Sanne Salomonsen - reaktioner på sygdom

[zuza]

Jeg er faldet over et dybdeinterview med vores allesammens Sanne.

Hun skriver meget åbent om hendes blodprop, processen, angsten, depressionen og den sociale fobi, der fulgte i kølvandet.

Sannes beskrivelse viser jo, at man netop IKKE skal presses mere af et sygt system, mens man selv kæmper for at komme ovenpå igen.

Alle vil jo gerne være selvhjulpne, selvforsørgende og være raske.

Det er en hel forløsning at kunne genkende de frustrationer, Sanne har oplevet. Og hun er "heldig", for hun har ikke skullet kæmpe med økonomi oveni, hvor man ikke ved, om man har penge til mad næste dag... eller tag over hovedet.

Det, man også kan lære af hendes beretning, er, hvordan man kan skille tingene ad, når man slås med systemet.

De reaktioner man har, fordi man er blevet syg.
De reaktioner man har over for børn.
De reaktioner man har over for fremtiden.
Hvor lang tid det faktisk tager at komme nogenlunde tilbage igen.

Tak til Sanne, fordi du er så åben og ærlig.

Og held og lykke fremover.

Den 9. marts klokken 20 viser DR 1 dokumentaren »Hel Igen« om Sannes liv siden sygdommen.

Se en smagsprøve her:

I 10 måneder kæmpede hun med sin depression. Begyndte at gå til psykiater, mens hun genoptrænede sin krop med blandt andet fysioterapi.

»Under depressionen blev min sociale fobi meget slem. Når folk sagde ting til mig, misforstod jeg alting, og der var kun ganske få mennesker, jeg kunne holde ud at se, så jeg levede meget isoleret i den periode. Det blev også meget svært – og krævede stor overvindelse – bare at gå ned og købe ind.

http://www.fri.dk/jeg-er-den-samme-Sanne%20?page=0,0

[Huldra]

ja, og så var hun oveni heldig at komme på sygehuset indenfor det rigtige klokkeslet, og fik behandling som gav hende større chance for genvundet helbred.. den tilbydes nemlig ikke hele døgnet og alle steder... ihvertfald dengang.