Hejdiens Historie

I 2003 blev jeg efter flere års sygdom bevilliget til fleksjob.

Jeg var lykkelig jeg befandt mig ikke godt uden for arbejdsmarkedet for slet ikke at tale om alt det terapi og hjælp jeg måtte have bare for at acceptere at jeg var blevet syg, derfor var jeg lykkelig da det viste sig at jeg nu kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet til noget arbejde jeg kunne klare og kunne tjene mine egene penge igen.

Det første der skete var at jeg blev kaldt til samtale oppe hos en jobkonsulent, han lagde ud med at spørge mig til mit tidligere erhvervsliv og jeg afleverede et CV.

Han skulle også have at vide alt hvad jeg havde lavet tidligere mht. bestyrelse arbejde skolebestyrelser osv.

Det havde jeg lidt svært ved at fatte, for havde jeg kunne varetage netop de erhverv så ville jeg jo søge tilbage til mit gamle job som flekser hvis jeg havde nogen mulighed for det.

Så kom det u-undgålige spørgsmål som så har hængt ved lige siden, hvad er dit ønske job, daaa det ved jeg ikke..
Jeg vil bare gerne have et job jeg kan klare et job jeg kan blive selvforsørgene på igen, er såmænd ligeglad med hvad det er bare jeg kan opfylde det, det vigtige for mig er at have et job komme ud blandt kollegaer og så ikke at skulle have noget med systemet at gøre igen.
Han oplyste mig om at han havde et arbejde til mig på et plejehjem, der var kun fleksjobber og vi arbejde på de tider der passede til os, fint tænkte jeg, det passer jo lige fint til mig og det ville jeg da mægtig gerne have.
Jeg fik en adresse og tog hjem for at aftente yderlige, han havde inden jeg gik fortalt mig at der var ca. 25 minutter dertil.

Vel hjemme og glad, tænkte jeg at jeg lige ville tjekke med det offentlige trafik net hvilke vej jeg skulle tage, når de nu ringede.. bang sagde kæben, opdagede at det var så langt ude på landet og at jeg skulle med en bus til et tog til en anden bus.. og at hele turen ville tage ca. 1 time og 45 minutter hver vej, det var så inklusiv de 25 minutter jeg skulle gå..
Ringede straks til jobkonsulenten og spurgte ham hvordan i alverden han kunne få den transporttid til at hænge sammen med de 4 timer jeg skulle arbejde samt at da jeg skulle møde kl 7 hvordan i alverden han havde tænkt sig at jeg skulle komme frem. Og hvordan han overhovedet var kommet på den sindsyge ide at jeg kunne tage et job med sådan en transport tid, og om han ikke havde set netop i min ressource profil, at det skulle være tæt på hjemmet, hans svar var .. næ jeg kender ikke til hvad er står i din ressource profil…så det job blev skrinlagt igen.

Så skulle der gå endnu meeeeget lang tid uden at jeg hørte fra ham af, jeg skrev jævligt til ham hvor jeg stillede spørgsmål om alverdens ting (især ang. jobansøgning ) dog var det meget sjældent han svarede på noget som helst .

Jeg tror personligt at han var blevet træt af mig som ny penneven, for en dag ringede han til mig og sagde at han havde et job til mig, i nærheden af hvor jeg boede, jeg drønede derned dagen efter, jobkonsulenten var også med, vi snakkede med chefen dernede, det var en grillbar og chefen virkede som et utroligt flinkt menneske..
Vi aftalte at jeg skulle starte dagen efter jeg skulle være der fra 9-13 og se hvordan det gik, da vi kun var os to mennesker ville det aflaste chefen som lige havde købt stedet og havde meget at lave i forbindelse med opstarten …
Så vidt så godt, allerede dagen efter da jeg var på arbejdet sad chefen og jeg og snakkede fastansættelse, chefen så lidt forkert ud i hovedet og sagde til mig at han havde gjort det meget klart for jobkonsulenten at han IKKE havde råd til at ansætte en flekser, men havde fået at vide at han kunne bruge mig i de tre måneder der var gratis for så kunne jeg lære at komme tidligt op om morgen , så var jeg sur igen igen …
Jeg for hjem og ringede til jobkonsulenten, han forklarde at man jo kunne håbe at chefen fandt ud af at det var så rart at have en flekser at han fandt penge til det.
Jeg derimod oplyste ham om at det var meget tvivlsomt og at jeg var ved at få for meget af ham og hans elendige måde at være jobkonsulent på og at der klart stod i loven at prøvetiden var med henblik på fastansættelse og at jeg ikke lige havde noget behov for at lære at stå tidligt op det kunne jeg i forvejen, så nu ville der ryge en klage..

Så ændrede han forklaring til at det var jobprøvning jeg var i og at han mente efter at have talt med mig at jeg lænede mig op af en førtidspension.. (det har intet overhoved med jobkonsulenter at gøre)
Jeg fortalte igen at hvis han gad at sætte sin r** ned og læse min ressource profil så ville han vide at jeg havde gode og dårlige dage, og for hver dårlig var der nok 30 gode, og så ville han måske have kaldt mig til en samtale mere for at finde ud af om jeg evt. havde haft en dårlig dag. Da han snakkede med mig til mødet.

Nå det var så det job…

Efter yderlig et par måneder blev jeg ringet op om at nu var der et job i et byggemarkedet, og at jeg skulle tage ud og snakke med dem, så det gjorde jeg, da jeg kom derud fik jeg i samtalen (der var ingen konsulent med ) at vide at det de oprindelig søgte var en 37 timers ansat, men at jobkonsulenten havde ringet og sagt at han havde et par flekser der måske kunne varetage jobbet og at der var løntilskud med, og så bad arbejdsgiver mig om at forklare hvad en fleks var og hvordan det kunne påvirke jobbet at jeg var flekser, da han fandt ud af hvad en flekser var blev han enig med sig selv om at det nok var en rask person han skulle bruge..

Så var det hjem igen, næste gang de så ringede var det et job på en tankstation.. jeg skulle møde kl 6-10 og stå for det hele selv fra 6-8 fint med mig, det ved jeg at jeg kan har været inden for branchen i mange år.
Der var en konsulent med, men ikke min egene men til gengæld en der virkede som om hun vidste hvad det drejede sig om, og hun lovede at fik jeg jobbet, ja så ville jeg have en prøvetid på en måned fordi det var inden for mit felt i forvejen og man formode at jeg kunne…

Samtalen gik også fint men desværre fik jeg ikke jobbet da ham der havde tanken syntes at jeg var overkvalificeret det var så reelt nok og det kunne jeg vel ikke sige noget til ..

Endnu et helt år skulle gå, så da arbejdsministeriet gik ind og ruskede i kommunerne så var der pludselig ikke alt det vi flekser ikke skulle…
Jeg startede på et kursus for flekser det varede fire uger, men allerede efter to uger kom en af jobkonsulenterne og mente at han havde det perfekte job til mig..
Det lød også næsten for godt til at være sandt og det var det bestemt også.

For det første fik jeg at vide at det var i to frisør saloner, og det var tyve timer om ugen.. jeg skulle så engang imellem ud og gøre rent i et kursus lokale på en sejlerskole.
Fint tænkte jeg… et arbejde er et arbejde..

Da vi kørte ud til samtalen (kørte med jobkonsulenten) spurgte han mig hvad det entelig var jeg fejlede, da han fik det at vide sagde han at jeg nok ikke skulle fortælle derude at jeg i perioder kunne have problemer med min balance..
Og skulle i det hele taget fortælle så lidt som muligt om mit helbred også selv om de spurgte…

Da jeg så kom til samtalen viste det sig at det for det første ikke var i to frisør saloner men en og det kun var i 1½ time om ugen, arbejdet krævede bil men det mente konsulenten nok at jeg kunne skaffe, jeg skulle gøre rent på en båd, jeg regnede med at det var inde i en båd, så sagde at det var jeg villig til at give en chance.. så skulle jeg gøre rent i et lokale på 27 kvm og det var det hele, så da arbejdsgiver fandt ud af at jeg ikke kunne tage til kbh og gøre lokaler rene der og heller ikke hans båd i kbh ja så begyndte han at trække i land, jobkonsulenten pressede hårdt på og de fandt ud af at de skulle se om de kunne finde 15 timers arbejde til mig.
Jeg sagde ja til at give jobbet en chance, for man vil vel gerne have arbejde.

Arbejdsgiver skulle lige vende den et par gange og så skulle han ringe til mig dagen efter og give besked om hvorvidt de kunne bruge mig,
Arbejdsgiver ringede bare aldrig, efter mange forsøg de næste tre dage fik jeg endelig fat i ham og han sagde så at de ville prøve, jeg skulle komme ud og se et af de steder jeg skulle være første gang, fordi det viste sig at arbejdsgiver skulle på ferie en uge.. så den første uge skulle jeg kun gøre et lokale rent og båden..
Men ok ingen har vel taget skade af en blid opstart… rummet på 27 kvm var jo nemt nok (har arbejdet med rengøring i 10 år) så var der lige båden og det var IKKE inden i en båd, men uden på en båd, en gang om ugen skulle jeg pudse en hel sejlbåd men der var børster osv så det klare man såmænd nok også.. (der var problemer med siden af båden pga balancen) men hvad ..
Det hele tog ca tre timer ..

Og der blev lavet en liste over alt jeg fortog mig på stedet og selv om det kun var tre timers arbejde ja så tog jeg derud hele ugen for at tage posten ind.
Da jeg vidste det var tid til at arbejdsgiver kom hjem lagde jeg mit nummer søndag aften så han lige kunne ringe til mig, det gjorde han ikke.. mandag skrev jeg igen til ham ude på arbejdet at han skulle ringe til mig det gjorde han heller ikke … tirsdag skrev jeg så en sms til hans telefon om at han altså skulle ringe til mig ellers ville jeg bare komme i salonen om onsdagen så ringede han …
Han begyndte at overfuse mig for ikke at have lavet arbejdet ordentligt og han kunne sq ikke bruge mig, jeg blev sur og sagde til ham at hvis det var fordi han ikke kunne skaffe 15 timer om ugen så kunne jeg godt forstå det, men at havde han noget at udsætte på mit arbejde så skulle han sige hvad det var og jeg ville komme dagen efter og kigge.. for om så det var hans visne blade i hans planter så var de fjernet og at jeg godt vidste hvordan man gjorde rent, desuden var det altså sådan at hvis man havde en flekser så var det jo netop meningen at man skulle korrigere deres job og fortælle hvad der var galt og finde ud af det i fællesskab, men at jeg ikke kunne forbedre noget når han ikke kunne sige hvad det var, og at jeg syntes han skulle ringe til min jobkonsulent og fortælle hvad det var hvis ikke han ville sige det til mig, det eneste jeg mere kunne forstille mig jeg kunne have lavet for ham var at male hans vægge for selv hans vægge var vasket af…han bad mig holde kæft og jeg smed røret på …

Dagen efter snakkede jeg med jobkonsulenten som jo mente at arbejdsgiver var en abe og at han troede da også at det var fordi han ikke kunne skaffe de 15 timer, det havede han fornemmet allerede til samtalen, men at arbejdsgiver nok ikke kunne lide at sige det fordi han var en personlig ven af konsulenten (og dermed vidste at den konsulent manglede at skaffe en del flekser ud)
Jeg forlangte af jobkonsulenten at han skrev en mail til mig hvor han støttede mig og det indvilligede han i , nu har jeg skrevet hele hændelse forløbet ned til min sagsbehandler sammen med brevet fra konsulenten.. en ting er at man skal arbejde og at man er flekser, men det er ikke ensbetydende med at man skal finde sig i alt…

Jeg var godt tosset på konsulenten og fortalte med halvstore ord at jeg var ked og træt af det jobcenter og jeg ville bede kommunen om at komme over til de andre aktører, at jeg ikke havde i sinde at der skulle stå i mine papir at jeg ikke passede mit arbejde ordentligt bare fordi det var en privat ven af ham..
Han bad mig om ikke at gå videre med det og at han ville skynde sig alt hvad han kunne for at skaffe mig et andet job..

Allerede 10 min efter ringede han igen og sagde at nu havde han fundet et job til mig..
Det var bare 1½ times transport fra hvor jeg boede og det er uden forsinkelser i trafikken og det ville koste mig i praktik tide 1048 kr om måneden og dem kan jeg ikke få hjælp til.
Desuden er der igen det med den famøse ressource profil havde han læst i den så ville han vide at det job ikke var noget for mig…

Han mente så han havde et tredje job til mig, også i et byggemarkedet og det sagde jeg ja til.. han ville så ringe til mig en af de nærmeste dage … det var i mandags så mandag ringer jeg selv…

Og så kommer der ganske givet mere til den her historie

[DRAGEN]

Ja Hejdien ,der skal et godt helbred til at være syg.Det er rent psysisk,næsten mere hårdt end ,bare alm arbejde.
vi burde faktisk kunne få gratis psygologbistand.
hilsen Dragen

[jcdk]

Jeg synes at her skinner min opfattelse af at jobkonsulenterne overhovedet ikke undersøger hvad jobbet som de sender en flexer ud i består af, hvis nu de i det mindste fandt ud af hvad arbejdsopgaverne bestod i også matchede lidt med dem de havde så var der en lidt større chance for at det ville blive positivt.
Jeg kan godt forstå at arbejdsgivere mange gange er noget tilbagehåldende for at ansætte en i flex, når de den ene gang efter den anden for en sendt ud som ikke kan bestride jobbet, de er også for dårlige til at se på muligheden i at det kunne lade sig gøre at lade to flexer deles om et job derved faktisk i mange situationer kunne lappe lidt over hinanden og hjælpe hinanden.
Heldigvis virker det til at du ikke mangler gåpåmod og tør tage konflikterne med systemet heidien, men det er der desværre mange der ikke har overskuddet til. Håber du får lidt bedre oplevelser i fremtiden

jcdk skrev:
Jeg synes at her skinner min opfattelse af at jobkonsulenterne overhovedet ikke undersøger hvad jobbet som de sender en flexer ud i består af, hvis nu de i det mindste fandt ud af hvad arbejdsopgaverne bestod i også matchede lidt med dem de havde så var der en lidt større chance for at det ville blive positivt.
Jeg kan godt forstå at arbejdsgivere mange gange er noget tilbagehåldende for at ansætte en i flex, når de den ene gang efter den anden for en sendt ud som ikke kan bestride jobbet, de er også for dårlige til at se på muligheden i at det kunne lade sig gøre at lade to flexer deles om et job derved faktisk i mange situationer kunne lappe lidt over hinanden og hjælpe hinanden.
Heldigvis virker det til at du ikke mangler gåpåmod og tør tage konflikterne med systemet heidien, men det er der desværre mange der ikke har overskuddet til. Håber du får lidt bedre oplevelser i fremtiden

Tak skal du have

Ja jeg håber også snart at jeg får et arbejde inden det lykkedes at blive letter sindsyg af at gå herhjemme....

Selv syntes jeg også at jeg har enormt mange ressourcer,, og kan ved gud ikke fatte at det ikke kan lykkedes andre i behandler systemet at se dem

Tror at mit største problem er at min sygdom er så usynlig som den er... ved jeg feks at jeg skal til et møde ja så sørger jeg for at hvile ud inden, skal jeg på kurser er det som reglen om morgen, og der er man jo nogenlunde frisk oven i hovdet...

Min sagsbehandler sagde ved sidste møde at hun ved gud ikke kunne forstå at jeg ikke kunne få et arbejde...
også sendte hun mig på kursus...

Men men siden min historie blev skrevet er der da sket lidt ..

Nu har jeg bedt om aktindsigt, og bedt om en opdatering på min ressourceprofil og et nyt opfølgningsmøde..

Samtidig har jeg bedt mine to gamle kommuner om aktindsigt for at finde ud af hvorvidt det var i orden at tage min sygedagpenge fra mig og dermed afskære mig fra ledighedsydelsen og sætte mig på en permanent kontanthjælp i stedet for ...

Så nu går jeg bare og venter på at de forskellige parpir dukker op så jeg kan have alt klart og med på kommunen til min opfølgnings samtale ...

På den måde håber jeg også at drive dem lidt til vanvid så de finder ud af at det er meget meget nemmer at hjælpe mig med at finde et job istedet for at have mig til at irretere dem hele tiden...

Jobbet i byggemarkede havde jobkonsulenterne jo glemt alt om .. og var kommet til at give det til en anden ....

Så nu er det bare at vente imens...kommuner og jobkonsulenter finder ud af hvad de nu skal gøre ....:|:|