@Ragdoll

Du svarer selv på dit eget spørgsmål (i din forrige tråd). Fleksjob er tiltænkt folk, der ellers ville havne på førtidspension.

Vi er så nogle der mener at denne gruppe (også skal sikres en løn, der samlet er lig, den overenskomst, der findes inden for området.

Hmmm... -en fleksjobber der selv kan tjene 400.000,- om året ved et deltidsjob, vil altså havne på førtidspension hvis h*n ikke får et tilskud på 265.000,- oveni... :D:D:D

Håber du selv kan se/læse hvor inkompetent det lyder ;)

Og hvorfor skal efterlønner osv. reguleres hvis de arbejder nogle timer ???



.

Men hvem siger, at vedkommende selv kan tjene 400.000 i et deltidsjob?? Fleksjobbet er jo netop lavet, fordi der er nogle skånehensyn, således at jobbet kan tilpasses den enkeltes behov. Det er da ikke sikkert, at man bare kan opnå en ansættelse i et almindeligt deltidsjob, hvis man har nogle andre skånehensyn??? Hvis det var så enkelt, så var der da ikke noget, der overhovedet hed fleksjob. Fleksjob er jo som udgangspunkt 37 timer, men med skånehensyn. Det kan da ikke sidestilles med et ordinært arbejde?? Undskyld, men jeg forstår slet ikke, hvad du mener?
Fleksjob ordningen er jo netop lavet sådan, at arbejdsgiveren får nogle fordele ved at ansætte en medarbejder med en kronisk lidelse, disse fordele har en arbejdsgiver jo ikke ved et almindeligt job/deltidsjob.

@Multe

Jeg kan ikke gøre for at du kender for lidt til virkeligheden.

Fleksjob anvendes for eksempel hvis højtlønnede angribes af sclerose muskeltvind m.m. de aggresive former man dør af vel at mærke.

Her fastholder virksomheden en medarbejder på nedsat tid, men samtidig løber virksomheden en større risiko ved at de ved, at medarbejderen kun holder kort tid. En sådan medarbejde ryger altså ud til intet, hvis der ikke er tilskud hjælp til arbejdspladsindretning m.m.

De eneste argumenter jeg har hørt indtil videre er nogle der kunne ligeså godt bruges af alle andre.

Og hvis du læser igen, så mener jeg at man selvfølgelig skal have mindstelønnen indenfor sit fag eller hvad man nu kan regne sig frem til af bedre vilkår, hvis det er muligt.

Men at de resterende timer hvor der ikke arbejdes på lige fod med alle andre offentlige ydelser (forsørgelse) betales af en max sats på f.eks. 143 kr. per ikke arbejdede time, det er stadig en hel del mere end man ville få på nogensomhelst anden ydelse.

Jeg fatter ikke at i selv mener at ordningen er fair, når der er mennesker der må leve af starthjælp, brøkpension, kontanthjælp, med mindre de er gift og slet ingenting kan få.

Som sagt før så er det vitterligt jeres mening at i vil sidde ved højbordet og spise flæskesteg og smide benene ned til alle andre der er på offentlig forsørgelse, der pænt må sidde på gulvet.

Jeg vil gerne spørge når i nu mener det er en helt rimelig ordning for jeres vedkommende. Hvad mener i så ville være rimeligt for:

En førtidspensionist?
En kontanthjælpsmodtager?
En starthjælpsmodtager?
En brøkpensionist?
En arbejdsløs?
En sygemeldt?

Og fortæl mig ikke at det jo ikke har noget at gøre med sagen, det har det i allerhøjeste grad, for pengene til det hele skal komme fra den pulje der hedder sociale ydelser, det er hvorledes de fordeles der er spørgsmålet.

1 til mig og en til Peter, 1 til mig og en til hans, 1 til mig og en til Lars, 1 til mig og 1 til Lone, 1 til mig.......

:kram:

Ragdoll

Mener du at fleksjobbere opholder sig fuld tid (37 timer) på arbejdspladsen, hver uge, selv om de kun f.eks. er visiteret til 12 timer?

:kram:

Ragdoll

Jamen det er da ikke anderledes, end at der er direktører der tjener en god løn, overlæger der tjener en god løn i ordinære jobs, mens der er andre, der lever af arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge mv. Man får løn, hvis man arbejder.

Og må jeg så lige sige, at jeg ikke er fleksjobber, men førtidspensionist! Og jeg lever fint og godt med, at der er nogle der tjener meget mere end mig, jeg synes endda det er rimeligt, for hvis folk arbejder, så tjener de en løn. Jeg arbejder ikke, jeg modtager pension, og det er da fuldt forståeligt, at ydelsen ikke er det samme som en løn.

Jeg har aldrig troet på, og kommer heller aldrig til at tro på, at vi alle er lige, og at det er uretfærdigt at Peter og Lars tjener en god løn, når jeg nu må leve af pension.
Jeg har aldrig været højtlønnet, men jeg har heller ikke taget en lang uddannelse. Og de 2 ting hænger meget tit sammen.

Og til indlægget ovenfor:
nej, jeg mener ikke, man opholder sig på jobbet i 37 timer, hvis man er visiteret til 12, men fleksjobbet er som udgangspunkt 37 timer, men et skånehensyn kan være en nedsat arbejdstid.
Hvis man som Multe bare henviser til, at en højtlønnet bare kan tage et deltidsjob, så kan en fuldtidsflekser jo også bare tage et fuldtidsjob; sådan hænger verden jo ikke sammen, det var det, der var min pointe.

Præsicering: Mit indlæg var møntet på de mange fleksjobbere der kun har nedsat arbejdstid... -fx er mange deltidsjob jo omkonverteret til et fleksjob...

Med hensyn til de alvorligere handicaps er der jo - heldigvis - også andre §'er der træder til...

Og hvorfor skal arbejdsløse, sygemeldte osv. IKKE også forgyldes, hvorfor er det kun fleksjobbere der kan opnå direktørlønninger via socialloven ???

Og hvad med de medborgere der er helt uden forsørgelse pg.a. de er gift eller bor i en bolig der ikke kan sælges...




.

Ja, der er deltidsjobs, der er konverteret til fleksjob, men det er jo ikke ensbetydende med, at det stadig er et almindeligt deltidsjob, men bare at en virksomhed har set, at det har været muligt at ansætte en kronisk syg. Det er jo ikke sikkert, at virksomheden ville ønske at ansætte medarbejderen, hvis han ikke fik fordelene ved fleksjobordningen.
Jeg tror egentlig ikke, der er mange, der udelukkende er har den nedsatte arbejdstid som skånehensyn, det er som regel meget mere komplekst end det.

Gh72,

Mener du så ikke der er førtidspensionister der er højt uddannede og har siddet i højtlønnede stillinger?

Og som jeg fastholder de 12 eller 15 timer man kan arbejde skal man selvfølgelig betales for også uden at det går ud over fleksydelsen.

Det er f.eks. ikke muligt for en gammel førtidspensionist der arbejder i et skånejob 20 timer om ugen, da det først trækker ned i den personlige tillægsprocent og kommer vedkommende op på over ca. 65.000 så trækker det også ned i selve førtidspensionen.

I praksis gør fleksjobberen og pensionisten nøjagtig det samme, men bliver behandlet vidt forskelligt, er det i orden?

En ordning hvor syge mennesker der ikke mere kan stille deres arbejdskraft eller dele af den til rådighed for arbejdsmarkedet, men hvor der kan visisteres til et antal timer, skulle kunne få en førtidspension udregnet i forhold til antallet af timer de ikke kan arbejde, og så ledighedsydelse for resten, hvis et arbejde ikke kan findes, og overenskomstmæssig løn for det faktiske antal timer de arbejder.

Du er selv førtidspensionist, på ny ordning?
Du er ikke brøkpensionist?
Du har måske en fleksjobber i familien?

Jeg har ej heller noget imod at nogen har mere end mig, som du har set har jeg stillet et forslag på benene hvor en vellønnet fleksjobber, med 15 timer om ugen kan tjene næsten 5½ gange så meget som jeg har om året. Jeg mener at med en sådan ordning som den jeg skitserer er der ingen der behøver at føle sig snydt.
Men selv det mener man ikke er nok?

Du svarer heller ikke på mit spørgsmål om hvad du mener ville være fair i forhold til de andre grupper, enkeltvis?

:kram:

Ragdoll