afklaringsforløb

[Cocio]

Hej alle

Jeg er ny på k10, og vil godt i kontakt med andre der står lidt i samme situation som mig.
I korte træk, fik jeg en arbejdsskade i 2006, jeg har nu dårlig ryg, skævt bækken,refleksdystrofi i hj. arm/hånd, samt en depression.

Jeg er 29 år, og synes det er utrolig opslidende at være i et afklaringsforløb. Der er godtnok også mange ting, som er gået galt i mit forløb.
Jeg har fornylig fået advide, at jeg ikke skal i arbejdsprøvning alligevel pga. for lang ventetid, der hvor jeg skulle have været. Så istedetfor skal jeg have besøg af en ergoterapeut, som skal lave en funktionsbeskrivelse på mig.
Jeg spekulerer meget på, hvor jeg komme til at ende.
Men er der andre der kender til den metode???????


Mvh Cocio

[Helenevind]

Hej Cocio

Puuu hvor du kommer til at ende det er meget svært at svare på. Herinde er vi utrolig mange der har været i års opslidende afklaringsforløb.

Hvor længe har du været syg? Er du på nogen måde tilknyttet arbejdsmarkedet?

Jeg har aldrig hørt om at man kan få en ergoterapeut ud for at få lavet en beskrivelse... kun i forbindelse med hjælpemidler. Tror heller ikke at det kan gøre det ud for en arbejdsprøvning, men ved det ikke.

Håber der er andre der kan svare dig nærmere.

Hilsen Helene

[Cocio]

Hej Helene
Tak for dit svar

Ja..jeg er jo desværre ikke den eneste der tumler med lange afklaringsforløb.
Jeg har gået i 3 år nu, var kortvarigt i et afklaringsforløb, hvor man fandt ud af, at jeg ikke skulle/kunne revalideres, og det var i februar måned.
Ventetiden er bare lang og frustrende!!!!
Men ja..det med at en ergoterapeut skal afklare mig, lyder også lidt mærkeligt i mine ører, men fik bare advide, at det var ligså godt som en arbejdsprøvning.
Jeg har dog en aftale med min fagforening i næste uge, det ville de nemlig godt lige høre nærmere om.

Hvad med dig, hvad er din historie?

Cocio

[Neurosmølf]

Jeg ville mene Du skal igennem er rygafdeling med ordentlig undersøgelse både med røntgen/scanning og en tilhørende læger og evt. ergoterapeut, i stedet for kommunens bestilte, som måske ikke tager hensyn til skånebehov. Hvis Du har lægepapirer selv ( ellers få kopier ved hjælp af agtindsigt hos dine læger eller kommunen ) så medbring dem til en evt, undersøgelse, så oplyste skånebehov ikke bliver ignoreret i en 15 mins evaluering..

Håber Du måske får flere rygkyndige råd, søg evt på phhmw, han ved rigtigt meget om ryg og håndtering af systemet i det område.

mvh Nøvsen

[Ragdoll]

Hejsa

Da jeg for snart mange år siden, af kommunen blev indstillet til førtidspension på grund af dårlig ryg, var der andre boller på suppen. Dengang var det ej heller let at få en pension, ikke engang når det var kommunen der instillede en til den. I mit tilfælde tog det 3 år fra ansøgning til bevilling.

Der skulle også arbejdsprøves, undersøgelser af kommunen udvalgte læger osv.
På et tidspunkt hvor jeg ikke kunne tage mere og brød i gråd hos en mig ellers fremmed læge, skrev han, som jeg senere kunne se via aktindsigt, at jeg var grådlabil. Det tror da pokker at man fra tid til anden kan have svært ved at klare presset. Men grådlabil er en betegnelse psykologer bruger om mennesker der kan bryde i gråd over det mindste, selv det at tabe et stykke brød på gulvet kan få dem til at tudbrøle. Sådan er jeg ikke og jeg var godt sur over at der kom til at stå det i mine papirer, det står der jo til tid og evighed.

Det var lettere den gang, fordi arbejdsløsheden var stor/større end den er idag, og det var for politikerne en måde at sænke arbejdsløshedstallene på, så de kunne prale af hvor dygtige de var. Begrebet flexjob var heller ikke opfundet endnu, enten kunne du arbejde eller også kunne du det ikke. Med 70% nedsat arbejdsevne kunne jeg det ikke, og fik tilkendt mellemste førtidspension. Til alm. forhøjet førtidspension krævedes der at din arbejdsevne var nedsat med 50%.

Men en ting som var rigtig godt dengang det var at man, også fra samfundets side, var med til at få langtidssyge og førtidspensionister til at få det bedre med sig selv. Det er jo ikke altid lige let i en relativ ung alder at skulle sige, "Nå, det var så det"" og vide at man aldrig mere ville komme tilbage til arbejdsmarkedet, det var en bitter pille at sluge. Men fra alle sider, fik man at vide at livet jo ikke drejede sig om arbejde, at der var mange andre måder man kunne være af værdi for andre og samfundet på end ved at arbejde. Der blev også talt meget til os om vigtigheden af at se situationen i øjnene, erkende egne begrænsninger og lære at leve med dem, så man stadig kunne få et godt og indholdsrigt liv.
Faktisk var det dengang sværere at få en pension, hvis din sagbehandler troede du, hvis du fik førtidspension, at du så ville sætte dig hjem på sofaen og kigge tv resten af livet, nej, man skulle vise at man stadig var positiv og ville leve et aktivt liv, med de begrænsninger man nu engang havde.

Dengang var mennesket endnu i fokus, fremfor regler og regulativer.

Jeg krydser fingre for jer alle der iøjeblikket bliver trukket igennem det helvede som politikerne og tiden har skabt. Jeg håber på det bedste for jer alle. Arbejde er ikke det eneste saliggørende i livet, der er mange andre ting.
Opgiv ikke kampen, bliv ved og bliv ved, for i sidste ende er det dig selv du skal kunne leve med.
Også jeg vil blive ved med at kæmpe, for mere retfærdig og ikke uværdig behandling af borgere i nød, og jeg vil kæmpe for at uligheden og diskriminationen i vort samfund skal elimineres. Måske kan vi ikke hive en fed løn med hjem hver måned, men jeg og jeg er sikker på i, kræver respekt for mig og os som ligeværdige mennesker.

Ha' en god dag,

Hrefna

[annasen]

Ja, i dag er man en § der må jages hele året rundt.

Du har så evig ret.

Annasen