EU-dom om ret til ferie for langtidssyge

[zuza]

Der er faldet dom i EU om langtidssyge og ret til ferie eller feriepenge.

Dommen vedrører OGSÅ ret til ferie, mens man er sygemeldt.

Direktivets artikel 7 bestemmer:

ȁrlig ferie

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.

2. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.«

5 Artikel 17 i direktiv 2003/88 bestemmer, at medlemsstaterne kan fravige visse bestemmelser i direktivet. Der er ikke fastsat fravigelser for så vidt angår direktivets artikel 7.

Den første kategori vedrører en arbejdstager, som var fraværende fra arbejdet i flere måneder på grund af en tidsubestemt sygeorlov. Under sygeorloven meddelte hun sin arbejdsgiver, at hun inden for de næstfølgende to måneder efter sin ansøgning ønskede at tage en periode af sin årlige betalte ferie.

Den anden kategori vedrører arbejdstagere, som havde haft lang tids sygeorlov, inden de blev afskediget. Da de ikke havde holdt deres årlige betalte ferie inden for referenceperioden, som er den eneste periode efter britisk ret, hvor det er muligt at holde den årlige betalte ferie, rejste de krav om godtgørelse.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:

1) Artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter eller praksis, hvorefter en arbejdstager, som er på sygeorlov, ikke er berettiget til at holde en årlig betalt ferie i løbet af den periode, hvor han har sygeorlov.

2) Artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter eller praksis, hvorefter retten til årlig betalt ferie bortfalder ved udløbet af referenceperioden og/eller en overførselsperiode, der er fastsat ved national ret, selv når arbejdstageren har haft sygeorlov i hele eller en del af referenceperioden og været uarbejdsdygtig indtil arbejdsforholdets ophør og derfor ikke har kunnet gøre brug af sin ret til årlig betalt ferie.

3) Artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter eller praksis, hvorefter der ikke ved arbejdsforholdets ophør udbetales nogen finansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, som ikke er holdt, til en arbejdstager, som har haft sygeorlov inden for hele eller en del af referenceperioden og/eller overførselsperioden, og som derfor ikke har kunnet gøre brug af sin ret til årlig betalt ferie. Også beregningen af denne finansielle godtgørelse skal foretages på grundlag af arbejdstagerens normale løn, som han fortsat skal have udbetalt under den hvileperiode, som svarer til den årlige betalte ferie.

http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/form.pl?lang=DA&Submit=Rechercher$docrequire=alldo cs&numaff=C-520/06&datefs=&datefe=&nomusuel=&domaine=&mots=&resmax =100

Dom C-350/06 Schultz-Hoff
Socialpolitik
Præjudiciel - Landesarbeitsgericht Düsseldorf (Tyskland) - fortolkning af artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden - retten til en årlig betalt ferie er undergivet følgende betingelser:
-
faktisk tilstedeværelse på arbejdspladsen
-
bevarelse af arbejdsdygtigheden under ferien
-
ferien kan ikke afholdes efter en fristdato i det følgende år
Generaladvokat : Trstenjak





: Dom C-520/06 Stringer m.fl.
Socialpolitik
Præjudiciel - House of Lords (Det Forenede Kongerige) - fortolkning af artikel 7, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden - ret for en arbejdstager, der har sygeorlov på ubestemt tid, til at afholde årlig ferie i løbet af denne periode - ret for en arbejdstager, der er afskediget under en sygeorlov på ubestemt tid, til at modtage en godtgørelse for den årlige ferie, der ikke er afholdt i løbet af ferieåret
Generaladvokat : Trstenjak

http://curia.europa.eu/da/infosprat/index.htm


Tja... hvad skal man sige? Hele EU skriver om det, undtagen i Danmark.

Jeg faldt over oplysningen ved et tilfælde på svensk tekst-tv. SUK!!!

Ellers kan man google og finde en masse på engelsk eller tysk, da dommen vedrører en engelsk og tysk sag. Den ene borger er handicappet og blev mere syg.

[buster]

zuza, der sidder sg et godt hoved på dig

HERLIGT at vide at det er en ret man har også selvom man skulle være sygemeldt mm.

Hm, men typisk som du selv siger, at det nævner vi INTET om herhjemme.

Bare lige for at mit lille hoved kan fatte dommen: uanset årsag for borgeren så har man RET til 4 ugers ferie?

Tilgiv, men min knold har svært ved nogen gange at komme i omdrejninger når det drejer sig om lovtekst

[zuza]

Som jeg læser det, så har langtidssygemeldte KRAV på at holde ferie med løn, mens de er sygemeldt og fortsat ansat i virksomheden, men også EFTER, hvor borgeren så OGSÅ skal have mulighed for min. 4 ugers ferie.

Sygemeldte har OGSÅ ret til at holde fri, hvor fritiden kan planlægges.

Det gælder OGSÅ, hvis man ikke er ansat længere... altså hvis man er stoppet på sit arbejde pga. ferie og ikke nåede at afholde ferie, så har man stadig krav på 4 ugers ferie MED løn... eller feriepenge.

Det er da interessant.

Jeg synes da også det kunne være interessant, hvis det gjaldt sygemeldte, som IKKE har mistet sit arbejde, men som i årevis har været på kontanthjælp.
Man er vel arbejdstager, hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet, det SKAL man jo på kontanthjælp.

Ligeledes ville jeg også mene, man skal have ret til ferie - som rask kontanthjælpsmodtager - så man i 4 uger SELV kan planlægge sin tid i de uger.

Men jeg håber, andre kan bidrage med at læse det, for mit hoved er heller ikke god til det.


Det er muligt, at de danske fagforeninger lægger noget på deres hjemmesider om dommen.

[Meksen]

Citat:

Seks EU-lande og EU-kommissionen led et juridisk nederlag, da EF-domstolen forleden cementerede retten til ferie og ferierettigheder ved sygdom. Britiske arbejdsgiveres vrede nåede historiske højder over det sociale resultat og hysterisk vrede over selve EF-domstolens ret til at træffe afgørelser, der underkender britiske love.

EF-domstolens dom drejer sig om fortolkning af arbejdstidsdirektivet fra 1994 og fastslår, at lønmodtagere ikke kan miste retten til ferie eller feriepenge, selv om de ikke har været i stand til at holde ferie på grund af sygdom eller sygeorlov. Sagt på en anden made: En ferielov i et EU-land må ikke have et automatisk udløb for rettigheder.

Domstolen konstaterer, at den i sin hidtidige praksis altid har understreget, at enhver arbejdstagers ret til årlig betalt ferie er et særligt vigtigt princip i Fællesskabets sociallovgivning.

EF-domstolen afgjorde en tysk og en britisk sag. Det skete i den såkaldt “Store afdeling” sammensat af Retspræsidenten, retsformændene fra de enkelte afdelinger samt de mest erfarne dommere. Dermed er der 13 dommere bag afgørelsen i de sager, der af EF-domstolen selv opfattes som principielle og har krav på en afgørelse med så megen tyngde, at den bliver stående nogen tid.

Den tyske sag drejer sig om et ansat i et pensionsforsikringsselskab. Den pågældende var allerede ved ansættelsen svært handicappet. Efter nogle års arbejde kom der lange fraværsperioder og ansættelsesforholdet ophørte med en arbejdsgiverbetalt pensionering. Den ansatte, som under det lange sygefravær og sygeorlov ikke havde haft ferie, skal have feriepenge fra de seneste års ansættelse som en konsekvens af dommen.

Den britiske sag drejede sig om en række offentligt ansatte, der blev fyret efter længere sygefravær. De skal også have deres feriepenge, fordi de har været uden indflydelse på, at de ikke kunne holde deres ferie.


Konklusioner fra dommen:

Arbejdstidsdirektivet forhindrer, at retten til årlig betalt ferie kan bortfalde ved udløbet af den referenceperiode eller overførselsperiode, der er fastsat ved den nationale lov, selv når arbejdstageren har haft sygeorlov i hele eller en del af referenceperioden og har været uarbejdsdygtig indtil ansættelsesforholdets ophør og derfor ikke har kunnet gøre brug af sin ret til årlig betalt ferie.

Arbejdstidsdirektivet forhindrer, at arbejdsgiveren ikke udbetaler feriepenge ved arbejdsforholdets ophør for en ferie, der ikke er holdt af den lønmodtager som har haft sygeorlov i hele eller en del af referenceperioden, og som derfor ikke har kunnet gøre brug af sin ret til årligt betalt ferie. Beregningen skal foretages på grundlag af arbejdstagerens normale løn, som han fortsat skal have udbetalt under den hvileperiode, som svarer til den årligt betalte ferie.

Dommen indeholder mange sociale og principielle betragtninger om, hvorfor sygeorlov eller sygefravær ikke er en ferie. Sygefravær er en periode, den enkelte skal bruge til at komme sig i. Ferie er til at hvile ud i.

Nogle af disse betragtninger er løbet ind i hadefulde synspunkter på domstolens virke. Især britiske arbejdsgivere raser over dommen og domstolens virke.

Katja Hall, direktør for menneskelige ressourcer i den britiske industri- og arbejdsgiverorganisation CBI, siger til Mail Online, at dommen er et slag mod firmaer, der forsøger at fastholde job.

I Storbritannien er der fremført kritik af, at en lang række af EF-domstolens dommere ikke har haft et egentligt dommervirke, inden de blev udnævnt til den EF-domstol, der har den principielle opgave at vurdere, om de enkelte lands lovgivning nu også respekterer, hvad de enkelte lands regeringer har forpligtet sig på ved vedtagelsen af EU-lovgivning.

Link: http://www.fagligt.eu/arbejdsmarkede...vedsygdom.aspx

Meksen

[Sailaka]

Min sidste ferie var i 2002, men sådan er det jo, når man er syg og på kontanthjælp.

[zuza]

Jeg synes, du skal printe ovenstående ud og forlange at få en ferie.

Hvis du får afslag, så kunne det jo være spændende at se, hvad man er berettiget til i ankeinstanserne.

Det er jo ikke rimeligt, at man skal stå til rådighed i døgndrift i så mange år.

[Kimse]

Ledige er ikke efter lov, i første omgang en arbejdstagere, og det har i mange år være sådan at ledige heller ikke er persongruppen ved ansøgninger til hjælp efter §103 til pasning af et sygt familie medlem m.m.

Ek.s
De skal kommer fra arbejdsmarkedet som arbejdstagere og ikke nede fra kontanthjælp. Fordi kommunen betaler en slags løn(godtgørelse) på ca. 18-19000 kr. pr månd i max op til et halv år.

Der findes og er stadig mange løse ender om personer i virksomhedspraktik er en "arbejdstagere".

Ledige har efter lov ikke ret til et ansættelsebevis fordi de ikke er ansat, men hvis en ledig klager over en ulovlig praktik og kan bevise det.
Så vil klagenævnet påstå at man er underlagt en overenskomst som arbejdstager, og de derfor ikke kan sagsbehandle sagen.

Så kan kun en fagforening gøre noget, men de arbejder kun for egen medlemmer. Så ender den der.

Det er yderes svært at afgøre om hvordan EU lovgivningen vil give rettigheder til syge og ledige uden et arbejde. Ingen vil og slet ikke kommunen vil godkende at EU loven ligger over den danske lovgivning.

Ledige har ret til 4 uger aktiverings fri, ikke ferie.
Men det gælder kun ved 12 månd´s samlagt aktivering efter en plan herom. Kommunen giver godt nok altid fri ved en ansøgning.
Jeg har ikke mødt afslag på søgt ferie endnu, men det kommer nok i fremtiden.

Problemet er også at syge skal meldes raske for at bruge retten til 4 ugers ferie.

Kun private retsager kan fremtvinge en afgørelse der kan hjælp syge og lediges forhold.

[mugge]

Ja - jeg er også på langtidsbistand eller kontant og ikke medlem af en A-kasse (har ikke råd), så hvad gør jeg hvis jeg vil holde ferie?

Jeg har ikke holdt ferie i flere år. Men de siger vel at være arbejdsløs er jo at holde ferie hver dag?