Lige det her er vrøvl! Der er INTET 'tag selv' bord på kontanthjælp, man kan ikke VÆLGE hvad man gerne vil, man SKAL tage det job der byder sig, uanset hvor fjernt det ellers forekommer én, eller hvor skidt lønnen ellers er. Takker du nej til jobbet, stopper kontanthjælpen pr omgående!!!
Når du er på kontanthjælp er der INTET der hedder ''kan det svare sig'' eller ''er gevinsten for lille'' - der er kun det job. Eller ingen kontanthjælp!!
En af forudsætningerne for at få kontanthjælp er, at man netop takker JA til et job uanset hvilket job.

Hovsa, havde ikke set web og andre havde svaret på det samme - beklager gentagelsen...........selvom det ikke kan siges for ofte.

:kram:

er det kun hvis der er specielle årsager på kontanthjælp man ka sige nej-..spørger måske dumt..men det undre mig syge mennesker ka være på kontanthjælp flere år..det lyder ikke rigtig..
el.folk som vores kære carina..ka ikke huske om det var 16 el.2o år hun havde været på kontanthjælp...at der i ale de år ikke har været noget

jeg troede altid førhen,at kontanthjælp var en imidlertidig løsning,men det er det vist ikke..

jeg synes det er fair nok - hvis man ka at man skal tage det arbejde der byder sig..ka man ikke er det en anden sag....

men jeg har måske misforstået noget..der burde være sygedagpenge til folk var raske..det passer bedre til en syg

Det var netop også derfor jeg undrede mig. Det er blevet forklaret at teleteknikeren ikke var på kontanthjælp, men derimod dagpenge, hvor der gælder nogle andre regler.

Men kære webmaster.. mht. propaganda så taler du ikke sandt, og jeg synes ikke du burde anklage mig for at sprede propaganda.

På dette punkt har jeg netop IKKE været oplyst. Og min hensigt har ikke været at sprede usandheder bevidst. Mit liv er for kort til at sidde på et forum og sprede løgne og propaganda.

Jeg tog fejl om at han var kontanthjælp. Beklager min uvidenhed. Og så kan vi måske komme videre i interessant diskussion?

PS:
Jeg er ikke ekspert i dagpengeregler. Men vil sørge for at sætte mig mere ind i stoffet inden jeg udtaler mig mere om emnet. Hvis jeg tager fejl i nogle ting, synes jeg det er glimrende at jeg bliver korrigeret af dig eller andre. Jeg er kun interesseret i at vide hvad der er fakta. Men jeg er ked af at skulle anklages for at sprede propaganda osv.

Med den indskudte bemærkning, at det selvf. kun gælder for de såkaldte: arbejdsparate.

De ikke arbejdsparate, kan kun pålægges at tage arbejde i det omfang deres arbejdsevne strækker.


Diskussionen og misforståelserne, hvor man blander alt sammen i én pærevælling i den offentlige diskussion, herunder den politiske, tager givet sit afsæt i det forhold, at man netop lovgivningsmæssigt har blandet det hele sammen i et arbejdsmarkedslovkompleks.


Lad nu for pokker arbejdsmarkedets parter betale de afledte udgifter som arbejdsmarkedets strukturforhold medfører ... for de såkaldte: arbejdsparate og lad sociallovgivningen i dette land hanke op i de ikke arbejdsparate, der ikke er omfattet af arbjdsmarkedets "forsikringsprincip", i det omfang der er behov for det.


Spol gerne tilbage og læs op på hvad AM-bidraget på 8% var/er for en sjov fisk.

Læs evt. op på emnet her: http://www.modspil.dk/wordpress/?p=1064

... hvor bla. står at læse:Og hvad er der nu lige sket med den sammenlagte fond og AM-bidraget ?

Og hvor komme kontanthjælpen til de såkaldet arbejdsparate ind i billedet ?

Den kommer ind fordi man lovgivningsmæssigt ikke pålægger alle arbejdsparate at tilmelde sig dagpengesystemet - det kunne man så lovgivningsmæssigt på passende vis i stedet tage op, frem for at jagte de ikke arbejdsparate med økonomiske sanktioner, fordi de - til stor overraskelse for de uvidende - ikke lige springer på det første job, der viser sig i horisonten.

Men de uvidende kan åbenbart fint finde ud af at stå og hyle op om, at de ikke arbejdsparate blot er dovne udgiftsklodser om samfundsøkonomien osv ... fx for at de uvidende selv kan få en krone mere til sig selv i form af skattelettelser.


BTW: Vi er mange der venter forgæves på reformer med afsæt i fornuft ... frem for det pladder med stank af opkast som R-S-SF sammen med et par blå "kammier" har gylpet op.

Lad os (som en start) få et skattebetalingssystem, der specificere den enkeltes skat og andre skattelignende ydelser ud til de enkelte områder, der skal betales til, frem for som nu nærmest at blande det hele sammen i én pærevælling.

Fx:

Kirkeskat (for de religiøse)
Sundhedsskat (lægebehandling mv)
Misbrugsskat (udgift til reduktion af forbrug af tobak, alkohol mv og misbrugsrelaterede sygdomme)
Infrasrukturskat (veje, trafik, kommunikation mv)
Administrationsskat (staten og kommunernes administration, herunder Folketinget)
Pamperskat (rødvin, ministerbiler, dyre hotelophold, osv. I kender møllen af frås og plat tænkning)
Miljøskat (til fremme af et godt miljø for de levende og deres efterkommere)
Energiskat (til fremme af ikke fossile energiformer)
Socialskat (til såkaldte sociale ydelser)
Kongehusskat (appanage og drift af det kongelige hverv med ejendomme)
Kulturskat (Det Kongelige Teater og andet kulturelt)
Andet - evt. specificeret ud

Og som et vigtig punkt: lad så for pokker de enkelte områder være i ballance imellem det det koster at drive de enkelte områder og det der kræves ind til de enkelte områder, på den måde kan de batalende direkte relatere udgiftsbeløbet til dets anvendelse!


Helt ærlig hvor svært kan det være ?

Timeguest, jeg er enig med dig i at kontanthjælp systemet bør splittes op i forhold til de der er for syge til at arbejde og de der ikke er..

Mht. skatterne, hvad mener du der? At vi hver især skal have specificererede skatter eller?

Det vil i hvert fald være med til at præcisere debatten ...


Idéen er at man kikker på de enkelte delområder i Finansloven (kan ses fx har: http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ ) og at hvert område opkræver præcist den skat der er nødvendigt, for at området kan ballancere økonomisk.

Omvendt skal den enkeltes skattebetaling til de lidt over 40 konteringsområder udspecificeres specifikt på skattesedlen.

Hvert konteringsområde SKAL ballancere og intet konteringsområde må således opkræve mere end der er behov for i den årlige drift (+ evt. tilsidesættelser) og ingen konteringsområde må opkræve skat til andre konteringsområder.

Eks. energiskat går direkte til energiforhold (forbedring, nyudvikling osv) og ikke til førtidspension, rødvin til statsministeren mv.

Synes nogen at udgifterne til "nasser*ve", der er ledige pga. arbejdsmarkedets strukturproblemer, er for høje - så er det en opgave for de der betaler gildet (arbejdsmarkedets parter) at ændre på de forhold med den ene eller den anden model, som der nu konkret måtte være fornuft i at gennemføre ud fra nogle givne præmisser ... ikke en opgave for folk der kører i ministerbiler eller tilsvarende komiske mennesker, der blot er ude på at lade som om de har et "arbejde" og er uundværlige ...

Det ville da være en god idé, hvis borgerne kan se hvad deres penge bliver brugt til.

Meget interessant. Hvis implementeret vil jeg da personligt glæde mig til at fx skatten på bilisme reduceres signifikant.

Hvis hvert område skal balancere og staten IKKE må opkræve mere end hvad staten har af omkostninger til den pågældende post, så må det også gælde for bilismen.

Staten har ca. 15 mia. kr. i udgifter i forbindelse med bilisme, fx til vedligehold af vejnettet.
Men staten indkræver faktisk over 40 mia. kr. om året fra bilisterne. Det kan man da kalde brandbeskatning og er hinsides al rimelighed.

Hvis staten i stedet blot indkrævede de 15 mia. kr for at opfylde kravet om balancering, så vil det formentlig betyde en enorm lettelse i registreringsafgiften (som er den helt store indtægtskilde). Danmark vil hermed kunne forny bilparken, som er håbløst forældet. Danskerne kører rundt i gamle rustne potter, som sviner miljøet til og som er usikre. I stedet vil danskerne kunne købe nyere biler, der er bedre for miljøet og er langt mere sikre.

Jeg har aldrig set det rationelle eller det rimelige i, at vi danskere skal betale dobbelt så meget for en bil sammenlignet med vores velfærdsnaboer i Sverige og vores naboer i Tyskland.

Så thumbs op med det forslag.

PS:
Det efterlader så et hul i statskassen på ca. 30 mia. kr. for den specifikke post. Men det er politikernes hovedpine, at finde den finansiering.

Vedr. udspecificering af, hvad éns skattekroner går til, så se evt følgende link:
http://hvadbrugespengenetil.dk/

Spørgsmålet er så, om den "almindelige" dansker kan stille noget op med udspecificerede tal? Eller om det giver total bagslag, pga. uvidenhed og manglende indsigt i, hvordan samfundsøkonomi hænger sammen...?

:kram:

RISA :kram:

1OOO TAK..det vidste jeg slet ikke fandtes

Feeeedt link RISA!!!! Faktisk enormt underholdende at ''lege'' lidt med.....:kram: