Kommunen spilder arbejdskraft…

[Trylledyr]

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at kommunen spilder uhyggelig meget arbejdskraft. Bevidst? Det tror jeg.

Det jeg mener er: der står i loven, at der skal sættes hurtigt ind i en sag, så den bedste hjælp kan ydes på et så tidligt tidspunkt som muligt. Det lyder jo meget godt. Ind i systemet, få den fornødne hjælp, ud til selvforsørgelse igen. Det er bare ikke så tit, det sker. Det, der oftest sker er, at tiden går, kommunen obstruerer (efter min mening) sagen, så den tager endnu længere tid, end den behøver.

Det giver sig selv, at jo længere, man sidder fast i kommunens møllehjul, jo dårligere får man det. Det er der utallige eksempler på, både her og andre steder. En af grundende er, at man skal knokle som en lille hest for at komme bare et lille skridt videre. Alene kommunikationen med kommunen er en til tider uoverkommelig opgave. Der skal to til dialog, men hvad gør man, når den ene part tydeligvis ikke er interesseret?

Jeg er ikke den eneste, der kæmper en brav kamp for at komme ud af systemet, men det ligesom hængedynd. Det er så nemt at komme ind, men næsten umuligt at komme ud igen, med mindre man har en advokat eller lign. med på sidelinien.

Det kan undre mig, at folk er nødt til at søge hjælp på nettet i spørgsmål, de burde kunne få svar på enten fra deres sagsbehandler, jobkonsulent eller lign. Godt internettet er her og ingen lukketid har. Det gør det trods alt en smule nemmere at få svar på spørgsmålene.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg havde fået noget kvalificeret hjælp, da jeg søgte om det, var blevet afklaret inden for en overskuelig tid, tilkendt fleksjob osv. Så kunne jeg have haft arbejde i nogle år efterhånden. Som det er nu, er jeg uafklaret på tolvte (12!!) år, og er ikke kommet fremad, snarere tværtimod.

Hvis det ikke er spild af arbejdskraft, ved jeg ikke, hvad det er. Prøv at forestil jer, at i stedet for at skulle bruge en hulens bunke kræfter på at slås med kommunen, kunne man bruge nogle kræfter på sit fleksjob, eller hvad det nu er. Jeg ville ønske, at jeg den dag i morgen kunne få et arbejde, det ville være så meget nemmere!

Det kunne være fedt, hvis der var en øvre grænse for, hvor lang tid en sag må tage. Som det er nu, er der ikke nogen, hvad der får kommunen til at nøle urimeligt, bare for at spare penge. Den er lidt svær, det ved jeg godt, for hvor meget skal der til, før sagen er belyst fra alle sider. Det er der stor forskel på. Men det må være muligt at tænke sig til, at når man har prøvet den samme ting mange gange, og det ikke virker, kunne det godt være, man skulle prøve noget andet!

Hvis kommunen skulle arbejde på samme vilkår som en privat virksomhed, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at den ret hurtigt ville gå nedenom og hjem. Jeg er heller ikke i tvivl om, at medarbejderne var blevet fyret ret hurtigt pga. inkompetence.

[majs]

Hej trylledyr

Du har så evigt ret!

Jeg kunne skrive en lang remse om hvordan min først arbejdsprøvning på Reva, både fysisk og psykisk, satte min formåen i bakgear, men de erfaringer har mange af os jo, så jeg vil helere støtte op om det sidste du skriver:

"Det kunne være fedt hvis der var en øvre grænse for, hvor lang tid en sag må tage"

og blot lade følgende stå:

Jeg tænker også ofte på hvor mange sagsbehandlere der lønnes på den konto, for hver af os?
Men mig bekendt er noget sådandt aldrig blevet undersøgt, for vile det vel for længst være blevet stoppet, under vilde protester fra majoriteten af skatteydere?

Jeg læste engang, at østens læger blev honoreret efter hver raske patient han havde, med nedgang i lønnen som følge af hver syg patient.
Noget lignende ville nok få en eller anden i det offentlige system, tillige med sagsbehandlere, til at fokusere mere på hvordan deres klienter styrkes og ikke svækkes!

Men omvendt kan jeg da godt se, at der så ville være mange andre der ville blive arbejdsløse, for hvor i alverden skal denne del af befolkningen gå hen og få arbejde, med de refereancer de´så ville få med sig? Det vil da koste det dobbelte hvis de skal re-etabiliseres på et sådant arbejdsmarked! For slet ikke at snakke om den store belastning det vil give på arbejds-medicinsk stresscenter??
Tænker her på hvor mange offentlige ansatte der har måttet tage ferie op til og efter strukturreformen!! Altså ud over de, som nu går på vinter ferie.

Jeg læste en artikkel i Nordjyske Stifttidende, om en sagsbehandler, som virkelig, dybtfølt, tog hatten af for klienterne, for de havde formået at finde vejen til hende, hvor hun endnu selv slet ikke havde fundet sig selv. Hun skrev at vi godt nok havde mere gennemsigtskraft og vedvarende fokus må mål end hun nogen sinde selv ville have kunnet præstere. ( Frit errindret)

Ja, for vi er nød til det!
Vi har ingen garanti for vores forsørgelsesgrundlag og kan på ingen måde tillade os at hvile blot julen over, endsige gå ned med stress over dobbeltbelastning af både vor egen situation og vor tilrådede forståelse for deres strukturelle omvæltning.

Vi må, om nogen være på højde med det som sker, både i vore private og de offentlige, hvis vi vil have en chance for ikke at ende på kontanthjælp eller blive syltet et eller andet sted. Mon vi også kan gå til arbejdsmedisinsk klinik og få hjælp til den stress vi har fået som følge af systemet?

Selv håber jeg kun, at livet er et midlertidigt mareridt og at de som forvalter dette, på vore vegne, er helt sikre på, at de handler ud fra devisen: Behandel andre som du selv ønsker at blive behandlet ...
..........,
men jeg tror at bliblen har har glemt denne slutning:
.....
som du selv ønsker at blive behandlet, hvis du var i samme situation!

Jo, de har stress og landet har ikke råd til yderligere social indsats for de indfødte og må vi dog lære at kunne tilgive de som gør uret og akseptere det som samfundet ikke vil ændre.

Men helst af alt: Få de udeladte tekster af biblen tilbage!

Men det er der nok ikke lige global stemning for nu, for så ville alt for mange nok skulle forberede sig på endnu mere stress, end kommunalreformen medførte.

[Isch]

Hej med jer

Jeg er helt enig med jer om at der sidder en del ukompetente sagbehandlere rundt om i systemet.

Jeg har arbejdet i et jobcenter i kbh. og lad mig med det samme sige, at INGEN der sad og syltede sagerne med vilje. Det var det modsatte....hvordan skal en konsulent nå at få alle behandlet hurtigt når de til tider sidder med op til 100 sager, lad os så sige at de skal bruge 1½ time (som fanme ikke er meget) på hver person på en måned, det er 150 timer, oven i det er der en halv times frokost hver dag, det vil ca. være 10 timer på en måned, så er der brugt 160 timer, en måned består ca. af 160,33 timer - det er et regnskab som slet ikke hænger sammen . Samtidig bliver de pålagt en hulens masse administrativt arbejde (det er ikke kun det at de skal skrive ind i sagerne. Regeringen laver om på lovene en til flere gange om året, der er en masse andre ting der bliver dem pålagt ud over at de skal finde jobs til folk. Et besøg tager med transport vel 1 time til 1½ med transport (hvilket godt kan være i underkanten, især når det drejer sig om fleksjob, hvor viden om hvad det går ud på, ikke er specialt udbredt, så alene med virksomhedsbesøget er din tid brugt op for den måned.

Der hvor jeg var fik konsulenter en periode at vide at de også skulle forsøge at få fleksjob med hjem, selv om det ikke var deres boldgade - de fik et lynkursus på et par timer, og så regnede man med at de var klædt på til det.

Jeg mener der skal luges ud i rækkerne, så de inkompetente ryger ud, men samtidig skal der også være ordenlige arbejdsvilkår for dem der vil og kan - til glæde for de ansatte og dem de skal hjælpe

vh
Isch

[Trylledyr]

Jeg har nogle erfaringer fra den kommune, hvor jeg arbejdet, jeg kender arbejdsgangen indefra, og jeg baserer mine udtalelser på disse. I nogle kommuner er det ligesådan, i andre ikke. (Svinehunden rører lidt på sig )

Som jeg ser det er nogle af problemerne følgende:
- For mange sager pr sagsbehandler
- Mangel på arbejdsro
- Forvaltningen af lovene i kommunerne
- Inkompetence blandt sagsbehandlerne
- Kommunal kassetænkning

Jeg ved ikke, hvor mange sager en gennemsnitssagsbehandler har, men der er ingen tvivl om, at de har for mange. Der burde efter min mening også være en øvre grænse. Hvordan skal en sagsbehandler/konsulent kunne sætte sig ind i 100 sager? Kan ikke lade sig gøre! Hvordan skal man som sagsbehandler kunne handle konstruktivt ud fra en overfladisk viden om klienten? Kan ikke lade sig gøre! Jeg læste et sted, at efter hver samtale med klienten, var der efterfølgende 1½ time arbejde ved computeren. Så er dagene altså ikke lange nok, og ansætte flere er der ikke råd til. De skal jo have løn, de vil jo heller ikke arbejde gratis

Der er efter min erfaring ingen arbejdsro. Noget af det er selvvalgt, andet er ikke. Hvordan skal man kunne arbejde konstruktivt, når telefonen ringer hele tiden. Først er det klienterne i telefontiden, dernæst kolleger der ringer internt. Samarbejdspartnere, der ringer udefra osv. Omvendt får man ikke særlig meget lavet, når man i stedet for at sidde på sit kontor og bestille noget, står på gangen og snadrer om alt mulig andet…

Forvaltningen af lovene er himmelråbende forskellig fra kommune til kommune. Alene min forvirring omkring det at søge fleksjob selv, fortæller en del om, hvor stor forskel, der er. I nogle kommuner tilskynder sagsbehandleren klienten til selv at søge, i min kommune må man simpelthen ikke, på trods af, at der ikke noget sted i loven står, at det skal være kommunen, der finder jobbet. Hvis man lod klienten selv tage ansvar for at søge, ville det ikke være en opgave, sagsbehandleren skulle udføre. Tilskuddet kunne ordnes på et bevillingsmøde og papirarbejdet er overkommeligt. Ydermere ville klienten ikke være tvunget til at sidde med hænderne i skødet og vente på, at der skete noget fra kommunens side.

Inkompetencen blandt sagsbehandlere er til at få øje på, og jeg vil hævde, at nogle af de hug, sagsbehandleren får, er selvforskyldte. Alene det, at jeg skal sende skrattende mails i 3½ måned for at få lovgrundlag, målsætning og perspektiv for det krav, min sagsbehandler senest har fundet på, siger en del. Det skal med ifølge loven, og hvis hun havde sendt det med sammen med kravet, ville hun ikke skulle forholde sig til en skrattende svinehund, der forlanger at loven bliver overholdt. Så den er selvforskyldt. (har for øvrigt stadig ikke fået svar)

Et par timers kursus i en given arbejdsopgave er hul i hovedet, både mht. fleksjob men også kommunens interne systemer. Mange sagsbehandlere er ikke i stand til at bruge det, de er for stressede til at indlære nyt, og nogle har end ikke fundet ud af, hvordan man skriver en mail. Selv rykkede jeg afdelingslederen for undervisning i det interne system i et halvt år! Det nyttede ikke, så jeg fik hjælp af bl.a. sundhedsplejersker, som jeg delte kontor med, samt kolleger i inkassoafdelingen, og ingen af disse havde noget at gøre med den afdeling, jeg sad i…

Kassetænkningen er et helt kapitel for sig. Sagsbehandlerne kommer i klemme her, fordi de får besked ovenfra om, at der skal spares. Der bliver lavet alverdens krumspring for at forhindre, at kommunen skal have muldvarpen op af baglommen. Diverse mere eller mindre lovlige tiltag bliver sat i værk med det ene formål at spare kommunen for penge. Og hvem går alle disse tåbeligheder ud over i sidste ende? Klienterne. Jeg sagde på et tidspunkt til dem på kommunen, at jeg kunne godt forstå, at deres klienter gik amok en gang imellem. Ikke at det er i orden, men det er fuldt forståeligt. :@

Ønsketænkningen ser således ud: ud med de inkompetente, nedbringelse af antal sager pr. sagsbehandler, efteruddannelse af de kompetente, arbejdsro og ingen kassetænkning...

Hmm, den er svær at løse, men jeg vil til enhver tid hævde, at hvis klienterne fik lov at tage ansvar for sig selv, ville noget af arbejdsbyrden lette for sagsbehandleren, og i stedet for at spilde klientens arbejdsevne, kunne den udnyttes langt bedre.

Knus

[Isch]

Hej Trylledyr

ser jo ud til at vi er ganske enig

[Trylledyr]

Jep - det er jo såre godt

Knus