K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Din historie

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Din historie Her kan du skrive din historie om det at være fleksjobber (feks hvordan det er at søge fleksjob erfaring med kommune osv)

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-09-2008, 20:00   #1
Hyanna
Skal snart betale husleje på K10
 
Hyannas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-09 2008
Lokation: Odsherred
Indlæg: 885
Blog Indlæg: 2
Styrke: 17
Hyanna er ved at flytte ind på K10Hyanna er ved at flytte ind på K10
Thumbs down Lidt trivallitteratur

Jeg er en kvinde i halvtredserne, der igennem de senere år, har oplevet at helbredet er begyndt at svigte, begyndende med nakkesmerter, der strålede ud i højre skulder, arm og gav/giver føleforstyrrelser i hånd/fingre. I begyndelsen styrtede jeg rundt til div. fysioterapeuter, kiropraktor osv. ind i mellem at jeg arbejdede; men så begyndte jeg at få blæreproblemer, så en blodprop i hjertet, så flere problemer med nakken, torticollis og bla bla bla …..
Før kommunesammenlægningerne, synes jeg, jeg havde et rimelig fornuftigt samarbejde med min kommune men efter!!!
Pga. sygedagpengene ikke længere kunne forlænges, blev jeg af min daværende sagsbehandler sendt i virksomhedspraktik på revaydelse for at få afklaret min fremtidige arbejdsevne samtidig med jeg gik til behandling osv. Varighed: 1 år.
Fik en jobkonsulent, der fandt en praktikplads af et halvt års varighed i et bofællesskab for psykisk udviklingshæmmede, hvor jeg skulle starte med 20 timer og så trappe op i tid. Oplevede et gevaldigt pres fra den jobkonsulent; men kom aldrig over 25 timer. Sjovt nok, fulgte ”den herre” aldrig op på noget, hvilket også undrede praktikstedet; men jeg var for træt til rigtig at gøre noget ved det, hvilket min vejleder, på stedet, også anførte var hans pligt, ikke min. Jeg var utrolig glad for at være der; men i slutningen fik jeg igen meget kraftige smerter, bed dog tænderne sammen og holdt ud, for ikke at skuffe mine sårbare borgere, som var meget kede af, jeg skulle holde op. Jeg kontaktede jobkonsulenten, da smerterne blev slemme, og fortalte ham om det, og om der ikke skulle evalueres på forløbet, inden jeg stoppede? Det fandt han ikke nødvendigt?! Det undrede også praktikstedet; men jeg anså i virkeligheden, ”den herre” for lud doven – sagde det dog ikke, for man skal jo ikke sige alt, vel?
Jeg stoppede så til aftalt tid og sygemeldte mig, kontaktede min læge med henblik på at finde ud af årsagen til smerterne osv. Overgik igen til sygedagpenge og ventede så på at komme til en ny scanning. Laaaaaang ventetid, men jeg turde ikke at ændre noget pga. strejkerne i foråret.
Jeg blev så kaldt til samtale i Jobcenteret hos en ny sagsbehandler i maj måned. Min kæreste var med, fordi han kørte bilen; men det skulle så også senere vise sig, at det var rigtig udmærket, at han var der.
Jeg lagde ud med, hvad jeg havde taget af initiativer i forbindelse med de nu opståede sygdomsproblemer og oplyste om ventetider osv. Samtidig kunne jeg oplyse, at jeg ved den sidste Botoxbehandling, havde fået for meget, så at jeg var endnu mere smerteplaget, fordi jeg ”tabte” hovedet. Faktisk var jeg nødt til at lægge mig mange gange i løbet af dagen, fordi den hastigt indkøbte støttekrave bare trykkede på nakken, hvilket var uudholdeligt. Svimmel var jeg også. Sagsbehandleren ville gerne høre om praktikforløbet, hvilket jeg redegjorde for. Vi aftalte at tage kontakt, når jeg vidste noget mere, og hun inviterede til samarbejde, for som hun sagde: ”Jeg er ny her i afdelingen, og kender ikke til det hele endnu.” Jamen, jeg ville da hellere end gerne samarbejde, så jeg kunne blive så rask som muligt og komme videre med mit liv og få et arbejde – normalt eller flex, alt efter hvad jeg kan klare.
”Sød pige, hva’ ?
I juni måned får jeg et opkald af sagsbehandleren, hvor hun meddeler mig, at det på et gruppemøde var blevet diskuteret om det var noget for mig at snakke med en arbejdspsykolog – ” Ville jeg have noget imod det?” ”Næh, tænkte jeg, hvis det kan gøre dem fornøjet, så for min skyld ingen alarm. Det er sq nok den med psykiske barrierer eller noget andet sagsbehandlerpjat.” Så jeg svarede at det kunne jeg da godt.” Hun beder mig så sætte et kryds i kalenderen en gang i juli, og så ville hun skrive til mig om tidspunktet, og det var så aftalen.
Skønne juli oprandt, solen skinnede og ’nollikerne’ havde unger og der var for mange brandmænd i havet; men hvad F, træerne vokser jo ikke ind i himlen, vel?
Der kom et brev ….. en fredag, naturligvis, fra Jobcenteret, med tidsangivelse og et bundt sagsakter. Fint nok, men hov …. 3 timer! Så lang tid bruger man da ikke på en samtale! Det må da være en fejl, for hun skriver jo samtale. Nå, jeg må hellere ringe til hende på mandag, for at få opklaret fejlen … Øh, nåeh, nej, for: ”PS: jeg holder ferie i uge dit og dat.” Damen gik altså på ferie samme dag, som jeg fik brevet og sagsakter ind ad døren, og gæt hvornår Jobcenteret lukker ?… Nemlig – Kl.12.00, og tror I jeg får post om morgenen/formiddagen ? Rigtig gættet! Det gør jeg ikke, nej. Og f…… også, hvor er de sagsakter dog noget roderi, jeg kan hverken finde hoved eller hale i det. Der mangler noget og der er forkerte oplysninger bl. a. at jeg skulle have sagt nej til et tilbudt job ??!!
Jeg har sq da ikke fået tilbudt noget job! Hvad pokker er det for noget vrøvl, hun har skrevet? Nå, så det var derfor de synes det er en god idè med den arbejdspsykolog! Og jeg skulle altså hos den arbejdspsykolog inden damen kom tilbage fra ferie.
Nå, så må jeg vel troppe op hos den s…. psykolog og få afklaret misforståelserne, så jeg har mit på det tørre.
Som sagt og tænkt troppede jeg så op på det tilsagte tidspunkt. Min kæreste og jeg aftalte, han skulle hente mig når jeg ringede, for vi skulle på udflugt den dag. Så sad jeg og ventede ca. et kvarter, hvorpå arbejdspsykologen (AP) kom hastigt ud, præsenterede sig, undskyldte forsinkelsen og førte mig ind på et kontor. Jeg lagde ud med de før nævnte 3 timer; men ”Ork nej, jeg ville opleve tiden var kort …. Jeg skulle også igennem nogle prøver.” ”Hvilke prøver? Det har jeg ikke fået noget at vide om!” protesterede jeg. Det ville han vende tilbage til, for først ville han lige tale med mig, og så gik AP over til at brokke sig over rodet i de papirer han havde fået tilsendt. Det kunne jeg jo kun medgive, og så begyndte jeg på at forklare ham, den fejl jeg mente havde ført mig lige i armene på ham (den med at jeg skulle have sagt nej til et tilbudt job); men han afbrød mig, fejede sagsakterne til side og ville have jeg skulle fortælle om mig selv i korte vendinger. Det gjorde jeg så. Jeg behøver vel ikke at fortælle jeg indvendig var rasende over at være blevet narret af sagsbehandleren og spekulerede over om jeg ikke bare skulle gå; men hvad så med sygedagpengene? Kunne de tage dem, selv om sagsbehandleren havde narret mig til noget, jeg sq ikke havde sagt ja til? Kort sagt: stor frustration, alt medens AP hastede af sted og pludselig var jeg i gang med prøver, og så blev vi afbrudt af en sagsbehandler, og så blev jeg sq også vred på ham, for hvorfor skal jeg samarbejde, når jeg bliver behandlet så respektløst?! Og ikke nok med det: Da alle AP’s L…. prøver var overstået fik jeg kun 2 ting at vide: at jeg led af hurtig mental udtrætning, at der var noget galt med min hjerne og så noget positivt; men det var jeg sq ret ligeglad med, for hvad f….. er der i vejen med min hjerne??!! Det havde han jo ikke lige tid til, for han ventede på en ny klient. Ud med mig og det kunne kun gå for langsomt.
Jeg forlod hastigt stedet. Uden for ventede min kæreste i bilen, og han sagde senere at jeg lignede en zombi med munddiare, og han kunne hverken finde hoved eller hale i det jeg forsøgte at forklare.
Han tilbød at køre hjem, fordi jeg var så chokeret; men det nægtede jeg, så vi endte med at tage på den planlagte udflugt, hvilket også viste sig at være godt for mig.
Så i august kom der et nyt brev fra Jobcenteret og en kopi af en erklæring fra AP, samt oplysningen om at det ville blive taget op med lægekonsulenten på et møde sidst på måneden sammen med de andre oplysninger. Tak for kaffe, siger jeg bare: Ikke nok med at erklæringen er fyldt med faktuelle fejl, jeg er også blevet klistret til med så mange mærkater, at jeg med god grund kan kalde mig en omvandrende plakatsøjle!!!!!! Jeg gik lige i brædderne, og det tog min kæreste flere dage at samle mig op igen; men så fòr jeg også i blækhuset og klagede til psykolognævnet over AP (de har optaget sagen) og til afdelingslederen for Jobcenteret over sagsbehandleren. Jeg vil ikke have den sagsbehandler mere og jeg har krævet alle sagsakter udleveret, for jeg har fuldstændigt mistet tilliden til kommunen.
Tror I jeg har hørt en lyd fra Jobcenteret? …. Nej, for de har smidt mig nederst i en stor ”syltekrukke”, har de, fordi jeg var så ubehøvlet at klage over sagsbehandleren, og måden det hele er blevet gjort på. Har derfor kontaktet min fagforening, hvor jeg bare fik en sludder for en sladder; men alligevel fik lovning på at de vil gå med som bisidder.
Jeg ringede derfor til sr-bistand: samme sludder for sladder, og så ledte jeg på nettet efter uvildig socialrådgivning på nettet og faldt så over K10, og sad og skiftevis græd, blev vred og grinede over alle de forfærdelige ting syge mennesker bliver trukket igennem af det sociale system, men grinede fordi I er så dygtige, begavede og fulde af humor. Tusinde tak, fordi I er til.
Jeg har nu tænkt mig at gå op i borgerservice med en skriftlig begæring om alt hvad der ligger på mig i Kommunen – mod kvittering naturligvis, for ellers bliver det hele ”borte” i deres ”Kafka-system” – you know – Franz Kafka: ”Processen”.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre der er blevet narret på samme måde, for jeg har siden truffet en kvinde, der var ude for nøjagtig det samme og som har 5-6 klager kørende i sin kommune, uden at have fået èt eneste svar. Hun har dog ikke klaget til Psykolognævnet.

Jeg kunne også godt bruge nogle råd om hvordan jeg tvinger Jobcenteret til at hive mig op af syltekrukken, for jeg ringer sq ikke til dem. Man bliver jo ikke ved med at være dum, vel?

Nogle gode råd?

Tusinde kram og på forhånd tak Hyanna
Hyanna er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-09-2008, 20:54   #2
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Sikken historie, Hyanna.

Det er bare desværre endnu en typisk måde at behandle borgere på... i flere kommuner i landet. Og metoderne er de samme.

Der er da nogle metoder, du kan bruge, som måske kan bringe skub i din sag.

1. Du sender en skriftlig ansøgning om fleksjob. Samtidig beder du om en oplysning om, hvor lang sagsbehandlingstiden er, jvf. retssikkerhedsloven.

2. Du kan sende en ansøgning om pension på det foreliggende grundlag - §17, så tvinger du kommunen til at få orden i papirerne - på 3 måneder.

3. Du kan skrive som tillæg til din aktindsigtsbegæring, at du agter at klage videre, såfremt du ikke modtager papirerne på de 10 dage.

Klag, klag, klag...

Kan ikke lige komme i tanke om mere lige nu. Måske andre kan bidrage med mere.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-09-2008, 21:02   #3
Neurosmølf
Ved at flytte ind på K10
 
Neurosmølfs avatar
 
Tilmeldingsdato: 26-11 2007
Indlæg: 553
Styrke: 19
Neurosmølf er fast beboer på K10Neurosmølf er fast beboer på K10Neurosmølf er fast beboer på K10
Lav en klage til borgmesteren og alle byrådsmedlemmerne, det plejer vist at sætte skub i tingene. nævn gerne klagen både over sagsbehandleren, men også den til psykolognævnet over AP , samt de faktuelle fejl mht. afvist tilbudt job og den manglende aktindsigt og opfølgning. Dvs. de egentlige klagepunkter over fejl og ukorrekt sagsbehandling SKAL stå i skrivelsen, så andre kan foreholde borgmesteren evt. handling i sagen.
De får helt sikkert syltekrukken til at gve en bitter smag i jobcenteret.

mvh Nøvsen
Neurosmølf er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-09-2008, 23:16   #4
Hyanna
Skal snart betale husleje på K10
 
Hyannas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-09 2008
Lokation: Odsherred
Indlæg: 885
Blog Indlæg: 2
Styrke: 17
Hyanna er ved at flytte ind på K10Hyanna er ved at flytte ind på K10
Smile Svar til Zuza og neurosmølf

Tusinde tak for jeres gode råd
Ja, jeg er godt klar over, jeg skal til at komme ud af starthullerne; men man kommer sq efterhånden til at føle sig som en kværulant - Nå, skid hul i det , jeg kan sikkert finde et frimærkestort område med plads til en mærkat mere - måske r.... , hvis DK ikke er løbet tør for lim efter den arbejdspsykolog, havde haft besøg af lille mig
Det er sq mere smerterne, ved at sidde at hamre i "tangenterne", der af og til kan være svære
Hold K..., hvor er det krævende at være syg Jeg vil sq hellere være rask og arbejde 14 timer i døgnet, for det er sq det rene ferieidyl ved siden af det her "gedemarked" Kommunen byder mig

Mange Hyanna
Hyanna er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2008, 00:50   #5
Huldra
Har ikke tid til andet end K10
 
Huldras avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-03 2008
Alder: 58
Indlæg: 2.134
Blog Indlæg: 17
Styrke: 19
Huldra er ny på vejen
argh Hyanna...
sikke en omgang.. jeg har også gang i flere klagesager, i Odsherred kommune..
jeg tænker på om "den herre" har initialer som pgp. for han kunne da passe fint på min.
jeg har fået en ny sagsbehandler i jobcenter fordi de jo har smidt mig på kontanthjælp. hun virkede okay, men ved jo ikke meget. var der kun kort. og jeg sad mest og tudede af udmattelse psykisk og fysisk.
jeg skal have klaget over mit afslag på flexjob, og fundet ud af om min klagesag over sygedagpengene er sendt videre.
men nogengange har jeg mest lyst til bare at opgive, for det er så hårdt at blive ved med at skulle forsvare sig selv. og sine smerter.
Huldra er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2008, 01:19   #6
bam
Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse
 
bams avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2007
Lokation: Viborg
Indlæg: 112
Styrke: 18
bam er ny på vejen
hej hyanna

sikken en omgang du har været igennem, jeg er ikke noget så langt endnu at jeg har skulle klage, så jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe dig..

jo nu ved jeg det, du får et kæmpe , du så kan tage når du får brug for det.

hilsen bam
bam er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2008, 01:41   #7
Hyanna
Skal snart betale husleje på K10
 
Hyannas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-09 2008
Lokation: Odsherred
Indlæg: 885
Blog Indlæg: 2
Styrke: 17
Hyanna er ved at flytte ind på K10Hyanna er ved at flytte ind på K10
Smile

Bam
Tusinde tak, for din tilbagemelding - er du gal, hvor det varmer!!!
Jeg er en "tøs" , der er vandt til at klare mig selv .... og opdager, pludselig, at det kan jeg sq IKKE

MEN, vil du ikke nok være sød at holde mig "updated" på din egen sag, for jeg vil gøre hvad jeg kan med hensyn til §§ osv., idet jeg VED at uden, kommer du ingen vejne i det her såkaldte "velfærdssamfund
Mange Hyanna

Hvem F..... er pgp? Sig mig, har de kun ansat hverdagspsykopaterne i den f,,,,,, kommune, Ja, jeg spør' bare?
Ku' egentlig godt tænke mig at vide om de har et psykopatbariometer kørende ved dered s.... jobsamtaler, for at finde de værste?

Please hold mig mig updated Hyanna

Sidst redigeret af Stezu; 26-09-2008 kl. 10:13. Årsag: 2 indlæg slået sammen - huske at bruge REDIGER-funktionen ved tilføjelser
Hyanna er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2008, 09:34   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kære Hyanna.

Du skriver:"Samtidig kunne jeg oplyse, at jeg ved den sidste Botoxbehandling, havde fået for meget, så at jeg var endnu mere smerteplaget, fordi jeg ”tabte” hovedet"

Jeg har nu læst alt om din historie, forstået alt og mener følgende: Du bruger alt for meget tid på at tænke på den behandling du modtager i stedet for at tænke på dine handicap. Du tænker for lidt på dit helbred. Du skal melde dig ud af flinkeskolen.

At du modtager Botoxindsprøjtninger, i dette tilfælde for meget, er ganske alvorligt. Du nævner ikke en evt diagnose Dystoni. Når man taber hovede pga Botox så er man så handicappet at man skal sygemeldes og ikke lade sig hundse rundt af div sagsbehandlere. For jer der ikke har kendskab til dystoni se www.dystoni.dk

Du skal bedømme hvornår DU ikke kan mere og dermed sygemelde dig. Hvor er din læge henne i sagen.?

Din kommune har desværre ingen "borgerrådgiver" men gør som de andre råder dig til, klag skriftligt

Held og lykke.
Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2008, 15:12   #9
Hyanna
Skal snart betale husleje på K10
 
Hyannas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-09 2008
Lokation: Odsherred
Indlæg: 885
Blog Indlæg: 2
Styrke: 17
Hyanna er ved at flytte ind på K10Hyanna er ved at flytte ind på K10
Kære Phhmw

Ja, jeg ved godt at "jeg har været for flink"; men jeg er stadig under udredning i sundhedssystemet bl.a fordi den "søøøøde" arbejdspsykolog mente at jeg muligvis lider af begyndende dissemineret sclerose pga. af de sygdomsproblemer, der er væltet ned over mig de senere år; men hvis jeg skulle vente på Kommunens initiativ, så kan jeg vente til helvede fryser til is Jeg skal til forundersøgelse på Glostrup 9/10, så det er jeg meget spændt på.
Men det med at være flink, har haft sin årsag: Min kæreste var under uddannelse, da jeg måtte kaste håndklædet i ringen og melde mig syg, og jeg kunne altså ikke få økonomien til at hænge sammen på sygedagpenge og SU, så derfor måtte han droppe ud og skrubbe ud på arbejdsmarkedet i sit gamle fag, der sq ikke giver ret meget i lønningsposen. Vi er jo begge klar over at jeg er temmelig truet, hvad mine arbejdsevner angår, så "Egon" havde en plan , der gik på at jeg skulle holde ud til min kæreste var færdig med den sidste uddannelse, for han bliver jo nok "hovedskaffedyret", uanset om jeg vil det eller ej Nu er jeg efter hånden godt selv klar over værdien af den "Egonplan" ), så jeg kan forsikre dig for, at jeg er droppet ud af flinkeskolen . At jeg tog til det møde i maj med sagsbehandleren, trods, jeg dårligt kunne holde hovedet oppe og var ret så svimmel, skyldes at jeg jo har erfaring for at min Kommune sq ikke sadler og rider samme dag, og at retten til sygedagpenge ophører efter et år, og man bestiller sq ikke andet end at vente på det ene og det andet
I øvrigt har jeg altså skrevet i begyndelsen af min historie at jeg har torticollis; men du har da ret i det hører under dystoni

Mange Hyanna

Sidst redigeret af Hyanna; 26-09-2008 kl. 15:14. Årsag: manglende r
Hyanna er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2008, 20:33   #10
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
Hyanna, skynder mig lige at sende dig et -for det har du vist brug for og sig lige til hvis du har brug for et grineflip -så skal jeg gøre mit bedste

PS: læg venligst mærke til min redigerings årsag
__________________
At blive lykkelig består ikke i at eje meget, men at elske meget og håbe



http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./

Sidst redigeret af buster; 26-09-2008 kl. 20:33. Årsag: manglende boksebold OG kram
buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Lidt til dem der vil vide lidt mere om merudgifter Pyt Den nyttige viden vi alle har 5 13-08-2014 11:28
Lidt om mig ziggy Din historie 20 16-03-2011 11:10




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension