K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-02-2007, 15:11   #1
Claus Andersen
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 02-11 2005
Indlæg: 14
Styrke: 19
Claus Andersen er ny på vejen
Flower med power

Hvad skal der blive af et mere gråhåret Danmark? Medvinds- eller 68-generationen er på vej mod pensionsalderen og det skal være fede tider gnækker de, og uden bingo og Richard Ragnvald, men med golf, god rødvin og oplevelsesrejser og får vi brug for en rollator skal den være terrængående med larvefødder. I fremtiden skal færre unge forsørge flere ældre. Om 10 år forventes det, at der kommer 200.000 flere ældre over 65 år.

De yngre ser på ”de mange nye gamle” som ældrebyrden og f.eks. Ældresagen, som en superegoistisk klub, der kun tænker på sig selv. Men er det bare de yngre, der i dag er småegoistiske, navlepillende individualister og hvor solidaritet er at være solidarisk med sig selv og hvor det gode liv er penge, prestige og personlig succes?

The answer, my friend, is blowin' in the wind

”Stol aldrig på nogen over 30 år”, sagde 68-generationen i deres oprørske ungdom. I dag er de gamle og sidder på flæsket og magtens tinde med udsigt til tabte horisonter og paradiset Shangri-La, hvor folk lever lykkeligt i gensidig respekt, tolerance og hvor tid ikke er noget problem. I deres ungdom ville de forbedre verden, men er blomsterbørnene gået i frø, er de forstenet og er de kun et bolværk mod nye ideer?

The times they are a-changin'
Det mener i hvert fald vores statsminister Anders Fogh Rasmussen, der som ny statsminister i 2001 blæste til liberal kulturkamp imod ekspertvældet og de statsautoriserede smagsdommeres 68-tænkning og udrensede derefter en lang række råd og nævn. Siden har regeringen fået smag for smagsdommere, der er enige i VK-politikken og har oprettet deres egne råd og nævn i kampen mod 68-ernes velfærdssocialister, de socialistiske ballademagere, de røde lejesvende, fagforeningstyranniet, klientgørelsen og den sociale omklamring.

The times they are a-changin'. Tiderne skifter og vi skal som en anden Kaj Holger fra Krøniken gå til møder i statsministerens nye udgave af den moralistiske og socialistforskrækket forening ”Moralsk Oprustning”, hvor de 4 nye absolutter er arrogance, dobbeltmoral, egoisme og straf. ”Tolerance er sådan en lalleglad ligegladhed”, sagde statsministeren på Venstres landsmøde i 2004. Bare vi er egoistiske nok vil "den usynlige hånd", markedskræfterne, efterhånden regulere vores adfærd til fælles bedste. ”For sådan er kapitalismen, utak er de armes løn, det' de riges paradis”. Et land af selvoptagede kynikere med spidse albuer og fattige på velfærd, demokrati og lige muligheder. Hvor den stærkeste overlever og de svage skal søge hjælp hos noget kommunalt frivillighed eller kirkelige organisationer, der skal feje op og lappe på omsorgshuller i den sociale sektor.

Penge alene skaber ingen værdier
Venstres Shangri-La er et samfund med øget privatisering og brugerbetaling i total foragt for almindelige menneskers liv, og tvinger dem med almindelige økonomiske muligheder til at vælge mellem umulige muligheder. Her gik du og troede du, at det du lavede var mere værd, end det du fik. For hvordan sku' nogen mennesker ellers blive rige uden at lave noget?

Er vi utilfredse beskyldes vi for at være en hærskare af klynkere, grædekoner og forkælede velfærdsjunkier, der skal kontrolleres med demagogi, falske løfter, pisk, trusler, i et tidsspilde mellem tidstyranni og et forbrugssamfund med fede friværdier. ”So lord, wont you buy me a mercedes benz”?

Men også de yngre bliver ældre, meget ældre, og får behov for omsorg. Vågner vi op til den kolde virkelighed, når vi selv har behov for de velfærdsydelser, der desværre blev væk, da 68-generationen sagde farvel til den islandske sweater og de fodformede og satte sig på magten og glemte idealerne og hvad de flippede ud over i 60´erne og 70´erne.
Claus Andersen er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
M-Power er på banen.... phhmw De Unge 2 03-12-2010 17:33




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension