Jaa:D:D

Uha, anke:eek:

Ja, du ve', det man gør ved alle afslag.;) :cool:

Jeg vil ikke have noget afslag....og har faktisk været så heldig, aldrig at få et afslag. Men det skal da nok passe at det så kommer NU:eek::-(

Men ok, så får jeg også prøvet at anke:D

Og så kan vi måske få hund om 3-4-5 års tid(;)

Det er da vist også på tide.;) ;) ;)

Men jeg har hjulpet MANGE med deres anke, det må da også tælle for noget:D

Du har da også hund, ikk?

Jo, ikke servicehund, men bare en helt almindelig lille hus-tyrran af en dværgpinscher.:p

Ååååh de er også vildt flotte, jeg kendte engang én, han havde sådan en.....den lignede en tro kopi af en Dobberman, bare i mini udgave:D. Og havde stort flotte spidse ører:))

Er de lette at arbejde med, altså at træne??

Hmmmm, nok nærmest som en terrier. :p
D.v.s., at den kommer når jeg kalder, men først når det passer den.:rolleyes:

Et eks. Da vi fik hende som lille hvalp var det vigtigt for mig at lære hende, at hun ikke skulle være ved spisebordet når vi spiser, så jeg lærte hende, at hun skulle ligge i sin seng mens vi spiste, og hver gang hun forlod sin seng rejste jeg mig og fulgte hende tilbage. Det virkede helt fint.
Men nu........
Jeg ser hende ikke mens vi spiser og tænker derfor ikke på hende, men når sønnen har forladt bordet og jeg sidder alene tilbage, så kommer hun frem fra sit skjul under bordet, som om hun synes, at nu er det på tide, at jeg letter r*ven og går ud i køkkenet, så hun kan holde øje med om jeg taber noget.:p

Og sådan tror jeg faktisk det er med mange af de små racer.

Jeg synes de små racer er sjove, de kan VIRKELIG have nogle personligheder der siger spar to, og være vildt forskellige - næsten som mennesker, med særheder, vaner, påfund, sind mm:D:hjerte:

Jeg blev ringet op af en dame fra Handicapcentret i onsdags, angående det uddybende spørgeskema. Så vi blev enge om at hun skulle sende det til e-boksen, så jeg kunne sidde i ro og mag og besvare spørgsmålene.
Det gjorde jeg så, og sendte det retur igår. Straks efter jeg havde sendt det, skrev hun tilbage det var modtaget, og at hun ville hente lægefaglige oplysninger allerede på mandag.

Dog er der kommet dét problem, at man ikke kan søge om et fælles hjælpemiddel, samt at Københavns kommune endnu ALDRIG! har bevilget en servicehund som hjælpemiddel til en psykisk syg. Så jeg har faktisk alle odds mod mig. For at højne chancerne, blev vi enige om (udenfor protokol), at søge hunden til min søn, og på baggrund af hans vanskeligheder og sag.
Men det ser rigtig sort ud. Jeg har luret rundt inde på Facebook, og kan godt se der bliver givet afslag næsten hver eneste gang rundt omkring i landet, når det handler om psykisk sygdom, kognitive vanskeligheder ect. Og der stort set kun bevilges servicehunde til fysisk handicappede, og førerhunde til blinde.
De servicehunde der kommer gennem nåleøjet, går ikke gennem socialforvaltningen, men er hunde folk allerede har, som klare servicehundeprøven og bliver certificeret den vej.

Så det er lidt op ad bakke.
Men det føles rart at prøve, og mit indtryk er, at Handicapcentret krydser fingre lige så meget som mig, og at de oprigtigt forsøger at hjælpe og selv håber på et positivt udfald.
Jeg er positivt overrasket over deres hjælpsomhed. Så uanset om det bliver et afslag eller ej, så føler jeg mig rigtig godt behandlet, hvilket er SÅ dejligt.

:kram:

Helt enig.
Men det er også mit indtryk, at de er "lidt" sværere at opdrage.;)

Men der er jo også forskel på hvor meget man forventer/forlanger af en hund.

Jeg forventer f.eks. ikke, at min hund skal gå "på plads" når vi går tur, bare hun går nogenlunde pænt, uden at trække og uden at skabe sig af alt og alle, så er jeg fint tilfreds. Hun stopper når jeg siger "stop", og hun sætter tempoet ned når jeg siger hendes navn.