K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-11-2006, 12:36   #1
Hammershus
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2006
Indlæg: 98
Styrke: 19
Hammershus er ny på vejen
Erfaring søges inden møde med pensionsnævn

Jeg har fået de sidste papirer vedrørende pensionsansøgning. Der er møde i pensionsudvalget d. 13/12.
Jeg skal indenfor den næste uge komme med mine kommentarer skriftligt, hvis jeg har noget at tilføje til sagen. Til mødet vil det være for sent at komme med tilføjelser.
Samtidig skal jeg jo svare på, om jeg vil være tilstede d. 13/12.
Der står, at nævnets medlemmer og lægekonsulenten får lejlighed for at stille spørgsmål til mig, og at jeg skal være forberedt på, at også meget personlige forhold kan blive berørt.
Er der nogle af jer, der har været til et sådant møde? Og hvordan foregik det?
Jeg har endnu aldrig haft behov for at have en bisidder med og ved derfor ikke rigtigt, hvad det går ud på. Synes at have læst, at de kun må lytte. Ikke komme med kommentarer. Passer det?
For så kan det vel være lige meget med at tage ”min mand” fra fagforeningen med. Han har hele tiden stået på sidelinien og fulgt min sag. Er klar til at anke, hvis jeg får afslag.
Synes måske min sag er klar nok, da speciallægen skriver, at min nuværende helbredstilstand er væsentlig nedsat og varig. I min afslutningsskrivelse fra arbejdsprøvningen skriver jobkonsulenten, at han ikke mener at kunne finde et flexjob indenfor noget erhverv. Lægekonsulenten skriver, at man allerede nu kan tale om en væsentlig og varig funktions- og arbejdsevnenedsættelse, og at der hverken spontant eller behandlingsmæssigt skønnes at kunne opnås en bedring i tilstanden som afgørende vil kunne bedre funktionsniveau og arbejdsevne.

Vh Helle
Hammershus er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2006, 13:21   #2
fiemie
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-11 2005
Alder: 51
Indlæg: 160
Styrke: 19
fiemie er rigtig godt på vej
RE: Erfaring søges inden møde med pensionsnævn

Hej!

Har lige selv fået tilkendt førtidspension, men var ikke med til møde med pensionsudvalget. Min sagsbehandler (og jobkonsulent, og læge m.fl.) sagde at det var en helt klar sag, og det stod der også i ressourcveprofilen. Så jeg valgte at overlade det til udvalget. Selvfølgelig var jeg noget nervøs for udfaldet, men følte samtidig at nu var sagen kommet så langt, så der var ikke så meget mere jeg kunne gøre. Min sagsbehandler sagde også at det mest var, når man selv havde ansøgt om pension på det foreliggende grundlag, at der kunne være en idé i at møde op til udvalgets møde.
Nu ved jeg jo ikke om du selv eller din sagsbehandler har søgt, så det er svært at råde dig. Håber alligevel du kan bruge mit svar.

Hilsen Fiemie

P.S. Har også læst et eller andet sted at bisidderen ikke må sige noget, men kun observere/lytte. Ved ikke om det passer i denne sammenhæng.
fiemie er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2006, 15:35   #3
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Erfaring søges inden møde med pensionsnævn

Hej Hammershus..

Her er en der hedder 13 rigtige, den kan være en rigtig god rettesnor at have med i sin taske og øve sig godt på i alle aspekter der har med kommunen at gøre

Her står også om bisidder...
Men kort fortalt så passer det IKKE at en bisidder ikke må tale, det er klart at man ikke forventer at din bisidder taler hvis du selv er fuld ud i stand til det, men der kan jo være mange grunde til at mennesker ikke kan tale selv når de er på kommunen..

Feks er jeg selv bisidder i en sag og alt hvad der bliver skrevet er skrevet af mig (med oplysning til kommunen om at det er mig der skriver da personen ikke selv magter det) når vi er til møde på kommunen, er det som reglen også mig der siger det meste, da personen hurtigt bliver træt og derfor ikke kan fokusere og glemmer vigtige ting der skulle sige.

Dette kræver selvfølgelig et indgående kendskab til personen, men en bisidder er også velkommen til at komme med stikord sådan at personen der har bisidder med feks kommer i tanke om noget vedkommen ellers var ved at glemme ..
Så jo man kan have nytte af en bisidder...

men prøv at læse det der står i 13 rigtige som er hentet fra siden landsforeningen ligeværd .




Nedenfor kan du læse om en række centrale retsprincipper og begreber du skal være opmærksom på, når du som forælder er part i en sag med de offentlige myndigheder, f.eks. kommunen. Det kan dreje sig om ansøgninger i.f.m. tilskud til efterskoleophold, bevilling af plads på et uddannelsessted m.v. Oplysningerne findes ligeledes i pjecen "Rettigheder og Pligter", som kan rekvireres ved henvendelse til Landsforeningen Ligeværd´s sekretariat: Email



Sagsbehandlingspligt

Kommunen har pligt til at behandle din ansøgning, herunder at indsamle de oplysninger, der skal til, for at der kan træffes en afgørelse i sagen. Det kaldes pligten til sagsbehandling eller officialprincippet.

De oplysninger, der indsamles, skal først og fremmest komme fra dig som ansøger, men kan også komme andre steder fra – egen læge, sygehuse, skoler m.fl.

Inden for det sociale område gælder Retssikkerhedslovens
§ 10.

Inden for andre forvaltningsområder gælder officialprincippet – det er en uskreven grundsætning anerkendt i praksis.

Hvor: Retssikkerhedslovens § 10 Retsgrundsætning


Sagsbehandlingspligt: Pligt til at behandle en sag. Indhentelse af op¬lysninger, som skal være med til at danne grundlag for kom¬mu¬nens afgørelse i en sag.


Inddragelsesret - dialogprincippet

Du har ret til at blive inddraget i overvejelser over, hvilke undersøgelser der skal til for at afklare en problemstilling/et behov, hvilke oplysninger der skal indhentes, hvor de skal indhentes og også hvordan. Det kaldes for dialogprincippet.

Det betyder ikke, at du er den, der bestemmer, eller at du kan forlange bestemte oplysninger indhentet – den ret tilkommer kommunen.

Hvis der er nogle oplysninger, kommunen ikke vil indhente, selv om du beder om det, så bør kommunen give dig lejlighed til at komme med en udtalelse. Du skal henvise til forvaltningslovens § 21.

Kommunen må ikke »sætte dig ud på et sidespor«, mens din sag behandles, men skal lytte til dig og forholde sig til, om dine tanker og forslag kan være med til at befordre sagen og afgørelsen af den.

Hvor: Retssikkerhedslovens § 3 og § 4
Forvaltningslovens § 21




Høringsret

Du har ret til at blive hørt om de oplysninger, der ligger i
din sag hos kommunen, når
- du ikke kan vide, at kommunen har oplysningerne
- oplysningerne er til ugunst for dig
- oplysningerne er væsentlige for afgørelsen af din sag

Kommunen må ikke træffe afgørelse i din sag, før du er
blevet hørt, dvs. at du har afgivet dine kommentarer.

Kommunen kan fastsætte en frist for, hvornår dine kommentarer skal være modtaget hos kommunen. Svarer du ikke inden for fristen, så har kommunen ret til at afgøre sagen uden dine kommentarer.

Hvor: Forvaltningslovens §§ 19 - 20


Beslutningsfrist

Kommunen skal afgøre din ansøgning så hurtigt, som sagen tilsiger. Det kaldes hurtighedsprincippet.

Nogle sager er hurtigere at træffe afgørelse i end andre
– det afhænger bl.a. af, hvor mange oplysninger og hvor oplysningerne skal indhentes, om du skal undersøges af læge, psykolog m.v.

Uanset sagstype så har kommunen på det sociale område pligt til at fastsætte en beslutningsfrist og til at offentliggøre fristerne, så du som borger sådan nogenlunde kan regne med, hvornår du får din afgørelse.

Kan kommunen ikke overholde sin egen frist, så skal du skriftligt have besked om, hvorfor afgørelsen endnu ikke er kommet, og hvornår du så kan regne med at få afgørelsen.

Hvor: Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2




Pligt til at medvirke

Kommunen har pligt til at undersøge en sag, men kan pålægge dig, offentlige myndigheder m.fl. at komme med oplysninger, der skal bruges til sagens afgørelse.

PROCESSUEL SKADESVIRKNING
Hvis du afviser at svare på relevante spørgsmål eller ikke vil tillade, at kommunen henter oplysninger om dig, f.eks. på sygehus, hos din læge eller lign., så udsætter du dig for »processuel skadesvirkning« – det betyder på det nærmeste, at du kan regne med et afslag på din ansøgning.

Det hedder egentlig, at sagens afgøres på det foreliggende grundlag, men betyder det samme, fordi kommunen jo ikke kan få de informationer der skal til, for at imødekomme din ansøgning.

Hvor: Retssikkerhedslovens § 11b




Vejledningsret m.v.

Du har ret til at blive vejledt om en myndigheds forvaltningsområde.

Det skal ikke forstås således, at du af ren og skær nysgerrighed kan henvende dig og få en undervisningstime i, hvad de går rundt og foretager sig på kommunen. Men har du et behov for at vide noget om aktindsigt, høringsret, udfyldning af skemaer, ansøgninger m.v., så har kommunen inden for rimelighedens grænser pligt til at vejlede dig.

Er det meget specielle spørgsmål, som kræver f.eks. bistand af en advokat, så er det nok, at kommunen henviser dig til at kontakte en sådan – og så fortæller dig, hvor du kan komme i kontakt med advokatvagten eller lignende.

Sender du en ansøgning til den forkerte myndighed, skal denne myndighed sende din ansøgning det rigtige sted hen.

Hvor: Forvaltningslovens § 7

Vejledningsret
– retten til at blive vejledt om f.eks.

- betingelser for at få en beste mt ydelse
- rette myndighed
- skemaudfyldning
- ankemyndighed
- mulighed for aktindsigt
- retten til udtalelse
- andet


Aktindsigt

Du har ret til at se dokumenterne i din sag hos kommunen. Du er part i sagen.

Hvis du vil se en anden persons sag, f.eks. dine voksne børn, så skal du have tilladelse fra denne person. Står der noget om dig i en anden persons sag, så har du
umiddelbart ret til at se disse oplysninger – det hedder
egenacces.

Kommunen kan undtage oplysninger fra aktindsigt, f.eks. interne arbejdspapirer, men kan også vælge at lade dig se dem – det hedder merindsigt.

Du har ret til at få en kopi – kun hvis det er nærmest uoverkommeligt, kan kommunen afvise at give dig en kopi.

Den første kopi er gratis. Vil du have flere kopier, skal du betale for det.

Hvor: Forvaltningslovens §§ 9 - 18


Part: en person, som har en særlig interesse i en sags afgørelse.

Sag: meget omfat-tende begreb - dæk-ker i hvert fald din ansøgning om hjælp til dit barn eller dig selv efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning.


Udtaleret

Du har ret til at kommentere din sag og de oplysninger, der ligger i den - på et hvilket som helst tidspunkt i sagens forløb.

Dine kommentarer behøver ikke at handle om oplysninger i sagen, men kan dreje sig om måden, som kommunen behandler sagen på og lign.

Kommunen må ikke træffe afgørelse i din sag, før du har afgivet dine kommentarer.

Kommunen kan fastsætte en frist for, hvornår dine kommentarer skal være modtaget hos kommunen.

Hvor: Forvaltningslovens § 21


Udtaleret – retten til umiddelbart at kommentere sin sag.

Kan f.eks. deje sig om
- ønsker til behandlingen af sagen
- indhentelse af oplysninger til sagen
- sagsbehandlingstid
- eller andet, der betyder noget for dig


Oplysningspligt

NÅR KOMMUNEN SPØRGER
Når kommunen stiller dig et spørgsmål – og du beslutter dig for at svare, så har du pligt til at svare sandt. Du må ikke lyve eller unddrage kommunen relevante oplysninger.

AF EGEN DRIFT
Når du har fået en bevilling på en ydelse, så har du pligt til af dig selv at give oplysning til kommunen, hvis der sker ændringer i dine forhold, som har betydning for
- retten til ydelsen
- størrelsen af ydelsen

Kommunen skal skriftligt fortælle dig, hvilken slags ændringer du skal give besked om – du er jo ikke eksperten, det er kommunen.

Hvor: Retssikkerhedslovens § 12


Oplysningspligt
– pligten til at svare sandt på spørgsmål og til at give besked, når der sker ændringer i ens forhold.



Repræsentationsret m.v.

Du har ret til at sende en anden person til at drøfte, forhandle, eller hvad det nu handler om, på dine vegne. Det kan være en advokat, en rådgiver f.eks. fra Landsforeningen Ligeværd. Det kaldes en professionel bisidder.

Du kan også have en anden bisidder til din personlige støtte, når du selv er til møde med kommunen eller andre offentlige myndigheder i din sag. Så er der to, der hører og ser, hvad der foregår, og hvad der bliver sagt.

Kommunen kan afvise en bisidder, men der skal være en god grund til det.

Hvor: Forvaltningslovens § 8


Repræsentationsret
– ret¬ten til at lade en anden tale, handle på sine vegne.

Det kan være
- en advokat
- en hjælper fra LL
- en du særligt har tillid til
- en der bedre kan forklare, hvad det handler om, end du selv kan gøre



Handleplaner

Kommunen har pligt til at vurdere, om en handleplan kan hjælpe på sagens gang.

I nogle tilfælde skal kommunen helt af sig selv lave en handleplan, f.eks. hvis din datter eller søn skal have ophold uden for hjemmet, ved efterværn og lign.

Kommunen har også pligt til at lave en handleplan, hvis du ønsker det.

Kun hvor det er helt unødigt, kan kommunen afslå at lave en handleplan – der er jo ikke grund til at spilde hverken din eller kommunens tid med noget unyttigt.

Hvor: Servicelovens § 58 og § 111
Beskæftigelsesloven kap. 9


Handleplaner
– pligten til at udfærdige en plan for, hvad der skal ske, hvornår det skal ske, hvor det skal ske, hvordan det skal ske, og hvor længe planen skal løbe.



Retten til en begrundelse m.v.

Når kommunen har truffet en afgørelse, så har du ret til at få at vide
- hvad afgørelsen går ud på
- hvilke retsregler afgørelsen bygger på
- hvilke skønselementer afgørelsen bygger på
- hvilke faktiske forhold afgørelsen bygger på

Du har ret til at få afgørelsen skriftligt – men kun hvis du forlanger det. I langt de fleste kommuner er det dog sådan, at der næsten altid sendes en skriftlig afgørelse.

Du skal ikke lade dig nøje med en begrundelse som: »De opfylder ikke lovens betingelser« eller lignende – det er for lidt.

Hvor: Forvaltningslovens §§ 22 - 24

Retten til en begrundelse – retten til at vide, hvilke regler, skøn og faktiske for¬¬hold, der har afgjort ens sag.



Retten til anke en afgørelse

Når kommunen har truffet en afgørelse, så har du ret til
at få at vide
- om afgørelsen kan ankes
- hvortil en anke skal sendes
- frist for at anke
- krav til en anke
- hjælp til at anke

Ankevejledningen skal følge med afgørelsen – du kan forlange at få den skriftligt. I langt de fleste tilfælde gør kommunen det skriftligt.

Der er ikke noget almindeligt krav om, at en klage skal være skriftlig.

Hvor: Forvaltningslovens §§ 25 - 26
Retssikkerhedslovens kap. 10, §§ 60 - 67


Ankeret – retten til at få at vide, hvor man kan klage, hvis man ikke er tilfreds med en afgørelse – og til at klage over afgørelsen.
  Besvar med citat
Gammel 17-11-2006, 18:25   #4
losuma - Slettet Medlem
Banned
 
Tilmeldingsdato: 05-11 2006
Indlæg: 52
Styrke: 0
losuma - Slettet Medlem er ny på vejen
RE: Erfaring søges inden møde med pensionsnævn

Jeg vil godt lige komentere teksten: "Der er ikke noget almindeligt krav om, at en klage skal være skriftlig."

Det kan godt være at der ikke ligger et krav om skrifteligt at klage, men det er klart en fordel at gøre det skrifteligt, kommunerne har en tendens til ikke at tage muntlige klager alvorligt.

Jeg har selv oplevet det og kender en hel del der har oplevet noget ligende, dog ikke så groft som at så alskends skændsord smit i 5-øren telefonrøret smidt på i det man har sagt sit navn ol ubehagelighedder, men derfor er det stadig ikke rat hvis det man siger muntligt ikke bliver taget alvorligt.
I min sag endte det med at jeg klagede til ankeklagenævnet, med det resultat at sagen aldrig blev sendt der ind (selv om at kommunen har pligt til det) allerede 2 dage efter de havde modtaget min klage, modtog jeg brev fra kommunen med en afgørelse der faldt til min side.
Havde jeg bare gjort det skriftligt fra start af havde jeg før det første være fri for deres nedværdigelser (i den periode) for det hande havde jeg ikke behøbvet vente 6 måneder på at få den rette ydelse.

Så en skriftlig klage er klart at anbefale, ved en muntlig kan kommunen altid komme og sige at de ikke hra modtaget den, og man kan som klient ikke bevise at man har klaget (og nej en besiders vidneudsagn er ikke = at man slipper for påstand mod påstand, det oplevede min mands x kærste)

Så en anbefaling om at lade så meget som muligt foregå pr skrift, her fra, det kan bevises.
losuma - Slettet Medlem er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2006, 19:48   #5
Guffi
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-09 2006
Indlæg: 52
Styrke: 18
Guffi er ny på vejen
RE: Hej Hammershus

Jeg prøver lige igen (jeg har svaret en gang men det er blevet væk) jeg er ikke så "stærk" i computere)
Jeg var selv med til møde da min sag blev afgjort. Det var hårdt at få ribbet op i det en gang mere men, jeg mener at, det er vigtigt de "kloge hoveder" hører sagen fra den det omhandler, nemlig dig selv. Jeg ved godt at vi er beskrevet i hoved og r.. men mener nu alligevel det er vigtigt at de også ser personen bag papiret. Jeg kan berolige dig med at, det jeg blev spurgt om var, hvor meget/lidt jeg kunne klare i dagligdagen. det hele tog 10min. Det var en stor lettelse for mig, med egne ord at fortælle dem hvordan jeg havde det. Jeg havde en bisidder med (min mand) han fik også "taleret" og blev hørt.
Jeg kan fortælle dig at, jeg blev tilkendt Ftp.
Håber alt det bedste for dig.
Mvh. Guffi
Guffi er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2006, 22:20   #6
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Erfaring søges inden møde med pensionsnævn

losuma ganske rigtigt der er ikke noget krav om at man skrifteligt skal klage, man kan vælge at klage mundtligt til sin sagsbehandler bla hvis man har problemer med at skrive...

Personligt ville jeg ALDRIG undlade at skrive en klage, hvis jeg var så uheldig at brække begge arme, så ville jeg få en anden til at føre pennen for mig...

Dyrtkøbte erfaringer (og her snakker jeg om penge mange mistede penge) har lært mig aldrig at stole på en kommune...

Har en gang afleveret en ansøgning om friplads til mit barn, den hævde kommunen at de aldrig havde fået og trods meget tov trækkeri så gæt hvem der kom til at betale den regning . jepper mig'''

Så jeg ville til hver en tid sikker mig i hoved og r...

jeg er såmænd også typen der kan få de kommunalt ansatte til at sukke.. skal jeg aflevere noget på kommunen så tropper jeg op forlanger kopi og underskift på det afleveret he he ..

Alle kan fejle også kommunen men det er bare sørgeligt når borgeren skal betale for kommunens fejl ....

Så derfor vil mit råd helt sikkert altid sikker dig .. få alt på skrift

lige nu er der en kamp igang hos mig igen..

Fik min familieydelse... der manglede bare 920 kr .. ingen penge for kommunen men vinter tøjet herhjemme det må vente , jeg skyldte ingen penge og kommunen kan ikke finde ud af hvor mine penge er eller hvorfor de er trukket... så hvem kommer til at vente på det.. jeps mig .. nu skal de finde pengene og jeg skal vente med vintertøjet


Eller retter det skal ungerne
  Besvar med citat
Gammel 17-11-2006, 22:59   #7
losuma - Slettet Medlem
Banned
 
Tilmeldingsdato: 05-11 2006
Indlæg: 52
Styrke: 0
losuma - Slettet Medlem er ny på vejen
RE: Erfaring søges inden møde med pensionsnævn

At det er ungerne det går ud over, syntes jeg bestemt ikke gør det spor bedere... sådan nogle skrankefisselætter... Var det så kun os voksne der blev ramt af deres tidstrækker ri snuderri lyverri osv, kunne jeg sådan ligesom nåre ja, men det at det rammer ungerne, de er for pokker totalt uskyldige, og tit syntes jeg man ser mellem linjerne at kommunerne meget bevist går efter nætop dem der har børn, de er lidt nemere at få til at makke ret. Mås hulder.

Her gør jeg det at jeg selv skriver brevet, og får min mand til at aflevere det, eller smider det over til vores dagplejer hvis mand er rådhusbetjenten (han skal aligevel have fat i det og tager det gerne med for mig) spicelt ved den sidste er jeg helt 100 på at det bliver afleveret.
Ved min tidligere sagsbehandler forsøgte de at læsse mig ud af systemet ved at påstå at jeg ikke havde afleveret de der opfølgningsseldler.
1 gang fik jeg sedlen 3 uger senere end den var dateret til fra kommunens computer, og kunne naturligvis ikke nå at aflevere den inden for den der uge, 2 gang påstod de at jeg ikke havde afleveret den, og 3 gang lige så, hvor de så ville smide mig af min ydelse (læs totalt ud af systemet, fordi jeg på daværende tidspunkt ikke havde ret til noget som helt andet heller ikke kontanthjælp) hvilket jeg naturligvis klagede over, efter som at jeg ligesom havde afleveret skemaet til rådhusbetjenten, og det skrev han gerne under på, så de kunne umuligt modbevise mig, så stoppede de med den "leg", og de fandt på noget nyt i et forsøg på at få vippet mig ud, endnu et latterligt forsøg... det står faktisk inddirekte i min sag at det er/var? det der er/var? deres hensigt, det ses meget tydeligt.

Så jo man skal edder hakme passe på og sørge for at få alt på skrift, selv de der referater fra hvert enkelt muntlige møde bør man bede om en kopi af og efterfølgende tilføje ens egne kommentarer til referatet, og sende til sagsbekhandlerebn hvor man bedere om at få det vedlagt referatet fra den dato ens tilskrivning hører til, og selgfølgelig have en kopi. Og ja man er fuldt ud beretiget til at få tingene på den måde, sagsbehandlerene HADER det for det betyder en masse parpir nusseri, og ja det er på sin vis svinskt at tage tid fra andre klienter på den måde, men på den anden side kunne man nu stole på sagsbehandlerene, så var det jo slet ikke nødvendigt, at gøre tingene på den 4-kantede måde, og det er desværre de færeste sagsbehandlere der er til at stole på, men de få der så er skal også have lov til at slippe for det arbejde (men det tror jeg nu også at de gør) Og ellers gælder det om ikke at lade tvivlen komme dem (kommunen) til gode, det kan give et gevaldigt bagslag.

*gg* Ja det er ufatteligt hvad man lære af erfaring, jeg er stadig væk rystet over at det hele skal være så 4-kantet, og rystet over at jeg behøver side og bruge så meget tid på at få belyst min sag korrekt, men dog aller mest rystet over at jeg ikke bare er et tilfælder ud af få, men at min oplevelse nærmere er reglen end undtagelsen.

Og som Guffi siger tror jeg også det er vigtigt at møde op, nu man får muligheden for det, der ligger noget psykologist til fordel for klienten i at de ser at det rent faktisk er et menneskes liv de bestemmer over, og ikke bare et tal.
Så den der er så heldige at kunne møde til et sådant møde, syntes jeg bestemt skulle tage at gøre det... selv ville jeg "dø" af angst, så jeg vil ikke have den mulighed, men skulle det nu være ville jeg se om jeg ikke kan få lavet det sådan at min mand og min støtte/kontakt møder op for mig, jeg har nemlig sat min mand på som partsrepensentant hvilket vil sige at han må tale min sag for mig, om min støtte komtakt kan jo så gå som besider, spicelt støtte kontakt ville kunne belyse min sag fra min side, manden kan ud fra hvordan min hverdag går. Og så vil jeg ellers håbe på at pga min angst situration, vil jeg få lov til at lave det nr. Men den tid den sorg/glæde hvis altså den kommer.
losuma - Slettet Medlem er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2006, 23:13   #8
Isch
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2005
Lokation: Køge
Alder: 55
Indlæg: 122
Styrke: 19
Isch er ny på vejen
RE: Erfaring søges inden møde med pensionsnævn

Citat:
I min sag endte det med at jeg klagede til ankeklagenævnet, med det resultat at sagen aldrig blev sendt der ind (selv om at kommunen har pligt til det) allerede 2 dage efter de havde modtaget min klage, modtog jeg brev fra kommunen med en afgørelse der faldt til min side.
Hej losuma

bare en hurtig bemærkning. Din klage skal ikke sendes videre til ankeklagenævnet når du får medhold, hvilket du fik til sidst. Når du får medhold er der ikke noget for dem at tage stilling til

vh
Isch
Isch er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-11-2006, 01:32   #9
losuma - Slettet Medlem
Banned
 
Tilmeldingsdato: 05-11 2006
Indlæg: 52
Styrke: 0
losuma - Slettet Medlem er ny på vejen
RE: Erfaring søges inden møde med pensionsnævn

Jeg havde mindst 30 muntlige afslag, der for inden og det var dem jeg klagede på, altså jeg klagede på et (mange) afslag, og de havde haft kigget sagen i gennem igen inden da (stadig muntligt) Så jo det skulle sendes videre, altså hvis det nu havde været at jeg havde sørget for at det var på skrift, men havde jeg det ville jeg nu slet ikke havde fået afslag.
losuma - Slettet Medlem er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-11-2006, 10:10   #10
Isch
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2005
Lokation: Køge
Alder: 55
Indlæg: 122
Styrke: 19
Isch er ny på vejen
RE: Erfaring søges inden møde med pensionsnævn

Hej Losuma

Undskyld, så har jeg misforstået det du skrev. Selvfølgelig skal din mundlige klage tages alvorligt, og behandles. Og ja, hvis du ikke får medhold lige meget hvordan klagen er fremlagt, så skal den videresendes til det sociale ankenævn

Vh
Isch
Isch er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Erfaring søges! Tullepigen90 Midlertidig Førtidspension 8 18-02-2014 22:29
Har nogen oplevet dette??? ang. møde i pensionsnævn Fib Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 29 02-10-2013 16:20
Pensionsnævn-møde før afgørelse om fp? knuden Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 2 30-01-2011 17:38
Akut brug for hjælp inden møde i morgen maybeline2you Alt det andet 12 24-01-2011 01:10
Erfaring søges !! doggerbanke66 Alt det andet 16 12-01-2011 11:11




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:32.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension