kommuner til at overholde RSL § 3 stk.2, Tilsynet udsender ofte forkerte afgørelser omhandlende RSL § 3 stk.2, senest Kalundborg kommune, sidste og korrekte afgørelse https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf ……... som borgeren har klaget over i årevis og med forkerte afgørelser fra Tilsynets side af, som tydeligvis bruger “Plat eller Krone” princippet. AKTINDSIGT ved Ankestyrelsens Tilsyn. Undertegnede søger hermed om aktindsigt i de sager, hvor Tilsynet har gjort brug af deres sanktionsret, dagbøder, til kommunerne, som ikke følger dansk lovgivning og Tilsynets anbefalinger. Jeg søger aktindsigt i alle sager, hvor Tilsynet har gjort brug af, eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013, hvor “Fleksjob og førtidspensions reformerne" blev vedtaget af tidligere beskæftigelseminister Mette Frederiksen, S. Med venlig hilsen Peter Hansen :confused::evil:(y) Medlem af #enmillionstemmer & k10.dk Bilag. Tilsynets tidligere ulovlige afgørelser over Kalundborg kommune. “"VEDR.: Statsforvaltningen`s Tilsyn har tilsendt mig en afvisning over min klage over Kalundborg kommune. Sagsnummer 2015-4126 "Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af" Kvittering fra Tilsynet Tak for din mail. Vi sender den videre, og det relevante kontor eller nævn vil svare dig. Vær opmærksom på, at besvarelse på denne kvittering ikke vil blive registreret. Hvis du har behov for at kontakte os med yderligere oplysninger, kan du se herunder og på vores hjemmeside www.ast.dk, hvordan du kontakter os. På ast.dk kan du læse mere om Ankestyrelsens sagsbehandling, vores sagsbehandlingstider og hvordan vi behandler personlige oplysninger. Det er på samme hjemmeside, at du også kan læse om vores seks nævn. |
Om fastsættelse, offentliggørelse og overholdelse af sagsbehandlingsfrister
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-3000...2334&pageid=13
Mange borgere, der henvender sig til DUKH, oplever en meget langsommelig sagsbehandling. Det er DUKHs erfaring, at for den enkelte borger har den måde en myndighed behandler en sag på stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt. Forvaltningsloven indeholder ikke generelle regler om, hvor hurtigt en borger har krav på at få svar på en ansøgning. Af god forvaltningsskik følger det, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid, at sager ikke må trække unødigt ud, og at borgere, der har henvendt sig, skal have underretning, hvis sagen trækker ud, samt oplysning om årsagen hertil. På det socialretlige område gælder der efter retssikkerhedsloven et generelt princip, om at alle spørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt – kaldes hurtighedsprincippet. Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunalbestyrelsen skal derudover efter serviceloven § 3, stk. 2 fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for behandling af sager i kommunen, med det formål at borgerne skal have kendskab til, hvilket serviceniveau de kan forvente. Kommunen skal: • på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning til afgørelsen skal være truffet, • offentliggøre fristerne, og • hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, give ansøgeren skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 vedrører udelukkende ansøgningssager. Fastsætte generelle frister Det er kommunalbestyrelsens opgave at fastsætte sagsbehandlingsfrister, jævnfør retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 - medmindre der i speciallov er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. Det gælder for eksempel for børnefaglige undersøgelser, som efter servicelovens § 50, stk. 7 skal være afsluttet senest 4 måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på, at et barn kan have behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en eller flere generelle sagsbehandlingsfrister for et sagsområde, og samme sagsbehandlingsfrist kan knyttes til flere sagsområder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet, jævnfør retssikkerhedsloven § 3, stk. 2. Ankestyrelsen udtaler i brev til Høje-Taastrup kommune fra den 6. marts 2020: ”Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunktet indgår kommunens sagsoplysning også i sagsbehandlingstiden. En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe.” Hvor lang må en sagsbehandlingsfrist være? Der er ikke i retssikkerhedsloven eller dens forarbejder givet anvisning på, hvor korte eller hvor lange fristerne må være. Af retssikkerhedslove § 3, stk. 1 fremgår udelukkende et hurtighedsprincip, hvoraf det fremgår, at en sag skal behandles så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp. Af retssikkerhedsvejledningen fremgår det, at frister kan være længere for typer af sager, som erfaringsmæssigt kræver længere tid, før der kan træffes en afgørelse, og der kan fastsættes kortere frister for sager, som normalt kan afgøres hurtigt. Fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen. Jon Andersen udtaler i Socialforvaltningsret (2013), Nyt Juridisk Forlag, s. 296 f.: ”Hvor hurtig en sag skal behandles, beror bl.a. på, hvor kompliceret sagen er, det sociale problems karakter, hvor mange erklæringer mv. der skal indhentes, om afgørelsen må afvente udfaldet af en iværksat behandling, om ansøgeren skal arbejdsprøves og hvor samarbejdsvillig borgeren er. Der er derfor ikke i retssikkerhedsloven fastsat frister for de enkelte typer sager.” Heraf kan det udledes, at når kommunalbestyrelsen fastsætter en sagsbehandlingsfrist så bør længden afspejle den tid, som der i hovedparten af de tilsvarende sager bruges på behandling af sagen, og at længden af sagsbehandlingen afhænger af sagstypen. Drejer det sig for eksempel om en ansøgning om bilstøtte, vil sagsbehandlingstiden være væsentlig længere, end hvis det for eksempel drejer sig om en ledsageordning. Så jo flere oplysninger, der skal tilvejebringes, desto længere sagsbehandlingstid må der forventes. En frist kan dog også være for lang - også ved en sagstype af omfattende karakter. Det fremgår blandt andet af principafgørelse C-56-03, der omhandlede en sag om boligskifte efter servicelovens § 116: ”Ankestyrelsen fandt efter en konkret vurdering, at den af kommunen fastsatte sagsbehandlingstid på i alt 20 måneder fra ansøgningstidspunktet, var for lang i forhold til retssikkerhedslovens krav om atspørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre hvilken hjælp, der er ret til.” En individuel vurdering ud fra de nævnte faktorer, afgør om sagsbehandlingsfristen er for lang. Uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid = afslag En sagsbehandlingsfrist kan være for lang, og vurderes ”uforholdsmæssig” lang. Af en Uskreven forvaltningsretlig grundsætning fremgår det, at en uforholdsmæssigt lang sagsbehandlingstid kan sidestilles med et afslag. Ankestyrelsen benytter den forvaltningsretlige grundsætning i principafgørelse R-4-04, og hjemviser en sag til det sociale nævn med henblik på ny undersøgelse og afgørelse. Af begrundelsen fremgår det, at Ankestyrelsen fandt, at de sociale klageinstanser skulle behandle en klage over et uforholdsmæssigt langt sagsforløb, hvor der ikke blev truffet en afgørelse, som om der var truffet afgørelse, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, og § 60, og en forvaltningsretlig grundsætning om, at en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid kunne sidestilles med et afslag. I principafgørelse R-4-04 var der tale om en sagsbehandlingstid på flere år. Efter DUKH’s vurdering er en så lang sagsbehandlingstid ikke nødvendig for at kunne karakteriseres som uforholdsmæssig lang. Alt efter sagstypen vil en kortere sagsbehandlingsfrist også kunne vurderes for uforholdsmæssig lang. Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister Efter retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 fremgår det, at fristerne skal offentliggøres. Det uddybes i samme lovs § 3a, 1. pkt., idet det her fremgår, at fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Ifølge forarbejderne til retssikkerhedslovens § 3a (Lovforslag L 162 2018/1) skal det forstås som et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede efter netop sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sådanne sager. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen af den ydelse som den pågældende sagsbehandlingsfrist vedrører. For andre sagsbehandlingsfrister - end sagsbehandlingsfrister efter serviceloven - er det overladt til kommunen at beslutte, hvordan offentliggørelse skal ske. Det forudsættes dog i lovforarbejderne (Lovforslag L 117 2008/1), at offentliggørelsen sker på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes at interessere, har gode forudsætninger for at gøre sig bekendt med fristerne. Når fristen ikke kan overholdes Kan fristen ikke overholdes i en konkret sag, så skal borgeren skriftligt have besked om, hvornår pågældende kan forvente en afgørelse, jævnfør retssikkerhedsloven § 3, stk. 2. Det fremgår ikke specifikt hvornår besked skal gives, men det følger implicit, at der må skulle gives besked inden udløb af offentliggjort sagsbehandlingsfrist. I principafgørelse 49-16 konstaterer Ankestyrelsen, at besked i den aktuelle sag er givet for sent. Ankestyrelsen udtaler i sagen, at retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 er overholdt, bortset fra, at fristen for at give besked om den forventede sagsbehandlingstid i et tilfælde er overskredet med 3 dage. Fejlen har ikke betydning for sagens resultat. I DUKH ser vi mange sager, hvor der ikke gives besked når fristen ikke kan overholdes. Men lovgivningen er klar, og borgeren har krav på at få besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse i sagen. Hvis sagsbehandlingen trækker ud? Har du en ansøgningssag ved en kommune, hvor du er i tvivl om hvorvidt reglerne om sagsbehandlingsfristerne er overholdt, så anbefaler DUKH, at du først og fremmest orientere dig på kommunens hjemmeside for at finde information om den aktuelle sagsbehandlingsfrist. Ud fra de fundne informationer skal du vurdere følgende. Kan ansøgningssagen placeres i en af nedenstående kategorier: • Sagsbehandlingsfristen er ikke fastsat og offentliggjort • Sagsbehandlingsfristen er ikke overholdt • Sagsbehandlingsfristen er meget lange Kan ansøgningssagen placeres i en af de ovenstående kategorier, så vil der være mulighed for at klage til enten Ankestyrelsen, Borgmesteren, det kommunale tilsyn eller Ombudsmanden. Ankestyrelsens kompetence Klage over afgørelser kan efter retssikkerhedsloven indbringes for Ankestyrelsen. Som udgangspunkt vedrører klageadgangen indholdet/vurderingen i en afgørelse. Ankestyrelsen kan dog i forbindelse med klageadgang ved en afgørelse, behandle en klage over manglende overholdelse af reglerne vedr. sagsbehandlingsfristen. En formalitetsklage kan dog først behandles af Ankestyrelsen, når der er truffet afgørelse i en konkret sag (klage indenfor afgørelsens klagefrist), også selv om der ikke klages over selve afgørelsen. Ankestyrelsen efterprøver, om der er fastsat og offentliggjort en frist, og om borgeren har fået rettidig besked, hvis fristen ikke overholdes i den konkrete sag. Ankestyrelsen konkluderer herefter i sin afgørelse, hvorvidt loven er overholdt eller ej. Ankestyrelsen har ingen sanktionsmuligheder ud over at udtale kritik, idet der ikke er knyttet særlige sanktionsmuligheder til retssikkerhedsloven § 3. Derudover har Ankestyrelsen kompetence til at vurdere om sagsbehandlingstiden har været så uforholdsmæssig lang, at der er tale om passivitet, som kan sidestilles med et afslag – og dermed hjemvise sagen til afgørelsen ved rette myndighed. Ankestyrelsen har dog ikke kompetence til at tage stilling til om sagsbehandlingsfrister generelt er for lange – det vil sige manglende overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1 (hurtighedsprincippet). Vurdering af hurtighedsprincippet hører under Borgmesterens og det kommunale tilsyns kompetencer, da det vedr. udførelsen af den kommunale sagsbehandling. Ved kommunens behandling af en hjemvist sag, gælder fristerne efter retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 tilsvarende, fremgår det af lovens § 3a, andet punktum. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Borgmesterens kompetence En borger kan altid rette henvendelse til kommunens borgmester og klage over at sagsbehandlingsfrister ikke er fastsatte, offentliggjorte, overholdt eller for lange. Det er borgmesteren, som er ansvarlig for tilrettelæggelsen af opgaverne i kommunen, herunder fastsættelse af serviceniveauet. Af retssikkerhedsloven § 60, stk. 3 fremgår det, at Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser, der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ved klage til Borgmesteren er kommunen forpligtet til at forholde sig til henvendelsen. Viser det sig at kommunen ikke lever op til sagsbehandlingsfrister fastsat af kommunalbestyrelsen, og undlader kommunen af justere arbejdsrutiner og arbejdsgange eller fastsætte en ny frist, kan der efter omstændighederne være tale om lovbrud, fremgår det af lovforslag til §3 (lovforslag L 228 196/1). Er der tvivl om lovligheden af den kommunale tilrettelæggelse af en opgave, kan spørgsmålet indbringes for det kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyns kompetence Hvis en kommune generelt ikke overholder reglerne i retssikkerhedslovens § 3, kan en borger henvende sig til det kommunale tilsyn, og få dem til at tage sagen op. Ankestyrelsen fører tilsyn med kommunerne. Der er tale om et retligt tilsyn, som omfatter spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af loven. Ankestyrelsen kan som led i tilsynet se på, om en kommunes generelle beslutninger, retningslinjer eller praksis vedr. opgaveudførelsen på et sagsområde er lovlige. Af retssikkerhedsvejledningen pkt. 462 fremgår det, at ankestyrelsen i forbindelse med et kommunalt tilsyn ikke kan, tage stilling til om en kommunes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for rammer, der er fastsat i lovgivningen. Ankestyrelsen kan heller ikke tage stilling til, om kommunerne overholder principperne for god forvaltningsskik. Når der rejses en sag omfattet af det kommunale tilsyn, kan Ankestyrelsen vejledende udtale, om kommunen har handlet ulovligt. I tilsynsudtalelse fra den 20. september 2019 om Kalundborg Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, vurderer Ankestyrelsen, at Kalundborg Kommune handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum, ved at angive en separat ventetid, som ikke indgår i den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist i sager på det sociale område. En sådan vejledende udtalelse vil en kommune normalt følge. I helt særlige tilfælde kan der anvendes sanktioner over for kommunerne. Det sker dog meget sjældent i praksis. Ombudsmandens kompetence Manglende overholdelse af retssikkerhedsloven § 3 vil også kunne indbringes for Ombudsmanden. Folketingets Ombudsmand kan bedømme om myndigheder, der er omfattet af Ombudsmandens virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldig i fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden kan ikke omgøre en afgørelse, men han kan udtale kritik, og herunder give henstilling om fri proces. Han kan også oplyse om fejl eller forsømmelser af større betydning til Folketingets Retsudvalg, vedkommende minister og kommunalbestyrelser. Ombudsmanden udtaler sig sædvanligvis ikke om den del af afgørelsen, der bygger på særlige fagkyndige eller sagkyndige vurderinger, medmindre der foreligger fejl eller forsømmelser i sagsbehandlingen. Afrunding En kommune skal fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen inden for alle sociale lovområder. Kan en kommune ikke overholde den fastsatte frist, skal borgeren have klar besked om, hvornår det kan forventes, at der foreligger en afgørelse. De fastsatte frister må ikke være længere end sagsbehandlingstiden for hovedparten af de tilsvarende sager i kommunen. Hvis der er tale om uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid, kan det i nogle tilfælde betragtes som et afslag, hvor borgeren så kan klage til Ankestyrelsen over ”afslaget”. Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk – links åbner i nyt vindue. I dette Praksisnyt er henvist til: Retssikkerhedsloven Retssikkerhedsvejledningen Serviceloven Lovforslag L 162 2018/1 Lovforslag L 117 2008/1 Lovforslag L 228 196/1 Tilsynsudtalelse fra den 20. september 20019 om Kalundborg Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 Ankestyrelsen udtaler i brev til Høje-Taastrup kommune fra den 6. marts 2020 Ankestyrelsens principafgørelser: Principafgørelse 49-16 Principafgørelse C-56-03 Principafgørelse R-4-04 PHHMW Se det er hvad de 98 kommuner har meget vanskeligt ved at forså og er særdeles kreative for ikke at følge det beskrevne, som Folketinget har vedtaet. HJEMVISNINGER https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 ""Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” phhmw Hvilket bliver særdeles vanskeligt at overholde, hvis din personlige kommunalbestyrelse IKKE har vedtaget frister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Med andre ord de lovløse tider kan fortsætte, indtil Folketinget beslutter at der skal være konsekvenser ved ikke at overholde dansk lovgivning. Hilsen Peter (y) 311.838 |
Ombudsmanden taler meget om sagsbehandlingstider.....
....... og det gør Ombudsmanden sikkert også om 20 år.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ndingenaevnet/ Sagsbehandlingstiden i Udlændingenævnet har de seneste par år været stigende. I hver anden afgørelse fra første halvår 2020 har borgeren således ventet i over et år på svar. I nogle tilfælde over to år. Hilsen Peter :evil: 313.533 |
Offentliggjort på FB. Hjemvisninger vs RSL § 3 stk.2
En privat socialrådgiver skriver på Facebook:
Privat Socialrådgiver - Social Praksis v/Gitte Kongsbak TABT ARBEJDSFORTJENESTE Ankestyrelsen hjemviser ofte sager om personkredsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste – hvorfor? I 2019 hjemviste Ankestyrelsen 30-40 pct. af alle sager om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til fornyet behandling i kommunen. Disse sager handler ofte om, hvorvidt forældrene er omfattet af den personkreds, der kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Når kommunen skal tage stilling til, om forældre kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, skal kommunen se på, om en række betingelser er opfyldt. Den første betingelse er, at forældrene skal være omfattet af personkredsen. For at være omfattet af personkredsen, er det et krav, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Derudover er der en række øvrige betingelser, der skal være opfyldt. Ankestyrelsen hjemviser ofte sager om personkredsen, fordi kommunen ikke har foretaget en samlet vurdering af, hvordan barnet er påvirket i hverdagen, eller fordi kommunen ikke har indhentet tilstrækkelige oplysninger om, hvordan barnet for eksempel fungerer uden medicinsk behandling. Det er helt afgørende for, om Ankestyrelsen hjemviser en sag, at kommunens vurdering er foretaget på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det er ofte de samme mangler, Ankestyrelsen støder på ved behandlingen af disse sager. Har du brug for hjælp til at få beskrevet en korrekt ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste, så sagen ikke skal hjemvises og sagsbehandlingstiden ikke skal forlænges med over et ½ år - OG har du brug for hjælp til en ansøgning, som beskriver dit barns faktiske funktionsevne, så tag kontakt til www.Socialpraksis.dk phhmw skriver på Facebook Kære alle medlemmer af #enmillionstemmer og andre syge og handicappede. Netop i disse timer beretter en del, at sagsbehandlerne opfordre til at anke deres afgørelser til Ankestyrelsen. Dette har de 98 kommuner gjort i 22 år, helt bevidst. Kommunerne har i 22 år udvist en stor grad af kreativitet for ikke at du skal forstå spillet regler. Folketinget vedtog i juli 1998 Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som er skærpet adskillige gange siden. Omhandlende de 98 kommunalbestyrelsers pligt til at vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingstider, på kommunens hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. DU skal kende til din sagsbehandlingstid, FØR du afsender en given ansøgning, eksempelvis: Tabt arbejdsfortjeneste. Invalidebil. Toiletstol. Blindestok Etc. Kommunerne har sjældent overhold denne lov, vedtaget af Folketinget, men derimod brugt deres kreativitet på at du ikke kender til din afgørelsedato. Fordi kommunerne har interesse i at du anker kommunens afgørelse. Fordi Ankestyrelsen har lange sagsbehandlingstider, som juristerne ved Ankestyrelsen selv lovligt vedtager, alt efter hvor travlt de har. Fordi kommunerne ønsker, at få sagen HJEMVIST, således at sagen begynder forfra. TIK TAK Tiden går. Fordi kommunerne bevidst lave småfejl i deres afgørelser, som er nok til en HJEMVISNING af sagen. Folketinget kender til disse kreativeteter og iht RSL § 3 stk.2 skal kommunalbestyrelsen vedtage og offentliggøre, på kommunens hjemmeside, sagsbehandlingstider inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse Det ønsker de 98 kommuner ikke at følge, helt bevidst misfortolker de kommunale embedsmandsledelser og accepterer ikke at offentliggøre sagsbehandlingsfrister inden for ALLE områder. EKSEMPEL på kommunernes anden kreativitet, hvor de oplyser på kommunens hjemmeside, her fra en tilfældig kommune Viborg, som netop er meldt til Tilsynet: “"""Tidsfristerne gælder fra det tidspunkt, hvor al nødvendig dokumentation foreligger. Det gælder de områder, hvor borgere/virksomheder ligger inde med dokumentation og dermed forsinker sagsbehandlingen. Lovgivningsmæssige frister vil være gældende uanset dokumentation. Såfremt kommunen ikke modtager nødvendig dokumentation, kan det være nødvendigt at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.”" Som nu er fjernet pga min anmeldelse til Tilsynet formoder jeg. Folketinget kender til alle fiduserne og har vedtaget: https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Men det bliver vanskeligt at overholde, hvis en kommunalbestyrelse IKKE har vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingstider inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Så følg spillets regler og kend til din sagsbehandlingstid, til afgørelsen normalt skal falde, FØR du afsender en ansøgning om hjælp. Gør du ikke det, overtager din sagsbehandler sagens gang, hvilket kan omgås politikerne fastsatte serviceniveau, som aldrig må fastsættes af ansatte. Med venlig hilsen Bilag Kalundborg kommune, som der er klaget over i årevis uden korrekt afgørelse eller afvisning fra Ankestyrelsens Tilsyn, men som endelig er fremkommet med en korrekt afgørelse: https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf Hilsen Peter (y) 314.007 |
Aktindsigt Ankestyrelsen Tilsynet modtaget ref 769
Anmodning om aktindsigt ved Ankestyrelsens Tilsyn her:
http://www.k10.dk/showpost.php?p=372019&postcount=769 Svar fra Ankestyrelsens Tilsyn: Kære Peter (:) 26. november 2020 J.nr. 20-49708 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 [email protected] [email protected] EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Afgørelse om aktindsigt Du har i mail af 11. november 2020 anmodet Ankestyrelsen om aktindsigt i alle de sager, hvor ”Tilsynet har gjort brug af, eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013”. Vi har nu taget stilling til din anmodning: Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner efter kommunestyrelsesloven over for en eller flere af landets kommuner fra 2013 og frem. Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er truet med at gøre brug af sanktioner. Det skyldes, at det efter vores vurdering ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at fremsøge disse sager og tage stilling til din anmodning om aktindsigt i dem. På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen. Venlig hilsen XXXXXX XXXX Begrundelse for afslag på aktindsigt Vi har givet dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner over for kommuner siden 2013. Det har vi gjort, fordi der ikke er gjort brug af sanktioner i perioden, og fordi vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi henviser til offentlighedslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist. Vi giver dig derudover afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner. Det skyldes, at vi ikke kan lave en særskilt fremsøgning af sådanne sager i vores system. Det vil derfor kræve en manuel gennemgang af alle behandlede tilsynssager i perioden 2013 og frem til dags dato for at kunne identificere de sager, hvor muligheden for sanktioner er nævnt over for en kommune. Dernæst vil vi skulle tage stilling til din adgang til aktindsigt i sagerne. Vi vurderer, at behandlingen af din anmodning om aktindsigt i de sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner, vil betyde et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, som væsentligt vil overstige 25 timer. Vi vurderer også, at du ikke har en særlig interesse, der gør, at aktindsigtssagen bør blive behandlet på trods af et væsentligt ressourceforbrug. Vi er ikke gået i dialog med dig om eventuelt at afgrænse perioden i din anmodning, idet den manglende mulighed for at identificere de pågældende sager også vil gøre sig gældende i forhold til selv en kort periode og dermed kræve et meget væsentligt ressourceforbrug. Vi har dog haft en telefonisk samtale med dig den 23. november 2020, hvor vi har orienteret dig om vores rapport om evaluering af tilsynet fra juni 2020, som blev afleveret til Folketinget i august 2020. I denne fremgår en lang række oplysninger om tilsynets virksomhed, herunder data om bl.a. sager på det sociale område gennem årene, tilsynets fogedfunktion m.v., som eventuelt vil kunne være relevante for dig. Efter aftale med dig indsættes link til evalueringen nedenfor, og der henvises særligt til kapitel 3 samt bilaget til rapporten: https://www.ft.dk/samling/20191/almd.../334/index.htm Bilag https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230632.pdf https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230633.pdf https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230634.pdf Om sagerne kan vi generelt oplyse, at trussel om anvendelse af sanktioner kan forekomme i alle typer af tilsynssager, idet denne reaktionsmulighed anvendes i forbindelse med tilsynets gennemtvingelse af en handlepligt over for kommunerne. Det vil både kunne vedrøre sager, hvor en kommune ikke efterlever en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i en konkret sag eller sager, hvor en kommune under tilsynets behandling af en konkret sag ikke vil sende oplysninger eller akter, som vi har bedt om. Det er blot en betingelse for anvendelse af truslen om sanktioner, at vores angivelse af handlepligten skal være klar. Vi henviser til Lov om kommunernes styrelse, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave 2010, s. 444. Dine bemærkninger om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 I din henvendelse bemærker du derudover, at kommunerne 22 år efter vedtagelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, endnu ikke overholder pligten til at fastsætte og offentliggøre frister for deres sagsbehandling af sager på det sociale område. Du bemærker derudover, at det er din opfattelse, at tilsynets udtalelser i sager vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er tilfældige og inkonsistente. Vi har noteret os dine synspunkter og kan samtidig oplyse dig om, at kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et område, som tilsynet har særligt fokus på som følge af viden opsamlet via bl.a. Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Regler Her er reglerne, vi har afgjort din sag efter. Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020 § 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed § 9, stk. 2, nr. 1, om afslag pga. unødigt ressourceforbrug. Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020 § 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet. § 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal 1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og 2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang 1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller 2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign. phhmw bemærkninger KONKLUSION. Ankestyrelsens Tilsyn har ikke gjort brug af deres sanktionsret i sociale sager i tidsrummet 2013 -2020. Ankestyrelsen sandsynliggøre at trusler om sanktioner ikke er taget i brug. Men mere interessant er oplysningerne i Bilag, som muligvis vil give større retssikkerhed for borgerne. https://www.ft.dk/samling/20191/almd.../334/index.htm Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230632.pdf Følgende forhold taler ifølge forarbejderne og Ankestyrelsens udviklede praksis som udgangspunkt for, at Ankestyrelsen rejser en sag: At der er tale om en fejlagtig praksis i en kommune At der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller undladelse At der er tale om en ulovlighed af et vist omfang (den økonomiske karakter, antallet af berørte borgere og antallet af omfattede kommuner) At sagen har aktuel betydning pga. bevågenhed fra medier, borgere og politikere At der er behov for at afklare retstilstanden på et bestemt område At sagen objektivt har økonomisk eller administrativ betydning for en gruppe af myndigheder eller borgere eller for den enkelte borger eller myndighed EKSEMPEL PÅ REJSTE SAGER AF BETYDNING FOR FLERE KOMMUNER På baggrund af henvendelser fra borgere rejste Ankestyrelsen sager om to kommuners beregning og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Ankestyrelsen udtalte i begge sager, at kommunens praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister var eller havde været i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum. Den ene kommune bragte sin praksis i overensstemmelse med lovgivningen på baggrund af Ankestyrelsens høring. Den anden kommune bragte sin praksis i overensstemmelse med lovgivningen på baggrund af Ankestyrelsens udtalelse. EKSEMPEL PÅ AT TVANGSBØDER ER NÆVNT OVER FOR KOMMUNEN En kommune havde truffet afgørelse om, at en borger ikke havde ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen traf afgørelse om, at borgeren var uarbejdsdygtig og ændrede derved kommunens afgørelse. Kommunen mente fortsat, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig og traf afgørelse om ikke at udbetale sygedagpenge. Ankestyrelsen gjorde kommunen opmærksom på, at den skulle efterleve styrelsens afgørelse, og at vi i modsat fald havde mulighed for at anvende fogedfunktionen og udstede tvangsbøder. Kommunen udbetalte derefter sygedagpenge til borgeren. EKSEMPEL PÅ, AT EN KOMMUNE IKKE VILLE EFTERLEVE ANKESTYRELSENS PÅLÆG Ankestyrelsen afgjorde, at en kommune skulle opdatere en børneundersøgelse med en undersøgelse af morens forældreevne. Kommunen mente ikke, at der var hjemmel til at opdatere børneundersøgelsen. Ankestyrelsen skrev til kommunen, at den var forpligtet til at efterleve et pålæg efter servicelovens § 65, stk. 1, og at kommunen ikke selv skulle vurdere, om pålægget var hensigtsmæssigt eller relevant. Ankestyrelsen gjorde opmærksom på, at hvis kommunen ikke fulgte pålægget, kunne det være en sag for tilsynet. Derefter efterlevede kommunen Ankestyrelsens afgørelse. https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230633.pdf https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230634.pdf Formålet med lovændringen var bl.a. at give Ankestyrelsen mulighed at spille en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommuners og regioners aktiviteter, at forbedre Ankestyrelsens sagsbehandlingstid på området, at give Ankestyrelsen bedre mulighed for at prioritere blandt sagerne og at understøtte synergieffekter mellem Ankestyrelsen som klagemyndighed og Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed i det kommunale og regionale tilsyn. Som det bl.a. fremgår af Ankestyrelsens evaluering, herunder navnlig kapitel 1 og 6, vurderer Ankestyrelsen, at lovændringen i overensstemmelse med sit formål har haft den effekt, at sagsbehandlingstiden siden ændringen har været faldende, at Ankestyrelsen har fået mulighed for at rejse flere tilsynssager uden forudgående henvendelser, herunder på baggrund af viden fra Ankestyrelsen som klagemyndighed, samt at Ankestyrelsen har fået mulighed for at målrette tilsynet mod de sager, som ud fra det overordnede formål med tilsynet har størst betydning for kommuner og regioner. Endelig har overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen medvirket til et øget fokus på anvendelsen af tilsynets fogedfunktion på styrelsens øvrige fagområder. Med venlig hilsen Astrid Krag ASLUTNING fra min side. Når vi høre politikere, vicdirektører, embedsmænd/kvinder rose Tilsynets sanktionsret, dagbøder etc, skal vi være bevidst om, at disse indtil nu aldrig er brugt, uagtet at borgerne gentagne gang klager til Tilsynet over dokumenterbare ulovligheder og hvor kommunerne IKKE indordner sig hverken Folketinget eller Ankestyrelsens anbefalinger eller Tilsynets afgørelser. Derfor er påstanden om den manglende retssikkerhed ganske aktuel anno 2020. Hilsen Peter :evil: |
Aktindsigt ved Ankestyrelsens Tilsyn offentliggjort på Facebook
Ankestyrelsens Tilsyn har sanktionsret, dagbøder etc, hvis de møder ulovligheder eller hvis en kommunalbestyrelse ikke følger Tilsynets anbefalinger
Jeg har søgt aktindsigt ved Ankestyrelsens Tilsyn Hvorfor? Fordi mange politikere og embedsmænd påstår ofte at vi har Verdens bedste ankesystem, som borgerne bedes bruge. Seneste hørte vi Jakob Hess`s tale, vicedirektør Tilsynet, på "Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap” den 11 -11-2020 Spol frem til 24:24 her: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...7RjX2rGWELXInk Som bla handlede om at rose Ankestyrelsens medarbejdere, som efter hans mening udførte et fortræffeligt arbejde. Afsluttede med at beskrive Tilsynets sanktionsmuligheder, dagbøder, som sjældent blev brugt, i tilfælde en kommunalbestyrelse ikke følger Ankestyrelsen og Tilsynets anbefalinger. Fordi, at henvendelser fra Tilsynet fik stort set alle kommunerne til at rette ind. Punktum. Den påstand har fået mig til at søge aktindsigt for at få belyst følgende: ….hvor Tilsynet har gjort brug af deres sanktionsret, dagbøder, til kommunerne, som ikke følger dansk lovgivning og Tilsynets anbefalinger. ….eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013, hvor “Fleksjob og førtidspensions reformerne" blev vedtaget af tidligere beskæftigelseminister Mette Frederiksen, S. Baggrunden kan læses her: http://www.k10.dk/showpost.php?p=372019&postcount=769 Aktindsigt modtaget: Ankestyrelsen Tilsynet har ikke gjort brug af deres sanktionsret, dagbøder etc, i perioden 2013 - 2020 Med venlig hilsen Bilag Baggrund. http://www.k10.dk/showpost.php?p=372019&postcount=769 Aktindsigt fra Ankestyrelsens Tilsyn. http://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773 “"Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i.”” Når vi høre politikere, vicdirektører, embedsmænd/kvinder rose Tilsynets sanktionsret, dagbøder etc, skal vi være bevidst om, at disse indtil nu aldrig er brugt, uagtet at borgerne gentagne gang klager til Tilsynet over dokumenterbare ulovligheder og hvor kommunerne IKKE indordner sig hverken Folketinget eller Ankestyrelsens anbefalinger eller Tilsynets afgørelser. Hilsen Peter :evil::confused:(y):evil: |
Ulf Harbo, politiker, oplyser på Facebook Vejle kommune
Overholder din kommune retssikkerhedsloven ved at have fastsat og offentliggjort frister for behandling af ansøgninger om ressourceforløb og fleksjob på det foreliggende grundlag?
Jeg har senest fået Vejle kommune til at gøre dette med Ankestyrelsens hjælp, hvilket da er ret sejt 😃 Læg mærke til at fristen begynder at løbe fra den dag man søger og ikke når kommunen synes der er nok oplysninger i sagen. Brev fra Ankestyrelsen til Vejle kommune; "Vejle Kommune Skolegade 17100 Vejle Vejle Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2(kommunens sagsnr.27.69.04-K00-1-19) Ankestyrelsen afviste den 7. maj 2019 at rejse en tilsynssag vedrørende Vejle Kommunes manglende fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger om ressourceforløb og fleksjob. Vi bad dog kommunen om at sende os en kopi af referatet af mødet i arbejdsmarkedsudvalget den 20. juni 2019. Vejle Kommune har den 2. juli 2019 fremsendt referat, hvor det fremgår, at kommunen har fastsat sagsbehandlingstider for ansøgninger om ressourceforløb og fleksjob, og at sagsbehandlingsfristen for sager på arbejdsmarkedsområdet regnes fra det tidspunkt, hvor jobcentret/ydelsescentret har modtaget borgerens ansøgning. På den baggrund gør Ankestyrelsen ikke mere i sagen. Venlig hilsen Nanna Borggaard Rasmussen Kopi er sendt til: Ulf Harbo" phhmw Her ser vi igen og igen at 22 år efter Folketinget vedtog Retssikkerhedslovens § 3 st.2 stadigvæk ser stor kreativitet for ikke at overholde Retssikkerhedsloven. Det vil naturligvis fortsætte, indtil disse ulovligheder følges op med konsekvenser Hilsen Peter :evil: |
Kend din retssikkerhed § 3 stk.2
Folketinget har vedtaget ved lov, at borgerne skal modtage retssikkerhed.
Juli 1998 vedtog Folketinget Retssikkerhedsloven, herunder § 3 st.2 I de 22 år har de 98 kommuner sammen med deres rådgivningsfirma Kommunernes Landsforening bevidst modarbejdet denne retssikkerhed til borgerne. I 2009 skærpede, på min foranledning, Folketinget RSL § 3 stk.2 ved at udskifte et ord: “Kommune” blev udskiftet med “Kommunalbestyrelse” Således, at den bevidste misfortolkning af loven blev umulig. Det er din kommunalbestyrelse, som vedtager og offentliggøre sagsbehandlingstider, på kommunens hjemmeside. Aldrig din sagsbehandler. Inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Disse vigtige frister, skal du kende FØR du ansøger din kommunen om en given hjælp. Derfor sæt dig ind i den første lov§, som kommunen ikke har interesse i, at du kender til. Derfor skal din sociale sag, starte korrekt. Kend din normale sagsbehandlingstid. Retssikkerhedslovens § 3 stk.2: § 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. § 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Med venlig hilsen(y) |
Hvorfor har jeg meldt Ulrik Wilbek, Vordingborg kommune til Tilsynet?
DEL, gerne, jeg står ved mine ord
Hvorfor har jeg meldt Ulrik Wilbek, Venstre, Borgmester i Viborg kommune, nu Socialudvalgsformand i den private konsulent - og interesseforening Kommunernes Landsforening. Jeg læser, hvad Ulrik Wilbek, Kommunernes Landsforening offentliggøre til mig, som borger. Der gennem 16 år har forsøgt at få de 98 kommuner til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Ulrik Wilbek, Venstre: “"Borgere med handicap eller psykiske vanskeligheder skal for enhver pris føle sig trygge i mødet med kommunen, og de skal altid opleve, at kommunen træffer de rigtige afgørelser. Det er helt afgørende for retssikkerheden. Men vi har et problem, når Ankestyrelsen i de første kvartaler af 2020 har omgjort 1.813 klagesager inden for serviceloven. Bag hver eneste sag er et menneske eller en familie, der har alvorlige problemer. I alt for mange tilfælde skal de vente længe på at få afklaret, hvilken hjælp de kan få.”" Rutinemæssig går jeg ind på Ulrik Wilbek Viborg kommunes hjemmeside og ser at borgmesteren ikke overholder lovgivningen Trods det er 22 år siden, at Folketinget vedtog Retssikkerhedsloven og skærpede den i 2009. 22 år skrev jeg Borgmesteren har aleneansvaret for, at hans kommunalbestyrelse, vedtager og offentliggøre, på kommunens hjemmeside, disse vigtige frister, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Men Ulrik Wilbek bruger samme metode, som en anden fremtrædende Borgmester Martin Damm, Venstre, Kalundborg kommune, som der i årevis er klaget over. Ankestyrelsen har tidligere udsendt ulovlige afgørelser, til stor glæde for Martin Damm og Kalundborg kommune, som har kunne fortsætte med sin manglende retssikkerhed for de svageste borgere. Ankestyrelsen har tilfældigvis, i denne periode, udsendt en ny og lovlig afgørelse, hvor Kalundborg kommune nu bliver tvunget til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 De samme ulovlige metoder bruger nu Ulrik Wilbek, Venstre, Viborg kommune, Socialudvalgsformand i Kommunernes Landsforening. Ud fra devisen “Går den, så går den” Derfor klager jeg til Tilsynet, fordi Ulrik Wilbek ikke overholder loven. Dette oplyser jeg på #enmillionstemmer som Ulrik Wilbek eller hans embedsmænd følger nøje. Pudsigt nok, 2 døgn efter min indsendelse af min klage, fjerne Viborg kommune sine ulovlige oplysninger, fra deres hjemmeside. Efterfølgende udmelder Ulrik Wilbek sine meninger, nu i Politiken som viser, at Ulrik Wilbek KL, udviser en ringe dømmekraft og taler nu, som de fugle han er sat sammen med. Det er umoralsk og sølle. Respekt, er ikke noget man kan skrive sig til. Det er ens handlinger, som muligvis udmunder i respekt. Med venlig hilsen #enmillionstemmer Bilag Ulrik Wilbek: Sådan vil vi rette op på borgernes retssikkerhed https://www.altinget.dk/kommunal/art...-retssikkerhed Ankestyrelsen Tilsynet afgørelse over Kalundborg kommune, som nødvendigvis må udmunde i samme afgørelse over Viborg kommune. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf https://politiken.dk/del/vvHti0AAYkg...AtK0EW0J6oM724 Ulrik Wilbek KL og borgmester i Viborg kommune »Borgeren skal føle sig hørt, respekteret og anerkendt. Det står i min lov om dialog. Vi skal være sikre på en god dialog, så vi formindsker sagerne, der skal klages over i Ankestyrelsen eller i pressen. Det er klart, at kritikken gør indtryk, og vi vil godt kigge indad og gå forrest. Vi vil etablere alliancer med bl.a. brugerorganisationer og sikre retssikkerheden«. http://www.k10.dk/showpost.php?p=371869&postcount=760 Klage over Ulrik Wilbek, Venstre, Kommunernes Landsforening borgmester i Viborg kommune Hilsen Peter :evil: |
Syddjurs kommune.
Til din viden og orientering. Et råd til en borger på Facebook.
Syddjurs kommune vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 er desværre ulovlige i tekst, som har konsekvenser for borgernes retssikkerhed. Kommunalbestyrelsens vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er INCL indhentelse af samtlige oplysninger til sagen afgørelse. Det er kommunens pligt at indhente samtlige oplysninger inkluderet i den politiske frist, til der normalt skal falde en afgørelse. Sagsbehandleren kan og må aldrig selv vedtage og bedømme hvad der er kommunens serviceniveau. Det ved kommunerne naturligvis godt, trods det er 22 år siden Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2. Mange kommuner bruger det samme trick. https://www.syddjurs.dk/sites/defaul...capområdet.pdf CITAT"Fristerne er gældende fra det tidspunkt, hvor alle relevante oplysninger i forhold til sagsbehandlingen er til stede."CITAT slut hvilket er ulovligt. Fristerne er incl indhentelse af alle oplysninger til sagen. Ellers er det jo sagsbehandleren der selv bestemmer, hvor indhentelse af oplysningerne sker. Her den seneste afgørelse fra en kommunen, som gennem en årrække har forsøgt det samme kreative ulovlige trick, uagtet at borgerne har klaget gennem en årrække. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf CITAT"Vi beder også Kalundborg Kommune om at bekræfte, at kommunen ikke længere beregner sagsbehandlingsfrister fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger er til stede."CITAT slut. Henved Jer til kommunalbestyrelsen, som sikkert vil undslå sig. Så klag til Ankestyrelsens Tilsyn. Med venlig hilsen 🤝 Bilag 17 års kamp for at få de 98 kommuner til at overholde RSL § 3 stk.2 http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616 Hilsen Peter :evil:2021 22 år efter Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 |
Det kræver ressourcer at klage til Ankestyrelsen, Ombudsmanden
Ankestyrelsen Tilsynet er sat i Verden til, at fører tilsyn med kommunerne, bla om de overholder Folketingets love.
Tilsynet har sanktionsret, dagbøder etc, hvis en kommunalbestyrelse ikke retter sig efter loven og Tilsynets afgørelser og udtalelser. Tilsynet har været underlagt forskellige styrelser, senet Statsforvaltningen og pt Ankestyrelsen. Tilsynets sanktionsret, dagbøder eller trusler om samme, har aldrig været brugt imellem 2013 - 2021. Bekræftet via aktindsigt. Alle kan klage til Tilsynet, uden at være part i en sag. Ankestyrelsens afgørelser tabes i en for stor del, ved de civilretslige domstole. https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Ankestyrelsen bestemmer egenrådigt selv, hvilke sager de ønsker at gå ind i. Ankestyrelsen har servicefrister, som juristerne selv fastsætter, alt efter hvor travlt de har. Derfor lange sagsbehandlingstider ved Ankestyrelsen. At klage til Tilsynet kan være en retssikkerhedsmæssig interessant oplevelse og kræver store ressourcer. At klage til Folketingets Ombudsmand sker efter strenge regler og kræver store ressourcer. Jeg og andre har adskillige gange klaget til Tilsynet over Kalundborg kommune. Med påstand og dokumentation, at kommunen ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2. Som omhandler, at kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre, på kommunens hjemmeside, alle sagsbehandlingstider for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. SVAR ra Kalundborg kommune: Det er Kalundborg Kommunes opfattelse, at kommunen overholder Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Kommunen skal henvise til Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Nedenfor henvises til de relevante punkter fra denne vejledning. Det fremgår af dine klager, at du allerede er bekendt med denne vejledning, hvorfor den ikke medsendes. SVAR fra Tilsynet Tilsynet har afvist begge mine henvendelser med begrundelsen: ”Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af” SVAR fa Ombudsmanden: Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har kommunerne i øvrigt pligt til – for de enkelte sagstyper – at fastsætte generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, og fristerne skal offentliggøres. Borgernes vagthund afviser at undersøge rekordmange klager Siden 2012 har Folketingets Ombudsmand afvist at undersøge mere end 4.500 klager fra borgere i Danmark. https://politiken.dk/indland/politik...rdmange-klager DOKUMENTATION: http://www.k10.dk/showpost.php?p=330523&postcount=572 Pludselig bliver Ankestyrelsen Tilsynet angrebet af fornuft i 2020 og udsender en ny, og korrekt, afgørelse over Kalundborg kommune, som i årevis ikke har overholdt Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 En afgørelse, som beviser, at alle de borgere der har klaget over Kalundborg kommune har haft ret, korrekt indsigt i RSL § 3 stk.2 Nu er Kalundborg kommune tvunget til at overholde Folketinget lov Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 og dermed alle andre kommuner, som bruger samme metode, som Kalundborg kommune. KORREKT AFGØRELSE fra Ankestyrelsens TILSYN: https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf “"Ankestyrelsen vurderer, at Kalundborg Kommune handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum, ved at angive en separat ventetid, som ikke indgår i den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist i sager på det sociale område”” MIT BUDSKAB.: Hvis du påtænker at klage til Ankestyrelsen Tilsynet vs Ombudsmanden, skal du forberede en stor arbejdsindsats og store ressourcer. Ulovligheder inden for kommunerne vil naturligvis fortsætte, som før, fordi der dels ikke findes en Forvaltningsret eller konsekvenser af bevidste ulovligheder udført af kommunernes ansatte og politikere. Med venlig hilsen. Bilag 17 års kamp for at få de 98 kommunerne til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664 Folketingets skærpelse: https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Men det bliver vanskeligt at overholde, fordi kommunerne bruger den forhindring i, at IKKE vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstider inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Så igen igen er borgeren spillet skakmat i spillet om Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Hilsen Peter :confused::evil::mad: |
Retssikkerheden, et øjebliksbillede anno 2021
Mogens Rerup
Klage over Ankestyrelsens seneste afgørelse af 3. februar 2021 xxxxxxxxxxxxxxxxxxx, cpr.nr. xxxxxxxxxxx - se fuldmagt Kære Ombudsmand Der er tale om en arbejdsskadesag i AES fra 2017, som nu er ved at nærme sig sin afslutning: Det var oprindelig Aabenraa Kommune, der traf beslutning om – og Haderslev Kommune satte autopiloten til, da pgl. flyttede dertil, og fulgte bare Aabenraa Kommunes beslutning - om at bevilge et ressourceforløb, selv om der var tale om en på ingen vis afsluttet arbejdsskadesag, hvor tilstanden ikke var stationær, og hvor der ingen viden var om, hvorvidt pgl. overhovedet vil kunne frekventere arbejdsmarkedet i fremtiden – hvilket hun ikke kan pt. Undertegnede klagede over beslutningen, og Ankestyrelsen gav mig medhold i en afgørelse af 4. sept. 2020. Uvist af hvilken årsag genoptog Ankestyrelsen afgørelsen den 15. sept. 2020. Ankestyrelsen kan og vil ikke begrunde, hvorfor man genoptog afgørelsen, og det vil jeg have oplyst. De 23. oktober giver Ankestyrelsen nu Aabenraa Kommune medhold, fordi man i strid med sandheden mener, at der er et udviklingsperspektiv vedr. erhvervsevnen, og der skal gennemføres en længerevarende praktik, fordi der kan peges på længerevarende indsatser, der kan være realistiske. Det er direkte usandt, for der kan p.t. ikke peges på noget som helst. Der er tale om mangelfuld sagsbehandling, og en fortvivlende manglende indsigt i psykiatriske lidelser. 1) Man kan ikke tildele et ressourceforløb til en borger med en verserende arbejdsskadesag, når man intet aner om, den fremtidige erhvervsevne – det er ulovligt. 2) Man har ikke indhentet aktuelle sagsakter fra hverken AES elle Haderslev Kommmune. Jeg skal endvidere henvise til vedhæftede psykiatriske spec.lægerkl. af 16. okt. 2020 – indhentet af AES – fra psykiater Helge Hansen. Speciallægen konkluderer i direkte modstrid med Ankestyrelsens seneste beslutning i sagen bl.a. at pgl’s tilstand er varige og stationære. at hun har fået en ny diagnose - neurasteni at hun utrolig let bliver retraumatiseret jf. hændelse af 5. sept. 2020, og kan ikke gennemgå traumebehandling for ikke at blive retraumatiseret. at prognosen er dårlig at hun ikke er tilgængelig for psykiatrisk behandling at hun er terapiresistent at fornyet arbejdsprøvning vil være direkte helbredsforværende at funktionsevnen er varig nedsat i betydelig grad. Ankestyrelsen underkender fuldstændig den vedhæftede speciallægeerklæring. Jeg finder Ankestyrelsens holdning baseret på rent kvaksalveri – ikke en pæn men rimelig beskyldning. Ankestyrelsen begrunder ikke sin afgørelse – alene af den årsag er beslutningen ulovlig - men kommer med nogle cirkelslutninger opfundet til lejligheden, hvor der er skrevet af efter egne principafgørelser. Ankestyrelsen omtaler uden begrundelse et udviklingsperspektiv, men der er er intet snarere tværtimod– se psykiatrisk speciallægeerklæring. Der kan ikke peges på indsatser, hvor der en realistisk forventning om, at pgl. kan drage nytte af indsatsen, tværtimod vil indsatsen være helbredsforværrende. Ankestyrelsen henviser til, at pgl. ikke har deltaget i beskæftigelsesrettede foranstaltninger, nej for det kan hun ikke af helbredsmæssige årsager, og helbredstilstanden er stationær, så hun kommer aldrig til det. Herværende byråd har udtalt på et officielt byrådsmøde, at Haderslev Kommune ikke længere som i dette tilfælde vil overrule læger, psykologer, speciallæger og specialpsykologer. Der er ingen logik eller fornuft i Ankestyrelsens ubegrundede afgørelse, da den bærer præg af tilfældigt sammensatte og reelt indholdsløse ord til lejligheden. Med venlig hilsen phhmw Mit svar på Facebook Peter Hansen Mogens Rerup Omgivelserne ved ikke, hvor mange personlige ressourcer man skal bruge, når man forsøger at klage til Ombudsmanden, Ankestyrelsen Tilsynet etc. Derfor har du min dybeste respekt for din indsat, som altid er dokumenteret og reelle. RESPEKT for det. Jeg har netop afsluttet min beskrivelse af min klage over Kalundborg kommune til Ankestyrelsen og Ombudsmanden til din orientering, hvor fornuften efter års klager pludselig rammer Ankestyrelsen Tilsynet: http://www.k10.dk/showpost.php?p=372604&postcount=779 som jeg afslutter med ""Så igen igen er borgeren spillet skakmat i spillet om Retssikkerhedslovens § 3 stk.2"" Med venlig hilsen :evil: |
Udtalelser fra Ankestyrelsen
Eksempelvis søgning på "retssikkerhed"
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...ikkerhedsloven Udtalelser Ankestyrelsen har fået en ny database med tilsynsudtalelser. Databasen indeholder tilsynsudtalelser tilbage fra 2007. Udtalelserne er fordelt på en række overordnede emner, som du kan søge på. Du kan også søge på en lang række stikord og på en bestemt periode. Desuden kan du lave en fritekstsøgning, som søger ned i de enkelte udtalelser. Til hver enkelt udtalelse er der en titel og et resumé, så det er muligt hurtigt at få et overblik over, hvad sagen nærmere handler om. Det vil også være markeret, hvis den enkelte udtalelse er udgået og hvorfor. Hvis det er relevant, vil der ved udtalelserne være link til både internt og eksternt materiale. Det kan for eksempel være tilsynsudtalelser fra Indenrigs- og Boligministeriet. Vi har 37 udtalelser i databasen. Viser 0-10 af 37 Stikord: Retssikkerhedsloven SORTER Nyeste til ældste Søg og du skal få svar. Hilsen Peter (y) |
Langeland kommune
1. marts 2021.
Antallet af sager, som Ankestyrelsen sender tilbage til Langeland kommune, er høj, mener Søren Blæsbjerg, der er en del af den socialretlige forskningsgruppe på Aalborg Universitet. Han mener, at det bør overvejes politisk, om der skal sanktioner til hos kommunerne. André Majlund Jensen [email protected] Langeland: Søren Blæsbjerg er en del af den socialretlige forskningsgruppe på Aalborg Universitet og underviser desuden i socialret samt forvaltningsret på socialrådgiveruddannelsen. Avisen har spurgt ham, hvor alvorligt det er, når Langeland Kommune får sendt 40 procent af ankede sager på social- og beskæftigelsesområdet tilbage fra Ankestyrelse. - Hvis Ankestyrelsen omgør en sag, så er det fordi at den er behæftet med så markante fejl, at den enten er direkte forkert, eller at det er så markante fejl, at afgørelsen bliver ugyldig. Så det er alvorlige fejl, siger han. Hvad er så forskellen på, når Ankestyrelsen ændrer og ophæver sagerne kontra hjemviser dem? - Hvis man ændrer en sag, er det fordi, at de (Ankestyrelsen, red.) eksempelvis ændrer et afslag til en bevilling. Og hvis man hjemviser en sag, så er det, fordi de ikke kan afgøre, om sagen skal ændres. Det kan være, hvis der mangler oplysninger i sagen. Så i hjemvisningen kan der ligge, at hvis der mangler oplysninger i sagen, så skal kommunen indhente de manglende oplysninger og så træffe en ny afgørelse i sagen. Hos Langeland Kommune taler politikere og embedsmænd om de små tals lov, når der er tale om en omgørelsesprocent på 40 ud fra 65 sager. Er det den rigtige måde at se det på? - 40 procent er højt, og der skal man så huske på, at det er sager, som kommunen har kigget på to gange, så de har både truffet en afgørelse, man har fået en klage, revurderet den og fastholdt afgørelsen. Og det er alle de påklagede afgørelser, så det er jo stadigvæk et markant tal. Og det er klart, at i en mindre kommune, er der jo færre afgørelser,, men det ændrer ikke ved, at der i 40 procent af de påklagede afgørelser, er sket fejl. - Ankestyrelsen gennemfører også praksisundersøgelser, altså en slags stikprøvekontroller, på sager, der er ikke er blevet påklaget, og der er billedet faktisk nogenlunde det samme med fejl i sagerne. Kommunen siger, at der ikke er noget erklæret mål om, at tallet skal ned, men at de vil tage ved lære af fejlene og ændre det for fremtiden. Hvad tænker du om det? - Jeg synes jo, at 40 procent er en høj omgørelsesprocent. Så min vurdering er, at hvis man har så høje omgørelsesprocenter, så bør man arbejde på at få dem ned, siger Søren Blæsbjerg og forklarer, at der kan være penge at spare for kommunen. - I sager omkring eksempelvis hjemmehjælp eller socialpædagogisk bistand kan det være en fordel for kommunerne, idet kommunerne ikke sanktioneres, hvis de begår sagsbehandlingsfejl. Dermed sparer de den udgift, der er til hjemmehjælp eller socialpædagogisk bistand i den periode, hvor borgeren ikke får den berettigede hjælp. Søren Blæsbjerg mener derfor, at det bør overvejes politisk, om der skal være en sanktion over for kommunerne, som begår sagsbehandlingsfejl. - Det kan eksempelvis være i form af godtgørelse til borgerne, siger han. HJEMVISNING.: https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 Langeland kommunes ulovlige sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 https://langelandkommune.dk/kommunen...handlingstider Hilsen Peter :evil: |
Een ulovlighed går igen og igen ved alle sociale sager.
Derfor oprettede jeg denne tråd for 17 år siden.
Her stifteren af #enmillionstemmer Monica Lylloff, som har samlet ca 52.000 stemmer til et Borgerforslag, sammen med den hårde kerne af #enmillionstemmer. Hvor kravet er at handicapområdet skal væk fra kommunerne: https://www.borgerforslag.dk/se-og-s...pQxCrXU089LFkU Men tilbage til Monica Lylloff egen virkelighed, som på ingen måde skal nedsættes i sin omtale, men i min virkelighed er en "standard sag", fordi der er så mange af disse sager, med handicappede børn, i familier som skal kæmpe så hårdt for deres rettigheder Den virkelighed kan være rå og ubarmhjertig, at læse om, som jeg hermed opfordre dig til at læse. https://www.berlingske.dk/hovedstade...-_ARYhCUEcFr_E Denne ene sætning, i Monica Lylloff artikel, er denne tråds budskab: ""I stedet blev de mødt af lange sagsbehandlingstider om alt fra bevilling af en handicapvenlig bil til klapvogn og skoletilbud"" Det er denne tråds hovedbudskab, fordi lange sagsbehandlingstider til hårdt ramte familier, har Folketinget vedtaget ved lov, at her skal borgerne modtage uopfordret retssikkerhed. Kende sin normale afgørelsedato. Folketinget vedtog Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 i juni 1998, som er skærpet adskillige gange siden. Alligevel ser vi kommunale embedsmænd, forvaltningschefer, kommunaldirektører, politikere, sagsbehandlere og socialrådgivere udvise en sygelig kreativitet, for at borgerne ikke får kendskab til, at kende sin sagsbehandlingsfrist iht RSL § 3 stk2. I 2009 fik jeg personligt skærpet Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, efter 8 års brevskriveri, møder med folketingspolitikere, 33 vundne sager ved Tilsynet for til sidst at få Karen Jespersen, V, Velfærdsminister til at fremkomme med et "Teknisk" lovforslag, som kom gennem Folketinget. Bare et eneste ord blev udskiftet i loven. "Kommune" blev udskiftet med "Kommunalbestyrelsen" Det betød, som Folketinget altid har ment, at det er kommunalbestyrelsen som vedtager og offentliggøre sagsbehandlingsfrister, inden for hvert område, hvor der falder en kommunal afgørelse. Aldrig må det være en kommunal ansat, sagsbehandler, socialrådgiver der bestemmer en kommunes serviceniveau. Derfor skal du altid kende til din sagsbehandlingstid FØR du afsender en given ansøgning om hjælp, som ifølge loven skal kunne findes på din kommuneshjemmeside på et let tilgængeligt sted. Det kaldes retssikkerhed. Denne tråd viser, med al tydelighed, at kommunerne fortsætter med deres kreativitet, for at borgerne ikke får kendskab til sin sagsbehandlingstid. Derfor vil jeg fortsætte denne tråds budskab, så længe jeg lever. TAK, til #enmillionstemmer Monica Lylloff og CO med familier, som har udført et kæmpearbejde med at samle os handicappede til modstand imod ulovligheder og bizarre sagsforløb. Hilsen Peter (y) Bilag https://www.facebook.com/groups/bakopomdepaarorende Offentlig gruppe · 29,6 tusind medlemmer;) https://www.facebook.com/hashtag/enmillionstemmer Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk.2? http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008 |
Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9330
VEJ nr 9330 af 21/03/2019 "Gældende" Kapitel 4 Frister for afgørelser § 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. § 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Fastsættelse af frister for sagsbehandlingstiden 34. For borgerne har indholdet i afgørelserne og kvaliteten af ydelserne afgørende betydning. Men for den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler hans eller hendes sag på, også stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt. Derfor skal kommunen efter § 3, stk. 1, behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. 35. Kommunen skal desuden efter § 3, stk. 2, fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. Kommunen skal – på de enkelte områder fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, – give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes, og – offentliggøre oplysninger om de frister, der gælder i kommunen. 36. § 3, stk. 2, handler om de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. Reglen er således ikke udformet med henblik på de situationer, hvor forvaltningen uden en ansøgning fra en borger (ikke-ansøgningssager) rejser spørgsmål om, hvorvidt der er behov for hjælp. Det sker f.eks. i visse sager efter servicelovens kapitel 11 om foranstaltninger af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. 37. Det fremgår af § 2 i Udbetaling Danmark-loven og § 2 i retssikkerhedsbekendtgørelsen, at retssikkerhedslovens § 3 finder tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver på sine sagsområder. Fristernes længde 38. Der er ikke i retssikkerhedsloven eller dens forarbejder givet anvisninger på, hvor korte eller hvor lange fristerne kan være. Det er derfor myndighedens opgave at fastsætte fristerne for at træffe afgørelse som led i lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes. Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. En frist kan dog være for lang i forhold til kravet om, at spørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt. Hvis der i lovgivningen er fastsat en frist for et område, gælder denne frist. F.eks. fastsætter pensionslovens § 21, stk. 1, at kommunen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Særligt for behandlingen af klagesager indeholder §§ 10-14 og 16 i retssikkerhedsbekendtgørelsen regler om frister for genvurderingen af klagesager. Hvornår begynder en frist at løbe? 39. Det fremgår af § 3, stk. 2, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet. Skriftlig besked 40. Hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse inden for den frist, som myndigheden har fastsat, skal ansøgeren skriftligt have dette at vide, og myndigheden skal oplyse, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der vil gå, før myndigheden kan træffe en afgørelse. Hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse, f.eks. fordi der mangler visse lægelige oplysninger, kan myndigheden opfylde kravet ved at oplyse borgeren om, at der vil blive truffet afgørelse, når ansøgeren eller myndigheden har fremskaffet de manglende lægelige oplysninger. I nogle tilfælde kan man forudse, at der skal fremskaffes en del oplysninger, inden sagen er klar til afgørelse. I sådanne tilfælde er det ofte umuligt at sige noget præcist om, hvor lang tid der vil gå, før der kan træffes en afgørelse. Myndigheden kan i disse tilfælde oplyse borgeren om, hvor langt sagen er, og at afgørelsen ikke kan træffes, før oplysningerne er fremskaffet. Forskellige generelle frister 41. Efter loven er det ikke et krav, at der for hver individuel ansøgning skal træffes en beslutning om, hvad fristen i den konkrete sag skal være. Det fremgår af lovforarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag L 117 2008/1), at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. I så fald gælder denne frist. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Fristerne skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke under ét fastsættes én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder. Frister kan være længere for typer af sager, som erfaringsmæssigt kræver længere tid, før der kan træffes en afgørelse, og der kan fastsættes kortere frister for sager, som normalt kan afgøres hurtigt. Fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen. Se også punkt 46 om overholdelse af frister. Fristerne skal offentliggøres 43. Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal alle de fastsatte frister offentliggøres. Fristerne for afgørelser efter serviceloven skal offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Det er fastsat i § 3a, 1. pkt. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag L 162 2018/1) skal det forstås som et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede efter netop sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sådanne sager. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende sagsbehandlingsfrist vedrører. Kravet om, at fristerne skal fremgå tydeligt et sted på kommunens hjemmeside, betyder således ikke nødvendigvis, at sagsbehandlingsfristerne skal være på hjemmesidens forside. Kravet i loven om offentliggørelse på kommunens hjemmeside er ikke til hinder for, at kommunen også kan offentliggøre sagsbehandlingstiderne på anden vis, f.eks. på www.borger.dk, ved opslag i institutioner, i lokalaviser m.v., hvis dette findes hensigtsmæssigt ved siden af offentliggørelse på kommunens hjemmeside For andre frister er det efter § 3, stk. 2, overladt til kommunen at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det fremgår dog af lovforarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag L 117 2008/1), at det forudsættes, at offentliggørelsen sker på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes at interessere, har gode forudsætninger for at gøre sig bekendt med fristerne. Også disse frister kan f.eks. hensigtsmæssigt offentliggøres på kommunens hjemmeside. Udbetaling Danmark offentliggør frister på www.borger.dk. Frister for afgørelser og ikke for faktisk forvaltningsvirksomhed 44. Reglen i § 3, stk. 2, gælder i de tilfælde, hvor resultatet af myndighedens behandling vil munde ud i en afgørelse. § 3, stk. 2, gælder ikke ved beslutninger, der træffes som led i faktisk forvaltningsvirksomhed. Ved faktisk forvaltningsvirksomhed forstås den faktiske gennemførelse af myndighedens opgaver efter den sociale lovgivning. Det er f.eks. faktisk forvaltningsvirksomhed, når hjemmehjælperen eller pædagogen udfører sit arbejde og giver hjælp til en borger (se punkt 240). Frister for sager efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen 45. Det er fastsat i § 3 a, 2. pkt., at de frister, kommunalbestyrelsen har fastsat for afgørelsen af sager efter serviceloven, også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristen for den fornyede afgørelse i hjemviste sager regnes fra kommunens modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse om hjemvisning. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager, men der vil ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen behandler disse sager langt hurtigere end den fastsatte frist, hvis dette er muligt. Det kan f.eks. dreje sig om sager, hvor den mangel, der har ført til hjemvisning, forholdsvist enkelt vil kunne udbedres. Sanktioner 46. Der er ikke i retssikkerhedsloven fastsat særlige regler om sanktioner, hvis en myndighed overtræder § 3. Ankestyrelsen kan i forbindelse med behandling af en klage over en afgørelse påse, om der er fastsat en frist for sagstypen, og om ansøgeren har fået sin afgørelse inden for den fastsatte frist, eller har fået skriftlig besked, hvis fristen ikke er overholdt. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til den oprindelige bestemmelse (jf. lovforslag L 228 1996/1), at hvis administrationen i større omfang i det daglige ikke lever op til de frister, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og hvis kommunen undlader at justere arbejdsrutiner og arbejdsgange eller at fastsætte en ny frist, som forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde, kan der efter omstændighederne være tale om lovbrud. Se også punkt 41 om udtalelse fra ombudsmanden om overholdelse af frister. Videre fremgår af bemærkningerne, at de almindelige kommunale tilsynsmyndigheder derfor vil kunne gå ind i en bedømmelse af en overtrædelse af bestemmelsen. Se kapitel 42 om de kommunale tilsynsmyndigheder. Udbetaling Danmark 47. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at Udbetaling Danmark fastsætter frister for sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på de områder, hvor reglerne om frister i retssikkerhedsloven finder tilsvarende anvendelse. Se kapitel 43 om tilsyn med Udbetaling Danmark. HJEMVISNINGER https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” phhmw Hvilket kan blive vanskeligt, at overholde, hvis en kommune ikke vedtager og offentliggøre sagsbehandlingsfrister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. DUKH Om fastsættelse, offentliggørelse og overholdelse af sagsbehandlingsfrister https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-3000...2334&pageid=13 Hilsen Peter (y) Bialg EKSEMPEL på en afgørelse over en klage til Tilsynet. Kalundborg kommune https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf I øvrigt en korrekt afgørelse, hvor borgerne i årevis har klaget til Tilsynet, uden succes. DUKH. Om fastsættelse, offentliggørelse og overholdelse af sagsbehandlingsfrister https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-3000...2334&pageid=13 EKSEMPEL på en tilfældig kommune: https://www.kk.dk/artikel/sagsbehand...lforvaltningen Som skal kendes FØR en given ansøgning afsendes til kommunen |
Ankestyrelsen giver klar besked om sagsbehandlingsfrister
https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/20...aMeXlBUrZkpMT0
Nordfyns Kommune har fået et lille rap over fingrene af Ankestyrelsen, fordi det først beregnede sagsbehandlingsfrister fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst. Hvornår er det korrekte tidspunkt at beregne sagsbehandlingsfristen fra? Det svar har Ankestyrelsen nu givet en pejling på baggrund af en sag fra Nordfyns Kommune. Kommunen havde nemlig den praksis på det sociale område først at regne sagsbehandlingsfristen på fire uger fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst. Men det er ikke en korrekt måde at gøre det på og er i strid med retssikkerhedslovens § 3 stk 2, 1, slår Ankestyrelsen fast. Det sker i citatet: ”Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet”. DERTIL KOMMER TRE VIGTIGE POINTER I ANKESTYRELSENS AFGØRELSE For det første, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes. Ligeledes skal kommune give borgeren skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom det må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes i den konkrete sag. Ankestyrelsen slår endvidere fast, at den skriftlige besked om forlængelse af fristen skal ske INDEN fristens udløb. Ankestyrelsen https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...ss-3-stk-2.pdf Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 [A] har den 17. januar 2017 og 24. januar 2017 skrevet til Statsforvaltningen om Nordfyns Kommunes manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingstid i hendes ansøgningssag om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100. Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1. Det er derfor Ankestyrelsen, der nu behandler sagen. På baggrund af henvendelserne fra [A] samt Nordfyns Kommunes redegørelser om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, har Ankestyrelsen fundet grundlag for at udtale sig om Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Vi har endvidere fundet grundlag for at udtale os om kommunens praksis vedrørende fremsendelse af skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist. Resumé Det er Ankestyrelsens opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister på det sociale område er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum. Det er også vores opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende skriftlig besked om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum. Ankestyrelsen beder på den baggrund kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til. Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Ankestyrelsens opfattelse. Her over Kalundborg kommune, som borgerne har klaget over i årevis. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...O4LNc3ovwSKXWI Tilsynsudtalelse om Kalundborg Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Kalundborg Kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Sagen er rejst som en tilsynssag, da Ankestyrelsen på baggrund af en henvendelse blandt andet blev opmærksom på, at Kalundborg Kommune på det sociale område havde en praksis, hvorefter sagsbehandlingsfristerne først regnedes fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger var til stede for at kunne træffe en afgørelse. Vi er i forbindelse med sagens behandling desuden blevet opmærksomme på, at kommunen også har offentliggjort en separat ventetid, der ligger forud for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist for visse sager på det sociale område. Disse forhold har givet Ankestyrelsen anledning til – som tilsynsmyndighed – at vurdere, om Kalundborg Kommune herved handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Resumé Ankestyrelsen vurderer, at Kalundborg Kommune handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum, ved at angive en separat ventetid, som ikke indgår i den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist i sager på det sociale område. Vi beder Kalundborg Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunen anledning til. Vi beder også Kalundborg Kommune om at bekræfte, at kommunen ikke længere beregner sagsbehandlingsfrister fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger er til stede. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Sagens oplysninger Ankestyrelsen modtog den 17. september 2017 en henvendelse om Kalundborg Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Det fremgik af henvendelsen og af Kalundborg Kommunes hjemmeside, at Kalundborg Kommune først beregnede sagsbehandlingsfristerne fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger var til stede for at kunne træffe en afgørelse, herunder når afsluttende partshøring var foretaget. På den baggrund anmodede Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed den 15. februar 2019 om en redegørelse fra Kalundborg Kommune med henblik på Ankestyrelsens overvejelser om, hvorvidt der var anledning til at rejse en tilsynssag i medfør af kommunestyrelseslovens § 47. Vi modtog kommunens redegørelse den 4. marts 2019. Af redegørelsen fremgår det blandt andet: ”Kalundborg Kommune har ved gennemgang af sagsbehandlingsfristerne tillige ændret oplysningerne på hjemmesiden, således det følger retssikkerhedslovens § 10 og Ankestyrelsens praksis. I forhold til kommunens øvrige fagområder, vil Kalundborg Kommune indarbejde tilsvarende praksis.” På baggrund af kommunens redegørelse bad vi den 8. marts 2019 kommunen om at oplyse, når ændringerne fremgik af kommunens hjemmeside. Vi skrev i den forbindelse afslutningsvist: ”Vi henleder i den forbindelse kommunens opmærksomhed på, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, gælder for det sociale område. Vi henviser herved til, at det for så vidt angår sagsområderne i Visitations- og hjælpemiddelenheden på nuværende tidspunkt fremgår af kommunens hjemmeside, at kommunen anvender en ventetid forud for sagsbehandlingstiden. Det fremgår ligeledes, at sagsbehandlingsfristerne forudsætter, at alle nødvendige oplysninger er til stede for at kunne træffe en afgørelse.” Vi modtog herefter den 15. marts 2019 oplysning fra Kalundborg Kommune om, at kommunen dags dato havde foretaget de nævnte ændringer på kommunens øvrige fagområder. Af kommunens hjemmeside fremgår det for så vidt angår sager inden for det sociale område ikke længere, at sagsbehandlingsfristen forudsætter, at alle nødvendige oplysninger er til stede for at kunne træffe en afgørelse. Det fremgår dog stadig for så vidt angår de sager, som behandles i Visitations- og hjælpemiddelenheden, at der er en ventetid forud for sagsbehandlingsfristen. Eksempelvis fremgår følgende om sager om forbrugsgoder efter servicelovens § 113: phhmw Første gang k10.dk klagede over Kalundborg kommunes ulovlige sagsbehandlingsfrister afviste Tilsynet sagen med at en nærmere undersøgelse ville sandsynligvis ikke vise nogle ulovligheder. PUNKTUM. På daværende tidspunkt ville det tage en jurist ca 40 sekunder at tilvejebringe de nævnte og beviselige ulovligheder. Tilsyneladende er der kommet jurister i Ankestyrelsen som i dag forstår Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som Folketinget vedtog for 22 år siden. Hilsen Peter :evil:(y) Bilag læs lidt om dette bizarre vanvid og obs på den store arbejdsindsats der skal til for, at få de 98 kommuner til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=57 http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=58 Tilsynets 1ste afvisning. "Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af" Tilsynets 2den afvisning "da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af" Hvilket vil sige at juristerne ved Tilsynet enten ikke kender lovgivningen eller at de misbruger deres magt til selv at bestemme hvad de gider at have med at gøre. De skulle jo blot læse een linie: "Opstart af sag......... 1 - 12 måneder" som selv en blind kan se er ulovligt. |
Horsens kommune 2021
Kære Horsens kommune.
Jeg har desværre vanskeligheder med at finde Horsens kommune samlede oversigt over sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 over alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Disse for borgerne vigtige frister skal kune findes på kommunens hjemmeside, på en for borgeren let måde. Med venlig hilsen Peter Hansen Bilag 2019 http://www.k10.dk/showpost.php?p=369150&postcount=693 http://www.k10.dk/showpost.php?p=369201&postcount=696 Kære Peter Hansen Tak for din mail og fordi du gør opmærksom på, at vi i Horsens Kommune har en opgave her, vi skal have løst. Jeg kan forstå, at du også har været i dialog med Horsens Kommunes administration, og jeg kan bekræfte, at der er taget aktion på at få sikret, at de udfordringer, vi har med vores hjemmeside, bliver håndteret hurtigst muligt. Der er dermed en løsning på vej, som skal sikre, at vi lever fuldt ud op til lovgivningens bestemmelser på området. Med venlig hilsen Peter Sørensen Borgmester SPØRGSMÅL Fra: Peter Hansen Sendt: 28. november 2019 18:44 Til: Borgmester, Horsens <[email protected]> Emne: Hvor kan jeg finde de i loven krævede sagsbehandligsfrister iht RSL § 3 stk.2 på kommunens hjemmeside Kære Peter Sørensen, borgmester Horsens kommune. VED.: Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Jeg har forsøgt at finde de i loven krævede sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, på kommunens hjemmeside, uden succes. Jeg har forsøgt hjælp via Hotline, uden succes. Jeg har forsøgt at skrive til Borgerrådgiveren som desværre og ganske ubelejligt ikke oplyser sin mail adresse. Det er i strid med loven. Vil du venligst hjælpe mig med at få oplyst, hvor jeg kan finde disse vigtige sagsbehandlingsfriser, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Ansvaret er kommunalbestyrelsens, så du er den sidste, som jeg kan spørge. Med venlig hilsen Peter Hansen |
Ulrik Wilbek Borgmester: Det skulle være så godt….. svar til Mads Georgi
Af Ulrik Wilbek, formand for KL's socialudvalg og borgmester i Viborg Kommune.
https://viborg-folkeblad.dk/artikel/...RcnU8EMOMwIeQ4 Læserbrev: Da jeg for lidt over tre år siden valgte at sige ja til at blive næstformand i KL`s socialudvalg, da jeg samtidig indvilligede i at sidde i Det Centrale Handicapråd, og da jeg efterfølgende blev opgraderet til formand for socialudvalget, havde jeg faktisk kun et mål: At skabe bedre forhold på det specialiserede socialområde og ikke mindst på handicapområdet. Den målsætning har jeg stadig. Jeg har derfor også stået i spidsen for en retssikkerhedsalliance med Danske Handicaporganisationer. Jeg deltager kontinuerligt i en række andre tiltag, som kan skabe bedre forhold for personer med handicap og større tillid mellem parterne. Den gode vilje har ikke altid harmoneret med de reaktioner jeg oplever, når jeg skal udtale mig som formand for KL`s socialudvalg. Stort set alle udtalelser bliver drejet til noget negativt, som nu senest i forbindelse med BPA-ordningen. For det første bliver der altid klippet i interviewene, så alle selverkendelser om, hvad vi kan gøre bedre i KL, bliver udeladt. Og lad mig være den første til at erkende: Der er et stort forbedringspotentiale. For det andet er det som om, at kommunerne og personer med handicap altid skal være på kollisionskurs. Mads Georgi skrev i går her i avisen om min rolle som formand for KL's socialudvalg. Bare rolig, Mads. Jeg har brugt – og bruger rigtig mange ressourcer på, at parterne skal finde fælles fodslag. Hvad angår min konkrete udtalelse om, at kommunerne hverken må give for meget eller for lidt på BPA-ordningen – så er det altså rigtigt. Mit svar: Kære Ulrik Wilbek. Viborg kommune & Kommunernes Landsforening, privat konsulent - og interesseforening. Ingen tillid, uden retssikkerhed. I dit svar mangler jeg ansvarspåtagelse, uden undskyldninger. Jeg mangler handling, uden analyser og flere møder. Hvorfor har jeg meldt dig til Ankestyrelsens Tilsyn? https://www.k10.dk/showpost.php?p=372219&postcount=777 Viborg kommune forsøger, men vi opdager det...... http://www.k10.dk/showpost.php?p=371869&postcount=760 Få timer efter min offentliggørelse af min klage til Tilsynet, over Viborg kommunes ulovlige sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, hvorfor blev disse ulovligheder fjernet, fra kommunens hjemmeside? Var det et udtryk for, at I du, kommunalbestyrelsen og den forvaltning var bevidst om at Jeres oplysninger var ulovlige? Kalundborg kommune, også ledes af en tidligere repræsentant fra Kommunernes Landsforening, har forsøgt de samme ulovligheder, med stor succes. Succes, fordi Ankestyrelsen`s jurister formodede i årevis, at der ikke var ulovligheder, trods adskillige klager fra borgerne, gennem år. Men jurister må have haft tid til at læse loven, fordi pludseligt udgav Ankestyrelsen en korrekt og lovlig udtalelse, som du bør læse med omhu. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf Du ønskes en god weekend. Med venlig hilsen Peter Hansen #enmillionstemmer www.k10.dk Hilsen Peter :evil: |
Thisted kommune HJEMVISNINGER
Følgende bedes omdeles til medlemmer af kommunalbestyrelsen
Kære Thisted kommunalbestyrelse, VEDR.: Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Thisted kommunalbestyrelsen har vedtaget og offentliggjort politikernes serviceniveau: https://www.thisted.dk/OmKommunen/Fa...ider.aspx#h2_4 Hvor der er oplyst en sagsbehandlingstid på 2 måneder for HJEMVISTE sociale sager, fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen. “"Hjemviste sager fra Ankestyrelsen……………. 2 måneder." Det er desværre ikke en lovlig eller retvisende sagsbehandlingstid. Løsning: https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 “"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”" Håber kommunalbestyrelsen vil tilrette deres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 Med venlig hilsen Peter Hansen(y) 326.050 |
Ankestyrelsen har 17 udtalelser i databasen sagsbehandlingsfrister
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...ndlingsfrister
Offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 Hilsen Peter (y) 326.658 |
Vordingborg kommune.
Kære Mikael Smed, Borgmester, Vordingborg kommune.
VEDR.: Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 vs HJEMVISNINGER fra Ankestyrelsen. Vordingborg kommunalbestyrelse vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er stærkt mangelfulde. Der skal vedtages og offentliggøres sagsbehandlingsfrister inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Ref RSL § 3 stk.2 HJEMVISNINGER. Fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Det bliver vanskeligt at overholde, når Vordingborg kommunes sagsbehandlingsfrister er stærkt mangelfulde og dermed ulovlige. Med venlig hilsen Peter Hansen(y) |
Martin Damm næstformand i KL Borgmester Kalundborg kommune
Martin Damm er tidligere formand for Kommunernes Landsforenings Teknik- og Miljøudvalg. Martin Damm blev i 2013 valgt til den nye formand i Kommunernes Landsforening, gældende fra marts 2014. Fra marts 2018 er Martin Damm næstformand i KL.
Martin Damm, Venstre har skrevet et debatindlæg. https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...NTB7Lb6VUaY5dU Et gedigent løft af socialområdet Med til forhandlingerne har vi nemlig en plan. Det er en plan for, hvordan vi i fællesskab med regeringen kan løfte socialområdet. Altså hjælpen og støtten til udsatte børn og voksne og borgere med et handicap eller en psykisk lidelse. Som kommunalpolitiker er jeg ikke født med et særligt ”spare-gen”. Siger Matin Damm Ved samme lejlighed kræver KL 5 milliard af Astrid Krag, S som Kl er sig bevidste om, at Astrid Krag, hverken kan eller vil leverer til KL. Nej, Martin Damm, dit indlæg viser at du er en dygtig politiker og du lytter naturligvis ikke. Et af de syges og handicappedes små krav er bare lovlige afgørelser og retssikkerhed for børn, unge, voksne og ældre. Ingen tillid, uden retssikkerhed. I mange år har en del borgere klaget til dig over din og din forvaltnings manglende overholdelse af Retssikkerhedsloven i Kalundborg kommune. Klager som du har siddet overhøring. Fordi dine venner i Ankestyrelsen i årevis har holdt hånden over dine ulovligheder. Muligvis er der kommet nye og dygtige jurister i Ankestyrelsen, som endelig har læst loven og afgjort at borgernes klager har været berettiget. Ankestyrelsen afgørelse over Kalundborg kommune. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf Med venlig hilsen Bilag, om nære tilknytninger, imellem venner http://www.k10.dk/showpost.php?p=372643&postcount=785 Tilsynets 1ste afvisning. "Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af" Tilsynets 2den afvisning "da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af" Hvilket vil sige at juristerne ved Tilsynet enten ikke kender lovgivningen eller at de misbruger deres magt til selv at bestemme hvad de gider at have med at gøre. |
Læserdebat: Vi skal overholde loven!
Vi har snart kommunalvalg. :eek:
Derfor skal lovens overholdes, RSL § 3 stk.2 https://fyens.dk/artikel/læserdebat-...verholde-loven Læserdebat: Ventetiden på hjælp fra det offentlige må ikke være afhængig af hvor man bor i landet. I Vejle kan man i gennemsnit behandle en handicapbilsag på 13 uger. I Nyborg tager det ifølge Danmarks Statistik 107 uger! Det er urimeligt! Lang ventetid er desværre tilfældet for alt for mange borgere i Nyborg Kommune, der gennem årene har ansøgt om diverse hjælpemidler. Mennesker i kød og blod der på grund af funktionstab og smerter har brug for hurtig hjælp fra det store fællesskab. Retssikkerhedsloven fastslår, at kommunerne er forpligtet til at ”behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt”. Læs venligst k10 kommentarer, som du sikkert med garanti, kender udenad. Hilsen Peter(:)(:)(:)(:)(:)(:)(:)(:)(:)(:)(:)(:)(:) |
Vordingborg kommune
Kære Mikael Smed, Borgmester, Vordingborg kommune.
VEDR.: Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 vs HJEMVISNINGER fra Ankestyrelsen. Vordingborg kommunalbestyrelse vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er stærkt mangelfulde. Der skal vedtages og offentliggøres sagsbehandlingsfrister inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Ref RSL § 3 stk.2 HJEMVISNINGER. Fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Det bliver vanskeligt at overholde, når Vordingborg kommunes sagsbehandlingsfrister er stærkt mangelfulde og dermed ulovlige. Med venlig hilsen Peter Hansen SVAR. Kære Peter Hansen. Tak for din mail, hvor du gør opmærksom på, at sagsbehandlingsfristerne på Vordingborg Kommunes hjemmeside er mangelfulde. Det er helt korrekt, at informationerne er mangelfulde og det vil vi selvfølgelig rette op på. Heldigvis arbejder vi i praksis efter de gældende regler. Endnu en gang tusind tak for din mail, godt du er opmærksom og giver besked, kun sådan kan vi blive bedre. Venlig hilsen Mikael Smed Borgmester Hilsen Peter (y) Retssikkerhedsloven blev vedtaget juni 1998, skærpet 2009 på k10 foranledning. |
2013 Inkompetent ministersvar
https://www.ft.dk/samling/20121/spoe...1569/index.htm
Spørgsmålets ordlyd: Hvad synes ministeren er en rimelig behandlingstid for sager om tilskud til familier med børn med handicap? Svarets ordlyd Social- og integrationsministeren Karen Hækkerup Jeg vil opfordre til, at der indlægges pausefisk, så man kan finde nye talepapirer frem. Jeg kan ikke sige generelt, hvilken sagsbehandlingstid der er rimelig. Nogle sager er jo enkle og tager kort tid at behandle, mens andre er svære og af den grund må tage længere tid. Det er jo udtrykkeligt fastsat i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt, og derfor kan man sige, at går vi over i den anden grøft og siger, at der skal være nogle særlige krav om, hvad sagsbehandlingstiden skal være, risikerer vi meget nemt, at det vil blive opfattet som minimumstider, og det synes jeg egentlig heller ikke vi kan være interesseret i, for det vil også betyde, at nogle borgere ikke får hjælp så hurtigt, som de egentlig havde brug for. At have en sætning, der lyder, at det skal være så hurtigt som muligt, forpligter, og det giver også i forhold til den vurdering, der har været fra Ankestyrelsen, mulighed for, at man, hvis en kommune smøler, kan klage over det, fordi det så vil blive betragtet som et afslag SPØRGSMÅL Er det blevet bedre i anno 2021? Hilsen Peter :mad: |
Kender DU din sagsbehandlingstid?
FØR du afsender en given ansøgning om hjælp til kommunen, eller Udbetaling Danmark, skal du kende til din sagsbehandlingstid, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse, eller sagsbehandling ved Udbetaling Danmark.
DU finder din sagsbehandlingstid på DIN kommunes hjemmeside. DU burde finde Udbetaling Danmarks sagsbehandlingstider på deres hjemmeside. Det kaldes retssikkerhed. Kontroller DIN kommunes sagsbehandlingstider iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 og sammenlign DIN kommunalbestyrelses vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingstider med en kommune, som tydeligvis forsøger at overholde RSL § 3 stk.2 Holbæk kommune: https://holbaek.dk/media/u0tnhmf1/sa...ister-2021.pdf Bemærk, hvornår kommunalbestyrelsen har revideret, som loven kræver, deres sagsbehandlingstider ""Sagsbehandlingsfrister 2021"" Sammenlign med DIN egen personlige kommune. Hilsen Peter (y) Bilag Udbetaling Danmark http://www.k10.dk/showthread.php?t=29610 https://www.borger.dk/OrphanData/udb...stid:mad::mad: Tilsynsbrev til bestyrelsen for Udbetaling Danmark 2019 vedrørende 2018 https://star.dk/media/12031/c-users-...-vedr-2018.pdf |
Ankestyrelsen giver klar besked om sagsbehandlingsfrister
Nordfyns Kommune har fået et lille rap over fingrene af Ankestyrelsen, fordi det først beregnede sagsbehandlingsfrister fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst.
Kalundborg kommune samme ulovlighed. https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/20...ndlingsfrister Hvornår er det korrekte tidspunkt at beregne sagsbehandlingsfristen fra? Det svar har Ankestyrelsen nu givet en pejling på baggrund af en sag fra Nordfyns Kommune. Kommunen havde nemlig den praksis på det sociale område først at regne sagsbehandlingsfristen på fire uger fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst. Men det er ikke en korrekt måde at gøre det på og er i strid med retssikkerhedslovens § 3 stk 2, 1, slår Ankestyrelsen fast. Det sker i citatet: ”Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet”. DERTIL KOMMER TRE VIGTIGE POINTER I ANKESTYRELSENS AFGØRELSE For det første, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes. Ligeledes skal kommune give borgeren skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom det må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes i den konkrete sag. Ankestyrelsen slår endvidere fast, at den skriftlige besked om forlængelse af fristen skal ske INDEN fristens udløb. Ankestyrelsen [B]https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...ss-3-stk-2.pdf Ankestyrelsens brev til Nordfyns Kommune Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 [A] har den 17. januar 2017 og 24. januar 2017 skrevet til Statsforvaltningen om Nordfyns Kommunes manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingstid i hendes ansøgningssag om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 . Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1. Det er derfor Ankestyrelsen, der nu behandler sagen. På baggrund af henvendelserne fra [A] samt Nordfyns Kommunes redegørelser om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, har Ankestyrelsen fundet grundlag for at udtale sig om Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Vi har endvidere fundet grundlag for at udtale os om kommunens praksis vedrørende fremsendelse af skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist. Resumé Det er Ankestyrelsens opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister på det sociale område er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum. Det er også vores opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende skriftlig besked om manglende overholdelse af den udmeldte 18. december 2018 J.nr. 2017-4819 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 [email protected] [email protected] EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 sagsbehandlingsfrist er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum. Ankestyrelsen beder på den baggrund kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til. Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Ankestyrelsens opfattelse. Sagens baggrund På baggrund af [A]s klage til Nordfyns Kommune over sagsbehandlingstiden i hendes konkrete ansøgningssag har kommunen den 19. december 2016 blandt andet skrevet følgende til hende: ”Generelt kan det oplyses, at de 4 ugers behandlingstid er fra modtagelse af sidste oplysninger til sagen. Forvaltningen har pligt til at indhente relevante oplysninger for at kunne behandle din ansøgning.” På borgmesterens vegne har forvaltningen endvidere svaret følgende til [A] den 2. januar 2017: ”Nordfyns Kommune bestræber sig på at behandle henvendelser fra borgerne, herunder ansøgninger om merudgiftsydelse, så hurtigt som muligt under hensyntagen til de ressourcer, som kommunen har til rådighed. Sagsbehandlingen vil dog altid medføre et vist tidsforbrug, blandt andet fordi det er vigtigt at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, forinden afgørelse træffes. I den foreliggende sag er der reageret inden for 4 uger efter hver enkelt af dine henvendelser. Afgørelsen af den 27. oktober 2016 vedrørende merudgiftsydelsen er desuden truffet kort tid efter modtagelsen af den sidste dokumentation fra dig. Samlet set er det borgmester s opfattelse, at tidsforbruget forbundet med behandlingen af din sag ikke har været urimeligt.” 2 På baggrund af [A]s henvendelse til Statsforvaltningen har Statsforvaltningen den 14. februar 2017 anmodet Nordfyns Kommune om en redegørelse vedrørende kommunens overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Kommunen har herefter i redegørelse af 17. februar 2017 til Statsforvaltningen blandt andet anført følgende om forløbet i den konkrete sag: ”Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at der på de enkelte sagsområder skal fastsættes og offentliggøres frister for sagsbehandlingstiden, og at ansøgeren skal have skriftlig besked, hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes. Nordfyns Kommunes frister for sagsbehandlingstiden er i overensstemmelse hermed offentliggjort på hjemmesiden, jf. følgende link: https://www.nordfynskommune.dk/~/media/Hjemmeside/Topm enu/Omkommunen/Generelinformation/Sagsbehandlingstider/Sa gsbehandlingsfrister.pdf?la=da Af dette dokument fremgår, at fristen vedrørende merudgiftsydelse er 4 uger. [...] Baggrunden for, at fristen på 4 uger ikke har kunnet overholdes i den konkrete sag, er at der ikke inden for denne frist var tilvejebragt de informationer og vurderinger, som var nødvendige for at kunne træffe endelig afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [...] Formålet med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. pkt. er at sikre, at en borger får besked, hvis den normale sagsbehandlingstid viser sig at blive overskredet. I tilfælde, hvor det imidlertid allerede er åbenlyst også for borgeren, at de for afgørelsen nødvendige oplysninger endnu ikke foreligger, er der dog ikke noget fornuftigt formål i at fremsende besked herom på skrift.” 3 Kommunen har i sin redegørelse endvidere anført følgende om kommunens generelle praksis: ”Overordnet kan det oplyses, at Nordfyns Kommune tilstræber at overholde de fastsatte sagsbehandlingstider, i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. I de tilfælde, hvor sagsbehandlingstiden bliver længere end den relevante frist, kan ansøgeren forvente at modtage skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Dette gælder både overordnet – altså for alle de forskellige sagstyper og frister – og specifikt i relation til ansøgninger om merudgiftsydelse. Nordfyns Kommune er således opmærksom på retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og overholder denne.” Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Dette fremgår af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1. Ankestyrelsen kan som tilsynsmyndighed udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens § 50 . Ankestyrelsens udtalelse Beregning af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 I § 3 i retssikkerhedsloven (nu lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018 med senere ændringer om retssikkerhed og administration på det sociale område) er der regler om sagsbehandlingstid og sagsbehandlingsfrister for sager på det sociale område: ”§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af 4 en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.” Det følger endvidere af lovens § 10, at myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Af Børne- og Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (vejledning nr. 10283 af 7. december 2017) fremgår det, at § 3, stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. Reglen er således ikke udformet med henblik på de situationer, hvor forvaltningen uden en ansøgning fra en borger rejser spørgsmål om, hvorvidt der er behov for hjælp. Det fremgår også af vejledningen, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet. Vi henviser herved til vejledningens punkt 36 og 39. Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 3 (lovforslag nr. L228 af 16. april 1997) fremgår blandt andet følgende: ”Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvor længe der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning. Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de enkelte sagstyper, være fastsat generelle frister, som offentliggøres og lægges frem på biblioteker m.v.” 5 Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet. Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunktet, indgår kommunens sagsoplysning også i sagsbehandlingstiden. En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe. Ankestyrelsen lægger til grund, at Nordfyns Kommune har (haft) en praksis, hvorefter kommunen har beregnet sagsbehandlingsfristen på fire uger fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst. Vi henviser herved til det af kommunen anførte til [A]: ”Generelt kan det oplyses, at de 4 ugers behandlingstid er fra modtagelse af sidste oplysninger til sagen.” og ”I den foreliggende sag er der reageret inden for 4 uger efter hver enkelt af dine henvendelser.” Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunkt, er det Ankestyrelsens vurdering, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum. Skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af fristen Af vejledningens punkt 40 fremgår det, at hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse inden for den frist, som myndigheden har fastsat, skal ansøgeren skriftligt have dette at vide, og myndigheden skal oplyse, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der vil gå, før myndigheden kan træffe en afgørelse. Hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse, f.eks. fordi der mangler visse lægelige oplysninger, kan myndigheden opfylde kravet ved at oplyse borgeren om, at der vil blive truffet afgørelse, når ansøgeren eller myndigheden har fremskaffet de manglende lægelige oplysninger. Det fremgår også af vejledningen, at i nogle tilfælde kan man forudse, at der skal fremskaffes en del oplysninger, inden sagen er klar til afgørelse. 6 I sådanne tilfælde er det ofte umuligt at sige noget præcist om, hvor lang tid der vil gå, før der kan træffes en afgørelse. Myndigheden kan i disse tilfælde oplyse borgeren om, hvor langt sagen er, og at afgørelsen ikke kan træffes, før oplysningerne er fremskaffet. Af lovforslag nr. L117 af 16. april 1997 fremgår blandt andet følgende: ”Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister præciseres i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse (jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A s. 4883f.), så det klart fremgår af lovens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en eller flere frister på de enkelte sagsområder inden for retssikkerhedslovens anvendelsesområde, og at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre disse frister. En ansøger om hjælp skal inden for fristen på det pågældende område modtage enten en afgørelse eller begrundet, skriftlig oplysning om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.” Det er som følge heraf Ankestyrelsens vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes. Det er ligeledes vores vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom kommunen mener, at det henset til forløbet i den konkrete sag må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. Endvidere er det vores vurdering, at borger skal modtage den skriftlige besked om forlængelse af fristen inden fristens udløb. Ankestyrelsen lægger til grund, at Nordfyns Kommune har (haft) en praksis, hvorefter kommunen ikke altid har givet skriftlig besked om forlænget sagsbehandlingstid, når sagsbehandlingstiden har trukket ud over den efter § 3, stk. 2, fastsatte frist. Vi henviser herved til det af kommunen anførte til [A]: ”I tilfælde, hvor det imidlertid allerede er åbenlyst også for borgeren, at de for afgørelsen nødvendige oplysninger endnu 7 ikke foreligger, er der dog ikke noget fornuftigt formål i at fremsende besked herom på skrift.” Da kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden – også selvom kommunen mener, at det må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes – er det vores vurdering, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum. Ankestyrelsen anmoder om en redegørelse fra kommunalbestyrelsen Ankestyrelsen skal anmode kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen har sendt en kopi af dette brev til [A]. Venlig hilsen Hanne Villumsen Kontorchef Nadia Pedersen phhmw Ovenstående har k10 vidst igennem mange år, men nu har Ankestyrelsen sammen vurdering som k10, der i 2009 endnu engang fik RSL § 3 stk 2 skærpet. Hilsen Peter (y) |
Emma har ikke været i skole 1 år, kommunen svare ikke.....
Emma har ikke været i skole i et år: Kommunen svarer ikke.
https://sn.dk/Villabyerne/Emma-har-i...q2UKfus_cmCnMo Alle skal kende til den dato, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse. Ens personlige kommunalbestyrelse, med borgmesterens som hovedansvarlig, skal vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstider, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Disse vigtige frister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 skal kunne findes på kommunens hjemmeside på en let tilgængelig placering. Sagsbehandleren skal indhente alle oplysninger til sagens vurdering og afgørelse, inden for den politisk vedtagne frist. Hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger til sagen, og sagsbehandleren ikke kan overholde den politisk vedtagne frist, skal borgeren skriftligt modtage en ny frist til afgørelsen skal falde. Dette skal også ske inden for den politisk vedtagne frist. Når Ankestyrelsen HJEMVISER en social sag, som de ressourcestærke borgere borgere tidligere har klaget/anket over for kommunen. Her skal kommunen ikke starte forfra på sagen, men afslutte klagen/anken inden for kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingstider, som SKAL finde på kommunens hjemmeside. Hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager frister for ALLE områder, vil HJEMVISTE sager ikke kunne behandles iht Folketingets krav Kommunalbestyrelsens vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingstider, kan der ikke klages over. Naturligvis. Sagsbehandlere og andre ansatte må aldrig selv fastsætte en kommunes serviceniveau, men kun politikerne kan, skal og må. Naturligvis. EKSEMPEL på en tilfældig kommune, som har viljen til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2.: https://holbaek.dk/media/u0tnhmf1/sa...ister-2021.pdf Det beskrevne hedder Retssikkerhed, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009. Men der findes en gråzone, som bør drøftes, fordi retssikkerheden er ikke-eksisterende og rammer børn og forældre særdeles hårdt og er utilstedeligt, bizart og særdeles ondskabsfuldt. Her bør forældre i samme situation hjælpe med fakta og lov-henvisninger, så vi alle forstår problemstillingen. Eksempel fra en tilfældig kommune: https://sn.dk/Villabyerne/Emma-har-i...q2UKfus_cmCnMo Emma har ikke været i skole i et år: Kommunen svarer ikke 16-årige Emma lider af infantil autisme og svær angst og har nu ikke været i skole i et år. Hendes forældre er stærkt utilfredse med manglende hjælp fra Gentofte Kommune, der to gange har været knap fem måneder om at give et skoletilbud Villabyerne - 21. oktober 2021 kl. 09:06 Af Joachim Christensen Kontakt redaktionen Det er magtesløsheden, der er værst for Peter. Hans 16-årige datter Emma, der lider af infantil autisme, har nu ikke været i skole eller modtaget nogen form for behandling gennem Gentofte Kommune i et år, og han og hans kone føler sig fanget i et ubehjælpsomt system, hvor alting går langsomt, hvor unavngivne personer træffer beslutninger om deres datter uden at have mødt hverken dem eller hende, og hvor de ikke engang kan få fat i deres skiftende sagsbehandlere i Gentofte Kommune. "Vi er ved at blive drevet til vanvid af Gentofte Kommune. Jeg har aldrig før oplevet et så umuligt system, når det handler om en ung persons liv og fremtid. Systemet fungerer ikke. Det virker som om, det er designet til, at det skal være svært at få fat i nogen. Vi ville gøre hvad som helst for at komme ud af det her system, men vi er låst," siger han. Emma er et opdigtet navn, som Villabyerne har fundet på af hensyn til familien. Af samme grund fremgår kun Peters fornavn. Angst og autisme Ifølge Emmas terapeut, en specialist i autisme, er Emma det mest komplekse barn, hun har mødt i sin tyve år lange karriere. Hun blev diagnosticeret med infantil autisme, tvangshandlinger, angst og depression, da familien flyttede til Danmark for to år siden. Indtil da havde de boet i udlandet. Peter er ikke fra Danmark, men det er hans kone. Som følge af aldrig at have boet i Danmark før er Emmas danskfærdigheder dårlige, men hun har ikke kognitive udfordringer eller indlæringsvanskeligheder og har en højere IQ end gennemsnittet. På Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, hvor hun blev udredt, vurderede de Emma som ekstremt sårbar, og at der var 'behov for en hurtig og massiv indsats i kommunalt regi i forhold til autismebehandling og generel støtte af familien'. Hverken hurtig eller massiv er dog de ord, Peter og hans kone vil knytte på Gentofte Kommunes indsats. Hverken de eller Emma har på noget tidspunkt i de sidste to år modtaget psykologhjælp af kommunen. "De tilbød os familieterapi og puttede os på en venteliste, men vi hørte aldrig fra dem igen," siger Peter, hvis familie i stedet fik psykologhjælp gennem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der trådte til, da de hørte, at der ikke skete noget gennem Gentofte Kommune. Fra det første netværksmøde i 2019 gik der fire måneder, før Gentofte Kommune visiterede Emma til dagbehandlingstilbuddet Sputnik. Fire måneder, hvor hun hverken gik i skole eller modtog behandling gennem Gentofte Kommune. Emma kom af sted i skole i omkring 50 timer før og 50 timer efter sommerferien sidste år, men hun måtte droppe ud i september. Hun kunne ikke klare det. De tre kategorier For børn som Emma er der i Københavnsområdet og Gentofte tre kategorier af dagbehandlingstilbud, hvor man både går i skole og modtager psykologbehandling. Fra kategori 1 til 3 alt efter, hvor behandlingskrævende børnene er. Jo højere kategori, skolebørnene visiteres til, jo højere er prisen, Gentofte Kommune betaler. Sputnik er en dagbehandlingsskole i kategori 2, og for Emmas forældre blev det efter sommerferien sidste år, da hun startede i 9. klasse, klart, at skoletilbuddet - trods skolens velvilje og indsats - ikke matchede det store behov, Emma havde og har for behandling, og som Børne og Ungdomspsykiatrisk Center havde redegjort for. Derfor var det også dømt til at fejle, mener Peter, der føler, at kommunen tænkte mere på økonomi end på, hvad der var bedst for hans datter. Lukker sig inde Emma ser det som en fiasko, at hun måtte droppe ud af skolen, og lukker sig mere og mere inde i sig selv og på sit værelse, som tiden går. "Hun bor bare på sit værelse. Hun har brug for et formål for at komme ud, og det formål har hun ikke uden et dagbehandlingstilbud," siger Peter. I januar, efter fire måneder, afholdes der er nyt netværksmøde mellem forældre, skole, kommune og Børne og Ungdomspsykiatrisk Center og siden endnu et møde. Sputnik erkender, at Emma har brug for mere hjælp, end de kan tilbyde. Emmas forældre skriver et udførligt brev til Gentofte Kommune, hvor de argumenterer for, at Emma har brug for et helhedsorienteret og højt specialiseret 1:1-dagbehandlingstilbud i stedet. Hvor Sputnik er i kategori 2, så ønskede de ikke bare en dagbehandlingsskole i højeste kategori 3, men specifikt Søstjerneskolen, der egentlig ligger udover den kommunale tilbudsordning, men som kommunen har mulighed for at visitere til, hvis behovet berettiger det. De beskriver også, hvor store omkostninger det har for dem personligt, at deres datter har det så dårligt og bare er derhjemme uden nogle former for hjælp andet end den terapeut, de selv betaler for. Og det tager stadig hårdt på dem den dag i dag, hvor de begge fortsat arbejder på nedsat tid. "Det er tungt. Hver gang vi taler om det, er vi nærmest i tårer. Min kone har gået til terapeut og har været sygemeldt fra arbejde, og nu prøver hun at involvere sig så lidt som muligt, for hun kan ikke holde til det. Som familie er vi konstant under pres, fordi vi ikke føler, det går fremad," siger Peter. Mens Peter og hans kone bliver gradvist mere og mere mærkede af situationen, går dagene uden svar fra Gentofte Kommune. Februar forsvinder, og foråret kommer og går uden en lyd. I juni i år skriver Børne og Ungdomspsykiatrisk Center et brev til kommunen med en vurdering af, at Emma havde behov for 'et helhedsorienteret behandlingstilbud, der kan sidestilles med døgnbehandling'. En vurdering, de også havde givet på mødet i januar. Selvom hun i forhold til sin angst og depression var i en smule bedring ved at få lov at være hjemme, uden der blev stillet krav til hende, så belastede det forældrene hårdt, konstaterer psykologen i brevet. Ansigtsløst nævn Først i midten af juni, knap fem måneder efter sidste møde og otte måneder siden Emma sidst var i skole, får forældrene et opkald fra deres sagsbehandler i Gentofte Kommune, der kan fortælle, at Emma nu er visiteret til et mere specialiseret dagbehandlingstilbud på en skole i kategori 3. Peter og hans kone beder om at få tilbuddet og svar på, hvorfor det er det rigtige på skrift, og det tager så endnu en måned. Tilbuddet er ikke, hvad de havde håbet på. De føler ikke, at Gentofte Kommune lytter til hverken dem som forældre eller til de eksperter, der kender Emma bedst. I stedet er det personer i skolevisitationsudvalget, der aldrig har talt med dem, der bestemmer over Emmas fremtid. "Vi bliver bedt om at lægge vores datters skæbne i hænderne på navnløse, ansigtsløse personer, som aldrig har mødt os, og som vi ikke kan tale med. Vi føler os fuldstændig magtesløse, og som om vi intet har at skulle have sagt," siger Peter. Fordi der er gået så lang tid, hvor deres datter ikke har været i skole, tør de ikke kæmpe videre for det tilbud, de mener, vil være det rette. Emma har brug for at komme i skole og få behandling. "Vi føler, vi løber hovedet mod muren. Vores sagsbehandler har slet ikke svaret os, der er ingen kommunikation. Vi har netop fået at vide, at de skifter sagsbehandler, det bliver så tredje gang på under et år. De har formået at trække det så meget i langdrag, at det ikke giver mening for os at klage," siger Peter og henviser til, at der er op til fire måneders ventetid i Ankestyrelsen. Frygt for fremtiden Peter og hans kone har nu takket ja til tilbuddet, og Emma har udsigt til endelig at komme i skole igen. Selvom de fortsat er nervøse for, om det er det rigtige tilbud for deres datter, så vil de nu gøre alt, hvad de kan for, at det bliver en succes for Emma, understreger Peter, der har fået et godt første indtryk af den nye skole. Alligevel slutter kampen med Gentofte Kommune ikke her for parret. Kommunen har nemlig registreret Emma til at gå i 10. klasse på den nye skole, og det vil betyde, at det vil blive hendes sidste skoleår. "Kommunen vil ikke tillade, at hun går i 9. klasse igen, selvom hun kun var i skole i måske 50 timer hele sidste år i 9. klasse. Den nye skole er enig med os i, at to års skole er bedre for Emma. Hvis kommunen havde givet os et dagbehandlingstilbud hurtigere efter mødet i januar, ville vi ikke være i den her situation, men det tager de slet ikke ansvar for. Hun har dybest set mistet et års skolegang på grund af dem, og nu vil de ikke tillade hende at indhente det," siger Peter. De frygter, at hun med kun syv måneder tilbage af skoleåret ikke vil nå at få den behandling og skolegang, der vurderes til at være afgørende for, at hun vil kunne klare sig i livet og uddanne sig videre på en STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Hvad kan ændres Peter og hans kone henvendte sig til Villabyerne, efter avisen skrev om de 58 forældre, der sendte et brev til borgmesteren med klager og forslag til forbedringer på børnehandicapområdet. De kunne genkende 'deprimerende meget' fra de andre forældres historie, og de har også selv idéer til, hvad der først og fremmest skal laves om. "Det mest åbenlyse er, at man ikke kan tale med dem, der træffer beslutningerne. Uden dialog vil man aldrig føle, man bliver lyttet til. Vi er ofte blevet fortalt, at vi skal ringe til kommunen hver dag, skrive til kommunen hver dag og skrive til borgmesteren, indtil vi får lov at tale med de rigtige mennesker. Men så er systemet jo i stykker, og så er det klart, at sagsbehandlerne rejser en mur, så man ikke kan kontakte dem direkte," siger Peter. Han savner også, at kommunen lytter til de eksperter, der har været tæt på børnene, når der skal visiteres til et skoletilbud. Og det er alt i alt den manglende kommunikation, der er central i kritikken. Som forælder føler man sig ikke hørt, og man bliver frustreret over ikke at kunne komme igennem med sine synspunkter, mener han. "Du føler konstant, at du svigter dit barn. At du ikke gør, hvad der er bedst for det. Det er det, der gør, at man får lyst til at græde hver gang, man er i kontakt med kommunen," siger Peter. Vil gøre processen smidigere Villabyerne har forelagt forældrenes kritik af Gentofte Kommune for Anders-Peter Østergaard, direktør for Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid. Han henviser til de lovmæssigt påkrævede undersøgelser og vurderinger, kommunen skal gennemføre, men understreger samtidig, at man er i gang med at se på, om man kan styrke forældreperspektivet og hurtigere imødekomme børnenes behov. ”Jeg har fuld forståelse for, at det er en vanskelig situation, familien er i, og der skal ikke herske tvivl om, at kommunens medarbejdere alene har barnets interesser for øje, når de skal finde det rette tilbud. Når det rette tilbud er fundet, tildeles der økonomi til dette." "Jeg er klar over, at ventetiden opleves som lang og uvis for familierne, men loven foreskriver, at vi skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse, før vi må give et specialtilbud." "Det er tidskrævende, og derfor er der i lovgivningen en ramme på fire måneder. Der skal også ifølge loven udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering, som skal vurdere barnets behov i undervisningen. Og endelig skal medarbejderne have dialog med de relevante dagbehandlingsskoler for at afgøre, hvilket tilbud, der vil være det rigtige. Alt i alt tager alle disse processer desværre tid." "Som Villabyerne tidligere har beskrevet, er vi i dialog med en gruppe forældre med erfaringer på området, fordi vi ønsker at udvikle området og blandt andet se på, hvordan forældreperspektivet kan styrkes, og også om vi kan gøre processerne mere smidige og kortere. For vi vil jo det samme, nemlig at lykkes med at imødekomme barnets behov,” siger han. SPØRGSMÅL fra k10: Er disse ulykkelige sager ikke juridisk tilhørende under Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, som hvis familien havde ansøgt om en badestol til sit handicappede barn? Findes der en gråzone her, uden faste sagsbehandlingstider? Eller havde søgt om en invalidebil iht Servicelovens § 114? Hvem i det kommunale system kan tillade sig ikke at svare på en families skrivelser? Hvis jeg søger om nye batterier til mit høreapparat SKAL kommunens sagsbehandler svare mig. Hvorfor ikke mit barn, som ikke har været i skole i et år? Hilsen Peter :evil: |
Advokat: Kommunen svigter grundlæggende den opgave, de er sat i verden for
https://sn.dk/Villabyerne/Advokat-Ko...c1LJtUtENS-ZDw
Advokat Thomas Taguchi bliver kontaktet af rigtig mange desperate forældre, der ser kommunerne som en barriere i stedet for en hjælp "Kommunen er sat i verden for at hjælpe folk, tværtimod bliver de af mange mennesker set som en barriere. Grundlæggende føler rigtig mange mennesker ikke, at de får en tilstrækkelig rådgivning. Det andet er, at de føler, kommunen dikterer, hvad de skal gøre. De er overladt til et system, som man på grund af langsommelighed eller misinformation ikke stoler på. Det er derfor, de henvender sig til mig. Jeg ser mange af de her ting desværre. Kommunerne kommer til at ende i en rolle, der ikke har været intentionen. Forældrene oplever, at kommunerne ikke forstår alvoren i deres børns situation." Thomas Taguchi er enig i karakteristikken, som Peter og andre forældre tidligere har givet af Gentofte Kommune til Villabyerne; nemlig, at det ikke altid virker til, der bliver lyttet til forældrene og eksperter. Hilsen Peter :evil: |
Kommunernes Landsforening indstilling til RSL § 3 stk.2
www.k10.dk har arbejdet gennem mange år på at få Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 skærpet. Omhandlende sociale sagsbehandlingsfrister
K.10 har vundet 34 Tilsynssager over kommuner, som ikke ønsker at følge Folketingets RSL § 3 stk.2 Efter 8 års arbejde, fik k10 tidligere Velfærdsminister Karen Jespersen til at fremkomme med en lov skærpelse vis et teknisk lovforslag. http://www.k10.dk/showpost.php?p=39973&postcount=11 https://www.ft.dk/Samling/20081/almd.../471/index.htm Ganske unødvendigt men alligevel påkrævet, fordi kommunerne misfortolkede bevidst, at sagsbehandlerne repræsenterede kommunerne, over for borgerne, og dermed bestemte sagsbehandlerne selv, hvornår en social skulle afgøres. Helt i strid med lovens ånd og lov forhandlingerne. I 2009 blev RSL § 3 stk 2 skærpet og hvor ordet “Kommunen” blev udskiftet med “Kommunalbestyrelsen” så ingen mere bevidst kunne misfortolke, hvem der fastsatte en kommunes serviceniveau. Som naturligvis aldrig, måtte være en ansat sagsbehandler, men udelukkende politikerne. Det kaldes retssikkerhed for den svage borger. Kommunernes Landsforening, privat interesseforening, ønskede naturligvis ikke, at den svage borger skulle have del i denne retssikkerhed. KL`s Høringssvar: https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...g/1/637651.pdf Læs side 2:11 "KL er af den opfattelse, at den forslåede ændring af formålsbestemmelsen, kunne lede til den fejlagtige opfattelse at kommunalbestyrelsens ansvar på dette område er større og juridisk anderledes end på andre områder, som ikke indeholder en tilsvarende fremhævelse af kommunalbestyrelsens ansvar. Det er derfor KL`s opfattelse, at dette forslag bør udgå” Bilag K10.dk årelange kamp for at få de 98 kommuner til at overholde Folketingets RSL § 3 stk.2 https://www.k10.dk/index.php?pageid=...arfrister_2008 Hilsen Peter :evil: |
Skanderborg kommune, skammelig adfærd
https://www.tv2ostjylland.dk/skander...Hyi-gI_kVI2JfI
Mads måtte vente fire år på klart svar fra kommunen - nu kræver flere handling I Skanderborg Kommune forsøger man at nedbringe ventetiden for handicappede. Flere politikere vil have sagsbehandlingstiderne markant ned. Selvom Skanderborg Kommune er i gang med at nedbringe sagsbehandlingstiderne på handicapområdet, så ønsker flere politikere, at der skal sættes yderligere skub i tingene. - Jeg synes, det er direkte uartigt. Vi skal have en meget, meget lavere sagsbehandlingstid, mener byrådspolitiker i Skanderborg Kommune Karina Kirk fra Nye Borgerlige. https://www.tv2ostjylland.dk/skander...a-vigtigt-svar Britt føler sig fanget i sit hjem: Har snart ventet i et år på vigtigt svar Der er stor forskel på, hvor lang tid kommunerne er om at behandle ansøgninger til handicapbiler. Britt Guldborg har fået at vide, at der kan gå op til et år, før kommunen overhovedet vil se på hendes sag. Skanderborg kommunes ulovlige sagsbehandlingstider iht RSL § 3 stk.2: https://www.skanderborg.dk/politik-o...handlingstider Hilsen Peter :evil: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:30. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension