en historie fra det virkelige liv.

[annette]

Hej.
Jeg kender én i min omgangs kreds, som er kommet så langt ud psykisk fordi at hun er på kontant hjælp - siden November.
Årsagen til at hun er havnet på kontant hjælp er ( undskyld ) hendes egen langt på sin vis ja - rolig - rolig :|

Hun magtede ikke at møde op flere af samtalerne kommunen forlangte, meldte sig syg igen og igen, hvilket jo var forståligt nok, da hun lider af social angst fobi, og det er ikke til at vide hvordan man har det hvis man ikke har været der selv på et tidspunkt i sit liv :|
Hun havde været på fobi skolen i 3 mdr. og var begyndt at få det bedre, bla. fordi at hun kom ud og talte med andre ligesindede, men kontakten til omverden forsvandt da hun var færdig på skolen , og så gik det ned af bakke. Jeg og flere har prøvet at hjælpe hende, men hun lukker af.

Både kommune og Contra har ringet meget hjem til hende, men når hun har det dårligt tager hun heller ikke altid sin telefon :| Hun vil helst sende sms - for jeg har prøvet at ringe til hende mange gange - men forgæves.
Nå men der skete det, at kommunen sendte hende til samtale hos Contra for 2 gang ( 1 gang var et kursus som hun kun nåede at deltage i på 14 dage , så tog panikken / angsten for at køre i bus o.s.v. over og hun meldte sig syg ) men da hun blev bedt om at ringe tilbage til Contra angående samtale = Praktik plads - orkede hun ikke overholde aftalen, men sov istedet for dagen væk ved hjælp af sovepiller....
Ja så skete der det, at da hun så endelig tog sig sammen og ringede til Contra, så havde de afsluttet hende - sendt sagen til kommunen, og kommunen fortalte hende at hun nu kom på kontant hjælp....

Én helt igennem trist historie, hun ved godt at hun burde have overholdt
de samtaler / indkaldelser, og hun ærger sig i dag over at hun ikke kunne
gennemføre det. Hun har en voksen søn.
men denne her historie fortæller mig, at det er meget vigtigt at komme til de samtaler man blir indkaldt til. Vi skal huske på at godt nok er vi svage / syge men at når det er livs vigtigt, så har kommunerne altid det længste strå at trække i.
annette

[Stella]

ja jeg tænker ...hvad skal det hjælpe at sende hende på kontanthjælp ?

kun for at spare penge vel...

har hendes læge ikke noget at skulle have sagt her ?

...der skulle jo sættes ind og hjælpe den arme pige der er så bange....jeg fatter ikke noget mere...:|

Har hun været på sygedagpenge ?

Hun burde prøve at anke sagen..

:|

[Trylledyr]

Kunne man ikke finde ud af noget med, at hun havde en, hun kunne følges med til de samtaler? Jeg kender det kun alt for godt. Er selv nødt til at have min ”støttepædagog” med, når jeg skal noget, ellers klarer jeg det ikke pga. angst.

Angst er selvforstærkende og det ender med, at man bliver angst for angsten, og så sidder man for alvor fast. Der skal hjælp til, hvis hun skal have det bedre, og som Stella siger, hvor er hendes læge henne i forløbet?

Som du selv siger, er de møder vigtige at overholde, ellers kan hun miste kontanthjælpen, og hvad så? Der må være nogen, der kan støtte hende og holde hende fast på, at de møder skal overholdes, selv om det er hylesvært.

Knus og håb for hende

[Guffi]

Jeg er målløs. Det er forfærdeligt for den kvinde. Som stella skriver hvad hjælper det at sende hende på kontanthjælp. Anette kunne hende søn evt. hjælpe hende? og gå med til møde og lign.
Jeg tænker lige på hvor er hendes egen læge henne???? Det er bare for vildt
Anette du skriver at hun sover hele dagen ved hjælp af sovepiller Det er jo lægen der udskriver disse piller
Jeg er ganske enkelt helt målløs

Jeg får selv en del stærk medicin incl. sovepiller men jeg skal stå til regnskab for det. Hvis jeg bestiller medicin før tid skal jeg agumenter hvorfor, det kunne ex. være jeg skulle på ferie og kan se der ikke er nok.
Anette jeg håber af hele mit hjerte at den kvinde du omtaler, får den hjælp hun har så meget brug for.
Mvh. Guffi

[losuma - Slettet Medlem]

Ja jeg må indrømme at jeg ikke bliver spor overrasket. Men nu kender jeg selgfølgelig også til den der totale angst over for kommunen.

Nu kan jeg naturligvis kun tale for mig selv... men det hjælper ikke en klaphat (for mig altså) at have en med. Systemet er opbygget efter at folk skal prasses længere ud end der er ok. Ens angst (alle) må ikke blive så slem at man havner i angstanfald (for de fleste ligger grænsen før, men selve anfaldene kan en hver idiot se) af den simble grund at det kun forværer angsten. Og tager man så trods en angst der er mere end ok, til et møde, får man det bare dårligere næste gang man skal til et møde.
At det fungere på den måde er langtfra en hemmelighed, en en viden der burde være grundlæggende for en sagsbehander der sider med kliebnter der har ondt i paykken.

Der til er det sådan et kommunen SKAL foretage opsøgende og forebygende arbbejde, og det er netop klienter som bla os med angst der er tale om, dvs hvis vi ikke kan komme til dem SKAL! de tilbyde at komme til os (scervice loven) Desværre er det yderst sjældent at den alm socialrådgiver overhovedet er klar over at denne skal tilbyde at være opsøgende, og derfor er der stort set ingen det får et tilbud om at socialrådgiveren kommer hjem til folk privat (det at det foregår hjemme hios folk selv giver en hvis tryghed for folk, ens hjemlige og trygge rammer, ikke at det betyder at alle ville kunne gennemføre, men flere ville kunne) Dvs Klienten skal selv komme med en forespørgelsel på at sagsbehandler kommer hjem til dem.

Nu kender jeg ikke til Contra, men det reva center jeg skulle være startet i , tilbød (gennem min mand godt nok) at hende der skulle være min kontaktperson kom her hjem nogle gange, så jeg kunne blive tryg ved hende og få det nemere ved at møde nede på centeret, og dte ville være en del af selve arbejdsprøvningen, så også de er villige til opsøgende arbejde.

Stod jeg i den omtaltes situration, ville jeg klart klage over afgørrelsen om at sende mig på kontanthjælp (såfremt den manglende fremmøde er eneste grund... før eller siden kommer de fleste af "os" på kontanthjælp fordi vi faler for tidsgrænsen på de andre ydelser) Og det ville jeg gør hvor jeg henvider til scervislovens bestemmelser om opsøgende arbejde. Det er tydeligvis ikke overholdt i omtalte sag. Samtidig ville jeg helt tydeligt henvise til "reglerne" for angst, altså at ens angst ikke må blive for høj, da det kun vil forværre angsten, og fortælle at jeg meget gerne ville møde til de ting kommunen ser som vigtige, da jeg klart ønsker en afklaring af min situraton hurtigst muligt, men at det jo bare ikke an hjælpe når det forværer min situration. Og naturligvis oplyse om at det ikke er for morskabens skyld at jeg modtager psyk behandling (det går jeg ud fra at omtalte stadig gør)

Ok fair det er de færeste sagsbehandlere der vil forstå (acceptere) sådan en besked, men for mig at se handler det mere om at de skal overholde loven, og den siger nu en gang at hvis man har bevist at ens situration forværes kan man slippe for arnbejdsprøvning osv og et gyldigt bevis er ikke læge og eller psykolog erklæringer, så for at bevise det er man nød til at møde op og der ved forvære tingene, og nu er vi nu en gang os der er lavest rangerende, så det er også os det går ud over at det er sådan.

For mit eget vedkommende mødte jeg pop til formødet på Reva-centeret, som jeg hvade fået besked på, det blev til at jeg besvimede af angst, så noget andet skulle i hus, vi lavede så en aftale om at jeg ikke skulle starte på ormale vilkår, men komme der ned nogle gange bare til en tår kaffe... Jeg kunne ikke angsten ville ikke, og som omtalte kan jeg ikke tale i tlf med kommunen (jeg tager ikke telefonen hvis det er en jeg ikke kender) jeg får simbelthen angst længere er den bare ikke. så da jeg ikke mødte op og reva forsøgte at rimnge tog jeg den jo ikke. Noget tid efter snakkede min mand så med dem fra reva og de fortalte at deres status på mig var at det er ALT! for tideligt (samme besked som psyk har givet) Men det har de jo kun kunnet skrive fordi de har set mig og set hvordan jeg reagerer.... Det viser lidt om hvor vigtigt det er at forværre ens egen situration til fordel for ens sag, var jeg ikke mødt, havde jeg lyttet til min krops signaler og mine følelser tvivelr jeg ikke et sek på at jeg også med dte samme var røjet over på kontanthjælp, for så ville jeg ikke have fået udtalelsen om at det er jeg bare slet slet ikke klar til, for de ville intet have at basere den udtalelse på. Altså jeg har fået en udtalelse (mere i rækken) der taler for at jeg får den fred og ro jeg har så stærkt brug for.

Og så undskylder jeg lige for evt fejl ud over det stedvanlige jeg har været i gang den halve nat, Fjorden har jo været lidt vild i nat (dog ikke noget at ringe hjem om, men nok til at der skulle folk ud, og de valgte at evakuere, men det var fordi de fulgte de gamle "regler" havnen i Læøgstør er hævet så der skal meget nere vand til men det er første gang vi oplever højt vand siden hævningen så de viste jo ikke helt om det nu også holdt i teorien, så de gamle blev evakueret.) Så mens manden har leger stik i alt mulig dreng for komandovognen, har jeg leget kogekone serverings dame og telefon passer med 2 unger om benene, så jeg er mildt skrevet lættere udkørt i dag, og det hjælper ikke at manden er blevet syg i løbet af de få timers søvn vi har fået. Men heligvis siger prognosen at vi ikke skal ud de næste dage, trods vjeret bliver hårdt (vi er som sådan ligeglad med at der er meget vind, det er vandstanden vi skal bekymre os om)