§84/100

[perbeer]

Hvad så når de 8 uger er overskredet ?

[curls]

Så skal du have et fristoverskridelsesbrev, hvor de skal oplyse dig, hvor de mener, du kan forvente en afgørelse....

Retssikkerhedsloven:

§ 3. Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

[Helenevind]

Hejsa..

Den der liste er rigtig god :-) Tak for den.

Hvordan søger man om dækning af merudgifter?

Hilsen Helene

[velcro]

Hej.
Jeg prøvede at kontakte kommunen i dag, for at høre om min sag var blevet glemt. Som jeg tidligere har skrevet blev sagen hjemvist til fornyet behandling den 18. august her i år.

Efter flere opkald, blev jeg henvist til et nyt handicapcenter. Det Handicapcenter jeg tidligere har tilhørt er nedlagt, istedet tilhører jeg nu 2 centrer. Et for hjælpemidler, og et for merudgifter og ledsagerordning. Det er sørme let at være borger

Nå, men langt om længe havnede jeg så på det rigtige center. Her kunne de se at sagen var modtaget, men endnu ikke behandlet. Desværre er jeg stadig bundet til den socialrådgiver som oprindeligt behandlede sagen. Jeg sad ellers lige og håbede at jeg pga alt det flytteri kunne være heldig at få en ny socialrådgiver. Men nej, jeg er altså stadig bundet til hende der overtrådte loven på flere punkter ØV ØV.

Hun var så ikke at træffe i dag, men jeg talte med en anden sagsbehandler som vil lægge en lille note til hende om at jeg har ringet. Men han kunne så oplyse at de var ved at drukne i sager. Fint svarede jeg, det kunne bare være rart med et lille brev, der blot bekendtgjorde at de havde modtaget sagen, men der var lang ventetid på at få den revurderet.

Og i følge det Curls har skrevet om retsikkerhedsloven, burde jeg jo også have modtaget et sådan brev. Københavns kommune skriver nemlig på deres hjemmeside at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Og nu har jeg ventet i 12 uger. Så hvad kan man konkludere, at kommunen igen bryder loven.

Velcro

[Odenseaneren]

Har I set Karen Jespersens besvarelse på spørgsmål til L15 - ny lovforslag om §100?

Jeg har ski lige brug for lidt brainstorming her, - hvad siger i til følgende udkast til socialudvalget/fru karen=?

Kommentarer til besvarelse fra Fru Karen Jespersen

På vegne af flere berørte borgere, skal jeg hermed fremsende vores kommentarer til ministerens besvarelse i forbindelse med L15


Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 1
Jeg er imidlertid enig i, at der vil være behov for uddybning af personkredsen for merudgiftsydelsen samt behov for nærmere definitioner på begreber som "indgribende karakter" og "ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger".
Jeg kan oplyse, at Velfærdsministeriet umiddelbart efter lovens og den nye bekendtgørelses ikrafttræden vil udsende en ny vejledning, som vil indeholde uddybninger i forhold til den nugældende vejledning.

• Vil ministeren sende udkast til denne vejledning til høring, således der kan inddrages viden fra klageinstanser mv.
  
• Vil vejledningen få karakter af gældende eller alene vejledende? I fald den alene betegnes som vejledende, kan borgeren da med vejledningen i hånden forlange at denne bliver overholdt (hvilket absolut ikke er tilfældet i dag)?
  
• Er det retssikkerhedsmæssigt betryggende at vedtage en lov, inden man kender præmisserne for denne?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 12
Jeg forventer derfor, at der efter lovforslagets vedtagelse ikke vil blive truffet afgørelser om merudgiftsydelsens personkreds ud fra en vurdering af enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse, men derimod ud fra en helhedsvurdering. Der vil således ikke længere kunne lægges afgørende vægt på evnen til i overvejende grad at varetage personlig pleje, eller evnen til at deltage i huslige gøremål. Desuden er det intentionen med lovforslaget, at der ikke længere skal kunne stilles de samme krav til antallet og arten af hjælpeforanstaltninger, som der har været stillet siden sommeren 2007

• Er der i den nye lovtekst ændret i ordlyden, således ministerens forventning fremgår tydeligt?
  
• Kan man ikke allerede i nærværende lov have forventning om, at der ikke fokuseres på enkelte områder såsom pleje og huslige gøremål?
  
• I fald ministeren mener, at nærværende lov allerede udelukker fokus på enkeltområder som personlig pleje, hvilken holdning har ministeren da til alle de afgørelser der er truffet af såvel kommuner som nævn, hvor lige netop disse områder bruges som begrundelse for afslag?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 14
Lovændringen giver ikke mulighed for at yde berørte borgere hjælp til dækning af merudgifter med tilbagevirkende kraft. Hvis en borger ønsker at få efterprøvet, om en frakendelse af merudgiftsydelsen ud fra den restriktive kommunale praksis siden sommeren 2007 er i overensstemmelse med gældende ret, og dermed om der er basis for et erstatningskrav, må dette ske ved sagsanlæg ved domstolene

• Hvor mange borgere med behov for §100 mener ministeren har økonomisk mulighed for at afprøve deres sag ved domstolene?
  
• Er ministeren indforstået med, at udgifter til en retssag kan dækkes af §100, idet der her er tale om en udgift som borgeren alene har på grund af sin funktionsnedsættelse?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 17
Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det udviklingen i den administrative praksis for merudgiftsydelsens personkreds siden sommeren 2007, således som den er fortolket af kommunerne på baggrund af principafgørelse C-27-07, der er årsag til fremsættelsen af lovforslaget.

• Hvad er begrundelsen for, at ministeren ikke mener at høringssvarene giver anledning til ændring af lovforslaget, når Ankestyrelsen fortsat efterlyser klarere retningslinier, og såvel Ankestyrelsen som DUKH mener at det ændrede lovforslag ikke vil ændre afgørelsen for C27-07?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 2
Jeg er helt enig i det anførte om, at der vil være behov for en uddybning og eksemplificering af begreber bl.a. i forhold til personkredsen for merudgiftsydelsen. Velfærdsministeriet vil derfor umiddelbart efter ikrafttræden af loven og den nye bekendtgørelse udsende en ny vejledning, hvor en sådan uddybning vil blive foretaget.

• Vil ministeren sende vejledningen i høring indenfor de berørte patientgrupper, Ankestyrelsen, DUKH mv?
  
• Mener ministeren det er seriøst at vedtage en lov, uden at kende præmisserne?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 3
Det er ikke muligt via lovændringen at yde berørte borgere hjælp til dækning af merudgifter med tilbagevirkende kraft. Hvis en borger ønsker at få efterprøvet, om en frakendelse af merudgiftsydelsen ud fra den restriktive kommunale praksis siden sommeren 2007 er i overensstemmelse med gældende ret, og dermed om der er basis for et erstatningskrav, må dette ske ved sagsanlæg ved domstolene.

• Hvor mange borgere med behov for §100 mener ministeren har økonomisk mulighed for at afprøve deres sag ved domstolene?
  
• Er ministeren indforstået med, at udgifter til en retssag kan dækkes af §100, idet der her er tale om en udgift som borgeren alene har på grund af sin funktionsnedsættelse?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 7
Det er min opfattelse, at der ikke er – og aldrig har været – støtte i lovforarbejderne til merudgiftsydelsen til at fortolke begrebet "indgribende karakter" således, at funktionsnedsættelsen kun har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, hvis borgeren ikke er i stand til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller ikke er i stand til at deltage i huslige gøremål.

• Skal dette svar forstås således, at ministeren i så fald mener, at der i disse sager er truffet en ulovlig afgørelse?
  
• Kan ministeren oplyse om, om det er korrekt opfattet, at Ankestyrelsen således har højere bemyndigelse til at lave love end regeringen?
  
• Mener ministeren ikke, at kommunerne handler mod bedre vidende – og derved i ond tro – når de fortsat henviser til C-27-07 efter ministeren har udtalt kritik af denne?
  
• Hvorledes vil ministeren forklare, at der ikke kan lovgives med tilbagevirkende kraft, når dette ellers er muligt i helt andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med gulpladebiler etc.
  
• Mener ministeren, at sagsbehandlere – alternativt Det Sociale Nævn – har efterlevet gældende lovgivning i deres afgørelser truffet efter ministeren offentligt har udtalt at C-27-07 ikke er udtryk for lovens intentioner?
  
• Mener ministeren, at afslag givet under henvisning til C-27-07 – efter ministeren offentligt har udtalt kritik af denne – kan betegnes som værende sagsbehandling bevidst til skade for borgeren?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 8
Det er derfor stadig den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter, der er afgørende for berettigelsen til merudgiftsydelsen. Der skal således altid foretages et konkret og individuelt skøn over den pågældendes muligheder for at klare sig i sin daglige tilværelse uanset typen af handicap
I dette skøn vil bl.a. indgå den pågældendes aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder, helbredsforhold etc.

• Hvis dette allerede nu er gældende, hvad er forklaringen da på, at Ankestyrelsen har kunnet tilsidesætte dette?
  
• Har ministeren fortsat fuld tillid til, at Ankestyrelsen har handlet korrekt og hensigtsmæssigt i sine afgørelser? Hvis ikke, hvad vil ministeren da gøre for at kompencere de berørte borgere?
  
• Kan man pålægge Ankestyrelsen et erstatningsansvar for ulovlig praksis?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 18
Det er Velfærdsministeriets indtryk, at denne praksis på baggrund af formuleringerne i principafgørelse C-27-07 har taget udgangspunkt i en vurdering af enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse frem for en helhedsvurdering. Vi har set eksempler på, at der er blevet lagt afgørende vægt på evnen til i overvejende grad at varetage personlig pleje, eller evnen til at deltage i huslige gøremål. Det er desuden Velfærdsministeriets opfattelse, at der stilles stadig større krav til antallet og arten af hjælpeforanstaltninger. Det er også baggrund for at lempe ordlyden til "ikke uvæsentlige foranstaltninger".

• Set i lyset af problemets omfang, mener ministeren da ikke det kunne være hensigtsmæssigt med en undersøgelse af Det Sociale Nævns afgørelser i tiden efter C-27-07, hvor C-27-07 har været begrundelse for afslag på §100?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 20
Det er alene formålet med forslaget at sikre, at den kommunale praksis bringes tilbage til det, der var gældende før sommeren 2007. Hvis der foretages yderligere ændringer i formuleringen af reglerne, vil det være overordentligt vanskeligt at sikre, at der ikke sker udvidelser af personkredsen for merudgiftsydelsen i forhold til det før sommeren 2007 gældende, hvilket ikke er formålet med nærværende ændring.

• Hvad er ministerens begrundelse for at borgere ikke skal have udbetalt deres tilgodehavende for perioden efter afgørelse C-27-07 og indtil nu?
  
• Bør man ikke sidesætte dette tilgodehavende med f.eks. tilgodehavende hos SKAT, hvor det jo er muligt at få penge tilbage, hvis man har noget tilgode?
  
• Hvori i lovgivningen er der hjemmel til at undlade at betale borgere deres tilgodehavende, og kan ministeren så forstå borgeres undren, når kommunen har mulighed for at inddrive deres tilgodehavender indenfor andre områder?

Socialudvalget, L 15 - Spørgsmål 23
I den vejledning, som Velfærdsministeriet umiddelbart efter ikrafttræden af loven og den nye bekendtgørelse vil udsende, vil det blive uddybet, hvordan personkredsen for merudgiftsydelsen skal forstås. Herudover vil der blive anført flere eksempler i forhold til begreberne "indgribende karakter" og "ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger".

• Hvad er ministerens forklaring på, at betingelserne/vejledningen ikke er offentlig tilgængelig for såvel høringsparterne såvel som for politikerne og borgerne, inden loven vedtages?
  
• Hvad er ministerens holdning til det seriøse i at vedtage en lov, uden rimelig høringsfrist, og uden definition af målgruppen?

[zuza]

Du kan også se her, hvad kommunerne FORVENTER fremover om §100.

Ikke FLERE bevillinger.

Ændring af lov om social service (Præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen
om merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning
af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom) (Okt I)

Forslaget indebærer en præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens
§ 100 om nødvendige merudgifter. Forslaget indebærer endvidere, at
ordningen om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
gøres mere fleksibel bl.a. ved at muliggøre dispensation fra den nuværende
grænse på 6 måneders pasningsperiode samt opdeling af perioden i flere dele.
Denne del af forslaget følger op på regeringens kvalitetsreform.
Der er to forskellige ændringer af Serviceloven indeholdt i lovforslaget. Første del vedrører
en bemyndigelse til at præcisere, hvem der er personkredsen for Servicelovens § 100 om
merudgiftsydelse. Præcisering af personkredsen forventes ikke at medføre økonomiske
konsekvenser for kommunerne, i det kommunerne allerede er kompenseret svarende til
den oprindelig personkreds for loven, som nu atter præciseres.
Anden del af lovforslaget forventes heller ikke at medføre økonomiske konsekvenser for
kommunerne, da KL forventer, at lovforslaget ikke medfører en netto-tilgang af brugere
af ordningen. KL har afgivet høringssvar på lovforslaget i brev af 18. august 2008.

http://www.kl.dk/ncms.aspx?id=0ebbc4...c0b081d447eb,0

[Odenseaneren]

Karen Jespersen har endnu engang svaret på en forespørgsel. Det betyder følgende reaktion fra mig til Line Barfod Og Anne Baastrup

Kære Fru Line Barfod og Fru Anne Baastrup

Hermed min kommentar til velfærdsminister Karen Jespersen besvarelse, som jeg håber I kan bruge i debatten;

For det andet indsættes ordet ”ofte”. Ved at anvende formuleringen ”… og som medfører, at der ofte må sættes ind …” er hensigten dels at sikre, at borgere, som fravælger eller har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som de ville have ret til, også kan være omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Dels er det hensigten at sikre, at også borgere der har en sådan funktionsnedsættelse, at der normalt vil blive iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, men hvor dette ikke er sket, kan være omfattet. Det er dermed ikke et krav, at der altid skal være iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger

Betyder det, at borgere - som f.eks. ikke ønsker en invalidebil - alligevel skal søge denne, blive godkendt til denne for derefter at takke nej til bilen - for at opfylde kriterierne om at fravælge et hjælpemiddel? Andre eksempler kunne f.eks. være hjemmehjælp/personlig hjælp/ledsagerordning, hvor mange vælger at benytte deres ægtefælle!

Det er vel den eneste måde man kan dokumentere at man er berettiget til hjælpen. Dette vil da medføre en hulens masse overflødig sagsbehandling? Alternativt vil kommunen jo give afslag på §100 med begrundelsen at man ikke er vurderet i forhold til f.eks. bil/hjælp og derfor ikke kan dokumentere at man er berettiget?

Kunne det ikke omformuleres i retning af "at sikre, at også borgere der er afhængig af hjælp fra andre/hjælpemidler i hverdagen, kan være berettiget til merudgiftsydelsen" og "borgere der ikke kan færdes med offentlige transportmidler, men er afhængig af enten invalidebil eller andre foranstaltninger som f.eks. elscooter, kørselsordning eller ledsager (også familiær hjælp) for at færdes er omfattet"

Som handicappet er det bestemt ikke sjovt at skulle søge om hjælp til f.eks. personlig pleje mv. Derfor er der mange familier der klarer sig med hjælp fra omverdenen/familien - men uden brug af det offentlige.


med venlig hilsen


Lena Bæk Michelsen

[perbeer]

Jeg troede at man kun skulle sandsynliggøre sine udgifter, men i dag blev jeg ringet op af en fra Kommunen. Han sad med min ansøgning (som jeg sendte ind tilbage i august) og havde lige et par sprøgsmål. Blandt andet bad han mig om, at indsende en udskrift fra enten apoteket eller www.sundhed.dk, for at bevise mine medicinudgifter. Det lyder da i mine ører ikke som en sandsynliggørelse, men mere som et egentligt bevis. Jeg har så intet at skjule, så jeg har sendt ham et screendump fra sundhed.dk, hvor han kan se mine astronomiske medicinudgifter, jeg troede blot at ordlyden sandsynliggøre betød, at man ikke skulle sende bilag med. Det fremgik jo heller ikke af ansøgningskemaet, at man skulle vedlægge bilag for udgifterne. Nå, men nu håber jeg da snart at høre noget, selvom han sagde, at diabetikere generelt har fået meget svært ved at opnå §100, mest på grund af det nedsatte kosttilskud.

[Mai-Britt]

Oprindeligt indsendt af perbeer

Jeg troede at man kun skulle sandsynliggøre sine udgifter, men i dag blev jeg ringet op af en fra Kommunen. Han sad med min ansøgning (som jeg sendte ind tilbage i august) og havde lige et par sprøgsmål. Blandt andet bad han mig om, at indsende en udskrift fra enten apoteket eller www.sundhed.dk, for at bevise mine medicinudgifter. Det lyder da i mine ører ikke som en sandsynliggørelse, men mere som et egentligt bevis. Jeg har så intet at skjule, så jeg har sendt ham et screendump fra sundhed.dk, hvor han kan se mine astronomiske medicinudgifter, jeg troede blot at ordlyden sandsynliggøre betød, at man ikke skulle sende bilag med. Det fremgik jo heller ikke af ansøgningskemaet, at man skulle vedlægge bilag for udgifterne. Nå, men nu håber jeg da snart at høre noget, selvom han sagde, at diabetikere generelt har fået meget svært ved at opnå §100, mest på grund af det nedsatte kosttilskud.

Du skal ikke dokumenter dinne udgifter men kun sandsynligør dem, min kommune prøvet også dette, men jeg havde taget en kopi af reglsætte med der op hvor der står at man kun skal sandsynliggøre sine udgifter, de prøver og prøver, så det holdt jeg fast i.

Mai-Britt Det skal mærkes at vi levet

[perbeer]

Jeg undrede mig også lidt over det. Også over, at det kun var mine medicin udgifter han ville have dokumentation for (dem kunne han vel selv have fundet frem i systemet) og ikke alt det andet jeg havde skrevet på og som jeg ikke har dokumentation for. Men jeg tænkte, at hvis det kunne fremme sagen, så gik der jo ikke skår af mig, ved at sende oplysningen han bad om