Kan ikke klare mine timer..

[Elsebeth]

Hej..
Jeg er i praktik og det er meningen jeg skal fortsætte i fleksjob. Jeg kan bare ikke klare det, og det har jeg svært ved at få sagt. Skal jeg sige det til min jobkonsulent på forhånd? (inden mødet hvor jeg skal overgå fra praktik til fleksjob) Skal jeg sige det på selve mødet? Jeg har svært ved at få sagt det til min arbejdsgiver, både han og mine kollegaer er de sødeste mennesker. Jeg søgte selv jobbet, og mente godt jeg kunne klare det, men sammen med kørslen frem og tilbage kan jeg ikke uden at gå yderligere ned i tid. Min arbejdsgiver ville oprindeligt have en 15 timers medarbejder, men jeg overtalte ham til de 14 timer jeg har. Hvordan skal jeg dog få sagt at jeg er nødt til at komme længere ned i tid hvis jeg skal blive der?
Nogen der har gode idéer?... *SUK*
Mvh Elsebeth.

[fiemie]

Hej Elsebeth

Har selv prøvet nøjagtig det samme: Havde selv fundet jobbet og aftalt timer m.m., kunne heller ikke holde til det, bl.a. pga. transporten.
Du skal altså sige det nu, til mødet, det er både du og din arbejdsgiver bedst tjent med. Jeg ville også SÅ gerne have det job, og glædede mig til at gå fra praktik til ansættelse, men man skal altså lytte til sin krop og "den der fornemmelse i baghovedet", som regel har de ret.
I mit tilfælde aftalte vi at udvide praktiktiden med en ekstra måned og jeg gik ned i tid, endte på ni timer om ugen, så kunne man jo sætte timetallet op igen, stille og roligt. Det er en mulighed, hvis du, arbejdsgiver og jobkonsulent kan blive enige.

Jeg måtte desværre indse, at jeg ikke kunne, og det er rigtig træls, og nu har jeg fået førtidspension, og har nu kræfter til at have en tilværelse med indhold i. Så, det kan godt ende positivt.
Nu kender jeg jo ikke dig og din historie; men, hvis det skulle ende med at du må "opgive" fleksjobbet, så kan du jo få et skånejob som førtidspensionist, med et lavere timetal.

Held og lykke!

Fiemie

Min manglende viden for din baggrund for at være visiteret til fleksjobber, gør det svært at svare dig helt korrekt.

Jeg fornemmer at du er bange for konsekvensen af at melde ud, men tænk på konsekvensen ved ikke at melde ud.

Hvad vil der ske hvis du siger at du ikke kan klarer de 14 timer som du har lovet dem.

Du vil nok først blive holdt op på at "det har du jo selv sagt du kunne", og det er jo også rigtigt.

De vil sansynligves forsøge at presse dig til at, i det mindste give det en chance.

Hvis du selv indvendig allerede har givet op, er "chancen" dømt til døden på forkant, da du vil bruge al din energi på at vogte over dine bekymringer, og dermed ikke have overskud til enten selv at se eller finde mulighederne, eller spørge om dem.

Den reaktion vil desværre kun gøre det endnu værre for dig, da du ikke efterlader nogen løsning på DIT problem, kun i deres øjne en afvisning.

Da det er gået op for dig at du ikke selv kan overskue det du har sagt ja til, er det bydende nødvendigt at du også sætter din sagsbehandler ind i de områder du ikke kan overskue, ellers kan vedkommende ikke hjælpe dig.

Det kunne være en stor hjælp for dig selv, at skrive de 5 vigtigste punkter op, som du ser som barrierer for at overskue jobbet.
F.eks. Transporten, antallet af timer, arbejdsopgaverne, møde nye mennesker, smerter....... Ja, hvad der nu er vigtigst for dig.

Så selvom det er svært, for det ved jeg det er, så kontakt med det samme din sagsbehandler, og fortæl vedkommende at du har svært ved at overskue det du har sagt ja til, for det betyder ikke nej, men kun at du har brug for hjælp til at kunne overskue det.

Så kan det godt være at din sagsbehandler, efter at have hørt hvad der bekymrede dig, kan se at det skal gøres på anden måde. Det kan også godt være at vedkommende kan give dig løsningen på hvad du skal gøre, men det kræver at du kontakter dem.

[Trylledyr]

For mig at se, vil det eneste rigtige være at sige det som det er til mødet. At "jeg mente godt jeg kunne klare det, men sammen med kørslen frem og tilbage kan jeg ikke uden at gå yderligere ned i tid". Det er jo vigtigt at få mærket efter, hvor meget man kan klare. Det har du gjort, og næste skridt må være at sige det til arbejdsgiveren

Det er bedre at få sagt fra og klare de timer, man kan, i stedet for ikke at få sagt fra og slide sig selv ned til sokkeholderne. Det er min bitre erfaring. Jeg fik ikke sagt fra, blev kørt helt ned og har ikke været i stand til at arbejde siden.

Jeg håber, at arbejdsgiver har forståelse for din situation, og for mig at se er det bedre at beholde en kollega, der kan arbejde i færre timer, end at have en kollega, der kører sig selv ned, fordi hun har for mange timer.

Knus
Trylle

[bantam]

Hej Elsebeth

Nu skriver du ikke hvor længe du har været i virksomhedspraktik, men i de fleste tilfælde er det 3 mdr, med en midtvejssamtale, har du været til den, og nævnte du intet der?

Hvis det er afslutning på praktikken og det endelige møde hvor arb.giver, jobkonsulent og mange tilfælde en rep. fra fagforening som du skal til nu, ja så vil jeg mene du hurtigst muligt bør få fat i din jobkonsulent og "lægge kortene" på bordet.

Virksomhedpraktikken er jo netop for at se om både DU og arb. giver kan få noget godt ud af samarbejdet, og der er det din fulde ret og faktisk også en smule pligt at gøre jobkonsulenten opmærksom på hvis du har problemer af den ene eller anden art.

De kan jo ikke hjælpe dig hvis de ikke aner der er noget galt, og hvis du i hele praktikperioden går rundt og syntes det hele er dejligt, er det jo svært for jobkonsulenten at gøre noget.

Så tag kontakt til din jobkonsulent så hurtigt som muligt og sæt ham ind i det, det er jo IKKE til nogen nytte hverken for dig eller arb.giver hvis det mislykkes allerede fra starten med for mange sygedage til følge.

med venlig hilsen
bantam

[gittedl]

Hej Elsebeth

Har du lavet notater igennem din praktikperiode?

Jeg brugte mine notater til, at få et overblik over mit medicinfobrug, antallet af anfald, samt hvad jeg havde lavet i dagene forinden i tilfælde af, at der var noget specifikt som udløste det.

Det kan være en god måde at dokumentere på, præcist hvor godt/dårligt at praktikken er gået.

Hej Elsebeth.

Ja som du nok kan se så er der bred enighed om at du skal melde ud hurtigst muligt hvordan du har det

Jeg vil lige tilføje at gittedl er inde på det helt rigtige i det her spørgsmål , det er en kæmpe god ide at skrive notater når man er i praktik som hun skriver ( jeg har også selv gjort det i praktiker) det er meget nemmer at finde hoved og hale i hvad det evt er der går galt når man gør det .

Jeg tror at det er vigtigt at du husker dig selv på hvad det entlig er at en praktik er for noget

Din praktik er netop for at afgøre hvorvidt du kan klare det, hvad der kan gøres for at du evt kan klare jobbet , det kan være du skal lidt ned i tid, det kan også være at du skal have nogle andre tider, nogle hjælpemiddeler for at gøre dagen nemmer eller hvad det kan være.

Derfor er det så vigtigt at du med det samme du finder ud af at der er noget der ikke duer får meldt det ud til din sagsbehandler, har du svært ved at sige det , så sæt dig evt ned og skriv det til din sagsbehandler.

Det er så sindsygt vigtigt at du ikke bliver den der selv ødelægger dine chancer , forstået på den måde at du får malet dig selv op i et hjørne ved at blive ved med at prøve og prøve hvis du kan mærke på dig selv at det ikke går.

Jeg er selv visiteret til 15-20 timer om ugen , men et af mine skåne hensyn er netop at det skal være meget tæt på hjemmet da transporten kan være en faktor der tære så meget på det at jeg simpelthen ikke magter at arbejde de 15-20 timer.

Jeg havde som du i min praktik også søde kollegaer sød chef været arbejdsløs i 4 år så det var bare så vigtigt at jeg fik det til at fungere , og det gjorde jeg i praktikken , det vil sige jeg arbejder 20 timer om ugen, men transporten var for lang så jeg købte selv en bil for at komme hurtigere og nemmere frem sådan at jeg kunne holde til de tyve timer, ene og alene af samme grunde som dem du giver.

fandt selv jobbet var glad for menneskerne og jeg havde jo selv sat timerne , det resultere jo så bare nu i at man er på arbejdet de tyve timer om ugen men at man godt selv ved og kan mærke at det er for meget.
Men det er så hulens svært at få gjort noget ved når man først er i ansættelsen og chefen har set at man faktisk arbejder de 20 timer og ved af gode grunde ikke hvordan man har det når man kommer hjem, og hvor svært man kan have det med helbreddet og få ting til at hænge sammen.

Men den eneste måde du kan komme ud af det på er jo ved at du selv melder ud og fortæller hvordan det går, og det er vigtigt at du gør det NU og ikke når du er ansat , hvis det så viser sig at din chef ikke er villig til de tiltag der skal til for at give dig en tålelig arbejdsdag, så var det nok ikke det rigtige job til dig

Held og lykke med det hele

[Elsebeth]

Hej alle sammen..
Jeg har haft lungebetændelse,og derfor slet ikke set jeres svar.. Jeg er faktisk overvældet over hvor søde I allesammen er. Det er fantastisk at være med her. Man er ALDRIG alene... Tusind tak... Jeg MÅ simpelthen bare tage mig sammen og sige det, jeg ved godt det er nødvendigt, og I har hjulpet mig med at indse at der ikke er andre veje.
Bantam.. Jeg skal kun være i praktik en måned og nogle få dage. Det var hvad jeg tilbød min arbejdsgiver og han synes det var ok. Så det jeg skal til er den afsluttende samtale inden fleksjobbets begyndelse. Midtvejssamtale har der ikke været nogen af.
De varmeste hilsner til jer alle...
Elsebeth

[bantam]

Hej Elsebeth

Håber du er kommet godt over lungebetændelsen.

HUSK nu INDEN den afsluttende samtale der forhåbentlig giver dig et fast fleksjob at kontakte jobkonsulent og meld klart ud hvad du magter og specielt IKKE magter.

Det er meget vigtigt at du ikke gør dig selv en "bjørnetjeneste" ved at være for flink og eftergivende for at få jobbet.

Håber du skriver hvordan det går, og pøj pøj med det hele

mvh

bantam

[Tino]

Hej Elsebeth

Hvordan gik det mon med dit fleksjob??? Vil du fortælle om det afsluttende møde, arbejdstimer og om du fik en ansættelse i fleksjob??

mvh Tino