|
Ankestyrelsen Notat om støtte til køb af bil 2019
https://ast.dk/filer/til-myndigheder...ge-25-2019.pdf
Principafgørelser Ekstraudstyr Merudgifter Skal kunnes ned til midste detalje. Hilsen Peter (y) Baggrund https://www.tv2east.dk/soroe/treaari...OLq1YPOfIPOOks Treårige Valter, der er svært handicappet, har fået en handicapbil. Man han kan ikke få solfilter og klimaanlæg trods livsfarlige konsekvenser. |
Ørelæge giver køreforbud grundet søvnapnø.
http://www.k10.dk/showthread.php?p=370428#post370428
Søvnapnø er blevet opgraderet, som kan afstedkomme et kørselsforbud, men man skal kende reglerne. https://stps.dk/da/helbred-og-koerek...5568DB313.ashx Hilsen Peter :confused: |
Nye regler for fornyelse af handicapparkeringskort
https://www.trm.dk/nyheder/2020/nye-...s0dtKKbklhm3KM
Transportminister Benny Engelbrecht vil midlertidigt ændre reglerne for fornyelse af handicapparkeringskort, så borgere ikke risikerer at få en parkeringsafgift på baggrund af manglende lægeerklæringer. Dette indebærer, at private og offentlige parkeringsvagter ikke kan pålægge afgifter som følge af, at et i øvrigt gyldigt handicapparkeringskort er udløbet i perioden. Hilsen Peter (y) |
Lægeligt kørselsforbud. Epilepsi.
|
Invalideskilt parkeringsregler
https://handicap.dk/parkeringsregler...axbhcO9n4o_rlk
PARKERINGSREGLER Indehavere af et handicapparkeringskort har ret til at parkere på de særligt afmærkede handicappladser. Har man parkeringskortet liggende synligt i forruden (OBS! Hele forsiden af kortet med serienr. og start- og udløbsdato skal være synligt udefra), gælder følgende regler: Der må parkeres 15 minutter på steder hvor alene af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvis det fremgår at ærindekørsel er tilladt. Standsningsforbud må ikke overtrædes. Parkering er tilladt 1 time på steder, hvor der ellers må parkeres 15 eller 30 minutter. Ubegrænset parkering på steder, hvor 1,2 eller 3 timers parkering er tilladt – med mindre der på skiltet med handicapsymbolet er angivet en tidsbegrænsning. Er en tidsbegrænsning angivet, skal den følges og p-skiven indstilles. Ubegrænset parkering på steder med billetautomat (parkometer og parkomat), hvis man ved ankomst betaler for det maksimalt tilladte tidsrum, der gælder for personer uden parkeringskort. Er der ikke en handicapparkeringsplads, eller er den optaget gælder samme lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads. Hvis du har fået oprettet din egen personlige handicapparkeringsplads med bilens registreringsnummer ved hjem eller arbejde og pladsen er på offentlig vej, er det ikke nødvendigt at anbringe parkeringskortet i bilens forrude. Nogle steder har man lokalt vedtaget, at det skal være billigere eller gratis at parkere. Gratis parkering på offentlige pladser i mange byer Det er gratis at parkere på offentlige pladser i følgende byer, her skal du blot huske at stille p-skiven: København, Frederiksberg, Hillerød, Lyngby-Taarbæk, Gudhjem, Næstved, Odense, Svendborg, Sønderborg, Kolding, Esbjerg, Fredericia, Vejle, Århus, Randers, Silkeborg, Helsingør, Horsens, Aalborg, og Skagen. Kender du til andre byer, hvor det enten er gratis eller billigere, så send os gerne en mail på [email protected] Er du i tvivl om parkering, så søg oplysning om de lokale regler hos politiet eller i din egen kommune. Private områder Ovenstående parkeringsregler gælder for parkering på offentlig vej eller område. På private områder f.eks. ved indkøbscentre, eller på pladser hvor det er private firmaer, der står for kontrollen, skal man følge de regler, som de skilter med. I de fleste private områder betyder det normal betaling og samme tidsbegrænsning som alle andre. Ønsker du en afmærket p-plads ved dit hjem og/eller din arbejdsplads, skal du henvende dig til kommunen, hvis det drejer sig om offentlig vej. Er der tale om privat vej, skal du kontakte ejeren. Hilsen Peter (y) |
Sorø kommune: Går den, så går den. SHAME
https://www.tv2east.dk/soroe/mere-en...5ozfwvjO1wm_fw
Mere end halvdelen af sager om børn med handicap afgøres forkert Familien Højte har fået medhold af Ankestyrelsen i, at Sorø Kommune skal give dem tilskud til deres handicapbil. Men deres sag er ikke enestående. Anja Højte er lykkelig over Ankestyrelsen afgørelse: - Jeg er super lettet og glad. Det her er en kæmpe sejr. Det er dét, vi hele tiden har ment, Valter er berettiget til, siger hun til TV2 ØST. Hendes fireårige dreng lider af et syndrom, der gør ham svært handicappet. Han får ofte epileptiske anfald, og han er derfor meget følsom overfor varme og lys. Derfor søgte familien om at få aircondition og solfilter i den handicapbil, Sorø Kommune havde bevilliget dem. Der er tale om ekstraudstyr til den handicappede dreng for 15000 kroner, men dét gav kommunen afslag på. - Det er ikke en luksusgode for Valter. Det handler om liv og død for ham. Han kan ikke temperaturregulere, og så risikerer han at få høj feber. Det får hans epilepsi til at gå amok, og lægerne har vurderet, at han kan dø af det, siger Anja Højte. Nu har familien fået medhold af Ankestyrelsen, og Sorø Kommune skal derfor betale for ekstraudstyret. Eksemplet er dog ikke enestående. Advokatrådet har netop udgivet en rapport baseret på tal fra Ankestyrelsen. 58 procent af klagesagerne i vores område bliver ændret eller sendt retur til kommunerne, så de kan behandle sagen på ny. Kommunerne kan vinde ved at udsætte sager Aircondition ville koste op mod 40.000 kroner at få installeret efterfølgende, så derfor valgte familien at få det installeret for 15.000 kroner, da de fik bilen. Penge de selv har måtte skrabe sammen. - Vi har været nødt til at spørge familien i forhold til at kunne låne de her penge, for bilen var simpelthen ikke noget værd for os uden det her udstyr, forklarer Anja Højte til TV2 ØST. I Dansk Handicap Forbund er man ikke overrasket over, at mere end hver anden børnehandicapsag, som bliver anket, fejlvurderes i kommunerne. - Det kommer desværre ikke bag på mig. Det er et bekymrende stort tal, når man tænker på, at det her handler om mennesker, siger landsformand Susanne Olsen. I rapporten har Ankestyrelsen fundet fejl i hele 71 procent af de handicapbørnesager, der handler om genoptræning. Som det er i dag ville et barn med et handicap ikke kunne få tilskud med tilbagevirkende kraft til sådanne behandlinger, og derfor mener landsformanden, at der er penge at hente for kommunerne ved ikke at give tilskuddet med det samme. - I dén tid der går, hvor hjælpen ikke bliver givet, koster det ikke kommunen noget. Derfor kan kommunerne vinde noget ved, at en sag udsættes, siger hun til TV2 ØST. Minister kaldt i samråd Kommunal- og handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) har kaldt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i samråd. - Det her gør vi simpelthen ikke godt nok, og derfor er der behov for, at vi handler nu. Jeg mener, at med en rød regering og et rødt flertal, så bør vi kunne levere på det her. Der skal ikke være 98 forskellige måder at fortolke lovgivningen på, siger hun til TV2 ØST. phhmw Disse dels bevidste ulovlige afgørelser og lovstridige vil naturligvis fortsætte indtil der bliver en KONSEKVENS af bevidste ulovligheder. Emnet har politikerne drøftet i årevis, uden konsekvens for kommunerne. Folketinget forsøger svagt at løse problemet med at trække tiden ud. Læs og forstå: https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=361 ""Kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager."" Men det er vanskeligt da de fleste kommuner forsøger med alle midler ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 inden for alle områder, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Dette vil naturligvis også fortsætte, da der ikke findes KONSEKVENSER af bevidste kommunale ulovligheder. Mit svar til familien og artiklen Sorø kommune arbejder her, efter devicen "Går den, så går den" SHAME ""Ankestyrelsens principafgørelse C-1-07: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20071112025 ""Ankestyrelsen fandt, at der efter en konkret vurdering kunne bevilges tilskud til særlig indretning i form af et klimaanlæg, fordi klimaanlægget efter en konkret vurdering måtte anses for en nødvendig indretning som følge af borgerens helbredsmæssige forhold."" Som ligger her: https://ast.dk/filer/til-myndigheder...ge-25-2019.pdf ""Notat om støtte til køb af bil ""Til brug for behandling af temasager i uge 25 2019"" som nu også kommer til at ligge i denne vidensbank omhandlende invalidebil iht Servicelovens § 114: http://www.k10.dk/showthread.php?t=4...ktofte&page=45 som læses bagfra. Jeg opfordre familien til, at læse og forstå, muligheden for at få støtte iht Servicelovens § 100 Nu udviser politikerne handlekraft: Minister kaldt i samråd Kommunal- og handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) har kaldt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i samråd. - Det her gør vi simpelthen ikke godt nok, og derfor er der behov for, at vi handler nu. Jeg mener, at med en rød regering og et rødt flertal, så bør vi kunne levere på det her. Der skal ikke være 98 forskellige måder at fortolke lovgivningen på, siger hun til TV2 ØST. Skuespillet kan begynde. Tæppet går op, til en minister, som tidligere har haft mulighed for at ændre på tingene. I samrådet, hvis ministeren er inde i stoffet bliver der svaret med uld i mund med henvisninger til at vi afventer nogle analyser, violinspil i baggrunden. Hvis ministeren er usikker på området har ministeren 2 - 5 embedsmænd siddende rundt om sig som sender små sedler til ministeren, som skal svare iht til deres gode råd. Skuespillet kan nu fortsætte indtil tæppet går ned. Ulovlighederne kan fortsætte, alle er tilfredse, bortset fra de syge og handicappede medborgere det går ud over. Folketinget har tidligere vedtaget ved lov, at love skal overholdes. Den lader vi lige stå i nogle sekunder, til eftertanke og visning, hvor svage politikerne er, styret af embedsmænd og den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening. Tæppet går ned, indtil næste gang, en journalist gider beskrive virkeligheden. Med venlig hilsen :evil: Bilag https://www.tv2east.dk/nyhedsudsende...zUoOxEulXB0AL4 Mail til Folketinget: Kære Charlotte Broman, SF Folketinget. VEDR.: Sorø kommune invalidebil med ekstraudstyr Du har indkaldt ministeren i samråd i håb om ændringer af det bizarre. Til din orientering:, som bedes læses: http://www.k10.dk/showpost.php?p=371127&postcount=446 Med venlig hilsen Peter Hansen Autosvar: Mange tak for din henvendelse. Jeg modtager ringtig mange mails hver dag, som jeg selvfølgelig læser, men desværre har jeg ikke tid til at svare dem alle personligt. Drejer din mail sig om generelle spørgsmål om SF´s politik, så kan du finde mange svar på www.sf.dk Er du interesseret i et møde, så er du velkommen til at kontakte min praktikant Evrim på følgende mailadresse [email protected] Forstsat rigtig god dag :) Med venlig hilsen Charlotte Broman Mølbæk Handicapordfører Kommunalordfører Kultur- og idrætsordfører Kirkeordfører Medlem af Folketinget (SF) Christiansborg 1240 København K |
Ankestyrelsen: Notat om støtte til køb af bil
https://ast.dk/filer/til-myndigheder...ge-25-2019.pdf
Indhold Notat om støtte til køb af bil Til brug for behandling af temasager i uge 25 2019 I. Lovgrundlag II. Udmåling af støtte til køb af bil III. Tilskud til særlige indretninger IV. Praksis – Ankestyrelsens principafgørelser V. De konkrete mødesager Samt vigtige Principafgørelser, som skal kunnes. Hilsen Peter (y) |
Amputationsforeningen Bil etc.
https://www.amputationsforeningen.dk...ionsforeningen
https://www.amputationsforeningen.dk...-og-forbrugsgo Gode råd til hvad du skal skrive i en ansøgning til handicapbil - skrevet af en amputeret med handicapbil: Thomas Christensen Som handicappet kan du søge om økonomisk tilskud og rentefrit lån til køb af bil. Desuden kan du få dækket dine udgifter til specialindretning, hvis du har det som kørekortskrav. Behandlingstiden for en bilansøgning ligger på ca. 6 måneder, men varierer meget. Jeg har følgende 6 råd til jer: 1. Beskriv dit handicap i detaljer. Hvor har du protese. Hvilke udfordringer har du med at gå samt at klare din hverdag? Hvor tit har du ømhed og smerter? Får du sår osv.? Hvor langt kan du gå (på de dårlige dage)? 2. Beskriv hvilke operationer du har været igennem og hvilke behandlinger du har fået / får. Behandlinger hos f.eks. læge, speciallæge, fysioterapeut, kiropraktor, hospitaler osv. Beskriv hvis du eventuelt er sygemeldt i kortere eller længere perioder p.g.a. dit handicap. 3. Vær ærlig om dine fysiske begrænsninger, når du skal køre bil - både fordi du kan få specialindretning (med fuld betaling), og fordi du skal aflaste dig selv i hverdagen - også når du kører bil. Og så for sikkerhedens skyld! - både din egen sikkerhed og andres. 4. Forklar i ALLE deltaljer hvad du skal bruge bilen til (dit kørselsbehov): job/uddannelse, læge, fysioterapuet, bandagist, indkøb, venner, familie, sport, fritidsaktiviteter osv. Hvor langt væk ligger de forskellige ting i.f.t. dig og hvor tit har du behov for at køre til disse ting? 5. Fortæl hvorfor du har svært ved at bruge offentlig transport til at dække dit kørselsbehov. Er det p.g.a. afstanden til offentlig transport? Mange skift? At du har svært ved ind- og udstigninger? At holde balancen? Osv. 6. Fortæl hvad du forventer at du evt. ikke har overskud til længere, hvis du ikke fortsat har bil / ikke får bil. Får du så brug for at søge om hjælp til rengøring, indkøb, havehjælp, vinduespudsning m.v.? Kan du evt. ikke arbejde lige så meget som du gør nu? Bliver du nødt til at gå på deltid eller få et flexjob? . Du kan læse mere om de generelle ting vedr. ansøgning om handicapbil her: http://www.ryk.dk/bilguide/billaan Hilsen Peter (y) |
Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven
|
Kørekort og apopleksi
https://neuro.dk/wordpress/nnbv/korekort-og-apopleksi/
Formål At give et kortfattet overblik over de vigtigste regler for kørekort efter apopleksi Afsnittet forholder sig udelukkende til reglerne for kørekort i efterforløbet af apopleksi Teori og lovgrundlag Alle patienter med TCI eller apopleksi, der har kørekort, skal have en lægelig vurdering af deres køreegenthed. Vurderingen er individuel og består af: Risikovurdering for ny apopleksi. Vurdering af hvorvidt patienten har nedsat køreevne som følge af hjerneskade, der er opstået efter apopleksien. Lægen er efter autorisationsloven stk. 16.1 forpligtet til at vurdere varigheden af et kørselsforbud og oplyse patienten herom. Lægen har ikke bemyndigelse til at fratage patienten kørekortet, det har kun politiet. Hvis patienten ikke har forståelse for kørselsforbuddet skal lægen anmelde det til Styrelsen for Patientsikkerhed. Skønnes faren at være umiddelbart overhængende, skal lægen kontakte politiet. Hilsen Peter (y) |
Principafgørelser - motorvarmere og kabinevarmere
https://hmi-basen.dk/newslist.asp?x_...QvQQ0KUhr3PZWw
Principafgørelser relateret til produktgruppen Motorvarmere og kabinevarmere. Klik på alle principafgørelser i Hjælpemiddelbasen for at få listen udvidet til at omfatte alle principafgørelser, som er registreret i Hjælpemiddelbasen. Hilsen Peter (y) |
Kommuner laver fejl i næsten halvdelen af alle sager
Bevilget ekstraudstyr til bevilget invalidebil iht § 114
Kommuner laver fejl i næsten halvdelen af alle sager – men handicappede Valter fik medhold i sin klage https://www.bt.dk/samfund/kommuner-l...l-MAuq3gNi8OfQ »Jeg drømmer om at få lov til bare at være mor, men de ressourcer går tabt, når jeg skal kæmpe for alt det andet.« 36-årige Anja Højte er mor til femårige multihandicappede Valter, der lider af behandlinsresistent epilepsi. I sommer fik hun medhold i Ankestyrelsen, efter hun havde klaget over, at Sorø Kommune ikke mente, de skulle give familien tilskud til ekstraudstyr i en handicapbil. Mere nøjagtigt havde familien brug for aircondition og solfilter i den handicapbil, som Sorø Kommune havde bevilget dem, fordi Valter er meget følsom over for varme og lys, som kan udløse anfald. »Kommunen skrev dybest set til os, at et epileptisk anfald fra eller til på grund af varme ikke ville gøre den store forskel. Det på trods af at vi har to speciallægeerklæringer, der siger, han kan dø af sine anfald,« siger moderen. FAKTA. Så mange får medhold i Ankestyrelsen: Ud af de 7.226 borgere, som valgte at klage til Ankestyrelsen alene i 2019, fik 42 procent – over 3.000 borgere – enten medhold, eller deres kommune fik besked om, at sagen skulle behandles igen. På børnehandicapområdet er det over halvdelen af sagerne, der skal behandles igen, viser en rapport fra Advokatrådet. Hilsen Peter :evil: |
Bil og kørekort
https://www.ulykkespatient.dk/livet-...-og-koerekort/
Der er mange muligheder for at komme til at køre bil med et handicap. Selvom du har et handicap, behøver du ikke opgive at være bilist. Der er i dag mange muligheder for at indrette en bil, så du kan køre den sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Du kan få støtte fra din kommune til den særlige indretning i bilen, når politiet har stillet krav om det i dit kørekort. For nogle vil det også være muligt at få støtte fra kommunen til køb af selve bilen. Specialindretning af din bil Har du følger efter sygdom eller ulykke, og bil og kørekort i forvejen, kan det være nødvendigt at tilpasse din bil til dit aktuelle funktionsniveau. Du har fx brug for specialindretning i bilen, hvis det er blevet: Tungt at dreje rattet Svært at bremse Svært eller umuligt at betjene en eller flere pedaler. Indretningen kan fx være: Lettere servostyring Kraftigere bremseforstærker Automatgear Speeder til venstre fod Håndbetjent speeder og bremse. Politiet vurderer behovet for specialindretning Det er altid politiet, der ved en vejledende helbredsmæssig køretest afgør, hvilken specialindretning du behøver for at kunne betjene din bil sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Du skal gøre følgende for at få politiets vurdering: Henvend dig til din egen læge og få udfyldt en kørekortattest. Husk pasfoto! Aflever kørekortattesten på borgerservice i din kommune Afvent brev fra enten AdministrationsCenter Øst eller Vest om: At politiet har afgjort dine kørekortskrav administrativt Indkaldelse til en vejledende helbredsmæssig køretest hos politiet, hvor kørekortskravene besluttes. Herefter får du brev om afgørelsen. Har du i forvejen kørekort, vil du få tilsendt et nyt kørekort med de nødvendige påtegninger. Har du ikke kørekort, vil du med brevet fra politiet, om dine kørekortskrav, være klar til at starte køreundervisning i fx HandicapBilistCentrets køreskole. Økonomisk støtte til specialindretning Den indretning, som politiet har stillet krav om i kørekortet, kan du søge støtte til hos din kommune. Det er vigtigt, at du søger støtten, inden du får udført indretningen i din bil. Ellers risikerer du, at kommunen afslår at betale for den. Eneste undtagelse er automatgear. ,Her kan du søge op til et år efter, hvis du har købt bilen som ny. Kommunen yder tilskud til den faktiske udgift på automatgearet – dog maksimalt op til ca. 25.000 kr. Økonomisk støtte til bil og kørekort Du har mulighed for at få støtte til køb af bil og til kørekort, hvis du har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at: Fastholde et arbejde Gennemføre en uddannelse Forringer evnen til at deltage i aktiviteter uden for hjemmet (trivsel) I vurderingen af om du lever op til ovenstående, ser kommunen på: Størrelsen af dit kørselsbehov Om du bliver selvhjulpen Lægelige udtalelser Dine sociale forhold Din gangdistance. Så meget kan du få i økonomisk støtte Støtten til bil ydes som et rentefrit lån på det beløb, som den billigst egnede bil til dig koster. Beløbet, du skal betale tilbage, afhænger af din indtægt, men som udgangspunkt skal alle betale mindst halvdelen af lånet tilbage over seks år. Den resterende halvdel afskriver kommunen over seks år. Specialindretninger, inklusiv kørekortskrav, bevilges som et hjælpemiddel og skal ikke tilbagebetales. Sådan søger du om økonomisk støtte Du kan kontakte borgerservice i din kommune og få vejledning og udleveret et ansøgningsskema. I de fleste kommuner er det dog muligt at finde vejledning på deres hjemmeside og et ansøgningsskema om støtte til bil, så du kan ansøge elektronisk. Få vejledning til at søge økonomisk støtte Få rådgivning hos HandicapBilistCentret Hvis du er medlem af UlykkesPatientForeningen, kan du få gratis telefonisk rådgivning af en medarbejder i HandicapBilistCentret. HandicapBilistCentret drives af UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen Du kan få rådgivning om spørgsmål inden for lovgivningen på bilområdet i forbindelse med støtte til bil, kørekort og indretning. Medarbejderne er specialiserede fysioterapeuter, der altid er opdateret inden for lovgivning, kørekort, sygdomme, bilmarkedet og specialindretninger. Du kan også købe køre- og teoriundervisning i specialindrettede biler, generhverve dit kørekort, få øvetimer - eller vi kan stille med bil til vejledende helbredsmæssige køretest hos politiet. HandicapBilistCentret rådgiver om Hvordan du får krav i kørekortet og kommer til vejledende helbredsmæssige køretest Hvad der skal til for at tage kørekort, når du har et handicap Hvordan proceduren er ved generhvervelse af kørekort Lovgivning på bilområdet i forbindelse med støtte til bil og indretning Hvordan du søger støtte til handicapbil og indretning Hvordan du søger støtte til kørekort Hvordan du anker ved afslag på støtte til bil Kontakt HandicapBilistCentret Ring til HandicapBilistCentret på tlf. 36 73 90 80. Du kan også sende en besked Der kan gå op til en uge, før du får svar på e-mail. I ferieperioder kan der dog gå længere tid. Læs mere på HandicapBilistCentrets hjemmeside Hilsen Peter (y) |
Brevkasse
https://www.ulykkespatient.dk/hjaelp...ing/brevkasse/
Brevkassen besvarer spørgsmål fra medlemmer og andre, der har spørgsmål om at leve med en ulykkesskade. Skriv til brevkassen Spørgsmål og svar Jura Kan forsikringen kræve tilbagebetaling? Skal legater modregnes i kontanthjælp? Går det ud over min erstatning, at jeg lider af en kronisk sygdom? Hvordan står jeg ved skift af forsikringsselskab? Må erstatning modregnes i pensionen? Kan jeg få erstatning efter skift af forsikringsselskab? Skal jeg tilbagebetale erstatningen? Kan jeg nægtes NemID? Hvem har krav på erstatning? Kan jeg som folkepensionist få erstatning for svie og smerte? Mister jeg ferie med den nye ferielov? Kan jeg få udbetalt erstatning fra flere forsikringer? Skal jeg betale skat af personskade-erstatning? Må jeg tage min førtidspension med til udlandet? Kan forkerte oplysninger slettes? Kan banken kræve min pensionsopsparing? Hvem skal betale fysioterapi Kan jeg få erstatning for erhvervsevnetab, når jeg har en § 56-aftale? Kan jeg få erstatning, når skyldsspørgsmålet deles? Skal jeg kontakte mit gamle eller nuværende forsikringsselskab? Hvad sker der hvis forsikringsselskabet går konkurs? Hvem skal betale genoptræningen? Hvornår forældes min sag? Forsvinder kreditorbeskyttelsen ved investeringer? Skal jeg tilbagebetale erstatning? Kan jeg få godtgørelse for svie og smerte? Kan jeg klage over Arbejdsskadestyrelsens udtalelse? Hvor må jeg køre med min el-kørestol? Må jeg låne min invalidebil til andre? Risikerer jeg at mit faste erhvervsevnetab nedsættes? Kan jeg få folkepension med tilbagevirkende kraft? Hvad sker der når, klagefristen er overskredet? Hvordan er reglerne for tilkendelse af godtgørelse for svie og smerte? Hvordan er betingelserne for børnepension? Er min parkeringsbøde rimelig? Kan jeg få noget for tab af erhvervsevne? Er fyringen uberettiget? Kan jeg få tilskud til en advokat? Kan jeg få erstatning ved selvforskyldt ulykke? Læge Kan jeg få gratis influenzavaccine som rygmarvsskadet? Mister Tradolan sin smertestillende effekt efter lang tids brug? Socialrådgivning Kan man tage førtidspensionen fra mig? Kan bilen købes uden afgift? Hvordan tilmelder jeg mig et webinar? Må jeg have en bisidder med? Er der forskel på bevillinger til bil? Hvilke konsekvenser har det at flytte sammen som førtidspensionist? Kan jeg få genbevilling af trivselsbil på tro og loveerklæring? OBS! https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=428&pageid=13 https://www.k10.dk/showpost.php?p=364803&postcount=431 Der er pr. 1.1.2018 kommet flere muligheder for anven- delse af tro og love-erklæringer i serviceloven. I 2010 duk- kede anvendelsen af tro og love-erklæringer op i servicelo- ven, idet sigtet var at afbureaukratisere i den offentlige sek- tor. Mere konkret er formålet, at kommunen i enkle og en- tydige sager anvender færrest mulige ressourcer i sagsbe- handlingen, og borgeren får en afgørelse så hurtigt som muligt. I begyndelsen var det frivilligt, om kommunerne ville anvende sådanne tro og love-erklæringer, men nu skal den anvendes i en enkelt situation. Tro og love-erklæringer skal anvendes Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1 gælder det ved udskiftning af hjælpemidler fra 1.1.2018, at ”hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjæl- pemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væ- sentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om ud- skiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yder- ligere oplysninger.” Det er således gjort obligatorisk for kommunerne at an- vende en tro og love-erklæring ved udskiftning af hjælpe- midler, når ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væsent- lighed er uændret, og borgeren afgiver tro og love-erklæ- ring. Kommunen må ikke i sådanne tilfælde begynde at ind- hente yderligere oplysninger i sagen. https://www.ft.dk/samling/20121/almd...04/1234199.pdf Hvordan klager jeg over frataget hjælp? Kan en bofælle pålægges praktiske opgaver? Hvordan oplister jeg kørselsbehov? Kan man få tilskud til en el-cykel hos kommunen? Hvordan skal jeg forholde mig til kommunens afslag om hjælpemiddel? Må jeg tage på ferie, når jeg er i ressourceforløb? Hvordan får man højeste førtidspension? Må jeg få genoptræning og vederlagsfri fysioterapi? Er afslag på SU-handicaptillæg berettiget? Må jeg have familie og venner med i min invalidebil? Kan jeg få vederlagsfri fysioterapi? Har jeg ret til dækning af merudgifter? Muligheder for at få hjælp i hverdagen efter min mands ulykkesskade? Kan jeg være fraværende fra mit arbejde som pårørende? Genoptræningsforløb og vederlagsfri fysioterapi på samme tid? Er der sammenhæng mellem kæbesmerter og piskesmæld? Og hvor kan jeg få hjælp? Hvordan får jeg adgang til seværdigheders elevatorer, når mit handicap ikke er synligt? Kan jeg komme foran i køen til en lejebolig i stueplan eller i en opgang med elevator? Hvordan klager jeg over kommunens afgørelse? Invaliditetsydelse eller invaliditetsbeløb? Hvordan er mine muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Hvad er et ledsagekort? Arbejdsmarked på ordinære vilkår Handicapbiler Skal bilsag forfra, hvis jeg flytter kommune? Er der forskel på bevillinger til bil? Hvad gør jeg med parkeringskortet? Kan kommunen fratage os handicapbil, når det er en trivselsbil? Må jeg køre en almindelig bil? Kan jeg købe en afgiftsfri handicapbil? Kan man leje handicapbil i udlandet? Hvordan får jeg en påtegning i kørekortet? Skal jeg søge om fornyelse af bil nu? Hvornår kan jeg søge om udskiftning af bil? Skal jeg betale partikeludledningstillæg for min handicapbil? Må vi bruge parkeringskortet i udlandet? Må mine børn bruge min bil? Hvordan oplister jeg kørselsbehov? Kan jeg vente med at forny mit kørekort? Må jeg have venner med i min handicapbil? Kan man fjerne krav i kørekort? Kan man få hjælp til kørekort? Kan jeg få parkeringskort? Kan min invalidebil skifte status? Hvordan fornyer jeg mit kørekort? Taber jeg mine penge? Kan jeg teste mine kørefærdigheder hos HandicapBilistCentret? Må andre køre min handicapbil? DUKH Ny hjemmeside: https://www.dukh.dk Praksisnyt og guides OBS! Skal kendes af alle https://www.dukh.dk/Praksisnyt-og-guides Selvhjælp. https://www.dukh.dk/Selvhjælp Viden om børnehandicapområdet Viden om voksenhandicapområdet Viden om tværgående emner Viden om arbejdsmarkedsområdet Hvis du vil klage - regler og gode råd Et godt sagsforløb - og reglerne bag Hvis du er bisidder eller partsrepræsentant Hilsen Peter (y) 298.274 |
Seks kommuners gode erfaringer med behandling af sager om støtte til køb af bil
Viden gør stærk
https://ast.dk/filer/social/seks-kom...tet-udgave.pdf Ankestyrelsens undersøgelse af Seks kommuners gode erfaringer med behandling af sager om støtte til køb af bil efter serviceloven (forkortet udgave) Januar 2017 Hilsen Peter (y) |
Vejledning om helbredskrav til kørekort Syn & Hørelse
3 Synet (A) og hørelsen (B)
3.1 Synet (A) 3.1.1 Generelle forhold En fører af et motorkøretøj skal have et syn, der er så tilstrækkeligt godt, at føreren kan køre motorkøretøj på betryggende vis. I kørekortsammenhænge er det relevant at se på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke, følsomhed over for blænding, kontrastfølsomhed, dobbeltsyn og andre synsfunktioner, som kan bringe færdselssikkerheden i fare. Kravene til ansøgere/førere af motorkøretøjer i Gruppe 2 er generelt større end i Gruppe 1. 3.1.2 Lægeligt kørselsforbud Såfremt et eller flere af de specifikke synskrav ikke er opfyldt, bør der sædvanligvis udstedes et lægeligt kørselsforbud til de pågældende kørekortkategorier. De enkelte krav fremgår af de følgende afsnit om synsstyrke, synsfelt og andre tilstande af betydning. Hvis patienten ikke fuldt ud opfylder synskravene, er der dog mulighed for, at kørsel af Gruppe 1- køretøjer alligevel kan tillades. Dette kræver påbegyndelse af en kørekortsag som beskrevet i kapitel 2.4, hvor der skal gennemføres en øjenlægeundersøgelse og en vejledende helbredsmæssig køretest. Ved fremadskridende øjensygdom eller tiltagende synsfeltdefekt skal den behandlingsansvarlige læge være særligt opmærksom på at udstede kørselsforbud, når lægen opdager, at synskravene ikke længere er opfyldt. 3.1.3 Dokumentation ved udstedelse og fornyelse af kørekort I forbindelse med udfyldelse af kørekortattesten skal lægen ved sin undersøgelse af synet særligt lægge vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke, følsomhed over for blænding og kontrastfølsomhed. Lægen skal også være opmærksom på dobbeltsyn og visse andre øjensygdomme, som kan bringe trafik- sikkerheden i fare. Der er ikke krav til farvesyn. Det vil i en række sammenhænge være relevant, at der foreligger en aktuel undersøgelse og udtalelse fra en speciallæge i øjensygdomme om førerevnen. Læs mere.... https://www.sundhed.dk/content/cms/9...av-p-16-22.pdf Hilsen Peter |
Ankestyrelsens principmeddelelse 17-21 Støtte til køb af bil
https://ast.dk/afgorelser/princiAnkestyrelsens principmeddelelse 17-21
Ankestyrelsens principmeddelelse 17-21 Principmeddelelsen fastslår Støtte til køb af bil Bilstøttereglerne i serviceloven og bilbekendtgørelsen har til formål at kompensere for borgerens nedsatte evne til at færdes. Det betyder, at den personkreds, der er omfattet af disse regler, får mulighed for at få dækket sit kørselsbehov med en egnet bil. Billigst egnede bil Støtte til køb af bil ydes efter en helhedsvurdering af borgerens behov til den billigst egnede bil og uden hensyn til, hvilket drivmiddel bilen anvender. Støtten ydes som et lån. En borger må gerne købe en egnet bil med særlige indretninger, mens kommunen behandler en ansøgning om bilstøtte. Borgeren løber imidlertid risikoen for, at kommunen giver helt eller delvist afslag på ansøgningen. Borgerens køb af en anden bil, end den kommunen vurderer billigst egnet, må ikke medføre yderligere udgifter for kommunen. Særlige indretninger Kommunen kan yde tilskud til nødvendig indretning af en bil, hvis politiet har stillet krav om indretningen, hvis borgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller hvis indretningen letter borgerens placering i bilen. Det er en forudsætning for at opnå tilskud, at der ikke er tale om standardudstyr i bilen. Tilskud til særlige indretninger kan ydes, uanset om der kan ydes støtte til køb af bil. Der kan, ud over de særlige regler om tilskud til automatisk transmission, ikke ydes tilskud til en særlig indretning, der er købt inden, der søges om tilskud til indretningen, medmindre købet af indretningen var uopsætteligt. Særlig indretning eller standardudstyr Det en forudsætning for at opnå tilskud til en indretning, at der ikke er tale om standardudstyr. Det er derudover en forudsætning for at yde tilskud til en særlig indretning, at indretningen kan anses for nødvendig som følge af borgerens funktionsnedsættelse. Hvis borgeren får støtte fra kommunen til køb af en bil med nødvendige indretninger, og indretningerne monteres fra fabrikken, ydes støtten til de nødvendige indretninger som en del af lånet til bilen. Hvis en nødvendig indretning først monteres efter, at bilen har forladt fabrikken, ydes støtten til den nødvendige indretning som et tilskud. Hvis borgeren selv køber en bil og alene søger om tilskud til efterfølgende montering af nødvendige indretninger, ydes støtten til indretningerne også som et tilskud. Det er i serviceloven og bilbekendtgørelsens regler ikke reguleret, hvilke indretninger der kan anses som særlige indretninger eller standardudstyr i en bil. Afvejningen her imellem ændres løbende i takt med udviklingen på bilområdet. Ved vurderingen af, om en indretning er standardudstyr, skal der lægges vægt på, om det drejer sig om udstyr, der efter en faglig vurdering normalt bliver leveret og indsat i den konkrete bilmodel, før den forlader fabrikken. Afklaring af, hvorvidt en indretning er særlig indretning eller standardudstyr, er en del af sagens oplysning. Kommunen skal derfor, forinden den udmåler lån eller tilskud, indhente oplysninger om hvorvidt en indretning, eksempelvis automatisk transmission, er standardudstyr i den eller de konkrete bilmodeller, der indgår i sagens behandling. Der ydes hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig særlig indretning efter behov. Hjælpen er uafhængig af, om støtten til den nødvendige indretning er givet som et lån eller som et tilskud. Særligt om automatisk transmission Når der ydes tilskud til særlig indretning i form af automatisk transmission, er det en betingelse, at den indkøbte bil er under et år gammel, og at bilen er forsynet med automatisk transmission fra fabrikken. Det betyder, at der kan ydes tilskud til automatisk transmission, selvom borgeren køber en bil med automatisk transmission, inden borgeren søger om tilskud. Det forhold, at en købt bil er under et år gammel og forsynet med automatisk transmission fra fabrikken er ikke tilstrækkeligt til at opnå tilskud. Det skyldes, at det uanset købstidspunktet er en forudsætning for tilskud til automatisk transmission, at automatisk transmission ikke er en del af bilens standardudstyr. Kommunen skal derfor, forinden den udmåler tilskud, indhente oplysninger om, hvorvidt automatisk transmission, er standardudstyr i den købte bilmodel. Udmåling af tilskud til automatisk transmission En borger, der har ret til tilskud til automatisk transmission, får dækket den faktiske udgift til den automatiske transmission, dog maksimalt 27.491 kr. (2021). Den faktiske udgift er den ekstra udgift, borgeren skal betale for at købe modellen med automatisk transmission i forhold til samme bilmodel med manuelt gear. Ofte vil den faktiske udgift til automatisk transmission fremgå af en prisliste. I andre tilfælde kan bilforhandlere eller andre relevante fagpersoners vurderinger inddrages, når den faktiske udgift til automatisk transmission i en bil skal opgøres. I nogle tilfælde er det imidlertid ikke muligt at opgøre den faktiske udgift til automatisk transmission i en bil, eksempelvis fordi prisforskellen mellem en bilmodel med og uden automatisk transmission, indeholder andet ekstraudstyr uden specifik prisangivelse af de enkelte dele. Når en bil er udstyret med automatisk transmission, men det konkret ikke er muligt at opgøre den faktiske udgift på prisforskellen ift. den tilsvarende model med manuel transmission, har borgeren, efter et konkret skøn, ret til et tilskud svarende til prisforskellen på bilen med og uden automatisk transmission, der dog ikke kan overstige det maksimale tilskud for automatisk transmission. De konkrete sager I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, så borgeren ikke havde ret til tilskud til automatisk transmission. Borgeren havde købt en hybridbil, som var udstyret med automatisk transmission som standardudstyr. Borgeren var derfor ikke berettiget til tilskud til automatisk transmission som særlig indretning i den valgte bilmodel. I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afslag på tilskud til automatisk transmission. Borgeren havde købt en elbil, hvor automatisk(trinløs) transmission var en del af bilens standardudstyr. Der kunne derfor ikke ydes støtte til automatisk transmission som særlig indretning i den valgte bilmodel. I sag nr. 3 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, at borgerens tilskud til automatisk transmission skulle beregnes på baggrund af den faktiske udgift til den automatiske transmission i den bil, kommunen havde vurderet, var den billigst egnede bil til borgerens behov. Selvom borgerens faktiske udgift til automatisk transmission var større i den bil, borgeren havde købt, havde borgeren ikke ret til et større tilskud. I sag nr. 4 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, at borgeren ikke havde ret til at få udbetalt et tilskud til automatisk transmission. Borgeren havde købt en bil, der var udstyret med automatisk transmission. Bilen kunne også købes med manuelt gear, og bilens pris var den samme, uanset om bilen var udstyret med automatisk transmission eller manuelt gear. Borgeren havde derfor ikke haft en faktisk udgift til automatisk transmission i bilen og var derfor ikke berettiget til tilskud til automatisk transmission. I sag nr. 5. (tidligere principmeddelelse C-11-99) fandt Ankestyrelsen, at der kun kan ydes tilskud til særlig indretning i form af servostyring, hvis bilen ikke er forsynet med indretningen fra fabrikken. Ankestyrelsen lagde vægt på, at servostyringen var indbygget i bilen som ekstraudstyr, da ansøger fik den leveret fra fabrikken. Ankestyrelsen fandt således, at bilen var forsynet med indretningen fra fabrikken. I sag nr. 6 (tidligere principmeddelelse O-35-99) stadfæstede Ankestyrelsen, at ansøger ikke var berettiget til tilskud til særlige indretninger af en bil, der var foretaget inden ansøgning var indgivet og bevilling forelå, bortset fra det faste tilskud til automatisk transmission. Ankestyrelsen lagde til grund, at det er et almindeligt princip i bistandsloven (nu serviceloven), at ansøgning skal indgives og bevilling modtages inden anskaffelsen. Ankestyrelsen fandt ikke, at installering af de særlige indretninger havde været uopsætteligt. I sag nr. 7 (tidligere principmeddelelse C-47-00) stadfæstede Ankestyrelsen, at borgeren ikke havde ret til tilskud til særlig indretning i form af skinner til fastspænding af kørestol og trinbræt til en nedstolet bus anskaffet efter eget valg. Borgeren var bevilget støtte til køb af en personbil, hvor de ansøgte indretninger ikke var nødvendige. Det forhold, at der var anskaffet en større og dyrere bil efter eget valg, kunne ikke i sig selv begrunde tilskud til særlig indretning. I sag nr. 8 (tidligere principmeddelelse C-29-08) fandt Ankestyrelsen, at det ikke var tilstrækkeligt til at anse en indretning for en særlig indretning, at den først var blevet monteret i bilen, efter bilen havde forladt fabrikken. Det måtte også kræves, at der var tale om en nødvendig indretning som følge af borgerens funktionsnedsættelse, og at der ikke var tale om standardudstyr. Ved afgørelsen af, om der var tale om standardudstyr blev der lagt vægt på, om det drejede sig om udstyr, der efter en faglig vurdering normalt blev leveret og indsat i den konkrete bilmodel, før den forlod fabrikken. I sag nr. 9 (tidligere principmeddelelse C-40-08) fandt Ankestyrelsen, at der ikke kunne gives afslag på støtte til særlig indretning efter bilbekendtgørelsen alene med den begrundelse, at anskaffelsen var foretaget, inden bevilling var modtaget. Borgeren kunne derfor godt påtage sig en udgift, efter at borgeren havde søgt kommunen herom, og inden bevilling var modtaget. Borgeren løb imidlertid den risiko, at kommunen gav afslag, hvorefter borgeren selv måtte afholde udgiften. Se hele principmeddelelsen Baggrund for at behandle sagerne principielt Se også Principafgørelser: https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-fab7ab968382 https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-bf0fa5743354 https://ast.dk/afgorelser/principafg...6-f3d64cd3d958 Hilsen Peter (y) |
Fordele med en Storebælt Handicapaftale
https://storebaelt.dk/priser-rabatte...H69kH32QCgPP1s
Fordele med en Storebælt Handicapaftale Du får en fast lav pris på 155 kr. for en enkelttur. Det gælder også, hvis dit invalidekøretøj er længere end 6 m. Du kører gennem ekspresbanen uden stop Prisen for at køre over broen trækkes automatisk via din bizz, direkte på dit betalingskort. Før du ansøger Før du kan indgå en Storebælt Handicapaftale, skal du have en funktionsdygtig bizz, du kan tilknytte din Storebælt Handicapaftale. Det kan være en bizz fra en udsteder, som har en aftale med A/S Storebælt. → Se listen over bizzer, der kan bruges hos Storebælt her. Sådan ansøger du Du skal ansøge på Danske Handicaporganisationers digitale tilmeldingsside for at få en Storebælt Handicapaftale. →Tilmeld Handicaprabat Hav følgende klart, inden du ansøger: Registreringsattesten til dit køretøj Dit NemId/MitID Din bizz og dit bizz-nummer Du skal også bruge tilmeldingssiden hvis du: Har fået ny bil Skal have overført en bizz til Storebælt Handicap Har du brug for hjælp? Hvis du er fritaget for NemID skal du kontakte Danske Handicaporganisationer → Brug kontaktformularen her Hvis du oplever problemer med at ansøge, skal du kontakte Danske Handicaporganisationer på tlf.: 36 75 17 93 eller på kontaktformularen herunder. Du skal ikke kontakte A/S Storebælt. → Brug kontaktformularen her → Se listen over bizzer, der kan bruges hos Storebælt her. Om Storebælts samarbejde med Danske Handicaporganisationer A/S Storebælt har et samarbejde med Danske Handicaporganisationer om Storebælt Handicapaftalen. Fra du sender din digitale ansøgning via Danske Handicaporganisationer, og til din ansøgning er behandlet, går der sjældent mere end fem arbejdsdage. Betingelser Vær opmærksom på, at du skal kunne dokumentere din ret til en Storebælt Handicap jf. gældende betingelser, som du finder i den digitale ansøgning, samt at du skal have en bizz, der er aktiv. → Se A/S Storebælts privatlivspolitik og vilkår og betingelser her Hilsen Peter (y) |
Handicap konsulent Jesper Jarl
https://handicapkonsulenten.dk
Handicapkonsulent - til rådgivning og foredrag om støttemuligheder til mennesker med handicap Jeg hjælper borgere, handicaporganisationer og kommuner Leder du efter en handicapkonsulent, som tilbyder både handicaprådgivning og foredrag om støttemuligheder til mennesker med handicap? Så behøver du ikke at lede videre. Jeg tilbyder rådgivning, undervisning og foredrag for borgere, handicaporganisationer og kommuner. Jeg holder til i Farum, men kommer på hele Sjælland. Jeg tilbyder rådgivning og foredrag Mit fagområde er servicelovens voksenbestemmelser. Derudover har jeg specialviden inden for handicapbiler, hjælpemidler, boligindretning og merudgifter. Jeg tilbyder handicaprådgivning inden for: Enkeltsager til borgere, herunder hjælp til at skrive ansøgninger og klager Bisidning, partsrepræsentation og anden mødedeltagelse i enkeltsager Sagsgennemgang og sparring til kommuner Undervisning, kurser og foredrag om lovgivning og praksis – få et overblik over handicapkompenserende ydelser og ordninger Udarbejdelse af tekster til hjemmesider og medlemsblade om lovgivning og praksis Anden rådgivning fra en handicapkonsulent Hilsen Peter (y) |
Hvis du har brug for en bil til handicappede, så er det bedste valg en BMW
|
Regler parkering invalideskilt
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2022-0...3pLkM2wZGaKVhg
Hvilke regler er der for parkering på offentlige områder? Har man parkeringskortet liggende synligt i forruden (OBS! Hele forsiden af kortet med serienummer og start- og udløbsdato skal være synligt udefra), gælder følgende regler: Der må parkeres 15 minutter på steder, hvor alene af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvis det fremgår at ærindekørsel er tilladt. Standsningsforbud må ikke overtrædes. Parkering er tilladt 1n time på steder, hvor der ellers må parkeres 15 eller 30 minutter. Ubegrænset parkering på steder, hvor en, to eller tre timers parkering er tilladt – med mindre der på skiltet med handicapsymbolet er angivet en tidsbegrænsning. Er en tidsbegrænsning angivet, skal den følges og p-skiven indstilles. Ubegrænset parkering på steder med billetautomat (parkometer og parkomat), hvis man ved ankomst betaler for det maksimalt tilladte tidsrum, der gælder for personer uden parkeringskort. Er der ikke en handicapparkeringsplads, eller er den optaget, gælder samme lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads. Eneste krav er, at du har stillet p-skiven. Kilde: handicap.dk Pas på dit invalideskilt, som er i høj kurs En eller flere personer gik onsdag målrettet efter handicapskilte på en parkeringsplads. Tre personer anmeldte onsdag, at de har fået stjålet deres parkeringskort, der giver dem tilladelse til at parkere på en handicap-parkeringsplads. Tyverierne er sket fra biler, der alle holdt parkeret på Bryggertorvet i Ølstykke. I mindst to af tilfældene er tyverierne sket ved, at gerningspersonen har knust en rude for at få fat i kortet. Hilsen Peter (y) |
Fortsat fokus på kommunernes sagsbehandlingstid på bilstøtteområdet
https://ast.dk/social/artikler/hjael...teomradet/view
Ankestyrelsen udgav i 2017 en best practice-undersøgelse med gode råd til sagsbehandlingen på bilstøtteområdet. Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen om at sikre sig, at de gode råd fra undersøgelsen igen bliver kommunikeret bredt ud til kommunerne, fordi der fortsat er lang sagsbehandlingstid på bilområdet i nogle kommuner. Af specialkonsulent Mette Thostrup Handicapbiler er for nogle mennesker afgørende for, at de kan leve et liv med blandt andet sociale og arbejdsmæssige aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at borgerne oplever, at deres sager bliver behandlet af kommunerne inden for rimelig tid og ikke trækker unødigt ud. Det er et grundlæggende princip, at alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt. Læs mere i vejledning om forvaltningslovens pkt. 200 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1986/11740 ""HURTIG OG SMIDIG SAGSBEHANDLING 200. Det selvfølgelige krav om, at alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt, gælderi særlig grad sager, hvori enketlpersoner eller private selskaber, institutioner, foreninger m.v. er part. I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed. Det bør også i øvrigt i videst muligt omfang sikres, at der ikke pålægges den enkelte borger processuelle pligter, f.eks. med hensyn til sagens oplysning, eller egentlige formkrav, der kun vil kunne opfyldes af borgere med særlige forudsætninger i form af uddannelse og lignende, eller som nødvendiggør, at borgeren må søge sagkyndig bistand. Hvor lovgivningen tillægger borgerne nogle rettigheder kan det ikke pålægges den, deransøger herom at udfylde særlige ansøgningsskemaer og andet blanketmateriale som forudsætning for, at sagen tages under behandling, medmindre der er hjemmel til at stille et sådant formkrav. På sagsområder, hvor myndigheden har brug for en række faktiske oplysninger for at kunne afgøre en sag, kan det imidlertid være en hjælp for såvel borgerne som myndigheden, at der udarbejdes spørgeskemaer, blanketter og lignende, som en sags parter opfordres til at udfylde. Myndigheden bør så vidt muligt bistå med tilvejebringelse af de nødvendige oplysninger til sagens behandling, herunder i fornødent omfang vejlede om, hvordan oplysningerne kan tilvejebringes lettest mugligt. I kravet om, at sagsbehandlingen skal tilrettelægges så økonomisk som muligt, ligger ikke alene, at der med hensyn til behandlingen af de enkelte sagstyper skal foretages en vurdering af, hvilke ressourcer myndigheden skal sætte ind på løsningen af opgaven, men også på, hvilken økonomisk betydning en hurtig og smidig sagsbehandling kan have for den pågældende borger. I sager, hvor det er af væsentlig økonomisk betydning for den pågældende borger, at der hurtigt meddeles afgørelse i sagen, som det f.eks. kan være tilfældet med hensyn til eksporttilladelser og eksportstøtte, bør dette også tages i betragtning. Endelig ligger der i kravet om en hurtig sagsbehandling, at unødig høring af andre myndigheder bør undgås, jfr. herom nedenfor under pkt. 202-204. Ankestyrelsen gennemførte i 2017 interviews med ledere og sagsbehandlere i seks kommuner, der havde kort sagsbehandlingstid i sager om bilstøtte. Formålet var at få viden om de gode erfaringer, kommunerne har i forhold til organiseringen og håndteringen af sagerne. På baggrund af disse interviews offentliggjorde Ankestyrelsen en best practice undersøgelse med gode råd til, hvordan sagsbehandlingstiden kan nedbringes. Nogle kommuner har erfaring med at nedbringe sagsbehandlingstiden ved at have en systematisk og ensartet tilgang i sagsbehandlingen fx ved brug af skemaer og skabeloner. Andre kommuner har oplevet, at en målrettet og læsevenlig skriftlig information om betingelserne for at få tilkendt støtte (fx på kommunens hjemmeside) kan bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiden, fordi vejledningen kan mindske antallet af åbenbart irrelevante ansøgninger. Undersøgelsen er fortsat et relevant og praktisk arbejdsredskab for kommuner, der ønsker inspiration til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Hent undersøgelsen her https://ast.dk/publikationer/ankesty...r-serviceloven Sidst opdateret 15.12.2022 phhmw Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk.2? https://www.k10.dk/showthread.php?p=374706#post374706 Herunder HJEMVISNINGER af Ankestyrelsen og DUKH https://www.k10.dk/showpost.php?p=374706&postcount=10 Hilsen Peter (y) Bilag Hyrdebrev fra ministeriet: Ministeriet 2005 Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected] KPU/ J.nr. 222-1559 Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune 8. september 2005 Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministerens svar til Folketinget vedlægges. Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager. I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid. § 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen." |
Alt om handicapparkering, regler, pladser og tilgængelighedsrådgivning
https://handicap.dk/brugerservice/ko...regler-pladser
ALT OM HANDICAPPARKERING, REGLER, PLADSER OG TILGÆNGELIGHEDSRÅDGIVNING Her på siden har vi samlet alt information, vi kan omkring handicapparkering og -parkeringspladser. Hvordan får jeg oprettet en handicapparkeringsplads? For at kunne få oprettet en handicapparkeringsplads skal du kunne fremvise et handicapparkeringskort. Du kan søge om handicapparkeringskort hos Danske Handicaporganisationer her Ansøgningen om oprettelse af handicapparkeringsplads afhænger af, om du søger på offentlige eller private områder, og om du søger en reserveret parkeringsplads eller ej. Du kan læse mere om dette herunder. Hvem opretter handicapparkering på offentlige områder? Kommunen opretter handicapparkering på offentlige veje og pladser, som kan benyttes af alle med et handicapparkeringskort. Da ansøgningsproceduren er forskellig fra kommune til kommune, foreslår vi, at du kontakter din personlige kommune for at lære deres specifikke procedure at kende. Der oprettes som udgangspunkt ikke reserverede handicapparkeringspladser på offentlige veje og parkeringspladser. Det vil sige, at offentlige handicapparkeringspladser lovligt kan benyttes af alle med et handicapparkeringskort. Ønsker du at ansøge om en reserveret handicapparkeringsplads til dit køretøj, kan du kontakte din kommune herom. Ansøgningen om en reserveret handicapparkeringsplads vurderes i hvert enkelt tilfælde, som beskrevet i færdselslovens § 92 Stk. 3: ”Når særlig tungtvejende hensyn taler herfor, kan vejmyndigheden efter stk. 1 træffe bestemmelse om, at en parkeringsplads skal reserveres til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handicap.” Hvem opretter handicapparkering på private områder? Vil du have oprettet handicapparkering på privatejede veje eller pladser, skal du kontakte grundejeren. Det gælder både, hvis du ønsker at oprette en reserveret handicapparkeringsplads og handicapparkering til fælles brug. Hvem opretter handicapparkering på private fællesveje? Ønsker du at ansøge om oprettelse af handicapparkering på en privat fællesvej, opfordrer vi til at kontakte din kommune omkring ansøgningsproceduren. I nogle kommuner har kommunen vejmyndigheden over private fællesveje, og andre steder er det vejejeren selv, som skal godkende oprettelse af handicapparkeringspladser. Dette gælder både, hvis du ønsker at oprette en reserveret handicapparkeringsplads og handicapparkering til fælles brug. Hvilke regler er der for oprettelse af handicapparkering ved nybyggeri? Ved nybyggeri kan der i byggetilladelsen stilles krav til oprettelse af parkeringspladser. Ved etablering af parkeringsarealer beskriver bygningsreglementet følgende krav for handicapparkeringspladser: ”I forhold til handicapvenlige parkeringspladser er der med BR 18, § 401, stk. 1 krav om, at der ved udformningen af parkeringspladser skal etableres et passende antal, der kan anvendes af handicapegnede køretøjer. Kravet til handicapegnede parkeringspladser anses som opfyldt, når kravene i BR18, § 401, stk. 2 om, at brugsarealet skal være 3,5 m x 5.0 m og placeret så nær indgangen som muligt, at belægningen skal være fast og jævn, samt at niveauspring i adgangsarealet fra parkeringsarealet til andet areal højst er 2,5 cm. Når der indrettes handicapvenlige parkeringspladser, bør mindst én parkeringsplads have et brugsareal på 4,5 m x 8,0 m for at imødekomme behovet for parkering af minibusser med lift bag på.” Hvordan får jeg en personlig handicapparkeringsplads ved min bopæl? Du kan søge om at få en afmærket handicapparkeringsplads ved din bopæl, som er registreret til dit køretøj. Hvis parkeringspladen skal etableres på en offentlig vej, skal du kontakte din kommune. Hvis du derimod bor på privat vej, skal du kontakte ejeren af vejen. En handicapparkeringsplads til personlig brug på privat vej kan bevilges efter Servicelovens §116 stk. 1, idet en personlig parkeringsplads er omfattet af boligbegrebet. Du skal dog være opmærksom på, at en ejerforening kan beslutte ikke at opstille nummerpladetavler til handicapparkeringspladser på den privatvej, de administrerer. Du får kun bevilliget en reserveret parkeringsplads, hvis ’særligt tungtvejende hensyn taler herfor’, som beskrevet i færdselslovens § 92 Stk. 3. Hvis du får afslag på at få oprettet en reserveret parkeringsplads, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet. Hvordan får jeg en personlig handicapparkeringsplads ved min arbejdsplads? Du kan søge om at få en afmærket handicapparkeringsplads ved din arbejdsplads, som er registreret til dit køretøj. Hvis parkeringspladsen skal etableres på en offentlig vej, skal du kontakte din kommune. Hvis parkeringspladsen derimod skal etableres på en privat vej, skal du kontakte ejeren af vejen. Du får kun bevilliget en reserveret parkeringsplads, hvis ’særligt tungtvejende hensyn taler herfor’, som beskrevet i færdselslovens § 92 Stk. 3. Hvis du får afslag på at få opret en reserveret parkeringsplads, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet. Regler for nedlæggelse af handicapparkeringspladser ved offentlig vej Hvis du ønsker at nedlægge en handicapparkeringsplads ved offentlig vej, kan du kontakte din kommune herom. Dette gælder også, hvis du ønsker at nedlægge en reserveret handicapparkeringsplads, hvor du har en nummerpladetavle registreret til dit køretøj. Kommuner kan frit nedlægge handicapparkeringspladser - med godkendelse fra politiet. Hvis du ønsker at klage over nedlæggelse af handicapparkering, kan du gå i dialog med kommunen. Du kan også kontakte DH’s lokalafdeling i din kommune og gå i dialog med kommunen via Handicaprådet. Regler for nedlæggelse af handicapparkeringsplads ved privat vej Hvis du ønsker at nedlægge en handicapparkeringsplads ved privat vej, skal du kontakte ejeren af vejen. Dette gælder også, hvis du ønsker at nedlægge en reserveret handicapparkeringsplads, hvor du har en nummerpladetavle registreret til dit køretøj. Hvad er målkravene for en handicapparkeringsplads? Ved nybyggeri skal handicapparkeringspladser anlægges så tæt på indgangen som muligt og skal måle 3,5 x 5 m. Hvis der skal anlægges handicapparkeringspladser til minibusser med lift bag på, bør de måle 4,5 x 8 m. Niveauspringet mellem parkeringspladsen til et andet areal bør højst være 2,5 cm. Regler for handicapparkering i Europa Dit handicapparkeringskort er gyldigt i hele Europa, og kan derfor bruges ved alle handicappladser, når du rejser i Europa. Der kan dog være forskellige regler for handicapparkering ved henholdsvis offentlige og private pladser. Du kan læse mere om regler for handicapparkering i Europa her (english) (åbner i nyt vindue) Hvilke regler er der for parkering på offentlige områder? Har man parkeringskortet liggende synligt i forruden (OBS! Hele forsiden af kortet med serienr. og start- og udløbsdato skal være synligt udefra), gælder følgende regler: Der må parkeres 15 minutter på steder, hvor alene af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvis det fremgår at ærindekørsel er tilladt. Standsningsforbud må ikke overtrædes. Parkering er tilladt 1 time på steder, hvor der ellers må parkeres 15 eller 30 minutter. Ubegrænset parkering på steder, hvor 1,2 eller 3 timers parkering er tilladt – med mindre der på skiltet med handicapsymbolet er angivet en tidsbegrænsning. Er en tidsbegrænsning angivet, skal den følges og p-skiven indstilles. Ubegrænset parkering på steder med billetautomat (parkometer og parkomat), hvis man ved ankomst betaler for det maksimalt tilladte tidsrum, der gælder for personer uden parkeringskort. Er der ikke en handicapparkeringsplads, eller er den optaget, gælder samme lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads. Hvis du har fået oprettet din egen personlige handicapparkeringsplads med bilens registreringsnummer ved hjem eller arbejde og pladsen er på offentlig vej, er det ikke nødvendigt at anbringe parkeringskortet i bilens forrude. Nogle steder har man lokalt vedtaget, at det skal være billigere eller gratis at parkere. Hvilke regler er der for parkering på private områder? Ovenstående parkeringsregler gælder for parkering på offentlig vej eller område. På private områder fx ved indkøbscentre, eller på pladser, hvor det er private firmaer, der står for kontrollen, skal man følge de regler, som de skilter med. I de fleste private områder betyder det normal betaling og samme tidsbegrænsning som alle andre. Ønsker du en afmærket p-plads ved dit hjem og/eller din arbejdsplads, skal du henvende dig til kommunen, hvis det drejer sig om offentlig vej. Er der tale om privat vej, skal du kontakte ejeren. Hvordan kan man vide, om man parkerer på et offentligt eller privat område? Ved private parkeringspladser er skiltene sorte med hvid skrift. Private områder markeres ved indkørslen med et sort skilt med et hvidt ’P’. Der vil ofte være et logo på skiltene, der viser hvilket privat parkeringsselskab, der administrerer parkeringsområdet. Ved offentlige parkeringspladser er skiltene blå med hvid tekst. Kan man holde gratis på handicapparkeringspladser med parkeringskort? Det er gratis at parkere på offentlige pladser med parkeringskort i følgende byer. Her skal du blot huske at stille p-skiven: København, Frederiksberg, Hillerød, Lyngby-Taarbæk, Gudhjem, Næstved, Odense, Svendborg, Sønderborg, Kolding, Esbjerg, Fredericia, Vejle, Århus, Randers, Silkeborg, Helsingør, Horsens, Aalborg, og Skagen. Kender du til andre byer, hvor det enten er gratis eller billigere, så send os gerne en mail på [email protected] Klik her for at sende os en mail med dine anbefalinger Er du i tvivl om parkering, så søg oplysning om de lokale regler hos politiet eller i din egen kommune. Hilsen Peter (y) |
Kørekort og helbred
https://stps.dk/da/helbred-og-koerekort/
Styrelsen for Patientsikkerhed yder lægefaglig rådgivning til Færdselsstyrelsen i kørekortsager. Færdselsstyrelsen træffer afgørelse om udstedelse og fornyelse af kørekort. Ansøgning om kørekort Din læge skal udfylde en lægeattest ved første kørekort, ved fornyelse af stort kørekort, og hvis du har en tidsbegrænsning på kørekortet på grund af helbredsmæssige forhold. Læs mere om lægeattest og kørekort Læs mere om behandling af kørekortsager Download attester Hent kørekortattest Blanket til helbedsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort. Blanketten kaldes også 'kørekortattest' eller 'motorattest'. Hent kørekortattest (pdf) https://stps.dk/da/helbred-og-koerek...67276CE537D5DB Diabetes Blanket https://stps.dk/da/helbred-og-koerek...67276CE537D5DB Hilsen Peter (y) |
Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017
https://stps.dk/da/udgivelser/2017/v...A6E7C2347.ashx
Denne vejledning henvender sig primært til læger, der som led i deres arbejde kommer i kontakt med patienter som allerede har et kørekort, eller patienter som skal til at erhverve kørekort. Vejledningen kan bruges, når praktiserende læger, og nogle gange andre speciallæger, skal vurdere helbredstilstanden hos en patient i forbindelse med overvejelser om et lægeligt kørselsforbud eller ansøgning om udstedelse eller fornyelse af kørekort. Konkret drejer det sig om følgende situationer: Når en læge skal vurdere, om der bør udstedes et lægeligt kørselsforbud i henhold til autorisationslovens § 44 på grund af en helbredstilstand/sygelig tilstand hos en patient, som indebærer risiko for trafiksikkerheden (se kapitel 2.2.). Når en læge skal udfylde lægeattest om kørekort, idet følgende kaldt kørekortattesten: »Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort«. Når en læge skal udfylde den såkaldte diabetesattest: »Lægeerklæring om diabetes i forbindelse med helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort«. Når en læge skal afgive en anden udtalelse i forbindelse med en patients ansøgning om udstedelse eller fornyelse af kørekort. Vejledningen præciserer de krav til omhu og samvittighedsfuldhed, som læger i henhold til autorisationsloven bør udvise ved vurdering af spørgsmål om helbred og bilkørsel. Vejledningen kan også læses af borgere, der har brug for at vide, hvornår man lægefagligt vurderer, at en borger på grund af sygdom, svækkelse, indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer, påvirkning af op- stemmende eller bedøvende midler eller af andre lignende årsager »er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde«, jf. færdselslovens § 54, stk. 2. Heraf fremgår det klart, at motorkøretøj ikke må føres eller forsøges ført af nogen, som er omfattet af ovenstående. Når der efter kapiteloverskrifterne står et bogstav, henviser det til det tilsvarende afsnit i kørekortattesten (»Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort«). Kapitel 5.1 om hjertesygdomme træder først i kraft den 1. januar 2018. Der er dog meget begrænsede afvigelser i forhold til det hidtidige regelsæt (Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9584 af 10. oktober 2013 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer). Vejledningen knytter sig til følgende lovgivning: Færdselsloven LBK nr. 38 af 5. januar 2017 med senere ændringer. Bekendtgørelse om kørekort nr. 815 af 21. juni 2017 med senere ændringer (omtales herefter som Køre- kortbekendtgørelsen). Cirkulære om kørekort nr. 9163 af 25. marts 2015 med senere ændringer. Sundhedsloven LBK nr. 1188 af 24. september 2016 med senere ændringer. Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 1356 af Vejledning om helbredskrav til kørekort 23. oktober 2016 med senere ændringer. Hilsen Peter (y) |
Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love-erklæring
Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love-erklæring
https://www.ft.dk/samling/20222/almd.../133/index.htm Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love-erklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, når borgerens funktionsevne er væsentligt uændret jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen 4, stk. 1, med den virkning, at kommunerne skal træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger, og om det samme gør sig gældende i sager om hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler efter behov? Af: Karina Adsbøl (DD) Til: social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Dato: 02-03-2023 Status: Ikke besvaret Vi holder øje med svaret. DUKH https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...love-erklæring Anvendelse af tro og love-erklæringer i serviceloven Der er pr. 1.1.2018 kommet flere muligheder for anvendelse af tro og love-erklæringer i serviceloven. I 2010 dukkede anvendelsen af tro og love-erklæringer op i serviceloven, idet sigtet var at afbureaukratisere i den offentlige sektor. Mere konkret er formålet, at kommunen i enkle og entydige sager anvender færrest mulige ressourcer i sagsbehandlingen, og borgeren får en afgørelse så hurtigt som muligt. I begyndelsen var det frivilligt, om kommunerne ville anvende sådanne tro og love-erklæringer, men nu skal den anvendes i en enkelt situation. Hilsen Peter (y) |
Kan jeg få genbevilling af trivselsbil på tro og loveerklæring?
https://www.ulykkespatient.dk/medlem...rll2tnITzszNHc
Spørgsmål: For 15 år siden fik jeg støtte til bil fra kommunen. Jeg har været glad for bilen, og den har kørt upåklageligt indtil nu. Jeg har søgt kommunen om udskiftning og bedt om, at sagen behandles med 'tro og loveerklæring', da jeg jo ikke er blevet bedre siden dengang. Kommunen har dog afvist dette og vil have mig igennem hele systemet. Kan de gøre det – eller kan jeg forlange, at de afgør sagen på de oplysninger, der allerede foreligger? Svar: Ifølge Bekendtgørelse nr. 827 af 7. juni 2022 kan kommunen anvende ’tro og loveerklæring’ hvis ”…ansøgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret, siden kommunalbestyrelsen sidst traf afgørelse om støtte til køb af bil, og ansøgeren underskriver en tro og love-erklæring herom”. Det er altså ikke en ret, du har som borger, at sagen behandles som sådan. Hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, skal de gøre dette. Det ligger i kommunens oplysningspligt. Og hvis du forlanger, at kommunen IKKE må indhente yderligere oplysninger, vil kommunen derfor skulle træffe afgørelse på det foreliggende grundlag – og det vil efter al sandsynlighed føre til et afslag, hvis kommunen selv har vurderet, at der er behov for yderligere oplysninger. Det fremgår af dit spørgsmål, at nuværende bil er 15 år gammel, og det er med andre ord 15 år siden, at kommunen sidst har vurdere din situation og dit behov. Der skal som ovenfor nævnt være tale om en situation, hvor din funktionsnedsættelse eller dit kørselsbehov er så godt som uændret, før der kan ske forenklet sagsbehandling med ’tro og love erklæring’. At der ikke er sket forbedring, er dog ikke det samme som, at der ikke er sket ændringer. Min umiddelbare vurdering er derfor, at kommunen meget vel kan have ret i deres vurdering af, at der er behov for indhentning af yderligere oplysninger. Og ja – du kan godt modsætte dig, at kommunen indhenter yderligere oplysninger, men det vil formentlig betyde, at du får afslag på din ansøgning og dermed mister afgiftsfritagelsen på din nuværende bil. Jeg vil derfor i stedet opfordre dig til at gå i konstruktiv dialog med kommunen om hvilke oplysninger, der er behov for at indhente – og hvordan du selv kan bidrage med oplysning af sagen. Venlig hilsen Bente Elton Rasmussen Socialrådgiver phhmw Mit svar på Facebook: Læs følgende og glem ikke at hvad Folketinget ønsker, kræver eller lovgiver om, er ikke det samme som at Folketinget styrer dette lille retssamfund: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20151BB00060 https://www.ft.dk/samling/20121/almd...04/1234199.pdf Læs BOKS #3 https://www.k10.dk/showpost.php?p=334271&postcount=380 Alt om invalidebil, læses bagfra. Vidensbank https://www.k10.dk/showthread.php?t=...oktoft&page=47 Du skal altid kende til din kommunalbestyrelse vedtagne frister, hvor der normalt skal falde en afgørelse Læs her: https://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 Tidligere fik Tårnby kommune bekræftet af den tidligere Statsforvaltning at en sagsbehandlingstid, for genbevilling, af invalidebil, på 18 måneder er acceptabel. Med venlig hilsen Hilsen Peter :evil: Bilag Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter lov om social service "Gældende" https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/827 https://www.ft.dk/samling/20222/almd.../133/index.htm Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love-erklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, når borgerens funktionsevne er væsentligt uændret jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen 4, stk. 1, med den virkning, at kommunerne skal træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger, og om det samme gør sig gældende i sager om hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler efter behov? SVAR Som det også er anført i spørgsmålet, skal kommunerne efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, i de tilfælde, hvor borgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og borgerens funktionsnedsættelse i al væsentlighed er uændret siden den seneste afgørelse, og borgeren underskriver en tro- og loveerklæring herom, træffe afgørelse om udskiftning af hjælpemidlet uden at indhente yderligere oplysninger. Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, kan kommunerne desuden træffe afgørelse om reparation af et hjælpemiddel på baggrund af en tro- og loveerklæring fra borgeren om behovet for reparation. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke centralt indsamlede data om kommunernes brug af tro- og loveerklæringer ved udskiftning og reparation af hjælpemidler. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister SPØRGSMÅL.af k10 Hvormange kommuner, og hvor mange gange er "Tro og Love Erklæringer" blev brugt, siden muligheden blev vedtaget af Folketinget? Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven "Gældende" https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1247 §4 ""§ 4. Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan desuden træffe afgørelse om reparation af et hjælpemiddel på baggrund af en erklæring på tro og love fra ansøgeren om behovet for reparation. Kommunalbestyrelsen kan i sammenhæng hermed opstille faste kriterier for reparation af visse hjælpemidler, f.eks. kriterier for prisen på reparation, hvor reparationen skal foretages, og hvor længe efter modtagelsen af hjælpemidlet reparation kan ske."" |
Tro og love erklæring
Svar på https://www.k10.dk/showpost.php?p=374876&postcount=466
SVAR: https://www.ft.dk/samling/20222/almd...05/2683804.pdf Folketingets Socialudvalg har d. 2. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 133 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD). Spørgsmål nr. 133: ”Vil ministeren redegøre for, om alle landets kommuner anvender tro- og love- erklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, når borgerens funktionsevne er væsentligt uændret jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen§ 4, stk. 1, med den virkning, at kommunerne skal træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger, og om det samme gør sig gældende i sager om hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler efter behov?” Svar: Som det også er anført i spørgsmålet, skal kommunerne efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, i de tilfælde, hvor borgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og borgerens funktionsnedsættelse i al væsentlighed er uændret siden den seneste afgørelse, og borgeren underskriver en tro- og loveerklæring herom, træffe afgørelse om udskiftning af hjælpemidlet uden at indhente yderligere oplysninger. Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, kan kommunerne desuden træffe afgørelse om reparation af et hjælpemiddel på baggrund af en tro- og loveerklæring fra borgeren om behovet for reparation. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke centralt indsamlede data om kommunernes brug af tro- og loveerklæringer ved udskiftning og reparation af hjælpemidler. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister Hilsen Peter (y) |
Principafgørelse 70-17 "Gældende" Merudgifter etc.
https://ast.dk/afgorelser/principafg...b-83c09989e5d8
Ankestyrelsens principafgørelse 70-17 Principafgørelsen fastslår 1 Kommunen skal efter serviceloven dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (handicap). Kommunen skal også dække de nødvendige merudgifter, som forældre, der forsørger et barn med et handicap, har. Borgeren skal selv afholde udgifter, som andre borgere uden et handicap på samme alder og i samme livssituation har. Udgifter herudover kan efter en konkret vurdering dækkes efter reglerne om merudgifter. Når kommunen skal vurdere, om borgeren har merudgifter til drift af bil, skal kommunen først tage stilling til, om borgeren uden sit handicap ville have haft bil. Kommunen skal også overveje, om det er en nødvendig følge af borgerens handicap at anvende bil. Den samme vurdering skal ske, når der er flere biler i husstanden. Kommunen skal også vurdere, om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, eller om den er en personbil af almindelig størrelse. Kommunen skal dernæst skelne mellem borgerens forskellige typer af kørsel. Først efter disse vurderinger kan kommunen beregne en borgers eventuelle nødvendige merudgifter til drift af bil. Ville borgeren have haft bil eller ej Et handicap betyder ikke nødvendigvis merudgifter til drift af bil. Det er derfor afgørende for vurderingen af merudgifter til drift af bil, om borgeren ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag ville have haft bil, hvis funktionsevnen ikke var nedsat. Vurderingen heraf skal ske ved at sammenligne borgeren med andre borgere uden handicap på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at kommunen ud over alder kan lægge vægt på fx beskæftigelse, uddannelse, bopælsforhold, civilstatus, husstandsstørrelse, aktivitetsniveau og behovet for mobilitet. Der er tale om et objektivt sammenligningsgrundlag, hvor det kan være nødvendigt at indhente oplysninger i form af fx statistikker, der kan klarlægge, om en borger uden handicap på samme alder og i samme livssituation ville have haft bil. Det betyder også, at borgerens subjektive forhold er uden betydning. Det har altså ingen betydning, om borgeren ville have foretrukket en bestemt transportform, hvis ikke borgeren havde haft et handicap. På samme måde er det uden betydning, om borgeren – hvis borgeren først senere i livet har fået et handicap – havde bil eller ej, før sit handicap. Om borgeren uden sit handicap ville have haft bil, er en vurdering, der kan ændre sig over tid, afhængig af borgerens alder og livssituation. Kommunen skal foretage den samme vurdering, når der er tale om en husstand med flere biler. Det skal her tilsvarende vurderes, om husstanden ville have haft flere biler ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag. I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at det var sandsynliggjort, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis ikke borgeren havde haft et handicap. Borgeren var 21 år, gik på højskole, og havde bopæl hos sine forældre 6 km fra centrum i en større by. Borgerens udgifter til drift af bil kunne derfor dækkes. Ankestyrelsen ændrede derfor kommunens afgørelse. Særlig stor og driftsmæssig dyr bil Beregningen af merudgifter til bil afhænger også af, om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr i forhold til personbiler af almindelig størrelse. Der kan fx være tale om højere vedligeholdelsesudgifter og brændstofudgifter, og højere udgifter til udligningsafgift og forsikringspræmie. Disse ekstraudgifter vil kunne dækkes som merudgifter. At borgerens bil skal sammenlignes med personbiler af almindelig størrelse betyder, at en særlig stor og driftsmæssig dyr bil normalt vil være en egentlig kassebil. Ved personbiler af almindelig størrelse forstås en bred vifte af de normalt forekommende typer biler, som kan variere fra mikrobiler til større familiebiler. I den forbindelse har borgerens livssituation afgørende betydning, herunder særligt hvor mange medlemmer, der er i husstanden. Formålet med kørslen Når kommunen har fastlagt, om borgeren ville have haft bil eller ej, og/eller om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, skal kommunen se på, hvilken type kørsel, der er tale om. Der kan være tale om handicapbetinget kørsel, ordinær kørsel eller privatkørsel. Handicapbetinget kørsel skyldes udelukkende borgerens handicap. Det er kørsel, som borgere uden et handicap ikke har, fx kørsel til kontroller som følge af borgerens handicap. Ordinær kørsel er ikke en følge af borgerens handicap. Det er kørsel, som andre borgere uden et handicap også har, fx kørsel til og fra fritidsaktiviteter, familiebesøg, og arbejde. Privatkørsel er kørsel, som ikke involverer borgeren, men kun andre husstandsmedlemmer. Det kan fx være en ægtefælles kørsel til og fra egne fritidsaktiviteter eller en families kørsel uden barnet, som har et handicap, fx kørsel til og fra arbejde. Privatkørsel vil aldrig være en nødvendig merudgift som følge af borgerens handicap og kan derfor ikke dækkes. Sondring mellem faste og variable udgifter til bil Når driftsudgifter til bil skal beregnes, er det i nogle tilfælde nødvendigt at skelne mellem, om der er tale om faste eller variable udgifter. Faste udgifter til bil er udgifter, som man har uanset kørselsomfang, fx forsikring og grøn ejerafgift. Faste udgifter til bil kan kun dækkes, hvis en borger uden sit handicap ikke ville have haft bil eller ikke ville have haft en ekstra bil. Og hvis borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr som følge af handicappet. I andre tilfælde vil der være tale om udgifter, som borgeren ville have uanset sit handicap. Variable udgifter til bil er udgifter, hvor størrelsen på udgiften afhænger af kørselsomfanget, fx brændstof, reparation, dæk m.v. I hvilket omfang en borger kan få dækket variable udgifter til bil, afhænger af den enkelte situation som beskrevet nedenfor. Beregning af driftsudgifter, hvis borgeren ville have haft bil Personbil af almindelig størrelse Hvis en borger på samme alder og i samme livssituation - men uden et handicap - ville have haft bil, kan borgeren, som har et handicap, kun få dækket den nødvendige handicapbetingede kørsel, når borgeren kører i en almindelig personbil. Det samme gælder, hvis borgeren har en ekstra almindelig personbil, men også ville have haft to biler, hvis borgeren ikke havde haft et handicap. Den handicapbetingede kørsel kan i disse tilfælde dækkes med udgangspunkt i statens lave kørselstakst. Det afgørende er dog, om de faktiske kørselsudgifter bliver dækket, da dette afhænger af bilens brændstofforbrug og brændstoftype. Særlig stor og driftsmæssig dyr bil Hvis borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, kan borgeren dog udover den handicapbetingede kørsel, også få dækket forskellen i drift mellem kassebilen og en personbil af normal størrelse ved den ordinære kørsel. Det gælder også, selvom kassebilen dækker hele familiens kørselsbehov. Beregningen af forskellen i drift skal ske på baggrund af den bevilgede bil, selvom borgeren har valgt at købe en dyrere bil. Den handicapbetingede kørsel skal her dækkes ud fra de faktiske udgifter, og den ordinære kørsel – ud fra den faktiske forskel i både de faste og de variable udgifter mellem en almindelig personbil og kassebilen. En almindelig personbil er ikke nødvendigvis den bil, som borgeren evt. har haft før, men er en bil, som andre på samme alder og i samme livssituation almindeligvis har. Kommunen kan ved beregningen af de ekstra brændstofudgifter sammenligne kassebilen med Skatterådets fastsatte brændstofforbrug for en privatbil. Beregningen af forskellen i udgifter til fx forsikring skal ske ud fra det objektive sammenligningsgrundlag. Det betyder, at forsikringsprisen for borgerens kassebil skal sammenlignes med, hvad andre borgere på samme alder og i samme livssituation uden et handicap betaler i forsikring. Skatterådets takst for fx forsikring vil derfor ikke altid være sammenlignelig, hvis taksten ikke afspejler borgerens alder. Beregning af driftsudgifter, hvis borgeren ikke ville have haft bil Hvis det kan sandsynliggøres, at en borger på samme alder og i samme livssituation men uden et handicap ikke ville have haft bil, skal borgeren som udgangspunkt have dækket alle nødvendige faste og variable driftsudgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel. Det gælder uanset, om der er tale om en almindelig personbil eller en kassebil. Der skal dog ske fradrag i den ordinære kørsel for udgifter til offentlig transport. Hvis borgeren har en nødvendig ekstra bil, og det er sandsynliggjort, at husstanden ikke ville have haft to biler, skal alle faste udgifter til den ekstra bil dækkes. De variable udgifter til den ekstra bil skal derimod normalt kun dækkes i forhold til den handicapbetingede kørsel, og ikke den ordinære kørsel. Det skyldes, at borgeren ved den ordinære kørsel almindeligvis ville have kørt i husstandens første bil, hvis der ikke havde været behov for en ekstra bil. Der kan dog være tale om dækning af de variable udgifter ved ordinær kørsel til en ekstra bil, hvis den er særlig stor og driftsmæssig dyr. Beregningen af udgifterne til både handicapbetinget og ordinær kørsel skal ske ud fra borgerens faktiske variable og faste udgifter til drift af bil. Ved beregningen af udgiften til brændstof kan kommunen tage udgangspunkt i bilens officielle brændstofforbrug, selvom det afviger fra det faktiske. Kommunen skal dog forholde sig til, om der er konkrete objektive forhold, der gør, at der skal tages udgangspunkt i det faktiske brændstofforbrug. Det kan fx være nødvendige ekstra varmeanlæg som en særlig indretning i bilen. Værditab på bilen skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Det skyldes, at et eventuelt værditab først kan konstateres ved udskiftning af bilen. Borgeren skal sandsynliggøre sit kørselsbehov. Omfanget af den ordinære kørsel fastsættes skønsmæssigt ud fra det behov, som andre på samme alder og i samme livssituation men uden et handicap har. Det betyder, at borgeren ikke har ret til at få dækket ethvert ordinært kørselsbehov, men at kommunen skønsmæssigt kan fastsætte et sædvanligt omfang. Kommunen kan i den forbindelse fx tage hensyn til, at gensidige familiebesøg er sædvanlige. I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, at kommunen kunne beregne driftsudgifterne ved den ordinære kørsel ud fra de faktiske udgifter og ikke ud fra statens laveste takst hos en borger, der ikke ville have haft bil. Driftsudgifter udover brændstofudgifter, ville borgeren få dækket, når de konkret opstod. Der kunne ske en overkompensation, hvis borgeren både fik dækket forholdsmæssige variable udgifter via statens laveste takst, og de variable udgifter, der konkret ville opstå. Ankestyrelsen stadfæstede derfor kommunens afgørelse. Fradrag i beregningen Handicapbetinget kørsel Ved handicapbetinget kørsel kan der ikke fradrages for sparet offentlig transport, da borgeren uden sit handicap ikke ville have haft transportudgiften. Udgiften kan heller ikke reduceres ud fra et skøn om, at kørslen kan kombineres med andre ærinder som fx indkøb. Kommunen kan dog ved beregningen tage hensyn til, om det er muligt at kombinere flere typer kontroller ved ét besøg. Kommunen skal dog undersøge dette og kan ikke gå ud fra, at det er muligt. Transportudgiften kan også reduceres, hvis der findes et egnet kontrolsted tættere på borgerens bolig. Hvis det ikke er en nødvendig følge af borgerens handicap at anvende bil til fx kontroller, skal kommunen kun dække udgiften til den billigste offentlige transportform. Ordinær kørsel I opgørelsen af nødvendige merudgifter til bil ved ordinær kørsel skal kommunen fratrække sparede transportudgifter. Det betyder, at de udgifter, som andre uden et handicap har til offentlig transport til ordinær kørsel, skal fratrækkes den samlede opgørelse. Ved voksne borgeres feriekørsel og lignende med andre voksne kan kommunen i beregningen tage hensyn til, at det er sædvanligt at bidrage til transportudgifter ved samkørsel. Se note 1 sidst i afgørelsen. Privat kørsel skal altid fradrages. Særlige problemstillinger i sager om driftsudgifter til bil Samlet opgørelse af driftsudgifter Ved beregning af merudgifter til drift af bil, når borgeren ikke ville have haft bil eller har en kassebil, kan kommunen lave en samlet opgørelse af udgifterne til bil, og på den måde inddrage både afgiftsbesparelser og ekstra afgifter. Borgeren kan fx være fritaget for grøn ejerafgift, men pålagt en udligningsafgift. I de tilfælde kan kommunen indregne afgiftsbesparelsen i den samlede opgørelse. Det afgørende er, at borger kompenseres for merudgifter til drift af bil generelt, og ikke i forhold til hver enkelt driftsudgift. Kommunen kan dog ikke modregne i andre typer merudgifter. Der skal være tale om sammenlignelige udgifter. Kommunen skal i de tilfælde lave en tydelig beregning af merudgifterne til drift af bil, så det står klart for borgeren, hvordan det samlede regnestykke er gjort op. Det samme gælder, når kommunen vælger at anvende statens kørselstakst ved beregningen, og så giver afslag på konkrete vedligeholdelsesudgifter, der i et vist omfang er indeholdt i statens kørselstakst. Kommunen må da opgøre, hvilken del af udgiften, der allerede er dækket via statens kørselstakst, og hvilken der ikke er. Nødvendighedsvurdering af driftsudgifter Når en borger søger om dækning af konkrete driftsudgifter til bil, skal kommunen - ligesom ved andre typer merudgifter - vurdere, om driftsudgiften er nødvendig. Det betyder, at lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift af bilen kan dækkes som nødvendige merudgifter hos de borgere, der ikke ville have haft bil, eller de, der har en kassebil, og hvor udgiften er højere end ved en almindelig personbil. Der kan fx være tale om serviceeftersyn, der er påkrævet, for at bevare fabriksgarantien, eller nødvendige reparationer, der opstår som følge af et evt. serviceeftersyn, og som er påkrævet for, at bilen kan anvendes forsvarligt. Der kan også være tale om en udgift til vinterdæk, fx i de tilfælde, hvor borgerens kassebil ikke kan anvendes forsvarligt uden brug af vinterdæk. En udgift til kørekortfornyelse som følge af borgerens handicap kan også dækkes som en merudgift, hvis det er nødvendigt for borgeren at bruge bil i hverdagen. I de tilfælde medregnes udgiften i den månedlige ydelse i det år, hvor udgiften falder. Det betyder dog samtidigt, at ikke-lovpligtige og valgfrie foranstaltninger, der ikke er nødvendige for den sikre drift af bilen, ikke kan dækkes som nødvendige merudgifter. Det kan fx være udgifter til at få foretaget et serviceeftersyn, og abonnement til vejhjælp. Højere udgifter til fx reparation af en hjælpemiddelbil, der skyldes, at borgerens bil er gammel, kan ikke dækkes som en nødvendig merudgift, hvis borgeren efter gældende regler havde ret til, men valgte ikke at søge om udskiftning af hjælpemiddelbilen. Det er dog kun den del af udgiften, der skyldes bilens høje alder, der ikke kan dækkes som en merudgift. I sag nr. 3 havde borgeren ikke ret til at få dækket selve udgiften til et rutinemæssigt årligt serviceeftersyn. Ankestyrelsen vurderede, at der i det konkrete tilfælde ikke var tale om en nødvendig driftsudgift, der var påkrævet for, at bilen kunne anvendes forsvarligt. Ankestyrelsen stadfæstede derfor kommunens afgørelse. Skader Udgifter som følge af skader på bilen kan ikke dækkes som nødvendige merudgifter, hvis skaden opstår som følge af førerens uagtsomhed. Det skyldes, at skaden i de tilfælde ikke er en følge af borgerens handicap, men en følge af førerens kørsel. Hvis skaden derimod er hændelig, vil udgifterne kunne dækkes hos de borgere, der ikke ville have haft bil, eller de, der har en kassebil, der bevirker en højere udgift i forbindelse med skaden. Der kan fx være tale om et stenslag på bilens forrude. I sag nr. 4 havde borgeren ikke ret til at få dækket udgiften til selvrisiko, der var opstået som følge af en skade på bilen. Der var tale om en skade, som borgerens hjælper ved sin uagtsomme kørsel havde påført bilen. Ankestyrelsen stadfæstede derfor kommunens afgørelse. Hilsen Peter (y) |
Ny arbejdende Bestyrelsesformand "Peters Vagtkorps"
Nyt Dragør firma.
Formåls§.: "Win Win situation” Ansatte i opstarten 1 (Peter) Undertegnede forsøger at opstarte ny virksomhed i Dragør kommune. “Peters Vagtkorps” som søger kommunen om tilladelse til at uddele parkeringsbøder, til bilister der optager invalidepladser for handicappede, uden eget “Invalideskilt” Folketinget har vedtaget ved lov, at ulovlig parkering på Invalidepladser, er dobbelt takst. https://www.trm.dk/nyheder/2021/hoej...dicapparkering Normal takst, alt efter om det er privat eller offentlig parkeringsplads: 1010 kr = 2020 kr som skal betales inden 10 kalenderdage, ellers går sagen til fogedretten med ekstra udgift til følge. Firmates investering.: Kasket og løbehjul til Peter samt tilladelse af Dragør kommunen til inddrivning af P-bøder, dobbelt takst…………………………………. 543.50 kr. Forventet indtægt…………………………………………… 10 parkeringsbøder pr dag = 20200 kr pr dag x 365 dage =…………………. 7.373.000 kr året. Fremtiden viser endnu større provenu, hvis tilladelse også gives til almindelig overskridelse af parkeringsreglerne, uden om Invalidepladser . Forhandlinger med kommunens økonomiske afdeling kune være en deling, så kommunen tildeles 50% = ………………………………..3.686.500 kr lige ned i kommunekassen. Derved forventes det at de varslede stigninger i børnepasning, vuggestue, børnehaver kan undgås. Bestyrelsesformanden er Peter, som blive arbejdende bestyrelsesformand, med honorar af ………………………………………………..3.686.500 kr skattepligtig. Denne indtægt vil ikke få indflydelse på min tidlige førtidspension, nu folkepensionist, der som alle ved, så bliver man rask juridisk set, når man overgår til folkepensionist. Er der blandt læserne en jurist, som kunne råde undertegnede i opstarten af det nye firma, hører jeg gerne nærmere. Hvad skal jeg vælge? Hvilke typer selskabsform og virksomhedsform findes der? Personligt ejet mindre virksomhed (PMV) Enkeltmandsvirksomhed. Interessentskab (I/S) Aktieselskab (A/S) Anpartsselskab (ApS) Iværksætterselskab (IVS) – udfaset i 2021. Andelsselskab. Selskab med begrænset ansvar (s.m.b.a.) Med venlig hilsen (y):mad: Kronisk smetepatient i den tunge ende, efter 2 alvorlige arbejdsskader, som ændrede et godt liv på et splitsekund. |
Bil og transport - FAQ ETC med svar til dig.
https://www.dukh.dk/Selvhjælp/Viden-...ransport---FAQ
Har du et varigt psykisk eller fysisk handicap, kan du søge kommunen om støtte og hjælp til transportmidler. På disse sider finder du oplysninger om transport, kørselsordninger og ikke mindst støtte til bil og kan finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi ofte møder i vores rådgivning. Nedre aldersgrænse for støtte til bil Hvad sker med bevilget bil, når barnet bliver 18 år? Kan vi beholde vores handicapbil, hvis vores barn skal i fast aflastning? Støtte til bil ved psykisk lidelse Støtte til reparation Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected] KPU/ J.nr. 222-1559 Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune 8. september 2005 Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministerens svar til Folketinget vedlægges. Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager. I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid. § 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen."" Støtte til særlig indretning Handicapbil ved delt forældremyndighed Førtidig udskiftning af bil Billån - beregning af afdrag Fritagelse for vægtafgift Kan jeg få støtte til en ældre handicapbil? Kan vi selv bestemme, hvordan overskuddet fra salg af vores handicapbil skal anvendes? Må vi ændre og ombygge vores handicapbil ved familieforøgelse? Kan en 16-årig få kørekort og støtte til bil? Er der er særligt transportfradrag for mennesker med handicap? Dækning af udgifter til transport til specialbørnehave Hvilken takst gælder for transport af barn til og fra sygehus? Kan en borger på førtidspension få fri taxakørsel til læge eller sygehus? Hjælp til transportudgifter til træning efter servicelovens § 117 Handicapkørsel til tandlæge Hvad sker der med vores handicapbil når vores barn flytter i botilbud? Et godt sagsforløb - og reglerne bag Hvis du er bisidder eller partsrepræsentant Hvis du vil klage - regler og gode råd Viden om arbejdsmarkedsområdet Viden om børnehandicapområdet Viden om tværgående emner Afløsning og aflastning Bil og transport Boligindretning Forbrugsgoder Hjælpemidler Overgangen fra barn til voksen Pasning af døende Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Personlig hjælp og pleje Spørgsmål indenfor tværgående emner STU Viden om voksenhandicapområdet https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...Lovguide---Bil Lovguide - Bil Denne guide henvender sig til dig, der ønsker en kortfattet introduktion til Servicelovens § 114 om støtte til køb og indretning af bil 26-05-2023 Denne lovguide giver dig et overblik over målgruppe, rammer og regler på handicapbil-området. Værd at vide om støtte til køb og indretning af bil https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt SKAL kendes af alle!!! Her finder du Praksisnyt, Lovguides og andre materialer fra DUKH. Vælg en kategori øverst for et hurtigere overblik. Hilsen Peter (y) |
Skruen strammes
https://www.ft.dk/samling/20231/almd...7206/index.htm
Socialudvalget Til: Dato: Social- og boligministeren 26. april 2024 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: SOU alm. del Spørgsmål 449 Hvordan forholder ministeren sig til, at borgere med handicap presses til at søge om udskiftning af handicapbil, inden bevillingsperioden på 8 år udløber, fordi de ellers risike- rer, at afgiftsfritagelsen på den eksisterende bil frakendes, så bilen ikke må anvendes i klageperioden? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected]. På udvalgets vegne Nanna W. Gotfredsen formand Vi afventer svaret Hilsen Peter :evil: |
Tårnby kommune 18 måneders sagsbehandlingsfrist på udskiftning
https://www.k10.dk/showpost.php?p=334271&postcount=380
Hvilket Ankestyrelsens Tilsyn accepterer. Læs og for stå. Hilsen Peter :evil: |
Der findes også løsninger for dig.
|
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:19. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension