K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   "Handicappet", om retten til at have et liv! (https://www.k10.dk/showthread.php?t=2564)

Benny Gerhard 03-12-2009 18:26

Man har squ da også kun sorger og glæder, men for få af de sidste!


Nu er mit gasfyr stået af, og jeg kan ikke låne penge i Banken til et nyt, da jeg p.g.a. Gladsaxe Kommunes handicappolitik er havnet i RKI.

Det er en kold tid vi lever i!


Jeg har lånt 2 gasvarmere, til på onsdag!

Ninja 03-12-2009 22:29

Eeeej det var da forfærdeligt!!!

Hvad koster sådan et gasfyr???

Måske kunne vi lave en indsamling, så du kan få et gasfyr....vi ka jo ikke ha' du fryser her til vinter!!!

Lige et kram at holde varmen på:kram:

Hyanna 04-12-2009 07:09

Hej Benny ... Hvis ret var ret, burde du sende regningen til et nyt gasfyr til Gladsaxe kommune, for de skylder dig en hel 'bondegård' i forvejen :mad:

Men da al almindelig og anstændig retsfølelse er en by i Rusland i det her land og ikke mindst i Gladsaxe kommune, vil jeg med det samme sige at jeg også gerne vil bidrage med et beløb til et gasfyr, og det ved jeg også Viper vil!!!!

Er der noget vi kan gøre for dig Benny? .... Har du nogen idèer, for du kan sq da ikke sidde uden varme? :eek:

De varmeste hilsner og :kram: fra Hyanna

Maj-Britt 04-12-2009 09:30

Hvis det er et Valiant gasfyr som mit, der står af om kort tid, så koster det ca. 43.000.

buster 04-12-2009 10:00

:eek: du kan da ikke sidde uden varme!!

-og vil sige som Hyanna, det burde da være kommunen der hjalp dig med et nyt(findes der iøvrigt en § eller lign du kan søge efter apropos?) :mad:

Go idé m at lave en indsamling, har iøvrigt lige selv tilmeldt mig en gruppe på nettet hvor man forsøger at hjælpe en kvinde(længere historie) -så hvorfor ikke?

Hvad sir du til det, Benny, og er der nogen herinde der kan oprette en sådan og alt det der, for jeg er teknikmongol :(

bam 04-12-2009 10:44

hej Benny

det er bare træls at sidde uden varme, det hjælper ikke på alle skavankerne.

så hvis du vil have det og der er en der kan finde ud af at oprette en indsamling, er jeg med på at hjælpe.

jeg sender lige et varmt :kram: til dig.

:kram: fra bam

Benny Gerhard 04-12-2009 13:36

GLADSAXE KOMMUNES BORGMESTER HAR PÅ GRUNDLAG AF LØGN OG BEDRAG, SABOTERET MIT FYSISKE LIV, RUINERET MIN ØKONOMI, OG FÅET MIG MISKREDITERET I RKI.

Citat:

helenekr: Eeeej det var da forfærdeligt!!!

Hvad koster sådan et gasfyr???

Måske kunne vi lave en indsamling, så du kan få et gasfyr....vi ka jo ikke ha' du fryser her til vinter!!!
Citat:

Maj-Britt: Hvis det er et Valiant gasfyr som mit, der står af om kort tid, så koster det ca. 43.000.
Det er et Valiant gasfyr fra 1995. HNG har målt, at jeg forbruger næsten det dobbelte af normalt gasforbrug, og på en ringere opvarmning.

Citat:

Hyanna: Hej Benny ... Hvis ret var ret, burde du sende regningen til et nyt gasfyr til Gladsaxe kommune, for de skylder dig en hel 'bondegård' i forvejen

Men da al almindelig og anstændig retsfølelse er en by i Rusland i det her land og ikke mindst i Gladsaxe kommune, vil jeg med det samme sige at jeg også gerne vil bidrage med et beløb til et gasfyr, og det ved jeg også Viper vil!!!!

Er der noget vi kan gøre for dig Benny? .... Har du nogen idèer, for du kan sq da ikke sidde uden varme?
Hvis jeg sender regningen til kommunen vil jeg bare få den retur med en bemærkning om, at jeg må låne i min Bank. Det kan jeg ikke sålænge jeg figurerer i RKI.

Det er jo i tidligere indlæg bevist, at Borgmester Karin Søjberg Holst svar er, som en by i Rusland.


Citat:

buster: du kan da ikke sidde uden varme!!

-og vil sige som Hyanna, det burde da være kommunen der hjalp dig med et nyt(findes der iøvrigt en § eller lign du kan søge efter apropos?)

Go idé m at lave en indsamling, har iøvrigt lige selv tilmeldt mig en gruppe på nettet hvor man forsøger at hjælpe en kvinde(længere historie) -så hvorfor ikke?

Hvad sir du til det, Benny, og er der nogen herinde der kan oprette en sådan og alt det der, for jeg er teknikmongol
Jeg vil påstå, at det som dansk statsborger ej skulle værte nødvendigt, at "søge"om ret til at have varme i mit hus. (handicappet eller ej). Det er Gladsaxe Kommune der har kørt mig i fallit!

Citat:

bam: hej Benny

det er bare træls at sidde uden varme, det hjælper ikke på alle skavankerne.

så hvis du vil have det og der er en der kan finde ud af at oprette en indsamling, er jeg med på at hjælpe.
I skal have mange tak for jeres hjælpsomhed, men også gøre opmærksom på, at vi som - det svageste led - gør os selv en bjørnetjeneste ved at samle ind og hjælpe hinanden når det offentlige begår fejl med "økonomisk vinding" til følge.

Derfor ønsker jeg ikke startet en indsamling til et nyt gasfyr til mig. Det er der hellere ikke tid til!

Når mit ønske er negativt er det også fordi, at hvis min bil går i stykker, og min vaskemaskine der køre på sidste vers går i stykker, vil jeg ikke gå tiggergang.

Lidt af de lån jeg nødvendigvis har brugt af friværdi i mit hus, skulle også bruges til maling indendørs, og anden vedligeholdelse af mit hus i årene fremover.


Mail af disse indlæg bliver sendt til byråd, politikere og andre medier med interesse.

Benny G

Ninja 04-12-2009 15:00

Hvad med forsikring - kan DE gøre noget?

Kan det søges som en mer-udgift nu du er i denne forbistrede situation??

Der MÅ være et smuthul et sted, da varme jo er vigtigt - og særdeles vigtigt i din sitauation!!

Benny Gerhard 04-12-2009 16:39

Sendt til Byrådet i Gladsaxe Kommune, og videresendt til politikerne.

GLADSAXE KOMMUNES BORGMESTER HAR PÅ GRUNDLAG AF LØGN OG BEDRAG, SABOTERET MIT FYSISKE LIV, RUINERET MIN ØKONOMI, OG FÅET MIG MISKREDITERET I RKI.

Nu er mit gasfyr stået af, og jeg kan ikke låne penge i Banken til et nyt,
da jeg p.g.a. Gladsaxe Kommunes handicappolitik er havnet i RKI.

http://www.k10.dk/

http://www.k10.dk/showthread.php?t=2564

http://www.k10.dk/showthread.php?p=82608#post82608 Læs alle, og #527

Mail sendes til Byråd, Folketingspolitikere o.a.

Benny Gerhard


Dette er teksten på mail der er sendt til politikerne på Christiansborg.

Kære Politikere, hvordan kommer jeg videre med resten af mit liv?

Har jeg som handicappet person ingen rettigheder i Gladsaxe Kommune?

Jeg har vundet min sag ved Det Sociale Nævn, og fået tildelt "mere" hjælp end Gladsaxe Kommune fratog mig på grund af manglende dokumentation for, at jeg kunne klare mig med et mindre antal timer!

Jeg har tabt erstatningssag ved Landsretten, fordi landsdommerne tilsidesatte mit bevismateriale der var - sagsbehandlerens urigtige oplysninger til lægekonsulenten - men det er Borgmester Karin Søjberg Holst der er den ansvarlige fort borgernes sociale retssikkerhed!

Hvordan hænger det sammen, at jeg vinder sagen Det Sociale Nævn, mens jeg taber erstatningssagen ved domstolene?

Venlig hilsen
Benny Gerhard

Trold 04-12-2009 16:54

Det er muligt den ikke holder, men jeg bliver ved med at vende tilbage til, om der kan søges om hjælp til enkeltydelse i sådan en situation.:kram:

buster 04-12-2009 18:49

bare helt i orden, benny, kan sagtens følge dig!

-men det jeg egentlig mente, apropos § -var netop som trold også sir: er der ikke en lovformelig ret du kan søge efter?(handicappet eller ej)
Du kan jo netop bevise hvem og hvorfor du er fallit så....

Ja, blot min tanke og en sølle form for hjælp, som jeg ikke håber du føler dig trådt over tæerne over, for det var ikke min hensigt!

Benny Gerhard 04-12-2009 18:53

Citat:

Oprindeligt indsendt af Trold (Send 82630)
Det er muligt den ikke holder, men jeg bliver ved med at vende tilbage til, om der kan søges om hjælp til enkeltydelse i sådan en situation.:kram:

Godt spørgsmål Trold!

Det vil jeg tillade mig at betvivle, da det er til min bolig.

Det er noget andet hvis det er en form for af et specielt hjælpemidddel.

Benny G. :confused:


Citat:

(buster 17,49) bare helt i orden, benny, kan sagtens følge dig!

-men det jeg egentlig mente, apropos § -var netop som trold også sir: er der ikke en lovformelig ret du kan søge efter?(handicappet eller ej)
Du kan jo netop bevise hvem og hvorfor du er fallit så....

Ja, blot min tanke og en sølle form for hjælp, som jeg ikke håber du føler dig trådt over tæerne over, for det var ikke min hensigt!
Du har ret, men hvem skal jeg bevise det overfor?

Kommunen overgiver sig ikke fordi de har en retsafgørelse, at henvise til. Jeg kender ikke sådan en lovparagraf.

Jeg føler mig ej trådt over tæerne, da jeg intet mærker, og du har gode hensigter.

Trold 05-12-2009 00:16

Citat:

Oprindeligt indsendt af Benny Gerhard (Send 82650)
Godt spørgsmål Trold!

Det vil jeg tillade mig at betvivle, da det er til min bolig.

Det er noget andet hvis det er en form for af et specielt hjælpemidddel.

Benny G. :confused:

Helt korrekt Benny, det er til din bolig, men for at du kan holde varmen.

Hmmm, var der ikke en eller anden der fik hjælp til en el- eller varmeregning på den konto.:confused:

I bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik fandt jeg det jeg søgte:

Kapitel 10

Hjælp i særlige tilfælde

Enkeltudgifter

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

buster 05-12-2009 09:45

trold, den § syns jeg da lyder interessant!

For mig at se/høre burde Benny jo kunne søge om hjælp efter denne. Ved jo godt at det nok ikke bliver en ekspres ekspedition men måske værd at prøve?

Det vil da være en § jeg selv vil overveje,da vi også har bøvl med vores varmeanlæg -og forudser en mega regning :eek:

Jeg tror jeg vil prøve da vi jo kan bevise(på skrift) at vi kan ikke låne så meget som en krone i hytten da vi ikke har et stort nok rådighedsbeløb til at tilbagebetale et evt lån!

Benny Gerhard 05-12-2009 11:36

Citat:

Oprindeligt indsendt af Trold (Send 82665)

I bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik fandt jeg det jeg søgte:

Kapitel 10

Hjælp i særlige tilfælde

Enkeltudgifter

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Tak til Trold :)

Den modtager Borgmesteren og Byrådet i Gladsaxe på mandag.

Trold-dom er måske ej så ringe!

Hejdien 05-12-2009 14:45

Trold jo det var mig der fik hjælp til el efter den § og man skal være obs på at mange kommuner til en start sige blankt nej Køge kommune ville end ikke lade mig søge efter den § først da jeg bad om at få på skrift at de ikke ville lade mig søge fik jeg en ansøgning, så vil de dernæst prøve at klare sig uden om den ved at sige at det ikke er en uforudset regning (for vi forventer alle en efterregning på el på 16.000 ) men da jeg bad om at få afslag skriftligt med ankevejledning blev den bevilliget alligevel ... (betaler så tilbage på den )

Benny syntes også du skal søge den , vær obs på at der skal laves en økonomisk beregning og at du skal have prøvet alt andet først, jeg kan forestille mig at du også vil få afslag pga det er forudsete udgifter (de forventer at man lægger penge til side til et nyt da man formodes at vide at det ryger på et tidspunkt ) men i mit tilfælde ville de ikke have den ind til ankenævnet da jeg jo kunne bevise at jeg ikke havde andre ting i min husholdning end andre mennesker har og at jeg i forvejen betaler hvad gennemsnittet betaler , samt at jeg ville blive boligsløs hvis ikke regningen blev betalt (så er det misligholdelse af lejemålet ) ..

Nu er huset jo dit eget og det jeg kunne frygte er at hvis du har lidt friværdi i huset så vil de forvente at du bruger den og de vil se højt og flot på at du havde beregnet maling osv for de penge ... det er din prioritering men prøv

Trold 05-12-2009 15:38

Citat:

Oprindeligt indsendt af Hejdien (Send 82706)
Trold jo det var mig der fik hjælp til el efter den § og man skal være obs på at mange kommuner til en start sige blankt nej

Tænkte det jo nok.;)
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at de vil give afslag, men i min verden er et afslag lig med en anke.:rolleyes::kram:

Benny Gerhard 10-12-2009 14:48

Så er der afslag på hjælp til varme i mit hus.

Citat:

Afgørelse
Du er ikke berettiget til personligt tillæg til et nyt gasfyr.

Begrundelse
Kommunen har ved afgørelsen ikke taget hensyn til, om du kan afholde udgiften til gasfyr, men alene til om udgiften er rimelig nødvendig i pensionslovens forstand.
Det er derfor en udgift , som du må forvente og du skal selv, ved en rimelig tilrettelæggelse af din økonomi, spare op til sådanne udgifter.

Øvrige oplysninger
Jeg har undersøgt hvorvidt din ansøgning kan omfattes af reglerne om merudgifter efter servicelovens §100, men udskiftning af gasfyr, er ikke en nødvendig udgift som følge af din nedsatte funktionsevne. Du er derfor ikke berettiget til tilskud efter disse regler.

Kære Line Barfod

Så er der svar fra Gladsaxe Kommunes Borgerservise. (vedhæftet fil)
Kommunen tager ikke hensyn til - at det er kommunens skyld, at jeg 3 gange har taget lån i min friværdi i mit hus samt, at det er kommunens skyld at jeg er havnet i RKI, og derfor ikke kan tage lån.

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.

Jeg havde haft penge nok til uforudsete udgifter i årene frem, hvis ikke Gladsaxe Kommune havde - løjet mig ud af mit handicap - og frataget mig hjælp i 3 år. Det har ikke fra min side kunne forudses, at kommunen rent "administrativt" ville kunne fjerne mit handicap. Gladsaxe Kommune har i stedet gjort mig "økonomisk" handicappet!

Kan det virkeligt være rigtigt, at Folketinget accepterer dette som jeg vil tillade mig, at kalde for en borgermassakre?

Venlig hilsen

Benny Gerhard

PS: Line Barfod tager nu sagen op.

Hyanna 10-12-2009 16:07

At du har fået afslag og med den uartige begrundelse, kommer ikke bag på mig .... længere, for bare det år jeg har fulgt dig, har vist mig hvor råddent du gang på gang bliver behandlet :mad:

Viper skrev jo også til nyhedsmedierne, og de har sq da bare lodret arkiveret Vipers henstillinger om at få din sag frem medierne, og så har vi ikke hørt mere til det :o

Jeg vil dog lige vise Viper det sidste nye i din sag, når han kommer hjem, for måske kan mediernes bevågenhed rettes mod dig, hvis du sidder og fryser?

At Line Barfod nu tager din sag op glæder mig meget, og så håber jeg der kommer noget godt ud af det :)

Hvis masser af lune :kram: kunne varme dit hus op, fik du det; men sådan er det jo desværre ikke, så du må nøjes med et menneskeligt :kram: fra Hyanna

buster 10-12-2009 18:53

det var lige godt s.... -føj sir jeg bare :o

(-men omvendt rundt, kan det jo ikke undre nogen, desværre!)

Bortset fra det, Benny, så anker du vel?-det er du jo i din gode ret til!

(Hvor ville jeg ønske jeg kunne trylle :kram:)

Benny Gerhard 14-12-2009 10:28

Søborg d. 13.12.2009

Borgmester
Karin Søjberg Holst
Rådhuset
2860 Søborg

Kære Borgmester

Jeg har i brev af 10.12.2009 fra Borgerservice modtaget svar på det brev jeg fremsendte til dig pr. mail jeg den 07.12.2009, vedrørende mangel på varme i mit hus.

Det er yderst kritisabelt, at du som borgmester og dermed ansvarlig for borgernes sociale sikkerhed kan acceptere, at Fagkonsulent Kirsten Madsen ikke henholder til de gældende lovparagraffer, når det omhandler akut nødlidende borgere. For du har vel godkendt den fremsendte afgørelse, har du?

Citat:

Jeg har undersøgt hvorvidt din ansøgning kan omfattes af reglerne om merudgifter efter servicelovens § 100, men udskiftning af gasfyr, er ikke en nødvendig udgift som følge af din nedsatte funktionsevne. Du er derfor ikke berettiget til tilskud efter disse regler.
Fagkonsulent Kirsten Madsen henholder sig uretmæssigt til servicelovens § 100. Det er § 81 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal følges. Udskiftning af defekt gasfyr, har intet med mit handicap og nedsat funktionsevne at gøre. Udskiftning af gasfyr, er alene en menneskeret om at have adgang til opvarmning af sin bolig, og således er det udelukkende et spørgsmål om at et menneske ikke at skal sidde og fryse ihjel.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Citat:

Enkeltudgifter

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.
Min ulykkeserstatning kunnen nemt have dækket disse udgifter, hvis hovedparten af min hjælp ikke var blevet inddrage i 2001. Dette betød at Borgmesteren som er ansvarlig for det skete, også er bekendt med, at jeg nødvendigvis måtte bruge af friværdi i mit hus til fysisk træning for ikke, at forværre mit handicap. Det lykkedes ikke. I dag er jeg tilbage i kørestolen, og registreret i RKI.

Borgmesterens besvarelse, er en hastesag!

Ankesag: Bedes omgående videresendt til Det Sociale Nævn.

PS: Bekræft venligst modtagelse af denne mail.

Venlig hilsen

Benny Gerhard

Benny Gerhard 14-12-2009 15:10

Her dokumentation for brevveksling med Gladsaxe Kommune.


http://www.benny-g.dk/index.htm

http://www.benny-g.dk/gladsaxe_kommune.htm


Benny G. :mad:

Benny Gerhard 18-12-2009 13:17

Mail fra Gladsaxe Kommune. Jeg får jo nok først svar til næste år!

Pensionsgruppen Postkasse til mig
Vis detaljer 16. dec. (2 dage siden)

fraPensionsgruppen Postkasse <[email protected]>


dato16. dec. 2009 12.04
emnevedr. mail af 14.12.2009


Til Benny Gerhard

Jeg bekræfter modtagelsen af din mail af 14.12.2009, hvor du ønsker at klage over kommunens afgørelse af 10.12.2009 om gasfyr.

Kommunen skal remonstrere sagen og når det er sket vil du få svar.


Med venlig hilsen
Kirsten Madsen
Fagkonsulent

Benny Gerhard 19-12-2009 12:13

Mig og min bedste ven Hr. BRÆNDEOVN!

Jeg vågnede op, til 18 gr. varme (kulde), og fryser.

Brændeovne på overarbejde, og det er ikke noget gas jeg kommer med!


http://www.benny-g.dk/index.htm

Mvh. Benny "Frost" :cool:

Maybe 19-12-2009 14:10

Benny - uanset hvor ondt det må gøre, har du så overvejet om det ikke er nødvendigt at opgive din bolig nu, og tage imod et egnet tilbud fra kommunen?

Jeg er selv i den situation at vi nu har hus til salg, da jeg ikke kan fungere i huset mere, og skal finde et bedre egnet. Vi giver afkald på det hus vi selv har renoveret fra a-z og hvor vores børn er født og opvokset indtil nu.

Men........ det er "kun" mursten, og min livskvalitet er mere værd end en tom skal.

Jeg ved godt det er hårdt, ligesom det er hårdt at erkende en førtidspension, erkende et hav af hjælpemidler og erkende at man ikke kan klare sig selv mere.

Om det duer for dig ved jeg ikke, men for mig er det nu nødvendigt at stoppe en kamp som jeg aldrig kan vinde, og sørge for at få det bedste ud af resten af mit liv. For min egen skyld, så jeg ikke ender som en bitter borger 24-7. Det har hverken jeg selv eller min familie fortjent.

Huldra 19-12-2009 17:12

ej, maybe..

jeg tror da godt Benny kan klare at bo i sit hus. som er indrettet til ham.. han fryser fordi gasfyret er gået i stykker. og han har ingen penge fordi gladsakse kommune har snydt ham så vandet driver..
det er ikke helt det samme. men derfor er det jo også skidt for dig og din familie. men her har i selv truffet valget. som vil være det bedste for jer.
Benny har ikke selv truffet valget mht kommunens svigt og bedrag.

Maybe 19-12-2009 17:23

Huldra det er ikke det jeg siger ;)

Jeg synes det er hamrende uretfærdigt som Benny er blevet behandlet - det skal der ikke herske nogen tvivl om!

Så sent som i dag er der en avisartikel om en borger der risikere sit hus og hjem pga. kommunens sagsbehandling. Det er lige trist hver gang!

Det er uholdbart i længden at blive i et hus hvor der ikke er penge til vedligehold mv. - hvad bliver den næste uforudsete udgift?

Fakta er desværre også, at kommunerne gang på gang kan snyde borgere, og gang på gang snydes borgere for at få deres tilgodehavende. Det gør det ikke mere rigtigt, - men sådan er virkeligheden.

Mit indlæg går derfor ikke på hvorvidt det er rimeligt, men egentligt ment som et kærligt puf videre.

Huldra 19-12-2009 17:44

ja okay...
det er jo det som gør det skrevne svært.. om det bliver læst i den anden ende på samme måde som det er skrevet..

Godt at du har læst det hele om Benny.. og til Benny.. godt du har en brændeovn. trods alt. håber der kommer styr på det i det nye år.. nogen må da få øjnene op..

Benny Gerhard 19-12-2009 18:33

Tak for dit indlæg Maybe.
Jeg forstår udmærket det du skriver, og mener. Men jeg havde rejst mig 100% efter min tilskadekomst i.h.t. mit alvorlige handicap, og jeg havde optrænet mig til igen, at have et fysisk godt liv.

Citat:

Oprindeligt indsendt af Maybe (Send 84543)
Benny - uanset hvor ondt det må gøre, har du så overvejet om det ikke er nødvendigt at opgive din bolig nu, og tage imod et egnet tilbud fra kommunen?

Når kommunen har løjet om min helbredstilstand, og efterfølgende vil have mig til at flytte fra mit hus jeg dengang (2001) havde råd til at bo i resten af mit liv - til en ældrebolig, er det ikke et "tilbud" men en "anbringelse".

Citat:

Men........ det er "kun" mursten, og min livskvalitet er mere værd end en tom skal.
Men... nej, min bolig er andet end "kun" mursten. Jeg har brugt mange penge på, at sætte nye energivenlige døre og vinduespartier i. Jeg har lagt nyt tag på, da jeg var flyttet ind. Jeg har fået fjernet dørtrin, og fået indsat skydedøre der ikke rager ud i lokalet. Jeg har indrettet et træningsrum med træningsredskaber, ribbe m.m.

Det er stedet hvor jeg fik mit liv tilbage efter, at have være anbragt af Gladsaxe Kommune i 2½ år på et omsorgscenter for gamle mennesker (dødens forgård). Derfor skal kommunen ikke få held med, at få mig anbragt i en "ældrebolig", når det er kommunen der har ødelagt resten af mit liv.

Citat:

Jeg ved godt det er hårdt, ligesom det er hårdt at erkende en førtidspension, erkende et hav af hjælpemidler og erkende at man ikke kan klare sig selv mere.
Efter at jeg havde ligget totalt lammet efter ulykken, og efterfølgende ingen erhvervsevne havde tilbage var det OK, at få førtidspension. Jeg bruger kørestol og gangstativ (walkman), og har handicapbil jeg ikke selv kører.

Jeg tror, at du nu bedre forstår "min" indstilling til det forelagte!

PS: Det er godt med en DEBAT, der kan bruges i medier o.a.

Benny Gerhard 22-12-2009 15:26

Hvad med om kommunen udviste lidt PLI - når kommunen tidligere har løjet om, at jeg havde et andet funktionsniveau?

18. december 2009

Center for Service Borgerservice - Pension
Rådhus Alle, 2860 Søborg Telefon: 39 57 56 00
E-mail: pension @gladsaxe.dk

Benny Gerhard

Din klagesag er blevet genvurderet.

Du har den 14. december 2009 klaget over kommunens afgørelse af 10. december 2009 om nyt gasfyr i henhold til Førtidspensionslovens § 17 stk. 2. Ankefristen er overholdt.

Du skriver i din klage, at det er kritisabelt at kommunen uretmæssigt henholder sig til servicelovens § 100 og samtidig henviser du til Aktivlovens § 81, som du mener, skal følges.

I henhold til retssikkerhedslovens § 5, skal kommunen behandle ansøgninger om hjæIp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

Derfor er det undersøgt om din ansøgning kan omfattes af reglerne om merudgifter efter servicelovens § 100.

Med hensyn til hjælp efter aktivlovens § 81 er din ansøgning ikke realitetsbehandlet, da du ikke er i målgruppen til hjælp efter aktivlovens § 81.
Gladsaxe Kommune har i stedet vurderet din ansøgning efter mulighederne i førtidspensionslovens § 17.

Kommunen har nu genvurderet din sag.

Kommunen har ved genvurderingen ikke fundet anledning til at ændre afgørelsen.

Dette betyder, at afgørelsen og alle relevante akter, er blevet sendt videre til behandling i Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden, Borups Alle 177, 2400 København NV.

Du vil høre nærmere fra Det Sociale Nævn, når de har truffet afgørelse i din sag.

Med venlig hilsen
Kirsten Madsen
Fagkonsulent

MorWettendorff 22-12-2009 15:30

Føler med dig Benny.

Ønsker dig en glædelig jul trods alt.
Kram fra
Heidi

calamityjane 22-12-2009 17:27

Hej Benny, jeg forstår dig fuldt ud, flytter du, eller opgiver kampen, er det kommunen som har vundet kampen.
Jeg selv er begyndt at stille spørgsmål til kommunen om hvad der vil ske i næste kapitel af vores liv ;-) men set fra kommunens side er det så evendeligt nemt at trække det i langdrag, nægte at besvare borgerens spørgsmål osv. jeg ved at mit parti er udskældt, men jeg har en der bakker mig op og fortæller at jeg har ret og at kommunen ikke ikke kan være bekendt at behandle borgere på den måde. Jeg venter på at få socialordførern i tale og se om vi kan gøre noget, ikke alene for os selv men for mange andre.
Så længe mennesket har håb, er intet forfærdeligt. (Tove Ditlevsen)

Benny Gerhard 22-12-2009 19:36

Citat:

Oprindeligt indsendt af calamityjane (Send 84936)
Hej Benny, jeg forstår dig fuldt ud, flytter du, eller opgiver kampen, er det kommunen som har vundet kampen.
Jeg selv er begyndt at stille spørgsmål til kommunen om hvad der vil ske i næste kapitel af vores liv ;-)

NÆSTE KAPITEL, kommer her...

ROTTER i min ejendom.

Den 17.12. 2009 meldte jeg Gladsaxe Kommune, at der var konstateret flere store rotter i og omkring mit hus.

Om aftenen gnaver de i træværket i mit hus.

I dag den 22. dec. rykkede jeg By- og Miljøforvaltingen, og fandt ud af der ikke var foretaget nogen aneldelse om rotteforekomst til kommunens benyttede firma KILTIN.

Det har jeg nu selv gjort!

popiae 22-12-2009 21:52

Hvad f... er det dog en gang jura-juks de har lavet i kommunen.
Du er selvsagt omfattet af §81. Fis med dem.
Og §17 i pensionslovem, hvad har det lige med sagen at gøre.

Håber du klager. se på borger service vedr. §81.
VH Popiae

curls 22-12-2009 22:01

Hej Benny, du får også lige en tanke fra mig.
Læste dit afslag. Forstår godt, det er noget af den kamp.

Jeg kan ikke forstå, de ikke tilbyder at give dig varmetillæg og ikke kalde det for personligt tillæg.
Du er jo omfattet af reglerne efter den gamle førtidspensionsordning.

§81/§82 i Lov om aktiv socialpolitik er for dem på den nye førtidspensionsordning.
Det står der på ministeriets hjemmeside:
http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omr...der/Start.aspx

http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omr...der/Start.aspx

Du kan læse mere om de forskellige tillæg, man kan få på den gamle førtidspensionsordning, hvis du ikke allerede kender dem:
https://www.borger.dk/EMNER/PENSION/...r/default.aspx

Om varmetillæg:
Varmetillæg dækker udgifter til opvarmning, dvs. udgifter til køb af el, gas, olie og andre former for brændsel.

Du kan få dækket udgifter til varme, uanset om du bor til leje eller ejer din bolig.

Du kan ikke få dækket udgifter til drift og vedligeholdelse af selve varmekilden, fx udgifter til kontrol og reparation af et fyr.


Jeg håber altså at det sociale nævn dog vil se, at du skulle have hjælp alligevel på en eller anden måde! Held og lykke! ;)

Benny Gerhard 23-12-2009 20:45

Så kom årets julegave og jeg har igen varme i huset!


VVS-firmaet Aladdin har slået til, og har i dag lillejuleaften installeret et nyt gasfyr, så jeg igen har varme i hele huset.

Der er da heldigvis mennesker - udenfor Gladsaxe Kommune - der er mere humane og ikke kan se til, at jeg sidder og fryser jul, nytår, og til kommunens afslag bliver behandlet i Det Sociale Nævn!

Regningen skal kommunen nok komme til, at betale.


Hurra og god jul allesammen

Benny G
:)

superhoax 23-12-2009 21:21

Glædelig jul Benny rart at høre at du ikke giver op, også rart med lidt privat initiativ

buster 23-12-2009 22:13

jamen, det er da bare fantastisk, benny, sikke en julegave -så findes medmenneskeligheden trods alt endnu ;)

Må du få en dejlig(lun) juleaften og godt nytår :kram:

Hyanna 24-12-2009 09:24

Nææææh, hvor dejligt Benny, vidunderligt at der findes hjertevarme mennesker i et firma, der kan give dig det, Gladsaxe Kommune burde have gjort !!!

Det firma vil Viper og jeg huske!

Glædelig og varm jul, Benny, fra Hyanna

Suncil 24-12-2009 09:37

Skønt der findes sådanne personer. Og Aladdin ( bare navnet), det må være som at have gnedet på lampens ånd og fået sit ønske opfyldt. :D :D

Håber Gladsaxe kommune må have en dårlig smag i munden. :confused:

God jul og et varmt og lykkebringende nytår. ;) :kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:53.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension