Forstår simpelthen ikke hvorfor det skal være så svært at få lov til at arbejde.

Måske var jeg lidt superoptimist efter mit møde i rehabiliteringsteamet, men det har Lejre kommunes jobcenter da hurtigt pillet af mig igen.

Her gik jeg og troede af jeg bare var uheldig og var rendt ind i en temmelig inkompetent sagsbehandler, og glædede mig til at få en ny. Nu en hel måned efter er det eneste jeg har hørt et meget kortfattet brev med en indkaldelse til møde 9. oktober. Er måske ved at være lidt paranoid, men det lugter altså endnu engang af at være et flag i vedkommendes kalender signalerer at der skal være opfølgning hver anden måned, datoen er nemlig næstsidste hverdag før denne frist udløber.

Hvad værre er sidder jeg nu med følelsen af igen at have spildt 2 måneder på ingenting.

Jeg var blevet lovet at jeg hurtigt ville komme i et nyt praktikforløb - er ved at få pip af at gå herhjemme - men hurtigt har nok ikke samme betydning...

Det er ihvertfald hvad jeg tror og håber på.

Efter 2 års kamp med jocenteret for at opnå anderkendelse af at jeg ikke er doven men rent faktisk bare ikke kan så meget som jeg kunne engang, så er det endelig lykkedes at få nogen til nedfælde på skrift at fremtidsudsigterne for mig er et fleksjob.

Den nære fremtid - dvs 1 års ressourceforløb- byder på:
- samling af oplysninger fra alle de 5 psykiatere jeg siden 2008 har været i konsultation hos
- tilbud om kognitiv terapi i distriktspsykiatrien, et tilbud som længe har været efterspurgt men ingen har ville betale
- genoptagelse af praktik, hvilket jeg glæder mig til
-seriøs arbejdsprøvning med ordentlig planlægnig og ikke mindst krav om dokumentation. Noget der burde være logik men ikke har været det for de 3 virksomhedskonsulenter jeg har været i kløerne på

Det bedste ved det hele er dog at jeg skal skifte sagsbehandler i jobcenteret. Min nuværende har minus forståelse...